Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune meddeler miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 12, stk. 2 på Færgevej 64 matr. nr. 124, Mjels, Oksbøl til udvidelse af dyreholdet fra i alt 4.400 smågrise (8-30) kg og 4.400 slagtesvin (30-80 kg) svarende til 89,02 DE til 17.000 polte (7,2-75 kg) og 10.000 smågrise (7,2-25 kg) svarende til 353,5 DE. Der vil i forbindelse med udvidelsen blive opført 3 nye staldbygninger ca. 100 m vest fra det eksisterende anlæg. Staldene vil blive etableret med gyllekøling og delvis luftrensning. Sønderborg Kommunes Planafdeling har i forbindelse med ansøgningen lagt stor vægt på de landskabelige forhold, hvilket har resulteret i skærpede vilkår i forhold til placering og opførsel af bygningerne. Udvidelsen vil blive gennemført, så snart godkendelsen foreligger. Godkendelsen meddeles på de vilkår, der fremgår af den miljøtekniske redegørelse, kommunens vurdering og vilkår. Miljøgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget. Husdyrgødningen afsættes på arealer tilhørende og tidligere godkendt på Nordborgvej 141, 6430 Nordborg i 2010.Overskydende husdyrgødning afsættes til biogasanlæg. Der er derfor ingen arealer behandlet i denne godkendelse. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. Godkendelsen er udarbejdet på grundlag af virksomhedens ansøgning modtaget den 22. december 2010 fra Landbosyd, Britt Bjerre Paulsen, samt supplerende oplysninger modtaget fra Paul Bonde Christiansen, i perioden fra februar til november 2011. Fremover er der godkendelse til en produktion på 353,5 DE, fordelt på 17.000 polte (7,2-75 kg) og 10.000 smågrise (7,2-25 kg). Gyldighed Udvidelsen skal være påbegyndt 2 år fra godkendelsens meddelelse. Offentlighed Der er i forbindelse med udarbejdelsen af godkendelsen gennemført en nabohøring i perioden 11. november til 23. december 2011. Et udkast til godkendelsen har i samme periode været i høring hos ansøger Paul Bonde Christiansen og rådgiver Britt Paulsen. Høringen gav ingen kommentarer fra andre end ansøger. Ansøgers kommentarer er indarbejdet i denne godkendelse. Afgørelsen er offentliggjort i Sønderborg Ugeavis januar 2011 og på www. sonderborg.dk. 2
Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Paul Bonde Christiansen Adresse Færgevej 64 Telefon: 26297898 Adresse: Færgevej 64 Matrikel: nr. 124, Mjels, Oksbøl CVR-nr.: 29458405 CHR-nr.: 71414 Direkte telefon: 26297898 E-mail: Solbjerggaard@c.dk Ejer af ejendommen: Paul Bonde Christiansen Ejer af virksomheden: Paul Bonde Christiansen Ansøgningsskema nr.: 17694, version nr 5. Konsulent: Britt Poulsen, Landbosyd Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Teknik og Miljø Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Sagsbehandler: Sagsbehandler, arealdel: Sag nr.: KS: Sussanne Bigum Mortensen Sussanne Bigum Mortensen LKAO 3
Indholdsfortegnelse 1 Resumé og samlet vurdering... 7 1.1 Ansøgning... 7 1.2 Ikke teknisk resumé... 7 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 9 2.1 Planmæssige forhold... 9 3 Husdyrhold, staldanlæg og drift... 13 3.1 Bygninger... 14 3.2 Husdyrhold og staldindretning... 15 3.3 Ventilation... 19 3.4 Fodring... 19 3.5 Energi- og vandforbrug... 21 3.6 Energibesparende foranstaltninger... 21 3.7 Spildevand herunder regnvand... 22 3.8 Affald... 24 4 Driftsforstyrrelser eller uheld... 26 5 Gødningsproduktion og håndtering... 27 5.1 Gødningstyper, mængder og opbevaring... 27 5.2 Udbringning af husdyrgødning... 29 6 Forurening og gener fra husdyrbruget... 29 6.1 Ammoniak og natur... 29 6.2 Lugt... 39 6.3 Fluer og skadedyr... 40 6.4 Transporter... 41 6.5 Støj fra anlægget og maskiner... 42 6.6 Støv fra anlæg og maskiner... 42 6.7 Lys... 43 7 Udbringningsarealer... 43 4
8 Bedste tilgængelige teknik (BAT)... 43 9 Alternative løsninger og 0-alternativet... 46 10 Husdyrbrugets ophør... 47 11 Egenkontrol og dokumentation... 47 12 Offentliggørelse, klagevejledning og underretning... 48 13 Konklusion... 50 14 Generelt... 51 15 VILKÅR... 52 15.1 GENERELT...52 15.2 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD... 53 15.3 HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT...54 15.4 GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING... 58 15.5 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG...59 15.6 PÅVIRKNING FRA AREALERNE... 61 15.7 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)... 61 15.8 HUSDYRBRUGETS OPHØR... 61 15.9 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION... 62 Bilag 1. Situationsplan 2. Staldindretning magler 3. Beregning gyllekøling 4. Lugtberegning fra IT system 5. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 6. Beskyttet Natur 7. Planmæssige forhold 8. Grundvand 9. Natura 2000 10. overfladevand 11. Oversigt over transportruter med husdyrgødning mangler 12. Alternativt projekt 13. Plans udtalelse 14. Liste over berørte parterse brev 15. Luftrensningsbrochure 5
16. Lovgrundlag 17. BAT-beregning 6
1 Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning Sønderborg Kommune har modtaget en miljøansøgning, ansøgnings nr. 17694, fra Paul Bonde Christiansen. Der søges om godkendelse til udvidelse af produktionen fra 4.400 smågrise ( 8-30 kg) og 4.400 polte (30-80 kg) kg svarende til i alt 89,02 DE, til en fremtidig produktion på 17.000 polte 7,2 kg 75 kg samt 10.000 smågrise 7,2-25 kg, i alt 353,50 DE, beregnet efter bek. nr. 717 af 2. juli 2009. I forbindelse med udvidelsen vil der blive bygget 3 nye staldbygninger placeret ca. 100 m vest for det eksisterende anlæg. Det er version x af ansøgningen, der danner det endelige grundlag for miljøgodkendelsen. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og en række supplerende oplysninger. Hvor det er fundet relevant, har Sønderborg Kommune vurderet på konsekvenserne af udvidelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår. Ansøgningen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk, første gang 22. december 2010. Beregningsgrundlaget for ammoniakreduktion er 2010. 