vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt"

Transkript

1 vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt

2 indhold forord 3 miljøstyrelsens opgaver 4 en organisation i udvikling 6 pejlemærker for fremtiden 8 erhvervsudvikling 10 miljøteknologi 12 kemikalier 14 pesticider og genteknologi 16 internationale miljøkonventioner 18 jord og affald 20 miljøindsatsen på tværs 22 organisation og værdigrundlag 24 miljøstyrelsen på nettet 26

3 miljøstyrelsen stiller skarpt på miljøet VI ARBEJDER FOR MILJØET mindre affald og mere ren luft. færre farlige kemikalier og flere grønne virksomheder. viften af miljøopgaver er bred, men vores fokus er skarpt. Mennesker, miljø og natur er den røde tråd i Miljøstyrelsens arbejde. Vi arbejder for at beskytte miljøet bedst muligt og gøre en forskel for både mennesker og natur. Så børnefamilier kan købe shampoo og legetøj uden at frygte farlig kemi. Så virksomheder vælger miljøvenlige teknologier. Og så vi kan køre på arbejde eller til skole, uden at luftforurening og støj spolerer turen. Vejen til et sundt miljø går via åbenhed og dialog, for vi tror nemlig på, at de bedste beslutninger og miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle, der har aktier i et godt miljø. Erfaringsudveksling med både forbrugere og erhvervsliv er derfor central for os, hvis den grønne bølge skal gennemstrømme hele samfundet. Det betyder, at vi lytter til omverdenen, og at vi sikrer borgere nem og hurtig adgang til opdateret viden om miljø, hvad enten det gælder kemikalier, forurening eller genteknologi. Med grønne tips, gode miljøråd og kontrolkampagner gør vi det lidt lettere at styre uden om farlig og unødvendig kemi, og vi gør det muligt for den enkelte at tage ansvar og give miljøet en hånd til glæde for både den enkeltes sundhed og vores fælles miljø. Men landbrug og erhvervsliv har også et stort ansvar for natur og miljø, fordi deres aktiviteter fylder i miljøregnskabet. Derfor er det vores mål, at virksomhederne også ser os som en attraktiv samarbejdspartner, der stiller vores viden til rådighed og lytter til omverdenen, når vi arbejder på enklere og mere effektive miljøregler. Derudover støtter vi grøn teknologi eksempelvis med eksportløsninger, så Danmark fortsat er langt fremme globalt med grønne produkter. Ligesom vi indgår partnerskaber med både offentlige og private virksomheder, hvor vi samarbejder om grønne indkøb af alt fra computere til kuglepenne til gavn for både bundlinje og miljø. Dermed er vi dog ikke i mål. For der er stadig masser af udfordringer at tage fat på eksempelvis når vi taler kemikalier, affaldshåndtering og luftkvalitet. Ja, viften af opgaver er bred, men vores fokus er skarpt: Vi arbejder for miljøet. I denne pjece fortæller vi lidt om, hvordan vi gør det. Lars Hindkjær Direktør

