Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Transkript

1 Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet for sit glædelige budskab) Joh. 15,1-11 Gud hjælpe den, der talen fører. Gud åbne den, der taler hører, så Han hvert hjerte kan berøre. Her i Næsby Kirke forsøger vi at leve op til vores vision om at være en levende kirke i bevægelse, en del af din hverdag i glæde og sorg. Det gør præster og det gør medarbejdere hver dag, når vi og de går på arbejde. Det gør menighedsrådsmedlemmer og de mange andre frivillige, der er tilknyttet kirken. Det gør kirkens kor. Og det gør resten af menigheden også, når de 1

2 kommer i kirken - hvad enten det kun er juleaften eller om det er hver søndag, de kommer. Vi er alle fælles om at være en levende kirke i bevægelse. Uden dette fællesskab ville der slet ikke være nogen kirke. For kirken er ikke bare en flot bygning på en bakketop. Kirken er et levende fælleskab med sprællevende mennesker. Det er det, vi har villet formidle med en kirkefestival. Og derfor drejer Næsby Kirkefestival sig dybest set om fællesskab. Vi har villet vise hele sognet, hvad kirkens fællesskab indeholder: Vi har villet give et indblik i, at vi har aktiviteter for alle alderstrin - ud over gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, der er grundstenen i vores arbejde. Vi har villet give en komprimeret smagsprøve på det hele igennem en festival, så hele sognet har kunnet opleve alt det, vi har at byde på. Men vi har også ønsket at fortælle, at vi er en aktiv del af lokalsamfundet i Næsby. Vi vil gøre opmærksom på, at vi også er en vigtig del af fællesskabet her i byen. Derfor har vi lavet samarbejde med de lokale foreninger som NæsbyLøberne, Lokal historisk forening, Næsby 2

3 Cykelmotion, FDF-i Næsby og ikke mindst samarbejdet med den lokale kunstner Jens Galschiøt. For vi er en aktiv del af fællesskabet af de meget sportsaktive mennesker, der bor her i Næsby. Vi taler til de mennesker, der bor her. Derfor har vi givet folk muligheden for at rappelle ned ad kirketårnet, fordi vi ved, hvor glade rigtigt mange i sognet er for at få brugt kroppen. Men vi har også en anden mening med rappellingen. For den er et billede på, hvad det vil sige, at overgive sig i troen på Gud. Det kan virke frygtindgydende at klatre ud højt oppe og stole på, at der er et andet menneske, der holder fast i én og sikre, at man kommer godt ned på jorden igen. På samme måde kan det virke muligvis endnu mere - frygtindgydende at kaste sig ud i troen, at erkende for sig selv, at jeg tror på, at der er en Gud, der holder fast i mig. Én ting er den indre erkendelse, hvor man opdager, at alt i verden er fuldstændig, som det plejer at være samtidig med alt i verden er forandret, fordi man opdager, at Guds Ånd i 3

4 alt, som Peter Bastian i går forklarede, da han fortalte om sin oplevelse af verden før og efter sin dåb. Én ting er alt det, men en helt anden ting er at begynde at gå i kirke og være en del af en menighed. For hvad er det egentlig for nogle mennesker, der sidder dér på de andre kirkebænke? Og hvad laver de dog inde i den sognegård? Hvad er de egentlig for nogen størrelser alle de, der ekstra fromme og hellige mennesker? Ja, de er faktisk fuldstændig normale. De er, som folk er flest og hverken mere eller mindre fromme og hellige. Det kan jeg skrive under på. Den eneste forskel er, at de synes det giver mening for dem at være en del af det levnede fællesskab, der findes i kirken og i sognegården. Det er det blomstrende fællesskab, som har gjort selve kirkefestivalen mulig at gennemføre, men det er også det fællesskab, som vi gerne har villet vise frem igennem festivalen, så endnu flere kan se og mærke, at her i Næsby Kirke er det fedt at være en del af det helt særlige fællesskab, som en gør en kirke til en kirke: 4

