HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

Relaterede dokumenter
Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Parasitter og sygdomme i fisk

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) / FAX (+299)

Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

KYSTFISK I. Kortlægning af de kystnære fiskebestandes udvikling på basis af fiskernes egne observationer i perioden fra 1980 erne til 2013

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel. Karina Nattestad Nolsøe

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr Af Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann

Skoletjenesten på Fjord&Bælt

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Vi fiskede fra Vorupør...

MARINT AFFALD PLASTIK FACTS KÆRE SEJLER! PLASTIK. - Hver 3. sild i Storebælt har plastik i maven. - 39% af torsk i Nordsøen har plastik i maven

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Genetik hos fisk i Grønland

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Institut for Akvatiske Ressourcer

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

Populations(bestands) dynamik

Finn Danielsen, dr. scient. Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Endelave Havbrug. 26. januar

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?

Transkript:

TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-, ruse-, bundgarns- og krogfiskere klager over sæler der ødelægger deres fangst Nogle fiskere mener at sælerne spreder fiskene så de ikke koncentrerer sig på fiskepladserne tigende parasitbelastning i torsk i Østersøen Glæde over genindvandring af gråsæler efter succesfuld forvaltning tigende sælturisme 1

4.500 ælpopulationer omkring Danmark To arter! Gråsæler Nordsøen Ca. 100.000 pættet sæl 2.500 1.500 Gråsæler Østersøen Ca. 40.000 PROBLEMET OMFANG =pættet sæl G=Gråsæl /G /G DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann /G /G G (Figur modificeret til dette foredrag) /G kadernes kvantitative og økonomiske omfang er ikke systematisk kortlagt 1) meget stor variation i fiskernes egne estimater af skader på redskaber og fangst 2) store geografiske forskelle 3) Ingen detaljer omkring parasitternes geografiske betydning for fiskenes kondition og det økonomiske tab 2

LØNING PARAITTER Naturlig del af havmiljøet hvor der er torsk, krebsdyr og gråsæler (andre havpattedyr) kræver at en af de tre værter forsvinder LØNING BETAL FOR ÆLKADER Kompensere fiskerne for de skader sælerne forvolder I verige har man valgt denne løsning uden at det ser ud til at gøre fiskerne tilfredse. Giver det mening? 3

LØNING KRÆM ÆLERNE VÆK kræmme sælerne væk fra redskaber med lyde eller strøm Muligt med lyd, men dyrt (50.000 kr) og med mange bivirkninger LØNING - TOP GARNFIKERIET Kunne erstattes med andre sælsikre redskaber i de områder hvor skaderne er for store (f.eks. trawl, bure, sikrede ruser og bundgarn) Garn står uden at skade bunden Billigt og CO2 venligt sammenlignet med trawl Men garn bifanger både marsvin, sæler og fugle 4

LØNING KYDE PROBLEMÆLER Har til en vis grad vist sig at virke i verige og Finland nye problemsæler (gråsæler) efter dage/uger Finsk undersøgelse viser at det mest er unge gråsæl-hanner i dårligere stand der bifanges i ruser, større hanner i laksefælderne og store hanner der skydes omkring redskaberne hovedsagelig hannerne er et problem! Bifangne sæler er døde (2200-2400 gråsæler i verige, Estland og Finland) og på den måde mindskes problemet til dels af sig selv? Etisk acceptabelt? De kloge sæler bifanges ikke og ses sjældent ved garn i åbent vand, hvilket gør dem svære at skyde LØNING MINDKE POPULATIONERNE Er gjort før med succes under kydepræmieordningen 1889-1927 (37.000 dusører over 37 år). Indtil 1940-60erne var der stadig fuldtids sæljægere der hver skød 25-50 sæler/år i Danmark En sæl svarede tidligere til værdien af 14 dages lønarbejde, i dag er en sæl værdiløs pga. forurening i kødet og handelsforbud i EU med sælskind (undtagen for oprindelige folkeslag) I verige og Finland gives kvoter på næsten 2000 gråsæler, men kun ca. 400 nedlægges da det er svært at skyde en sæl og motivationen er lille. Mest effektivt at fjerne ungerne på liggepladserne Jagt vil gøre sælerne mere sky og derved mindske den rekreative værdi og muligvis gå på kompromis med den ugunstige status gråsæler har i DK i dag 5

HAR VI EN TABIL ITUATION? tagnation i tre ud af fire spættet sæl populationer - tyder på at arten er ved at nå et stabilt niveau - tilbagevendende epidemier hos spættet sæl må forventes Antallet af besøgende gråsæler fra Øst og Vest vil formentlig stige ligesom den lille ynglebestand (ca. 5 unger/år) vil vokse hvis den får ro til det Forvaltning af gråsæler kræver internationalt samarbejde HVILKE FORHOLD ER VIGTIGE AT BELYE TIL EN MÅLRETTET INDAT? ælsikre redskaber skal videreudvikles Præcist overblik over geografi og økonomi for sælskader så indsatsen kan målrettes Er det spættet sæl eller gråsæl der går i fiskeredskaberne, hvad spiser de og hvor opholder sælerne sig i forhold til fiskeriet? Hvad er det tålelige kompromis? - skal økonomien bestemme? - skal man jage sæler og hvor mange sæler vil vi have? - er vi indstillet på sky sæler pga. jagt? - kan vi acceptere at garnfiskeriet forsvinder? 6