Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Institution Dagnæs: Børnehuset Egehøjen Strandkærvej 38 A-B 8700 Horsens

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Institution Dagnæs: Børnehuset Egehøjen Strandkærvej 38 A-B 8700 Horsens Dagnæs Børnehave Sognegårdsvej Horsens Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Ass. Leder Kommunal: Privat: Regional: bbma@horsens.dk Betina Martinussen Tilde Duus Frederiksen Kommunal institution Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne: Aldersgruppe: Antal stuer / afdelinger: Åbningstid: Børnehuset Egehøjen Ca. 110 børn 3-6 År Består af 2 afdelinger: Egestammen (3 stuer) Egekronen (4 stuer) Mandag torsdag Fredag Dagnæs Børnehave 38 børn 3 6 år 1

2 2 stuer Mandag torsdag Fredag Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Praktikken er i Egestammen. Pædagoger, pædagogmedhjælpere, studerende samt ledelse. Desuden består medarbejdergruppen af personer i forskellige former for jobpraktik. Pædagogisk grunduddannelse: x Praktikvejlederuddannelse x PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Helene Lind Grethe Schwartz Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Dagtilbudsloven 7 Horsens Kommunes børnepolitik Børnegruppen består 3-6 årige børn. I institutionen er der såvel aldersintegrerede som aldersopdelte grupper. Desuden arbejder vi periodevis med alternative opdelinger, eksempelvis pige og drengegrupper. 2

3 Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Det pædagogiske arbejde i institutionen tager udgangspunkt i dagtilbudslovens 7, Horsens Kommunes værdier og institutionens pædagogiske læreplan. Vi arbejder med anerkendende pædagogik og en inkluderende tilgang. Anerkendende relationer betyder for os at møde det enkelte barn i et ligeværdigt møde med respekt for barnets perspektiv. Vi ønsker at se og fremhæve barnets ressourcer og synliggøre det enkelte barn i børnegruppen. Det enkelte barn skal i hverdagen føle sig set, hørt og forstået, og der skal skabes mulighed for at barnets kan blive bekræftet i sine følelser. Vi mener, at barnet gennem de anerkendende relationer vil få styrket sit selvværd. I det daglige pædagogiske arbejde har vi fokus på at skabe udviklingsmuligheder for alle børn i gruppen ved at styrke det enkelte barns i dets nærmeste udviklingszone. Dette gør vi bl.a. med inspiration fra Howard Gardners teori om De mange intelligenser samt Dunn og Dunn s teori omkring læringsstile. Se også vores læreplan på Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Psykologer, talepædagoger og fysioterapeuter fra PPR. Sagsbehandlere Eksterne specialister efter behov. Kommunens pædagogiske konsulenter. Desuden samarbejder vi med indskolingspersonalet på Dagnæs Skole omkring skolestartsforløbet Den røde tråd. 3

4 Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? I 1. praktikperiode arbejder den studerende i overvejende grad sammen med vejleder. Hvorvidt den studerende arbejder alene, vil bero på en vurdering og aftales i hvert enkelt tilfælde. I 2. og 3. praktikperiode indgår den studerende som del af normeringen. Det forventes derfor, at den studerende kan arbejde selvstændigt på stuen i begrænset omfang. Der vil således være tale om en vekslevirkning mellem tæt samarbejde med vejleder /andre kolleger og selvstændigt arbejde. I 2. og 3. praktikperiode indgår man i en fast arbejdsplan. Øvrige oplysninger Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når 4

5 praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan Praktikperiode 1 På 1. semester Uddannelsesmål Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. 5

6 d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? I tilknytning til de i bekendtgørelsen formulerede mål for praktikken afstemmes og tilpasses forventningerne til den studerende i hvert enkelt praktikforløb. Overordnet set har vi i 1. praktikperiode forventning om: at den studerende udviser interesse for pædagogfaget. at den studerende er åben og imødekommende overfor både børn, forældre og kolleger i institutionen. at den studerende udviser glæde og respekt i samværet med børn i aldersgruppen 3 6 år. at den studerende er aktiv deltagende i alle dele af den pædagogiske praksis fra idéudvikling til bleskift. 6

