Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken BYTOFTEN 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne X Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: 2 1 2 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i Uddannelsesmål: 1.:Studerende skal selvstændigt kunne forestå og tage ansvar for den daglige planlægning af det pædagogiske arbejde ved at tage udgangspunkt i brugernes behov, personligt, psykisk, fysisk, socialt og udviklings- eller vedligeholdelsesmæssigt skabe rum for målrettede aktiviteter. Studerende skal gennem
forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. logbog, vejledning og på personalemøder redegøre for teoretisk praktisk viden med udgangspunkt i refleksion, analyse, vurdering og anvendt viden og redegøre for egen professions identitet. 2.: Den studerende skal kunne opstille fagligt begrundede pædagogiske mål for aktiviteter med indsigt og forståelse for brugegruppens specifikke behov, formåen og handlemuligheder. Gennem logbog, vejledning og på personalemøder skal studerende dokumentere for kritisk refleksion og begrundet professionsforståelse og professionsetik. 3.: Studerende skal opnå forståelse og indsigt i Servicelovens 104, institutionens opbygning, det omgivende samfund, historisk perspektiv, Aktivitetscentrets målsætning og disses indflydelse på hinanden og den daglige pædagogiske praksis og opnå professionsbevidsthed og identitet. 4.: Studerende skal indgå aktivt og tage medansvar for det tværfaglige samarbejde ved at være nysgerrig, undrende og indgå i dialog med kolleger. Herunder kunne redegøre for egen professionsidentitet ved at begrunde værdier og holdninger set i forhold til egen praksis, samt selvstændigt kritisk kunne reflektere over egen og kollegers holdninger/praksis. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8:? Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision,interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnska-
belige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Det forventes at studerende er: Engageret, rummelig, positiv indstillet og ser muligheder frem for begrænsninger. Tør arbejde med sig selv og blive udfordret både fagligt og personligt.
Møder brugerne der hvor de er med empati og respekt for den enkelte. Nysgerrig, undrende og reflekterende i forhold til egen og kollegers praktsis. Tager ansvar for egen læring ved f. eks. at være opsøgende og spørgende i forhold til kolleger og information. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Som udgangspunkt deltager studerende på lige fod med øvrigt personale i møder og aktiviteter (dog undtaget supervision) Studerende har en fast vejleder, men modtager vejledning/undervisning i aktuelle emner, som planlægges af Bytoften inden praktikstart. Studerende må gerne komme med ønsker til vejledningsemner. Endelig arbejdsplan udleveres på studiedagen. Arbejdstiden vil typisk ligge på hverdage mellem kl. 8.00 17.30 undtagelser foreligger overordnet på studiedagen. Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Arken på Marken (Bytoftens egen udgivelse) To kaffe og en staveplade Anne Meiniche UFCH s 5 pjecer om kommunikation og socialt samvær Dykkerklokken og sommerfuglen Jean- Dominique Bauby Vi ses i morgen Eva Jørgensen Samt anden litteratur iflg. aftale med vejleder. Det kræves at studerende fører logbog i praktikken og videreudvikler praktikdokumentet/logbogen. Vejledning vil tage udgangspunkt i hen-
holdsvis din logbog og på forhånd fastlagte temaer, der er relevante i forhold til institutionen og studerendes mål. (det forventes at studerende kommer med forslag til emner til vejledning). Den studerende er medansvarlig for at skabe et trygt læringsmiljø til vejledningen. Hvis der opstår menneskelige eller arbejdsmæssige forhold, som vejleder bør være bekendt med, forventes det, at den studerende går i dialog om det. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Udfyldes af institutionen Såfremt der opstår bekymring/problemer i praktikforløbet er det vigtigt, at vejlederen og den studerende snakker det igennem så tidligt som muligt. Den studerende kan også henvende sig til Afdelingslederen, hvis dette ønskes. Kan den studerende og vejleder ikke umiddelbart afhjælpe problemet, inddrages Afdelingslederen, og der indkaldes til et møde, hvor praktikunderviseren fra seminariet også deltager. Sammen planlægges det videre forløb for bedst mulig udredning og løsning af problemerne i samarbejde med studerende. PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: PÅ BYTOFTEN
MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? Anerkendelse: Ethvert menneske har sit eget syn på verden, og der findes mange lige gode versioner af virkeligheden. Personalet må derfor forholde sig nysgerrigt, undrende og respektfuldt ved f. eks. at gå i dialog med hinanden og brugerne for at blive klogere på hinandens opfattelser. Personalet ønsker at være ligeværdige samarbejdspartnere og ikke eksperter, der har patent på sandheden. Mennesket udvikler sig i lyset af en positiv forståelse. Der arbejdes løsningsorienteret med fokus på brugernes tidligere succeser, aktuelle ressourcer og fremtidige muligheder. Tværfaglighed: På Bytoften er der ansat flere forskellige faggrupper, som kan være med til at bidrage med deres syn på hverdagen og problemstillinger. Den studerende vil indgå i tværfaglige dialoger og overvejelser omkring forskelligheder/ligheder mellem faggrupperne. Dette er én særlige force ved Bytoften, da tværfagligheden styrker egen faglighed. Det kulturelle liv: Det er begrænset, hvor meget brugerne deltager i det kulturelle liv i nærmiljøet (Tjørring/Herning), men den studerende kan arrangere nogle kulturelle aktiviteter og/eller udflugter som inddrager nærmiljøet. Den studerende kan reflektere over værdien af at deltage i kulturelle aktiviteter og gå i dialog med brugerne og personalet. Det vil være muligt for den studerende, at arbejde indgående med muligheder for netværksskabende aktiviteter på tværs af afdelingerne i hu-
