1. oktober 2013 /giluha-erst Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om etablering af nøddrift af elektroniske kommunikationstjenester i tilfælde af konkurs og rekonstruktion 1. Indledning Udkast til bekendtgørelse om etablering af nøddrift af elektroniske kommunikationstjenester i tilfælde af konkurs og rekonstruktion fastsætter regler med hjemmel i lov nr. 897 af 4. juli 2013 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion). Reglerne finder anvendelse på udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, som udbyder bredbåndstjenester med en overførselshastighed på minimum 2 Mbit/s mod brugeren, og som leverer bredbåndstjenester til 5.000 slutbrugere eller derover. På baggrund af Erhvervsstyrelsens seneste dataindsamling, Telestatistikken, 2. kvartal 2012, er 28 udbydere omfattet af reglerne. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk Bekendtgørelsen fastlægger de procedurer, som rekonstruktør og kurator skal følge i forbindelse med etablering af nøddrift hos en udbyder omfattet af reglerne, samt procedurer for finansiering af nøddrift enten via en bredbåndsgarantiordning, via brancheaftaler eller i en kombination af de to. Reglerne indeholder således procedurer og krav til stiftelse af en bredbåndsgarantiordning i form af en forening, herunder foreningens ledelse samt krav til vedtægterne, ligesom reglerne fastsætter de krav til brancheaftaler, som skal være opfyldt forud for Erhvervsstyrelsen godkendelse Udkast til bekendtgørelse er sendt i høring i perioden fra den 2. september 2013 til den 16. september 2013 til i alt 199 organisationer, foreninger m.v., jf. afsnit 3, og er samtidig offentliggjort på høringsportalen. Ved høringsfristens udløb er modtaget otte høringssvar med bemærkninger. Bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. 2. Bemærkninger til bekendtgørelsen Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende opdeling: 2.1 Generelle bemærkninger 2.2 Nøddriftsperiodens varighed 2.3 Udbydere omfattet af reglerne 2.4 Finansieringsbeløbets størrelse 2.5 Regler om nøddrift understøtter usunde virksomheder 2.6 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
2/12 2.1. Generelle bemærkninger til nøddrift af bredbåndsforbindelser Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der nu er mulighed for at sikre nøddrift ved en udbyders rekonstruktion eller konkurs. DI ITEK, og Hi3G finder grundlæggende, at det er unødvendigt med lovgivning på dette område, at Skyline var et særligt tilfælde, og at det derfor er umiddelbart svært at se, at en tilsvarende situation vil opstå igen. TI, IT-Branchen, DI ITEK og Telia finder det afgørende, at reguleringen bliver så begrænset og så lidt indgribende som muligt. DI ITEK er tilfredse med, at de omfattede udbydere ikke forlods skal indbetale penge til en ordning. TI, IT-Branchen og Telia bemærker i forhold til stiftelse af bredbåndsgarantiordningen, at udgifterne hertil bør holdes på et absolut minimum. DI ITEK anfører, at når selskaberne skal reservere kapital til ordningen, lægges der beslag på kapital, der i stedet ville kunne være anvendt til investeringer i ny teleinfrastruktur. Et pludseligt ophør i leverancen af bredbåndstjenesten kan have meget uhensigtsmæssige konsekvenser for både virksomheder og borgere i dagens informationssamfund. Derfor er der behov for at fastlægge klare rammer for, hvordan en sådan situation vil skulle håndteres, inden situationen måtte opstå, frem for efter den er opstået. Det bemærkes, at udgifterne i forbindelse med stiftelse afholdes af Erhvervsstyrelsen. Medlemmerne af bredbåndsgarantiordningen vil dermed ikke blive påført nogle udgifter i forbindelse med stiftelsen. 2.2. Nøddriftsperiodens varighed Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at nøddrift kun etableres i 30 dage i de tilfælde, hvor der ikke findes en alternativ udbyder og henviser til situationen efter Skylines konkurs. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det bliver muligt at etablere nøddrift i mere end 30 dage i ydreområderne. Nøddriftsperioden på 30 dage er fastsat ved vedtagelsen af lov nr. 897 af 4. juli 2013 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester (Etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion). En nøddriftsperiode på 30 dage afspejler en balance, hvor udgifterne til nøddriften begrænses til det nødvendige samtidig med, at slutbrugerne hos den insolventramte udbyder sikres en rimelig tid til at skifte udbyder. I nogle områder kan det være vanskeligt eller umuligt at finde en ny udbyder, som tilbyder den ønskede hastighed eller pris. En længere nøddriftsperiode vil i de tilfælde ikke ændre herved.