4 miljøstyrelsen er som grundlag for regeringsarbejdet med til at fastlægge mål og udarbejde strategier og handlingsplaner. det kan være strategier om affald, miljøfaktorer og sundhed eller handlingsplaner om kemikalier og miljøteknologi. det sker i tæt samarbejde med både eu, andre ministerier, regioner og kommuner. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 miljøstyrelsens opgaver 4 Miljøstyrelsen forbereder beslutninger for miljøministeren og fører de politiske beslutninger ud i livet for regeringen og Folketinget. Hvert år håndterer vi ca meget forskellige ministersager. Det kan være alt fra udkast til lovforslag om forurenet jord, svar på spørgsmål fra en borger om allergifremkaldende stoffer eller røg fra naboens brændeovn til forslag om nye politiske initiativer på affaldsområdet. i dialog med forbrugerne og erhvervslivet Væsentlige dele af Miljøstyrelsens aktiviteter retter sig mod dansk erhvervsliv. Det gælder virksomheder, landbrug, rådgivnings- og konsulentvirksomheder og erhvervslivets organisationer. Rammevilkårene for danske virksomheder præges i stigende grad af det globale marked, og miljø er et konkurrenceparameter på linje med andre faktorer. Tidlig dialog om beslutninger i EU og andre internationale fora er vigtig for at sikre miljømæssige fremskridt. For at sikre ny viden til forbrugerne om miljø, sundhed og forbrug arbejder vi målrettet på at tilvejebringe den nyeste viden og knowhow på det pågældende område. Vi vil sikre, at danskere til enhver tid har nem og hurtig adgang til denne viden. Det kan være om nye regler på miljøområdet, ny viden om produkter, risikokommunikation, kampagner og gode råd om, hvordan man som borger kan tage personligt ansvar og agere ansvarligt i hverdagen. regler nationalt og internationalt Miljøstyrelsen administrerer en række love, bekendtgørelser og EU-retsakter, som bl.a. handler om miljøbeskyttelse, kemiske stoffer og produkter, affaldshåndtering og forurenet jord. Ca. halvdelen af de nye regler har baggrund i EU-direktiver. Juridisk kvalitet og retssikkerhed er sammen med enkelhed og overskuelighed nøgleord i Miljøstyrelsens regelarbejde. Miljøstyrelsen godkender fx pesticider, før de må markedsføres i Danmark, og afgør her ca. 200 sager om året. Vi står også for at godkende import og eksport af affald, hvor vi modtager ca. 450 sager om året. Endelig har Miljøstyrelsen tilsyns- og kontrolfunktioner. Fx kontrollerer styrelsens Kemikalieinspektion, at regler om kemiske stoffer i kosmetik, legetøj og andre produkter overholdes. viden om miljøet Faglig indsigt og opdateret miljøviden er nødvendig for, at vi kan løse vores opgaver optimalt. Derfor indsamler Miljøstyrelsen viden og data om miljøpåvirkninger og følger udviklingen i miljøtilstanden. Vi gennemfører projekter, og vi udvikler og driver godt 60 miljødatabaser. Vi dokumenterer miljøinitiativers økonomiske konsekvenser for samfundet ved hjælp af miljøøkonomiske analyser. Den nye viden formidles gennem bl.a. vejledninger og publikationer, en omfattende hjemmeside med relevant og aktuel information fra styrelsen samt et aktivt pressearbejde.

5 VI ARBEJDER FOR MILJØET de vigtigste love på miljøstyrelsens område Miljøbeskyttelsesloven er den centrale lov om forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Den indeholder bl.a. regler om godkendelse af forurenende virksomhed, om beskyttelse af jord, affald samt genanvendelse og renere teknologi. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug indeholder regler om en miljøgodkendelsesordning for husdyrbrug. Jordforureningsloven handler om at forebygge, fjerne og begrænse jordforurening og om at forhindre og forebygge skadelige virkninger fra jordforurening på grundvand, miljø og menneskers sundhed. Lov om kemiske stoffer og produkter indeholder regler om bl.a. anmeldelse, klassificering, emballering, mærkning, opbevaring, anvendelse og godkendelse af kemiske stoffer og produkter. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger indeholder regler for offentlighedens adgang til miljøoplysninger og om behandlingen af sager om aktindsigt i miljøoplysninger. Lov om miljø og genteknologi indeholder regler om godkendelser og brug af genetisk modificerede organismer (GMO er).

6 VI ARBEJDER FOR MILJØET åben dialog Kommunikation er en integreret del af alt arbejde i Miljøstyrelsen. Både når vi rådgiver regeringen, når vi udarbejder forslag til regler og indsatser og internt i vores daglige arbejde. Formidling og dialog er et helt centralt tema for Miljøstyrelsen, som er en af de offentlige institutioner i Danmark, der er mest omtalt i medierne. Vores kommunikationsindsats skal understøtte Miljøstyrelsens arbejde med beskyttelse af mennesker, miljø og natur. Det sker ved, at vi aktivt sætter miljøet på dagsordenen og sikrer, at borgere, miljøprofessionelle og andre interesserede har nem og hurtig adgang til informationer om miljørigtig adfærd, regler, ny viden og miljøets tilstand. Vi lytter, er åbne og sikrer kanaler, så alle kan deltage i debatten, tage stilling til miljøpolitiske spørgsmål og tage et grønt ansvar for deres levevis, så vi i fællesskab sikrer et godt miljø.

