Middelfart Sparekasse Risikorapport 2009

Middelfart Sparekasse Risikorapport 2009

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Anvendelsesområde... 2 2. Målsætninger og risikopolitikker... 3 2.1 Kreditrisici... 3 2.2 Markedsrisici... 4 2.3 Operationelle risici... 6 2.4 Likviditetsrisici... 7 2.5 Forretningsrisici... 8 3. Individuelt Solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital... 9 3.1 Beskrivelse af Solvensbehovsmodel mm.... 9 3.2 Solvensbehov... 11 4. Basiskapital og solvens... 13 5. Modpartsrisiko Afledte finansielle instrumenter... 15 6. Kreditrisiko og Udvandingsrisiko... 16 7. Markedsrisiko... 18 8. Operationel risiko... 18 9. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen... 18 10. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen... 19 11. Oplysninger vedrørende kreditreducerende metoder... 19 12. Afslutning... 20 1

Indledning I henhold til Basel II søjle 3, og Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 20, skal Middelfart Sparekasse Koncernen offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og sine målsætninger og politikker for styring af finansielle risici. Nærværende risikorapport har til formål at opfylde disse oplysningskrav. Jf. Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 20 kan oplysningskravene overordnet inddeles i områderne: Risikostyrings- og risikopolitik Basiskapital Individuelt solvensbehov Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Middelfart Sparekasse Koncernen har vedtaget at offentliggøre oplysningerne som en hybridversion, hvor en del af søjle 3-kravene indarbejdes i den finansielle årsrapport og de resterende oplysninger bliver tilgængelige på Middelfart Sparekasses hjemmeside; www.midspar.dk. Oplysningerne opdateres således minimum én gang årligt. 1. Anvendelsesområde Koncernen aflægger regnskab i henhold til Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. og følger Lov om finansiel virksomhed ved udfærdigelse af solvensopgørelsen. Følgende selskaber er fuldt konsoliderede efter begge regelsæt: Middelfart Sparekasse, Et godt HJEM A/S, Trekantens Ejendomsselskab A/S, Ejendomsselskabet Teglgårdsparken A/S, Leasing Fyn Middelfart A/S og Kulturøen A/S. Følgende selskab er fuldt konsolidet efter Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.: Forsikring Fyn A/S Følgende selskab er pro rata konsolideret efter begge regelsæt: Leasing Fyn Bank A/S. Til solvensmæssige formål konsolideres Forsikring Fyn A/S ikke fuldt ud, da kapitalkravet skal fradrages i den samlede basiskapital for Koncernen, hvilket sker i henhold til følgende paragraffer i Kapitaldækningsbekendtgørelsen: 2

50 % i kernekapitalen jævnfør, FIL 131, stk. 2, nr. 2 50 % i basiskapitalen jævnfør FIL 139, stk. 1, nr. 1 Derudover fradrages kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter, hvori Middelfart Sparekasse ejer mere end 10 % af det pågældende selskabs aktiekapital jævnfør FIL 131, stk. 2, nr. 2, og FIL 139, stk. 1, nr. 2. Fradraget foretages med 50 % i henholdsvis kerne- og basiskapital. 2. Målsætninger og risikopolitikker Middelfart Sparekasse er eksponeret overfor forskellige typer risici, der alle styres og overvåges på forskellige niveauer i organisationen. Risikotyperne er i det følgende inddelt i følgende områder: 2.1 Kreditrisici Målsætning Kreditrisici Markedsrisici Operationelle risici Likviditetsrisici Forretningsrisici Middelfart Sparekasse ønsker aktivt at medvirke til finansiering af markedsområdernes kreditværdige privat- og erhvervskunder i overensstemmelse med vores værdigrundlag. Middelfart Sparekasse har som en af sine 6 værdier (i Sparekassen kaldet bud ) at: Ethvert kundeforhold skal være en forretning, både for kunden og for Sparekassen. Kreditpolitik Middelfart Sparekasse har et forretningskoncept med komplet rådgivning inden for alle væsentlige finansielle områder. Sparekassen ønsker som udgangspunkt helkunde-forhold, og indgår ikke i rene spekulationsforretninger. Et helkunde- forhold er karakteriseret ved at være en kunde, der overvejende får opfyldt behovet for finansielle ydelser hos Middelfart Sparekasse. Sparekassen ønsker principielt ikke erhvervskunder med bopæl udenfor markedsområdet, da Sparekassen vurderer at manglende lokalkendskab gør kreditvurdering mindre kontrolleret og dermed mere risikobetonet. En kunde er kreditværdig, når denne over en flerårig tidsperiode vurderes at tilbagebetale det lånte beløb inklusiv omkostninger hertil. Dvs. at kundens evne og vilje til at opfylde indgåede betalingsforpligtelser ved forfald vurderes positivt. 3

