NOTAT. Høringsnotat om model for udbud af midler til bedre bredbånd på Bornholm

Transkript

1 NOTAT 15. maj 2014 Høringsnotat om model for udbud af midler til bedre bredbånd på Bornholm 1. Indledning Regeringen og aftalepartierne bag Vækstplan DK har besluttet at gennemføre en høring over en model for udbud af 60 mio. kr. fra vækstplanen til bedre bredbånd på Bornholm. På baggrund af høringen vil aftalepartierne drøfte udmøntningen og tage stilling til igangsættelsen af en ansøgningsrunde. På den baggrund sendte Erhvervsstyrelsen den 20. december 2013 en model for udbud af midler til bedre bredbånd på Bornholm i høring. Høringsfristen udløb den 3. februar Der er modtaget 23 høringssvar fra 23 af de hørte myndigheder, organisationer m.v., hvoraf 20 har haft bemærkninger. Den foreslåede model indebærer en ansøgningsrunde, der vil være åben for alle bredbåndsudbydere. Midlerne skal gå til det bredbåndsselskab, som kan levere det hurtigste bredbånd til flest mulige borgere og virksomheder. Endvidere er der lagt vægt på, at så mange markedsaktører som muligt kan deltage i ansøgningsrunden for at få konkurrence i ansøgningssituationen. 2. Bemærkninger til høringsmaterialets konkrete indhold Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende opdeling: 2.1 Generelle krav til projektet 2.2 Indsatsområde 2.3 Kriterier for udvælgelse 2.1 Generelle krav til projektet Teknologi og hastighed Bornholms Regionskommune peger på, at trådløse net bør undgås, idet topografien på Bornholm gør, at trådløse net flere steder ikke opleves som stabil dækning. Telia finder ikke modellen teknologineutral og finder det væsentligt, at mobilinfrastruktur ikke bliver udelukket fra deltagelse. Telia finder, at kravet om hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 5 eller mere i Mbit/s upload i 2016 udgør en reel barriere for mobilselskabernes deltagelse i projektet.

2 2/17 GlobalConnect finder, at det bør overvejes, om 4G/mobilt bredbånd, radiokæde 1 eller anden trådløs teknologi helt eller delvist kan opfylde behovet for udbredelse af bredbånd på Bornholm, hvilket vil mindske behovet for offentlig støtte. Dansk Metal mener, at puljen på 60 mio. kr. er en mulighed for at stimulere storskalaforsøg med forskellige leverandører med forskellige teknologier. Dansk Metal mener ikke, at det er relevant at diskutere minimumshastigheder, idet det er vigtigere at sikre, at alle husstande på Bornholm dækkes med en opgradérbar infrastruktur. Forenede Danske Antenneanlæg er af den opfattelse, at den danske skatteborgers penge ikke må støtte en enkelt platform. Organisationen mener videre, at der bør kunne søges støtte til opgradering af infrastruktur. Dansk Erhverv er enig i, at ansøger skal kunne vælge den teknologi, der imødekommer kravene. Bornholms Regionskommune, SE og Dansk Energi anbefaler, at der stilles krav om 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload fra begyndelsen. Dansk Energi henviser til, at et krav om 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload ikke favoriserer fibernet, idet den landsdækkende Bredbåndskortlægning 2013 viser, at hastigheden kan opnås via kobbernettet i dag. For at opnå tilskud skal en ansøger kunne levere stabile, oplevede hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload i 2016 og 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i Ansøgningsrunden er tilrettelagt ud fra en teknologineutral tilgang, så det er ansøgerne, der vælger den eller de teknologier, de ønsker at bruge til at opfylde kravene. Det følger også af EU s retningslinjer for statsstøtte, at støtten bør være teknologineutral og ikke favorisere eller udelukke nogen bestemt teknologi eller platform, men retningslinjerne udelukker ikke, at der stilles høje funktionelle krav til de leverede løsninger, herunder krav til hastigheder. Uanset om der er tale om en trådløs eller en fastnetløsning, eller en kombination af disse, er det forventningen, at der vil være behov for væsentlige investeringer. Det vil være op til potentielle ansøgere at vurdere, om de kan sammensætte et net, som kan levere de krævede hastigheder, men ingen teknologier eller kombination af teknologier vil blive udelukket på forhånd. 1 En radiokæde er en trådløs dataforbindelse mellem to punkter. Radiokæder bruges typisk af mobiloperatører til at transportere trafik i deres net.

