ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 1 27/10/13 19.27
Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse. December 2014. 2 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 2 27/10/13 19.27
DRACHMANN ADVOKATER Firmaet kan føres tilbage til ca. 1906, da sagfører V. Hansen grundlagde advokatfirmaet. I 1929 overtog landsretssagfører Engelstoft firmaet og drev dette indtil 1967, fra hvilket tidspunkt landsretssagfører C. Heiberg Sørensen overtog. I 1985 tiltrådte advokat Anders Drachmann firmaet, og blev medejer i 1987. Da han i 1995 overtog firmaet, fik det sit nuværende navn. Den 1. januar 1998 blev Morten Hansen-Nord og Jakob Vinding optaget som partnere. Efterfølgende er Søren Hansen d. 1. januar 2007 og Mette Rude Clemmesen d. 1. januar 2008 optaget som partnere. Advokatfirmaet er således det ældste nuværende advokatfirma i Helsingør Advokatfirmaet har siden sin start til dato drevet en efter tiderne moderne og omfattende advokatvirksomhed, der dækker alle branchens hovedområder med tilknyttede specialer. Firmaet yder således rådgivning til private, til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt til offentlige myndigheder. Gennem tiderne har advokatfirmaet haft forskellige beliggenheder i Helsingør, og som følge af firmaets ekspansive udvikling op gennem 90 erne, var det naturligt for firmaet at flytte til nye lokaler i 1998. FIRMAFILOSOFI HOS DRACHMANN ADVOKATER Advokatfirmaets filosofi er at tilbyde en rådgivning på et højt fagligt niveau i overensstemmelse med klienternes behov og i øvrigt prøve at tænke moderne, dynamisk og utraditionelt for at opnå de bedste resultater for vore klienter. Vi lægger vægt på at optræde loyalt, tillidsfuldt og fortroligt i forhold til vore klienter, ligesom vi prioriterer klientens specielle behov højt i forbindelse med den enkelte sag. Advokatfirmaet optræder således som vi med klienten, og vi fastholder vores engagement til sagen er helt afsluttet. Advokatfirmaets sagsbehandling er tilrettelagt således, at der er lagt afgørende vægt på, at klientens sag bliver behandlet effektivt, kompetent og hurtigt. Ved at tilsikre en konstant uddannelse af alle medarbejdere, mener vi, at vi er i stand til at yde både en generel rådgivning men at vi også herved formår at besidde en sådan specialviden, som kan hjælpe vores klient til det bedst mulige resultat i en konkret sag. ARBEJDSOMRÅDER Firmaet anvender den seneste informations- og kommunikationsteknologi, således at hver medarbejder har adgang til såvel internet som intranet samt til alle relevante databaser, herunder direkte opkobling til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (elektronisk registrering af nye selskaber), tingbogen, RKI-databaser m.v. Advokatfirmaet er sig bevidst, at Helsingør i forhold til København udgør en del af provinsen, og derfor er advokatfirmaets arbejdsområder baserede på at kunne betjene privatkunder samt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Netop med henblik herpå har advokatfirmaet sikret sig en viden, der er optimal til betjening af disse klienter, og vi har derfor fastholdt traditionelle arbejdsopgaver som retssager, rådgivning indenfor selskabsret og erhvervsret, virksomhedsrådgivning, skatterådgivning, rådgivning indenfor handel med fast ejendom, herunder erhvervsejendomme, generationsskifte, testamenter, ægtepagter, ligesom vi rådgiver indenfor kommunalret og forvaltningsret. Endelig behandler vi konkursboer, ligesom advokatfirmaet har en RKI-autoriseret inkassoafdeling og autorisation som bobestyrer til behandling af dødsboer for det offentlige. 3 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 3 27/10/13 19.27
Indhold Indledning...5 Testamente...6 Arveloven...7 Hvornår er der brug for et testamente?...8 Papirløse forhold...8 Særbørn...8 Ægtefæller...9 Børnebørn...9 Barnløse ægtepar...9 Statskassen arver...9 Arv som særeje/skilsmissesæreje...10 Båndlagt arv...10 Bobestyrer...10 Særlige indbogenstande...10 Hvordan opretter man et testamente?...11 Boafgift...12 Gaver...13 4 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 4 27/10/13 19.27