Det er Sparekassens vurdering, at risikoprofilen hører til i den konservative del af sammenlignelige pengeinstitutter i Danmark. Middelfart Sparekasse har fastlagt en kontrolleret kreditpolitik, som fastsætter de overordnede retningslinjer for kreditgivning og håndtering af engagementer. Kreditpolitikken vurderes mindst en gang årligt. Politik og forretningsgang for kreditområdet indeholder bl.a. retningslinjer for kundeprofil, risikoprofil, engagementsstørrelse, brancher, produkter, investeringsprodukter, sikkerhedsstillelse, priser og nødlidende engagementer. Risikovurdering Det enkelte kundeengagement skal stå i rimeligt forhold til kundens samlede økonomi, herunder formueforhold, gældsfaktor og rådighedsbeløb. Sparekassen anvender en segmenteringsmodel til klassifikation og kreditvurdering af det enkelte kundeforhold. Der opereres med 7 kategorier for erhvervskunder og 6 kategorier for privatkunder. Modellen er styret af Sparekassens kreditfunktion, og den enkelte kunderådgiver fastsætter kundekategorien på baggrund af faktuelle oplysninger, eksempelvis formue, rådighedsbeløb og gældsfaktor. En svag kundevurdering medfører øget opmærksomhed og agtpågivenhed hos såvel kunderådgiver som kreditfunktion. Sikkerheder For at reducere kreditrisikoen på den enkelte forretning etableres altid mest mulig pant i kundens aktiver under hensyntagen til det enkelte kundeforhold. De mest almindelige risikoreducerende elementer er pantsætning, kaution og garanti. De hyppigst forekommende former for pantsætning er pant i fast ejendom, pant i finansielle aktiver i form af aktier og obligationer samt pant i motorkøretøjer. Der sker en løbende ajourføring af den værdi sikkerhederne tillægges, f.eks. markedsmæssige værdiændringer og forringelse som følge af ibrugtagning mv. Kreditorganisation Sparekassens Kreditfunktion overvåger at retningslinjer og forretningsgange overholdes, bl.a. ved løbende tilsyn af udbetalte lån og gennemgang af låneengagementer i den enkelte afdeling. Kreditfunktionen orienterer løbende Sparekassens bestyrelse om Sparekassens store engagementer. Der foretages årligt en systematisk gennemgang af alle Sparekassens væsentligste kundeengagementer. 2.2 Markedsrisici Målsætning Formålet med at påtage sig markedsrisiko er at opnå et fornuftigt afkast af Koncernens egenbeholdning. Bestyrelsen har i sin instruks til direktionen fastsat rammerne for Koncernens markedsrisici. 4

Definitioner Markedsrisikoen er risikoen for at lide tab på grund af ændringer i markedsforholdene og dermed ændringer i markedsværdien af Koncernens aktiver og passiver samt øvrige finansielle kontrakter og off balance-forretninger. Under markedsrisiko hører rente, valuta- og aktierisiko. Renterisiko Renterisiko er risikoen for tab, som følge af at renten stiger eller falder. Renterisikoen måles som det forventede kurstab på rentepositioner, der vil følge af en umiddelbar ændring i alle renter på 1 procentpoint i enten op- eller nedadgående retning. Valutarisiko Valutarisikoen er risikoen for tab på Koncernens positioner i fremmed valuta, når valutakurserne ændrer sig. Risikoen beregnes overordnet som den største sum af henholdsvis positioner i valutaer, hvor Koncernen har et nettotilgodehavende, og sum af positioner i valutaer, hvor Koncernen har nettogæld. Risikoen rapporteres pr. valuta. Aktierisiko Aktierisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurser. Aktierisikoen kan opgøres som nettosummen af korte og lange positioner i aktier og aktierelaterede instrumenter. Handelsbeholdningen Koncernens handelsbeholdning indgår som en mindre del af egenbeholdningen. Positionerne i handelsbeholdningen besiddes med handelshensigt, idet handelsbeholdningen dog søges begrænset. Positionerne i handelsbeholdningen opstår på følgende måde: Flow fra låneoptagelse og låneindfrielse i forbindelse med boligfinansiering Beholdning af og flow fra køb/salg af de værdipapirer, som fremgår af Sparekassens anbefalingsark, som er udarbejdet efter kundernes risikoprofiler. Flow fra kunders køb/salg af øvrige værdipapirer. Restbeholdning fra afholdte salgskampagner på udvalgte værdipapirer. For de 2 sidstnævnte positionsgrupper gælder i øvrigt at alle aktiepositioner som udgangspunkt videresælges straks, således at der ingen position opstår. I situationer med aktiestørrelse lavere end mindste salgsstørrelse tillades akkumulering til mindste salgsstørrelse af hensyn til handelsomkostningerne. Struktur/politikker for risikostyringen Bestyrelsen har i sin instruks til direktionen udarbejdet en klar risikoramme for markedsrisici. 5

