Lovændringsforslag Forslag 1: Om stillerkrav ved fremsættelse af forslag til landsmødet I 7 stk. 2 anden sætning ændres fra Endelig kan partiforeninger og enkeltmedlemmer stille forslag til landsmødet til Endelig kan partiforeninger eller 25 medlemmer stille forslag til landsmødet. Begrundelse: Forslaget stilles, fordi der de senere år har været forslag, som er fremsat af enkeltmedlemmer, og som har vist sig ikke at have opbakning på landsmødet. For at undgå, at landsmødet skal bruge tid på dem, foreslås denne ændring. Stillet af landsledelsen, som med et flertal på 19 indstiller forslaget til vedtagelse, et medlem indstiller forslaget til forkastelse. Forslag 2 om begrænsning af forslagsstilleres mulighed for at deltage i behandling af egne forslag i redaktionsudvalg I lovenes 7 stk. 2 foreslås tilføjet: Såfremt landsmødet vælger redaktionsudvalg til behandling af de stillede forslag fastsættes via forretningsordenen a) forslagsstillerne kan ikke vælges til det pågældende redaktionsudvalg eller b) forslagsstillerne kan ikke deltage i behandlingen af egne forslag. Begrundelse: Redaktionsudvalg er ikke nævnt i lovene, men er typisk indeholdt i forretningsorden for landsmødet (de seneste år under punkt 5). Vi foreslår en indskærpelse af kriterierne for valg til disse redaktionsudvalg således at habilitetskonflikter kan undgås. Disse konflikter kan undgås såfremt forslagsstillere ikke samtidig kan vælges til redaktionsudvalgene eller alternativt ikke kan deltage i behandlingen af egne forslag. Forslagsstillere og øvrige delegerede har mulighed for at præsentere forslag samt begrundelsen for forslagene inden forslag går til behandling i redaktionsudvalgene. Dermed er stillernes tilstedeværelse i redaktionsudvalget ikke nødvendig for behandling af forslaget. Tværtimod ser vi en risiko for at et redaktionsudvalg med overvægt af forslagsstillere kan have et habilitetsproblem således at disse forslag stilles bedre i behandlingen og indstillingen til landsmødet. Der kan potentielt opstå et problem med at vælge et redaktionsudvalg såfremt der er stillet mange forslag fra mange forskellige partiforeninger. Derfor åbnes der op for at forretningsordenen kan bestemme hvorvidt forslagsstillere ikke kan vælges eller blot er inhabile ved behandling af egne forslag. Stillet af SF-Rudersdal og støttet af SF-Lyngby, SF-Frederikssund og SF-Hillerød. Landsledelsen indstiller forslaget til forkastelse. Habilitetsregler giver mening, hvis der er tale om at et medlem har personlig interesse i et forslag, ikke når et medlem arbejder for et bestemt politisk standpunkt. Hvis der på landsmødet er opbakning til at en forslagsstiller bliver medlem af et redaktionsudvalg, bør der ikke lægges formelle forhindringer i vejen for det. Det skal også nævnes, at landsledelsen ofte stiller hovedforslaget, og det ville være uhensigtsmæssigt hvis landsledelsesmedlemmer var afskåret fra at deltage i behandlingen heraf. Forslag 3a: Om at landsledelsen skal bestå af formand og 18 landsmødevalgte med regional kvotering og storkredssupplering I 8 stk. 1 og stk. 4 ændres 16 til 18. I 8 stk. 3 ændres 5 til 9 til 6 til 12. 1