3 3/17 Hensigten er, at ansøgeren kan levere de ønskede bredbåndstjenester ved at anvende eller kombinere de teknologier, som ansøgeren måtte finde mest egnede. Et meget højt hastighedskrav vil begrænse antallet af teknologier, der kan anvendes, og gøre det vanskeligt at kombinere flere teknologier, og dermed vil der være færre udbydere, der kan deltage i ansøgningsrunden. Endvidere vil et krav om højere up- og downloadhastigheder alt andet lige gøre det dyrere at etablere bredbåndsnettet, hvilket vil give en mindre dækning. I den foreliggende model betyder det, at alle teknologier, der kan levere de krævede stabile, opleverede hastigheder, vil kunne indgå i ansøgningen. Det gælder uanset, om der er tale om kablede eller trådløse teknologier eller en kombination af disse. Det bemærkes endvidere, at de højeste hastigheder, der er indberettet til Erhvervsstyrelsen for kobbernettet i forbindelse med den seneste bredbåndskortlægning, er 30 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload Åben adgang GlobalConnect og Dansk Erhverv finder det væsentligt, at der gives åben adgang til infrastrukturen til alle teleudbydere på ikke-diskriminerende og transparente vilkår. Bornholms Regionskommune, Dansk Erhverv og KL foreslår, at kravet om åbne net gøres tidsubegrænset. SE anfører, at krav om åben adgang på samme vilkår som på TDC s fibernet og størst mulig brug af eksisterende infrastruktur, som primært er TDC s kobbernet, ikke skaber grundlag for en bæredygtig udbygning af de tilskudsberettigede områder. Telia bemærker, at vilkårene alene er af relevans for bredbånd baseret på faste teknologier. Udbydere af mobilt bredbånd synes udelukket på forhånd fra at deltage i projektet. TDC foreslår, at den vindende udbyder pålægges en forpligtelse til at offentliggøre et standardtilbud, som andre udbydere kan benytte sig af til at få adgang til nettet, at andre udbyderes mulighed for adgang til nettet også skal omfatte, at der er adgang til relevant backhaulkapacitet 2 samt at retten til adgang til den etablerede infrastruktur gælder i takt med etableringen og ikke først pr. 1. januar Bredbåndsnettet kan helt overordnet opdeles i henholdsvis et transportnet mellem telenettets knudepunkter og et accesnet (tilslutning af slutbrugere). Backhaul kan firkantet sagt beskrives som den første strækning i transportdelen af nettet. Det vil sige den del af nettet, der sørger for, at trafik kan komme til og fra slutbrugeren.

4 4/17 Det er op til den enkelte ansøger selv at træffe valg om af teknologi og i den forbindelse om, hvilken eksisterende infrastruktur, der måtte være relevant at anvende. Udgangspunktet i EU s retningslinjer for statsstøtte er åben adgang i syv år. Det er ligeledes almindelig praksis for støtte til privatejede net, hvorimod offentligt ejede net, som fx de svenske bynet, typisk har tidsubegrænset åben adgang. Det er valgt at fastlægge forpligtelsen i forhold til projektet på Bornholm til 10 år. Herefter vil det skulle vurderes efter reguleringen på området, om ejeren af nettet har en stærk markedsposition, som kan danne baggrund for forpligtelser bl.a. om åben adgang til nettet. Valget af ti år i stedet for syv år er truffet for at sikre en balance mellem at stimulere konkurrencen, men samtidig ikke at stille bebyrdende vilkår, som kan resultere i lavere dækning eller færre ansøgere. Det fastholdes derfor, at åben adgang skal gives i ti år. I udformningen af vilkåret om at sikre klarhed for andre teleudbyderes adgang til nettet er det valgt ikke at opstille formkrav til måden hvorpå priser, vilkår, tekniske forudsætninger og betingelser skal offentliggøres. Der er således alene tale om indholdsmæssige krav. Om tilskudsmodtageren opfylder dette krav ved at offentliggøre et standardtilbud eller på anden måde, er der ikke fundet grundlag for at specificere nærmere. Det skyldes et ønske om at gøre kravet så lidt byrdefuldt som muligt. I de krav, der stilles til tilskudsmodtageren om at give andre adgang til nettet, er der lagt vægt på, at der bl.a. skal tilbydes adgang fra et centralt punkt i nettet. Ved centralt punkt i nettet forstås et punkt, hvor det er nemt at koble sig til. Adgang fra et centralt punkt indeholder også backhaulkapacitet. En udbyder, der ønsker adgang til backhaulkapacitet, kan derfor vælge at bruge denne form for adgang. Kravene til åben adgang giver både mulighed for adgang på et centralt punkt og på et decentralt punkt tættere på slutbrugeren. Dermed er det sikret, at både udbydere med en i forvejen udbygget infrastruktur og udbydere med begrænset egen infrastruktur har adgang til den type adgang, der er nødvendig for at kunne udbyde bredbånd, samtidig med at kravene ikke er unødigt byrdefulde for tilskudsmodtageren. Det vil blive præciseret, at andre udbyderes adgang til nettet skal gives løbende i takt med etableringen af infrastrukturen, og ikke først når nettet er fuldt etableret. Forpligtelsen vil have en længde på 10 år fra 1. januar 2017, uanset hvornår adgang til den første del af nettet gives. Forpligtelsen til at give adgang omfatter hele det støtteberettigede net. Der benyttes

