Energimærkning efter oplyst forbrug Først lidt regler
Hvilke bygninger kan energimærkes efter oplyst forbrug 1. Flerfamiliehuse hvor der foreligger en driftsjournal 2. Erhverv hvor der foreligger en driftsjournal Eller med andre ord Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 140, 150, 160, 190, 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 520, 530 og 590 Håndbog 2
Hvem må energimærke efter oplyst forbrug? Det må certificerede firmaer som må energimærke disse koder 140, 150, 160, 190, 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 520, 530 og 590 Håndbog 3
Undtagelser Hvis hele bygningen skal sælges, kan energimærkningen efter oplyst forbrug dog ikke anvendes. Ved salg af hele bygninger, skal der udarbejdes energimærkning efter beregnet energiforbrug. Energimærkning efter oplyst forbrug kan således anvendes ved salg eller udleje af lejligheder eller ved den regelmæssig energimærkning. Ved udleje af bygninger, der bruges til kontor og administration (kode 320) og ved udleje af lejemål, der udgør mindst 25% af det samlede areal i disse bygninger, skal benyttes beregnet energiforbrug. Bygninger med blandet anvendelse skal energimærkes ved at beregne erhvervsdelen og boligdelen for sig, og så samle beregningerne i energimærkningsrapporten som en bygning. Håndbog 4
Hvornår kan der energimærkes efter oplyst forbrug? Der skal foreligge troværdige målinger af el- og varmeforbrug for den bygning, der omfattes af mærkningen. Der skal forefindes særskilte målere for el og varmeforbrug på den pågældende bygning. Hvis bygningen har måler fælles med andre bygninger, kan energimærkningen kun ske efter beregnet forbrug. Der skal foreligger en driftsjournal med månedlige målinger af el- og varmeforbrug. Ved 1. gangs mærkningen skal driftsjournalen være udfyldt fyldestgørende for mindst de sidste 12 måneder inden aftale om mærkning indgås. Ved efterfølgende mærkninger skal der foreligge udfyldte fyldestgørende driftsjournaler for mindst de sidste 36 måneder inden aftale om mærkning indgås. Håndbog 5
Hvorfor driftsjournaler De faktiske driftsforhold kendes, hvilket giver en mere præcis beregning. Overholdes myndighedskrav, f.eks. afkøling af fjernvarmen Brugernes opmærksomhed på forbrug skærpes. Mere præcise besparelsesforslag, da forbrugsmønstre er kendte. Håndbog 6
Hvorfor driftskontrol af tekniske anlæg Når de faktiske driftsforhold kendes kan man give: Mere præcise forslag til udskiftning af pumper, ventilatorer og automatik Anvendelse af vedvarende energi er solvarme en god ide, skal det være rent brugsvand eller kombi? Vurdere om manglende fjernvarmeafkøling skyldes varmt brugsvandssystemet eller centralvarmeanlægget. Håndbog 7
Eksempel Driftsjournal fjernvarme Håndbog 8
Aflæsning af Fjernvarmemålerens bygningens peratur Fjernvarmetemperatur fra Fremløbstemperatur Returtempertur Fjernvarmetemperatur brugsvand retur brugsvandscirkulation til når vandmåler norter det forbrug enhed på eller Temperatur til fra Temperatur på Aflæsning varmt visning elmålere på af husk til fælles Dato for aflæsning Driftjournal Fjernvarmetryk værk til værk Fjernvarmetryk Udetemperatur Fjernvarmemåleren at Aflæsning Fjernvarme centralvarmeanlægget FF fra FR værk til i værk