3/12 2.3. Udbydere omfattet af reglerne Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det også bliver muligt at etablere nøddrift for tjenester under 2 Mbit/s med henvisning til, at det pr. 1. november 2013 bliver obligatorisk for virksomheder at anvende en digital postkasse i kommunikationen med det offentlige. Forbrugerrådet anerkender, at etablering af nøddrift er ressourcekrævende, og at det giver mening at sætte en grænse for reglernes anvendelsesområde fx for udbydere med minimum 5.000 slutbrugere. Forbrugerrådet foreslår imidlertid, at der i bekendtgørelsen defineres tiltag til beskyttelse og informering af den gruppe af kunder hos mindre selskaber, som ikke er omfattet af reglerne. Telia anmoder om at få oplyst, hvilke nærmere overvejelser der ligger bag, at bekendtgørelsen ikke omfatter nøddrift for udbydere af elektroniske kommunikationsnet. Det følger af lov nr. 897 af 4. juli 2013 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion), at reglerne finder anvendelse på udbydere, der udbyder bredbåndstjenester med en overførselshastighed på minimum 2 Mbit/s til minimum 5.000 slutbrugere. En overførselshastighed på minimum 2 Mbit/s er en betydelig lavere hastighed end den, som de fleste slutbrugere i dag efterspørger for deres internetforbindelser. Endvidere har det været hensigten, at primært kommercielle udbydere af en vis størrelse skulle omfattes af reglerne og ikke fx lokale antenneforeninger, hvor fx ejere og brugere af nettjenesten er den samme, og derfor har interesse i at finde alternativ løsning forud for fx en konkurs. I forhold til sikring af slutbrugere hos udbydere med mindre end 5000 er det forventningen, at mindre udbydere relativt nemt vil kunne overtages af en anden udbyder i markedet. På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for selvstændige tiltag overfor de slutbrugere, der er kunder hos udbydere, der ikke er omfattet af reglerne. Afgrænsningen af hvilke udbydere, der er omfattet af reglerne er fastsat ud fra hensynet til, hvem, der har relationen (kontrakten) med de slutbrugere, som bliver berørt af en udbyders rekonstruktion eller konkurs. Derfor er udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke omfattet af reglerne.
4/12 2.4. Finansieringsbeløbets størrelse Hi3G bemærker, at eftersom beløbet 40 mio. kr. er pr. nøddrift, kan den potentielle hæftelse og risiko dermed blive høj og på den baggrund foreslår Hi3G, at beløbet på de 40 mio. kr. nedsættes væsentligt. DI ITEK bemærker, at det bør fremgå tydeligere af udkastet til bekendtgørelse, at der er tale om et loft på 40 mio. kr. pr. hændelse (nøddrift). Den beløbsmæssige ramme for finansiering af en nøddrift er fastsat ved vedtagelsen af lov nr. 897 af 4. juli 2013 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion). Det har været væsentligt at sikre en beløbsmæssig ramme, der kunne dække en nøddrift hos langt størstedelen af de udbydere, der er omfattet af reglerne. Samtidig blev lovforslaget justeret efter høringen, således at udbydere omfattet af reglerne ikke længere skal betale til en nøddrift, før den indtræffer. For så vidt angår præcisering af, at der er tale om et loft på 40 mio. kr. pr. nøddrift, justeret bekendtgørelsen således, at der i henholdsvis 16, stk. 1, samt 17, stk. 1, er indsat en foran nøddrift. 