Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 16.7.2014 Status: Historisk Udskrevet: 24.2.2017
Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste 2 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 2 2.1. Hvornår skal der rejses sigtelse mod sundhedspersonale? 2 2.2. Opgavefordelingen mellem de sundhedsfaglige myndigheder 3 3. Forberedelse 4 3.1. Før tiltalerejsning 4 3.1.1. Forelæggelse for Sundhedsstyrelsen 4 3.1.2. Forelæggelse for Psykolognævnet 6 3.1.3. Forelæggelse for Retslægerådet 7 3.1.4. Krav til anklagemyndighedens forelæggelse for Psykolognævnet og Retslægerådet 8 3.1.5. Forældelse 8 3.2. Tiltalerejsning 9 3.2.1. Påtalekompetence 9 3.2.2. Rettighedsfrakendelse 9 4. Jura 9 5. Straf og andre retsfølger 9 5.1. Rettighedsfrakendelse 10 6. Efter dom 10 6.1. Indberetning til de sundhedsfaglige myndigheder 10 6.2. Indberetning til statsadvokaten 10 6.3. Domme til Vidensbasen 10 7. Love og forarbejder 11-1 -
Straffesager mod sundhedspersonale RM 10/2007 revideret 16. juli 2014 1. Overblik og tjekliste Dette afsnit indeholder retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af straffesager mod sundhedspersonale, herunder autoriserede psykologer, når sagen handler om, at disse udøver deres faglige virke. Sager mod sundhedspersonale skal som udgangspunkt forelægges for sundhedsmyndighederne før tiltalerejsning. Påtalekompetencen i visse sager tilkommer statsadvokaten. Se pkt. 3.2.1. Efter dom og inden for ankefristen skal der ske underretning om sagens udfald til en sundhedsfaglig myndighed, hvis sagen er anmeldt af myndigheden, se pkt. 6.1. statsadvokaten, hvis der under sagens behandling er nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse, og spørgsmålet herom har været forelagt for statsadvokaten, se pkt. 6.2. 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 2.1. Hvornår skal der rejses sigtelse mod sundhedspersonale? Ved sundhedspersonale forstås i det følgende de faggrupper, der er autoriseret i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Det er bl.a. læger, sygeplejersker og jordemødre. Ud over de faggrupper, der er nævnt i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, gælder retningslinjerne også for sager mod autoriserede psykologer. Reglerne om psykologer findes i lov om psykologer. Retningslinjerne gælder i sager mod sundhedspersonale, når sagen handler om, at disse udøver deres faglige virke. - 2 -
Ved fagligt virke forstås patientbehandling i bred forstand, herunder både lægelig behandling, indhentelse af informeret samtykke, udfærdigelse af lægeerklæringer, journalføring og videregivelse af helbredsoplysninger eller andre private oplysninger. Allerede i forbindelse med efterforskningen af en straffesag mod en sundhedsperson, er det vigtigt at gøre sig overvejelser om forældelsesfristen, og efterforskningen må derfor tilrettelægges på en sådan måde, at der tages højde herfor. Se nærmere om forældelse i pkt. 3.1.5. Desuden vil det ofte være nødvendigt i straffesager mod sundhedspersonale at indhente sundhedsfaglig bistand under sagens behandling. Fra efterforskningens begyndelse skal der inddrages en jurist i sagsbehandlingen, således at der tidligst muligt kan tages stilling til, om der er behov for sundhedsfaglig bistand, og om der skal tages skridt til afbrydelse af forældelsesfristen. Spørgsmålet om forelæggelse for de sundhedsfaglige myndigheder er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.1.-3.1.4. 2.2. Opgavefordelingen mellem de sundhedsfaglige myndigheder Sundhedsstyrelsen skal ifølge sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet, ligesom styrelsen fører tilsyn med den virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Styrelsen afgiver endvidere indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren om hel eller delvis fratagelse af autorisation for personer inden for sundhedsvæsenet, jf. kapitel 3 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at et forhold vil kunne give anledning til kritik eller anden sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet, skal styrelsen indbringe sagen for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. 2 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. 2, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Disciplinærnævnet er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, og nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 13, stk. 1-2, i lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Disciplinærnævnet afgiver efter 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner, herunder indgive politianmeldelse. - 3 -
