Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1244 2008 Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006 Kim Gustavson, DHI Peter Borgen Sørensen, DMU, Århus Universitet Martine Reinhold Kildeby, DHI
Formål At kvantificere pesticiders belastning af miljø og natur i perioden 1986-2006
Belastning af miljø og natur Belastningstal for vandlevende organismer (fisk, dafnier, alger) landlevende organismer (bier, regnorme, fugle og pattedyr) Forbrug af pesticider med potentielt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber Forbruget af pesticider med risiko for udvaskning til grundvandet
Belastningstal Belastningstallet for et givet pesticid for en given organisme kombinerer det årlige forbrug (baseret på salgstal) af pesticidet med giftigheden (toksicitet) af pesticidet over for organismen Belastningstallet er ikke et mål for faktiske effekter eller for tilstanden i miljøet, men kan bruges til at vurdere generelle tendenser i udviklingen med hensyn til belastning af miljø og natur
Belastningstal - vandlevende organismer Belastningstal - Vandlevende organismer 1.8 1.6 1.4 1.2 1 0.8 Alger Dafnier Fisk BH 0.6 0.4 0.2 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Belastningstal - landlevende organismer Belastningstal - Landlevende organismer 1.6 1.4 1.2 1 0.8 Regnorme Bier Pattedyr BH 0.6 0.4 0.2 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Udviklingen i anvendelsen af pesticider med hormonforstyrrende egenskaber Kg/ha Hormonforstyrrende egenskaber - 3 års middelværdi 0,3 Total 0,25 Ukrudtsmidler 0,2 0,15 Svampemidler 0,1 Insektmidler 0,05 Vækstregulerende 0 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Årstal
Udviklingen i anvendelsen af pesticider med kræftfremkaldende egenskaber Kg/ha Kræftfremkaldende egenskaber - 3 års middelværdi 0,9 0,8 Total 0,7 0,6 Ukrudtsmidler 0,5 0,4 Svampemidler 0,3 Insektmidler 0,2 0,1 Vækstregulerende 0 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Årstal
Udviklingen i anvendelse af pesticider i relation til risikoen for udvaskning til grundvandet Kg/ha Kg/ha Kg/ha 1,4 0,8 0,16 Inklusiv Alle Alle stoffer for for GUS, GUS, mindst mellem mest mobil, vist som 33 års middelværdi Total Total Total 0,7 0,14 1,2 0,6 0,12 1,0 0,5 0,10 0,8 0,4 0,08 0,6 0,3 0,06 Chlormequat Chloride Dichlorprop-P Clopyralid Pendimethalin Bentazon Triadimenol Prosulfocarb Mechlorprop-P Atrazin Mancozeb Isoproturon Ethofumesate Glyphosate MCPA Metamitron Pendimethalin Prosulfocarb Bentazon Triadimenol Mancozeb Mechlorprop-P Atrazin Glyphosate Isoproturon Ethofumesate MCPA Metamitron Prosulfocarb Mancozeb Mechlorprop-P Atrazin Glyphosate Isoproturon Ethofumesate MCPA Metamitron 0,4 0,2 0,04 Mancozeb Glyphosate Isoproturon Ethofumesate MCPA Metamitron 0,2 0,1 0,02 0,0 0,0 0,00 1992 1992 1994 1994 1996 1996 1998 1998 2000 2000 2002 2002 2004 2004 2006 Årstal Glyphosate MCPA Metamitron
Opsamling Generelt et fald gennem halvfemserne, hvorefter udviklingen mere eller mindre stagnerer For nogle tal er der tendens til fald - for andre til stigning de seneste år Tilsvarende tendens er set for anvendelse af pesticider med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber, og for forbrug af pesticider med stor risiko for udvaskning til grundvandet
Opsamling Stigningen i behandlingshyppigheden i perioden efter 2000 er ikke tydeligt afspejlet i udviklingen i belastningstallene Dette kan skyldes, at der ved beregningen af behandlingshyppigheden ikke tages hensyn til pesticidernes giftighed over for ikke-målorganismer men kun deres dosering og forbrug Skærpede krav til godkendelse af pesticider har derimod haft betydning for miljøbelastningen
Perspektivering Belastningstallene vil fremover kunne: supplere behandlingshyppigheden med en mere videnbaseret vurdering af udviklingen i pesticiders belastning af miljøet anvendes til at identificere de pesticider, der har størst betydning for miljøbelastning kunne videreudvikles til også at medtage betydningen af beskyttelseszoner og/eller sprøjtefri randzoner