GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

Relaterede dokumenter
Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

Grønne tages hydrauliske egenskaber - Et diskussionsoplæg

Møde fredag den 14. september 2012 kl Teknologisk Institut, Indgang 1, Lokale 12, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T

HÅNDTERING AF REGNVAND

Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden. Berislav Tomicic, Urban Water, DHI

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Vandoplandsbaseret samarbejde

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/ Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Erfaringer med 3-vejsmodellering. Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe

Håndtering af. ved LAR

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

GRØNNE TAGE OG REGNVAND INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sådan virker et grønt tag 2

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding november

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Masterplan for LAR i Brøndby

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

Notat vedrørende afløbsrender i forbindelse med boliger i Rørhaven, Karlslunde

Permeable belægninger til naturlig dræning

Klimatilpasning med træer

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget Hørsholm

Vandbalance for kunstgræsbaner. EnviNa Temadag om kunstgræsbaner d. 19. april 2018 Kristina Buus Kjær, Senior Environmental Planner

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

nkes, presser byernes afløbssystemer

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012

Transkript:

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER. M I C H A E L R. RASMUSSEN I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G

Michael R. Rasmussen, Institut for Byggeri og Anlæg, AAU Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut Per Bjerager, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, AAU Lotte Fjendbo Møller, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Ole Mark, DHI Marina Bergen Jensen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Et levende dokument 2

Motivation 3

Motivation 4

Motivation 5

Motivation 6

Motivation 0,001 mm/min 7

Hvordan skal vi fortolke vores målinger? Hvordan skal vi beregne effekten 8

Forskellige Perspektiver i at forstå grønne tages virkemåde Udvikling af nye typer af grønne tage Her fokuseres på design af medier, materialer og planter for at designe det perfekte grønne tag med en given funktionalitet. Placering og klimaforhold kan være afgørende for hvilke hydrologiske egenskaber taget skal have for at fungere optimalt. Projektering af et grønt tag til et eksisterende hus Formålet er her at vælge den konstruktion der passer til det hus man vil lægge grønt tag på. Konstruktionsmæssige forhold i tagkonstruktionen, æstetiske forhold og vedligeholdelse kan spille en rolle. Påvirkning og/eller Design af efterfølgende afløbssystem, LAR eller renseanlæg. Her kan man fokusere på 2 ting: Evnen til at reducere peak flow i afløbssystemet og evnen til at reducere magasineringsbehovet. Synsvinklen er ikke det grønne tag i sig selv, men hvordan det påvirker det efterfølgende nye eller eksisterende afløbstekniske anlæg. 9

Systemanalyse (Afstrømning og fordampning) Note: Taghældning og bundsystem afgør om strømningen er 1D eller 2D :1D :2D 10

Systemanalyse (simpel massebalance) 11

Magasinering 12

Magasinering 13

Permeabilitet 14

Permeabilitet 15

Peak reduktion 16

Forsinkelse 17

Afstrømningskoefficient 18

Usikkerhed et nødvendigt onde/gode 19

Hvordan kommer vi frem til karakteristika for forskellige fabrikater? Deklaration af produkt 1. Gennemfør standardiserede tests i laboratorier (f.eks. klimakamre), hvor udsnit af grønne tage systematisk undersøges under forskellige regnintensiteter, hældninger, klima og udtørringsperioder. Her kan f.eks. anvendes fysiske simuleringer af kasseregn, hvor taget tørres ud mellem forsøgene. Erfaringsværdier i design 1. Monitér prototype/fuldskala-tage, hvor alle de nødvendige installationsmæssige og klimatiske parametre registreres, således at de ønskede parametre kan uddrages af en længere moniteringsperiode 20

Notat version 2 Hvordan skal effekten af grønne tage kvantificeres/modelleres? Ekstremregn a. Hvor meget forventes der fx i reduktion for en 5;10;25;59; 100 års regn? b. Simpelt estimat (kasseregn vs initialtab) c. Hvordan modelleres det fx i MIKE URBAN? Årlig reduktion af afstrømning a. Hvor meget forventes der fx i reduktion på årsbasis. Systembetragtning for et opland: 1. Hvad er indflydelsen på overløb og renseanlæg? 2. Bassin ækvivalent 3. Hvordan modelleres det fx i MIKE URBAN? Anbefalinger af hydrauliske egenskaber ved nye design? 21

22