2.5. Regler om nøddrift understøtter usunde virksomheder DI ITEK udtrykker bekymring for, om en garantiordning kan bidrage til at holde hånden under usunde virksomheder. Reglerne om etablering af nøddrift har alene relevans i tilfælde, hvor en udbyder tages under rekonstruktion eller går konkurs, fordi den er insolvent. En virksomhed, der ikke er levedygtig på grund af f.eks. for lav prissætning, bør ikke kunne overleve en rekonstruktionsbehandling, og virksomheden vil således ikke kunne drage nytte af etablering af nøddrift. Virksomhedsejeren vil ikke kunne opnå nogen økonomisk gevinst under nøddriften, da eventuelle indtægter i forbindelse med levering i nøddriftsperioden (abonnementindtægter) skal modregnes de afholdte udgifter til nøddrift, og da et eventuelt overskud tilfalder bredbåndsgarantiordningen mv. I forlængelse heraf bemærkes det, at forslaget hverken kan forhindre konkurser eller ophør af urentable virksomheder, men har til formål at give berørte kunder tilstrækkelig tid til at skifte til en ny bredbåndsudbyder, hvis deres bredbåndsudbyder tages under insolvensbehandling. 2.6. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 4 Danske Advokater anfører, at rekonstruktør eller kurator må forventes at give meddelelse efter 4, stk. 2, til Erhvervsstyrelsen med henblik på at
5/12 få dækket sine omkostninger til opretholdelsen af driften, idet rekonstruktør eller kurator ikke vil kunne påtage sig at videreføre virksomheden, herunder med henblik på salg, uden sikkerhed for, at sådanne omkostninger vil blive dækket, hvis det viser sig ikke at være muligt at videreføre virksomheden. Det fremgår af forarbejderne til 13 d, stk. 2, i lov nr. 897 af 4. juli 2013 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, at rekonstruktør eller kurator er forpligtet til i forbindelse med indledning af insolvensbehandlingen at tage stilling til, om det vil være i virksomhedens eller boets interesse at opretholde driften med henblik på bortsalg eller videre drift, jf. konkurslovens 110 for så vidt angår konkurs. Kun hvis rekonstruktør eller kurator vurderer, at det ikke vil være i virksomhedens eller boets interesse at fortsætte driften, kan og skal rekonstruktør eller kurator påbegynde en proces vedrørende nøddrift. Det understreges, at rekonstruktør eller kurator kun vil kunne få dækket omkostninger forbundet med opretholdelsen af driften med henblik på etablering af nøddrift. Det fremgår således af forarbejderne til lovens 13 d, stk. 2, at hvis det besluttes at opretholde driften, fx fordi det er i konkursboets interesse at forsøge at bortsælge virksomheden, afholdes omkostningerne i den forbindelse af konkursboet. 5 TI, IT-Branchen og Telia anfører, at 5, stk. 2, vedrørende driftsbudgettet med fordel kunne angive hvilke arter af aktiviteter, budgettet for nøddrift som minimum skal indeholde for at sikre, at Erhvervsstyrelsen får et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de stipulerede omkostninger. I Erhvervsstyrelsens vurdering af, om udgifter fordelt på aktiviteter er rimelige, vurderes det ikke at være afgørende på forhånd at afgrænse, hvilke aktiviteter en rekonstruktør eller kurator kan lade indgå i driftsbudgettet for nøddriften. Det afgørende er, om udgifterne til den enkelte aktivitet vurderes at være rimelige i forhold til etablering af nøddrift. 6 Danske Advokater opfordrer til, at det nærmere afklares, hvad der menes med hvis alle de for nøddriften nødvendige underleverandører m.v. over for rekonstruktør eller kurator har samtykket heri i 6, stk. 5, og foreslår, at bestemmelsen i stedet formuleres således: Afgørelse efter stk. 4 forudsætter, at rekonstruktør/kurator har samtykket heri.