Den overordnede risikostyring indenfor denne risikoramme sker ved et fast månedligt likviditetsmøde, med deltagelse af den administrerende direktør Hans Erik Brønserud, HR-direktøren, økonomi- og administrationschefen og fondschefen. Forud for mødet udarbejder fondschefen en skriftlig markedsorientering samt forslag til position og efter mødet udarbejder fondschefen et skriftligt beslutningsreferat af mødet. Fondschefen foretager herefter evt. positionsændringer indenfor rammerne af beslutningsreferatet. Herudover indkalder fondschefen til ekstraordinære likviditetsmøder, såfremt markedsforholdene ændrer sig mere end forventet i beslutningsreferatet. Fondschefen udarbejder ligeledes skriftligt referat fra de ekstraordinære likviditetsmøder. Risikorapportering og måling: 2 gange månedligt udarbejdes et renterisikoskema (ved månedsultimo og på dagen for bestyrelsesmødet). Økonomiafdelingen opdaterer renterisikoskemaet, som forelægges på de månedlige bestyrelsesmøder. Samme dag, hvor der indgås finansielle kontrakter, meddeler fondschefen skriftligt positionen til økonomiafdelingen. Økonomiafdelingen opdaterer dagligt kursreguleringen på aktier og obligationer, for såvel egenbeholdningen som handelsdepotet. Oversigten over kursreguleringen sendes dagligt til alle i direktionen, til administrations- og økonomichefen samt til fondschefen. Den aktuelle kursregulering forelægges herudover på de månedlige bestyrelsesmøder. Økonomiafdelingen opdaterer dagligt en oversigt over den aktuelle likviditet samt over den kendte likviditet for de kommende måneder. På de månedlige likviditetsmøder drøftes om likviditetsoversigten giver anledning til køb eller salg af obligationer og ved evt. uventede likviditetsudsving over 100 mio. mellem likviditetsmøderne kontakter økonomiafdelingen fondschefen. 2.3 Operationelle risici I henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Middelfart Sparekasse Koncernen anvender basisindikatormetoden, jf. Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til 15 pct. af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke renterelaterede nettoindtægter. 6

Middelfart Sparekasse Koncernen gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor vil der blive taget højde herfor under Koncernens opgørelse af solvensbehovet. Det er Middelfart Sparekasse Koncernens politik at afdække disse risici i videst muligt omfang, blandt andet gennem forsikringer, og ved løbende vurdering af hensigtsmæssigheden af interne procedurer, systemmæssige fejl og risikoen for eksterne begivenheder samt retlige risici. Der påregnes dog en selvrisiko af en vis størrelse. Behovet for forsikringer overvåges ved anvendelse af en forsikringsmægler. Der tilstræbes adskillelse af udførende og kontrollerende funktioner, ligesom der er etableret en juridisk funktion bl.a. til overvågning af den juridiske risiko. På It området er Sparekassen tilsluttet SDC, som har dobbeltsikring af systemer og drift på alle kritiske områder. 2.4 Likviditetsrisici Kapitalplan Ifølge Middelfart Sparekasses overordnede målsætning skal det tilstræbes at have en solvensprocent på minimum 12 %. I tilfælde af nedgang i garantikapitalen vil der ske tiltag til optagelse af efterstillet kapital, såfremt den samlede solvens opgøres til 12 % eller mindre. I henhold til Sparekassens vedtægter må den efterstilledes kapital i form af ansvarlig kapital maksimalt udgøre 500 mio. kr. Direktionen er ansvarlig for fremskaffelse af den nødvendige kapital for at overholde målsætningen. Hvis situationen i markedet ikke forbedres vil markedet for ansvarlig kapital være lukket. Vi har derfor hjemtaget 110 mio. kr. af Bankpakke II i form af hybrid kernekapital. Ved udgangen af december 2009 har vi en solvens på Sparekasse-niveau på 18 % og på Koncern-niveau på 19,6 % mod et individuelt solvensbehov på 9,3 %. Vi har således en tidshorisont på mellem 3-5 år før vi for alvor, alt andet lige, skal ud og optage ansvarlig kapital. Nemlig når de nuværende ansvarlige lån forfalder til betaling. Opgørelse af basiskapital og solvensprocent indberettes til bestyrelse og direktion på halvårsbasis eller ved ændringer i forudsætninger. Udlån/indlån opdateres dagligt, herunder udviklingen af garantikapitalen. Disse opgørelser udfærdiges af økonomiafdelingen. Overdækningen i forhold til likviditetskravet i FIL 152 1 opgøres månedligt og rapporteres af økonomiafdelingen til bestyrelse og direktion. Ud fra den senest kendte overdækningsprocent og den daglige opdatering af balancen kontrolleres overholdelse af likviditetskravet indirekte dagligt. Selve styringen foretages af direktion, økonomiafdeling og fondsafdeling, ved et månedligt likviditetsmøde eller ad hoc når situationen tilsiger det. Det tilstræbes at fordele gælden til andre pengeinstitut- 1 Likviditeten: Kassebeholdning + Tilgodehavende i Nationalbank og andre PI + værdipapirer i forhold til: Likviditetskravet: Det største beløb af gæld < 1 måned x 15 % og reducerede gældsforpligtelser x 10 % (De reducerede gældsforpligtelser = Balancesum + garantier Egenkapital efterstillede kapitalindskud der kan medregnes i basiskapitalen.) 7