5 5/17 de LRAIC-regulerede 3 fiberpriser til at fastsætte den pris, andre udbydere skal betale for adgang til den etablerede infrastruktur. Prisen afspejler et omkostningsniveau, hvor der kun i begrænset omfang er samgravning med anden infrastruktur, da det vurderes, at det ved udrulning af NGAnet på Bornholm kan være vanskeligt at drage nytte af eksempelvis samgravning med andre teleselskaber eller elselskaber. Såfremt ansøger har mulighed for at samgrave med andre infrastrukturer ved etablering af NGA-nettet, vil det være naturligt at tage højde herfor i ansøgningen, da det alt andet lige vil gøre det muligt for ansøger at opnå et større dækningsområde og dermed en højere score i evalueringen. Informationsmaterialet stiller alene krav om etablering af stikledninger, i det omfang nettet etableres til skel. Idet der ved etablering af mobilnet ikke meningsfuldt kan tales om etablering til skel, vil det ikke være et krav. Det vil i informationsmaterialet blive tilføjet, at adgangen til det etablerede net, såfremt det er en mobilinfrastruktur, skal være fra et centralt placeret punkt i nettet. Det bemærkes, at kravet om størst mulig brug af eksisterende infrastruktur betyder, at ansøgere - i det omfang det er muligt og relevant - bør bruge eksisterende infrastruktur for at nedbringe omkostningerne ved udrulningen af nettet og dermed begrænse omfanget af statsstøtten. Som eksempel kan det nævnes, at en udbyder, som ønsker at etablere et fibernet, ikke har pligt til at benytte et eksisterende kobbernet, ligesom en mobiloperatør ikke har pligt til at benytte en eksisterende fiberinfrastruktur, med mindre disse net eller dele af dem er relevante for teleudbyderen Konkurrence Bornholms Regionskommune, SE og Dansk Energi opfordrer til, at det vægtes at skabe infrastrukturkonkurrence 4 på bredbåndsområdet på Bornholm. Dansk IT foreslår, at tilskuddet hellere bruges på basale elementer, som tomrør, master og backbonenet, frem for slutbrugertilslutninger. Dermed skabes der en lettelse for alle teleselskaber på en måde, så konkurrenceforholdene samtidig bevares. 3 Long Run Average Incremental Cost (LRAIC) er en priskontrolmetode, der anvendes til fastsættelse af engrospriser inden for telereguleringen, fx for aktører med markedsdominerende position. 4 Infrastrukturkonkurrence er konkurrence mellem flere forskellige net, fx konkurrence mellem to parallelle fibernet eller mellem mobilnet, kobbernet, kabel-tv-net og fibernet. Alternativet til infrastrukturkonkurrence er tjenestekonkurrence, hvor flere udbydere konkurrerer om at levere bredbånd ved at benytte den samme infrastruktur fx et kobbernet eller et fibernet.

6 6/17 Dansk Energi mener, at indsatsområdet viser et usammenhængende bredbåndsnet, som ikke fordrer en sammenhængende netudbygning for en ny operatør eller en bæredygtig forretningsplan. TDC anfører, at indsatsområdet er enkeltadresser spredt over Bornholm, hvilket gør en samlet infrastrukturudbygning besværlig og omkostningstung. Derfor forventer TDC ikke at kunne dække samtlige anførte adresser. TDC foreslår som alternativ, at slutbrugere, der opfylder visse kriterier, kan søge om tilskud til at få hel eller delvis dækning af omkostningen til etablering af højhastighedsbredbånd. SE påpeger, at konkurrencesituationen bør vægtes højt, da man ellers ender med at bruge statslige midler på at styrke en i forvejen stærkt dominerende position på det bornholmske marked. Hvis der ikke skabes konkurrence, mener SE, at det må forventes, at staten igen vil stå med underinvesteringer på Bornholm og igen vil have behov for at bruge statsstøtte på at lappe hullerne. SE og Dansk Energi finder det uforeneligt med det indre marked og EU s retningslinjer for statsstøtte til bredbånd, hvis støttemodtageren indtager en dominerende markedsposition. Strand Consult finder, at der skal etableres reel og lige konkurrence. Indsatsområdet på Bornholm er identificeret som et område, hvor der ikke er og ikke forventes at komme kommerciel udrulning af højhastighedsbredbånd indenfor tre år. Med statsstøtte vil der blive etableret et højhastighedsnet, som kan give dækning i områder, som ellers ikke kunne forvente dækning, og hvor der dermed heller ikke kan forventes grundlag for flere konkurrerende højhastighedsnet indenfor en kort årrække. Konkurrencen på det støttede net sikres via åben adgang på regulerede vilkår for de selskaber, der ønsker at benytte nettet til at udbyde højhastighedstjenester. Kravet om åben adgang sikrer, at det vil være muligt for alle udbydere at konkurrere om at levere tjenester til slutbrugerne via det støttede net. Dette krav følger af EU s statsstøtteretningslinjer af hensyn til konkurrencen. Hensynet til konkurrencen søges desuden tilgodeset gennem krav om, at støtten kun kan gives til betydelige nye investeringer, hvilket vil blive præciseret i informationsmaterialet. Det følger af EU s statsstøtteretningslinjer, som fastslår 5, at det bør sikres, at støtten gives til en ansøger, som vil foretage betydelige nye investeringer i bredbåndsnet, og som vil sikre betydelige nye muligheder i form af bl.a. højere bredbåndskapacitet. Til gengæld bør der ikke gives støtte til marginale investeringer. Retningslinjerne nævner som eksempel, at den såkaldte vectoring-teknologi kan øge et kobbernets kapacitet, men ikke nødvendigvis kræver væsentli- 5 Det følger af afsnit 50 og den tilhørende note 64 i EU-retningslinjerne.