set/nærmiljøet. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? Arbejdsmarkedet: Samtlige Bytoftens brugere er på førtidspension. Den studerende kan søge viden om dette, gå i dialog med brugerne og personalet samt reflektere over, hvad det gør ved den enkelte bruger ikke at have en arbejdsidentitet, samt hvordan man bevarer sin identitet/værdinormer når livet knækker. Bytoften inkludere en bred brugergruppe, og arbejder målrettet med sociale gruppetilhørsforhold brugerne imellem til tider mellem brugere, hvis eneste fællesnævner er deres tilhørsforhold til Bytoften/deres handicaps. Studerende vil i den forbindelse kunne fordybe sig i emner inklusion/eksklusion i forhold til gruppedynamik, gruppestørrelser, gruppesammensætninger sat i forhold til brugernes specifikke individuelle behov for hjælp og støtte til deltagelse/kommunikation o.l. Herunder også psykisk udviklingshæmmede kontra senhjerneskadede eller stor aldersspredning. Relationer: Brugerne er ofte begrænsede i forhold til at indgå i meningsfyldte relationer med andre mennesker. Den studerende kan arbejde med samspillet mellem brugerne. Den studerende kan reflektere over, hvordan der opbygges relationer indbyrdes mellem brugerne. Der kan endvidere reflekteres over forskelligheden i relationerne, og hvordan personalet undgår at blive en del af relationen, når de er nødvendige som støtte i relationen. Motivationsarbejde: Den studerende kan arbejde med motivation af bru-
gerne i forhold til balancen mellem omsorg og magt. Personalet arbejder dagligt med at motivere brugerne hvordan motiveres brugerne? hvad gør personalet, når brugeren ikke vil motiveres, hvordan respekteres/sikres brugerens selv- og medbestemmelse? Hvordan sikres selv- og medbestemmelsen så omsorgen ikke ender i svigt? Hvordan magter personalet magten? Den studerende kan undersøge motivationsarbejdet/brugerens selv- og medbestemmelse, reflektere over egne og kollegers handlinger samt tale med brugerne om emnet. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Bytoften har mange kommunikationssvage brugere, og med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, behov og formåen, stilles der krav til personalet og den studerende om at være rollemodeller for brugerne samt hjælpe brugerne til motivation og ønske om aktiv deltagelse. Bytoften er en stor institution med mange afdelinger, hvor aktivitetscentret indgår som én af mange, hvor man vil have berøringsflade med stort set alle øvrige afdelinger, her vil studerende kunne fordybe sig i og arbejde eksperimenterende i forhold til emner som f.eks.: Kontaktpersonsrollen Bevarelse af selv- /medbestemmelse o Specifikt i forhold til kommunikationssvage brugere. Den studerende vil være tilknyttet forskellige af aktivitetscentrets tilbud, hvor man følger aktiviteterne samt selv deltager i planlægningen af de daglige aktiviteter eller aktivitetsfor-
løb. Den studerende kan reflektere over, observere, planlægge og evaluere processerne. Den studerende kan gå i dialog med brugerne og personalet samt reflektere over udvalget af aktiviteter i aktivitetscentret, og hvad der gør, at brugerne følger sig motiveret til deltagelse eller hvordan større motivation kunne opnås. Ligeledes vil der være rig mulighed for at arbejde eksperimenterende med større eller mindre gruppesammenhænge og aktivitetstilbud. h) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for Bytoften vægter brugerinddragelse i hverdagen meget højt både på det overordnede plan med brugerråd, men i lige så høj grad i hverdagen dvs. omkring planlægning af aktiviteter og tilbud i aktivitetscentret. Studerende vil have rig mulighed for at observere, reflektere, arbejde eksperimenterende og gå i dialog med personale og brugere om værdien af dette, samt undersøge i hvor høj grad vore mål reelt opleves/opnås. Bytoften ønsker at arbejde ud fra et fokus, hvor vi tror på, at brugerne alle også meget kommunikationssvage brugere er eksperter på eget liv, og i dyb respekt/accept af dette. Bytoftens aktivitetscenter hører ind under Serviceloven 104: Aktivitetsog samværstilbud. Yderligere relevant lovstof kunne være 82: Omsorgspligten, samt lov om selv- og medbestemmelse. Paragrafferne kan undersøges, studeres, reflekteres over og tages op til overvejelse/vurdering i forhold til daglig praksis. Studerende på Bytoften vil møde en bred vifte af fysiske/psykiske udfor-
funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? dringer og arbejdet med at kompensere for disse i den forbindelse har studerende rig mulighed for at indgå aktivt i udviklingen og eksperimenterende afprøvning af yderligere kompensationsmuligheder. I den forbindelse kan der også arbejdes med, hvordan brugere motiveres for benyttelse af kompensationsmuligheder. Endvidere kan der arbejdes eksperimenterende omkring indretningens- /miljøets betydning for den enkelte brugers oplevelse af sit specifikke handicaps størrelse. Ligeledes kan studerende gennem det daglige arbejde med brugerne reflektere, analysere og vurdere på mulighederne for længst muligt i eget liv. Bytoftens brugergruppe er for en stor dels vedkommende kommunikationssvage brugere, hvorfor vi arbejder meget med Livshistorie med udgangspunkt i den enkelte brugers behov, ønske og motivation. Ligeledes vil studerende møde muligheder for fordybelse i en bred vifte af emner om kommunikation som f.eks.: Alternative kommunikationsformer Nonverbal kommunikation Kompenserende/støttende kommunikation Anerkendende kommunikation m.m.