på øvelse Betjente træner til klimatopmøde pengene sætter spor Politi og Skat går efter bandernes værdier big brother Tv-overvågning fælder forbrydere

Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 03 på øvelse Betjente træner til klimatopmøde pengene sætter spor Politi og Skat går efter bandernes værdier big brother Tv-overvågning fælder forbrydere

Indhold Xxx 17 Flere psykisk syge kriminelle Antallet af psykisk syge, der begår drab, vold eller selvmord, stiger. Derfor skal alle politikredse nu etablere et samarbejde med psykiatri og socialforvaltning Xxx En 28-årig psykisk syg mand truede en aften i 2004 sine medpassagerer i et tog med to pistoler. Efter anholdelsen blev manden tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital. Foto: Gert Jensen/Polfoto Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg Redaktør: Maja Plesner, journalist Redaktion: Anna Bridgwater, journalist, Sofie Sidelman Yderstræde, journalist, Niels-Otto Fisker & Jesper Schultz, kommunikationsrådgivere, Gunver Gjetting, webredaktør, Mikkel Thastum, kommunikationschef (Rigsadvokaten). Eksterne bidragydere: Keld Broksø, journalist Morten Bruun, journalist Forside: Foto: Thomas Tolstrup Design og tryk Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i 16.000 eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: 1902-6048 Kontakt redaktionen: Magasinet Politi Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: 4515 20 40 mail: red@rigspoliti.dk RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) Magasinet kan læses og downloades på www.politi.dk/magasinet 06 14 17 Klimatopmøde Politi og demonstranter har været til første samtræning op til klimatopmødet Hvidvaskning Politiet samarbejder med Skat om at afsløre banders sorte økonomi PSP-samarbejde Psykisk syge kriminelle skal have bedre hjælp 20 23 25 26 26 Dyremishandling Dyreværnssager kan være en ubehagelig del af jobbet Politiets ekstra øje Anton Njie Hansens mordere blev fanget på et overvågningskamera Mere overvågning Alle kredse har fået mulighed for at etablere tv-overvågning Bogspalten Digitalt fotoregister Fremover kan gerningsmandsfotos optages og hentes direkte på Polnet 2 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

Kære læser... 23: Tv-overvågning er et effektivt redskab i politiets arbejde:» Digitaliserede ting kan man ikke manipulere med. Hvis man prøver på det, kan det ses og spores. Og der er ingen, der er interesseret i at få dømt en uskyldig. «I hånden sidder du med det 13. og sidste nummer af magasinet Politi. Rigspolitiet har besluttet at lukke bladet som led i en større omlægning af den samlede kommunikation. Målet er at sikre, at alle medarbejdere får mest mulig kommunikation for pengene, og det betyder blandt andet, at vi lige nu har valgt at styrke den interne nyhedsformidling. Allan Juul Laugesen, kriminalinassistent Derfor udsender vi som du måske allerede har erfaret fremover et nyhedsbrev, Politinyt, cirka hver 14. dag. Udover at ligge i frokoststuer og kantiner kan du finde det på Polnet. 30 32 100 nævningesager Statsadvokatassessor Anne Birgitte Stürup runder nævningesag nr. 100 Leder 36 En god historie Hun troede, cyber-kæresten var en flot og skøn fyr, men hun tog fejl... I nyhedsbrevet vil vi holde dig ajour med nye love og beslutninger af betydning for din hverdag. Og om interessante tiltag og skelsættende begivenheder rundt om i landet. Det er selvfølgelig med et vist vemod, vi her på redaktionen siger farvel til Politi. Vi har været glade for at producere bladet, og ikke mindst har vi været glade for samarbejdet med alle jer, der har stillet op til interview og fotografering eller er kommet med gode ideer, ris eller ros. Uden jer havde der slet ikke været noget magasin, så tak for det. Og hvem ved måske bliver der en gang igen brug for et blad eller en avis, der kan noget af det, de korte nyheder ikke kan nemlig perspektivere og gå i dybden.» Men lige nu vurderer vi, at der er mest behov for regelmæssige nyheder fra Rigspolitiet, der kan være med til at skabe overblik og holde dig orienteret om din arbejdsplads - en arbejdsplads i rivende udvikling. 33 34 Dialog Politiet holder dialogmøder med københavnske gadearbejdere Politi og hudkræft Politifolk har en øget risiko for at få hudkræft. Solarier får skylden Og så er tiden måske heller ikke til dyre, glittede magasiner... Maja Plesner Redaktør Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 3

overblik Foto: Andy Rain/EPA. SNAPSHOT En demonstrant klædt ud som en pink Starwars-stormtropper har taget opstilling sammen med britisk politi foran Bank of England under G20-topmødet i London i april måned. G20-vold fanget på politiets kameraer Storbritannien: To politimænd er suspenderet, mistænkt for politivold under demonstrationerne i forbindelse med G20-topmødet i London i april. Og det mest alvorlige bevismateriale mod de to er måske politiets egne optagelser. Efter G20-topmødet modtog politiet i alt 145 klager over politivold mod demonstranterne. Den mest alvorlige anklage lyder på vold med døden til følge mod den 47-årige Ian Tomlinson. Han døde af indre kvæstelser, som han angiveligt fik, da en politibetjent puffede til ham med sin stav. I den lidt mindre alvorlige ende af skalaen anklager en 35-årig kvinde politiet for at slå hende i ansigtet, da hun prøvede at nå hen til den gruppe, der var samlet for at mindes Tomlinson. Samtlige anklager har det til fælles, at de er optaget på utallige kameraer. Enten politiets egne overvågningskameraer, butikkernes eller kommunens overvågningskameraer, private mobiltelefoner eller aktivisters videokameraer. En stor del af de private optagelser bliver lagt ud på internetsitet YouTube, og herfra har de øvrige medier opsnappet billederne og sendt dem kloden rundt på tryk og i tv. De mange klager samt det enorme billedmateriale har fået London Politis øverst ansvarlige, Sir Paul Stephenson, til at iværksætte en undersøgelse af alle de mange timer, som politiet selv har optaget under demonstrationerne. Samtidig skal de mange private optagelser indsamles og kigges igennem. Foreløbig har undersøgelserne altså ført til suspendering af to betjente. Desuden viser optagelserne, at adskillige politifolk forsøger at skjule deres identitet ved at dække de id-numre, Londons politi bærer på skuldrene. Den praksis er ikke tilladt, for alle politifolk skal kunne identificeres på ethvert givent tidspunkt, understreger Sir Paul Stephenson. -ab Læs mere om tv-overvågning på side 22-25. 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