6/12 DI ITEK, TI, IT-Branchen og Telia finder, at ordet langt i 6, stk. 6, bør udgå, da det er med til at skabe usikkerhed om størrelsen af eventuelle omkostninger i forbindelse med nøddrift. Udformningen af bekendtgørelsens 6, stk. 5, skal ses i lyset af 13 a, stk. 2, nr. 4, i lov nr. 897 af 4. juli 2013 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder forarbejderne til bestemmelsen. Det fremgår heraf, at samtykket fra underleverandører er begrundet i, at udbyderen eller konkursboet i sådanne situationer ikke ensidigt kan udtræde af de gensidigt bebyrdende aftaler, som det måtte være nødvendigt at videreføre eller indtræde i med henblik på etablering af nøddrift. Indtræden efter konkurslovens 12 o, stk. 1, eller 55, stk. 1, medfører således, at udbyderen eller boet kun (ensidigt) kan opsige de pågældende aftaler med en måneds varsel, jf. konkurslovens 12 o, stk. 4, og 55, stk. 3. Det er således afgørende for etablering af nøddrift i en kortere periode end 30 dage, at relevante underleverandører mv. samtykker heri, hvilket rekonstruktør eller kurator forventes at afklare. På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for justering af bekendtgørelsens 6, stk. 5. For så vidt angår bekendtgørelsens 6, stk. 6, vil eksemplet udgå af bestemmelsen i lyset af høringssvarene. Endvidere bemærkes, at præciseringer vedrørende bekendtgørelsens 10 giver anledning til, at en del af 6, stk. 3, flyttes til 10, stk. 3, jf. herom nedenfor om 10. 7 Danske Advokater bemærker, at det ikke af bekendtgørelsen fremgår, hvad der sker ved betalingsuenighed mellem rekonstruktør eller kurator og bredbåndsgarantiordningen. Danske Advokater henviser til, at det er væsentligt, at en manglende godkendelse af et revideret budget i medfør af 7, stk. 2, ikke medfører, at rekonstruktør eller kurator kommer til at hæfte for allerede påløbne udgifter, fordi Erhvervsstyrelsen ikke vil godkende et revideret budget. Danske Advokater bemærker, at det bør fremgå, at manglende godkendelse af et revideret budget må sidestilles med, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om at indstille nøddriften med omgående virkning. Endvidere henviser Danske Advokater til, at det kan overvejes, om en eventuel uoverensstemmelse mellem parterne vedrørende udgifter bør undergives domstolskontrol fx ved skifteretten. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 897 af 4. juli 2013 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, at etablering af nøddrift skal være udgiftsneutralt for virksomheden under rekonstruktion eller konkursboet. Bredbåndsgarantiordningen mv. er således forpligtet til at afholde alle de udgifter, som pligten til nøddrift indebærer, også
7/12 hvis det viser sig, at det godkendte budget overskrides, medmindre rekonstruktør eller kurator har handlet ansvarspådragende. Med henblik på at undgå situationer, hvor nøddriften viser sig væsentligt mere omkostningskrævende, end forudsat i det godkendte budget, skal rekonstruktør eller kurator kontakte Erhvervsstyrelsen med henblik på, at der tages stilling til, om nøddriften skal fortsættes efter et revideret budget, eller om nøddriften skal afbrydes, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 2. Det er således forudsat, at Erhvervsstyrelsen og rekonstruktør eller kurator er i tæt dialog om udgifterne forbundet med nøddriften. I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen mod forventning ikke kan godkende et revideret budget, vil nøddriften kunne afsluttes eller afkortes, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 4. Har virksomheden videreført, eller er boet indtrådt i gensidigt bebyrdende aftaler, er bredbåndsgarantiordningen mv. imidlertid forpligtet til afholde de udgifter, som dette medfører. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt af hensyn til slutbrugerne at fastsætte et krav om, at en nøddrift altid skal indstilles, idet slutbrugerne må forventes at foretrække en kortere nøddrift frem for en indstilling, når det er muligt. På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for domstolskontrol. 8 Forbrugerrådet finder det utilstrækkeligt kun at informere slutbrugerne gennem en hjemmeside, som måske læses, måske ikke, og foreslår følgende justering af 8, stk. 3 i udkastet: Rekonstruktørs eller kurators information til slutbrugerne kan ske ved offentliggørelse på udbyderens hjemmeside i tillæg til e-mail, brev eller lignende direkte besked. Reglerne sikrer, at slutbrugerne bliver informeret om rekonstruktionen ved offentliggørelse på udbyderens hjemmeside eller via e-mail, brev eller lignende besked. Rekonstruktør eller kurator har en lang række forpligtelser i forbindelse med etablering af nøddrift, og det er vurderingen, at rekonstruktør eller kurator ikke skal forpligtes udover dette ved, som foreslået, at have en pligt til at kommunikere direkte med udbydernes slutbrugere. Til sammenligning kan nævnes, at Skyline havde ca. 45.000 kunder, og det ville have været uforholdsmæssigt byrdefuldt, såfremt kurator skulle have skrevet til hver kunde individuelt. Det bemærkes endvidere, at anden service og fejlretninger vil blive begrænset til et absolut minimum for at begrænse udgifterne.
