Studieordning for laborantuddannelsen 2013

Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2013

INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL... 4 1. UDDANNELSEN... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Omfang... 4 1.3. Mål for læringsudbytte... 4 1.4. Titel... 5 2. UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR... 6 3. LÆRINGSMÅL FOR KERNEOMRÅDERNE... 7 3.1. Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS)... 7 3.2. Bioteknologi (25 ECTS)... 8 3.3. Kemiteknologi (25 ECTS)... 9 4. UDDANNELSENS OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER... 10 4.1. Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 1. + 2. semester... 10 4.1.1. Kemi og biokemi (10 ETCS)... 10 4.1.2. Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS)... 11 4.1.3. Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS)... 12 4.1.4. Mikrobiologi (5 ECTS)... 13 4.1.5. Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS).. 13 4.1.6. Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS)... 15 4.1.7. Kromatografiske metoder (10 ECTS)... 15 4.2. Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester... 17 4.2.1. Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS)... 17 4.2.2. Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS)... 18 5. PRAKTIK (50 ECTS)... 19 5.1. Mål for læringsudbyttet... 19 5.1.1. Arbejdspladsens organisering og kultur:... 19 5.1.2. Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø:... 20 5.1.3. Kvalitetssystemer:... 20 5.1.4. Laboratorietekniske metoder:... 21 6. PRØVER... 22 Laborantuddannelsen Side 2 af 49 August 2013

6.1 Oversigt over prøver og eksaminer... 22 6.2. Rammer for prøver og eksaminer... 23 7. ADGANG TIL EKSAMEN... 23 DEL 2: INSTITUTIONSDEL... 24 8. ANVENDTE UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER... 27 9. RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET UNDERVISNING... 28 10. KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROG DETTE FORUDSÆTTER.... 28 11. REGLER OM DE STUDERENDES PLIGT TIL AT DELTAGE I UNDERVISNINGSFORLØBET OG KRAV TIL SKRIFTLIGE OPGAVER OG PROJEKTER... 28 11.1 Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet... 28 11.2 Bundne forudsætninger i de valgfri uddannelseselementer... 28 11.3 Eksamensindstilling... 29 12. VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER... 29 12.1 Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer... 29 13. OBLIGATORISKE EKSAMENER... 30 13.1 Karakterbeskrivelser... 31 13.1.1 Speciale... 31 13.1.2 Afsluttende eksamensprojekt... 33 14. RETNINGSLINJER FOR PRAKTIKPERIODEN... 35 14.1 Krav til de involverede parter... 35 14.2 Uddannelsesdokumenter:... 38 14.3 Retningslinjer for Afsluttende eksamensprojekt... 43 15. ADGANGSKRAV OG PRIORITERING BLANDT ANSØGERNE... 48 16. INTERNATIONALISERING... 48 17. REGLER OM MERIT... 48 18. DISPENSATIONSREGLER... 49 19. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER... 49 20. HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER... 49 21. LINKS.... 49 Laborantuddannelsen Side 3 af 49 August 2013

DEL 1: FÆLLES DEL 1. Uddannelsen 1.1. Formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier. 1.2. Omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTSpoint svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4½ år efter start. 1.3. Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 976 af 19/10/2009. Viden Den uddannede har viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter, viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet, viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding, viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer, viden om geners struktur og funktion, viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og immunglobuliner, viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Laborantuddannelsen Side 4 af 49 August 2013

Færdigheder Den uddannede kan udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder, foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding, udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker, forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne samt vurdere resultaterne, foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater, anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer, anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering, formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre samarbejdspartnere samt foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler. Kompetencer Den uddannede kan planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl, håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til laboratorieområdet. 1.4. Titel Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår titlen Laborant (AK). Den engelske betegnelse er AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborantuddannelsen Side 5 af 49 August 2013