7 7/17 ge investeringer i ny infrastruktur 6. Et krav om at kun betydelige nye investeringer i bredbåndsnet kan modtage støtte, vil medvirke til at udjævne forskellen mellem nye og eksisterende teleudbyderes mulighed for at vinde udbuddet. I udbudsmodellen er det valgt at kræve udbygning af infrastruktur frem til slutbrugerne og ikke kun etablering af bredbåndsforbindelser mellem knudepunkter i telenettet eller passiv infrastruktur, som fx tomrør. Dette krav er stillet for at sikre, at også den sidste del af udrulningen sker. I forhold til at etablere dækning i indsatsområdets spredte adresser bemærkes det, at de afsatte midler netop skal sikre, at forretningsplanen for dækning af adresserne forbedres, så størst mulig dækning kan opnås i et samspil mellem støttemidlerne og udbyderens egenfinansiering Egenfinansiering og størrelse af tilskud TDC bemærker, at hvis der blot stilles krav om egenfinansiering uden at stille krav til graden af egenfinansiering, vil kravet være uden praktisk betydning. TDC ønsker det videre oplyst, om Erhvervsstyrelsen vil forbeholde sig retten til at udmønte et mindre tilskud end 60 mio. kr. Hvis det er tilfældet, ønsker selskabet materialet suppleret med kriterier for dette. Der er lagt op til, at midlerne i Vækstplan DK skal anvendes til medfinansiering af omkostninger ved udrulning af bredbånd. Det giver teleudbyderne incitament til at dække så mange adresser med så høje hastigheder så hurtigt som muligt på baggrund af evalueringsmodellen. Egenfinansiering er også nævnt i høringsmaterialet, men der er ikke på forhånd fastlagt et minimumsniveau for denne, hvilket betyder, at det ikke er udelukket, at en udbyder kan bidrage med en meget lav egenfinansiering. Der sættes almindeligvis grænser for støtteintensiteten i bredbåndsprojekter på tværs af Europa, men der er store variationer i størrelsen heraf. I flere lande er den mindste egenfinansiering sat til 10 pct. eller mindre og i andre op til pct. Andre lande har valgt et niveau, der ligger midt imellem disse yderpunkter med en grad af egenfinansiering på omkring 30 pct. Meget lav egenfinansiering anvendes almindeligvis i meget dårligt stillede områder. I europæisk sammenhæng kan Bornholm ikke betegnes som et meget dårligt stillet område, når der sammenlignes med fx områder med ekstremt lav befolkningstæthed eller uden basal bredbåndsdækning. I forhold til støtteintensiteten vurderes det derfor, at den 6 Opgradering af en eksisterende DSLAM (fremskudte centraler) til en vectoringforberedt DSLAM vil være at betragte som en opgradering af eksisterende infrastruktur og ikke som etablering af ny infrastruktur. Derimod vil etablering af nye fremskudte punkter med DSLAM være at betragte som ny infrastruktur, fordi det bringer fiberinfrastruktur længere hen mod slutbrugerne.

8 8/17 bør ligge på et mellemniveau på europæisk plan. Kommissionen har desuden i de indledende drøftelser omkring informationsmaterialet stillet spørgsmål til støtteintensiteten. For at sikre bud med tilpas stor egenfinansiering, og for at sikre at det ikke er muligt for en udbyder at modtage midlerne uden selv at bidrage med egenfinansiering, vil det på den baggrund blive præciseret, at minimumskravet til egenfinansiering er 33 pct. Dermed vil en ansøger mindst skulle bidrage med 30 mio. kr., hvis denne ønsker at modtage det fulde beløb på 60 mio. kr. Udbyderen vil dermed vise sit engagement i projektet. Samtidig giver evalueringsmodellen incitament til at tilbyde yderligere egenfinansiering end minimumsbeløbet Offentlige myndigheder og selskaber Bornholms Regionskommune ønsker, at Erhvervsstyrelsen tager en fornyet dialog med Østkraft om vilkår for udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, og at offentlig ejede virksomheder får mulighed for at deltage i udbuddet. KL ønsker det oplyst, om partnerskaber, hvor offentligt ejede selskaber indgår, er udelukkede. Dansk Energi mener, at det kommunalt ejede Østkraft bør have mulighed for at udrulle fibernet til flest muligt husstande og virksomheder på Bornholm ligesom de andelsejede energiselskaber, uden der sker modregning i bloktilskuddet, som det fx er sket ved fjernkøling. Erhvervsstyrelsen har efter høringen været i dialog med Østkraft, som principielt har erklæret sig interesseret i at give vinderen af udbuddet adgang til deres fiberinfrastruktur og tomrør, eller at sælge infrastrukturen. Ifølge Østkraft vil forudsætningen for dette dog være, at køberen forpligtes til at give åben adgang til køberens eventuelle eksisterende fiberinfrastruktur på Bornholm, åben adgang til det støttede net, og at videre udbygning af nettet også sker med åben adgang for andre udbydere. Dialogen mellem Østkraft og Erhvervsstyrelsen er fortsat i gang med henblik på endeligt at afklare mulighederne for tredjepartsadgang eller overdragelse af infrastruktur mellem Østkraft og vinderen af udbuddet. De endelige rammer for et eventuelt salg vil skulle afklares mellem Østkraft og vinderen af udbuddet. Offentlige myndigheder eller selskaber ejet af offentlige myndigheder har ikke mulighed for at være udbydere af bredbåndstjenester uden en specifik hjemmel til dette, og en sådan findes ikke. Som eksempel kan det nævnes, at reglerne for kommunale forsyningsselskaber giver ikke mulighed for udbud af bredbåndstjenester. Offentlige myndigheder og selskaber ejet af offentlige myndigheder kan dermed heller ikke indgå i partnerskaber, der alene har til formål at udbyde bredbånd. Disse myndigheder og