ter på kort (< 1 år), mellemlang (1 < 5 år) og lang løbetid (> 5 år). I øjeblikket har vi et stort indlånsoverskud på omkring 800 mio. kr., men for at minimere likviditetsrisikoen, vil vi i løbet af 2010 optage et 3-årigt lån omfattet af individuel statsgaranti. I planlægningen af likviditets- og kapitalfremskaffelse på såvel kort som lang sigt tages der hensyn til sammensætningen af balancen og egenkapitalen. Direktionen er ansvarlig for fremskaffelse af likviditet og kapital samt at likviditetskravet og solvenskravet overholdes. Nødplan for fremskaffelse af kapital / likviditet I tilfælde af at solvensen kommer ned på 12 % og eller overdækningen af likviditet kommer under 50 % skal der ske tiltag for at forbedre disse nøgletal. Denne nødplan indeholder følgende initiativer: Sælge ud af obligationsbeholdningen for at forbedre solvensen. Forbedringen i solvensen sker pga. en mindre markedsrisiko. Optages yderligere funding. Opsige lån til kunder. Eksempelvis Leasing Fyn Bank. Sælge ud af øvrige aktiver eksempelvis aktier og ejendomme. Forsøge at få mere garantkapital Omdannes til aktieselskab og få kapital udefra. I yderste konsekvens er det muligt at fusionere med et andet lignende institut. 2.5 Forretningsrisici Ved forretningsrisici forstås risikoen for tab eller faldende indtjening som følge af ændringer i vilkårene for at drive forretning, det være sig f.eks. ændringer i konkurrencesituationen, konjunkturudsving, lovændringer eller skade på Koncernens omdømme. Disse risici overvåges til stadighed, om end der alene for omdømmerisiko anvendes specifikke værktøjer til at måle risiciene. I forhold til omdømmerisiko har hidtil været anvendt bl.a. Sparekassens årlige social-etiske regnskab, hvor medarbejdere, kunder og lokalbefolkning tilkendegiver deres opfattelse af Sparekassen. Herved indhentes løbende indikatorer på, om Sparekassen lever op til egne og omverdenens omdømmemæssige forventninger. Til erstatning for det social-etiske regnskab vil der fra 2009 blive udarbejdet CSR-rapportering. Hvis Koncernens omdømme måtte blive truet på grund af en pludselig opstået situation, vil direktionen indhente relevant rådgivning ligesom der er klare retningslinjer for kommunikationen med offentligheden. 8

Sparekassen driver pengeinstitut fra 9 afdelinger fordelt i Trekantsområdet. Vi har i dag i omegnen af 40.000 kunder, og vores udlån er fordelt næsten ligeligt mellem privat- og erhvervskunder. Der tilstræbes en vid branchespredning på erhvervskunderne, hvilket til stadighed overvåges. På privatkunderne har vi fokus på aldersfordelingen, og søger også her til stadighed at ramme den forretningsmæssigt mest hensigtsmæssige fordeling. Middelfart Sparekasse Koncernen arbejder med et fuldservice koncept, hvorefter kunderne - ud over pengeinstitutydelser - tilbydes en lang række andre ydelser, herunder forsikring fra Forsikring Fyn A/S, salg af bolig gennem mæglerkæden Et Godt Hjem, samt leasingprodukter gennem Leasing Fyn A/S. Desuden har Koncernen en række samarbejdspartnere, og kan derigennem levere de produkter, vi ikke umiddelbart selv kan tilbyde. Endvidere er det en væsentlig del af Middelfart Sparekasse Koncernens forretningsfilosofi at engagere sig lokalt for derved at understøtte en positiv udvikling i Koncernens markedsområde og derigennem bevare et fornuftigt forretningsgrundlag. Via medlemskab af forskellige brancheforeninger henter Middelfart Sparekasse Koncernen støtte til at håndtere branchemæssige vilkår og udfordringer, ligesom Koncernens interne, juridiske afdelinger bl.a. overvåger lovgivningsmæssige forhold. 3. Individuelt Solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital 3.1 Beskrivelse af Solvensbehovsmodel mm. I Middelfart Sparekasse har bestyrelsen og ledelsen halvårligt drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet efter indstilling fra direktionen. I denne indstilling fra direktionen indgår et forslag til størrelsen på solvensbehovet, samt hvilke stressvariable, stressniveauer og eventuelle risikoområder der anvendes samt fremtidige vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om Sparekassens solvensbehov så dette er tilstrækkeligt til opfyldelse af Sparekassens risici, jf. FIL 124, stk. 1 og 4. Middelfart Sparekasses ledelse har valgt at der ved opgørelsen af Sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er ledelsens vurdering, at Sparekassen ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække Sparekassens risici. I opgørelsesmetoden afsættes der kapital inden for de fire risikogrupper kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold. Den første del af modellen indeholder en række stresstests. I disse stresstests stresses de enkelte regnskabsposter/budgetposter via en række variable. 9