2. Uddannelsens indhold og struktur Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående modeller 1. + 2. semester ECTS 3. semester ECTS 4. + 5. semester ECTS Kerneområder - obligatoriske Laboratorieteknik og forståelse 30 Bioteknologi 15 10 Kemiteknologi 15 10 Valgfrie uddannelseselementer 10 Praktik 50 Afsluttende eksamensprojekt 10 1. + 2. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Kemi og biokemi, 10 ECTS Laboratorieteknik og beregninger, 10 ECTS Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø, 10 ECTS Mikrobiologi, 5 ECTS Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, 10 ECTS Spektrofotometriske og potentiometriske metoder, 5 ECTS Kromatografiske metoder, 10 ECTS 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS Valgfrie uddannelseselementer: 10 ECTS 4. + 5. semester: Praktik : 50 ECTS Afsluttende eksamensprojekt : 10 ECTS Laborantuddannelsen Side 6 af 49 August 2013

3. Læringsmål for kerneområderne 3.1. Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om kvalitetssikring på laboratorieområdet viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne, samt vurdere resultaterne foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater. anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau Laborantuddannelsen Side 7 af 49 August 2013

3.2. Bioteknologi (25 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer mikrobiologi, fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, molekylærbiologiske teknikker, celledyrkning samt metodeoptimering Læringsmål Viden Den studerende har viden om mikrobiologiske processer og metoder viden om bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder viden om lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 8 af 49 August 2013

3.3. Kemiteknologi (25 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer spektrofotometriske og potentiometriske metoder, kromatografiske metoder, laboratoriemetodik og avancerede teknikker Læringsmål Viden Den studerende har viden om metoder og teknikker i kemiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium Færdigheder udvælge og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater foretage metodeoptimering og metodevalidering tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 9 af 49 August 2013

4. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 80 ECTS-point. 4.1. Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 1. + 2. semester 4.1.1. Kemi og biokemi (10 ETCS) Indhold Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og -overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Læringsmål Viden Den studerende har grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i laboratoriet Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater og reagenser anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi Laborantuddannelsen Side 10 af 49 August 2013

4.1.2. Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) Indhold Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og beregninger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, ph og potentiometriske bestemmelser Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug Færdigheder foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr fremstille reagenser og substrater udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagensfremstilling samt resultatbehandling. anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 11 af 49 August 2013

4.1.3. Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) Indhold Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde, litteratursøgning og teknisk engelsk Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering indgå i samarbejde Kompetencer dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Laborantuddannelsen Side 12 af 49 August 2013

4.1.4. Mikrobiologi (5 ECTS) Indhold Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde Læringsmål Viden Den studerende har viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning viden om bakteriers og svampes systematik viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning viden om substratprincipper viden om anvendelse af hurtigmetoder Færdigheder udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer. udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium 4.1.5. Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) Indhold Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunoglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting Laborantuddannelsen Side 13 af 49 August 2013

Læringsmål Viden Den studerende har viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner viden om immunsystemet, immunoglobuliner samt immunkemiske metoder Færdigheder udføre fermentering og kvantificere produktet udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 14 af 49 August 2013

4.1.6. Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) Indhold UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden Den studerende har grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding anvende spektrofotometriske metoder til identifikation foretage simpel kvalificering af apparatur Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser 4.1.7. Kromatografiske metoder (10 ECTS) Indhold LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden Den studerende har viden om princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi : stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temp. viden om integrationssoftware Laborantuddannelsen Side 15 af 49 August 2013

Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding foretage basal metodeudvikling Kompetencer planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater Laborantuddannelsen Side 16 af 49 August 2013

4.2. Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester 4.2.1. Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Indhold DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker. DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse. Standard PCR, detektion af PCR produkt. Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering. Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings procedurer. Etik Læringsmål Viden Den studerende har viden om struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese viden om molekylærbiologiske teknikker viden om op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i henhold til gældende lovgivning viden om simple celledyrkningsteknikker Færdigheder anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt celledyrkningsteknikker udføre kloning af DNA i en mikroorganisme foretage metodeoptimering foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Laborantuddannelsen Side 17 af 49 August 2013

4.2.2. Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Indhold Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og udvikling, planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP, MS, NMR Læringsmål Viden Den studerende har viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr viden om validering af analysemetoder Færdigheder vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Laborantuddannelsen Side 18 af 49 August 2013