1.2 Ikke teknisk resumé Sønderborg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af slagtesvineproduktionen på Færgevej 64, 6430 Nordborg i henhold til reglerne i Bekendtgørelse om lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1486 af 4.dec 2009. Godkendelsen er udarbejdet på grundlag af virksomhedens ansøgning ansøgningsskema 17694 modtaget første gang 22. december 2010, samt supplerende oplysninger modtaget løbende. Den endelige godkendelse er baseret på versions nummer x af ansøgningsskemaet 17694 modtaget den 10.11.2011. Al husdyrgødning udbringes på arealer, der allerede er godkendt i Miljøgodkendelse på Nordborgvej 141, 6430 Nordborg, fra 2010, hvor miljøgodkendelsen ikke er udnyttet, og overskydende gødning afsættes til biogasanlæg. Der er derfor ingen arealer vurderet i denne godkendelse. Miljøgodkendelsen er betinget af de fastsatte vilkår og forudsætninger. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige virkninger på naturen, miljøet og naboer. Produktion og arealer Slagtesvineproduktion på Færgevej 64 udvides fra 4.400 smågrise (8-30 kg) og 4.400 polte (30-80 kg) svarende til i alt 89,02 DE, til 17.000 polte (7,2 kg 75 kg) samt 10.000 smågrise (7,2-25 kg), i alt 353,50 DE, beregnet efter bek. nr. 717 af 2. juli 2009. Der bygges et nyt staldanlæg bestående af tre stalde, ca. 100 m vest for eksisterende anlæg. Der opføres 2 nye gyllebeholdere i tilknytning til det eksisterende byggeri. Placering Ejendommene er beliggende i landzone på Nordals ved Hardeshøj. Det nye anlæg er placeret, så afstandskravene til bl.a. byzone, vandløb, søer og veje er overholdt. Lugt Nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt ligger ca. 183 meter fra de eksisterende 7
staldbygninger på ejendommen. Geneafstanden overholdes og Sønderborg Kommune vurderer på den baggrund, at der kan gives godkendelse til ændringen og udvidelsen. Transporter Udvidelsen af husdyrholdet på Færgevej 64 vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra 349 pr. år til 621 pr. år. Antallet af transporter forøges med ca. 44 %. Da transporterne sker af offentlig vej og primært i tidsrummet kl. 7-16, vurderer Sønderborg Kommune, at antallet af transporter er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Transportvejene fremgår af bilag 11. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Der findes ingen arealer med særlig værdifuld natur, som er beskyttet efter 7 i Bekendtgørelse om lov om godkendelse af husdyrbrug inden for en afstand af 1.000 m fra anlægget. Inden for 1.000 meter fra anlægget ligger områder, som er beskyttet i henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven. Kommunen vurderer, at naturarealerne ikke vil blive påvirket negativt af den øgede ammoniakpåvirkning. De nærmeste Natura 2000 områder er Augustenborg Skov (nr. H200) og Lilleskov og Troldsmose (nr. 189), som ligger hhv. ca. 4 km og ca. 5 km fra Færgevej 64. Afstanden til disse områder er så stor, at Sønderborg Kommune vurderer, at de ikke vil blive påvirket af ammoniakemissionen fra staldanlæg og gødningsopbevaringsanlæg tilhørende ejendommen Færgevej 64. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Der er ingen arealer i denne godkendelse, da i alt xx DE afsættes på arealer godkendt i 2010 på Nordborgvej 141, 6430 Nordborg. Resterende husdyrgødning i alt xx DE afsættes til biogasanlæg. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring af husdyrgødning, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelserne m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. Udvidelsen vurderes ikke at have indflydelse på bilag IV-arter, planter eller dyr omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister, omkring ejendommen, når de i denne godkendelse stillede vilkår overholdes. Bedst tilgængelige teknik Sønderborg Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer med de fastsatte vilkår. Alt i alt vurderer Sønderborg Kommune, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse og forudsætningerne i ansøgningsmaterialet overholdes. Høring Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort i Sønderborg Ugeavis den 2. marts 2011. Der er i forbindelse med offentliggørelsen indkommet kommentarer til Sønderborg Kommune vedr. projektet. Kommentarerne har givet anledning til en udvidet sagsbehandling på natur og planområdet. Der er derfor stillet skærpede vilkår til de landskabelige forhold i denne godkendelse. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af godkendelsen gennemført en 6 ugers nabohøring inden for konsekvensområdet for lugt, som har en radius på 857 m, samt en partshøring. Høringen gav ingen kommentarer udover kommentar fra ansøger, der er indarbejdet i denne godkendelse. 8
Denne miljøgodkendelse meddeles i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1486 af 4.dec 2009 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bilag 7 angiver anlæggets placering i forhold til omgivelserne. 2.1 Planmæssige forhold Ifølge regionplanen for Sønderjyllands Amt 2005-2016 ligger ejendommen bl.a. i områder med drikkevandsinteresser. Ifølge Kommuneplan 2009 2016 for Sønderborg Kommune ligger virksomheden i landområde. Ifølge kommuneplan 2009-2021 ligger området i følgende landskabelige beskyttelsesområder; Værdifuldt kystlandskab og Uforstyrret landskab. Området er ikke omfattet af lokalplan. Ifølge Spildevandsplan 2009/2016 for Sønderborg Kommune,, er området separat kloakeret. Prvat boring Afstanden fra virksomheden til de lokaliteter, som nævnt i 6, 8 og 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, fremgår af tabel 1. Tabel 1: Afstandskrav Afstand til nærmeste: Aktuel afstand Beskrivelse Gældende afstandskrav Naboskel 10 m De to nye gyllebeholdere placeres langs med skel til Hans Rehhof Thomsens ejendom, i en afstand af 10 m fra skellet. 30 m Fra ny stald 1.1.2 til naboskel mod vest Fra stald 1.1 2 til naboskel mod nord Jf. udtalelse fra Plan skel ligger midt i hegnet. 6-14 m Ca. m Fra stald 1.1.2 og 1.1.3 til naboskel mod nord (matrikel 306 Mjels, Oksbøl, ejet af Jacob E. Jørgensen, Espehøjvej 15) Min 6 m 8 m 9