Middelfart Sparekasses stresstest i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Nedskrivninger på udlån mv.: 4,27 pct. af de samlede udlån og Kapital til dækning af kreditrisici garantier Aktiekursfald. : 30 pct., dog kun med 15 pct på aktier i sektorselskaber. Rentestigning: 1,35 pct. på handelsbeholdningen og 1 pct. udenfor Kapital til dækning af markedsrisici Valutarisiko: For euro : valutaindikator 1* 2,25 pct. handelsbeholdningen Andre valutaer valutaindikator: 1 * 12 pct. Risiko på Finansielle instrumenter: 8 pct. af den positive markedsværdi Kapital til dækning af øvrige forhold Generelt fald i netto renteindtægterne: 12 pct. Generelt fald i netto gebyr indtægterne: 17 pct. Egne ejendomme: 12 pct. Ud fra Sparekassens konkrete situation samt krav i Bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes det hvilke risici, Middelfart Sparekasse bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte Sparekassens regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes disse reagerer i det givne scenarium. Ved opgørelsen af pengeinstituttets solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunkturscenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstests indgår i solvensbehovsmodellen ved, at Sparekassen som minimum skal holde kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestens samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for, at instituttet kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der en lang række risikoområder, som Middelfart Sparekasse har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Ud fra nedenfor anførte model: Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Kunder med finansielle problemer Store engagementer Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af operationelle risici Kapital til dækning af øvrige forhold Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til pengeinstituttets størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici 10

Afviklingsrisici Andre forhold Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Sparekassens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at pengeinstituttets ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen finder, at Sparekassen har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Sparekassen en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. 3.2 Solvensbehov For fyldestgørende at kunne give indtryk af hvilke risici Middelfart Sparekasse er under påvirkning af, vises nedenfor et såkaldt risikobillede hvor forskellige typer risici kategoriseres under de fire allerede nævnte kategorier. Sparekassens risikobillede Kreditrisici: Omfatter risiko for tab som følge af, at modparter misligholder deres betalingsforpligtelser. Herunder risici på følgende områder: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Operationelle risici: Omfatter risiko for tab på grund af uhensigtsmæssig eller mangelfulde interne procedure, menneskelige og systemmæssige fejl og lignende eller som følge af eksterne begivenheder. Markedsrisici: Omfatter risiko for tab som følge af at dagsværdien for bankens finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene. Øvrige forhold Herunder: Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til pengeinstituttets størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Risici i forbindelse med kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Konsolidering fra stress-test Andre forhold Solvensbehovet pr. 31. december 2009 opgøres på følgende måde: 11

Solvensbehovsopgørelse Procent Kapitalkrav i t.kr. Udgangspunkt 0 0 Stress tests + kapital til dækning af kreditrisiko 4,36 225.952 + Kapital til dækning af markedsrisiko 0,98 50.620 + Kapital til dækning af øvrige risici -0,99-51.420 Stress-test samlede virkning i % 4,34 225.152 +/- Kapital til dækning af vækst i forretningsvolumen 0,23 11.922 Yderligere kapital til dækning af kreditrisici + kapital til dækning af kreditrisiko Kunder med finansielle problemer 1,72 89.154 Store engagementer 0 0 Erhvervsmæssig koncentration 0 0 Geografisk koncentration 0 0 Koncentration af sikkerheder 0 0 Yderligere kapital til dækning af markedsrisici + Kapital til dækning af markedsrisici 0 0 Yderligere kapital til dækning af operationelle risici + Kapital til dækning af operationelle risici 1,15 59.609 Yderligere kapital til dækning af øvrige risici + Kapital til dækning af øvrige risici Strategiske risici 0,75 38.875 Omdømmerisici 0 0 Risici i relation til pengeinstituttets størrelse 0 0 Ejendomsrisici 0 0 Koncernrisici 0,60 31.100 Kapitalfremskaffelse 0,46 23.844 Likviditetsrisici 0 0 Afviklingsrisici 0 0 Andre forhold 0 0 Total solvensbehov / kapitalbehov 9,25 479.656 Afrundet til 1 decimal 9,3 482.054 Kreditrisici Kreditrisikoen er instituttets største risikoområde med 6,08 pct. af solvensbehovet, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Sparekassen tillægger derfor dette risikoområde særlig fokus. Den væsentligste del af den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstests samt kunder med finansielle problemer. Især sidstnævnte gruppe er afhængig af den nuværende og fremtidige konjunktursituation. Markedsrisici Markedsrisikoen udgør 0,98 pct. af det beregnede solvensbehov. Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på instituttets fastforrentede obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstest. 12