8 stk. 6 ændres til: Såfremt der er opstillet én eller flere kandidater fra hver region, er den kandidat fra hver region, der opnår højst stemmetal, valgt forud for andre kandidater, som måtte opnå højere stemmetal. Der tilføjes nyt stk. 7: Hvis der efter regional indkvotering er storkredse, hvorfra der var opstillet kandidater til landsledelsen, uden at nogen af disse opnåede valg i henholdt til stk. 4, 5 og 6, udvides landsledelsen med den aktuelt bosiddende kandidat fra hver storkreds, som opnåede flest stemmer ved valget. Fraflytter et ordinært landsledelsesmedlem en storkreds, hvorefter storkredsen står uden bosiddende medlem, sker der indsupplering efter samme principper. Såfremt et ordinært landsledelsesmedlem flytter til en storkreds, hvorfra der er indtrådt et medlem iht. denne bestemmelse, skal sidstnævnte udtræde af landsledelsen. Hvis forslaget vedtages konsekvensrettes følgende: Nuværende 8 stk. 7 og 8 bliver til stk. 8 og 9. I 5 stk. 3 udgår organisering af valg af storkredsens landsledelsesmedlem. I 11 stk. 1 ændres: Landsledelsen består af formanden og 16 medlemmer valgt af landsmødet til: Landsledelsen består af formanden og et antal medlemmer valgt af landsmødet jf. 8. Begrundelse: Se under 3b. Stillet af landsledelsen Forslag 3b: Om at landsledelsen skal bestå af formand, 10 landsmødevalgte og 10 storkredsvalgte medlemmer 8 stk. 1 5 ændres til: Stk. 1 Landsmødet vælger i lige år 10 medlemmer og tre suppleanter til landsledelsen. På landsmøder i ulige år kan der foretages suppleringsvalg. Stk. 2 Navne på kandidater, der ønsker at stille op til landsledelsen skal offentliggøres senest én måned før afholdelse af det landsmøde, hvor valget foretages. Storkredsvalgte landsledelsesmedlemmer kan ikke stille op som landsmødevalgt landsledelsesmedlem. Stk. 3 Landsmødets valg af landsledelsesmedlemmer sker ved skriftlig afstemning. Der skal afgives stemmer på mindst 3 og højst 7 kandidater. Stk. 4 De 10 kandidater, der får flest stemmer, er valgt, og de næste tre er suppleanter i den rækkefølge deres stemmetal angiver, jf. dog stk. 5. Stk. 5 Højst to af de landsmødevalgte landsledelsesmedlemmer (ud over formanden) kan være medlemmer af Folketinget, Europaparlamentet eller ministre. Hvis dette antal overskrides på grund af ændringer i disse landsledelsesmedlemmers status, udtræder folketingsmedlemmer/ministre med det laveste stemmetal, og suppleanterne indkaldes. Hvis et medlem, der er udtrådt af landsledelsen som følge af den maksimale kvote for folketingsmedlemmer/ministre, udtræder af Folketinget/regeringen, kan vedkommende genindtræde i landsledelsen, hvis der sker en supplering i landsledelsen som følge af et andet medlems udtræden. Et landsledelsesmedlem, der indtræder som midlertidigt folketingsmedlem, betragtes i denne sammenhæng ikke som folketingsmedlem. Stk. 6 udgår, og stk. 7 og 8 bliver stk. 6 og 7. 2
I 13 indsættes: Stk. 1 Hver storkredsorganisation vælger et landsledelsesmedlem. For hvert af disse landsledelsesmedlemmer vælges tillige mindst en suppleant. Stk. 2 De storkredsvalgte landsledelsesmedlemmer skal være valgt senest en måned før et landsmøde med ordinært valg af landsledelsesmedlemmer. Valget arrangeres af storkredsbestyrelsen enten ved urafstemning blandt storkredsens medlemmer eller på et repræsentantskabsmøde. Stk. 3 Et storkredsvalgt landsledelsesmedlem skal bo i den storkreds, hvor pågældende er valgt, og kan ikke samtidig være medlem af Folketinget, Europaparlamentet eller være minister. Et storkredsvalgt decentralt valgt landsledelsesmedlem, der indtræder som midlertidigt folketingsmedlem for en periode på op til seks måneder, betragtes i denne sammenhæng ikke som folketingsmedlem. Stk. 4 Den kandidat, der får flest stemmer, er valgt. Den kandidat, der får næst flest stemmer, er førstesuppleant. En storkreds kan dog beslutte, at en kandidat skal have opnået en vis andel af stemmerne for at blive valgt ved første