5 Et fællesskab, hvor man ikke behøver at have noget som helst tilfælles i det ydre. Her kan fodboldtosser sidde side ved side af nørder. Ubekymrede børn ved siden af sørgende voksne. For det vi er fælles om, har ikke rod i vores udvendige gøre og laden, men findes i det indre. Fælleskabets rod er den indre tro, der er blevet lagt i os i dåben, hvor vi blev medlemmer af det kristne fællesskab. Den dag vi blev podet ind som grene på det sande vintræ, Jesus Kristus. Jeg er vintræet, I er grenene, siger Jesus i dagens stykke fra Bibelen. Og viser os dermed at vi er en del af et frigørende fællesskab, fordi vi ikke har rod i os selv, men i noget andet og meget større end os selv. Vi får kraft og næring igennem stammen, som er Jesus. Og når vi bliver i ham, bliver han i os. Igennem troen på Jesus bliver Gud i os og vi bliver i Gud. Vi er aldrig alene ligegyldigt hvor ensomme vi kan føle os. Og ikke nok med det. Vi bliver passet og plejet og renset ud af vingårdsmanden, som er Gud, så vi kan bære megen 5

6 frugt. Med sin saks klipper han egoisme, begær, hovmod, had, misundelse og frygt ud, så Åndens frugt, der er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse, kan vokse frem i stedet for. Dermed er det ikke udelukkende mit eget ansvar om jeg bærer lidt eller meget frugt i livet. Hvad jeg kan høste her i livet, handler ikke kun om min egen indsat, men i allerhøjeste grad også om Guds kraft i mig og hans pleje og omsorg for mig. Og der er mere endnu. For vi sidder ikke alene på stammen. Vi er omgivet af tusindvis af andre grene. Vi er som bladende, der i går blev klippet af børn og voksne og sat på ved siden af hinanden, så det danner kronen på det livstræ, der nu skal hænge op pynte i kirken. Dette livstræ er blot endnu et billede på det kristne fælleskab, der har rod i Gud, men som rækker ud efter næsten. Det fælleskab, der betegnes ved, at ingen af os har 6

7 set Gud, men når vi elsker hinanden, bliver Gud i os og hans kærlighed er fuldendt i os. Det er det, der sker, når visionen lykkedes og vi i glimt oplever, at vi faktisk er en levende kirke i bevægelse. Når vi oplever det, som Peter Bastian i går kaldte det skabende fællesskab. Nemlig at fællesskabet af præster, medarbejdere, menighedsrådsmedlemmer, frivillige og almindelige deltagere i kirkefestivalen hæver det enkelte menighedsmedlem op og gør vedkommende bedre i fælleskabet end udenfor. Det har været helt fantastisk at se og opleve, hvordan kirkens nuværende levende fælleskab af alle os helt almindeligt dødelige og uperfekte mennesker har kunnet præstere et så ualmindeligt stort stykke arbejde, som en Kirkefestival indebærer. Derfor kan alle de deltagende grene godt klappe hinanden på ryggen og sige: Flot arbejde. Og derfor samles vi her i dag i kirken til denne høstgudstjeneste og takker Gud for at 7

8 han har sendt kraft og næring til os alle, så vi har kunnet plukke frugten af fællesskabet i denne weekend. Det er den sande høst i dag. Amen! Lovprisning: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd du, som var, er og bliver én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Kirkebøn: Gud Himmelske Far. Hjælp os til at begribe og holde fast i dét dit Ord har sagt til os i dag og gør det til dagligt brød for os alle. Jesus Guds Søn. Gå med os og vær nær hos alle de lidende, sultne, sørgende, fremmede, ofre for terrorangreb, flygtende, syge, døende, og dem, som ikke magter livet, så ingen skal møde smerte og angst alene. 8

9 Helligånd Fællesskabets Herre. Bed i os, så vi formår at bede for både dem, vi elsker og dem, vi hader. Vær med din kirke og os i den og tag bolig hos alle familier i Danmark fra kongehusets til dem her i Næsby. Treenige Gud Kom du til os nu og vis os, at du er livets Gud, der holder os i levende hænder både i livet og i døden. Hør du os nu, når vi alle i stilhed lægger det frem for dig, som vi særligt har på hjerte (Stilhed i 30 sek.): Herre hør vor bøn. Amen! Bekendtgørelser: Seddel fra kirkekontor! Velkommen til nadver! Apostolsk velsignelse: Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen. 9