SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

Transkript

1 SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

2

3 FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund Eksisterende forhold 2 2 Datagrundlag Hydraulisk model Terrænmodel DAB-Området 3 3 Modelopsætning Regn og sikkerhedsfaktorer Overflademodel & Topografisk opland Grønne arealer 4 4 Statusberegning Indsatsområder 6 5 Planberegning Tiltag Resultater 11 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT MNRD NAKA BOBP

4 2 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK 1 Baggrund Dette notat beskriver de hydrauliske beregninger, der er foretaget i forbindelse med Klimatilpasningsprojektet nord for Søndersø. 1.1 Eksisterende forhold Projektets afgrænsning og områdets topografi ses af nedenstående Figur 1. Figur 1 Projektområde og topografi Terrænet hælder kraftigt fra Kirke Værløsevej i kote ca. +45m til Søndersø i kote ca m. Det kraftigste terrænfald ses lige ned til søen. Kloaksystemet er overvejende et fællessystem for projektområdet, men Søndersø Park, i den vestlige del af projektområdet, er separatkloakeret. (se Figur 2).

5 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK Figur 2 Eksisterende afløbssystem 2 Datagrundlag 2.1 Hydraulisk model Den hydrauliske model for afløbssystemet er opsat i MIKE URBAN og modtaget fra Furesø Egedal forsyning. Modellen dækker hele det topografiske opland til projektområdet. 2.2 Terrænmodel Den nyeste terrænmodel fra 2014 er anvendt til MIKE FLOOD beregningerne. 2.3 DAB-Området Området er indlagt i den hydrauliske model for Plan scenariet på baggrund af data modtaget d. 26. april

6 4 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK 3 Modelopsætning 3.1 Regn og sikkerhedsfaktorer Det tilstræbes at skybrudssikre området til en 100 årsregn i år 2110, hvilket giver en klimafaktor på 1,4. Samtidigt tilføjes der sikkerhedstillæg for modelusikkerhed på 1,1. Samlet set giver det en 100 års regn med sikkerhedsfaktor 1, Overflademodel & Topografisk opland Overflademodellen er opsat i MIKE21 med et Flexible Mesh, hvilket gør det muligt at køre hele projektområdet og det topografiske opland i én modelberegning med en maksimal cellestørrelse på 1 m². Det topografiske opland til projektområdet er bestemt vha. GIS. I nedenstående figur ses overflademodellens udstrækning og projektområdet markeret med rød stiplet. Figur 3 Flexible mesh overflademodel. Topografisk opland. 3.3 Grønne arealer Da området har kraftig terrænhældning vurderes det, at afstrømning fra grønne/ubefæstede arealer kan have en stor betydning ved skybrud. Derfor er der i modelberegningen indlagt regn, som falder direkte på beregningscellerne i de grønne og ubefæstede områder. Der er indlagt et initialtab på 40 mm, samt en hydraulisk mættet nedsivningsevne på 3,6 mm/t på regnen.

7 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK 4 Statusberegning I dette afsnit er resultatet af modelberegningen med det eksisterende system præsenteret under nuværende forhold. På baggrund af dette udpeges en række indsatsområder. Der er taget udgangspunkt i et kriterie om, at vand kan være kritisk når vanddybden er 10 cm, ligesom der vurderes på strømmende vand. Figur 4 MIKE FLOOD 100 års regn sf:1.54. Eksisterende forhold. 5

8 6 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK Figur MIKE FLOOD 100 års regn sf:1.54. Eksisterende forhold. Inklusiv GISberegnede strømningsveje. Indsatsområder På baggrund af modelberegningen med de eksisterende forhold er der udpeget en række indsatsområder, hvor der kan opstå problemer ved skybrud. Som udgangspunkt er det steder med over 10cm vand, som der fokuseres på, men der ses også på, om strømmende vand ved lavere dybder kan udgøre en risiko.

9 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK 7 Figur 6 Indsatsområder I de følgende afsnit vises kortudsnit fra modelberegningen ved hvert af indsatsområderne inklusiv strømningsvektorer, som viser detaljerne i overfladeafstrømningen. For alle kortene gælder denne signaturforklaring for vanddybder: Bassin ved Enebærvej (BAS_2257) Som det ses af Figur 7, oversvømmes fællesbassinet ved Enebærvej ved skybrud. Strømningen løber ad Enebærvej mod Gyvelvej og Søndersø Park, herunder løber en del af vandet ind i private haver på ejendomme i den østlige ende af Søndersø Park

10 8 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK Figur 7 Oversvømmelse af BAS_ Søndersø Park / Søndergårdsvej Strømningen fra det oversvømmede bassin i Enebærvej løber til bunden af Søndersø Park, hvor det løber ud over skrænten ned mod søen. Der ses stor fare for at huse oversvømmes ved overfladeafstrømning. Det samme gør sig gældende på Søndergårdsvej, her skyldes oversvømmelsen opstuvninger fra fællesystemet. Overfladeafstrømningen kommer også ukontrolleret hen over området med drikkevandsboringer. Se Figur 8.

