Er reformationen stadig relevant? Med præsten på arbejde Aktiviteter og Siden Sidst
MED PRÆSTEN PÅ ARBEJD Mange spørger sig selv, hvad præsten laver, når det ikke er søndag. Vi har bedt sognepræsterne Johannes Krarup og Fritze Steiner-Johnsen om at give læserne et lille indblik i, hvordan en arbejdsuge kan se ud i deres virke som præster. Her er Fritze Steiner-Johnsens notater fra en halv uge i november 2016. Mandag: Det var en fantastisk oplevelse i Kirke Værløse Kirke om søndagen. Kirken var fyldt med glade børn, da FDF børn optrådte med Noas Ark. Men dagen i dag byder på helt andre udfordringer. Dagen begynder med en bisættelsessamtale. Og alle mine sanser er skærpet for at kunne yde mit bedste som sjælesørger. Hjemme igen begynder jeg på talen til bisættelsen. Sen eftermiddag går turen til Kirke Værløse Kirke, hvor vi har møde i kirkeudvalget. Tirsdag: Morgenen begynder med et hurtigt kig på næste søndags prædiketekst. Jeg kan godt lide at have god tid, så sproget i prædikenen kan blive levende. Og anekdoter og temaer fra vores liv skal gerne være relevante i forhold til tekstens budskab. Min prædikenkamp koster til tider blod, sved og tårer nogle gange lykkes det, andre gange lykkes det knap så godt. I dag skal jeg også undervise konfirmander og besøge en ensom kvinde. Og der skal skrives et indlæg om advent til en aften i Væksthuset (et spisefællesskab i Værløse Kirke, red.). Tirsdag aften slutter i hyggeligt selskab til fællesspisning i Kirke Værløses sognehus. Onsdag: I dag skal jeg holde tungen lige i munden. Det er en dag, hvor jeg virkelig håber, at jeg kan formidle og forkynde nærvær, trøst og fred. Jeg skal have en begravelsessamtale om formiddagen, en bisættelse lidt senere og så skal jeg på Hospice og besøge en kvinde, der er døende. 2 Kirkebladet for Værløse og Hareskov sogne marts april maj 2017
JDE Midt i denne sorg og smerte, føler jeg mig utrolig beriget af at lære disse mennesker at kende. Livet sættes i den grad på spidsen, når vi sammen står og kigger ned i afgrunden. Sammen skal vi også få øje på den bro, der fører os videre. Eftermiddagen slutter af med mine søde og energiske konfirmander, som gerne skulle få en fornemmelse af, at det med kirke og kristendom vedrører dem. Det kræver god og grundig forberedelse. Johannes Krarup følger op med nogle overvejelser om, hvor forskellige en præsts arbejdsdage er. En sognepræst er på én gang fri og bundet i sin arbejdsuge. Der er ting i løbet af en uge, som ikke kan ændres på, fx gudstjenester og møder, der er planlagt lang tid i forvejen. Men der er også stor frihed for en præst uden om de faste ting. Noget af det, som kan spænde en uge lidt hårdt op, er alt det, som kommer uforberedt. Dødsfald og begravelser er situationer, hvor mennesker har brug for at tale med en præst, og derfor er det vigtigt at holde plads i sin kalender til uforudsete opgaver. De fleste samtaler for mig er knyttet til dåb, bryllup og begravelse. En dag som præst kan faktisk spænde over meget forskellige livssituationer. Mange af samtalerne i forbindelse med dødsfald er lange samtaler, hvor flere fra familien deltager. En arbejdsdag starter sjældent tidligere end kl. 08.00 men kan sagtens slutte først kl. 24.00. En hverdag kan veksle flere gange frem og tilbage mellem privatliv og arbejde. Andre samtaler kan være samtaler om troen. Det kan være livskriser og livsvejledning. Det kan være nogen, der af lægerne har fået at vide, at de er døende. Mange oplever det godt at få læsset af hos en præst og få hjælp til at finde styrke og håb hos Gud i en svær situation. De første år i mit arbejde som præst havde jeg konfirmander om morgenen, men det er desværre blevet tabt til om eftermiddagen, og det har ændret rigtig meget af min arbejdsuge, så jeg fx. ikke kan tilbyde at hjælpe med begravelser om eftermiddagen på dage med konfirmander. Organisterne vil gerne have salmerne inden torsdag middag, og derfor ser jeg som regel tidligt på ugen på søndagens bibelske tekster. Så ligger de i baghovedet, og det hjælper mig til at vælge salmerne. Min arbejdsuge er på 6 dage. Jeg har fridag om mandagen. Når jeg går hjem om søndagen efter gudstjenesten, så er det for mig, hvad de fleste mennesker oplever, når de går hjem til weekend fredag eftermiddag. Min weekend starter søndag eftermiddag og slutter mandag aften.