9 9/17 selskaber kan dermed heller ikke ansøge om midler til etablering af sådanne net i medfør af denne støtteordning. Det er muligt at stille krav til anvendelsen af det net, der modtages støtte til, og det sker netop i den foreslåede model for tilskud. Adgangen til det støttede net vil være underlagt et krav om åben adgang i 10 år, jf. afsnit ovenfor. De fælleseuropæiske regler, som er gennemført i Danmark i teleloven, giver ikke mulighed for at pålægge andre udbydere end dominerende udbydere vilkår om fx åben adgang til hele deres net. Hvis tilskudsmodtageren i forvejen har en dominerende position på det danske marked, vil adgangen til udbyderens net i sin helhed være reguleret, inklusive den støttede del. Vilkår for adgang til eller overdragelse af Østkrafts net vil komme an på en forhandling mellem parterne, idet dette skal ske på markedsmæssige vilkår. Lempelse af modregningsreglerne er ikke en del af aftalen om Vækstplan DK. Regeringen ønsker ikke at give kommunale elselskaber som Østkraft lov til at udrulle bredbånd og at undtage for modregning i den forbindelse. Det skyldes for det første hensynet til el-kunderne på Bornholm, som ikke skal risikere at blive pålagt udgifter og komme til at betale for noget, de ikke har bedt om. For det andet vil undtagelse for modregning skabe præcedens til andre områder med betragtelige statsfinansielle konsekvenser til følge Allerede vedtagen udbygning Arbejdsgruppen for bedre internetdækning i Ypnasted-området og Dansk Energi foreslår, at bevillingen ikke anvendes på allerede vedtagne udbygninger af bredbånd, herunder specifikt udbygningerne af mobilnettet (800 MHz og 2,5 GHz). Kun ansøgere, som kan levere bredbåndsforbindelser med de krævede hastigheder i 2016 og 2020, kan komme i betragtning. Kravet til hastighed i 800 MHz er 10 Mbit/s download. Dette krav er således væsentligt mindre end kravet i ansøgningsrunden om hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload i 2016 samt 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i Slutbrugerpriser Helga Knudsen mener, at der kunne opereres med en tilslutningsafgift på fx kr., og at abonnementsprisen bør være ens for alle. TDC ønsker det præciseret, at udbyderen må opkræve en oprettelsesafgift af slutbrugeren, og at udbyderen kan kræve højere betaling for et abonnement med højere hastighed. Tilskudsmodellen indeholder en regulering af prisen for andre udbyderes adgang til det støttede net. Der vil derfor være mulighed for konkurrence

10 10/17 mellem udbyderne om at tilbyde slutbrugerne attraktive tjenester og priser, herunder i forhold til om der skal opkræves en pris for tilslutning til nettet (oprettelse) og størrelsen af denne. Det vil ligeledes være mulighed for konkurrence på abonnementer og tjenester, som leveres via det støttede net, og der vil ikke ske en særskilt regulering i udbuddet af fx abonnementspriser Ansøgningsfrist TDC finder, at ansøgningsfristen bør være mindst tre måneder, da en kort frist vil reducere kvaliteten af de afgivne tilbud. Udarbejdelse af en ansøgning om de afsatte midler forventes at være en kompleks proces. Af hensyn til, at flest mulige potentielle ansøgere kan udvikle kvalificerede projektforslag, forlænges ansøgningsfristen til tre måneder fra igangsættelse af ansøgningsrunden, selvom dette vil betyde en mindre forsinkelse af processen. 2.2 Indsatsområde Kortlægning Strand Consult og GlobalConnect ønsker, at Østkrafts tomrør skal indgå i kortlægningen på Bornholm. GlobalConnect mener, at Østkrafts fiberinfrastruktur skal kortlægges. Arbejdsgruppen for internetdækning i Ypnasted-området anfører, at bredbåndshastighederne og kapaciteten i Ypnasted-området er så ringe, at internettet ikke er et anvendeligt redskab. Alle adresser i området bør medtages. Det anføres videre, at udbuddet vedr. 2,5 GHz og 800 MHz heller ikke forventes at kunne forbedre dækningen i området. Der er heller ikke tidligere sket udbygninger i området, og derfor bør området prioriteres. I forhold til 800 MHz bemærker arbejdsgruppen, at det er muligt at nøjes med dækning for 75 pct. af husstandene, virksomhederne og sommerhusene i hvert postnummer, hvilket derfor ikke vil forbedre dækningen i området. Finn Toklum-Kofod undrer sig over, at Dørvedalsvej og Kattesletsvej ikke indgår i udbudsrunden, når der ikke er adgang til fibernet på disse adresser. I forhold til Østkrafts etablering af tomrør bemærkes det, at kortlægningen af indsatsområdet er sket på baggrund af eksisterende bredbåndsinfrastruktur og konkrete planer om etablering af bredbåndsinfrastruktur. I den forbindelse er tomrør ikke indgået i kortlægningen, fordi tomrørene ikke i sig selv giver adgang til internet.

11 11/17 Erhvervsstyrelsen har været i dialog med Østkraft, der oplyser, at selskabet ønsker at medvirke til, at der gives tredjepartsadgang til Østkrafts fiberinfrastruktur i forbindelse med den kommende ansøgningsrunde, eller at overdragelse af infrastrukturen indgår i forbindelse med ansøgningsrunden. Østkraft har videre oplyst, at de eksisterende tomrør har forskellige dimensioner, og at en stor del af rørene ikke er nedlagt sammenhængende. Endelig er en del af rørene udfyldt med Østkrafts egne elkabler, og de vil dermed ikke kunne anvendes af andre. Som det fremgår af afsnit ovenfor, har Østkraft oplyst, at forudsætningen for overdragelse vil være, at køberen forpligtes til at give åben adgang til køberens eventuelle eksisterende fiberinfrastruktur på Bornholm, åben adgang til det støttede net, og at videre udbygning af nettet også sker med åben adgang for andre udbydere. De konkrete vilkår vil skulle forhandles mellem tilskudsmodtageren og Østkraft. I forhold til dækningen med mobilbredbånd i Ypnasted-området bemærkes det, at der er stillet dækningskrav i en af 800 MHzfrekvenstilladelserne om en mobil bredbåndstjeneste med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s inden udgangen af I alt er 207 postnumre omfattet af dækningskravet, herunder alle postnumre på Bornholm. Tilladelsesindehaveren skal i dækningsområderne tilvejebringe 99,8 pct. udendørs dækning af husstande, virksomheder og sommerhuse, og samtidig sikre, at intet postnummer har dækningsgrad på under 75 pct. På baggrund af udvidelsen af indsatsområdet, som gennemgås i afsnit nedenfor, tilføjes yderligere adresser i Ypnasted i indsatsområdet. I forhold til Dørvedalsvej og Kattesletsvej kan det oplyses, at vejene indgår i indsatsområdet. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Bornholms Regionskommune har undersøgt en række adresser, som indgik i indsatsområdet under høringen, men hvor Erhvervsstyrelsen undrede sig over, at der ikke var dækning på adresserne. Undersøgelsen har vist, at udpegningen af adresser i et vist omfang kan være upræcis. Informationsmaterialet vil derfor blive suppleret med en mulighed for, at modtageren af tilskud kan anmode Erhvervsstyrelsen om at undtage adresser fra dækning, hvis det kan dokumenteres, at adressen ikke benyttes som husstand, sommerhus eller af en virksomhed. I sådanne tilfælde vil udbyderen i stedet blive pålagt at yde dækning et andet sted indenfor indsatsområdet i et omfang, der økonomisk svarer til, hvad dækning af den pågældende adresse ville have kostet Sommerhuse Bornholms Regionskommune peger på, at adgang til hurtige bredbåndsforbindelser er en forudsætning for turisme.