Terroren kommer indefra Europæiske grupperinger stod bag alle vellykkede terrorangreb i EU i 2008, mens islamistiske grupper ikke havde held med at udføre et eneste angreb. vidste du... at ud af 359 mennesker, der sidste år stod anklaget for terrorvirksomhed ved europæiske domstole, var 39 kvinder? Ifølge Europols seneste terrorstatistik faldt antallet af terrorangreb eller forsøg på terrorangreb med næsten en fjerdedel eller 24 procent i 2008 i forhold til året før. Samtidig viser statistikken, at langt de fleste terrorangreb bliver begået af europæere. Ikke én gang lykkedes det islamistiske terrorgrupper at udføre en terrorhandling i EU sidste år. Et stort bombeangreb blev forsøgt i Storbritannien, men forhindret. Derimod tog baskiske separatistbevægelser i Spanien og Frankrig og korsikanske separatistbevægelser i Frankrig ansvaret for de mest alvorlige terrorhandlinger. Således mistede fire mennesker inklusive en politimand livet under terrorhandlinger begået af den nationale separatistbevægelse ETA i Spanien i 2008. Også yderligtgående grupperinger på venstrefløjen tegnede sig for et stigende antal terrorhandlinger, og i Grækenland optrappede gruppen Epanastatikos Agonas (Revolutionær Kamp) brugen af vold for at nå politiske mål. Ifølge Europol bliver terroren finansieret af et bredt spektrum af kriminelle aktiviteter spændende fra bedrageri og møntfalskneri til røveri og pengeafpresning. Særligt separatistbevægelser og venstreorienterede terrorister bruger pengeafpresning til finansiering af deres aktiviteter. Tretten medlemsstater arresterede i 2008 i alt 1.009 mennesker, mistænkt for terror. Heraf var 187 relateret til islamistiske grupper. Syv medlemsstater rapporterede om i alt 515 terroraktioner, som enten blev forhindret, slog fejl eller succesfuldt udført. Kvinder spiller en stigende rolle i planlægning af og propaganda for terror. Trods faldet i antallet af terrorhandlinger i EU i 2008 vurderer Europol, at terrortruslen i visse lande fortsat er høj. -mp Kilde: The Europol EU Terrorism Situation and Trend Report 2009 (TE-SAT) at den rufferianklagede Anni Fønsby formentlig har rådet over mindst 8 bordeller? at folkene bag fildelingstjenesten Pirate Bay er blevet idømt et års fængsel og en erstatning på 30 millioner svenske kroner.? Foto: Amaya B./AP at italienerne sidste år købte ulovlige markevarekopier for 52 milliarder kroner? Separatistbevægelsen ETA menes at stå bag en bilbombe, der eksploderede i nærheden af en park i Madrid den 9. februar. Foto: Amaya B./AP at Afghanistans talebanoprørere har udråbt Anders Fogh Rasmussen til den store fjende, efter han blev udnævnt til NATO-generalsekretær? Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 5

klimatopmøde Omkring 500 betjente og demonstranter deltog i fællestræning i Varde i april. Det er artiklens forfatter, Sofie Sidelmann Yderstræde, der sidder i midten og råber slagord.»fuck jer,»jeg pansersvin!«bliver vippet om på maven, en behandsket hånd presser min venstre kind ned i græsset «Politis journalist fik kærligheden at føle, da hun iført sort hættetrøje og bevæbnet med sprogets værste gloser gav den som demonstrant under den første fællestræning inden klimatopmødet. klimakonference nr. 15 FN s klimakonference finder sted i København fra den 7. til den 18. december 2009. Den er nr. 15 i rækken af klimakonferencer. Formålet med konferencen er at indgå en global klimaaftale, som skal træde i kraft efter 2012, hvor den nuværende klimaaftale fra Kyoto udløber. Det tog næsten otte år at få ratificeret Kyoto-protokollen, så 2009 er noget nær sidste udkald. Selve konferencen bliver afholdt i Bella Center, og man forventer, at mellem 10.000 og 15.000 gæster vil komme til hovedstaden heriblandt embedsmænd og ministre fra ca. 190 lande. Den officielle åbning af konferencen finder sted den 7. december 2009 kl. 10.00 i Bella Center. Læs mere om klima og klimatopmødet på da.cop15.dk. 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

»En behandsket hånd presser min venstre kind ned i græsset, mens mine arme bliver vredet om på ryggen.«politis journalist fik kærligheden at føle, da hun iført sort hættetrøje gav den som demonstrant under den første fællestræning inden klimatopmødet. Af Sofie Sidelmann Yderstræde Foto: Thomas Tolstrup Vi stormer brølende ud af porten med brosten og aggressioner forrest.»fuck jer, pansersvin!,«hører jeg mig selv formulere. Jeg kaster brostenen af skumgummi og rammer gruppevognens forrude. Ser så betjenten til venstre ud af øjen krogen. Staven er fremme.»hjælp, nu får jeg stryg,«når jeg lige at tænke, inden verden vælter 90 grader. En af hans kolleger har fældet mig fra højre. Så hurtigt, at jeg knap opfatter, hvad der er sket. Jeg bliver vippet om på maven, en behandsket hånd presser min venstre kind ned i græsset, mens mine arme bliver vredet om på ryggen, og mine hænder bliver låst under 90 kilo politimandsknæ. Det var det. Ikke flere»politi-kontrol skaber mere vold!«-råb og strittende langfingre for i dag. Min første og sidste dag som aktivist har fået en brat ende på en industrigrund i Varde. Her er en stor øvelse lige om lidt forbi. En øvelse, hvor hundredvis af politifolk har været til to dages fællestræning inden klimatopmødet i København til december. Liggende der fatter jeg ikke, hvorfor aktivister orker at gå til angreb på politiet. Fatter ikke, hvordan folk kan brænde så meget for en sag, at de gang på gang vil udsætte sig selv for at ligge med kinden i asfalten, mens de venter på at blive kørt væk og sat i detentionen. Borgmesterens hus får fingeren Dagen begynder ellers meget muntert. 200 PG-I-elever fra Politiskolen ankommer til Stationspladsen i Varde i tre busser. I dag skal de være demonstranter. Jeg slutter mig til den blå gruppe, og vores instruktør Katharina fra Københavns Politis uddannelsesafsnit holder peptalk og giver megafonen til Martin fra Politiskolen. Han er vores indpisker med slagsange og tilråb til politifolkene. Vi er udenlandske Greenpeace-aktivister, som harcelerer over giftgrunde og politikontrol. Men indtil klokken 10 er Jane Schmidt og Anette Lorenzen bare politielever, som ser frem til at komme i gang med øvelsen.»det er fint, at vi ser, hvordan sådan noget her løber af stabelen, hvis vi selv ender med at komme ud i noget lignende som politifolk engang,«mener de. Demonstrationen begynder, og optoget bevæger sig stille og roligt men larmende op ad Storegade. På torvet sætter alle sig ned og nægter at gå videre, før der er sunget og råbt lidt.»mere natur i byerne,«gjalder vores kampråb gennem megafonen. Vi spørger politifolkene, hvorfor de har så travlt det her er jo en fredelig demonstration. De fleste svarer venligt og smiler, mens alvor og stress lyser ud af øjnene på enkelte. Det er tydeligt, at øvelsen bliver taget seriøst. Efter fem minutter går vi videre. Hele tiden modtager vi diskrete instrukser fra Katharina:»Her til højre ligger borgmesterens hus. Det er ham, der ikke får gjort noget ved forureningen, så ham er vi ret sure på. Han skal lige have en finger,«siger hun med et skævt smil. Det skal hun ikke sige to gange. En skov af strittende langfingre flyver i vejret, og buuuh-råbene gjalder i villakvarteret. De forbipasserende bilister reagerer meget forskelligt. Nogle ruller vinduet ned og spørger nysgerrigt, hvad der foregår. Andre stirrer stift frem for sig. Enkelte tager billeder. Et sted på Nordre Boulevard holder en svinetransport på en sidevej. Martin er hurtig:»til højre har vi politiets nye indsatsvogn,«proklamerer han, mens vi alle jubler og klapper, og betjentene bag os kan ikke holde latteren tilbage inde bag visiret. De puffer dog mere eller mindre blidt videre, så demonstrationen hele tiden bevæger sig.»why are you pushing us?«spørger en af politieleverne med påtaget indignation og dansk-københavnsk accent. Hun husker, at vi er udenlandske aktivister.»i like it,«afslører hendes veninde med et fnis og et lystent blik til den bredskuldrede politimand bag sig.» den største politimæssige opgave Politiindsatsen i forbindelse med FN s klimatopmøde i København er dansk politis største sikkerhedsopgave nogensinde. Planlægningen gik derfor i gang allerede i april 2008, og operationen afsluttes først endeligt med debriefing i foråret og sommeren 2010. Rigspolitiet og Københavns Politi har det overordnede ansvar for planlægning, logistik, efterretning og kommunikation i forbindelse med indsatsen. Københavns Politi har det operationelle ansvar og understøttes af samtlige politikredse i landet. Den samlede operation ledes af chefpolitiinpektør Per Larsen. Politiets mål er at sikre, at konferencen kan gennemføres i en positiv ånd ved at sørge for en effektiv, værdig, afslappet, venlig og hjælpsom, rettidig indsats. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 7