8/12 10 og 13 Advokatrådet foreslår, at selvom det formodes at være hensigten med reglerne, at boet holdes skadesløs i forbindelse med nøddriften, bør det i 10, stk. 2, præciseres, at rekonstruktør eller kurator opnår dækning for udgifter afholdt i forbindelse med opretholdelsen af driften, mens Erhvervsstyrelsens udarbejder en afgørelse om nøddrift. Danske Advokater ønsker afklaring af, hvordan lovens 13 d, stk. 2, der henviser til, at bredbåndsgarantiordningen dækker omkostninger forbundet med opretholdelsen af driften med henblik på nøddrift, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 2, harmonerer med, at der kan være brancheaftaler, der skal finansiere nøddrift. Danske Advokater spørger i den forbindelse om bredbåndsgarantiordningen hæfter for eventuelle brancheaftalers opfyldelse af finansieringen. TI, IT-Branchen, Telia og Danske Advokater finder det ubeskrevet, hvad der sker i forhold til bredbåndsgarantiordningens medlemmer i forbindelse med underskud eller overskud, der måtte blive afregnet efter 10, stk. 4, overfor bredbåndsgarantiordningen. Advokatrådet anbefaler, at det likviditetsmæssige aspekt reguleres på bekendtgørelsesniveau i stedet for at være indeholdt i bredbåndsgarantiordningens vedtægter, som anført i 13, stk. 2, nr. 2. Det fremgår af 13 d, stk. 2, i lov nr. 897 af 4. juli 2013 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, at bredbåndsgarantiordningen dækker omkostninger forbundet med opretholdelsen af driften med henblik på nøddrift fra det tidspunkt, hvor rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til Erhvervsstyrelsen om, at det er besluttet, at udbyderens virksomhed ikke søges videreført eller solgt med henblik på videre drift. Det følger således heraf, at omkostningerne forbundet med opretholdelsen af driften med henblik på etablering af nøddrift dækkes af bredbåndsgarantiordningen. Selv om dette endvidere fremgår af 10, stk. 2, i udkastet til bekendtgørelse, præciseres bestemmelsen imidlertid sådan, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at udgifter til opretholdelse af driften afholdes af bredbåndsgarantiordningen, selv om der bliver truffet afgørelse om ikke at etablere nøddrift. Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovens 13 d, stk. 2, at en eller flere brancheaftaler, bredbåndsgarantiordningen eller en kombination af disse dækker omkostninger forbundet med opretholdelsen af driften, hvilket tillige fremgår af bekendtgørelsens 10, stk. 1. Bredbåndsgarantiordningen henholdsvis eventuelle brancheaftaler hæfter hver for deres andel af finansiering af nøddrift i forhold til deres andel af slutbrugere hos udbydere omfattet af reglerne. Bredbåndsgarantiordningen hæfter ikke for eventuelle brancheaftalers andel af finansieringen.