Et lille udpluk af hvad der sker. Den fulde arrangement-kalender kan ses på hjemmesiden eller hentes i kirkerne. Værløse Kirk Et åbent fællesskab Et væksthus er et sted med vækst i gode omgivelser. Det er visionen for Åbent Væksthus og passer godt med deltagernes oplevelse af fællesskabet. En af dem er Aase Linkenkær-Hansen: Jeg føler mig velkommen og accepteret, ligesom jeg er. Der er mulighed for at få en snak eller diskussion om alt lige fra det åndelige til jokes, salmer og sang. Jeg går altid hjem opbygget og glad. Åbent Væksthus handler altså ikke om planter, men mennesker, selv om der er en del lighedstræk. Mennesker har som planter brug for lys, vand og næring. Frivillige sørger for god mad. Der er korte inspirerende indlæg, og ikke mindst er der stor sangglæde i gruppen på ca. 40-50 deltagere, hvoraf de fleste er seniorer. Ægteparret Grethe og Paul Damm er trofaste deltagere: Vi kan godt li at være med i Åbent Væksthus, fordi det er et socialt fællesskab for alle. Snakken går livligt under middagen, herefter synger vi salmer, og der fortælles kristne anekdoter og egne oplevelser eller tanker inspireret af en bog. Aftenen begynder med spisning kl. 18.00 i Brorsonstuen i Værløse Kirke. Man kan også komme kl. 19.15, hvis man ikke spiser med. Kontaktpersoner: Kirsten og Henning Stieper, tlf. 4448 1804. Der er tilmelding til spisningen. Åbent Væksthus i resten af foråret: Onsdagene 29. marts, 3. maj og 31. maj. En katolik fortæller om Reformationen Onsdag d.12. april kl. 14.00-16.00 får Værløse Kirke besøg af den katolske præst lic. theol. Daniel Nørgaard fra Sankt Ansgars kirke i København. Arrangementet indgår i rækken af Eftermiddagstræf med sognepræst Elsebeth Knudsen som arrangør. I anledning af 2017 som jubilæumsår for reformationen er der med rette fokus på, hvad vi som kirke og samfund har fået gennem reformationen. Men det er også relevant at spørge den anden vej omkring: Hvad mistede Danmark ved reformationen, og hvad kan Folkekirken i dag hente fra den katolske tradition? Hvor langt står vi fra hinanden i dag, og hvad vi kan berige hinanden med. Teolog og fløjtenist Søren Juhl Cembalist Viola Chiekezi 4 Kirkebladet for Værløse og Hareskov sogne marts april maj 2017
ke Værløse Hareskov Musikalsk billedfortælling om Luther Torsdag d. 23. marts kl. 19.30 slår Kirke Værløse Kirke dørene op for en musikalsk billedfortælling om Martin Luther. Aftenen er ved teolog og fløjtenist Søren Juhl samt pianist og cembalist Viola Chiekezi. Et spændende foredrag med billeder, fællessang og musik om manden bag reformationen i 1500-tallet. Luthers virke kom til at sætte et stort aftryk på Nordeuropa og nutidens danske samfund. Hvad mange måske ikke ved er, at Luther også komponerede musik, spillede luth og digtede salmer på et let fatteligt hverdagssprog. Flere af disse salmer har vi siden haft i Salmebogen. Efter gudstjenesten er der kaffe og Lutherkage i Sognehuset. Kirke Værløse Kirke og de stinkende rige Efter gudstjenesten søndag d. 30. april spiser vi en sandwich, og derefter går vi over i kirken og hører organist Stefán Arason fortælle om orglet og give lydmæssige smagsprøver. Herefter fortæller kirkeværge Jens Ledgaard om kirkens historie, som rummer masser af gode og gamle fortællinger. Bl. a. kan man blive klogere på udtrykket de stinkende rige og dets relation til kirken. Hareskov Kirke og Hareskov Bibliotek præsenterer På den musikalske verdensscene synger de om livet, når det er forbilledligt, forførende og forbandet: Bob Dylan, Leonard Cohen og Nick Cave inspirerer deres tilhørere og henter selv inspiration fra bl.a. Biblen. Hareskov Kirke og Bibliotek indbyder i dette forår til tre foredrag, hvor poesi og teologi mødes i en musikalsk