klimatopmøde» Politieleverne Peter Schwartzbart og Nicolai Perfeldt er med i demonstrationen og er glade for oplevelsen.»de gør det godt, og der er styr på det. Det er rart at se,«mener Nicolai Perfeldt. Han og kammeraten er enige om, at betjentenes attitude og humør har en afgørende effekt på stemningen blandt aktivisterne. En gruppefører brøler aggressivt ordrer ud, og straks stiger tempera turen blandt de nærmeste demonstranter, som bliver mere modvillige og lige går lidt langsommere for at provokere.»lebbebetjent»«pludselig sker der noget oppe foran. Rød gruppe sætter i løb, og vi blå spæner efter. Katharina har givet os besked på at kaste vandfyldte latexhandsker og tomme vandflasker efter betjentene. Det føles helt forkert at smide ting efter mine kolleger, og jeg skal overvinde mig selv. Fem minutter senere er det hele slut. Betjentene har skruet op for charmen og råber, at vi skal sætte os ned. De slår ring om os, så vi kun kan se en mur af blå bukseben. Så tager de os én for én og ignorerer tilråb som»var det din bror, der fik gården?«,»anna Pihl!«og»I skal lære at sige undskyld!«. Fire stærke hænder griber om mine håndled og vipper min overkrop fremover, mens armene bliver vredet bagud. Jeg bliver ført over til siden. En kvindelig betjent begynder at klappe mig af på bukser og krop. Jeg bider hovedet af al kollegial skam og råber:»hvorfor fanden rager du på mig, hold op med det!jeg kan li det,«svarer betjenten, som sikkert har hørt det fn-område Officielt er det FN, der afholder klimakonferencen, mens Danmark har værtskabet. Det betyder, at Bella Center vil være FN-område under hele konferencen, og dansk jurisdiktion bliver ophævet på hele området. FN s Klimasekretariat beskriver ned i detaljen, hvordan de ønsker mødesalene indrettet, møbleret og dekoreret under konferencen, og FN står selv for akkreditering af samtlige gæster, der skal ind i Bella Center under topmødet. Det gælder både delegerede, NGO er, presse, servicepersonale osv. For at dansk politi kan bistå i løsningen af den sikkerhedsmæssige opgave, har Danmark indgået en såkaldt Host Country Agreement med FN. 8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

hvad med resten af landet? En stor del af politistyrken vil blive trukket til København i forbindelse med topmødet. På topmødets sidste dage, hvor stats- og regeringscheferne ankommer, er det planen, at godt og vel halvdelen af styrken skal til hovedstaden. Der er derfor nedsat en stab i Rigspolitiet Rigspolitiets strategiske planlægningsstab som skal koordinere varetagelsen af politiets øvrige opgaver og finde ud af, hvilke kriminalitetsområder der skal have topprioritet på landsplan. Intentionen er selvfølgelig, at resten af landet skal mærke mindst muligt til klimatopmødet, når det gælder politiets indsats. Og som vicepolitiinspektør Micael Agerbæk understreger:»de, der bliver hjemme og løfter de opgaver, de andre er rejst væk fra, er en mindst lige så vigtig del af hele operationen. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 9

XXX klimatopmøde» spørgsmål hundredvis af gange før og roligt visiterer videre.»adr for satan Lebbebetjent!«hører jeg mig selv pippe med et fnis. Kan næsten ikke få fornærmelsen over mine læber. Jeg er en køn aktivist Jeg bliver ført op i en grøn politibus til de andre demonstranter, og da den er fyldt, bliver vi kørt ud til den gamle stålværksgrund i Varde. Venligt nik Her skal anden del af øvelsen foregå efter frokost. Der bliver uddelt skumgummibrosten og instrukser om, at nu skal politifolkene have kamp til stregen og lidt over.»i må banke på bilerne og forsøge at komme op på dem. Men I skal huske, at de har staven med og må bruge den, hvis I ikke respekterer den,«siger instruktørerne. Vi går i dækning til bagholdsangreb i en lagerhal, porten går op, og et minut senere ligger jeg ned. Uheldigvis gælder det også en politielev, som netop er blevet ramt af en gruppevogn. Hun slipper dog med skrækken og et skadet knæ, viser det sig, da øvelsen umiddelbart efter afblæses. Presset fra ryggen forsvinder, og jeg får den behandskede hånd igen denne gang som støtte, da jeg skal op fra græsset. Samt et klap på skulderen og et venligt nik gennem gasmaskeglas og hjelmvisir. Nede på samlingspladsen ved busserne er stemningen høj.»de blev sat me overraskede, da vi kom ud af den port,«ler en politielev. Som sikkert blev lige så overrasket, da han sekunder senere lå på jorden med en kollega i ryggen. KLIMATOPMØDEAVIS Frem til klimatopmødet udgiver Københavns Politi en topmødeavis, Klimaavisen. Den kan downloades på polnet og vil løbende beskrive emner, der har med planlægningen af indsatsen at gøre. Den første klimaavis udkom i april måned, og indtil videre udkommer den en gang om måneden. Når vi nærmer os topmødet, sættes udgivelsesfrekvensen op. Se mere på polnet under Klimatopmøde. HØJESTE SIKKERHEDSNIVEAU På grund af det høje antal stats- og regeringsledere, som ventes at deltage (120-150), foregår planlægningen af indsatsen ud fra højeste sikkerhedsniveau, fortæller vicepoliti inspektør Michael Agerbæk. Han er leder af Klimasekretariatet, som blev oprettet, i forbindelse med at planlægningsopgaverne fik vokseværk. Klimasekretariatet står for den overordnede koodinering og planlægning af indsatsen. I øjeblikket er cirka 10 mand fuldtidsbeskæftiget i sekretariatet, men der vil muligvis blive brug for endnu flere, efterhånden som vi nærmer os datoen for topmødets start. 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