12 12/17 TDC anfører, at det ikke fremgår af informationsmaterialet, om sommerhuse er medtaget. Det bør begrundes, hvorfor det er fravalgt, idet turisterhvervet har fremhævet bredbåndsdækning som en betydende forudsætning for at kunne udleje sommerhuse. Arbejdsgruppen for internetdækning i Ypnasted-området peger på, at sommerhuse bør omfattes af udbuddet. Niels Krebs ønsker, at adressen Kattesletsvejen 3 indgår i indsatsområdet. Pyttegården peger på, at feriecentret, som er beliggende på adresserne Kjeldsebyvej 3 og Kjeldsebyvej 3A, ikke fremgår i listen over virksomhedsadresser. Pyttegården ønsker at bliver omfattet, da det forringer konkurrenceevnen for feriecentret væsentlig, at der ikke er adgang til høje bredbåndshastigheder. I høringsmaterialet er det forudsat, at ansøgningsrunden alene skal omfatte etablering af bredbåndsforbindelser til husstande og virksomheder. Derfor er sommerhuse herunder Kattesletsvejen 3 og Ypnasted-området - ikke medtaget. Der er i henhold til BBR sommerhuse og 285 bygninger til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) på Bornholm. Der er kun dækning i 20 pct. af sommerhuse og bygninger til ferieformål med 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload. Kjeldsebyvej 3 er med i indsatsområdet, men det er Kjeldsebyvej 3A ikke, fordi bygningen indgår i BBR registreringen i kategorien Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem e.l.). Disse bygninger anvendes ofte til erhvervsformål, fx vandrehjem, feriecentre, hvor god internetadgang er væsentlig for virksomheden. Derfor vil denne bygningskategori tilføjet til indsatsområdet. Omfattes sommerhuse af ansøgningsrunden, øges antallet af adresser, der skal dækkes fra til , hvilket øger risikoen for, at ikke alle adresser vil opnå dækning på baggrund af ansøgningsrunden. Imidlertid er turisme væsentlig for Bornholm, og god internetdækning er en forudsætning for en fortsat udvikling og anvendelse af sommerhuse m.v. på Bornholm. Det præciseres derfor, at sommerhuse og bygninger til ferieformål medtages i det indsatsområde, som er omfattet af ansøgningsrunden. Det bemærkes i den forbindelse, at listen over adresser i indsatsområdet vil blive revideret forud for ansøgningsrunden. 7 Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger.

13 13/ Prioritering af områder SE anfører, at støtten bør målrettes de særligt nødlidende områder, og dem der aldrig får adgang til højhastighedsnet på kommercielle vilkår. Hvis byområder prioriteres over enkelte, fjernliggende husstande og virksomheder, vil disse aldrig få adgang til højhastighedsbredbånd. Hensigten må være at hjælpe de steder, hvor der ikke er profitable markedsvilkår. DI ITEK foreslår, at modellen kan tilpasses, så man laver en prioriteret liste over husstande og små og mellemstore virksomheder, hvor det kommercielt er mindst attraktivt at udbygge bredbånd. TDC peger på, at udbuddet ikke løser problemet i forhold til at sikre afsides beliggende adresser adgang til rimelig bredbånd. Indsatsområdet er spredt ud over hele Bornholm, hvilket gør det dyrt og omkostningstungt at udrulle. Det kan derfor ikke forventes, at alle adresser bliver dækket. Derfor bør der foretages en anden udmøntning. Arbejdsgruppen for internetdækning i Ypnasted-området peger på, at dækningen af de områder, som har særlig dårlig dækning, bør udsondres som en yderligere kategori i forhold til afstanden til den nærmeste telefoncentral. Henrik Jespersen peger på, at det bør sikres, at det støttede projekt først og fremmest prioriterer at skaffe bredbånd til den spredte bebyggelse, der har ringest dækning. Den, der ligger i byerne, har allerede adgang til acceptable forbindelser. Helga Knudsen ønsker, at tilskuddet skal bruges i landområder, hvor der ikke er andre alternativer for fiber. Der er ikke behov for tilskud i større byområder, hvor der adgang til fibernet allerede. I høringsmaterialet er alle områder, hvor der ikke er adgang til 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload inden for de næste tre år, medtaget som indsatsområde uden prioritering af områder med særlig dårlig dækning. Det vurderes imidlertid at være væsentligt, at dækningen forbedres i de områder, som i dag har dårligst dækning. Ikke mindst i lyset af at det typisk er de dårligst dækkede områder, som ligger længst væk fra eksisterende højhastighedsforbindelser og dermed er dyrest at dække. Det kan derfor være usikkert, om de kan forventes dækket, hvis de ikke bliver prioriteret. Evalueringsmodellen vil derfor blive justeret således, at der gives dobbelt point for dækning af en prioriteret adresse i forhold til andre adresser i indsatsområdet. De prioriterede adresser vil være de husstande og virksomheder, som kun har adgang til mindre end 2 Mbit/s download. Der vil