samhørighed. Tre kyndige foredragsholdere præsenterer og fortolker et udvalg af de tre kunstneres værker. Torsdag d. 6. april kl. 19.00: Bob Dylan - The answer is blowing in the wind! Forfatter og musiker Jakob Brønnum om Bob Dylan, Hareskov Kirke, Sognehuset, Skandrups Alle 34, Hareskovby. Torsdag d. 27. april kl. 19.00: Leonard Cohen - Kærligheden er ikke en sejrsmarch! Sognepræst og musiker Peter Danielsen om Leonard Cohen, Hareskov Bibliotek, Poppel Alle 12, Hareskovby. Torsdag d. 18. maj kl. 19.00: Nick Cave - From Her to Eternity Sognepræst Lars Obel om Nick Cave, Hareskov Kirke, Sognehuset, Skandrups Alle 34, Hareskovby. Overrækkelse af diplom Borgmester Ole Bondo Christensen overrækker på vegne af foreningen Furesø By og Land et diplom for god byggeskik til menighedshuset i Hareskov d. 21. marts kl. 19.30. Arrangementet er åbent for alle. Kirkebladet for Værløse og Hareskov sogne dec-jan-feb 2016/17 5
Er reformationen relevant for os i dag 500 år efter? Prof. emer. Viggo Mortensen skriver om reformationens relevans i dag. Viggo Mortensen har været direktør for det Lutherske Verdensforbund og prof. i teologi. 1. Hvilken betydning har Luther og reformationen for os som samfund i dag? Luthers og reformationens indflydelse kan næppe overvurderes. Men den er ikke særlig synlig. De lutherske kernesandheder, at ethvert menneske er præst, at der derfor ikke er noget hierarki, når det kommer til adgangen til Gud, at den sande gudsdyrkelse sker i kald og stand (livs- og arbejdssituation, red.), at der skal skelnes mellem det åndelige og det 6 Kirkebladet for Værløse og Hareskov sogne marts april maj 2017 politiske; alt det er så selvfølgeligt for os, at vi næppe bemærker det. Først når en anden religion kommer og siger, at Allah skal styre alt, og præsterne skal regere, så bliver det klart for os, at vi med den lutherske skelnen har noget umisteligt. 2. Hvor skal vi som kirke besinde os på arven fra Luther? Reformationen begynder i en munks samvittighed. Han stiller nogen spørgsmål for sin egen sjæls frelses skyld. De spørgsmål er så verdensomvæltende, at kejser og fyrster må forholde sig til det. Den samvittighedsplagede munks reformation blev kidnappet af magthaverne, og vi fik en fyrstereformation. Også i Danmark. Det var sandsynligvis prisen for, at den satte sig igennem. Det starter med den enkelte kristne, der besinder sig på sin egen eksistens og sit forhold til de store spørgsmål i livet. 3. Er der noget i den reformatoriske kristendom, som vi særligt har brug for at genlære? Luthers teologi udmærker sig ved, at den får konkret skikkelse i det daglige liv. Med det lidt fortærskede billede: Det er det, at skomageren laver gode sko til gavn for næsten, der er den sande gudsdyrkelse. Det er noget, vi stadig kan lære af. Da troen er skjult, og vi frelses ved tro alene, så står vi i fare for helt at overse, at tro, der er levende, også må give sig udtryk. 4. Hvilken reformation kunne vi have brug for i dag? Vi lever i en selfie kultur. Vi ser hele tiden på os selv. Hvordan tager jeg mig ud i mine egne og andres øjne. Den lutherske betoning af retfærdiggørelseslæren understreger, at man skal se ud over sig selv og hen på næsten og Gud. Reformationen minder os om, at kristendommen er en stadig oversættelsesbevægelse. I nye kontekster skal evangeliet forkyndes på nye måder, for at det samme gamle budskab kan bevares. I året 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther satte 95 teser på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland i 1517. Det blev startskuddet til reformationen, der for den danske kirkes vedkommende blev indført i 1536. Jubilæet fejres i Folkekirken med bogudgivelser, foredrag, studieture, koncerter m.v.