5. Praktik (50 ECTS) Laborantuddannelsens praktik foregår i en virksomhed. Praktikken udgør 50 ECTSpoint og skal tidsmæssigt placeres i 4. -5. semester og inden det afsluttende eksamensprojekt. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Indhold: Uddannelseselement Arbejdspladsens organisering og kultur ECTSpoint Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 5 5 Kvalitetssystemer 5 Laboratorietekniske metoder 35 5.1. Mål for læringsudbyttet 5.1.1. Arbejdspladsens organisering og kultur: Viden Den studerende har viden om virksomhedens kerneområder og mission viden om virksomhedens organisation viden om laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser viden om arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser Færdigheder Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier. Kompetencer Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet laboratoriet Laborantuddannelsen Side 19 af 49 August 2013

5.1.2. Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: Viden Den studerende har viden om virksomhedens sikkerhedsorganisation viden om brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger viden om arbejdspladsvurdering viden om procedurer for håndtering af affald Færdigheder foretage valg af personlige værnemidler Kompetencer planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger 5.1.3. Kvalitetssystemer: Viden den studerende har viden om virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation Færdigheder dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder registrering og journalisering efter de stillede krav Kompetencer medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssikringsprocedure medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder Laborantuddannelsen Side 20 af 49 August 2013

5.1.4. Laboratorietekniske metoder: Viden Den studerende har viden om de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder metodernes princip og anvendelse Færdigheder anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder Kompetencer planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde Laborantuddannelsen Side 21 af 49 August 2013

6. Prøver Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige eksaminer, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af undervisningsministeriet. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern. Deltagelse i prøverne på studiet kan forudsætte, at den studerende har fået godkendt én eller flere obligatoriske opgaver/aktiviteter i de enkelte fag og projekter. 6.1 Oversigt over prøver og eksaminer Uddannelsen omfatter følgende prøver fordelt på semestre. Prøve 2. semester - 60 ECTS - skriftlig 3. semester Bedømmelse - 7-trinsskala - ekstern - 20 ECTS - 7-trinsskala - intern - 10 ECTS - 7-trinsskala - ekstern 5. semester - 50 ECTS - Bestået / ikke bestået - skriftlig - 10 ECTS - afsluttende projekt - intern - 7-trinsskala - ekstern Samtlige prøver skal bestås Laborantuddannelsen Side 22 af 49 August 2013

6.2. Rammer for prøver og eksaminer Prøver på 2. semester og 3. semester Uddannelsesinstitutionen fastsætter betingelserne for prøven se institutionsdelen i denne studieordning. Praktikprøve Praktikperiodens skriftlige rapport skal være afleveret og prøven bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Den studerende skal udforme en rapport, hvor der bredt redegøres for, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Den enkelte institution vejleder den studerende m.h.t. rapportens opbygning, omfang m.v. se institutionsdelen i denne studieordning. Seneste aflevering af praktikrapport er onsdag i hhv. uge 44, 5, 15 og 25. Indenfor en periode på 2 uger efter aflevering af rapporten, skal der afholdes bedømmelse. Afsluttende projekteksamen Uddannelsesinstitutionen afholder mundtlig eksamination med ekstern censur i henhold til gældende eksamensbekendtgørelse. Der er fastlagt 4 eksamensterminer pr. år. : Uge 3-4, uge 15-16, uge 25-26 og uge 40-41. Bedømmelsen er en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige fremstilling. 7. Adgang til eksamen Det er en forudsætning, at alle prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart, er bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart. Endelig skal alle prøver på uddannelsens 1., 2. og 3. semester, samt prøve i praktikforløb været bestået, for at kunne aflevere rapport over det afsluttende eksamensprojekt. For at få adgang til prøver på et semester skal alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger være godkendt se institutionsdelen i denne studieordning. I øvrigt gælder eksamensreglementet udstedt af uddannelsesinstitutionen. Se EAL.dk Laborantuddannelsen Side 23 af 49 August 2013