9/12 Det har været hensigten med bekendtgørelsens 10, stk. 4, at afregningen mellem bredbåndsgarantiordningen og rekonstruktør eller kurator naturligt ville indebære, at bredbåndsgarantiordningen ville afregne i forhold til medlemmerne af bredbåndsgarantiordningen, så snart et endeligt regnskab for nøddrift forelå. For at tydeliggøre dette vil 10 blive justeret med et nyt stk. 6 (da nummerering ændres) med ordlyden: Afregningen efter stk. 5 medfører, at et eventuelt underskud eller overskud vil blive afregnet mellem bredbåndsgarantiordningen og dens medlemmer opgjort ud fra fordelingsnøglen i 16. Det bemærkes, at parterne i en brancheaftale, der modtager en afregning i medfør af bekendtgørelsens 10, stk. 4 (nu 5), sammenholdt med 10, stk. 5 (nu 7), selv kan bestemme, hvordan afregningen håndteres i forhold til det enkelte medlem af brancheaftalen. På baggrund af Advokatrådets bemærkning om det likviditetsmæssige aspekt vil 10 få tilføjet et nyt stk. 3 med følgende ordlyd: Stk. 3. Bredbåndsgarantiordningen sikrer, at rekonstruktør eller kurator uden ugrundet ophold efter Erhvervsstyrelsens meddelelse i medfør af 6, stk. 3, til bredbåndsgarantiordningen mv. får stillet en trækningsret på en kassekredit til rådighed med henblik på afholdelse af udgifter forbundet med nøddrift. Det kommer således endvidere til at fremgå af bekendtgørelsens 10, stk. 3, at kassekreditten skal stilles til rådighed på det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen giver meddelelse til bredbåndsgarantiordningen mv. om, at Erhvervsstyrelsen har modtaget meddelelse efter 4, stk. 2, om, at driften af en bredbåndstjeneste alene opretholdes med henblik på etablering af nøddrift. Dette er på den baggrund udgået af 6, stk. 3. 14 TI, IT-Branchen og Telia henviser til, at indsendelse af et revideret årsregnskab i medfør af 14 kun kan have interesse, såfremt der i året har været afholdt omkostninger til nøddrift, og henviser til, at bestemmelsen bør justeres i overensstemmelse hermed. Bekendtgørelsens 14 henviser til, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge bredbåndsgarantiordningens bestyrelse at indsende et revideret årsregnskab. Anvendelse af kan henviser til, at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt vil anmode bredbåndsgarantiordningens bestyrelse om at indsende et revideret årsregnskab, når der i året har været afholdt udgifter til etablering af nøddrift. Dog kan det ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor andre fx på grund af kontrol med Erhvervsstyrelsens opgavevaretagelse af sekretariatsfunktionen i bredbåndsgarantiordningen vil efterspørge et årsregnskab fra foreningen. Derfor vurderes det ikke hensigtsmæssigt at afgrænse bestemmelsen til kun at vedrøre situatio-
10/12 ner, hvor der har været afholdt udgifter til etablering af nøddrift. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen afholder en eventuel udgift til udarbejdelsen af et revideret årsregnskab. 16-18 TI, IT-Branchen og Telia finder reglerne om betaling af bidrag og finansiering i 16-18 uklare. TI, IT-Branchen og Telia finder, at der er en uklar sammenhæng mellem medlemsbidrag, der tilsyneladende skal indbetales på baggrund af driftsbudgettet i medfør af 16, og så det lånte beløb i medfør af 17, der umiddelbart skal bruges til at finansiere nøddriften, idet reglerne i begge tilfælde refererer til etableringen af nøddrift. TI og IT-Branchen anbefaler, at denne uklarhed afklares, da der næppe er tilsigtet en dobbelt finansiering. TI, IT-Branchen og Telia finder det uklart, hvordan 16 hænger sammen med den afdragsordning, der er beskrevet i 18. TI, IT-Branchen og Telia bemærker, at kravet i 17 om, at bredbåndsgarantiordningen optager (dvs. skal) lån eller opretter en kassekredit på maksimalt 40 mio. kr. bør ændres til at være en mulighed. Dvs. en kan bestemmelse. Bekendtgørelsens 16 og 17 medfører ikke dobbelt finansiering, idet 16 alene angiver fordelingsnøglen, dvs. hvordan beregningen af medlemsbidraget vil ske i forbindelse med etablering af nøddrift (jf. også titlen på bestemmelsen beregning af medlemsbidrag ), hvorimod 17 angiver, hvordan den konkrete finansiering kan tilvejebringes gennem lån eller kassekredit, samt at der kan stilles en garanti. 