Beboelse på samme ejendom 118 m Fra ny gyllebeholder 1.1.5 til beboelse 15 m Levnedsmiddelvirksomhed > 25 m Ingen i nærheden 25 m egen vandindvindingsanlæg ca. 380 m Hardeshøj, boring nr. 116891 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg Ca. 100 m Boring nr. 161.190 på Færgevej 64 25 m Vandløb ca.15 m Til rørlagt vandløb mod syd fra gyllebeholder 1.1.6 Dræn > 15 m Evt. dræn på de arealer, der skal bebygges, vil blive omlagt, så der ikke er dræn indenfor 15 m. Der vil blive etableret lukket omfangsdræn om de nye gyllebeholdere. 15 m 15 m Sø Ca. 440 m Ca. 470 m Til vandhul mod øst fra gyllebeholder Til vandhul mod vest fra staldanlæg 15 m Privat fællesvej > 15 m Ingen i nærheden 15 m Offentlig vej Ca. 200 m Til Færgevej fra gyllebeholder 1.1.5 15 m De nye staldbygninger er beliggende med en afstand på ned til 6 m til naboskel. Afstandskravet på 30 m i 8 overholdes derved ikke. Med ansøgningen om miljøgodkendelse søges der derfor til dispensation til afstand til skel jf. ovenstående tabel. Geneafstanden til samlet bebyggelse i Hardeshøj er overholdt. Der installeres luftrensning i den bygning, der ligger nærmest den samlede bebyggelse. Det er lugtgenekriterierne der er, årsag til at anlægget er flyttet ud på marken. Der er vedlagt en lugtberegning, der viser, at lugtgeneafstanden ikke kan overholdes for en produktion, af den ansøgte størrelse, ved en placering i tilknytning til det eksisterende anlæg, se bilag 12. Anlægget er adskilt fra nabogrunden af flere træer. Alle øvrige afstandskrav i 6, 7 og 8 er overholdt. Ejendommen ligger ikke indenfor bygge- og beskyttelseslinjer, men indenfor kystnærhedszonen. Afstande til følsom natur ( 7) samt afstande til andre natur- og kulturområder på bedrifternes arealer (Kilde Danmarks Miljøportal, Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, kortbilag til Sønderjyllands Amts Regionplan 2001-2012) er overholdt. De nye bygninger på Færgevej 64 ligger ca. 260 m fra nærmeste nabo (Lervandstedvej 1), og ca. 450 m fra samlet bebyggelse (Hardeshøj). Fra den eksisterende stald er der ca. 175 m til Hardeshøj. Der er 300 m til kysten ved Alssund mod syd. Området er lettere kuperet. 10
Der er 1 andet husdyrbrug indenfor 1000 m af ejendommen, Færgevej 63, der ligger lidt øst for færgelejet. Herfra er der mindre end 300 m til det eksisterende anlæg på Færgevej 64. Husdyrproduktionen er ophørt på Færgevej 63. I omegnen af ejendommen er der mindre, naturbeskyttede arealer - moser, enge strandenge og vandhuller, men ingen der er omfattet af 7 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Staldanlægget ønskes placeret i et jævnt faldende bundmoræne landskab ca. 300 meter fra Als Fjord umiddelbart uden for strandbeskyttelseszonen. På matrikel 349 Mjels, Oksbøl hvor staldanlægget søges placeret, skråner terrænet jævnt ned til den lave kystskrænt. I den smalleste nordøstlige del af marken, hvor de nye stalde ønskes placeret, flader terrænet ud i kote 9 og falder endvidere let væk fra kysten i markens nordvestligste hjørne. Der er en niveauforskel på ca. 1,5 meter på arealet, hvor staldene søges opført fra terrænkote 10 tættest på kysten til kote 8,5 på det laveste sted i det fjerneste nordvestlige hjørne. Området er præget af mange levende hegn, småplantninger og småskove. I området hvor staldanlægget søges placeret, er markerne lange og smalle og omkransede af levende hegn, der går helt ned til kysten. Dette er karakteristisk flere steder i området. Den lave syd vendte kystskrænt ned til Als Fjord er bevokset. Ca. 70 meter fra marken hvor de nye stalde søges placeret, forløber en luft højspændingsledning fra kysten nordvest for området i en retning skråt ind over land mod nordøst. Færgen Hardeshøj-Ballebro og Alsstien gør, at der passerer forholdsvist mange mennesker i området omkring Færgevej 64. Det er også muligt at færdes til fods langs den smalle kyst og ad markveje og dermed få adgang til fjorden og de beskyttede eng og strandengsarealer, der ligger få hundrede meter fra den ansøgte placering. Det nye staldanlæg opføres ikke i umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger. Materialer og farver vælges efter at det skal være afdæmpede farver, typisk gråt og med mørkt tag, så anlægget er mindst muligt synligt i landskabet, og efter samråd med Kommunen. Der etableres beplantning syd for det nye anlæg samt rundt om de nye gyllebeholdere, så anlægget får den mindste mulige påvirkning af landskabet. Begrundelse for udflyttet placering, Færgevej 64: Der er ansøgt om at flytte de nye bygninger væk fra det eksisterende anlæg. Dette er hovedsageligt begrundet i at der ikke er tilstrækkelig afstand til at opfylde lugtgeneafstanden fra de eksisterende bygninger på Færgevej 64 til samlet bebyggelse i Hardeshøj. Ejendommen Færgvej 64 er en del af bedriften Mjelsgaard I/S, som ejes af Peter og Paul Bonde Christiansen. Bedriften består af ejendommen Mjelsgaard, (Færgevej 9), Hardeshøj (Færgevej 64), samt Solbjerggård (Nordborgvej 141). Der er tale om en avls/opformeringsbesætning, der består af et soanlæg med salg af avlspolte til produktionsbesætninger. Poltene leveres typisk mellem 12 og 24 uger, dvs. 30-105 kg, afhængig af modtagerens ønsker. Mjelsgaard I/S leverer polte til 20 sobesætninger i Syddanmark, endvidere bliver der solgt dyr til kunder i Europa, Asien og Amerika. På Hardeshøj opdrættes polte fra ca. 7 kg til salg. På Mjelsgaard kan der produceres 130 DE, og på Nordborgvej 141 er der i 2010 meddelt miljøgodkendelse til en produktion på 1200 årssøer. Anlægget på Nordborgvej 141 bliver udvidet i overensstemmelse med miljøgodkendelsen i løbet af de kommende år. 11