bar målt i bar i skyggen hovedvandmåler s visning f.eks. i m³ VF værk VR forlader fra før VVB det beholderen når beholderen VVB MWH bygningsdrift el. GJ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Fjernvarmestik Blandeanlæg Varmtvandsbeholder Måleraflæsninger C Tryk Sekundær primær Sekundær Varmt vand FF FR FF FR Udetem peratur VF VR C BV C Koldt vand Fjernvarme el el dato frem retur frem retur C C C Retur frem cirkulation m³ m³ MWh m³ kwh kwh dec 06-01-2009 82,2 39,9 4,8 4,0 10,0 71,0 43,0 19,0 59,0 42,0 3606,5 836,8 36,2 763,9 101848 4653 jan 31-01-2009 88,3 44,2 4,5 4,0 4,0 69,0 43,0 45,0 60,0 38,0 3636,3 911,2 54,2 1101,7 103783 4838,0 feb 28-02-2009 83,1 40,3 4,7 4,0 4,0 69,0 43,0 17,0 58,0 39,0 3669,0 990,9 74,4 1474,5 104786 4941 mar 31-03-2009 74,4 23,8 4,0 3,5 12,0 63,0 30,0 19,0 55,0 35,0 3705,1 1082,0 92,5 1815,2 105721 5051 apr 30-04-2009 65,4 22,1 2,0 2,0 11,0 64,0 35,0 11,0 56,0 39,0 3735,0 1160,1 101,7 2020,3 106686 5173 maj 31-05-2009 75,0 25,2 5,3 4,7 23,0 31,0 30,0 29,0 55,0 35,0 3767,6 1244,9 109,1 2194,8 107923 5329 jun 27-06-2009 69,8 32,9 5,3 4,5 22,0 27,0 25,0 28,0 56,0 46,0 3795,2 1321,4 114,7 2331,4 108814 5433 jul 04-08-2009 74,3 31,3 5,1 4,7 23,0 31,0 30,0 30,0 59,0 38,0 3801,0 1403,3 119,2 2449,0 109205 5471 aug 31-08-2009 72,3 23,0 5,0 4,0 19,0 50,0 33,0 29,0 58,0 38,0 3828,0 1491,3 124,5 2596,5 109709 5539 sep 30-09-2009 79,1 28,9 4,9 3,8 12,0 56,0 35,0 25,0 58,0 41,0 3839,3 1583,9 130,3 2747,0 110797 5646 okt 31-10-2009 85,8 40,2 4,5 3,6 8,0 60,0 39,0 19,0 59,0 40,0 3868,9 1672,4 139,2 2945,3 111751 5735 nov 30-11-2009 80,6 41,5 4,5 3,7-4,0 69,0 43,0 16,0 53,0 40,0 3904,3 1759,7 154,2 3254,1 112748 5826 dec 30-12-2009 95,7 38,9 5,4 4,3-2,0 70,0 43,0 14,0 58,0 41,0 3946,5 1863,9 178,1 3694,5 113683 5910 Håndbog 9
Blandeanlæg sekundær Udete mperat ur VF VR C C C 10,0 71,0 43,0 4,0 69,0 43,0 4,0 69,0 43,0 12,0 63,0 30,0 23,0 31,0 30,0 22,0 27,0 25,0 23,0 31,0 30,0 19,0 50,0 33,0 12,0 56,0 35,0 8,0 60,0 39,0-4,0 69,0 43,0-2,0 70,0 43,0 Dimensionerende Dimensionerende temperatursæt fordelingsanlæg fremløsbtemperatur C Aflæst til 92 C 100,0 90,0 80,0 70,0 70,0 60,0 60,0 50,0 50,0 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 Dimensionerende returtemperatur C Aflæst til 50 C 10,0 0,0-12,0-10,0-8,0-6,0-4,0-2,0 0,0 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0-12,0-10,0-8,0-6,0Blandeanlæg -4,0-2,0 sekundær 0,0 VF C2,0 4,0 Blandeanlæg 6,0 8,0 sekundær 10,0 12,0 VR C 14,0 16,0 18,0 20,0 Linear (Blandeanlæg sekundær VF VF C C) Blandeanlæg Linear (Blandeanlæg sekundær sekundær VR C VR C) Håndbog 10
Fordelingsanlæg udetemperaturstyrede 1 streng fra ca. 1950 2 streng fra ca. 1970 2 streng fra ca. 1990 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 Fremløbstem peratur Returtempera tur 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 Fremløbstem peratur Returtempera tur 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 Fremløbstemp eratur Returtemperat ur Udetemperatur Udetemperatur Udetemperatur Lavtemperaturanlæg ca. 2000 Gulvvarme - nyere Eksemplet og uden udetemperaturstyring 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 Udetemperatur Fremløbstemp eratur Returtempera tur 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 Udetemperatur Fremløbstem peratur Returtempera tur 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 Udetemperatur Fremløbstemp eratur Returtemperat ur CF CR Håndbog 11