» Det mobiltaktiske indsatskoncept Under samtræningerne fokuseres især på det mobiltaktiske indsatskoncept. Det består af en række arbejdsmetoder, der bliver sat sammen for at kunne styre demonstrationer og uroligheder. Konceptet er beskrevet i et mere end 800 sider langt og meget detaljeret kompendium, hvor der blandt andet står noget om, hvordan man kan foretage anholdelser, bruge biler som værn, indrette gruppevogne og stige hurtigt ud af dem. 30.000 aktivister Ifølge den venstreorienterede internetportal modkraft.dk ventes omkring 30.000 aktivister fra hele Europa og resten af verden at udføre en kæmpemæssig aktion mod Bella Center under topmødet. Sideløbende med, at politiet træner mobiltaktisk indsatskoncept, træner aktivisterne angiveligt demonstrationsteknikker på Nørrebro i København. Blandt andet mødtes flere hundrede autonome i april til træning. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 11

klimatopmøde TOPMØDEUDDANNELSE Alle politikredse undtagen Bornholm skal stille med et antal betjente i forbindelse med topmødet, og siden efteråret har meget af planlægningsarbejdet bestået i at uddanne dem, der skal deltage. I efteråret 2008 har gruppeledere, delingsførere samt indsatsledere været på kursus inden for deres respektive ansvarsområder. Der afholdes i alt fire samtræninger af delinger i Oksbøl og Varde. Cirka 350 politifolk deltager hver gang. Formålet er at pudse formen og det mobiltaktiske indsatskoncept af. Senere på året afvikles to samtræninger på Sjælland. Under samtræningen undervises der blandt andet i psykologisk beredskab, terrorberedskab, arbejdsmiljø, taktisk træner i form af et planspil, SINE-radio, barrikaderydning, oprettelse af visitationssluse, formationskørsel og optisk føring af en demonstration. Der er afholdt kurser for dem, der skal indgå i de nye teknikteam. Blandt andet inden for brandslukning, anvendelse af luft- og åndedrætsudstyr, håndtering af specialværktøj, rappelling og stigeklatring. Der er uddannet cirka 50 civile anholdere, som skal kunne observere mistænkelige forhold og foretage anholdelser inde i en mængde. Der er afholdt kurser for eskortechauffører. På samtlige hoteller, hvor der skal bo prominente gæster, som har med klimatopmødet at gøre, vil der være en politiansvarlig for sikkerheden. Disse har været på kursus i, hvordan de skal håndtere opgaven. Der er afholdt kurser i at sikre dokumentation i form af fotos og videooptagelser. Civilt ansatte har været på kursus i at registrere og tage imod anholdte personer. Det vil nemlig ikke primært være politiuddannede, der kommer til at løse den opgave, da de skal bruges ude i marken. Mange bliver i det hele taget frigivet til at tage del i opgaver, de ikke normalt løser.» Voxpop Hvad tænkte du, da du så demonstranterne? Quiz: Kend din klimakonference Susanne Grinderselv, indehaver, Egebladet Natur & Helse i Storegade:»Jeg havde ikke hørt om demonstrationen, så jeg blev meget overrasket. Men folk sagde, at det ikke var alvor. Politiet gjorde det godt. Demonstranterne var lidt tamme i det. De skulle have skubbet lidt mere og have været mere uenige.«1 Klimakonferencen i København kaldes COP 15. Hvad står COP for? 6 Den seneste klimakonference blev afholdt sidste år i? a) conference Of the Parties b) COPenhagen Climate Conference c) Climate OPeration a) Poznan, Polen b) Lyon, Frankrig c) Delhi, Indien 2 hvor mange lande forventes at deltage (cirka)? 7 hvor mange tons CO 2 udleder hver dansker i gennemsnit hvert år? a) 110 b) 140 c) 190 a) 8 b) 10 c) 24 Inge Majgaard, optikerassistent, Profil Optik i Storegade:»Jeg havde læst om øvelsen i avisen. Da jeg så demonstranterne, tænkte jeg: Gu ved om de er politielever. Jeg synes, det er fint, at I bruger Varde til sådan noget. Et eller andet sted skal I jo øve, og det er praktisk, at byen ligger så tæt på Oksbøllejren.«Claus Jørgensen, indehaver, Flügger Farver i Storegade:»Jeg synes, det virkede meget livagtigt. Flere kunder troede, det var ægte, for demonstranterne levede sig meget ind i det, og der var ingen, der bare stod og pjattede i baggrunden.«3 hvor og hvornår blev den første globale klimakonference afholdt? a) Kairo, 1990 b) Berlin, 1995 c) Rio, 2000 4 connie Hedegaard er klima- og energiminister. Hvor mange af dem har vi haft før hende? a) 1 b) 2 c) Ingen, hun er den første 5 hvor stor en del af det danske energiforbrug stammer fra vedvarende energi (2007-tal)? a) 6 % b) 17 % c) 28 % 8 Den nuværende klimaaftale blev indgået i Kyoto i Japan. Hvornår? a) 1997 b) 2000 c) 2004 9 176 lande har ratificeret Kyotoaftalen. Hvilke lande står (blandt andre) uden for aftalen? a) USA og Kina b) USA og Rusland c) USA og Tyrkiet 10 En tidligere amerikansk toppolitiker er blevet verdenskendt for sit engagement i klimadebatten. Hvem? a) Bill Clinton b) Jimmy Carter c) Al Gore fie Få svarene på side 33. 12 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