11 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK 9 Figur 8 Overfladeafstrømning på Søndersø Park og Søndergårdsvej Søndersøvej / Søndergårdsvej Langs Søndergårdsvej ses en øst vest gående strømning, men det ses også, at den sydlige kantsten flere steder oversvømmes, og vandet løber mod søen, hvor der er flere huse, som kan blive oversvømmet på vejen. Se Figur 9. Figur 9 Strømning og oversvømmelser langs Søndergårdsvej.

12 10 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK Søndergårdsvej / Mosevej Vandstrømmen fordele sig imellem Mosevej og boligselskabet DAB, hvor adskillige ejendomme belastes. En stor del af vandet strømmer via fællesarealerne ned til det eksisterende fællesbassin, hvorved det blandes med spildevand før det strømmer videre. Figur 10 Oversvømmelse/terrænstrømning ved Mosevej.

13 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK 11 5 Planberegning 5.1 Tiltag I Søndergårdsvej etableres en skybrudsvandvej i hele vejens længde, som kan lede vandet til kontrollerede udløb til Søndersø ved hændelser over T = 10. Mellem Mosevej og Ballerupvej etableres et skybrudsmagasin til afløb fra den østlige del af skybrudsvandvejen i Søndergårdsvej. På Elmevej, Søndersøvej og Mosevej etableres kantsten/fortove som tilsikrer, at vandstrømmene styres hen til steder, hvor vandstrømmen kan håndteres. Se tiltag på Figur 11 Figur 11 Oversigt over tiltag 5.2 Resultater Beregningsresultaterne viser, at de foreslåede tiltag virker rent hydraulisk. Der er enkelte steder, hvor modelberegningerne stadig viser oversvømmelse af kritiske punkter, hvilket skyldes manglende kapacitet i plantiltagene eller manglende kantsten/vejbump. Det betragtes dog som smårettelser, som rettes i forbindelse med næste fase i projektet, når løsningerne projekteres Bassin ved Enebærvej og Søndersø Park Oversvømmelsen fra Bassinet i Enebærvej kan med et enkelt vejbump og reetablering af kanstenen dirigeres mod Søndersø Park, som fungerer glimrende som skybrudsvej grundet dens kraftige fald og veldefinerede kantsten. Herved sikres flere af ejendommene på Søndersø Park imod håndtering af skybrudsvand på privat grund Se Figur 12. Der kan optimeres på løsningen ved at etablere et regnbed til delvis nedsivning, forsinkelse og rensning af de mindre hændelser, men det er ikke nødvendigt hydraulisk i forhold til skybrudssikring.

14 12 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK Søndersø Park er så veldefineret og har så tydeligt fald at skybrudshændelser kan håndteres på eksisterende vej, men der kan optimeres ved at lave en grøn/blå vandvej således, at mindre hændelser ikke afstrømmer på vejareal. Figur 12 Omdirigering af oversvømmelse fra Bassin Søndersø Park / Søndergårdsvej Ved at indlægge en blå-grøn skybrudsvandvej i Søndergårdsvej og lave tre nye udløb kan terrænstrømningerne dirigeres mod Søndersø på fornuftig vis uden at skabe fare for husene langs søbredden. Se Figur 13. Der laves en omlægning af vendepladsen på Søndersø Park, således at vandstrømmen reguleres uden om bygningerne.

15 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK 13 Blå-grøn vandvej langs Søndergårdsvej Figur 13 Skybrudsvej og udledninger til Søndersø. I alt løber der ca. 3 m³/s i søen fra oplandet ved en 100 års regn i år Søndergårdsvej/Søndersøvej Søndergårdsvej har godt fald i østvestgående retning og ved at forhøje og reparere den sydlige kantsten, kan oversvømmelsen holdes på vejen og i den blågrønne skybrudsvandvej, se Figur 14. Under skybrud vil der stå vand på vejen, idet den lokale lavning på vejen fyldes op, før vandet strømmer videre efter skybrud vil vandet blive afledt, når der er kapacitet i eksisterende ledninger.

16 14 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK Blå-grøn vandvej langs Søndergårdsvej Figur 14 Skybrudsvandvej og udledning til Søndersø ved Elmevej/Søndergårdsvej ved en 100 års regn i år Søndergårdsvej / Mosevej Oversvømmelserne dirigeres fra Søndergårdsvej til skybrudsmagasin mellem Ballerupvej og Mosevej. Modelberegningen viser, at vandet i mosevej løber over kantstenen, idet der er en vandstrøm på Mosevej fra Søndergårdsvej. Dette løses ved at lave opsamling i vandvejen/røret og kapaciteten udvides, således at vand fra Søndergårdsvej ikke ledes af Mosevej, men igennem ledninger/vandvejen til fællesarealet inde hos DAB. Placering af forsinkelses (evt. rensekapacitet) i fællesområderne bør fastlægges sammen med DAB, generelt kan placeringen flyttes rundt, men dog med varierende anlægsarbejder til følge

17 KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK 15 Blå-grøn vandvej langs Søndergårdsvej Figur 15 Skybrudsmagasin mellem Mosevej og Ballerupvej, magasinets placering er fleksibel, placering bør vurderes i sammenhæng med eksisterende fællesbassin og fremtidig anvendelse af dette.