KONCERTER Værløse Kirke Scandinavian Guitar Duo Søndag den 19. marts kl. 16.00 gæster Den Skandinaviske Guitarduo Værløse Kirke. Duoen består af de to guitarister Per Pålsson og Jesper Sivebæk. Der spilles værker af bl.a. Isaac Albeniz, Enrique Granados, en folkemusik-suite fra Sverige ( Diger Janke ) og arrangementer af danske folkeviser. Der er fri entré. Duoen startede sin karriere i 1993, hvor de sensationelt vandt 1. præmie i Dansk Radios prestigefyldte Kammermusikkonkurrence. Succesen er siden blevet fulgt op af forskellige prisuddelinger, bl.a. den specielle Segovia Award. Duoen har spillet mere end 500 koncerter i det meste af Europa, samt Canada og USA. Scandinavian Guitar Duo Hareskov Kirke Telemann-koncert Vi markerer 250 året for komponisten Georg Philipp Telemanns død med en jubilæums-koncert søndag d. 7. maj kl. 15.00 i Hareskov Kirke. Temaet for koncerten er Tro, håb og kærlighed. Der vil blive fremført sonater og kantater af denne store og markante skikkelse i tysk barok. Medvirkende: Ulla Munch, mezzosopran. Kirkebergskvartetten bestående af Jens Solgaard, barokviolin; Maria Solgaard Holm, barokviolin; Kjeld Lybecker Steffensen, barokcello; Leif Meyer, cembalo. Mezzosopran Ulla Munch Kirkebergskvartetten Andre koncerter i Værløse Kirke Søndag den 30. april kl. 16.00: Forårskoncert med Værløse Kirkes Ungdomskor, dirigent Lene Rasmussen Hesdorf og Birgit Lyngholm, klaver. Søndag den 11. juni kl. 16.00: Orgelkoncert ved Lene Rasmussen Hesdorf. Værker af bl.a. Bach. Man bliver glad af at synge og der er masser af muligheder for at synge i kor ved de tre kirker. På den fælles hjemmeside www.vaerloesesogn.dk kan du læse mere om børnekor og ungdomskor i Værløse Kirke; spirekor, børnekor og kirkekor for unge i Hareskov Kirke; gospelkor for voksne i Kirke Værløse Kirke. Kom og syng med!