14 14/17 være ca husstande og virksomheder, der vil blive prioriteret i denne sammenhæng. Sommerhuse vil ikke indgå i de prioriterede områder, da disse områder kan være meget omkostningsfulde at dække, idet de ofte ligger langt fra eksisterende infrastruktur. Indgår sommerhuse i de prioriterede områder vil det ske på bekostning af dækning i forhold til husstande og virksomheder. Bygninger til ferieformål vil på linje med andre bygninger til erhvervsformål indgå i de prioriterede områder, hvis de har adgang til en hastighed på mindre end 2 Mbit/s download Fastlæggelse af adresser i forbindelse med udrulning TDC anfører, at det vil afskære udbydere, som ønsker at basere deres tilbud på xdsl-teknologi 8, fra at deltage, hvis der stilles krav om, at de dækkede adresser skal angives præcist, og hvornår de er dækket i forbindelse med indgivelse af ansøgningen. Det vil gøre det umuligt at anvende xdsl-teknologi, da det først er muligt præcist at angive dækningsmulighederne lokalt, når etableringen af fremskudte centraler - kaldet DSLAM - er gennemført. Det foreslås, at projektejeren i tilbuddet alene forpligter sig til at forsyne et bestemt antal adresser i indsatsområdet med 100 Mbit/s i 2020 uden, at det præcist kan angives hvilke adresser, der bliver tale om. Et af de to evalueringskriterier i ansøgningsrunden er dækning, dvs. antallet af adresser, der vil blive dækket indenfor indsatsområdet. I forhold til dette kriterium er det nødvendigt at kende antallet af adresser, der vil blive dækket, herunder antallet af prioriterede adresser, som omtalt i afsnit 3.2.3, men ikke de præcise adresser. Det vil blive præciseret i informationsmaterialet, at en ansøger ikke skal angive de præcise adresser, der vil blive dækket. Senest med udgangen af 2015 vil tilskudsmodtageren dog skulle offentliggøre en liste over hvilke adresser i indsatsområdet, der vil modtage dækning med udgangen af Modtageren af tilskud vil endvidere skulle angive de præcise adresser, som har opnået dækning, i forbindelse med den løbende afrapportering om status for udrulningen. Det vil blive præciseret i informationsmaterialet, at angivelse af præcise adresser ikke er et krav i forhold til ansøgninger, samt at statusrapporter fra støttemodtageren vil skulle indeholde oplysninger om, hvilke adresser, der har opnået dækning Søkabler GlobalConnect peger på, at netværksforbindelserne (søkabler) til Bornholm også bør belyses i informationsmaterialet. 8 xdsl er en samlebetegnelse for forskellige transmissionsformer på kobbernet.

15 15/17 Telia vurderer, at det udgør en barriere, at der er begrænsede muligheder for at få transporteret data til og fra Bornholm. Projektet bør også omfatte etablering af et søkabel mellem København og Bornholm. TDC har til Erhvervsstyrelsen oplyst, at TDC har flere søkabler til Bornholm, som de enten ejer alene eller sammen med andre operatører. TDC Branchesalg sælger både traditionel søkabelkapacitet (faste kredsløb) og fiber. TDC har oplyst, at kapaciteten til Bornholm i søkablerne kan skaleres efter behov, og at der er rigelig kapacitet i forudseelig fremtid til øen. Kapaciteten udlejes til interesserede udbydere mod betaling på markedsvilkår, og der er løbende flere udbydere, som lejer kapacitet og videreudlejer kapacitet på forbindelsen. Søkabler indgår i den del af transportnettet, som ikke længere er omfattet af den sektorspecifikke regulering, idet der er konstateret tilstrækkelig konkurrence. Vilkårene, herunder priserne for adgang til kapaciteten, er dermed ikke reguleret af Erhvervsstyrelsen. Det følger af retningslinjerne for statsstøtte til bredbånd, at statsstøtte kun er muligt, hvor tilstrækkelige hastigheder og kapaciteter ikke er eller bliver tilgængelige. I forhold til søkabler er der efter det oplyste kapacitet og mulighed for at opnå aftale om anvendelse af denne i de eksisterende søkabler. 2.3 Kriterier for udvælgelse Evalueringsmodel TDC bemærker, at kriterierne i evalueringsmodellen ikke sikrer, at det størst mulige antal bornholmere får 100 Mbit/s bredbånd, idet kriterierne prioriterer høj hastighed til få i 2016 frem for lavere hastighed til flere i TDC anfører videre, at denne prioritering ikke opfylder den politiske målsætning om hurtigt bredbånd til flest mulige bornholmske husstande og virksomheder og udelukker i praksis andre teknologier end fibernet (FTTH). Samtidig kan anvendelsen af gennemsnitshastigheder til pointgivning betyde, at pointgivningen for hastighed bliver lavere, hvis en foreslået dækning med høje hastigheder suppleres med yderligere dækning med lavere hastigheder. TDC foreslår, at der udvikles en ny evalueringsmodel, som sikrer en ligelig vægtning af dækning og hastighed. KL anbefaler, at kriterierne for udvælgelse indeholder mulighed for at belønne tilbud, der indeholder stor båndbredde. Bornholms Regionskommune anfører, at man ikke må havne i en situation, hvor en halvdårlig løsning til mange blokerer for rentabiliteten for udrulning af nyere teknologi med højere hastighed til færre. Samtidig