Indledning Arve- og generationsskifte er for mange svært at tale om, og mange udskyder derfor beslutningen om, hvad der skal ske ved deres dødsfald til det reelt er for sent at opnå en optimal løsning. Endvidere er der mange, der slet ikke har kendskab til, at det for deres vedkommende kunne være hensigtsmæssigt at oprette et testamente. Meningen med denne folder er derfor at give et lille indblik i i hvilke situationer det kan være relevant at oprette et testamente. Emnet Arv og Gaver er meget omfattende, og folderen er derfor på ingen måde udtømmende. En ting er dog sikkert, nemlig at der er mange forhold at tage stilling til af juridisk og afgiftsog skattemæssig art, og at det derfor altid vil være hensigtsmæssigt at få din konkrete situation drøftet med en advokat, der kan rådgive dig om, hvilken løsningsmodel der er den optimale for dig, din ægtefælle og dine livsarvinger. Hos DRACHMANN ADVOKATER har vi stor indsigt i, hvordan en optimal løsning opnås, og vi vil altid kunne være behjælpelig med råd og vejledning om, hvilke punkter det er hensigtsmæssigt at tage stilling til i et testamente. Har du en virksomhed kan du i folderen Veldrevet virksomhed søger ny ejer læse lidt om generationsskifte i virksomheder, hvilket område DRACHMANN ADVOKATER også har stor ekspertise inden for. 5 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 5 27/10/13 19.27
Testamente Et testamente er et dokument der fastsætter, hvorledes arven skal fordeles ved ens død. Den der har oprettet testamentet kaldes testator. Enhver, der er fyldt 18 år, eller har indgået ægteskab, kan oprette testamente. Man er altid berettiget til at oprette testamente, men såfremt man har tvangsarvinger, det vil sige ægtefælle, børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn, har man kun ret til i testamentet at råde over 3/4 af det man ejer. Man kan således hverken gøre sin ægtefælle eller børn fuldstændig arveløse. Desuden skal man, når testamentet underskrives, være ved sin fornufts fulde brug, således at man er klar over, hvad det er man beslutter, og konsekvenserne heraf. I Arveloven er det blandt andet fastsat, hvorledes arven fordeles, hvis der ikke er oprettet testamente. Det er klart, at den løsning loven fastsætter, er en standardløsning, og oftest vil man derfor have behov for, at Arvelovens regler suppleres med et testamente, således at man opnår lige netop den løsning, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte. Under punkt 4 er der nævnt nogle typiske situationer, hvor man altid skal overveje, om det er nødvendigt at oprette testamente for at sikre ens nærmeste bedst muligt. For reelt at kunne tage stilling til, om der i et testamente skal foretages en anden fordeling end efter Arveloven, er det nødvendigt at have kendskab til, hvorledes arven fordeles efter Arveloven. 6 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 6 27/10/13 19.27
Arveloven Arveloven opdeler arvingerne i 3 arveklasser, og systemet ved fordeling af arven er, at så længe der er arvinger i første arveklasse, arver de hele arven, og først såfremt dette ikke er tilfældet, går man videre til henholdsvis anden og tredje arveklasse. 1. arveklasse. Omfatter ægtefæller og børn, idet børnebørn m.v. træder i afdøde børns sted. Såfremt man ved sin død har både ægtefælle og børn, fordeles arven efter loven således, at ægtefælle arver 1/2 og 1/2 fordeles til børnene. Såfremt man opretter testamente, kan man ændre i denne fordeling, f.eks. således, at ægtefællen kommer til at arve mere op til 7/8 og således at der alene falder 1/8 i arv til børnene til lige deling. Ved større dødsboer, er der ydermere mulighed for at begrænse arven (til 1.190.000 (2015) pr. barn, således at ægtefællen arver det resterende. Herudover skal man være opmærksom på, at længstlevende ægtefælle har ret til at overtage boet til hensidden i uskiftet bo, med den del af formuen, som er fælleseje og med fællesbørn. Der skal ikke indhentes accept fra fællesbørn, men de vil blive orienteret om udleveringen til udskiftet bo. Har den afdøde ægtefælle helt eller delvis særeje, skal der altid gennemføres et skifte af særejet. Såfremt afdøde havde særbørn, vil den efterlevende ægtefælle alene kunne hensidde i uskiftet bo med særbørnene efter deres tilladelse. Det skal bemærkes, at såfremt efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo og ønsker at indgå nyt ægteskab, skal der skiftes med førstafdødes arvinger. Efter tidligere arvelov kunne arvingerne give tilladelse til indgåelse af nyt ægteskab og fortsat bevare arveretten efter førstafdøde. Disse regler er nu ændret således at giver en arving tilladelse til, at efterlevende ægtefælle kan indgå nyt ægteskab, er dette samtidig et arveafkald efter førstafdøde. 