7 god service, konstruktiv og åben dialog, robuste kompetencer og klar kommunikation. miljøstyrelsen skal konstant være på omgangshøjde med skiftende forventninger og krav fra omverdenen. derfor udvikler organisationen sig løbende. en organisation i udvikling VI ARBEJDER FOR MILJØET Kernen i Miljøstyrelsens arbejde er den miljøfaglige ekspertise, og gode resultater forudsætter løbende udvikling af organisationen samt klare strategier for kompetenceudvikling og dialogen med omverdenen. vi udvikler vores service og dialog Miljøstyrelsen har dagligt tæt kontakt til en række samarbejdspartnere, da vores beslutninger ofte har afgørende betydning for deres hverdag. Det gælder fx virksomheder, der søger en tilladelse, eller borgere, der søger information om fx kemikalier i forbrugerprodukter. Løbende udvikling af Miljø-styrelsens service er derfor helt central, så vores brugere fx kan se på vores hjemmeside, hvad de kan forvente af os i forhold til sagsbehandlingstider, svartid på s mv. I Miljøstyrelsen arbejder vi målrettet på at udvikle vores samarbejdsformer og på at sikre en konstruktiv og åben dialog med vores omverden. Når vi inddrager vores samarbejdspartnere og skaber debat, udvikler vi bedre miljøløsninger, der virker. miljøbevidste arbejdsgange Miljøstyrelsen bekymrer sig ikke kun om andres miljøbelastning. Vi tager også vores egen medicin. Derfor er Miljøstyrelsen EMAS-registreret. EMAS står for Eco-Management and Audit Scheme. Det indebærer, at vi arbejder systematisk med at mindske miljøbelastningen ved vores aktiviteter. Det gælder både den direkte miljøpåvirkning ved indkøb, el, vand, varme, papir, rejser og affald og den indirekte påvirkning af miljøet, som styrelsen udøver gennem sin virksomhed som myndighed, fx når vi udarbejder lovforslag, bekendtgørelser, politiske oplæg og afgørelser. vi udvikler vores kompetencer Vores mål er at skabe strategisk kompetencevækst i Miljøstyrelsen. Gennem en kompetencestrategi sikrer vi, at der er sammenhæng mellem styrelsens mål, opgaver og kompetencer både på kort og langt sigt. Medarbejdernes kompetencer og udviklingsbehov drøftes ved årlige udviklingssamtaler. Både de faglige og de personlige kompetencer skal udvikles, så vi er rustet til at løse både aktuelle og fremtidige opgaver. Vi udvikler vores kompetencer gennem læring på jobbet, coaching og sparring. Og vi gør det gennem efteruddannelse for den enkelte og fælles initiativer, der er skræddersyet til Miljøstyrelsens behov. Vi arbejder også systematisk med at sikre arbejdsglæde og trivsel. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv skal håndteres fornuftigt, så kombinationen af arbejdsmæssig fleksibilitet, faglige udfordringer og en høj grad af selvledelse bliver et plus og ikke skaber stress.