16 16/17 anfører regionskommunen, at den er interesseret i at sikre bedre bredbånd til flest mulige på Bornholm hurtigst muligt. Den samlede pointscore består af point for henholdsvis dækning og hastighed. I den samlede evaluering vægtes de to kriterier ligeligt. Høringsversionen af evalueringsmodellen indeholder dog uhensigtsmæssigheder, da øget dækning med lave hastigheder reducerer pointgivningen for hastighed. Som eksempel vil dækning af 100 adresser med 100 Mbit/s tabe til dækning af adresser med 30 Mbit/s i 2016 opgraderet til 100 Mbit/s i Dette skyldes, at der i evalueringsmodellen som blev sendt i høring gives point på baggrund af en beregnet gennemsnitshastighed for hele bredbåndsporteføljen. Evalueringsmodellen vil derfor blive justeret, så der gives hastighedspoint pr. forbindelse for at sikre, at det uanset bredbåndshastighed vil have en positiv effekt at tilbyde øget dækning. Der gives fortsat maksimalt point ved en fuld dækning i 2016 med 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. For at fremme en hurtig udrulning af nettet vil modellen blive justeret, så levering af høje hastigheder tidligt i perioden vægtes højere end levering i slutningen af perioden. Pointgivningen for hastighed stiger fortsat med øget hastighed, og der gives fortsat ikke hastighedspoint for bredbåndsforbindelser, der kun lever op til minimumkravet (30/5 Mbit/s), mens der gives fuld point for hver forbindelse, der lever op til bredbåndsmålsætningen (100/30 Mbit/s). Samlet set tilsigter den justerede evalueringsmodel at give hurtigt bredbånd tidligst muligt og til flest mulige i indsatsområdet. Det vil fortsat være tilfældet, at en ansøgning, som allerede fra 2016 kan leve op til bredbåndsmålsætningen, men som i 2020 kun dækker to tredjedele af adresserne, tildeles flere point end en ansøgning, som først i 2020 lever op til bredbåndsmålsætningen, men til gengæld dækker samtlige adresser. Det bemærkes, at evalueringsmodellen også justeres, så der gives dobbelt point for dækning af husstande og virksomheder, som i dag ikke har adgang til bredbåndshastigheder på mindst 2 Mbit/s download, jf. afsnit Det ændrer ikke ved det ovenfor nævnte eksempel. 3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Høringen har været offentliggjort på Høringsportalen samt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Følgende organisationer, myndigheder og virksomheder har modtaget en orientering om høringen: ACN, Advice Digital, Advokatrådet, AF-Vejen, Altibox, Banedanmark, Barablu, Beredskabsstyrelsen, Bodata, Bolignet, Bolignetforeningen,

17 17/17 Bolignet Aarhus, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms Regionskommune, Bornholms Fibernet, Bornholms Forsyning, Brancheforeningen Digitale Medier, BredbåndNord, Cirque Bredbånd, Colt, Comflex, Companymobile, ComX Networks, Concepy, Connecta, Connect-me, Crossroads Copenhagen, CSC Danmark, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Kabel TV, Dansk Metal, Dansk Net, Danske ewire, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Net Bredbånd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DIFO, Digital Rights, DK-Hostmaster, Elro Erhverv, Ementor Danmark, Energi Fyn, EnergiMidt, Energistyrelsen, Equant Danmark, Everlove, Facilicom, FasCom, FDA, FDE, Fiber2you, Fiberby, Finansrådet, Firstcom, Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Internet Medier, Forsvarets Efterretningstjeneste, FaaborgVestAF, Galten Elværk, GE Erhverv, GEV, Global Connect, Global Crossing, GlobalTel, GVD, HEF, Hi3G Denmark, Horesta, ICOM Tele, I P Group, IBM Danmark, Net1, Info-Connect, IPVISION, IT-Branchen, ITEK, IT-Lauget, ITpolitisk Forening, ITR Data, Jay.net, KalundborgAF, Kjærgaard, KlarupAF, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Energi, Lebera Mobile Danmark, LIC, Lycamobile, Marielyst Fibernet, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, Mira Internet, Mundio, NALmedienet, NEF, Netgroup, Netteam, Nianet, NM Net, NordbyAF, Nordea, Nordic Connect, Nordit, NRGi, Parknet, Perspektiv Bredbånd, PMRbrugergruppen, Redspot, Rådet for større IT-sikkerhed, Sagitta, SEAS- NVE, Siminn, SprintLink Danmark, Stofa, SE, Sydfyns Intranet, Talk IP, TDC, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Telenor, Telia Danmark, Telia Stofa, Tellio, Telogic, TetraStar, Tre-For Bredbånd, UNI-C, Universal Telecom, Unwire, Updata Danmark, Verdo Tele, Verizon Business Danmark, Vest Net, Viptel, Waoo, ZenSystem, Østjysk Energi og Østkraft. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger: Arbejdsgruppen for bedre internetdækning i Ypnasted-området, Bornholm Regionskommune, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk IT, Dansk Metal, DI ITEK, Finansrådet, Finn Toklum-Kofod, Forenede Danske Antenneanlæg, GlobalConnect, Helga Knudsen, Henrik Jespersen, KL, Niels Krebs, Pyttegården, SE, Strand Consult, TDC og Telia. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar uden bemærkninger: Advokatrådet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.