Grunden til at der søges om en produktion på 17.000 smågrise og polte til 75 kg samt 10.000 smågrise til 25 kg på Færgevej 64 er, at der med en produktion på 1200 årssøer på Nordborgvej 141, vil der være behov for at kunne producere et langt større antal polte og orner, end der er plads til i dag. Når den fulde produktion er etableret på Nordborgvej 141, vil der produceres ca. 36.000 grise om året, hvoraf ca. halvdelen vil være salgsdyr. En del af grisene kommer til Mjelsgaard (Færgevej 9), men på denne ejendom er der på grund af lugthensyn og landskabelige hensyn ikke mulighed for at udvide antallet af stipladser. Smågrisene, der opformeres til 25 kg er galtgrise fra Nordborgvej 141, som sælges videre til produktion af slagtesvin. De øvrige galtgrise kommer til Færgevej 9. Den ansøgte produktion er således erhvervsmæssigt nødvendig for bedriftens funktion som avls og opformeringsbesætning. Den eksisterende gyllebeholder er opført i tilknytning til det eksisterende anlæg på ejendommen. Denne placering er hensigtsmæsisg i forhold til kørsel til og fra anlægget i forbindelse med afhentning af gylle, og de nye gyllebeholdere ønskes opført i tilknytning til denne placering. Det er valgt at opføre to nye beholdere på hver 4000 m 3, og at fjerne den eksisterende beholder, tolige store beholdere lettere kan passes ind i landskabet. Begge beholdere forsynes med teltoverdækning.. Der etableres et levende hegn og en vold rundt om gyllebeholderne i overensstemmelse med Planafdelingens udtalelse, se bilag 13. Miljømyndighedens vurdering Alle afstandskrav til vandforsyning, vej m.v. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt. Afstanden til naboskel er ikke overholdt. Der gives i forbindelse med denne godkendelse, dispensation til afstand til naboskel. (en beskrivelse af høring kommer efter høringsperioden er udløbet) Der er ansøgt om at flytte de nye bygninger væk fra det eksisterende anlæg. Dette er hovedsageligt begrundet i at der ikke er tilstrækkelig afstand til at opfylde lugtgeneafstanden fra de eksisterende bygninger på Færgevej 64 til samlet bebyggelse i Hardeshøj. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen indsendt beregninger der viser, at lugtgenekriteriet ikke kan overholdes, hvis anlægget placeres i tilknytning til det eksisterende anlæg, se bilag 12. En del af grisene kommer til Mjelsgaard (Færgevej 9), men på denne ejendom er der på grund af lugtgener og landskabelige hensyn ikke mulighed for at udvide antallet af stipladser. Den ansøgte produktion og placeringen heraf, er ifølge kommunens vurdering, således erhvervsmæssigt nødvendig for bedriftens funktion som avls og opformeringsbesætning. Det vurderes, at der ikke er kumulation i forhold til samlet bebyggelse i Hardeshøj, idet der tages udgangspunkt i den beboelse i samlet bebyggelse, der ligger tættest på det ansøgte anlæg. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs og skovbrugsejendomme, som det ansøgte byggeri, skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der opføres uden tilknytning til eksisterende bygninger, som det ansøgte byggeri, skal afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Der stilles vilkår til at der ikke foretages terrænregulering, bebyggelse eller beplantning indenfor strandbeskyttelseslinjen, se bilag 7. 12
De nye produktionsbygninger vil være synlige fra vandet (færge og lystsejlere) og fra modsatte kyst (Ballebro). Bygningerne vil være delvist synlige fra Færgevej. De nye gyllebeholdere vil med placeringen på matrikel 124 Mjels, Oksbøl vil være synlige fra Lervandstedvej, men vil blive afskærmet af beplantning, så det kun vil være teltoverdækningerne, man vil kunne se. Det er af afgørende betydning for opførelsen af de nye stald- og gylleanlæg, at de indpasses i landskabet således at kystlandskabet ikke forstyrres rent visuelt. For at sikre at området fortsat vil opleves som et uforstyrret fjordlandskab, stilles der vilkår til placering af bygninger samt beplantning.bygningerne skal placeres i det laveste niveau på marken, hvorved de kommer 1,5-2 m ned i forhold til eksisterende terræn i mod syd. Der skal plantes et levende hegn oppe i eksisterende terræn, umiddelbart syd for byggefeltet. Hegnet skal, som de øvrige markhegn, bestå af engriflet hvidtjørn. De eksisterende tjørne hegn omkring marken matrikel 349 Mjels, Oksbøl har en væsentlig afskærmende funktion og bør sammen med det nye hegn mod vest sikres og bevares. Ind- og udkørslen til marken skal ligge i det nordøstlige hjørne som i dag og føres igennem området med gyllebeholderne. Bygningerne skal opføres med mørkt tag og facader i ikke reflekterende materialer. Hegn mellem matrikel 124 og 192 Mjels, Oksbøl skal tinglyses med en deklaration, der sikre r den sydlige del, der skal fungere som afskærmning for gyllebeholderne mod øst. Der skal udarbejdes en beplantningsplan for den nye afskærmende beplantning omkring de nye gyllebeholdere. Selve gylletanken skal opføres min. 5 meter fra midten af hegnet, og der skal holdes en afstand på 3 meter fra midten af hegnet hvor der ikke må køres, laves jordregulering og oplagres materialer. Gyllebeholdere inkl. overdækningen opføres i mørke ikke reflekterende materialer. Sønderborg Kommune skal godkende beplantningsplanen inden byggeriet kan gå i gang. Der skal således indsendes en oversigtsplan med de nye bygningers placering i forhold til levende hegn og beliggenhed i terræn. Materialet til Kommunen skal også bestå af referencebillede eller materiale liste, der viser byggemateriale samt udseende for gyllebeholderne. Det er en forudsætning for denne godkendelse, at bygningerne opføres som beskrevet i ansøgningen og samtlige vilkår i bilag 13 overholdes. Med overholdelse af de vilkår der er stillet til indpasning i landskabet, vurderer kommunen at området også fremover vil opleves som et uforstyrret fjordlandskab. Der er i forbindelse med høringen vedr. dispensation til naboskel ikke indkommet høringssvar. Med denne godkendelse meddeler Kommunen dispensation til bebyggelse indenfor 5 meter fra naboskel. (er der også foretaget høring i forhold til disp. til stalde?) 3 Husdyrhold, staldanlæg og drift 13