BØRNESIDEN nøj, det er for børn! Hareskov Babysalmesang og Børnerytmik i kirken er populære tiltag Børnerytmik i Hareskov Kirke Alder: 1-4 år. Salmer, børnesange, bevægelse og instrumenter. Lørdage kl 11.00-11.45. Tilmelding er ikke nødvendig. En forælder udtaler om børnerytmik: - Vi er utrolig glade for konceptet. Efter storebror har fået sin lillebror, syntes jeg, at det var en god mulighed for at få lagt lidt alenetid ind, og han er Værløse Glimt fra kirkens spaghetti-gudstjenester En torsdag om måneden samles børnefamilier og bedsteforældre til børnegudstjeneste i Værløse kirke. Det er en hyggelig kombination af gudstjeneste og fællesskab ved spisebordet, som passer godt til mange børnefamilier med en travl hverdag. Gudstjenesten indeholder bibelhistorie, sanglege og fadervor. Derefter serveres varm mad. Arrangementet slutter inden kl. 19.00, så de mindste også kan være med. Babysalmesang i Hareskov Kirke Alder: 3 mdr - 12 mdr. Salmer, børnesange, musik og stimulation af sanser. Fredage kl. 10.00-10.45. Tilmelding er ikke nødvendig. så glad for det. Allerede efter første gang pegede han på kirken, da vi kørte forbi på vej til institutionen og spurgte, om vi skulle til danseleg og musik. Weekenderne starter som regel med, at han spørger "Skal vi i kirken i dag?" - Samtidig er det en fantastisk mulighed for børnene (og os for ældre) at få sat ansigt på dem, der går i de Elisa, 5 år: Elisa, hvad laver man til Gud og spaghetti? Det er sjovt at lege! Og så spiser vi spaghetti med kødsovs - det er lækkert! Kan du huske, hvad der sker, når vi er inde i kirkerummet? Vi synger en sang. Og nogle gange gør vi sådan her (red.: laver fagter). Og så er der dem, der står op og synger (red.: pigekoret). andre institutioner. I går mødte jeg for eksempel på vej hjem fra Rema to andre mødre, som jeg kun kender fra Rytmik i kirken, og det er da meget hyggeligt. Kontaktperson: Nadja Liv Hyldegaard Pedersen nadja@sangogrytme.dk eller tlf 26 80 88 83. Fortæller præsten også en historie? Ja. Men det kan jeg ikke huske. Men det er sjovt at lege! Pernille Munkholm og Vibeke Krarup, begge mødre: - Vi er glade for at komme til Gud & Spaghettigudstjenesterne, fordi man mødes på tværs af alle aldersgrupper. Vi får alle åndelig føde i børnehøjde samtidigt med, at vi får aftensmad og hyggeligt samvær med mange andre. Det er fantastisk, at de to frivillige, Susanne og Pernille, står og laver mad til os hver gang, så alle bliver mætte også de kræsne! Konfi Caro Mikk uden Kirke
UNG I KIRKEN Vi vil op af bænken! Konfirmanderne Caroline Juul og Mikkel Orlamundt udenfor Hareskov Kirke. Kirkebladet har mødt to af årets mange konfirmander, Caroline Juul og Mikkel Orlamundt. De er begge fra Hareskovby og ser frem til maj, hvor de skal konfirmeres. Men hvad med kirken efter konfirmationen, ser vi dem først igen, når de skal giftes? Begge indrømmer, at de ikke er opvokset med ugentlig kirkegang og betvivler, at de vil besøge kirken så trofast som i denne tid, medmindre der målrettes arrangementer specielt til deres aldersgruppe. Så derfor er det logisk at spørge dem om, hvad der kunne få dem til at komme i kirken efter konfirmationen. Direkte adspurgt svarer de enstemmigt: Vi vil aktiveres i kirken op af bænken! Højmessen om søndagen er for stillestående, men ungdomsgudstjenesten i Værløse