overblik Anklagere skal lære om it-kriminalitet Fældet via Facebook 1 En ung mand i Hellebæk var så letsindig at invitere til fest via sin side på netværkssitet Facebook. Da tre andre mænd med relationer til Bandidos så invitationen, mødte de op til festen, selvom de ikke kendte værten. De tre Bandidosrelaterede fik hurtigt ødelagt den gode stemning, og efter et stykke tid brød aggressionerne ud i lys lue: Den yngste af de tre, en mand på 22, overfaldt en af festens gæster, mens de to venner hjalp til og holdt de øvrige gæster på afstand, ning. Da politiet nåede frem, var de tre voldsmænd forduftet, men ofret kunne hurtigt udpege sin overfaldsmand: Han genkendte fotoet på gerningsmandens profil på Facebook. På Facebook-sidens venneliste fandt ofret desuden navnene på de to andre, der var med til overfaldet. De tre blev dømt for overfald og medvirken og den mest udfarende af de tre blev desuden dømt for at true ofret til at holde mund. En trussel, som åbenlyst ikke virkede. så de ikke kunne komme ofret til undsæt- Kilde: Helsingør Dagblad -ab Fældet via Facebook 2 Politi i Queenstown, New Zealand, har brugt Billederne blev lagt på Facebook, og meget hurtigt kom der henvendelser fra borgere, der gen- Facebook til at identificere og anholde en tyv, der forsøgte at bryde ind i et pengeskab på et kendte manden. Henvendelserne førte derefter værtshus. Billeder fra værtshusets overvågningskamera blev lagt ud på politiets egen side kun en måned efter at politiets Facebookside til New Zealands første Facebook-anholdelse, på Facebook. var blevet åbnet. Men det bliver næppe sidste De første billeder viser manden iført elefanthue, gang, politiet bruger websiden, for meningen er, men efter et stykke tid får han det for varmt, fjerner huen og kigger op lige ind i overvågnings- hændelser som tasketyveri skal få gernings- at fotos af efterlyste personer og detaljer fra kameraet. Næste billede viser en meget slukøret mænd og vidner til at henvende sig. tyv, der indser sin brøler. -ab Fældet via Facebook 3 Facebook er et internetnetværk med fokus på Space indeholder ofte fotos og information, som personlige kontakter. Brugerne lægger deres brugerne ikke altid ønsker, at politiet ser. Det kan profiler ud på Facebook, og så kan venner, bekendte og folk med samme interesser oprette med at tage narkotika, eller fotos af brugeren til være fotos af brugeren med våben eller i gang virtuelle venskaber. Brugere opdaterer typisk deres profiler med orientering om, hvad de går og har været vold. Facebook-profiler kan også for- stede ved en fest eller en fodboldkamp, hvor der laver. Man kan også samle grupper af ligesindede profiler, for eksempel folk med samme hob- person. Endelig kan politiet bruge Facebook til syne politiet med baggrundsoplysninger om en by, som så kan kommunikere indbyrdes. Facebook har mere end 140 mio. brugere. at efterlyse vidner eller identificere en mistænkt. Profiler på netværker som Facebook og My- -ab Hvordan fungerer et fildelingsprogram, hvad er en hash-værdi, hvordan groomer man, og hvilken betydning har logfilen i forhold til it- kriminalitet? Det er nogle af de spørgsmål, som landets anklagere kan få svar på på kurset It-anklageren. Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Rigsadvokaten og Rigspolitiets nationale it-kriminalitets efterforskningscenter, NITEC. Formålet er at klæde anklagerne bedre på til at håndtere sager, hvor der indgår it-kriminalitet. Navnlig spørgsmål om fildelingsprogrammer, hvordan de virker, og hvornår en fil kan anses for videregivet osv., er noget af det, der ofte volder besvær. Meningen er, at kurset skal give anklagerne den nødvendige viden, så de kan forklare dommerne mere præcist, hvad det hele drejer sig om. Ud over at blive bekendt med it-kriminalitetens snørklede termer får deltagerne på kurset også en generel introduktion til NITEC og NITEC s arbejde. Kurset løb første gang af stabelen i foråret og gentages til september. Det afholdes over to dage i NITEC s lokaler i København. -mp Tilhængere af fildelingssitet Pirate Bay demonstrerer mod dommen over fire af sitets grundlæggere i Stockholm i april. Foto: Fredrik Persson/AP. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 13

14 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 På et hemmeligt sted i København hober beslaglagte biler sig op.

rockeres penge Pengene afslører bandemedlemmer Politiet og Skat er i fuld gang med at optrevle rockeres og andre bandemedlemmers pengehvidvaskning. Sager for tocifrede millionbeløb er undervejs. > Af Keld Broksø Foto: Thomas Tolstrup Det gør ondt at ramme kriminelle bander på pengepungen midt i deres væbnede opgør. Så ondt, at samarbejdet med Skat specielt omkring Københavns City er intensiveret siden marts. Sammen med operativ leder hos Skat Lars Klamer har vicepolitikommissær Henrik Orye fra Station City udviklet en model for, hvordan den illegale bandeøkonomi kan afsløres bid for bid.»vi sidder fysisk sammen, når der skal ske noget,«fortæller Henrik Orye, som giver flere eksempler på, hvordan man går målrettet efter bandernes penge. Det kan være den 18-årige kontanthjælpsmodtager med sigtelser bag sig. Han bliver taget i en BMW cabriolet til halvanden million, som han påstår, at»han har fået af en rig onkel i Saudi- Arabien.«Skat kan hurtigt se, at der ikke er gæld i bilen men også, at der heller ikke er betalt gaveafgift, som kan løbe op i flere hundrede tusinde. Betales afgiften ikke, ryger bilen. Pengesporet afgørende I en statusrapport fra Rigspolitiet fra 17. marts i år fremgår det, at politiet i 2008 overvågede 80 rockerklubber og bander med i alt 944 medlemmer. 585 er fra Hells Angels og Bandidos eller støttegrupper som AK81. 359 er med i bander som Blågårds Plads-gruppen og Bloodz. De kriminalitetstyper, som rockergrupperne og banderne hovedsageligt beskæftiger sig med, er narkotikakriminalitet, voldskriminalitet og våbenkriminalitet, og pengesporet er afgørende i opklaringsarbejdet. I en ny national plan for bander og rockere bliver samarbejdet mellem Skat, kommuner og politiet derfor intensiveret. Det kan også være et bandemedlem, der ud over at køre i en dyr bil har lejligheden spækket med dyr B&O-elektronik og et ur til flere hundrede tusinde.»det hele bliver kørt væk, hvis de ikke kan gøre rede for, hvor pengene er kommet fra. Og det er ikke så sejt et grundlag at hverve nye bandemedlemmer på, når man må tage bussen i stedet for en BMW,«konstaterer Henrik Orye. Politiet og Skat inddrager også Arbejdsdirektoratet og Københavns Kommune i samarbejdet:»når vi tager en hashsælger på Israels Plads, kan vi via Skat se, om han er på dagpenge, og i givet fald bliver han indkaldt til en karrieresamtale. Han skal i arbejde hurtigst muligt, for vi skal have brudt fødekæden. Man kan håbe, flere politikredse følger efter det, vi gør,«siger Henrik Orye. Al Capone-modellen Efterforskningsmodellen har for længst fået det uofficielle navn Al Capone-modellen med henvisning til Chicago-gangsteren fra forbudstidens USA. Kun en skattesag viste sig at kunne fælde ham. Her i 2009 er gabet mellem et bandemedlems overførselsindkomst og en livsstil med BMW, dyre ure og lejligheder i langt højere grad noget, der giver forklaringsproblemer, som fører til skattesmæk, konfiskationer og skattedomme. Den indsats er Jan Nygaard, Danmarks største forhandler af luksusbiler fra BMW med forretninger i København og Nordsjælland, tilfreds med. Han er en tæt iagttager af det sorte marked for dyre biler, der kan lugte fælt af hvidvaskning af penge fra bandekriminalitet. På det seneste har han haft møder med politi og Skat, der ikke kan få de oplyste bilpriser hos nogle brugtbilforhandlere og BMW-ejere til at stemme med, hvad man betaler hos en importør.» Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 15