16 vil blive justeret således at stk. 1 og 2 henviser til henholdsvis 17 og 17, stk. 1., således at det tydeliggøres, at låntagning i medfør af 17, betales ud fra en fordelingsnøgle, som angivet i 16. På baggrund af de indkomne høringssvar vil 18 blive slettet. Det har været afgørende i forbindelse med udformningen af reglerne, at der er umiddelbar finansiering til rådighed for rekonstruktør eller kurator til nøddriften. Hensynet til sikring af, at der er umiddelbar finansiering til rådighed for rekonstruktør eller kurator, uden tvivl om valg af finansieringsform, vurderes at veje højere end hensynet til bestyrelsens muligheder for valg af forskellige finansieringsformer. På denne baggrund vurderes det ikke hensigtsmæssigt at justere 17. 3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. 92-gruppen, ACN, Advice Digital ApS, Advokatnævnet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AF-Vejen, Akademikernes Centralorganisation, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Andelsbolighavernes LO,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Altibox, ASE, Banedanmark, Barablu, Beredskabsstyrelsen, BL Danmarks Almene Boliger, Bodata, Bolignet A/S, Bolignetforeningen, Bolignetårhus, Bornholms Fibernet, Brancheforum Digitale Medier, Bredbånd Nord I/S, Canal Digital Danmark A/S, Cirque Bredbånd A/S, Colt Technology Services A/S, Comflex, Companymobile (Unotel), ComX Networks A/S, Connecta, Connect-me, CPH-Metronet, CSC Denmark A/S, Danmarks Eksportråd, Danmarks Radio, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kabel TV A/S, Dansk Landbrugsrådgivning - Videnscentret for Landbrug, Dansk Metal, Dansk Net, Danske Advokater, Danske ewire A/S, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Internet Forum (DIFO), Dansk IT, DanskNet Bredbånd, Datatilsynet, De Samvirkende Købmændsforeninger, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Digital Rights, Diginet Øresund, DK-Hostmaster A/S, DLG Tele, Domstolsstyrelsen, Ejendomsmæglerforeningen, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Energi Fyn, EnergiMidt, Energistyrelsen, Energitilsynet, Equant Danmark A/S, Everlove, Facilicom A/S, FasCom A/S, FDA, FDE, Fiber2you, Fiberby, Finans og Leasing, Finansrådet, Firstcom A/S, Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fyns Optiske Net A/S, FaaborgVestAF, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM), Foreningen for Distance- og Internethandel - FDIH, FSR danske revisorer, Forsikring & Pension, Forsvaret Efterretningstjeneste, Fullrate, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Galten Elværk, GE Erhverv A/S, GEV A/S, Global Connect A/S, Global Crossing, GlobalTel, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden på Grønland, GVD, HEF, Hi3G Denmark ApS, HORESTA, Hovedstadens Forsyning (HOFOR), HMN Naturgas, Håndværkerrådet, IBM Danmark, I P Group A/S, ICE.NET/Net1, Info-Connect A/S, IPVISION A/S, IT-Branchen, ITEK, IT-Lauget Parknet, IT-politisk Forening, ITR Data A/S, Jay.net A/S, Kalundborgegnens Antennelaug, KjærgaardAS, KlarupAF, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kuratorforeningen, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landdistrikternes Fællesråd, Lebera Mobile Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LIC, LO - Landsorganisationen i Danmark, Lycamobile, Lønmodtagernes Garantifond, Microsoft Danmark A/S, Marielyst Fibernet ApS, Mira Internet, Mundio, NALmedienet, NEF, Netgroup A/S, Netteam A/S, Nianet A/S, NM Net ApS, NordbyAF, Nordea, Nordic Connect, Nordit A/S, NRGi, Onfone, Parknet, Perspektiv Bredbånd, Parcelhusejernes Landsforening, Patentog Varemærkestyrelsen, PMR-brugergruppen, Politiets Efterretningstjeneste, Redspot ApS, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Rådet for større IT-sikkerhed, Sammenslutning af Lokale Radio- og TV-stationer, Sagitta ApS, SEAS-NVE, Siminn, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Skagennet, SprintLink Danmark ApS, Stofa A/S (Hans Bremholm Jahn), Syd Energi Bredbånd, Sydfyns Intranet A/S, Søværnets Operative Kommando (SOK), TDC 11/12
12/12 A/S, Teleankenævnet, Teleklagenævnet, Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI), Telenor, Telia Danmark, Tellio, Telmore, Telogic, TetraStar A/S, Tre-For Bredbånd, TV2, UNI-C, Universal Telecom, Unwire, Updata Danmark A/S, Verdo Tele A/S, Verizon business Danmark, Vest Net A/S, Viptel, Vækstfonden, Waoo!, YouSee A/S, ZenSystem, Ældresagen, Østjysk Energi og Østjysk Energi Erhverv A/S. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til bekendtgørelsen som sendt i høring den 2. september 2013: Advokatrådet/Advokatsamfundet Danske Advokater DI-ITEK Forbrugerrådet Hi3G IT-Branchen (fælles svar) Landbrug & Fødevarer Telia Teleindustrien (fælles svar)