udete mp. Hvad så hvis der er flere blandeanlæg? Blandeanlæ Blandeanl g 1 100,0 æg 2 Blandeanlæg 3 teoretisk anlæg 100 m² 100 m² 100 m² VF VR VF VR VF VR VF VR 90,0 C C C C C C C 10,0 54,0 54,0 71,0 43,0 25,0 22,0 50,0 39,7 4,0 80,0 51,0 52,0 69,0 43,0 28,0 24,0 49,3 39,7 4,0 51,0 52,0 69,0 43,0 28,0 24,0 49,3 39,7 12,0 70,0 51,0 52,0 63,0 30,0 24,0 22,0 46,0 34,7 11,0 57,0 58,0 64,0 35,0 24,0 21,0 48,3 38,0 23,0 60,0 59,0 60,0 31,0 30,0 20,0 20,0 36,7 36,7 22,0 27,0 25,0 20,0 20,0 23,5 22,5 23,0 31,0 30,0 20,0 20,0 25,5 25,0 50,0 19,0 50,0 33,0 20,0 20,0 35,0 26,5 12,0 60,0 59,0 56,0 35,0 24,0 22,0 46,7 38,7 8,0 40,0 56,0 57,0 60,0 39,0 26,0 22,0 47,3 39,3-4,0 60,0 57,0 69,0 43,0 33,0 30,0 54,0 43,3-2,0 30,0 64,0 63,0 70,0 43,0 32,0 29,0 55,3 45,0 20,0 10,0 0,0-12,0-8,0-4,0 0,0 4,0 8,0 12,0 16,0 20,0 anlæg 1 VF anlæg 1 VR anlæg 2 VF anlæg 2 VR anlæg 3 VF anlæg 3 VR CF CR Linear (anlæg 1 VF) Linear (anlæg 1 VR) Linear (anlæg 2 VF) Linear (anlæg 2 VR) Linear (anlæg 3 VF) Linear (anlæg 3 VR) Linear (CF) Linear (CR) Håndbog 12
C C dato MWh m³ dec 06-01-2009 36,2 763,9 jan 31-01-2009 54,2 1101,7 feb 28-02-2009 74,4 1474,5 mar 31-03-2009 92,5 1815,2 apr 30-04-2009 101,7 2020,3 maj 31-05-2009 109,1 2194,8 jun 27-06-2009 114,7 2331,4 jul 04-08-2009 119,2 2449,0 aug 31-08-2009 124,5 2596,5 sep 30-09-2009 130,3 2747,0 okt 31-10-2009 139,2 2945,3 nov 30-11-2009 154,2 3254,1 dec 30-12-2009 178,1 3694,5 50,0 45,0 45,0 40,0 40,0 35,0 35,0 30,0 30,0 25,0 25,0 MWh pr. måned *1000/antal dage 20,0 20,0 Afkøling MWh*860/m³ Omregningsfaktor fra MWh til Mcal jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec afkøling årsafkøling kwh/dag afkøling årsafkøling 900,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Håndbog 13
GUF og GAF 1 Fjernvarme dato graddage MWh m³ dec 06-01-2009 36,2 763,9 jan 31-01-2009 491 54,2 1101,7 feb 28-02-2009 454 74,4 1474,5 mar 31-03-2009 401 92,5 1815,2 apr 30-04-2009 224 101,7 2020,3 maj 31-05-2009 159 109,1 2194,8 jun 27-06-2009 79 114,7 2331,4 jul 04-08-2009 5 119,2 2449,0 aug 31-08-2009 4 124,5 2596,5 sep 30-09-2009 53 130,3 2747,0 okt 31-10-2009 260 139,2 2945,3 nov 30-11-2009 278 154,2 3254,1 dec 30-12-2009 472 178,1 3694,5 årsforbrug 2880 141,9 2930,6 GUF = Graddage uafhængige forbrug MWh/døgn*365 i periode uden varmeforbrug GUF = 59,8 MWh GAF = Graddage afhængige forbrug Bygningens årsforbrug - GUF GAF = 82,2 MWh Men det tal I skal indtaste er GUF% GUF % = GUF / (GUF + GAFkorrigeret)*100 GAFkorrigeret = GAF/graddage i perioden*graddage i normalåret (DMI = 3263) GAFkorrigeret = 93,1 MWh GUF% = 39,1% Håndbog 14
Hvorfor al den snak om afkøling og GUF? Guf (basisforbruget) består af Varmtvandsforbrug Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand Varmetab fra rørsinstallationer Komfortgulvvarme i f.eks. badeværelser Tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholder Tomgangstab fra tilslutningsanlæg fra fjernvarme Opvarmning af åbne ekspansionsbeholdere til f.eks. biobrændselskedler. Alle disse punkter giver ofte mulighed for rentable besparelser! Men mange er også tidskrævende ved registreringen. Håndbog 15