7 at den studerende er loyal overfor institutionens pædagogiske principper og mål. at den studerende har en udforskende og nysgerrig tilgang i mødet med det nye miljø, samt en begyndende refleksion over egen rolle. at den studerende tager ansvar for egen læring, og er engageret og velforberedt i forhold til vejledning. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Vi forventer, at den studerende deltager i alle planlagte møder dvs. stuemøder, personalemøder, husmøder. Vi vægter, at den studerende deltager i personalets frokostpause for at få del i det sociale liv i institutionen. Den studerendes arbejdsplan: I 1. praktikperiode er den studerendes arbejdsplan i overvejende grad den samme som praktikvejlederens. Eventuelle ændringer aftales mellem den studerende og vejleder. Angivelse af relevant litteratur: Udviklingspsykologiske teorier såvel klassiske som nyere. Udvalgt litteratur og artikler omhandlende: Howard Garners teori om De mange intelligenser Dunn og Dunn s teori omkring læringsstile Anerkendende pædagogik Inkluderende pædagogik 7

8 På praktikstedet findes relevant litteratur. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejledningen er fastlagt med 1 time om ugen. Ved aflysning erstattes vejledningen. Vejledningens indhold udvikles i samspil mellem vejleder og studerende. Der lægges vægt på såvel teoretiske emner som refleksion over konkret praksis. På baggrund af overordnet fælles drøftelse udarbejder den studerende dagsordenen med relevante emner. Siden sidst indgår som fast punkt, så eventuelle spørgsmål og problemstillinger kan blive drøftet. Den løbende kontakt foregår mellem den studerende og uddannelsesinstitutionen. Ved bekymring eller problemer afholdes møde mellem den studerende, praktikvejlederen og institutionens ledelse. Her afklares det hvorvidt der er behov for at inddrage uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesmål Uddannelsesplan Praktikperiode 2 På 3. semester Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende 8

9 kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? I tilknytning til de i bekendtgørelsen formulerede mål for praktikken afstemmes og tilpasses forventningerne til den studerende i hvert enkelt praktikforløb. Overordnet set har vi i 2. praktikperiode forventning om: 9

10 at den studerende udviser interesse for pædagogfaget og har gjort sig bevidste overvejelser over det pædagogiske arbejde i forhold til børn i alderen 3-6. Herunder viden om klassiske og nyere udviklingspsykologiske teorier samt kendskab til 3 6 årige børns udvikling. at den studerende er åben og imødekommende overfor både børn, forældre og kolleger i institutionen. Herunder at den studerende i sin kommunikation har fornemmelse for konteksten og den konkrete sammenhæng. at den studerende udviser glæde og respekt i samværet med børn i aldersgruppen 3 6 år at den studerende er aktiv deltagende i alle dele af den pædagogiske praksis, samt at den studerende kan igangsætte relevante og alderssvarende aktiviteter. Herunder at den studerende tager del i praktiske daglige gøremål. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i: at den studerende er loyal overfor institutionens pædagogiske principper og mål, og samtidig forholder sig til dem ud fra egen fagpersonlig synsvinkel at den studerende har en udforskende og nysgerrig tilgang i mødet med det nye miljø at den studerende tager ansvar for egen læring, og er engageret og velforberedt i forhold til vejledning. at den studerende er opmærksom på 10

11 balancen mellem at have overblik og være fordybet i samværet med børnene. Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer, at den studerende deltager i alle planlagte møder dvs. personalemøder, husmøder og evt. pædagogisk weekend. Vi vægter, at den studerende deltager i personalets frokostpause for at få del i det sociale liv i institutionen. Den studerende indgår i mødeplanen på lige fod med de øvrige medarbejdere. Angivelse af relevant litteratur: Alt efter den studerendes interesser og mål for praktikken udvælges relevant litteratur. Der er også mulighed for at tage udgangspunkt i litteratur, som den studerende har fordybet sig i på seminariet. Dette blandt andet med henblik på at koble teori og praksis, samt anvende teoretiske vinkler til refleksion af praksis. Forskellige udviklingspsykologiske teorier såvel klassiske som nyere. Udvalgt litteratur og artikler omhandlende: Howard Garners teori om De mange intelligenser Dunn og Dunn s teori omkring læringsstile Anerkendende pædagogik Inkluderende pædagogik Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Vejledningen er fastlagt med 1 time om ugen. Ved aflysning erstattes vejledningen. Vejledningens indhold udvikles i samspil mellem vejleder og studerende. Der lægges vægt på såvel teoretiske emner som refleksion over konkret praksis. 11