DEL 2: INSTITUTIONSDEL Institutionsdelen af studieordningen for laborantuddannelsen er Erhvervsakademi Lillebælts overordnede beskrivelse af, hvordan laborantstudiet på Erhvervsakademi Lillebælt er sammensat. Grundlaget for studieordningen er beskrevet under punkt 20. Studieordningen er gældende for studerende, der optages fra 1/9-2009. På Erhvervsakademi Lillebælt har vi valgt at opnå målene for laborantuddannelsen via et lille antal udbudte fag. Fagfordelingen for de enkelte semestre er vist nedenfor, med en ca. størrelse angivet via ECTS- point. 1.semester GLP teori og praksis 3.5 ECTS Kemi 3.5 ECTS 4.0 ECTS Apparatteknologi Kemi/apparatteknologi praksis 5.5 ECTS Mikrobiologi 4.0 ECTS Mikrobiologi praksis 4.5 ECTS Kommunikation/IT 0.5 ECTS Arbejds Miljø- 1.0 ECTS Anvendt matematik 1.5 ECTS Statistik 2.0 ECTS 3.0 ECTS 5.0 ECTS Kemi/app. -teknologi Praksis 3.0 ECTS 5.0 ECTS 2.semester Kemi Apparatteknologi Bioteknologi Bioteknologi Praksis 5.0 ECTS Innova -tion 4.0 ECTS Metodevalidering 1.5 ECTS Kvalitetsstyring 0.5 ECTS Kommuni -kation/it 0.5 ECTS Arbejdsmiljø 0.5 ECTS Statistik 2 ECTS Laborantuddannelsen Side 24 af 49 August 2013

3.semester Kemi Apparatteknologi Kemi/apparatteknologi Praksis Bioteknologi Bioteknologi Praksis Speciale 2 ECTS 4 ECTS 8 ECTS 4.5 ECTS 3.5 ECTS 7.5 ECTS 4. semester Praktik - 30 ECTS 5. semester Praktik 20 ECTS Afslutningsprojekt 10 ECTS Nedenfor er angivet en kort beskrivelse af hvad fagene på de enkelte semestre indeholder. 1 semester GLP teori/praksis God Laboratorie Praksis, her introduceres basale laboratorieteknikker og apparater, miljømæssige hensyn og dokumentationsteknikker Kemi Almen kemi. Herunder laboratorierelevant kemi som f. eks. det periodiske system, redoxreaktioner, syrer, baser og ph. Teorien underbygges med regneopgaver. Apparateknologi - Er læren om det apparatur, der anvendes i laboratoriet. Det drejer sig om apparater til bestemmelse af metaller, pesticider, lægemidler o.a.. Kemi/apparateknologi praksis - Laboratorieøvelser hvor kemiske laboratorieteknikker afprøves og hvor en række apparater introduceres i praksis. Mikrobiologi - Er læren om mikroskopiske små organismer, dvs. bakterier, gær og skimmelsvampes opbygning, livscyklus, vækstbetingelser, levesteder, samt skadelige og gavnlige virkninger Mikrobiologi praksis Laboratorieøvelser i det mikrobiologiske laboratorium, såsom dyrkning, identifikation og anvendelse af mikroorganismer. Kommunikation/IT - Introduktion til alm. tekst og tal behandling og EAL s fælles IT platform Fronter, samt opstilling af den tekniske rapport. Arbejdsmiljø - mærkning af kemiske stoffer. Statistik - Bearbejdning af talmateriale fra forskellige målinger. Grafiske præsentationer og beregninger. Anvendt matematik - Brush up af forskellige regnearter som anvendes ved beregninger i laborantfaget. 1 semester afsluttes med en 4 timers skriftlig prøveeksamen, hvor man testes i det man har lært på 1 semester Laborantuddannelsen Side 25 af 49 August 2013