rockeres penge»det er forbavsende, at folk på dagpenge kan eje en bil til 1,2 millioner kroner.«operativ leder hos Skat Lars Klamer» De rigtige priser kender Jan Nygaard til gengæld.»nogle prisforskelle rejser mistanke om, at der bliver betalt i naturalier over grænserne,«konstaterer han. Lars Klamer fra Skat er enig:»det er forbavsende, at folk på dagpenge kan eje en bil til 1,2 millioner kroner. Det peger på hash- og narkohandel.«hvidvaskloven De penge er både en del af problemet og løsningen. Det vidner en lagerhal et hemmeligt sted i København om. Beslaglagte biler hober sig op. Lars Klamer har ved redaktionens slutning 58 beslaglagte biler stående. Efter at skatte- og politifolk kontrollerede mange forhold i København, blev der alene i marts fundet 11 skydevåben, og 13 biler blev beslaglagt. Hertil blev godt 400 mennesker sigtet. En del af sagerne handler netop om skatter og afgifter. Flere beslaglagte biler, blandt andet en Jaguar og en BMW 220, havde svenske nummerplader, men ejerne havde ikke betalt skat og forsikring i Sverige. Skat kender ikke omfanget af bilsnyderiet, men det er omfattende. For blot få år siden kunne politiet opleve, at man i bilbranchen ukritisk modtog en kasse med 600.000 i kontanter. Det er næsten umuligt i dag, beretter BMW-forhandler Jan Nygaard for en bank vil stille spørgsmål, når pengene skal sættes ind. Desuden kan man blive dømt efter en lov fra 2006 hvidvaskloven som skal forhindre, at det finansielle system bliver brugt til hvidvaskning af penge og finansiering af terror. En autoforhandler i Silkeborg blev for nylig ved retten i Viborg idømt en bøde på 47.000 kroner for fire gange at have modtaget kontantbeløb over 100.000 kr. ved bilhandler. Dommen er den første af sin art herhjemme. Internationale spor Bandernes kriminelle profit følger også internationale spor.»banderne er blevet mere interesserede i at placere penge i udlandet. Men de har erfaret, at vi også ser uden for landets grænser. Det er en stakket frist,«siger Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC). Den udenlandske efterforskning foregår ikke blot inden for EU s relativt koordinerede lovgivning. Mange bander har også tråde til Mellemøsten, Asien, Afrika og Sydamerika.»Det internationale politisamarbejde fungerer godt også hvor man ikke troede, det kunne fungere,«siger Kim Kliver, der har flere aktuelle sager om internationale pengespor.»vi har beslaglagt store millionbeløb i form af lejligheder og indeståender på konti i udlandet. De sager er ikke domfældet, så vi lader domstolene tale, inden vi udtaler os præcist om dem. Men i to sager taler vi om samlede summer på tocifrede millionbeløb. Og der er ingen tvivl om effekten, når man rammer danskere, som mener de er i ly for politiet i udlandet.«> bandidos-rocker fældet i thailand En mere opsigtvækkende sag om bandekriminalitets internationale spor kom i 2006, da en kendt Bandidos-rocker blev fængslet i Bangkok og fik konfiskeret millionvilla, seks motorcykler, biler m.m. Han fik i øvrigt kontanthjælp fra Danmark. Danskeren blev mistænkt sammen med andre rockermedlemmer for bedrageri, afpresning og hvidvaskning for en halv milliard kroner. Rigspolitiet samarbejdede med det lokale politi om aktionen, fordi det så en tendens til, at Bandidos flyttede aktiviteter til Thailand. Sagen endte med, at den danske rocker kun blev idømt 18 måneders fængsel for at true en person til at handle med narkotika. Men dansk politi kaldte arrestationen for kronen på samarbejdet mellem NEC og det thailandske Department of Special Investigation. 16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

PSP Særlig indsats for psykisk syge Psykisk syge, der begår drab, vold eller selvmord, skal have hjælp, længe inden det når så vidt. Derfor skal alle politikredse nu indlede et samarbejde med psykiatrien og de sociale myndigheder. Af Maja Plesner En ulykkelig mand i nærheden af Struer ringede sidste år i tide og utide til Midt- og Vestjyllands Politi og truede med at tage sit eget liv. Politiet var nødt til at tage manden alvorligt, og gang på gang blev der sendt en patruljevogn ud til ham. Men hver gang kunne betjentene konstatere, at der var tale om falsk alarm. Manden havde bare brug for opmærksomhed og for at tale med nogen. Der var ikke meget, politiet kunne stille op, andet end at tale manden til ro. Derfor gentog historien med opringningerne sig selvfølgelig. Lige indtil Midt- og Vestjyllands Politi indledte et formaliseret samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien et såkaldt PSP-samarbejde - i politikredsen. Da manden, som viste sig at være psykisk syg, ringede i december sidste år og som vanligt fremsatte sine selvmordstrusler, kontaktede politiet med det samme den nye PSP-repræsentant fra kommunens socialforvaltning. De rykkede ud inden for fire timer og sørgede for, at manden fik plads i et bofællesskab for psykisk syge. Politiet har ikke hørt fra ham siden. Alle skal have PSP Eksemplet er et blandt mange, der vidner om, at et velfungerende samarbejde mellem politi, socialforvaltning og psykiatri kan gøre en forskel for mennesker med alvorlige psykiske eller sociale problemer. Uden PSP-samarbejdet er det langtfra sikkert, at historien havde fået samme lykkelige udfald. Når politiet rykker ud i forbindelse med drab, ildspåsættelser, selvmord og voldtægt, er det nemlig i stigende grad et menneske med svære psykiske problemer, der står bag. Ikke mindst for politiet er situationen uholdbar. Det er svært at håndtere mennesker, der hører stemmer eller føler sig forfulgt, og i værste fald kan konfrontationen blive fatal. Som da to betjente i marts i år skød en psykisk syg mand i nødværge, fordi han overfaldt dem med en sabel og en kniv. Derfor er det nu besluttet ved lov, at alle landets politikredse skal etablere et PSP-samarbejde, så flere psykisk» Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 17