afstemning. Er der kun foreslået en kandidat, er den pågældende valgt uden afstemning. I sådanne tilfælde kan storkredsbestyrelsen foretage valg af suppleant(er). Stk. 5 Hvis et decentralt valgt landsledelsesmedlem udtræder af landsledelsen, skal der foretages nyvalg. Suppleanten kan dog indtræde, uden at der foretages nyvalg, såfremt det støttes af 2/3 af medlemmerne af storkredsbestyrelsen. Hvis forslaget vedtages konsekvensrettes følgende: I 11 stk. 1 ændres fra: Landsledelsen består af formanden og 16 medlemmer valgt af landsmødet til: Landsledelsen består af formanden, 10 medlemmer valgt af landsmødet jf. 8 og 10 medlemmer valgt i storkredsene jf. 13. Begrundelse: Landsledelsen præsenterer to forskellige modeller for hvordan landsledelsen sammensættes (forslag 3a og 3b). Fælles for begge modeller er, at de sigter på at landsledelsens struktur er langtidsholdbar og kan fungere i alle politiske scenarier. Begge modeller lægger derfor op til et medlemsantal mindre end de 27 medlemmer, som Landsledelsen består af i dag. Modellerne indeholder regler, som sikrer bred geografisk repræsentation og modellerne ligestiller alle Landsledelsesmedlemmer i opgaver og ansvar. Samtidig fremgår det af lovene, at landsledelsen skal mødes mindst 10 gange årligt, hvilket er vigtigt af hensyn til den hastighed politik foregår i og for at Landsledelsen kan agere strategisk ledelse. I modellen i 3a lægges op til at landsledelsen skal består af formand og 18 landsmødevalgte med regionskvote og storkredssupplering. Sidstnævnte vil typisk betyde at der indtræder 1 til 2 medlemmer ekstra, dvs. 20 til 21 medlemmer i alt, og alle storkredse vil være repræsenteret. I og med at alle (bortset fra formanden) er landsmødevalgte, er det tydeligt at landsledelsen står til ansvar over for landsmødet. Modellen ligner således den, som gjaldt før landsmødet i 2016, dog med mindst 2 ekstra landsledelsesmedlemmer I modellen i 3b lægges op til at landsledelsen består af formand, 10 landsmødevalgte og 10 storkredsvalgte. Her ender størrelsen på 21 medlemmer og også her vil alle storkredse være repræsenteret og storkredsene organiserer selv valget af de storkredsvalgte. Modellen ligner den nuværende, dog med mindst 6 færre landsmødevalgte landsledelsesmedlemmer. Hvis denne model vælges reduceres det antal MF/MEP ere, der kan vælges, da de ellers kunne udgøre en meget stor andel af de landsmødevalgte. Stillet af landsledelsen 3
Et flertal i landsledelsen på 10 medlemmer anbefaler model 3b, mens et mindretal på 4 medlemmer anbefaler model 3a. Endelig anbefaler et andet mindretal på 6 medlemmer ingen af de to modeller, idet man foretrækker den eksisterende ordning. Forslag 4: Kontaktrådet ændres til Dialogforum 10 ændres til: Stk. 1 Dialogforum mødes mindst to gange årligt. Dialogforum har til formål at sikre høring og dialog om nye tiltag og skabe rum for erfaringsudveksling. Landsledelsen er forpligtet til at inddrage dialogforum i større beslutninger om politiske og kampagnemæssige tiltag. Stk. 2 Dialogforum består af partiforeningsformænd, storkredsformænd, regionsformænd (eller en anden repræsentant valgt af hhv. partiforening/storkreds/region), landsledelsesmedlemmer, folketingsmedlemmer, europaparlamentsmedlemmer, ministre, borgmestre, SF s medlemmer af KL s bestyrelse, SF s medlemmer af Danske Regioners bestyrelse, tre repræsentanter valgt af Fagligt Landsudvalg, tre repræsentanter valgt af Kommunalpolitisk Landsudvalg samt tre repræsentanter valgt af SFU. Landsledelsen kan invitere flere deltagere. Stk. 3 