2 semester Kemi - Organisk kemi. Opbygning og navngivning af organiske forbindelser. Herunder kemiske reaktioner for f.eks olie, gasser, alkoholer og carboxylsyrer. Gennemgang af fedtstoffer og deres kemi Apparateknologi - Her bygges ovenpå den viden, der allerede er opnået på 1. semester Desuden gennemgåes mere avancerede apparater som f.eks NMR, MS, IR og ICP Kemi/apparateknologi praksis - Et langt øvelsesmodul hvor der i princippet laves en varedeklaration for en levnedsmiddel (f.eks leverpostej) F.eks. analyseres for protein, salt, jern, kulhydrat, tørstof, og fedtstof. På fedtstoffet analyseres for fedtsyresammensætningen og kvaliteten af fedtstoffet analyseres v.hj.a. syretal, jodtal og forsæbnignstal. Bioteknologi Opbygning, struktur og funktion af makromolekyler som kulhydrater, proteiner og lipider, deres stofskifte, samt om metoder til oprensning og karakterisering af disse. Bioteknologi praksis - Praksis omkring proteinoprensning og karakterisering, immunkemi, analyse af kulhydrater og fermentering Innovation Teoretisk og praktisk introduktion af innovative værktøjer, metoder og processer Statistik - Hvordan foretages hypotese test og hvordan kan disse anvendes til at drage slutninger på grundlag af målinger. Hvordan anvendes programmer til tal analyse. Arbejdsmiljø - Fortsættelse med mærkning af stoffer. Kvalitetsstyring - Introduktion af kvalitets-styrings programmer Kommunikation - Opsætning af job ansøgning. Metodevalidering - Hvor godt måler en analyse metode. Hvor troværdig og pålidelig er den 2 semester afsluttes med 1 årsprøven en skriftlig eksamen, hvor man testes i alt stof som er læst på 1 og 2 semester. 3.semester Apparateknologi Her fortsættes på den viden man har erhvervet på 1. og 2. semester. Kemi Her fortsættes på den viden man har erhvervet på 1. og 2. semester. Kemi apparatteknologi praksis - Her arbejdes med forskellige temaer. I disse indgår f.eks. synteseteknikker, ekstraktionsteknikker, avanceret prøveforberedelse, forskellige chromatografiformer, identifikation ved hjælp af IR, HPLC og GC. Bioteknologi DNA og RNA s struktur og funktion samt gennemgang af molekylærbiologiske principper herunder dyrkning af celler. Bioteknologi praksis Molekylærbiologiske metoder i praksis, som PCR, oprensning af DNA, udskæring, isolering og kloning af gener Speciale Stort laboratorie projekt den studerende selv vælger, tilrettelægger, udfører og dokumenterer et laboratoriearbejde indenfor bio eller kemiteknologi, Laborantuddannelsen Side 26 af 49 August 2013

3. semester 3. semester bioteknologi og kemi/apparatteknologidel afsluttes med en mundtlig eksamen der tager udgangspunkt i rapporter afleveret gennem 2 og 3 semester. 3. semester speciale del (valgfri del) afsluttes med en mundtlig eksamen hvor den studerende forsvarer den projektrapport som dokumenterer specialet. 4. semester Praktik - Sker via lønnet ansættelse i laboratorie i dansk eller udenlandsk virksomhed. I praktik perioden introduceres laboratoriemetoder/sikkerhed og kvalitetssystemer som anvendes i virksomheden, samt virksomhedens organisation 5.sem Praktik - Fortsat fra 4 semester Afslutnings projekt - Her laves sammen med virksomheden en problemformulering som ligger til grund for et laboratorie projekt som virksomheden ønsker løst Praktikdel afsluttes med en rapport og mundtlig evaluering Uddannelsen færdiggøres via afsluttende projekteksamen 8. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer For at opnå de mål, der beskrives i bekendtgørelsen for laborantuddannelsen, vil der gennem studieforløbet blive anvendt forskellige undervisningsformer. Der vil blive arbejdet i skolens laboratorier som opfølgning på den teoretiske viden, som er opnået i teoritimerne. Også i teoritimerne vil der være forskellige måder at arbejde på. Det kunne være den klassiske klasseundervisning, ofte med opgaveregning til at underbygge teorien. En anden måde at komme igennem det teoretiske stof kunne være gruppearbejder eventuelt med fremlæggelse for resten af klassen. Endvidere vil diskussioner imellem de studerende være med til at gøre undervisningen afvekslende. Der vil være kursusarbejder og projektarbejder, hvor teori og praksis knyttes sammen og hvor den studerende selv er med til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i en nærmere angivet periode. Som en naturlig forlængelse af det, der foregår på uddannelsen, vil der blive arrangeret virksomhedsbesøg på relevante virksomheder for at give en forståelse af teoriens anvendelse i erhvervsmæssig sammenhæng. Laborantuddannelsen Side 27 af 49 August 2013