12 På baggrund af overordnet fælles drøftelse udarbejder den studerende dagsordenen med relevante emner. Siden sidst indgår som fast punkt, så eventuelle spørgsmål og problemstillinger kan blive drøftet. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Den løbende kontakt foregår mellem den studerende og uddannelsesinstitutionen. Ved bekymring eller problemer afholdes møde mellem den studerende, praktikvejlederen og institutionens ledelse. Her afklares det hvorvidt der er behov for at inddrage uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplan for Specialiserings-praktikken Praktikperiode 3 På 6. semester I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder 12

13 Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Uddannelsesmål Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og 13

14 forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se også under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 14

15 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? I tilknytning til de i bekendtgørelsen formulerede mål for praktikken afstemmes og tilpasses forventningerne til den studerende i hvert enkelt praktikforløb. Overordnet set har vi i 2. praktikperiode forventning om: at den studerende udviser interesse for pædagogfaget og har gjort sig bevidste overvejelser over det pædagogiske arbejde i forhold til børn i alderen 3-6. Herunder viden om klassiske og nyere udviklingspsykologiske teorier samt kendskab til 3 6 årige børns udvikling. at den studerende er åben og imødekommende overfor både børn, forældre og kolleger i institutionen. Herunder at den studerende i sin kommunikation har fornemmelse for konteksten og den konkrete sammenhæng. at den studerende udviser glæde og respekt i samværet med børn i aldersgruppen 3 6 år at den studerende er aktiv deltagende i alle dele af den pædagogiske praksis, samt at den studerende kan igangsætte relevante og alderssvarende aktiviteter. Herunder at den studerende tager del i praktiske daglige gøremål. at den studerende er loyal overfor institutionens pædagogiske principper og mål, og samtidig forholder sig til dem ud fra egen fagpersonlig synsvinkel at den studerende har en udforskende og 15

16 Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? nysgerrig tilgang i mødet med det nye miljø at den studerende tager ansvar for egen læring, og er engageret og velforberedt i forhold til vejledning. Den studerendes arbejdsplan: at den studerende mestrer balancen mellem at have overblik og være fordybet i samværet med børnene. Vi forventer, at den studerende deltager i alle planlagte møder dvs. personalemøder, husmøder og evt. pædagogisk weekend. Vi vægter, at den studerende deltager i personalets frokostpause for at få del i det sociale liv i institutionen. Den studerende indgår i mødeplanen på lige fod med de øvrige medarbejdere. Angivelse af relevant litteratur: Alt efter den studerendes interesser og mål for praktikken udvælges relevant litteratur. Der er også mulighed for at tage udgangspunkt i litteratur, som den studerende har fordybet sig i på seminariet. Dette blandt andet med henblik på at koble teori og praksis, samt anvende teoretiske vinkler til refleksion af praksis. Forskellige udviklingspsykologiske teorier såvel klassiske som nyere. Udvalgt litteratur og artikler omhandlende: Howard Garners teori om De mange intelligenser Dunn og Dunn s teori omkring læringsstile Anerkendende pædagogik Inkluderende pædagogik 16

17 Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Vejledningen er fastlagt med 1 time om ugen. Ved aflysning erstattes vejledningen. Vejledningens indhold udvikles i samspil mellem vejleder og studerende. Der lægges vægt på såvel teoretiske emner som refleksion over konkret praksis. På baggrund af overordnet fælles drøftelse udarbejder den studerende dagsordenen med relevante emner. Siden sidst indgår som fast punkt, så eventuelle spørgsmål og problemstillinger kan blive drøftet. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Den løbende kontakt foregår mellem den studerende og uddannelsesinstitutionen. Ved bekymring eller problemer afholdes møde mellem den studerende, praktikvejlederen og institutionens ledelse. Her afklares det hvorvidt der er behov for at inddrage uddannelsesinstitutionen. 17