Landsledelsen er ansvarlig for at der udsendes dagsorden for dialogforum med mindst en måneds varsel. Såvel partiforeninger som andre deltagere i dialogforum kan bede om at få sager drøftet. Begrundelse: Forslaget ændrer navnet på Kontaktrådet til Dialogforum, mødernes formål præciseres, herunder at der skal skabes rum for erfaringsudveksling, og det lovfæstes, at dagsorden skal udsendes med mindst én måneds varsel. Landsledelsen ønsker inden for rammen af dette forslag at arbejde videre med formen og hvordan politikudvikling og politiske events kan tænkes sammen med dialogforum. Forslag 5: Om præcisering af landsledelsens opgave I 11 stk. 1 indsættes i første sætning efter landsmødet : og står til ansvar over for landsmødet. I 11 stk. 3 ændres de to første pinde til: fastlægge strategi og hovedlinjerne i partiets politik, lægge overordnede rammer for partiets organisatoriske virke samt indfri den gældende arbejdsplan, Begrundelse: Det præciseres at landsledelsen står til ansvar over for landsmødet. Desuden tilføjes forpligtelse til at fastlægge strategi og indfri den af landsmødet vedtagne arbejdsplan. Stillet af landsledelsen, der indstiller forslaget til vedtagelse. Forslag 6: Om samarbejdsaftale mellem landsledelsesmedlemmer og storkredsbestyrelse 11 stk. 7 ændres til: Alle medlemmer af landsledelsen er forpligtet til at fungere som bindeled mellem storkredsorganisation og landsorganisation. Den konkrete samarbejdsmodel mellem storkredsbestyrelse og landsledelsesmedlemmer fastlægges i en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen skal sikre, at der mellem landsledelsesmedlem og storkredsbestyrelse skabes en konkret forventningsafstemning og 4
samarbejdsmodel for kommunikation mellem det enkelte landsledelsesmedlem og storkredsens partiforeninger. Begrundelse: Landledelsesmedlemmer og storkredsbestyrelser har et fælles ansvar for at binde organisationen sammen. Med forslaget om en samarbejdsaftale foreslås konkret forventningsafstemning herom. Forslag 7: Om præcisering af udvalgenes ansvar for politikudvikling og inddragelse af netværk 17 ændres til: Landsledelsen nedsætter et økonomiudvalg. Herudover kan landsledelsen nedsætte faste partiudvalg til at beskæftige sig med udvikling af afgrænsede områder af partiets politik. Landsledelsen kan i et kommissorium fastlægge det enkelte udvalgs arbejdsopgaver. Udvalgene skal inddrage relevante netværk i partiet i deres arbejde. Inden valg af udvalgene skal der indhentes kandidatforslag fra partiforeninger og storkredse. Begrundelse: Ændringen tydeliggør udvalgenes rolle i at udvikle SF s politik og lovfæster udvalgenes forpligtelse til at inddrage relevante netværk. Forslag 8: Om at lovændringer vedr. landsledelsens sammensætning mv. først træder i kraft ved det næste valg I 45 indsættes følgende som stk. 2: Ændringer i disse love kan vedtages af landsmødet jf. 7 stk. 2. Ændringer træder i kraft ved afslutningen af det landsmøde, hvor de vedtages. Lovændringer vedr. landsledelsens sammensætning og andre personvalg kan dog tidligst træde i kraft fra det næste valg til de pågældende poster. Begrundelse: Det kan skabe usikkerhed, når der vedtages ændringer om landsledelsens sammensætning samtidig med at der foregår valg som det skete på landsmødet i 2016. Derfor foreslås, at sådanne ændringer først træder i kraft ved det følgende valg. Stillet af landsledelsen, som med et flertal på 17 medlemmer indstiller forslaget til vedtagelse. Et medlem indstiller forslaget til forkastelse, og to medlemmer undlod at stemme. 5