9. Retningslinjer for differentieret undervisning Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte studerende. Der kan fx gennemføres lektie cafeer eller ene undervisning, hvis undervisere vurderer at studerende kan gennemføre uddannelse på baggrund af dette. 10. Krav om læsning af tekster på fremmedsprog og hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. Undervisningen foregår på dansk, men den studerende forventes at kunne læse og forstå engelsk materiale i form af engelsksprogede bøger, kompendier eller apparatvejledninger. 11. Regler om de studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet og krav til skriftlige opgaver og projekter 11.1 Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet Den studerende har pligt til at være studieaktiv, det vil sige møde til den undervisning, der er udpeget som værende obligatorisk, og aflevere skriftlige arbejder i de enkelte fag til den tidsfrist, som er fastsat. Hvilke uddannelsesmæssige elementer, der udpeges som værende obligatoriske, meddeles for hvert fag, af den ansvarlige faglærer. Tilstedeværelse ved obligatorisk undervisning, føres i protokol. Deltagelse i praktisk undervisning er betinget af at man har deltaget i teoretisk oplæg om det kommende praktiske forløb, samt at foregående skriftlige arbejder er blevet godkendt som rettidigt afleveret. Manglende aflevering af opgaver vil blive betragtet som manglende studieaktivitet. Skolen forventer, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Hvis den studerende er syg under obligatorisk undervisning, skal den studerende kontakte underviseren med henblik på at finde en løsning ellers vil fravær anses som manglende studieaktivitet. Manglende studieaktivitet kan medføre bortvisning fra uddannelsen Det er den studerendes ansvar at alle obligatoriske skriftlige arbejder er afleveret. 11.2 Bundne forudsætninger i de valgfri uddannelseselementer Der gælder ingen særlige bundne forudsætninger for valgfrit uddannelseselement udover de gældende for studieaktivitet. Laborantuddannelsen Side 28 af 49 August 2013

11.3 Eksamensindstilling Tilmelding til eksterne/interne prøver foregår automatisk ved tilmelding til akademiuddannelserne. Hvis man ikke ønsker, at gå til eksamen skal den studerende senest 14 dage før eksamen meddele dette til den eksamensansvarlige. Hvis man ønsker, at gå til reeksamination skal dette meddeles til den eksamensansvarlige senest til den frist som angives af eksamensansvarlige. Det er undervisernes ansvar, at de studerende løbende, i Fronter, kan følge med i registreringen af afleverede skriftlige arbejder. Umiddelbart efter sidste afleveringsfrist på hhv. 2 og 3 semester vil de studerende, i Fronter, kunne se om de er indstillet til eksamen. Studerende, som ikke kan indstilles til eksamen, kan af studievejlederen blive oplyst om mulighederne for at kvalificere sig til deltagelse i næste ordinære eksamen. 12. Valgfri uddannelseselementer På uddannelsen er et 10 ECTS valgfrit uddannelseselement placeret i slutningen af 3 semester. 12.1 Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer 12.1.1 Valgfag 3. semester (10 ECTS) Indhold Større sammenhængende laboratoriearbejde enten tværfagligt eller indenfor bio- eller kemiteknologi. Læringsmål Viden Den studerende har: viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om forskellige samarbejdsformer viden om lovgivning inden for biologisk og kemisk arbejde viden om processer, metoder og teknikker i kemiske og biologiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske og biologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 29 af 49 August 2013

Færdigheder tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb udvælge og anvende grundlæggende kemiske og biologiske teknikker udføre kemiske og biologiske analyser foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater foretage metodeoptimering og metodevalidering karakterisere produkter, samt kvalitetssikre og vurdere analyseresultater anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt samt kvalitetssikre arbejdsopgaver indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske- eller biologiske laboratorium 13. Obligatoriske eksamener 1. års prøven er en skriftlig prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1.års undervisning 3. semester bioteknologi/apparat/kemi-teknologi prøven udformes som en 15 min. mundtlig eksamen med intern censor, hvor den studerende trækker et emne som har udgangspunkt i rapporter udført på uddannelsens sidste del og herefter har 15 min. forberedelse med rapporter, kompendier samt laboratoriehåndbogen som hjælpemidler. Der gives karakter efter 7 trins skalaen. 3.semester specialeprøven udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen og udformes som en projekt rapport over selvvalgt emne, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt. Der kan eksamineres i hele 3 semester pensum. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation ud fra en helhedsvurdering, 7 trins-skalaen anvendes. Laborantuddannelsen Side 30 af 49 August 2013