med workshops om renselse som tema og tekno-lys-gudstjenesten i Hareskov Kirke, begge hvor man som gæst bevæger sig rundt i hele kirkerummet, fremhæves som eksempler til efterfølgelse og gerne på andre dage end søndage. - Målrettede arrangementer for unge - vi vil aktiveres!, afrunder Caroline og Mikkel. Næste ungdomsgudstjeneste tirsdag d. 28. marts kl. 19.30 i Værløse Kirke. Gudstjeneste af unge for unge. Med mulighed for at blive inddraget og aktiveret. Er du ung og har idéer til at gøre gudstjenesten vedkommende, kan du henvende dig til ungemedarbejder Rikke Lohse Rasmussen, tlf. 20 49 00 16 eller rlr@vaerloesesogn.dk Kirkebladet for Værløse og Hareskov sogne mars april maj 2017 9
Kirke Værløse Kirke Værløse Kirke Hareskov Kirke 05. marts 10:30 Morten Munch 10:30 Johannes Krarup 10:30 Elsebeth Knudsen 12. marts 10:30 Fritze Steiner-Johnsen 10:30 Morten Munch Frimesse/gospelgudstjeneste 10:30 Johannes Krarup 19. marts 10:30 Johannes Krarup 10:30 Elsebeth Knudsen 10:30 Rebecca Rudd 26. marts 10:30 Johannes Krarup Rytmisk Gudstjeneste 02. april 10:30 Morten Munch Palmesøndag 09. april Skærtorsdag 13. april Langfredag 14. april Påskedag 16. april 2. Påskedag 17. april 10:30 Elsebeth Knudsen 19:30 Fritze Steiner-Johnsen Musikgudstjeneste 10:30 Fritze Steiner-Johnsen Musikgudstjeneste 10:30 Fritze Steiner-Johnsen 10:30 Morten Munch 10:30 Elsebeth Knudsen Kirkens Korshær 10:30 Johannes Krarup Familiegudstjeneste 10:30 Rebecca Rudd 10:30 Fritze Steiner-Johnsen Familiegudstjeneste 10:30 Elsebeth Knudsen 19:30 Rebecca Rudd 10:30 Johannes Krarup 10:30 Elsebeth Knudsen 10:30 Johannes Krarup 10:30 Morten Munch 10:30 Rebecca Rudd 12:00 Morten Munch 10:30 Fritze Steiner-Johnsen 10:30 Morten Munch 23. april 10:30 Johannes Krarup 10:30 Morten Munch 10:30 Rebecca Rudd 30. april 10:30 Fritze Steiner-Johnsen 10:30 Johannes Krarup 10:30 Elsebeth Knudsen 07. maj 10:30 Fritze Steiner-Johnsen Familiegudstjeneste 10:30 Elsebeth Knudsen 10:30 Morten Munch St. Bededag 12. maj Konfirmationer 11:30 Fritze Steiner-Johnsen 14. maj 10:30 Johannes Krarup 09:30 Morten Munch 11:30 Johannes Krarup 10:30 Morten Munch Frimesse 09:30 Elsebeth Knudsen 11:30 Rebecca Rudd 10:30 Fritze Steiner-Johnsen 21. maj 10:30 Elsebeth Knudsen 10:30 Johannes Krarup 10:30 Morten Munch
Kristi Himmelfartsdag 25. maj Konfirmationer 09:30 Elsebeth Knudsen 11:30 Morten Munch 13:30 Fritze Steiner-Johnsen 09:30 Johannes Krarup 11:30 Johannes Krarup 11:30 Fritze Steiner-Johnsen 28. maj 10:30 Rebecca Rudd 10:30 Fritze Steiner-Johnsen 10:30 Elsebeth Knudsen Pinsedag 04. juni 2. Pinsedag 05. juni 10:30 Morten Munch 10:30 Johannes Krarup 10:30 Elsebeth Knudsen 10:30 Fritze Steiner-Johnsen 10:30 Morten Munch 12:00 Fritze Steiner-Johnsen Hverdagsgudstjenester Meditationsgudstjeneste i Hareskov Torsdag d. 2. marts kl. 19.00 er der meditationsgudstjeneste i Hareskov Kirke. Her er tid til lystænding, salmesang, bøn, stilhed og solospil ved saxofonist Christian Hougaard og organist Martin Lewkovitch. V. sognepræst Fritze Steiner-Johnsen og Lotte Vesterli. Gospelgudstjeneste i Kirke Værløse Kirke Onsdag d. 29. marts kl. 19.30 er der Gospelgudstjeneste i Kirke Værløse Kirke ved kirkens Gospelkor, organist Stefan Arason og sognepræst Fritze Steiner-Johnsen. Velkommen til en festlig aften, hvor vi også skal synge gospelsalmer. Taize