3.1 Bygninger Ejendommens bebyggede erhvervsareal er på ansøgningstidspunktet ifølge BBR opgjort til 1905 m². Bilag 1 viser en skitse over den samlede virksomhed. Oplysninger om bygningernes grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bygningsmaterialer og farver m.v. fremgår af tabel 2. Det er planen at det gamle anlæg (1.1.1) slides ned og lukkes på sigt. Når produktionen stopper i anlægget, vil der blive taget stilling til om ansøger skal have en ny miljøgodkendelse, eller om produktionen i disse bygninger helt falder fra. Tabel 2: Oversigt over bygninger Bygning Grundplan før/efter Bygningshøjde før/efter Taghældning Bygningsmaterialer /farve Bygningens fremtidige anvendelse 1.1.1 Eksisterende stald Ca. 1600 m 2 6 m 25 º - Nudrift: Smågrise og polte Ansøgt: Smågrise 1.1.2 Nye poltestalde 1 og 2 2 2 bygninger à 22 x ca. 100 m 6 m 25 º Grå elementer, mørkegråt eternittag Ansøgt: polte 1.1.3 Ny poltestald 3 22 m x ca. 100 m 6 m 25 º Grå elementer, mørkegråt eternittag Ansøgt: Smågrise og polte Samt lade og luftrenser 1.1.4 Eks. Gyllebeholder 2000 m 3 2 m -º Beton Opbevaring af gylle, nedlægges 1.1.5 Ny gyllebeholder 1 4000 m 3 2 m - º Beton Opbevaring af gylle 1.1.6 Ny gyllebeholder 2 4000 m3 2 m - º Beton Opbevaring af gylle 7 Luftrenser - - - - 8 Fodercentral - - - - Integreret i staldbygning Integreret i staldbygning 9 Lade 13 x 46 m= 600 m 2 12 - Grå facade, gråt eternit tag - 10 Stuehus 220 m 2 6 m 20º Rød facade med sort eternit Beboelse I nudriften opbevares foderet i indendørs fodersiloer. I forbindelse med udvidelsen vil der blive etableret en foderlade midt i bygning 1.1.3. Korn tippes ned i korngraven og transporteres med elevator til de indendørs kornsiloer. Der er ingen planer om etablering af nye tilkørselsveje udover vejen mellem det nye og det gamle anlæg. Miljømyndighedens vurdering 14
I samarbejde med planafdelingen er der blevet vurderet på de visuelle gener i forbindelse med udvidelsen. Placeringen som er vist i bilag 1, har kommunen accepteret. Med de vilkår, der er stillet i foregående afsnit, vurderer kommunen, at bygningernes placering og udformning ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af naboer og landskab. Der stilles ikke yderligere vilkår hertil. 3.2 Husdyrhold og staldindretning Landbruget drives som et konventionelt landbrug med en fremtidig årlig husdyrproduktion på 17.000 polte (7,2-75 kg) samt 10.000 smågrise (7,2-25 kg). Husdyrholdets størrelse i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 3. Tabel 3: Dyreholdets størrelse Art Før udvidelse Efter udvidelse antal DE antal DE Polte Smågrise 4.400 30-80 kg 89,02 4.400 8-30 kg 17.000 7,2-75 kg 10.000 7,2-25 kg 353,5 Fra stalden udsluses gylle til forbeholder, hvorfra gyllen pumpes til gyllebeholderne med hyppig udslusning i de to nye stalde, der ligger længst væk fra samlet bebyggelse i Hardeshøj. Gyllebeholder, staldbygning, stipladser og ventilation fremgår af tabel 4. Gyllebeholdere og staldbygning er også angivet i bilag 1. Tabel 4: Oversigt over bygningernes anvendelse, antal stipladser, udmugningssystem, ventilation og gulvtype Nr. (IT-nr) Bygnin ger Staldsystem, type Antal stipladser Ventilations - system Maksimal ventilation m 3 /h Antal Afkast 1.1.1 (ST-51569) Eks. stald Delvist spaltegulv Toklima, smågrise 1430 Undertryk, luftrensning - 9 1.1.2 Ny poltestald Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) 1950 Undertryk 39.000 36 15
(ST-51570) Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) 2400 Toklima, smågrise Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) 650 39.000 24 1.1.3 (ST-67641) Ny poltestald Delvist spaltegulv(25-49 % fast gulv) 800 Undertryk Toklima, Ejendommens bebyggede areal vil efter udvidelsen være på ca. 8420 m 2, opgjort ifølge BBR samt de indkomne oplysninger. Staldene er isoleret og størstedelen af varmebehovet i staldene dækkes ved varme fra gyllekølingsanlægget, hvilket reducerer forbruget af fyringsolie til et minimum. Der installeres et nyt oliefyr, der supplerer varmen fra gyllekølingsanlægget i de koldeste perioder. Staldene rengøres mellem hvert hold grise. Staldene sættes i blød 3-5 timer, hvorefter der vaskes med højtryksrenser. Grovrengøring foregår med skovl og kost, hvor alle gødningsrester og halm kommes i gyllekanaler. Rengøringsvand ledes til gyllebeholder. Der er etableret overbrusningsanlæg i alle afdelinger. BAT på staldanlæg Med hensyn til BAT og staldsystemer er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), dels er der BAT-byggebladene, og sidst men ikke mindst miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænser for ammoniak. Af BREF-dokumentet fremgår det, at følgende staldsystemer er BAT: Staldsystemer for grise, smågrisestalde En sti: eller et en-etagesbur med fuld- eller delspaltegulv og et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle, eller et en-etagesbur med fuldspaltegulv med et hældende betongulv nedenunder til adskillelse af urin og fækalier, eller med et delvist spaltet gulv (to-klimasystem), eller med et delvist spaltet gulv jern- eller plastikgulv og et skrånende eller konvekst fast gulv, eller med et delvist spaltet gulv med metal- eller plastikspalter og en lavvandet gødningskanal og kanal for fordærvet drikkevand, eller med delspaltegulv med trekantede jernspalter og en gødningskanal med hældende sidevægge. Staldsystemer for grise, slagtesvinestalde 16
et fuldspaltet gulv med vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle, eller et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler, med hældende vægge og et vakuumsystem, eller et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder. Ifølge Dansk Svineproduktion har staldtyper med gyllekanaler med skrå vægge og skrånende gødningsskakter samt stier med et centralt konvekst massivt gulv ikke fundet udbredelse i Danmark. Endvidere findes der 3 BAT-byggeblade vedr. slagtesvinestalde, som er arkiverede på Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside, og derfor ikke holdes ajour, men som stadig er en del af den tilgængelige viden på området: Delvist spaltegulv ved 1/3 spaltegulvsareal (Slagtesvin) Delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund (Slagtesvin) Luftvasker med syre, rensning af 60 procent afgangsluft (Slagtesvin) Miljøstyrelsen har derudover udgivet 3 BAT-blade vedr. staldindretning til svin: Gyllekøling i svinestalde (19.05.2009) Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestalde (19.05.2009) Luftrensning med syre (19.05.2009) Gyllekøling De nye stalde ønskes etableret med betonspalter og gyllekøling i staldsektionerne i bygningerne 1.1.2, og med biologisk luftrensning i stald 1.1.3. Iflg. BREF skal gyllen fjernes hyppigt. Hvor ofte hyppig fjernelse er, er ikke nærmere defineret i BREF-dokumentet. For at få bedst mulig effekt af gyllekølingsanlægget i stald 1.1.2 vil gylle udsluses ca. en gang om ugen, og normalt aldrig i tidsrummet fredag eftermiddag til og med søndag samt på helligdage. KH Nordtherm har oplyst, at det er optimalt med maksimalt 10 cm gylle henover kanalbunden med køleslangerne får at opnå optimal reduktion i ammoniakafdampning. Der installeres et gyllekølingsanlæg, der er dimensioneret efter varmebehovet. Ifølge KH Nordtherm kan der forventes en reduktion i ammoniakfordampningen fra stalden på ca. 16,5 %, hvilket svarer til en gennemsnitlig køleeffekt på 17,7 W/m 2. Den procentvise udnyttelse af varmen er udregnet til 100%. Der er indtastet en ammoniakeffekt på 10% reduktion i de to nye stalde, hvor der ikke installeres biologisk luftrensning. Dette vil således fint kunne lade sig gøre - ud fra varmebehovet er det muligt, at den reelle køle- / reduktionseffekt bliver lidt større. BAT vedr. eksisterende stalde Efterhånden som staldene en gang skal renoveres, vil der blive taget højde for, hvilke muligheder der er for at leve op til det, som på det tidspunkt er BAT for staldsystemer. 17