2. arveklasse. Omfatter forældre, der hver arver halvdelen. Er en eller begge forældre døde, arver forældrenes øvrige børn, og dette uanset om de er afdødes søskende eller halvsøskende. Er afdødes søskende også døde, arver deres børn normalt kaldet nevøer og niecer. 3. arveklasse. Udgør bedsteforældre. Er bedsteforældrene afgået ved døden, arver deres børn, det vil sige farbror, morbror, mostre og fastre. Derimod arver deres børn ikke, idet afdødes fætre og kusiner ikke arver i henhold til Arveloven. Såfremt der ej heller måtte forefindes arvinger i 3. arveklasse, arver staten, med mindre der er oprettet testamente. 7 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 7 27/10/13 19.27
Hvornår er der brug for et testamente? Der er mange forhold der gør, at det kan være nødvendigt at oprette et testamente. Nedenfor er nævnt nogle af de typiske situationer, hvor fordeling efter Arveloven og lovgivningen i øvrigt ikke altid er den mest hensigtsmæssige løsning, og hvor det derfor kan være nødvendigt at oprette et testamente. Papirløse forhold Når man lever sammen uden at være gift, arver man ikke sin samlever, og det gælder uanset hvor mange år, man måtte have boet sammen. Ved at oprette et testamente til fordel for hinanden kan man opnå, at ens samlever arver en, således at såfremt man har børn, kan man tillægge samleveren 3/4 af det man ejer, og såfremt man ikke har børn, kan samleveren arve hele ens formue. Med den nye arvelov, som trådte i kraft 1. januar 2008, er der imidlertid mulighed for, under opfyldelse af nedenfor nævnte betingelser, at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Heri kan man bestemme, at en samlever skal arve, som var man ægtefæller. Det betyder, at såfremt arvelader efterlader sig børn, vil samleveren arve 1/2 og børnene 1/2 til lige deling. Kombineres et udvidet samlever testamente med testation af friarven til fordel for samleveren, vil samleveren således kunne begunstiges med 7/8 af arvebeholdningen. Ved oprettelsen af et udvidet samlever testamente, kræves det, at man skal kunne indgå ægteskab med hinanden og ikke har oprettet et tilsvarende testamente til fordel for en anden. Ved dødsfaldet skal yderligere betingelser være opfyldt, nemlig, at man lever sammen på fælles bopæl og ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller havde levet sammen på den fælles bopæl i ægteskabslignede forhold de sidste 2 år. Man skal endvidere være opmærksom på, at såfremt man har boet sammen i mindst 2 år, og kan dokumentere dette, falder boafgiften fra ca. 36,25% til 15%, endog efter at der i arven er foretaget et bundfradrag på kr. 272.900,00 (2015). Bundfradraget reguleres årligt. Det skal fremhæves at ægtefæller ikke betaler boafgift, når de arver hinanden. Boafgift blev tidligere kaldt arveafgift. Særbørn Såfremt der er andre børn end fællesbørn, også kaldet særbørn, bør man altid overveje, om der skal oprettes testamente. Via testamentet kan man såvel udvide som begrænse arven til arvingerne, og man kan således f.eks. vælge at sikre den længstlevende i ægteskabet på bekostning af børnenes arv. Andre har behov for, typisk når fællesbørn og særbørn har haft en barndom sammen, at ligestille dem som om de er fællesbørn. 8 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 8 27/10/13 19.27
Ægtefæller Ægtefæller har altid ret til at hensidde i uskiftet bo for så vidt angår fælleseje med fælles livsarvinger. Imidlertid skal længstlevende som udgangspunkt skifte med børnene, såfremt længstlevende måtte ønske at indgå et nyt ægteskab, og såfremt man derfor vil sikre sin ægtefælle, at der kan skiftes med børnene billigst muligt, kan det ligeledes være hensigtsmæssigt at oprette et testamente, hvor ægtefællerne gensidigt begunstiger hinanden mest muligt. Det er også meget vigtigt at være opmærksom på, hvornår den efterlevende vælger at skifte med børnene, idet man ved at skifte i forbindelse med dødsfaldet opnår at blandt andet livsforsikringer holdes uden for skiftet. Børnebørn Der er mange arvinger, der er i den situation, at deres børn måske ikke umiddelbart har behov for en større arv, og det kan derfor være en løsning at sørge for, at en del af arven i stedet tilfalder børnebørnene, der måske har et større behov i forbindelse med uddannelse m.v. Herved sparer børnebørnene også boafgift. Barnløse ægtepar Når den første ægtefælle i et barnløst ægtepar afgår ved døden, arver