Operationelle risici De operationelle risici andrager 1,15 pct. af solvensbehovet. Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Øvrige forhold Øvrige forhold andrager i alt 1,05 pct. af solvensbehovet. Øvrige forhold indgår i stresstesten som et fradrag på 0,99 pct. Dette skyldes, at selv under det hårdeste stresstest vil instituttet få en væsentlig indtjening fra sin forretningsdrift. Kapital til dækning af vækst i forretningsvolumen indgår i solvensbehovet med 0,23 pct. Derudover er der under kategorien Øvrige forhold afsat 1,81 pct. af solvensbehovet med tilhørende kapital. Her figurerer strategiske risici i solvensbehovsberegningen, hvilke der kan komme til at gøre sig gældende ved væsentlige ændringer i de konkurrencemæssige forhold i Sparekassens markedsområde. Især den forventede ekspansion af dette markedsområde vil øge risikoen for strategiske udfordringer hvorfor 0,75 pct. af solvensbehovet henføres hertil. 0,60 pct. af solvensbehovet er herudover afsat til Koncernrisici, der kan opstå i forbindelse med Sparekassens datterselskaber. Endelig er der afsat 0,46 pct. af solvensbehovet til kapitalfremskaffelse, hvilket sker som en konsekvens af at det for tiden er vanskeligt at skaffe ansvarlig kapital. Der henvises endvidere til beskrivelsen af den anvendte solvensbehovsmodel for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke risici, der henføres til de forskellige kategorier. 4. Basiskapital og solvens 4.1 Basiskapital I skemaet nedenfor er Middelfart Sparekasses basiskapital opgjort pr. 31.12.2009 Opgørelse af basiskapital Sparekassen Koncern 1. Kernekapital 569.575.237 577.345.941 1.1 Garantkapital 151.234.071 151.234.071 1.3 Reserver -3.050.737-3.050.737 1.4 Overført overskud 421.391.905 421.391.905 1.9 Minoritetsinteresser 7.770.702 2. Primære fradrag i Kernekapital 11.751.519 1.606.476 2.2 Immatrielle aktiver 1.117.819 1.606.476 2.3 Udskudte aktiverede skatteaktiver 10.633.700 3. Kernekapital efter primære fradrag 557.823.717 575.739.464 4. Hybrid Kernekapital 110.000.000 110.000.000 5. Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter primære fradrag 667.823.817 685.739.464 13

6. Andre fradrag 21.112.269 21.112.269 6.2 Halvdelen af kapitalandele vedr. forsikring 12.000.000 12.000.000 6.3 Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10% 9.112.269 9.112.269 7. Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag 646.711.448 664.627.195 8. Supplerende kapital 308.366.942 308.366.942 11. Basiskapital før fradrag 955.078.390 972.994.137 12. Fradrag i basiskapitalen 21.112.269 21.112.269 12.2 Halvdelen af kapitalandele vedr. forsikring 12.000.000 12.000.000 12.3 Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10% 9.112.269 9.112.269 13. Basiskapital 933.966.121 951.881.868 4.2 Solvens I det følgende vises Sparekassens solvensopgørelse. Opgørelse af kreditrisiko Risikovægtede eksponeringer, t.kr. Eksp. mod centralregeringer eller centralbanker - - Eksp. mod regionale el. lokale myndigheder - - Eksp. mod offentlige enheder - - Eksp. mod multilaterale udviklingsbanker - - Eksp. mod Internationale organisationer - - Eksp. mod institutter - - Eksp. mod erhvervsvirksomheder 2.183.675 174.694 Eksp. mod detailkunder 1.475.883 118.071 Eksp. sikret ved pant i fast ejendom 187.446 14.996 Eksp. hvorpå der er restance eller overtræk 118.490 9.479 Dækkede obligationer - - Kortfristet institut- og erhvervseksp. 51.938 4.155 Eksp. mod kollektive investeringsordninger - - Eksp. i andre poster, herunder aktiver uden modparter Opgørelse af markedsrisici 162.100 12.968 Risikovægtede eksponeringer, t.kr. Renterisiko 51.259 4.101 Aktier 41.848 3.348 Kollektive investeringsordninger 85.272 6.822 Valutakursrisiko 471.507 37.721 Råvarerisiko - - Opgørelse af operationelle risici. Risikovægtede eksponeringer, t.kr. Operationel risiko 450.335 36.027 Kapitalkrav 8% af eksponeringer, t.kr. Kapitalkrav 8% af eksponeringer, t.kr. Kapitalkrav 8% af eksponeringer, t.kr. 14

Samlet opgørelse af risikovægtede poster Risikovægtede eksponeringer, t.kr. Kapitalkrav 8% af eksponeringer, t.kr. Kreditrisiko 4.179.532 334.363 Markedsrisiko 649.886 51.991 Operationel risiko 360.799 28.864 Gruppevise nedskrivninger -6.840-547 I alt 5.183.376 414.670 Af ovenstående opgørelse andrager solvensprocenten 18,0, mens kernekapitalprocenten udgør 12,5. Herudover viser nedenstående tabel Middelfart Sparekasses solvensmæssige overdækning: Sparekassens solvensmæssige overdækning Basiskapital efter fradrag Tilstrækkelig basiskapital Solvensprocent Solvensbehov Solvensoverdækning 933.966 t. kr. 482.054 t. kr. 18,0 pct. 9,3 pct. 8,7 pct. Med et solvensbehov på 9,3 pct. og en solvenspct. på 18,0 bliver Middelfart Sparekasses solvensoverdækning på 8,7 pct., hvilket anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre Sparekassens ønske om ekspansion af markedsområdet og vækst i den eksisterende forretning. 5. Modpartsrisiko Afledte finansielle instrumenter Modpartsrisiko udtrykker den forretningsmæssige risiko, der er knyttet til modparten. Modpartsrisikoen kommer til udtryk hvis modparten i en kontrakt på et afledt finansielt instruments eller en obligationsspothandel ikke vil kunne opfylde sine forpligtelser. Middelfart Sparekasse Koncernen anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17, samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen. Markedsværdimetoden er beskrevet nedenfor og den følger beskrivelsen i bilag 16 i Kapitaldækningsbekendtgørelsen. Kontrakter opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv markedsværdi. For at nå frem til et tal for den potentielle fremtidige krediteksponering multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procent satser, der er fastsat på baggrund af restløbetid og kontrakttype. Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien. 15