Stald 1.1.1 er opført i 1980. Denne bygning ændres ikke i forbindelse med udvidelsen af besætningen, men anvendelsen og belægningen ændres, i det der fremover kun produceres smågrise i denne bygning. Der er tale om en fratsstald med delvist spaltegulv, men uden gyllekøling. Den forventes at have en restlevetid på ca. 15 år, hvorefter den enten vil blive renoveret eller taget ud af brug. Ansøger vurderer at det ikke vil være BAT at installere gyllekøling i denne stald, da det vil kræve at gyllekummerne brækkes op for at lægge køleslanger ned. Dette vil være uforholdsmæssigt dyrt i forhold til staldens restlevetid. I øvrigt kan der ved at installere gyllekøling i de to af de nye stalde hentes så meget varme, som der er brug for i hele anlægget, og der vil derfor ikke umiddelbart kunne bruges mere varme. Hvis man installerede gyllekøling i denne stald ville det derfor kræve at der blev anvendt energi til at komme af med den ekstra varme, eller at der blev etableret forbindelse til andre anlæg, boliger eller andet, der kunne aftage varmen. Fravalg af teknologi Der etableres ikke et anlæg til svovlsyrebehandling af gyllen i de eksisterende eller nye stalde. Der er udgivet et BAT-blad vedr. svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestalde. Der er ikke udarbejdet BAT-blad vedr. forsuring for smågrisestalde, og forsuring er ikke afprøvet / dokumenteret for staldanlæg med delvist spaltegulv. Det fremgår af BAT-bladet blandt andet, at teknikken endnu er så ny, at anlæggets levetid ikke kan fastlægges ud fra erfaringer, og at teknikken er forbundet med øgede investeringer og driftsomkostninger i f.t. referencesystemet. Det fremgår endvidere af BAT-bladet, at driftsomkostningerne øges med 21-29 kr. pr. produceret slagtesvin eller med 5-7 % af driftsomkostningerne eksklusiv værdi af sparet N. Der er ikke regnet på driftsomkostninger hvis forsuring skulle installeres i en smågrisestald. Eftersom lugt er den begrænsende faktor på ejendommen, og der er behov for at rense for lugt, bliver ammoniakrensning en sidegevinst ved den biologiske luftrensning. Hvis der skulle gennemføres yderligere luftrensning for ammoniak ville det derfor give mere mening at fortsætte med den teknologi, der alligevel skal installeres på ejendommen. Ansøger vurderer, at det ikke vil være et reelt alternativ at installere gylleforsuring på ejendommen. Der etableres ikke luftvasker med syre i hverken det nye eller det gamle anlæg. Det er valgt at rense med et biologisk filter, idet der er behov for både at rense for lugt og ammoniak, og det vil derfor ikke være relevant at installere luftrenser med syre. Luftvaskere med syre i slagtesvinestalde er beskrevet i Miljøstyrelsens BAT-blad af 17.03.09. Det fremgår af BATbladet, at driftsomkostningerne øges med 12-17 kr. pr. produceret slagtesvin eller med 3-4 % af driftsomkostningerne eksklusiv værdi af sparet N ved 60 % luftrensning. Der er ikke opgjort mer-udgifter til syrerensning i smågriseanlæg. Ansøger vurderer, at det er så dyrt, at luftrensning med syre ikke er proportionalt. Luftvasker med syre er ikke beskrevet i BREFdokumentet. Miljømyndighedens vurdering For at kunne kontrollere om godkendelsens vilkår om maksimalt dyrehold overholdes - med hensyn til antal, vægt og sammensætning af dyr stilles der vilkår om, at der skal føres en driftsjournal. Der stilles vilkår til at indenfor den tilladte produktion må ind- og afgangsvægten svinge med maximalt +/- 10 % så længe det maximale antal DE på årsbasis ikke overskrides. Der er i staldene delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv), hvilket vurderes at leve op til BAT, når det maksimale emissionsniveau jf. Miljøstyrelsen vejledende emissionsgrænser overholdes, se afsnit 8. 18
Den samlede ammoniakfordampning fra anlægget før udvidelsen er beregnet til 1542 kg N/år, og efter udvidelsen 4140,5 kg N/år, altså en mer-fordampning på 2598,5 kg N/år. Ifølge Miljøstyrelsens vejledende BAT-emissionsgrænser er der beregnet et BAT-niveau på 4269,8 kg N/år. Dette BAT-emissionsniveau er overholdt ved hjælp af luftrensning, gyllekøling, fast overdækning af nye gyllebeholdere, samt fodertilpasning hos poltene. Der stilles vilkår til etablering af gyllekøling i stald 1.1.2. samt etablering af luftrenser i stald 1.1.3 som beskrevet i afsnit 3.1. Der stilles vilkår til at der etableres fast overdækning på de nye beholdere 1.1.5 og 1.1.6 se bilag 1. Der stilles vilkår til etablering af fast gulv (25-49 %) i de nye staldbygninger 1.1.2 og 1.1.3. På baggrund af ovenstående redegørelse vurderes det, at der anvendes BAT med hensyn til staldindretning mv. Ansøger har redegjort for, at fravalget sker af praktiske og økonomiske hensyn. Sønderborg Kommune har vurderet på fravalg grundet praktiske og økonomiske hensyn, og vurderer på denne baggrund, at det beskrevne projekt med de beskrevne tiltag, lever op til BAT. Ansøger har også redegjort for staldbygningernes levetid og kommende indførsel af BAT. Sønderborg Kommune vurderer, at projektet kan realiseres i de ønskede staldbygninger med den ansøgte indretning og placering, og at ansøger i fornødent omfang har redegjort for implementering af BAT i forhold til staldindretning. Ændringer af f.eks. staldindretning eller ventilationsarrangementer, må kun ske efter forudgående accept fra miljømyndigheden. 3.3 Ventilation Ansøgers oplysninger om ventilation fremgår af tabel 3. Stalden på Færgevej 64 er isoleret. Ventilationssystemet består af computerstyret undertryksventilation. Miljømyndighedens vurdering Ventilationsanlægget er computerstyret. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Da stalden har styret ventilation, stilles der vilkår om, at færrest mulige ventilationsafkast i de enkelte staldsektioner må være i brug samtidig, så den højest mulige afkasthastighed opnås. Sønderborg Kommune vurderer, at ventilationssystemet ikke giver anledning til gener for de omkringboende og der stilles derfor ikke yderligere vilkår. 3.4 Fodring Der fodres med hjemmeproduceret tørfoder, som opbevares i indendørs siloer, og formales og blandes i fodercentral i bygning 1.1.3. Foderet har et fytase, fosfor- og råproteinindhold, der ligger indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF), se tabel 4. 19