Praktikprøven består i en skriftlig rapport som redegør for hvordan læringsmålene for praktikperioden er opnået. Denne afleveres til skolevejleder som evaluerer. Prøven vurderes bestået/ikke bestået. Praktikprøven skal være bestået senest dagen før afsluttende projekt eksamen. Afsluttende projekteksamen Målet for det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en prøve, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Den studerende skal i samråd med virksomheden og skolen udarbejde en problemformulering, der skal være godkendt af skolen senest 8 uger før afslutningen af virksomhedsuddannelsen. Opgaven skal have et omfang svarende til 10 ECTS point (30 arbejdsdage). Den studerende udfærdiger en rapport på maksimum 25 sider eksklusiv bilag. Eksamensprojektrapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Den studerende bliver indkaldt til skolen til mundtligt forsvar af afslutningsprojektet. Der afholdes afsluttende projekt eksamen, en gang i hvert kvartal. Afslutningsprojektet afslutter uddannelsen. 13.1 Karakterbeskrivelser Karakterbeskrivelser er kun angivet for mundtlige eksaminer med ekstern censur. 13.1.1 Speciale Karakteren 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler Kræver at nedenstående skal være opfyldt med kun få uvæsentlige fejl/mangler Rapport: Projektforløbet er planlagt, gennemført og vurderet med stor selvstændighed og overblik Den praktiske del er baseret på overvejelser med hensyn til anvendt apparatur, metode, kvalitetssikring og sikkerhed. Den valgte problemstilling er bearbejdet og dokumenteret med stor overskuelighed ved formidling af og vurdering af resultater Rapporten er formuleret ved brug af den rette fagterminologi, logisk opbygget og letlæselig Mundtlig prøve: Den studerende præsenterer projektet velstruktureret indenfor den afsatte tid og demonstrerer stort fagligt overblik. Laborantuddannelsen Side 31 af 49 August 2013

Under den efterfølgende diskussion reflekterer den studerende over det udførte arbejde og svarer sikkert på uddybende spørgsmål Karakteren 10 Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af målene, med en del mangler Kræver at nedenstående skal være opfyldt med kun få uvæsentlige fejl/mangler Rapport: Projektforløbet er planlagt, gennemført og vurderet med rimelig grad af selvstændighed og overblik Den praktiske del er baseret på overvejelser med hensyn til anvendt apparatur, metode, kvalitetssikring og sikkerhed med en del mangler Den valgte problemstilling er bearbejdet og dokumenteret med rimelig overskuelighed ved formidling af og vurdering af resultater Rapporten er formuleret ved brug af nogenlunde sikker fagterminologi, rimelig logisk opbygget og læselig Mundtlig prøve: Den studerende præsenterer projektet nogenlunde velstruktureret indenfor den afsatte tid og demonstrerer rimeligt fagligt overblik. Under den efterfølgende diskussion svarer den studerende nogenlunde sikkert på uddybende spørgsmål Karakteren 4 Gives for den jævne præstation, der demonstrerer mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 2 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene Kræver at nedenstående skal være opfyldt med kun få uvæsentlige fejl/mangler Rapport: Projektforløbet er planlagt, gennemført og vurderet med tilstrækkelig grad af selvstændighed og overblik Den praktiske del er kun i ringe grad baseret på overvejelser med hensyn til anvendt apparatur, metode, kvalitetssikring og sikkerhed Den valgte problemstilling er bearbejdet og dokumenteret med ringe grad af overskuelighed ved formidling af og vurdering af resultater Rapporten er i ringe grad formuleret ved brug af den rette fagterminologi, og er mangelfuld og ustruktureret opbygget Mundtlig prøve: Den studerende præsenterer projektet usammenhængende og udviser ringe fagligt overblik. Under den efterfølgende diskussion svarer den studerende i ringe grad på uddybende spørgsmål Laborantuddannelsen Side 32 af 49 August 2013