Disciplinærnævnet kan efter lovens 16, stk. 1, jf. 12, stk. 1, forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, før nævnet træffer afgørelse i en sag. Psykolognævnet fører tilsyn med de autoriserede psykologers faglige virksomhed, jf. 17, stk. 4, i lov om psykologer. Retslægerådets opgave er ifølge 1 i lov om Retslægerådet at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners forhold. 3. Forberedelse 3.1. Før tiltalerejsning 3.1.1. Forelæggelse for Sundhedsstyrelsen Sager, der efter nedenstående retningslinjer skal forelægges for Sundhedsstyrelsen, sendes til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn, Islands Brygge 67, 2300 København S. Det er væsentligt først at gøre sig klart, om sagen er indbragt for Disciplinærnævnet eller ej, da dette er afgørende for, om sagen kan forelægges for Sundhedsstyrelsen. Sager, som ikke er indbragt for Disciplinærnævnet Anklagemyndigheden kan forelægge sager for Sundhedsstyrelsen, hvis disse ikke allerede er indbragt for Disciplinærnævnet. Sager vedrørende autoriserede psykologer kan dog ikke forelægges for Sundhedsstyrelsen, jf. nærmere herom i pkt. 3.1.2. Anklagemyndigheden kan ikke forelægge sagen for Disciplinærnævnet, idet nævnet alene behandler klager over den faglige virksomhed vedrørende patientbehandling, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet. Disciplinærnævnet afgiver ikke udtalelser til brug for anklagemyndighedens behandling af sager mod sundhedspersonale. Det vil være relevant at forelægge sager for Sundhedsstyrelsen, hvis patienten (eller den, der varetager patientens interesser) har indgivet politianmeldelse uden samtidig at klage til Disciplinærnævnet. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt vedrørende spørgsmål om - 4 -
overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed eller af straffeloven ved udøvelse af faglig virksomhed fejl eller ulykker i forbindelse med benyttelse af medicinsk udstyr overtrædelse af sundhedsloven, herunder problemstillinger om ligsyn og obduktion mv. samt om transplantation, sterilisation og kastration eller om svangerskabsafbrydelse særligt alvorlige eller principielle forhold, hvorom Sundhedsstyrelsen tidligere har udsendt cirkulærer, vejledninger eller retningslinjer til sundhedsvæsenet og dets personale ansvarsfordelingen mellem flere sundhedspersoner af forskellig titel og/eller uddannelse og mere specielle sundhedsfaglige spørgsmål, hvor der findes behov for uddybende spørgsmål eller afklaring af gældende rutiner inden for sundhedsvæsenet. I sager vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed skal anklagemyndigheden endvidere forelægge sagen for Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om en nærmere beskrevet situation er en overtrædelse af eksempelvis straffebestemmelsen i 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Efter denne bestemmelse straffes en autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Hvis det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der foreligger et strafbart forhold, vil styrelsen returnere sagen til anklagemyndigheden med tilkendegivelse herom. Vurderer styrelsen, at der ikke foreligger et strafbart forhold, men dog skønner, at den autoriserede sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed har overtrådt lovgivningen, jf. eksempelvis autorisationslovens 17, som ikke er strafbelagt, vil styrelsen returnere sagen til politiet med en tilkendegivelse herom og derefter indbringe sagen for Disciplinærnævnet, hvis forholdet er omfattet af nævnets kompetence. Se nærmere om nævnets kompetence i pkt. 2.2. Sundhedsstyrelsen skal ifølge 2 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indbringe sager for Disciplinærnævnet, hvis styrelsen mener, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet. Sager, som er eller har været indbragt for Disciplinærnævnet I straffesager mod sundhedspersonale kan der foreligge en afgørelse fra Disciplinærnævnet, hvor nævnet har anmodet politi og anklagemyndighed om at overveje at rejse tiltale mod en sundhedsperson. - 5 -
Der kan også være tilfælde, hvor Disciplinærnævnet har behandlet sagen og ikke fundet grundlag for at anmode politi og anklagemyndighed om at rejse tiltale, men hvor patienten (eller den, der varetager patientens interesser) har indgivet politianmeldelse. I andre tilfælde kan Disciplinærnævnet være i gang med at behandle sagen samtidig med, at der er indgivet politianmeldelse. Hvis anklagemyndigheden i disse situationer skønner det nødvendigt, at der indhentes yderligere sundhedsfaglige oplysninger, skal dette ske ved forelæggelse af sagen for Retslægerådet, jf. pkt. 3.1.3. om forelæggelse for Retslægerådet. Sagen kan således ikke forelægges for Sundhedsstyrelsen. Dette skyldes, at Disciplinærnævnet er et uafhængigt klageorgan, hvis afgørelser er endelige. Nævnets afgørelser kan således ikke indbringes for andre offentlige myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen, medmindre der er tale om sager, der altid skal forelægges Sundhedsstyrelsen, jf. nedenfor. Sager, der altid skal forelægges for Sundhedsstyrelsen Følgende sager skal imidlertid altid forelægges for Sundhedsstyrelsen Sager, der ikke angår udøvelse af faglig virksomhed, f.eks. lov om markedsføring af sundhedsydelser, Sager om kvaksalveri, jf. kapitel 26 i lov om autorisation af sundhedspersoner om sundhedsfaglig virksomhed samt sager, der rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens 78-79. Dette gælder også for sager af den nævnte art, som af andre grunde har været behandlet af Disciplinærnævnet. Årsagen hertil er, at Disciplinærnævnet alene behandler sager vedrørende udøvelse af den faglige virksomhed, hvorimod sager vedrørende f.eks. lov om markedsføring af sundhedsydelser samt sager om kvaksalveri henhører under Sundhedsstyrelsens kompetence. 3.1.2. Forelæggelse for Psykolognævnet I straffesager mod autoriserede psykologer kan sagen forelægges for Psykolognævnet, hvis det skønnes nødvendigt med sundhedsfaglig bistand. Forelæggelsen sker efter følgende retningslinjer: Sager, som ikke er indbragt for Disciplinærnævnet - 6 -
Hvis sagen ikke er indbragt for Disciplinærnævnet skal sagen forelægges for Psykolognævnet, der fører tilsyn med de autoriserede psykologers faglige virksomhed, jf. 17, stk. 4, i lov om psykologer. Psykolognævnet kan bl.a. vurdere, hvorvidt den autoriserede psykolog har udvist den påkrævede omhu, samvittighedsfuldhed samt uhildethed i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed samt udfærdigelsen af erklæringer, jf. 12 og 16 i loven. Sagen sendes til Psykolognævnet, Holmens Kanal 22, 1060 København K. Sagen kan ikke forelægges for Sundhedsstyrelsen, idet Sundhedsstyrelsen ikke fører tilsyn med autoriserede psykologer, jf. 215, stk. 1, 2. pkt., i sundhedsloven. Sager, som er eller har været indbragt for Disciplinærnævnet Hvis anklagemyndigheden i straffesager mod autoriserede psykologer, hvor Disciplinærnævnet behandler eller har behandlet sagen, har brug for yderligere oplysninger, skal sagen forelægges for Retslægerådet, jf. pkt. 3.1.3. om forelæggelse for Retslægerådet. Se nærmere om fremgangsmåden ved forelæggelse for Psykolognævnet og Retslægerådet i pkt. 3.1.4. 3.1.3. Forelæggelse for Retslægerådet I straffesager mod sundhedspersonale, hvor Disciplinærnævnet behandler eller har truffet afgørelse i sagen, kan anklagemyndigheden alene forelægge sagen for Retslægerådet, jf. dog pkt. 3.1.1. om sager, der altid bør forelægges for Sundhedsstyrelsen. Hvis Disciplinærnævnet inden nævnets afgørelse har forelagt sagen for Retslægerådet, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at indhente en yderligere udtalelse fra Retslægerådet. I de sager, hvor Disciplinærnævnet ikke har fundet grundlag for at indhente en udtalelse fra Retslægerådet, bør anklagemyndigheden konkret vurdere, om der er behov for, at sagen forelægges for Retslægerådet, eller om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag. I andre sager, herunder sager som har været forelagt Sundhedsstyrelsen, må det ligeledes efter en konkret vurdering afgøres, om sagen bør forelægges for Retslægerådet. - 7 -
3.1.4. Krav til anklagemyndighedens forelæggelse for Psykolognævnet og Retslægerådet Forelæggelse af sagen for Retslægerådet skal ske ved et brev fra anklagemyndigheden, hvori spørgsmålene formuleres. Samtlige sagens akter vedlægges, herunder alt relevant lægeligt materiale som f.eks. røntgenbilleder og skanningsresultater. En eventuel bilagsfortegnelse bør ligeledes vedlægges. Spørgsmålene skal formuleres klart og konkret, og det skal ved forelæggelsen klart angives, hvilke faktiske forhold Retslægerådet skal udtale sig om. Hvis der er tvivl om, hvilke faktiske omstændigheder der kan lægges til grund ved sagens afgørelse, bør dette oplyses, ligesom det bør overvejes, om der er behov for at stille alternative spørgsmål, f.eks. på baggrund af de forklaringer, som er afgivet af den sigtede om hændelsesforløbet. Spørgsmålene må ikke stilles således, at der lægges op til en bevismæssig vurdering eller stillingtagen til, om den sigtede kan anses for skyldig i bestemte lovovertrædelser, idet denne vurdering henhører under retten. Anklagemyndigheden må derfor i henvendelsen til Retslægerådet beskrive den faktiske adfærd, således som anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen i sagen opfatter denne, og stille de enkelte spørgsmål til rådet i relation hertil. Der bør endvidere ikke stilles spørgsmål, hvor Retslægerådet anmodes om en gennemgang af, om et længere hændelsesforløb er foregået i overensstemmelse med de gældende regler. I relation til spørgsmålet om forældelse af strafansvaret bør Retslægerådet i forelæggelsen anmodes om en hurtig besvarelse, ligesom tidspunktet for forældelsesfristens udløb bør oplyses. Se nærmere om forældelse i pkt. 3.1.5. Tilsvarende fremgangsmåde bør anvendes ved forelæggelse af sager for Psykolognævnet, jf. pkt. 3.1.2. om Psykolognævnets kompetence. 