psp To betjente skød i marts i år en psykisk syg mand i nødværge, fordi han overfaldt dem med en sabel og en kniv.» syge får den nødvendige hjælp og behandling i tide. Samtidig er der indført en ændring i retsplejeloven, som gør det nemmere for politiet at videregive personfølsomme oplysninger til andre myndigheder. Hurtigere på banen I Frederiksberg Kommune, hvor landets første PSP-samarbejde blev etableret i 2004, er erfaringerne positive: Hvor der i begyndelsen af samarbejdet typisk blev bragt fem-seks sager op på PSP-møderne, var antallet faldet til en eller to sager i 2007. Det var daværende politiinspektør Michael Flemming Rasmussen, der tog initiativ til PSP-samarbejdet. Han oplevede, at mennesker med svære psykiske eller sociale problemer ofte først blev hjulpet, når de havde begået noget kriminelt. Også selv om politiet kendte dem længe inden.»jeg tænkte: Kan det virkelig være rigtigt, at en lovgivning, der er til for at beskytte folk, i virkeligheden blokerer for, at nogle får optimal hjælp? På grund af nogle juridiske bestemmelser var det antagelsen, at vi ikke uden videre kunne kontakte en psykiater eller socialarbejder, selv om vi kom ud til en person, der havde fyldt lejligheden fra gulv til loft med stabler af gamle aviser og helt tydeligt havde brug for hjælp,«siger han. Michael Flemming Rasmussen kontaktede derfor kommunens socialdirektør og daværende psykiatrioverlæge på Frederiksberg Hospital, Dorte Sestoft, og PSP-samarbejdet var skudt i gang.»vi opdagede, at det var en stor fordel for os at samarbejde med politiet i forhold til behandlingen af vores patienter, fordi vi kom meget hurtigere på banen,«siger Dorte Sestoft, der synes, samarbejdet kørte virkelig godt, fordi parterne i PSP-regi kunne diskutere konkrete sager og sammen finde frem til de bedste løsninger.»vi fik også aflivet nogle myter om hinanden. Socialforvaltningen syntes for eksempel, det var så dejligt at se, hvor engagerede politiet var i de her problemstillinger, og hvor stor en ressource de var. Det havde de måske ikke forestillet sig.«win-win Jørgen Pedersen fra Midt- og Vestjyllands Politi oplever, at den helt store fordel ved samarbejdet er, at parterne kommer til at kende hinanden på tværs af faggrupper:»tidligere kunne vi ikke rigtig stille noget op, når vi kom ud 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto»Det er en lille ting, at tre myndigheder taler sammen, men det betyder rigtig meget for nogle mennesker.«jørgen Pedersen, daglig leder af det kriminalpræventive sekretariat i Midt- og Vestjyllands Politi til en psykisk syg. Kollegerne havde nok også den opfattelse, at der ikke rigtig skete noget, selv om de videregav oplysninger til kommunen. Men nu, hvor vi kender hinanden, er det meget nemmere at holde hinanden fast på, at der skal gøres noget,«siger den daglige leder af kredsens kriminalpræventive sekretariat. Hans råd til andre, der skal i gang med at søsætte et PSP-samarbejde, lyder:»når man har en geografisk stor kreds, er det vigtigt, at man deler samarbejdet op i mindre enheder. Det nytter ikke noget at sidde 30-35 mennesker i en styregruppe. Fire-fem mand i hver gruppe er passende. Så kommer man til at kende hinanden godt og får en viden om, at ham eller hende kan vi bruge til det og det.«selv om der skal bruges noget tid på møder osv., spares der faktisk ressourcer i sidste ende, mener Jørgen Pedersen.»Og samtidig hjælper vi nogle syge mennesker. Så i reklamesprog ville man helt sikkert kalde det en win-win situation.«psp-samarbejdet har da også kun mødt velvilje både blandt kolleger og samarbejdspartnere.»i bund og grund har vi jo også den samme interesse: At hjælpe de her stakkels mennesker og forhindre, at de begår kriminalitet. Det er en lille ting, at tre myndigheder taler sammen, men det betyder rigtig meget for nogle mennesker,«understreger han. > PSP-samarbejdet > psykisk syge kriminelle Loven siger blandt andet:»politidirektøren skal virke for at etablere et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer.politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde (...)«Loven trådte i kraft 1. april og sidestiller PSP-samarbejdet med SSP-samarbejdet. Hele loven kan læses på www.retsinformation. dk/forms/r0710.aspx?id=123369. Rigspolitiet har i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udarbejdet et informationsmateriale med en overordnet beskrivelse af en PSP-samarbejdsmodel. Både i Danmark, det øvrige Europa og Nordamerika er der gennem de seneste 30-40 år registreret et stigende antal psykisk syge kriminelle. Siden 1980 er antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark steget fra 297 til 2.058. Alene de seneste fem år er antallet af psykisk syge kriminelle steget med 44 procent. 3,5 procent af dem, der bliver varetægtsfængslet, lider af skizofreni. Blandt 15-17-årige varetægtsfængslede har fire procent en diagnose inden for psykose/skizofreni-spektret. I aldersgruppen generelt gælder det kun for få promille. Psykisk syge kriminelle udgør omkring 20 procent af Kriminalforsorgens samlede klientel. 2-4 procent af de kriminelle i Danmark lider af skizofreni til sammenligning udgør skizofrene kun 0,5-0,75 procent af den samlede befolkning. Skizofrene patienter begår især vold og anden personfarlig kriminalitet. Flere undersøgelser peger på, at det stigende antal psykisk syge kriminelle især skyldes deinstitutionaliseringen det vil sige nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser, som har været omfattende de seneste cirka 30 år. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 19