den anden ægtefælle hele formuen. Såfremt længstlevende dør, uden at der er oprettet testamente, vil halvdelen af arven gå til førstafdødes slægt, og den anden halvdel gå til længstlevendes slægt. Såfremt længstlevende ikke har kontakt med førstafdødes familie, vil der meget ofte være et ønske om, at formuen efter længstlevende alene skal tilfalde hans eller hendes familie, eller måske endog fordeles til andre, eventuelt til velgørende organisationer. Også i den situation er oprettelse af testamente løsningen. Statskassen arver Såfremt man hverken har arvinger i 1., 2. eller 3. arveklasse, vil arven gå direkte i statskassen. Ønsker man ikke det, har man mulighed for at oprette testamente, hvor man blot skal anføre, hvem der skal være arvinger, og dette kan såvel være personer som velgørende organisationer. 9 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 9 27/10/13 19.27
Arv som særeje/skilsmissesæreje Når man opretter testamente kan man eventuelt bestemme, at den arv, der tilfalder arvingerne, skal være vedkommendes særeje, herunder fuldstændige særeje eller det der kaldes skilsmissesæreje/kombinationssæreje. Derved kan man sikre, at arvingen ikke skal dele arven med sin ægtefælle, såfremt de måtte blive skilt. En sådan bestemmelse er meget sædvanlig at oprette. Båndlagt arv I testamentet kan man endvidere fastsætte, at arven skal båndlægges, og således, at arvingen alene modtager det afkast, som kapitalen giver. Båndlæggelse af arv vil typisk være hensigtsmæssig, såfremt man har en mistanke om, at arvingen blot vil formøble arven, f.eks. på grund af at arvingen befinder sig i en misbrugssituation. Såvel tvangsarven som friarven kan båndlægges, idet tvangsarven dog skal båndlægges i et anerkendt forvaltningsinstitut. Bobestyrer Mange indsætter i sit testamente en bestemmelse om, hvem der skal behandle ens dødsbo. Ofte vil man indsætte den advokat, der udarbejder testamentet, hvilket er en naturlig følge af, at man har tillid til vedkommende, at vedkommende kender reglerne, og i øvrigt nøje kender ens ønsker. Endvidere vil man også lette arbejdet for arvingerne med at behandle boet, og oftest undgå konflikter arvingerne imellem. Særlige indbogenstande Efter den nye arvelov, som trådte i kraft 1. januar 2008, ændres retsreglerne således, at man gyldigt kan efterlade en formløs indbofortegnelse med fordeling af indbo. En sådan fortegnelse vil endda kunne supplere og ændre et testamente oprettet for notar, hvorfor datering af en sådan liste er af afgørende betydning. En indbofortegnelse kan imidlertid ikke ændre fordelingen af boafgiften, hvorfor indbogenstanden udtages indenfor den pågældende arvings arvelod, eller hvis udlagt til tredjemand, mod dennes betaling af boafgiften. Hvis der ikke er oprettet en sådan indboliste og der uenighed mellem arvinger, der har lige ret til at udtage indbogenstandene, vil der i sidste ende blive foretaget lodtrækning om indbogenstandene. 10 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 10 27/10/13 19.27
Hvordan opretter man et testamente? Et testamente skal altid oprettes til den konkrete situation for opretter man blot et standardtestamente, risikerer man, at testamentet får helt utilsigtede virkninger. Endvidere skal man være klar over, at et testamente skal opfylde nogle nærmere bestemte formkrav for at være gyldigt, hvilke krav er fastsat i Arveloven. Det er derfor altid den sikreste og bedste fremgangsmåde at kontakte en advokat og forklare advokaten lige netop dine ønsker og baggrund herfor, og således at advokat udarbejder testamentet. Når testamentet er udarbejdet, skal det underskrives for notaren, hvilket finder sted på det lokale dommerkontor. Fordelen ved at oprette testamentet for notaren er, dels at notaren påtegner testamentet med en erklæring om, at man var ved sine fulde fem da man oprettede testamentet, dels at testamenter, der er oprettet for notar, bliver registreret i et centralregister, hvor en kopi af testamentet opbevares. Herved sikrer man, at testamentet altid vil komme frem i tilfælde af dødsfald, herunder vil blive fulgt, og dette uanset om det originale testamente måtte være blevet væk eller eventuelt fjernet af en arving. Såfremt man måtte være syg eller dårligt gående, vil man altid kunne indgå en aftale om, at advokaten afholder møde om testamentets indhold i den private bolig eller på plejehjem, og notaren møder også gerne op på bopælen i