I forbindelse med Koncernens fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 % af den positive markedsværdi af derivaterne. I Sparekassens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Eksponeringsværdien af Koncernens samlede modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden er opgjort til 41.004 t.kr. og er beregnet på baggrund af Sparekassens beholdning af aktieindeks-futures pr. årsultimo. 6. Kreditrisiko og Udvandingsrisiko I det følgende behandles Sparekassens kredit- og udvandingsrisiko. Ved definition af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer følges Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. 51-54, hvortil henvises. Den samlede værdi af eksponeringer efter nedskrivninger og før hensyntagen til virkninger af kreditrisikoreduktion andrager pr. 31. december 2009 4.172.691 t.kr., mens eksponeringernes gennemsnitlige værdi for 4. kvartal er opgjort til 4.094.745 t. kr. Eksponeringerne opdelt geografisk og fordelt på væsentlige eksponeringskategorier er ikke belyst, da alle vores eksponeringer er i Danmark. Den relative fordeling af eksponeringer, opdelt på eksponeringskategorier som angivet i 93 i Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter pr. 31.12.2009 er vist i afsnit 4.2. Fordeling af eksponeringernes restløbetider opdelt i kategorier er belyst i årsrapporten for 2009 note 11 og 12. Definitionen af værdiforringede fordringer følger 52 stk. 3 i Regnskabsbekendtgørelsen. Skemaet nedenfor viser de værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher: Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivning/hensættelse, t.kr. Nedskrivninger/hensættelser ultimo året, t.kr. Individuelt vurderede Offentlig myndighed Landbrug, jagt, skovbrug 1.113 501 Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden*, t.kr. 16

Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Råstofudvikling m.m. 18.652 10.565 4.569 Bygge- anlægsvirksomhed 28.892 9.788 6.764 Handel, restauration 62.486 32.138 20.000 Transport, post, telefon 2.120 1.407-2.611 Kredit-, finans-virksomhed 5.962 5.763 5.763 Ejendomsadministration og -handel 211.691 65.077 45.651 Øvrige erhverv 22.694 12.181 7.330 I alt erhverv 353.610 137.419 87.967 Private 47.035 26.496 1.744 I alt individuelt 400.646 163.915 89.711 Gruppevist vurderede Offentlig myndighed Erhverv 1.825.029 6.542 Private 1.626.660 299 I alt gruppevist 3.451.689 6.840 * Beregnet som Nedskrivninger/hensættelser ultimo indeværende år fratrukket Nedskrivninger/hensættelser ultimo året før tillagt Endelig tabt (afskrevet) i år Ligesom ved krediteksponeringer er den samlede værdi af henholdsvis misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer, opdelt på betydende geografiske områder undladt, idet mere end 95 pct. af eksponeringerne er i Danmark. Nedenfor ses bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger: Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Bevægelser i året: 1. Valutakursregulering 2. Nedskrivninger/hensættelser i årets løb 3. Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret 4. Andre bevægelser 4.397 5. Værdiregulering af overtagne aktiver 6. Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger/hensættelser Individuelle nedskrivninger/hensættelser, t.kr. Gruppevise nedskrivninger/hensættelser, t.kr. Udlån Garantidebitorer Udlån 84.614 3.952 4.458 98.537 16.914 7.882-16.323-300 -5.499-10.648-351 160.577 20.215 6.840 367.154 91.492 3.451.689 17