3.1.5. Forældelse Strafferammen for overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om psykologer er bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Efter straffelovens 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen således 2 år. For at undgå, at sagen forældes, inden der er taget skridt til at afbryde forældelsesfristen, bør sagens behandling derfor tilrettelægges på en sådan måde, at der tages højde herfor. I forbindelse med fore-læggelse af sagen for de sundhedsfaglige myndigheder bør disse således anmodes om hurtig besvarelse, ligesom tidspunktet for - 8 -
forældelsesfristens udløb bør oplyses. Der bør endvidere tages skridt til afbrydelse af forældelsesfristen, hvis der måtte vise sig behov herfor. I sager, der er indbragt for Disciplinærnævnet, og hvor der rejses tiltale, inden Disciplinærnævnets afgørelse foreligger, skal nævnet underrettes om den skete tiltalerejsning, således at nævnet kan tage stilling til, om man vil afvente den strafferetlige afgørelse. 3.2. Tiltalerejsning 3.2.1. Påtalekompetence Påtalekompetencen i sager vedrørende sager om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, jf. 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, tilkommer statsadvokaten. Statsadvokatens påtalekompetence fremgik tidligere direkte af autorisationslovene (lægelovens 18, stk. 2, sygeplejerskelovens 10, stk. 2, tandlægelovens 19, stk. 2, lov om kliniske tandteknikere 14, stk. 2, lov om jordemødre 14, stk. 2, og lov om kiropraktorer 14, stk. 2). Da de tidligere gældende autorisationslove blev samlet i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, blev det ikke samtidig anført i bestemmelsen i 75, at statsadvokaten har påtalekompetencen. Det fremgår dog af forarbejderne til lov nr. 451 (L 111 af 14. december 2005, de specielle bemærkninger til 75), at bestemmelsen er en videreførelse af lægelovens 18 og tilsvarende bestemmelser i de andre autorisationslove, og det fastslås at en autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, ligesom det fastslås, at statsadvokaten påtaler overtrædelse af bestemmelsen. 3.2.2. Rettighedsfrakendelse Sager, hvor der er spørgsmål om frakendelse af autorisation på grund af strafbart forhold, jf. straffelovens 78-79, skal forelægges for statsadvokaten inden tiltalerejsning. 4. Jura 5. Straf og andre retsfølger - 9 -
5.1. Rettighedsfrakendelse En sundhedsperson, herunder en autoriseret psykolog, kan frakendes autorisationen på baggrund af strafbart forhold, jf. straffelovens 78-79. Forinden påstand om rettighedsfrakendelse nedlægges, skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten. Desuden skal sagen, hvis ikke dette allerede er sket, forelægges for Sundhedsstyrelsen. Se pkt. 3.1.1. om sager, der altid skal forelægges for Sundhedsstyrelsen. 6. Efter dom 6.1. Indberetning til de sundhedsfaglige myndigheder Hvis en sundhedsfaglig myndighed, herunder Sundhedsstyrelsen, har anmeldt en sag eller afgivet en udtalelse i en sag, skal myndigheden snarest muligt efter afslutning af sagen, underrettes om sagens udfald. Underretningen skal ske i så god tid, at myndigheden kan få lejlighed til at tage stilling til ankespørgsmålet, og underretning skal derfor ikke afvente forkyndelse af dommen. 6.2. Indberetning til statsadvokaten Afgørelser i sager, hvor spørgsmålet om rettighedsfrakendelse har været forelagt for statsadvokaten, indsendes til statsadvokaten inden udløbet af ankefristen eller fristen for indgivelse af ansøgning om anketilladelse med indstilling om ankespørgsmålet. 6.3. Domme til Vidensbasen Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase. En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse m.v. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden. Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen. Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen. Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet. - 10 -
7. Love og forarbejder Seneste hovedlove og lovbekendtgørelser Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet Lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovbekendtgørelse nr. 229 af 8. marts 2012 af lov om psykologer m.v. Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 af sundhedsloven Lov nr. 60 af 25. juni 1961 om retslægerådet Lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af sundhedsydelser Relevante forarbejder Lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (L 111 af 14. december 2005) - 11 -