Interview med Thomas B

Transkript

1 Interview med Thomas B Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt. Cecilia: Det er måske en lidt underlig lyd, men det er fordi, jeg optager på en anden telefon på højtaler. Thomas B: Nå okay. Cecilia: Men du må sige til, hvis du ikke får det hele med. Thomas B: Jamen det er i orden. Cecilia: Så kan det godt være, der er nogle spørgsmål, hvor du måske føler, du skal gentage dig selv, men det gør du bare så. Det er fordi, jeg har noget forskelligt, jeg vil gå igennem. Thomas B: Okay. Cecilia: Yes. Jamen Thomas, jeg ved ikke, om du vil Vil du starte med at fortælle lidt om hvorfor, din grund og din motivation for at søge ind til Politiet? Thomas B: Øh, jamen det har egentlig altid bare været min store drengedrøm. Jeg har ikke sådan tænkt videre over det. Jeg har bare altid gerne villet ind til Politiet. Jeg vil gerne være hundefører, når jeg har set de der Politiprogrammer. Cecilia: Ja, hvad er det for nogle programmer, du tænker på? Thomas B: Der tænker jeg på dem, der kører på TV2 og Hundepatruljen på TV3. Cecilia: Så du tænker, at det er det, der har påvirket dig meget, det du har set i tv- programmer? Thomas B: Ja, det er det i hvert fald. Ja, og så at Politiet altid har stået for noget godt. Cecilia: Hvad mener du med, at det er en drengedrøm? Thomas B: Jamen når man sådan spørger rundt i klassen, så er det noget, mange har tænkt over, de gerne vil. Cecilia: Jamen hvad er det, der Thomas B: Prøve at have en pistol og køre stærkt. Og når man så bliver ældre er det også det her med at komme ud og snakke med mennesker, at have en hverdag der ikke ser ens ud. Cecilia: At der er meget variation i opgaverne? 1 af 5

2 Thomas B: Ja, lige præcis. Cecilia: Ja, okay. Hvad tænker du så, når du Jeg går ud fra, at du også har læst nogle af de her artikler, der har været med politibetjente, der klager over stress og dårlige arbejdsforhold og sygdom osv. Hvad tænker du, når du læser det? Thomas B: Jamen det er jo så selvfølgelig kommet op, efter jeg er begyndt herinde, men det får da ens tanker i gang, om det kan lade sig gøre med familie og sådan noget. Cecilia: Men det startede jo i februar med terrorangrebet, og du startede Du kom ind nu her i august. Thomas B: Men det har ikke fået mig til at tvivle, men det er noget, vi snakker meget om i klassen også. Om hvordan det skal kunne lade sig gøre, for det virker heller ikke altid til, at ledelsen helt ved, hvad de laver, sådan med tidsplanlægning og sådan noget, så det kan da få en til at tænke Hvis man ikke ved, om man kan stole på ledelsen. Men det virker til, at man har Politiforbundet, som man kan gå til. Cecilia: Men hvordan kan det være, at det ikke har fået dig til at tvivle? Thomas B: Det er igen drengedrømmen og også bare, at det er et kanon fedt sammenhold, der er på skolen. Alle er i samme båd. Det er også super fedt at høre fra de andre, som er lidt længere inde i forløbet, som man altid kan gå hen og snakke med og spørge, hvad deres syn er og sådan noget. De er super flinke også. Cecilia: Så det her sammenhold det har en stor betydning for dig? Thomas B: Ja det har det, det har det bestemt. Det er jo også Du vil jo i princippet tage en kugle for din kollega. Man hjælper virkelig meget hinanden. Det er jo også det med, at man altid kan stole på sin kollega, når man er ude. Det styrker jo også en del, når man skal sidde i en bil sammen med ham eller hende i flere timer. Cecilia: Så det har også en stor betydning for dig? Cecilia: Hvad skulle du have lavet, hvis du ikke blev politibetjent? Hvad var plan B så? Thomas B: Jamen plan B var egentlig en IT- uddannelse. Ellers noget med dyr. Cecilia: Okay. Tænker du, at det her med at blive politibetjent bliver en stor del af din identitet? 2 af 5

3 Thomas B: Jamen altså man kan allerede mærke nu, at man begynder at komme ind i flokken så at sige. Man tænker ret politimæssigt over tingene, hvis man ser noget i tv eller de der Youtube- klip, man ser. Hvad skulle betjenten have gjort? Hvad er der galt med klippet osv.? Cecilia: At hvad er der galt med hvad? Thomas B: Klippet. Altså hvad mangler der? Det er jo ikke altid, de lige får filmet hele episoden med. Og udover det så tænker man da over, at man ikke Eller prøve at tænke meget over, at man ikke gør noget kriminelt. Så meget som overhovedet muligt i hvert fald. Cecilia: Så den her identitetsfølelse den er faktisk kommet ret hurtigt? Thomas B: Ja, helt klart. Den kommer mere og mere. Nu har vi også fået uniform på, så det hjælper på det. Så er man lidt mere en del af fællesskabet. Cecilia: Fordi I bliver ens? Thomas: Ja, lige præcis. Vi snakkede meget om ude på skolen, at de første par uger var der sådan en mur af blå skjorter, der rendte rundt derude. Du ser ikke personen bag skjorten. Du kan ikke genkende dem i ansigtet. Det er bare sådan en mur af blå skjorter. Cecilia: Hvordan var det så, da du ikke havde den uniform, men de andre havde? Thomas B: Jamen der følte vi os stadig sådan udenfor og lidt som de nye, selvom de andre var flinke til også at henvende sig. Der føler man sig stadig som en ny. Cecilia: Så snart du fik uniform på, blev du en del af fællesskabet? Thomas B: Ja lige præcis. Men også nu har vi været ude på stationerne, og der omtaler de os også som kollega, selvom man ikke har uniform på. Cecilia: Ja, hvordan var det? Thomas B: Det er super fedt, at man ikke skal arbejde sig til respekten, som godt kan tage lang tid ude på nogle arbejdspladser. Der er meget stort kollega Venskab omkring det. Thomas B: Jamen de holder også deres egne fester. De holder sig lidt for sig selv, de søde politibetjente. Hver morgen der er du lige henne og give hånd til hver og lige kigge ham i øjnene og se, om personen har det godt osv. Det er jo også fællesskabsfølelse, og man passer på hinanden. Cecilia: Det er meget vigtigt? Cecilia: Okay. Det er tit sådan eller generelt, at når man bliver del af en organisation, så kommer man med arbejdskraft og tid osv., og til gengæld får man løn. Det er sådan meget 3 af 5