(opgjort før nedskrivninger/hensættelser) 7. Markedsrisiko Middelfart Sparekasses markedsrisikoopgørelse er vist i afsnit 4.2 omhandlende solvensopgørelsen. I opgørelsen af Sparekassens positioner i obligationer risikovægtes de enkelte papirer specifikt ud fra udstederens kreditvurdering, samtidig med at renterisikoen vægtes generelt ved at kigge på hvordan positionerne i gældsinstrumenterne kan afdække hinanden på tværs af tidshorisonter og instrumenternes modificerede varigheder, som angiver instrumentets følsomheld overfor renteændringer. Hvor det i den øvrige markedsrisiko er handelsbeholdningen der er taget udgangspunkt i, indgår valutarisikoen med både positioner udenfor og indenfor handelsbeholdningen. 8. Operationel risiko Til opgørelse af den operationelle risiko anvender Middelfart Sparekassen basisindikatormetoden, i overensstemmelse med Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18. Dette betyder at Sparekassens operationelle risici opgøres som 15 % af et tre-årigt gennemsnit af basisindikatoren. Basisindikatoren opgøres på følgende måde: Basisindikator: + Renteindtægter - Renteudgifter + Udbytte af aktier m.v. + Gebyrer og provisionsindtægter - Afgivne gebyr og provisionsudgifter +/- Kursreguleringer + Andre dritftsindtægter Sparekassen gennemfører dog en løbende vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor vil der blive taget højde derfor under pengeinstituttets solvensopgørelse. Opgørelsen af de operationelle risici pr. 31.12.2009 kan ses i afsnit 4.2. 9. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen Middelfart Sparekasse har i samarbejde med en række andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Positioner i disse sektoraktier sker med det formål at understøtte Lokale Pengeinstitutters forretning inden for IT, investeringsforeninger, betalingsformidling, pension, m.v. Aktierne indgår ikke i handelsbeholdningen da disse aktier ikke påtænkes solgt. I de respektive sektorselskaber fordeles aktierne efter de forskellige pengeinstitutters forretningsomfang med det pågældende selskab. Fordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets 18

indre værdi. Middelfart Sparekasse regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra de enkelte sektorselskaber. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber værdiansættes aktierne med udgangspunkt i den seneste kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringen i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber bogføres ligeledes over resultatopgørelsen. 10. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Middelfart Sparekasses eksponeringer for renterisiko uden for handelsbeholdningen er primært et resultat af fastforrentet udlån, pantebreve, efterstillet kapitalindskud samt indlån. Sparekassen afdækker ikke denne renterisiko, der i omfang ikke er særlig væsentlig. Middelfart Sparekasse har pr. 31. december 2009 en samlet renterisiko uden for handelsbeholdningen på 516 t.kr. 11. Oplysninger vedrørende kreditreducerende metoder Middelfart Sparekasse anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. Middelfart Sparekasse anvender dog følgende former for pant i fast ejendom til reduktion af krediteksponeringer: Helårsbolig Fritidsbolig Kontor og forretningsejendom Erhvervsejendomme Landbrugsejendom, driftsbygninger Ubebyggede grunde Herudover anvender Sparekassen finansielle sikkerheder til reduktion af kreditrisiko. Middelfart Sparekasse anvender her den udbyggede metode som kreditreducerende teknik, hvilket medfører at Sparekassen kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i diverse finansielle sikkerheder. Under hensyn til Kapitaldækningsbekendtgørelsens afgrænsninger i bilag 7 kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som pengeinstituttet modtager, opdeles i følgende kategorier: Aktier Obligationer, almindelige, realkredit samt præmieobligationer Erhvervslån Investeringsforeninger Statsgæld 19

Udenlandske værdipapirer Pant i indestående hos Sparekassen selv Sparekassens politik for værdiansættelse af finansielle sikkerheder medfører, at værdiansættelsen er en konservativ markedsværdibetragtning. Sparekassen har en fast procedure for forvaltning og værdiansættelse af de finansielle sikkerheder, der medfører, at pengeinstituttet har en forsvarlig kreditbeskyttelse af sine udlån. De beskrevne procedurer er en integreret del af den almindelig risikoovervågning, der foretages i Sparekassens kreditafdeling. Herudover anvender Middelfart Sparekasse kaution og garantier som kreditrisikoreducerende middel. Dog indgår kun garantier som kreditreducerende middel for detailkunder, mens både garantier og finansielle sikkerheder figurerer som kreditrisikoreducerende middel for erhvervskunder. Vedrørende garantistiller er det kun udstedere med særlig lav kreditrisiko der anvendes, hovedsageligt kommuner og pengeinstitutter. Skemaet nedenfor viser for hver enkelt eksponeringskategori sikkerhedernes dækning, dvs. den fuldt justerede størrelse af sikkerhederne inden for hver enkel eksponeringskategori. Skemaet viser derudover de samlede eksponeringer, der er dækket af garantier. Eksponeringskategori Finansielle sikkerheder, t.kr. Garantier, t.kr Eksp. mod centralbanker eller centralregeringer - - Eksp. mod regionale eller lokale myndigheder - - Eksp. mod offentlige enheder - - Eksp. mod multilaterale udviklingsbanker - - Eksp. mod internationale organisationer - - Eksp. mod institutter - - Eksp. mod erhvervsvirksomheder 22.519 - Eksp. mod detailkunder 13.101 3.459 Eksp. sikret ved pant i fast ejendom - - Eksp. hvorpå der er restance eller overtræk 73 - Dækkede obligationer - - Securitiseringspositioner - - Kortfristede instituteksp. og erhvervseksp. m.v. - - Eksp. mod kollektive investeringsordninger - - Eksp. i ander poster, herunder aktiver uden modparter - - 12. Afslutning Supplerende oplysninger om Middelfart Sparekasses risikostyring og øvrige finansielle stilling kan findes i årsrapporten. Middelfart, marts 2010 20