forbindelse med underskrift af testamentet. Når man har oprettet testamente, skal man endvidere til stadighed være opmærksom på, at ens testamente er ajour, og hvis ens forhold forandrer sig væsentligt, bør man gennemgå sit testamente med sin advokat for en nærmere undersøgelse af, hvorvidt testamentet skal ændres, eller måske endog helt ophæves. Der er ikke nogen standardpris på oprettelse af testamente, idet prisen afhænger af, hvor lang tid advokaten skal bruge på at få udarbejdet lige netop dit testamente. Advokaten vil oftest efter en telefonsamtale kunne give en overslagspris og det kan oplyses, at et almindeligt testamente, hvor man alene skal løse nogle standardproblemer, typisk vil koste mellem kr. 3.500,00 og kr. 5.000,00 med tillæg af moms i advokatsalær. 11 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 11 27/10/13 19.27
Boafgift Den afgift, som skal betales, hedder ikke længere arveafgift, men hedder nu boafgift. Den beregnes af værdien af afdødes samlede bo. Den arv, der tilfalder afdødes ægtefælle er fritaget for afgift, og det samme gælder arv til visse velgørende institutioner. For arv, der tilfalder andre, beregnes der først et bundfradrag på kr. 272.900,00 (2015) inden der foretages en beregning af boafgiften, der er 15%. Bundfradraget reguleres årlig. Afgiftssatsen på 15% efter bundfradraget gælder for følgende arvinger: Afdødes børn (børnebørn, oldebørn osv.) Afdødes stedbørn og deres børn Afdødes forældre Afdødes svigerbørn Samboende/samlevende, der har haft bopæl med afdøde de sidste 2 år før dødsfaldet (bemærk, at der er særlige regler ved institutionsophold og i visse tilfælde plejebørn) Adoptivbørn arver oftest som de øvrige børn, men det er afhængig af indholdet af den oprindelige adoptionsbevilling Arv, der tilfalder andre end de ovenfor nævnte personer, belægges med en yderligere tillægsafgift på 25%, således at den samlede afgift for deres del af arven bliver ca. 36,25%. 12 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 12 27/10/13 19.27
Gaver Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie, men man skal være opmærksom på, at der oftest skal oprettes ægtepagt for, at gaven kan anses for at være gyldigt givet. For så vidt angår børn, herunder stedbørn og disses børn, børnebørn, oldebørn, forældre, stedforældre og bedsteforældre, har man hvert år mulighed for at give en gave til hver af disse personer på et beløb, stort kr. 60.700,00 (2015). Gaverne kan gives af begge forældre. Overstiger gaven det beløb, skal der indgives gaveanmeldelse, og der skal beregnes en gaveafgift af det overskydende beløb med 15%. Gaver til stedforældre og bedsteforældre bliver yderligere belagt med en tillægsafgift på 25%. Til svigerbørn kan der årligt afgiftsfrit gives kr. 21.200,00 (2015), og gives der yderligere beløb, skal der ligeledes indgives gaveanmeldelse, og der skal betales afgift af det overskydende beløb med 15%. Gaver til alle andre skal indkomstbeskattes hos modtageren, dog således, at man til personer man har boet sammen med i mindste 2 år, afgiftsfrit kan give en gave på op til kr. 60.700,00 (2015). Ved gaver ud over dette beløb beregnes en afgift på 15%. De afgiftsfrie gavebeløb reguleres årligt. 13 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 13 27/10/13 19.27
Egne notater 14 Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 14 27/10/13 19.27
Nordhavnsvej 1 nd pr rø om nn en eh Al lé av ga ad ev ej orgvej Kronborg nb K Kr ultu on rh bo av Ha rg n vn eg ad e ne ba en Nordhavnsvej 1, 2. sal Postbox 199 DK-3000 Helsingør Je rn St Ko ng ev b ej Træk en anen ga de I. L.T ve de sv ej de en j G ve ra Kr o St Telefon: Telefax: 49 21 01 80 49 21 46 10 E-mail: da@drachmann-advokater.dk www.drachmann-advokater.dk Åbningstider: Mandag torsdag kl. 8.30 16.00 Fredag kl. 8.30 14.00 Gydevang 39-41, 2.sal 3450 Allerød Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 15 27/10/13 19.27
Vidste du at samlevende ikke efter arveloven arver hinanden, at dette kan ændres ved testamente, at mange ved at oprette et testamente kan sikre sin ægtefælle langt bedre end efter arvereglerne i arveloven, at det typisk kun koster mellem kr. 3.500 og 5.000 med tillæg af moms at oprette et testamente. Spørg din advokat DRACHMANN ADVOKATER Nordhavnsvej 1, 2., 3000 Helsingør Tlf. 49 21 01 80, Telefax 49 21 46 10, E-mail da@drachmann.dk www.drachmann.dk Drachmann - 13999 - Arv og gave v6.indd 16 27/10/13 19.27