Tabel 4 : Vejledende niveauer for råprotein og fosfor Art Faser Indhold af råprotein (% i foder) 1) Samlet fosforindhold (% i foder) 2) Smågrise 8-25?? Slagtesvin 25-50 kg 15-17 0,45-0,55 Slagtesvin 50-80 kg 14-15 0,38-0,49 1) Med tilstrækkeligt afvejet og optimal tilførsel af aminosyrer 2) Med tilstrækkeligt fordøjeligt fosfor med brug af fx højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase Fordi der er tale om polte, der ikke skal vokse helt så hurtigt som slagtesvin, anvendes en lidt mindre mængde foder /kg tilvækst. Selv om at Miljøstyrelsens vejledende ammoniakemissionsniveau opnåelig ved bedste tilgængelige teknik er opfyldt, er der indtastet en foderkorrektion på 2,6 FE/kg tilvækst til poltene fra 30 kg svarende til det forventede foderforbrug Normtallet for slagtesvin er 2,87 FE/kg tilvækst. Det er normtallene for 2005/2006, som ligger til grund for ammoniakberegningerne i www.husdyrgodkendelse.dk. Dette sikrer en opfyldelse af det generelle ammoniakreduktionskrav, samtidig med at det levner plads til variation i afgangsvægt afhængig af efterspørgslen på polte i forskellige størrelser, valg af fodermidler osv. Fosfor i foder Der optimeres på fosforindholdet i foderet, og på fordøjeligheden og dermed udnyttelsen af det fosfor, der er i foderet. Foderet er tilsat fytase. Miljømyndighedens vurdering Selv om at Miljøstyrelsens vejledende ammoniakemissionsniveau opnåelig ved bedste tilgængelige teknik er opfyldt, er der indtastet en foderkorrektion på 2,6 FE/kg tilvækst til poltene fra 30 kg svarende til det forventede foderforbrug. Normtallet for slagtesvin er 2,87 FE/kg tilvækst. For at sikre at de indtastede forudsætninger i www.husdyrgodkendelse.dk, (2,6 FE/kg tilvækst) overholdes, stilles følgende vilkår: N ab dyr fra slagtesvineproduktionen kg N pr. år - må maksimalt være: (((75 30) x 2,6 FEsv pr. kg tilvækst x g 157,6 pr. FEsv/6250) ((75 30) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) x 17.000 = 27.510,6 kg N/år. Ovenstående skal dokumenteres med beregning fra konsulent i forbindelse med gødningsregnskabet. Foderet skal indeholde tilstrækkeligt fordøjeligt fosfor ved brug af for eksempel højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Tilsætningen skal kunne 20
dokumenteres for miljømyndigheden på forlangende. Dokumentationen skal gemmes mindst 5 år og forevises miljømyndigheden på forlangende. Sønderborg Kommune vurderer, med baggrund i ovenstående, at BAT-niveauet for foder er opfyldt. 3.5 Energi- og vandforbrug I forbindelse med drift af ejendommen og den beskrevne husdyrproduktion før og efter udvidelsen, er der skønnet at være et forbrug af råvarer og hjælpestoffer som angivet i tabel 5. Tabel 5: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Middel Før udvidelse mængde pr. år Efter udvidelse mængde pr. år El ca. 30.000 kwh ca. 400.000 kwh Fyringsolie stuehus Færgevej 64 ca. 6.500 l ca. 2000 l Drikkevand 1800 m³ 6800 m³ Vask i stald, overbrusning mv. 750 m³ 3000 m³ Energiforbruget i eftersituationen er et groft skøn. Der skal især bruges strøm til ventilation, til gyllekølingspumper, til luftrenser og til lys. Gyllekølingen bruger en del strøm til pumper mv. men giver en netto-energigevinst i form af sparet fyringsolie til opvarmning. 3.6 Energibesparende foranstaltninger Tænd og sluk af lys i staldene er automatiseret. Størstedelen af varmebehovet i staldene dækkes ved varme fra gyllekølingsanlægget, hvilket reducerer forbruget af fyringsolie til et minimum. Der installeres et nyt oliefyr, der supplerer varmen fra gyllekølingsanlægget i de koldeste perioder. Opvarmning af vand foregår med varme fra gyllekøling. Al belysning er med lavenergi-lysstofrør. Ventilatorer vaskes i forbindelse med vask af hver enkelt stald, så skidt og snavs ikke øger modstanden, og derved øger energiforbruget. Der er temperaturstyring på ventilationen, så de kører efter behov. Luftrensningsanlægget forbruger en del strøm, og der vil blive udført service på anlægget med jævne mellemrum, for at det altid kører energimæssigt optimalt. Der installeres højtrykskøling / overbrusning i alle de nye stalde. Dette reducerer temperaturen i stalden, og dermed energiforbruget til ventilation. Det reducerer i øvrigt ammoniakfordampningen, støv og lugt i stalden. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (lavenergibelysning, eftersyn og 21
rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Vandbesparende foranstaltninger (BAT vedr. vandforbrug) Vandbesparelse opnås gennem drikkekopper med drikkenipler (minimerer spild) samt vask af stalde ved hjælp af højtryksrenser med koldt vand. Iblødsætning med højtrykskølingsanlæg / overbrusningsanlæg, hvilket er vandbesparende. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler over trug). Vandforbruget tjekkes løbende (ca. en gang om måneden). Der installeres en vandvagt, som giver alarm ved rørbrud samt når de angivne værdier bliver overskredet. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres småreparationer med det samme eller der tilkaldes service, hvis der er behov for det. Miljømyndighedens vurdering Det fremgår af tabel 5, at det årlige elforbrug er på ca. 400.000 kwh i ansøgt drift. I henhold til Håndbog for svinehold 2007/2008 samt Konsulent Finn Udesen, Videnscenter for svineproduktion er elforbruget for en tilsvarende produktion ca. 480.000 kwh. Det forventede forbrug i ansøgt drift ligger derfor en anelse under normen. For at sikre en god udnyttelse af ressourcerne stilles der vilkår om, at hvis elforbruget stiger over 480.000 kwh årligt, skal ejendommen gennemgås ved et energieftersyn. Energieftersynet er gratis og fås ved henvendelse hos ansøgers elselskab. Der stilles vilkår om, at besøgsrapporten fra et eventuelt energieftersyn skal fremsendes miljømyndigheden. Der stilles også vilkår om, at hvis en eventuel besøgsrapport viser energiforbedringer, som via besparelse på el kan tilbagebetales indenfor 2 år, skal udføres senest 2 år efter modtagelsen af rapporten. For at miljømyndigheden kan kontrollere elforbruget, skal forbruget dokumenteres, for eksempel ved fremvisning af elregning. Dokumentation skal gemmes mindst 5 år og fremvises miljømyndigheden på forlangende. Det fremgår af tabel 5, at det forventede vandforbrug vil stige fra ca. 2.550 m³ årligt til 9800 m³ efter udvidelsen. I henhold til Håndbog for svinehold 2007/2008 er det gennemsnitlige årlige vandforbrug tilsvarende den ansøgte produktion, ca. 11.300³ vand. Normtallet er beregnet uden forbrugt vand til overbrusning. Det har ikke været muligt at fremskaffe normtal for overbrusning. Vandforbruget holder sig under normen. For at sikre at der sker en god udnyttelse af ressourcerne stilles der vilkår om, at vandforbruget skal registreres kvartalsvis. Vandforbruget skal noteres i en driftsjournal og forevises miljømyndigheden på forlangende. Forbruget af stiger som følge af udvidelsen, dog ikke i samme omfang som udvidelsens størrelse, idet det fremtidige varmeforbrug delvist dækkes ind af gyllekøling. 3.7 Spildevand herunder regnvand 22
De årlige producerede mængder af spildevand fremgår af tabel 6. Tabel 6: Spildevand Spildevandstyper m³ /år før udvidelse m³ /år efter udvidelse Afledes til Renseforanstaltning Gylle, rengøringsvand, drikkevandsspild mv. Regnvand og vaskevand fra ny fyldeplads 660 m 2 2655 m³ 7102 m³ Gyllebeholder Afsættes til biogas eller udspredes på mark 0 m³ 462 m³ Gyllebeholder Udspredes på mark Spildevand stuehus 170 m 3 170 m 3 septiktank Vandløb Spildevand wc ny stald - 10 m 3 Lukket opsamlingsbeholder Tømmes med slamsuger Mængden af rengøringsvand til vask af stalde, drikkevandsspild og vand til overbrusning er skønnet ud fra kapacitetsberegningens normtal. Beregning af gødningsmængder (Landbrugets Byggeblad nr. 95.03-03 af 25.09.2009) Ansøgt Drift Gylle mv. fra polte: 17000 polte, delvist spaltegulv x 0,51 (korr. For vægt) x 0,47 ton pr. dyr inkl. vand = 4075 ton pr. år Gylle mv. fra smågrise i nyt anlæg: 17000 smågrise på delspalter x 0,86 (korr. for vægt) x 0,144 tons pr. dyr = 2105 ton pr. år Gylle fra smågrise i eks. anlæg: 10.000 smågrise på delspalter x 0,64 (korr. for vægt) x 0,144 ton pr. dyr = 922 ton pr. år Befæstede arealer med afløb til gyllebeholder: 660 m 2 x 0,7 m/m 2 = 462 m 3 Samlet mængde pr. år Gylle mv.: 7102 ton Regnvand fra fyldeplads: 462 m 3 Gylleopbevaring: 7102 +462 = 7564 m 3 /år. I gyllebeholderne er der 8.000 m 3 opbevaringskapacitet, hvilket betyder at der er ca. 12,7 måneders opbevaringskapacitet når kapaciteten i kanaler og forbeholdere ikke er medregnet. Sprøjteudstyr Al markdrift foregår med udgangspunkt i ejendommen Mjelsgaard, Færgevej 9. Derfor opbevares der ingen pesticider og ingen sprøjteudstyr på Færgevej 64. 23
Påfyldeplads Påfyldning af gyllevogne sker på befæstet påfyldningsplads ved gyllebeholder. Eventuelt spild herfra vil løbe via rør til fortank. Overfladevand I Sønderjyllands Amts regionplan 2005-2016 er der fastsat målsætninger for vandløbene. Målsætning af vandløb og søer er sket i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger om recipientkvalitetsplanlægning 1/1983, 2/1983. Overfladevandet fra de eksisterende stalde ledes til et beskyttet vandløb vest for ejendommen. Det fremgår af ejendommens byggesag fra 1976, at der er ledt overfladevand til vandløbet siden staldene blev bygget. Vandløbet er ikke særskilt målsat, men er omfattet af Regionplanens generelle krav om minimum faunaklasse 5 for åbne vandløb. Vandløbet løber igennem et område, der er beskyttet som strandeng. Terrænet er fladt og vandløbet er sandsynligvis saltvandspåvirket af indtrængende saltvand ved højvande. Den del af strandengen, som vandløbet gennemskærer, er delvist tilgroet med tagrør. Overfladevandet fra de ny bygninger samt befæstede arealer ledes via rør til havet, Als Sund. Miljømyndighedens vurdering Miljømyndigheden har registreret, at der ikke sker opbevaring eller påfyldning af bekæmpelsesmidler og kunstgødning på ejendommen. Der stilles derfor ingen vilkår herfor men henstiller til, at gældende lov skal overholdes, såfremt forholdende ændres. Der stilles vilkår om, at overførsel af gylle fra gyllebeholder til vogn skal ske på den befæstede påfyldningsplads, og at spild i forbindelse med påfyldning af gyllevogne skal opsamles. Der stilles tillige vilkår om, at hvis der skal foretages vask af maskiner, skal al vask af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester, samt grisetransportvogne og marksprøjte foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Overfladevand Der sker ikke en ændring af de befæstede arealer ved de eksisterende stalde, som følge af det ansøgte projekt og der vil således ikke være tale om en forøget risiko for hydraulisk overbelastning af vandløbet. Tagvand fra de nye bygninger tilføres Als Sund via et rør. Der stilles vilkår til, at røret føres som vist i bilag 16. Det vurderes derfor, at der ikke er baggrund for at stille vilkår om at nedsætte den hydrauliske belastning eller nedsætte tilførslen af næringsstoffer til vandløbet fra tagvandet. 3.8 Affald Opbevaringspladsen for døde dyr er etableret ved den eksisterende gyllebeholder. Hele området er omgivet af beplantning, og beliggende ca. 250 m fra offentlig vej. De større dyr ligger på spalter, så de er hævet over jorden, og er dækket af en kadaverkappe. Smågrise opbevares i en container. Større dyr afhentes indenfor 1½ dag og containeren med smågrise afhentes en gang ugentligt, se bilag x (mangler et bilag over lysforhold). 24