13.1.2 Afsluttende eksamensprojekt Karakteren 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler Kræver at nedenstående skal være opfyldt med kun få uvæsentlige fejl/mangler Rapport: Projektforløbet er planlagt, gennemført og vurderet med stor selvstændighed og overblik Den praktiske del er baseret på overvejelser med hensyn til anvendt apparatur, metode, kvalitetssikring og sikkerhed. Den valgte problemstilling er bearbejdet og dokumenteret med stor overskuelighed ved formidling af og vurdering af resultater Rapporten er formuleret ved brug af den rette fagterminologi, logisk opbygget og letlæselig Mundtlig prøve: Den studerende præsenterer projektet velstruktureret indenfor den afsatte tid og demonstrerer stort fagligt overblik. Under den efterfølgende diskussion reflekterer den studerende over det udførte arbejde og svarer sikkert på uddybende spørgsmål Karakteren 10 Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af målene, med en del mangler Rapport: Projektforløbet er planlagt, gennemført og vurderet med rimelig grad af selvstændighed og overblik Den praktiske del er baseret på overvejelser med hensyn til anvendt apparatur, metode, kvalitetssikring og sikkerhed med en del mangler Den valgte problemstilling er bearbejdet og dokumenteret med rimelig overskuelighed ved formidling af og vurdering af resultater Rapporten er formuleret ved brug af nogenlunde sikker fagterminologi, rimelig logisk opbygget og læselig Mundtlig prøve: Den studerende præsenterer projektet nogenlunde velstruktureret indenfor den afsatte tid og demonstrerer rimeligt fagligt overblik. Under den efterfølgende diskussion svarer den studerende nogenlunde sikkert på uddybende spørgsmål Laborantuddannelsen Side 33 af 49 August 2013

Karakteren 4 Gives for den jævne præstation, der demonstrerer mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 2 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene Kræver at nedenstående skal være opfyldt med kun få uvæsentlige fejl/mangler Rapport: Projektforløbet er planlagt, gennemført og vurderet med tilstrækkelig grad af selvstændighed og overblik Den praktiske del er kun i ringe grad baseret på overvejelser med hensyn til anvendt apparatur, metode, kvalitetssikring og sikkerhed Den valgte problemstilling er bearbejdet og dokumenteret med ringe grad af overskuelighed ved formidling af og vurdering af resultater Rapporten er i ringe grad formuleret ved brug af den rette fagterminologi, og er mangelfuld og ustruktureret opbygget Mundtlig prøve: Den studerende præsenterer projektet usammenhængende og udviser ringe fagligt overblik. Under den efterfølgende diskussion svarer den studerende i ringe grad på uddybende spørgsmål Laborantuddannelsen Side 34 af 49 August 2013

14. Retningslinjer for praktikperioden Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse nr. 976 af 19/10-2009. Praktikken udgør 50 ECTS-point 1. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Praktik er uddannelse i virksomhed Ved praktik i en virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af praktikperioden skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Undervisningen foregår primært ved instruktion og ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Den studerende deltager i virksomhedens opgaver med sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Ved virksomheden forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en virksomhed eller offentlig institution. Formål Formålet med praktikken er, at den studerende uddyber sin viden og praktiske kompetence indenfor kvalitetssikring, dokumentation, arbejdsmiljø, indkøbsprocedurer, informationsteknologi og laboratoriemetoder. Desuden er det formålet, at den studerende opnår kendskab til arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen (jf. studieordning). 14.1 Krav til de involverede parter Ansvar: Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen udpeger en kontaktperson, som rådgiver virksomheden om praktikken. Uddannelsesinstitutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitutionen vil i praktikperioden have kontakt såvel til den studerende som til virksomheden. Dialogen kan omfatte: Rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af tidsplan og udformning af uddannelsesdokumenter. Rådgivning om læringsmål. Aftale om evt. forlængelse af uddannelsesforløbet ved sygdom, barsel eller orlov. 1 60 ECTS-point svarer til 1 års studie. Praktikken udgør 50 ECTS-point og det afsluttende projekt udgør 10 ECTS-point Laborantuddannelsen Side 35 af 49 August 2013