GUF kan derfor bruges som planlægningsværktøj! dato Varmt vand antal dage temp m³ dec 06-01-2009 59,0 3606,5 jan 31-01-2009 25 60,0 3636,3 feb 28-02-2009 28 58,0 3669,0 ma r 31-03-2009 31 55,0 3705,1 apr 30-04-2009 30 56,0 3735,0 maj 31-05-2009 31 55,0 3767,6 jun 27-06-2009 27 56,0 3795,2 jul 04-08-2009 38 59,0 3801,0 aug 31-08-2009 27 58,0 3828,0 sep 30-09-2009 30 58,0 3839,3 okt 31-10-2009 31 59,0 3868,9 nov 30-11-2009 30 53,0 3904,3 dec 30-12-2009 30 58,0 3946,5 årsforbrug 57,2 340,0 Omregningsfaktor Hvor stor en andel af GUF er opvarmning af brugsvand? fra Mcal til kwh Formel: m³ vand der opvarmes * Δt*1,163 340 m³*(57-10)*1,163 = 18584,7 kwh = 18,6 MWh GUF = 59,8 MWh Forventet forbrug til tab i systemerne er derfor 59,8-18,6 MWh = 41,2 MWh I dette eksempel skal konsulenten registrere Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand Varmetab fra rørsinstallationer Tomgangstab fra varmtvandsbeholder Tomgangstab fra tilslutningsanlæg fra fjernvarme Så der i rapporten findes besparelsesforslag HUSK at GUF ændres når besparelsesforslagene indføres. Håndbog 16
Hvorfor regner jeg alt om til kwh? Håndbog 17
Kort pause Håndbog 18
udete mp. Eksempel oliekedel 1= stille vind Drifttimetæller Kedeltemperatur Røgtemperatur aflæses i hele aflæses timer. Temperaturen for Kun samtidig både på brugsvand 1 flammestørrelse Dato for med stor benyttes røgtemperaturen. og lille Temperaturen stor Målinger flamme. flamme Udetemperatur 2= jævn cirkulationen og beregning på varmt før beholderen brugsvand målt i vind skyggen 3= blæst aflæsning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 14 12 13 15 15 Kedel 1 VVB Blandeanlæg Måleraflæsninger Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding Sekundær VF VR lille stor temp flamme flamme sod- CO2 Røgtab BV C vind frem retur beregn Olie Varmt vand Koldt vand el el dato flamme flamme C lille stor tal % % frem cirkl. C 1-2-3 C C liter m³ m³ kwh kwh dec 02-01-2009 2734,0 10,0 72,0 275 230 0 10,5 56,0 42,0 5,0 1,0 54,0 54,0 3606,5 836,8 101848 4653 jan 31-01-2009 3279,0 10,0 72,0 216 185 - - 56,0 38,0 8,0 1,0 51,0 52,0 6071,3 3636,3 911,2 103783 4838,0 feb 03-03-2009 3817,0 10,0 72,0 230 165 1 11 56,0 39,0 5,0 1,0 51,0 52,0 5993,3 3669,0 990,9 104786 4941 mar 31-03-2009 4252,0 10,0 72,0 238 185 1 9 56,0 35,0 10,0 1,0 51,0 52,0 4845,9 3705,1 1082,0 105721 5051 apr 01-05-2009 4677,0 10,0 72,0 200 200 1-2 10,5 56,0 39,0 15,0 1,0 57,0 58,0 4734,5 3735,0 1160,1 106686 5173 maj 31-05-2009 4984,0 10,0 70,0 220 205 2 10 56,0 35,0 12,0 2,0 59,0 60,0 3420,0 3767,6 1244,9 107923 5329 Tluft = 20 C i velisolerede kedelrum jun 01-07-2009 5142,0 11,0 69,0 200 205 2 13,5 56,0 46,0 - - - - 1771,3 3795,2 1321 108814 5433 jul 11-08-2009 5301,0 11,0 70,0-185 - - 57,0 38,0 - - - - 1771,3 3801,0 1403 109205 5471 aug 31-08-2009 5376,0 11,0 69,0-185, - - 58,0 Tluft 38,0 - = - 25 C - i dårligt - 835,5 isolerede 3828,0 kedelrum 1491,3 109709 5539 sep 02-10-2009 5566,0 11,0 70,0 200 230 2-3 13 55,0 41,0 16,0 2,0 60,0 59,0 2116,6 3839,3 1584 110797 5646 okt 31-10-2009 5886,0 11,0 70,0 210 190 4 13 55,0 40,0 8,0 1,0 56,0 57,0 3564,8 3868,9 1672,4 111751 5735 nov 02-12-2009 6444,0 13,0 60,0 185 210 5 5,5 51,0 40,0 0,0 1,0 60,0 57,0 6238,4 3904,3 1759,7 112748 5826 dec 30-12-2009 7034,0 22,0 67,0 200 230 7 12,5 54,0 41,0 3,0 1,0 64,0 63,0 6672,9 3946,5 1863,9 113683 5910 Kan enten beregnes eller aflæses på nomogram Beregningformel for røggastab % Gasolie: ((50/CO2%)+0,7)*(trøg-tluft/100) Fuelolie: ((53/CO2%)+0,7)*(trøg-tluft/100) Naturgas: ((38/CO2%)+1,0)*(trøg-tluft/100) Håndbog 19