gudstjenester i Værløse Kirke Torsdage d. 2. marts og d. 6. april er der stillegudstjeneste i Værløse Kirke kl. 19.30 med vægt på eftertanke og bøn. Kirken er pyntet med lys, og der synges meditative sange. Efter gudstjenesten serveres ost og vin. Liturg: sognepræst Morten Munch. Kontakt Emailadresser til sognene: vaerloese.sogn@km.dk og hareskov.sogn@km.dk Omstilling til alle medarbejdere 4447 0125. Fælles hjemmeside: www.vaerloesesogn.dk Præsterne Træffes efter aftale Sognepræst (Kbf) Johannes Krarup, Højeloft Vænge 52, 3500 Værløse, 4448 0112, email: jtk@km.dk Fridag man. Provst Rebecca Rudd, Skandrups Allé 36, 3500 Værløse 2624 0827 email: rr@km.dk. Fridag man. Sognepræst Elsebeth Knudsen, Langkær Vænge 22, 3500 Værløse, 4448 1884, email: ekn@km.dk Fridag man. Sognepræst Morten Munch træffes i Værløse Kirke efter aftale, 2194 1021, email: Mortenm@post.cybercity.dk Fridag fre. Sognepræst Fritze Steiner-Johnsen, Knud Hjortøs Vej 2, 3500 Værløse, 4448 0604/2049 0075, email: fsj@km.dk Fridag fre. Kirkegårdene i Kirke Værløse og Hareskov Kirkegårdsleder Jan Madsen, 4498 4941 email: jm@vaerloesesogn.dk Træffes efter aftale Kirkekontoret - Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse, 4447 0125 Administrationschef Jørgen Laursen, 4435 7002, email: jl@vaerloesesogn.dk Man.-fre. kl. 9-13 Kordegn Margit Schandorph Fynbo, 4448 0125, email: mfy@km.dk, (personregistrering, attester, navnesager, kirkelige handlinger) Man.-tors. kl. 9-14 og fre. 9-13 Redaktion: Medieudvalget. Ansvarshavende red.: Morten Munch Grafik og tryk: Strandbygaard Grafisk Kirkebladet for Værløse og Hareskov sogne mar-apr-maj 2016 11
Siden sidst Noahs Ark i Kirke Værløse Der var livlig aktivitet i Kirke Værløse Kirke til gudstjenesten søndag d. 20. november 2016. Kirken var fyldt med forældre, bedsteforældre og glade børn, der forventningsfulde var mødt op for at opleve FDF erne synge, fortælle og lege sig gennem beretningen om Noas Ark. Nytårsfest i Værløse Kirke Også i år var nytårsfesten en velbesøgt begivenhed med 80 feststemte deltagere, der nød en god middag og sang højlydt med på velkendte salmer. Underholdningen bød på masser af messing og trommer fra det store og dygtige Skt. Annæ Big Band med musik af bl.a. Frank Sinatra. I sin velkomsttale berettede menighedsrådsformand Hanne Mølgaard om nogle af de mange begivenheder i kirken i 2016, og provst Rebecca Rudd holdt festtalen. Der blev takket af til tidligere menighedsrådmedlem Karl-Johan Simonsen, der efter over 20 år som ansvarlig for nytårsfesten kunne slappe af og se andre tage over. Meditationsgudstjeneste i Hareskov Kirke Mentale pauser i hverdagen kan være svære at efterleve, og hvordan gør man, når ens mailboks er fyldt, og opvasken venter? Man kommer over i Hareskov Kirke. Opvask og e-mail er der også, når man kommer hjem igen. Man kommer som man er, ikke i træningstøj, ikke medbringende udstyr, bare som sig selv. Sognepræst Fritze Steiner-Johnsen og Lotte Vesterli guidede tilhørerne igennem de 50 minutter, der bød på salmesang, tekstlæsning om at blive født på ny og meditation. Organist og kor fuldendte oplevelsen af indre ro og fordybelse. På en helt almindelig, mørk, våd torsdag aften (19. januar, red.) er man blevet ladet mentalt op til at gå hjem til opvasken med en indre ro om, at man når nok det hele.