dyreværnssager»gu får man da ondt af dyrene«når folk mishandler deres dyr, er det ofte, fordi de har givet op, mener nogle af de betjente, der er specialuddannet til at tage sig af dyreværnssager. Foto: Søren Jensen/Polfoto overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Men de rigtig alvorlige sager har vi nok kun tre-fire af om året,«siger politiassistent Kaj Kristensen. De fleste almindelige sager klares med et skriftligt pålæg fra politidirektøren. Her kan for eksempel stå, at dyrene skal have mere foder eller have adgang til friskt vand. Det kan følges op med flere pålæg, og i sidste ende kan det være et pålæg om aflivning. Vicepolitikommissær Jens Lützhøft tilføjer:»en alvorlig sag er, når der flyder med døde kreaturer, og når der skal aflives dyr. Der virker det tit, som om en familie eller en landmand har givet op. De økonomiske eller psykiske problemer er vokset dem over hovedet, og så er de simpelthen holdt op med at fodre dyrene,«siger han. På hans bord ligger netop en af de sager. I mappen findes billeder af beskidte køer, der har fået alt for lidt at spise og skal aflives.»mange gange kan folk ikke se, at der er et problem. Den sidste landmand troede, han gjorde det godt nok,«siger Kaj Kristensen. De misrøgtede colliehunde blev reddet fra en ejendom i Skallebjerg på Sydvestfyn, da husets kvindelige lejer blev smidt ud. Af Sofie Sidelmann Yderstræde Afmagrede køer, hvor knoglerne slider mod skindet. Lange, misligholdte klove, som bukker opad, og sultende og stressede svin med afbidte haler. Det er nogle af de syn, der møder de to særlovsbetjente fra Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Lützhøft og Kaj Kristensen, når de iklædt gummistøvler og en professionel mine åbner dørene til stalde, hvor der er mistanke om vanrøgt.»vi er altid ude og se til dyrene, når vi får anmeldelser om Får ondt af dyrene Kaj Kristensen har beskæftiget sig med dyreværnssager i fem år, og Jens Lützhøft i halvandet. Inden da var han vagthavende og havde ofte borgere i røret, som anmeldte dyremishandling.»gu får man da ondt af dyrene, når man kommer ud og ser sådan noget. For tre år siden var vi nødt til at få aflivet 35 hunde hos en hundehandler, som havde mistet overblikket. Der var nogle granddanoiser, som kun vejede det halve af, hvad de skulle. Der blev også aflivet nogle golden retrieverhvalpe på tre måneder. I en anden sag havde en mand kastreret sin hund med en lommekniv, fordi den havde bedækket en tæve i nærheden. Det er noget svineri. Det gør sgu da ondt på sådan en hund! Men jeg tager det ikke med hjem,«siger Kaj Kristensen, som er tidligere hundefører og faktisk 20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009

»I en anden sag havde en mand kastreret sin hun med en lommekniv, fordi den havde bedækket en tæve i nærheden.«politiassistent Kaj Christensen har sin gamle tjenestehund med på arbejde hver dag.»men han er altså ikke på vores kontor. Vi vil ikke have sådan en gammel, fisende schæfer liggende heroppe,«ler hans kollega. Ellers er de to betjente nu ikke så sarte, selv om jobbet af og til er mere beskidt og lugtende end mange kollegers.»man skal da have gummistøvlerne med. Og en ny uniform på, når man kommer hjem,«kommer det skævt smilende fra Jens Lützhøft og Kaj Kristensen. Midt- og Vestjyllands Politi er en af de kredse i landet, hvor der er flest anmeldelser om vanrøgt og dyremishandling. Årsagen skal findes i de mange landbrug og ikke mindst de mange sager, som kommer fra slagterierne. De drejer sig blandt andet om skuldersår på svin, afbidte haler og drægtige køer, som er blevet sendt til slagtning. Men også borgerne er hurtigt i telefonen, når de ser noget, de ikke bryder sig om ude på markerne langs landevejene. Lidt for hurtige nogle gange, mener de to politifolk.»det kan godt være, at en flok køer står i mudder og regn oppe ved vejen. Men når vi kommer ud og kigger til dem, viser det sig ofte, at de lige rundt om hjørnet kan komme ind i den varme stald, hvor der er halm og vand. Nogle gange vil de bare gerne stå ude i regnen,«siger Jens Lützhøft. Nogle bliver vrede Når de to betjente kommer ud til dyreejerne eller landmændene, er det ikke altid, tonen er lige behagelig.»i den seneste sag ville landmanden ikke lukke op for mig. Da han endelig lukkede op, vendte han ryggen til mig, og først da jeg besøgte ham anden gang, fik vi ham i snak. Andre lukker helt i. Og nogle bliver meget vrede,«forklarer Kaj Kristensen. Jens Lützhøft tilføjer, at nogle af de mennesker, der har problemer med at passe deres dyr, ofte er lidt specielle typer. Flere af dem er ældre landmænd, som har et andet syn på dyrevelfærd end nutidens regler dikterer. Enten kan dyrene overleve eller også dør de.»mange af den type mennesker vil gerne spare på foderet. De får måske fat i noget gammelt brød ved bageren og kasseret frugt i supermarkedet. Men det kan dyr ikke leve af. De skal have kraftfoder,«siger Kaj Kristensen. Uanset hvad betjentene kommer ud til, bevarer de dog altid professionalismen og den gode tone i hvert fald udadtil.»nu har jeg været i politiet i 30 år, så jeg giver ikke udtryk for min vrede. Men jeg synes, det er noget svineri, hvis folk har dyr og ikke løser deres opgave ordentligt,«siger Jens Lützhøft. > dyrevelfærd i politiet I alle politikredse er der specialuddannede politifolk, som arbejder med dyreværnssager. Flere af dem har været på efteruddannelse i Rigspolitiet. I Midt- og Vestjyllands Politi er der en jurist, som er specialiseret i dyreværnslovgivningen. I 2008 var der 192 anmeldelser om overtrædelse af dyreværnsloven i kredsen. Året før var det 164. Ud over at reagere på anmeldelser om dyremishandling og vanrøgt skal politiet også føre tilsyn med dyrehandler, pensioner og kenneler. Kravene til disse steder er store: Der skal blandt andet være god plads, sygeafdeling og vaskerum. Politiet modtog i 2007 1.065 anmeldelser om overtrædelse af dyreværns loven. I 2008 var tallet steget til 1.230. Anmeldelserne endte med 999 sigtelser og 730 tiltaler i 2007 og 1.082 sigtelser og 857 tiltaler året efter. Dyrenes Beskyttelse modtager også anmeldelser om vanrøgt og mishandling af dyr. I 2008 fik foreningen 2.960 henvendelser om dyreværnssager. De drejede sig om 20.217 dyr. I 901 af sagerne var en person direkte ansvarlig for, at dyret led nød.»det er et meget lille antal af vores henvendelser, der bliver anmeldt til politiet. Det gør vi kun i de sager, hvor der er tale om ond vilje fra ejerens side. I mange sager drejer det sig i stedet om uvidenhed eller sociale problemer. Der foretrækker vi at vejlede og finde andre løsninger for eksempel at vi overtager hunden og via et af vores internater finder et andet hjem til den,«siger Per Jensen, som er præsident i Dyrenes Beskyttelse og i øvrigt også vicepoliti inspektør i Rigspolitiet. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 03 2009 21