De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning kræver nytænkning, klare rammevilkår og nye partnerskaber, mener DAKOFA. Af Pauli Andersen Vigtige metaller til industriformål, fosfor til afgrøderne og fødevareindustrien, kulstof til fremstilling af kemikalier og farvestoffer. Det er blot en del af vareudbuddet i en ny industri, der skal udvinde sine produkter af de dyrebare men knappe ressourcer, som i dag i vid udstrækning brændes eller deponeres sammen med de kasserede produkter, de er en del af. Knaphed på ressourcer som fosfor, kritiske metaller og ikke fossilt kulstof får priserne på jomfruelige ressourcer til at stige. Det øger i sig selv incitamentet til at drive flest mulige ressourcer ud af affaldet. Miljøminister Ida Auken (SF) har sendt hvid røg ud af ministeriets skorsten som et klart signal om den fagre ny købmandsforretning, der skal baseres på minedrift i danskernes affald. Hun har fjernet ordet affald fra titlen på det affaldspolitiske udspil, hun er på vej med. Ved at kalde sit initiativ for en National Ressourcestrategi markerer hun et paradigmeskift i synet på affald. For fremtiden skal de offentlige og private aktører vænne sig til at tænke i ressourcer, når de hører ordet affald. Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. Udspillet, der ventes at være rettet mod især organisk affald, bygge- og anlægsaffald, elektronikaffald og tørre fraktioner som papir, plast og metal, får umiddelbart medspil i Dansk Kompetencecenter For Affald, DAKOFA, der omfatter en lang række offentlige og private aktører på affaldsområdet. Direktør i DAKOFA, Ole Morten Petersen ser udspillet som et enestående afsæt for, at affaldssektoren kommer til at bidrage til grøn vækst i Danmark Intentionen bag ressourcestrategien er, at vi skal til at anskue affald som værende ressourcer, og dermed noget der ikke bare skal væk men derimod indgå i nye kredsløb. Der er naturligvis fortsat behov for forbrændings- og deponeringsanlæg, men baggrunden for ressourcestrategien er konstateringen af, at der på flere områder er knaphed på de ressourcer, som traditionelt er blevet benyttet til produktion af alle de materielle goder, vi i dag betragter som en naturlig del af et velfærdssamfund. Men hvis vores børn og børnebørn også skal have mulighed for at opleve en flig af velfærdens goder, er det nødvendigt, at vi allerede nu kickstarter processen, siger Ole Morten Petersen. Udsigten til at affaldssektoren i stigende grad skal bevæge sig ind på markedet for genanvendelige ressourcer har allerede sat gang i de indledende manøvrer. DAKOFA afholdt sidste år en Ressource-camp i samarbejde med Kommunernes Landsforening og nogle af de de tungeste aktører indenfor dansk erhvervsliv, Dansk Industri, Dansk Byggeri samt Landbrug og Fødevarer.
Resultatet af sessionen var et omfattende idekatalog med en vision for 2050 samt mål for 2024 og delmål for 2018 indenfor de hovedindsatsområder, Miljøstyrelsen havde udpeget. Kataloget blev sendt til miljøministeren. Og beskeden fra det bredt sammensatte forum af affalds- og erhvervsfolk var helt overordnet, at de politiske rammer om den ny kurs på affaldsområdet helst allerede i 2013 bliver meldt klart ud. Mens visionen fra såvel affaldssektoren som regeringen er kursskiftet fra affaldshåndtering til ressourceforretning, bliver den konkrete implementering af skiftet en ny og stor udfordring for aktørerne. En af de vigtigste udfordringer er spørgsmålet om, hvordan der kan skabes et marked for afsætning af de fraktioner, der kan udsorteres fra affaldet. Ole Morten Petersen, DAKOFA peger på, at de offentlige og private aktører på affaldsområdet i fællesskab bør igangsætte nogle partnerskaber eller samarbejder med henblik på at sikre at både udbuddet og kvaliteten af varerne, - ressourcerne i affaldet - tilfredsstiller de produktionsbrancher, som har mulighed for at benytte de sekundære råvarer ved produktion af nye produkter. Der skal således etableres nogle samarbejder mellem sektorerne, så vi får elimineret det missing link, som eksisterer mellem affaldsbranchen og produktionssektoren, siger Ole Morten Petersen. Vejen mod en mere udbredt anvendelse af de sekundære råvarer fra affaldet bliver allerede i nogen grad banet af markedskræfterne. Flere store virksomheder tænker i de baner alene af kommercielle årsager. Den svenske møbelproducent, IKEA er et eksempel. IKEA arbejder for at reducere mængden af affald i produktionen. Affald fra én produktionsproces anvendes så vidt muligt i fremstillingen af andre produkter. IKEA genbruger store mængder materialer som f.eks. pap, papir, plast, træ, metal og glas, hvorved man i høj grad undgår at skulle anvende nye ressourcer i produktionen. Men selvom markedet i sig selv vil presse øget anvendelse af ressourcer fra affaldet igennem, er der ifølge DAKOFA brug for al den innovation, nye partnerskaber kan drive frem i forsøget på at geare sektoren til de nye tider. Forskere som seniorforsker i innovationssystemer Mads Borup DTU og professor på Roskilde Universitet, Jacob Torfing er enige om, at de bedste landvindinger skabes i samspil mellem en lang række aktører. Ofte tænkes der for meget in house. Vi har da selv ideerne, lyder ræsonnementet. Men det holder ikke. Den bedste innovation er den, der er drevet af samarbejde, sagde eksempelvis Jacob Torfing på et møde i DAKOFAs tekniske råd for nylig. Direktør i DAKOFA, Ole Morten Petersen peger af samme grund på partnerskaber som et af DAKOFAs vigtigste fokuspunkter i 2013.
Vi betragter os selv og branchen for at være i en fase, hvor vi står over for nogle vigtige valg med henblik på at få sat handling bag målsætningerne om grøn vækst og nye partnerskaber, så vi kan generobre den globale førertrøje, hvad angår nytænkning og effektivitet i affalds- og ressourcesektoren. Det medfører, at DAKOFA via konferencer, Teknisk Råd, bestyrelsen og diverse andre fora vil forsøge at skabe de nødvendige kompetencer og et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for, at vi kan sikre en udvikling til gavn for såvel miljøet som den økonomiske vækst, siger Ole Morten Petersen.