4 groft sagt, ikke. Hvordan tænker du det forhold, det her giv- og- tag- forhold er ved Politiet? Altså hvad får du for din tid og din arbejdskraft? Thomas B: Du skal jo virkelig have lyst til at fange forbryderen og lægge det der ekstra arbejdskraft i, som det kræver. Og det, vi snakker om ude på skolen, er, at det suger politikerne sådan lidt ud. Thomas B: Altså de får ikke lov til at prøve at fange forbryderen, fordi der ikke er tid til det. Der er ikke tid til at gøre arbejde færdig. Så får du heller ikke den her yes- oplevelse ved at få fat i ham. Og så fordi de ikke har ansat nok folk til at kunne klare arbejdsopgaverne. Cecilia: Nej okay. Lad mig se her Tror du, at man skal have en bestemt personlighed, eller at man har en bestemt personlighed, hvis man har lyst til at arbejde for Politiet? Thomas B: Nej ikke som sådan. Cecilia: Nej. Thomas B: De søger bredt. Cecilia: Ja. Thomas B: Der er mange forskellige personligheder. Der er det her fællestræk med, at man er god til at arbejde sammen, man er glad for kollegaerne. Cecilia: Tror du, man skal have nogle bestemte værdier? Thomas B: Haha, nej, jeg tror sgu ikke man skal have nogle bestemte værdier. Du skal bare være glad for dit land så at sige. Du skal være en god statsborger så at sige. Jeg ved ikke, om du skal have bestemte værdier. Når vi snakker om Hvis vi har en bestemt case, vi sidder og laver, så er der jo meget, vi har om Politiets skøn, hvor de går ind og vurderer, hvordan de vil klare situationen. Får personen lov til at gå, eller skal de anholdes, eller hvad skal de? Og der får du virkelig folks forskellige værdier og holdninger frem. Der er vi tit meget uenige om, om personen skal anholdes. I de mindre grove sager så at sige. Så jeg tror ikke, du skal have bestemte værdier. Nej det tror jeg ikke. Cecilia: Okay. Det er også rigtig fint. Så vil jeg bare spørge til sidst hvordan tror du, det bliver at blive politibetjent? Thomas B: Som det ser ud lige nu, bliver det meget hårdt. Cecilia: Ja? 4 af 5

5 Thomas B: Som jeg nok sagde tidligere, så er en af grundene til, at man nok ikke tvivler, at lærerne og dem i de ældre klasse, de snakker om, hvor fedt det er at komme ud. Og hvor fedt det er at være derude. De siger, at det gør det hele det værd. Cecilia: Okay hvordan det værd? Thomas B: Jamen lige nu i Københavns Politi der arbejder du 10 dage i streg, og så har du én dag fri. Og det har de gjort i lang tid nu. Cecilia: Men hvorfor er det det værd? Thomas B: Jamen det er borgerkontakten og hjælpe og fællesskabet blandt kollegaerne. Cecilia: Ja. Thomas B: Ja, det hele. Cecilia: Alright. Thomas B: Det hele er bare spændende. De fleste af os har arbejdet med faste arbejdstider. Fællesnævneren for os er, at vi alle sammen er kørt træt i det. At møde fra 8 til 16 hver dag og lave de samme ting. Cecilia: Det er hovedsageligt sådan noget som de varierende arbejdsopgaver, arbejdstider og fleksibilitet? Thomas B: Og så føler man sig jo værdsat af ens kolleger og chefen til dels, ikke. Cecilia: Så anerkendelse er også vigtig for dig? Thomas B: Ja lige præcis. Det er også lidt noget, man ikke har følt på tidligere arbejdspladser. Der er det bare et anstændigt arbejde. Cecilia: Hvad med sådan noget som anerkendelse fra borgerne? Er det mest kolleger, du tænker på? Thomas B: Den er også god, men nu er det jo ikke lige Røverne er ikke så glade, når vi kommer ud til dem. Cecilia: Det er meget det kollegiale og fællesskab og det, der er imellem der? Thomas B: Det er ligesom, når du snakker med folk, der har været i militæret, der har været udsendt. Det er igen nogle af de ting. Cecilia: Okay, super. Tusind tak af 5