Sodtal og CO2% Sodtal måles med en sodpumpe i røgrøret og giver et mål for hvor rent olien forbrænder. Sod dannes når blandingen olie/luft er forkert. CO2% måles med en CO2-måler i rørrøret og giver et udtryk for luftoverskuddet ved forbrændingen. Jo højere CO2%, jo bedre udnyttelse af olien. En CO2% på ca. 15 er den øvre grænse for den fuldstændige forbrænding. Af hensyn til foren for tilsodning bør CO2% være højere end 10 og ikke større end 14. Håndbog 20
Måleinstrumenter Sodpumpe CO2-måler Instrumentkasse til røgtabsmålinger Elektronisk sodpumpe Håndbog 21
Røgtabsprocenten Når man kender CO2% og røggastemperaturen kan man bestemme røgtabsprocenten. Røgtabsprocenten konstatere hvor stor en procentdel af den indfyrede varme der går til spilde gennem skorstenen. For et velfungerende anlæg er røgtabsprocenten < 10. Håndbog 22
Driftsdata ((50/10,5)+0,7)*((275-25)/100) 2 3 4 5 Kedel 1 Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding lille stor temp flamme flamme sod- CO2 Røgtab flamme flamme C lille stor tal % % 2734,0 10,0 72,0 275,0 230,0 0 10,5 13,7 3279,0 10,0 72,0 216,0 185,0 -- 3817,0 10,0 72,0 230,0 165,0 1 11,0 10,8 4252,0 10,0 72,0 238,0 185,0 1 9,0 13,3 4677,0 10,0 72,0 200,0 200,0 1-2 10,5 9,6 4984,0 10,0 70,0 220,0 205,0 2 10,0 11,1 5142,0 11,0 69,0 200,0 205,0 2 13,5 7,7 5301,0 11,0 70,0-185,0 -- 5376,0 11,0 69,0-185,0 -- 5566,0 11,0 70,0 200,0 230,0 2-3 13,0 8,0 5886,0 11,0 70,0 210,0 190,0 4 13,0 8,4 6444,0 13,0 60,0 185,0 210,0 5 5,5 15,7 7034,0 22,0 67,0 200,0 230,0 7 12,5 8,2 Håndbog 23
udete mp. GUF 1 8 9 10 11 14 12 Blandeanlæg VF VR Varmt vind frem retur beregn Olie vand dato C 1-2-3 C C liter m³ graddage dec 02-01-2009 5,0 1,0 54,0 54,0 3606,5 jan 31-01-2009 8,0 1,0 51,0 52,0 6071,3 3636,3 491 feb 03-03-2009 5,0 1,0 51,0 52,0 5993,3 3669,0 454 mar 31-03-2009 10,0 1,0 51,0 52,0 4845,9 3705,1 401 apr 01-05-2009 15,0 1,0 57,0 58,0 4734,5 3735,0 224 maj 31-05-2009 12,0 2,0 59,0 60,0 3420,0 3767,6 159 jun 01-07-2009 - - - - 1771,3 3795,2 79 jul 11-08-2009 - - - - 1771,3 3801,0 5 aug 31-08-2009 - - - - 835,5 3828,0 4 sep 02-10-2009 16,0 2,0 60,0 59,0 2116,6 3839,3 53 okt 31-10-2009 8,0 1,0 56,0 57,0 3564,8 3868,9 260 nov 02-12-2009 0,0 1,0 60,0 57,0 6238,,4 3904,3 278 dec 30-12-2009 3,0 1,0 64,0 63,0 6672,9 3946,5 472 41797,4 340,0 2880 GUF=(835,5+1771,3+1771,3)liter*10,1/92 dage*365 dage = 175433 kwh = 175,4 MWh Opvarmning af vand = 340 m³*(57-10)*1,163 = 18585 kwh = 18,6 MWh Røgtabsprocent 7,7% = 0,077*41797,4 liter*10,1=32506 kwh = 32,5 MWh Håndbog 24
kwh/døgn kwh/døgn M³/døgn Forbrugsmålinger Olieforbrug Vandforbrug 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Olie aktuelt år Olieforbrug normalår Varmt vand Koldt vand El-forbrug 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Håndbog el 1 el 2 25