8 miljøstyrelsen skal hele tiden være rustet til at møde de udfordringer, som fremtiden bringer på miljøområdet. derfor opstiller vi hvert år faglige sigtelinjer for de kommende 3-5 års arbejde, så vi kan navigere bedst muligt i en omskiftelig verden. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 pejlemærker for fremtidens miljøpolitik 8 Globaliseringen og den teknologiske udvikling er nogle af de væsentlige faktorer, som allerede i dag påvirker miljøpolitikken og dermed de opgaver, som Miljøstyrelsen løser på regeringens og Folketingets vegne. Den udvikling vil tage til i de kommende år. Formålet med de faglige sigtelinjer er at udstikke en overordnet, strategisk kurs for styrelsens arbejde og opstille vigtige pejlemærker, så styrelsen er rustet til de faglige krav, som fremtiden stiller. Blandt andet er det vigtigt, at styrelsen løbende er i stand til at rekruttere medarbejdere med de kompetencer, som fremtiden kræver. fortsat internationalt fokus Den internationale dimension er allerede i dag dominerende i Miljøstyrelsens arbejde. EU-samarbejdet tegner sig for en væsentlig del af dansk miljøpolitik og miljøregulering, ligesom der foregår en del nordisk samarbejde. Spredning af kemikalier og farligt affald kan fx kun løses effektivt i et internationalt samarbejde og bedst på globalt plan. Spørgsmålet om kemiske stoffers effekter på miljø og sundhed er et andet felt, der fortsat vil blive arbejdet meget med internationalt i de kommende år. Rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland giver det internationale samarbejde en særlig dimension. Forureningen af Arktis er ofte en indikator for globale forureninger. Danmarks miljøstøtte til Arktis er på godt 30 millioner kroner årligt. Ordningen finansierer en stor del af Rigsfællesskabets arktiske miljøovervågning og bidrager til at opfylde vores forpligtelser i det arktiske miljøsamarbejde i Arktisk Råd. Fokus i indsatsen er på miljø og sundhed, biodiversitet, bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og lokale miljøforhold. Den stigende betydning af internationalt samarbejde betyder, at Miljøstyrelsen på Danmarks vegne skal påvirke de vigtigste internationale beslutninger på et tidligt tidspunkt. Vi skal finde de bedste måder at implementere EU-reglerne på, så de tager højde for Danmarks situation, og vi skal sikre et godt miljø med færrest mulige administrative byrder for erhvervslivet og borgerne. Samtidig skal vi sørge for, at indsatsområderne understøtter hinanden nationalt og internationalt. miljøteknologi & innovation vigtige pejlemærker Vi står over for en række miljøudfordringer som fx klimaændringer, tab af biodiversitet, mangel på rent drikkevand udfordringer, som skærpes i takt med befolkningstilvæksten og stor økonomisk vækst i lande som Indien og Kina. En øget satsning på udvikling af miljøeffektive teknologier bidrager til, at den økonomiske vækst sker uden en tilsvarende forværring af miljøet. Samtidig kan en øget eksport af dansk miljø- og energiteknologi være med til at brande Danmark som et miljøvenligt og innovativt land. vejen frem Det er regeringens politik, at miljøpolitikken skal være prioriteret, effektiv og målrettet, og fordele og ulemper ved de enkelte indsatser skal så vidt muligt opgøres systematisk. Blandt andet skal Miljøstyrelsen i endnu højere grad beskrive i kroner og øre, hvad miljøindsatsen betyder. En styrket anvendelse af miljøøkonomiske redskaber er vejen frem her. Der kommer også større fokus på forenkling, retssikkerhed og overskuelighed i lovgivningen. Regler og love skal være lette at forstå og enkle at følge for fx virksomhederne, så erhvervslivet ikke bliver pålagt unødige administrative byrder. Endelig er arbejdet med de små men vigtige valg, som vi borgere foretager i hverdagen, et vigtigt omdrejningspunkt for fremtidens miljøpolitik. Vores vaner, når vi køber ind, pendler og vasker tøj, betyder samlet set noget for miljøet. Grønt ansvar for den enkelte er derfor også et vigtigt pejlemærke på den miljøpolitiske scene, som Miljøstyrelsen skal tænke ind i sit arbejde.

9 VI ARBEJDER FOR MILJØET Formålet med de faglige sigtelinjer er at udstikke en overordnet, strategisk kurs for styrelsens arbejde og opstille vigtige pejlemærker, så styrelsen er rustet til de faglige krav, som fremtiden stiller.

10 VI ARBEJDER FOR MILJØET Miljøkravene til industri, landbrug og transport har betydet, at vandområder, som før var forurenet, er blevet renere; fx er det efter flere års indsats nu muligt at tage sig en svømmetur i Havnebadet i Københavns Havn.

11 industri og landbrug er blandt de store kilder til luft- og lugtforurening, støj og klimaændringer samt forurening af vores vådområder. derfor skal der sættes grænser for forureningen fra virksomheder og landbrug, og den frivillige miljøindsats skal fortsat fremmes. erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag VI ARBEJDER FOR MILJØET Forurening fra virksomheder, landbrug, dambrug og transportsektoren kan skade søer, kyster, heder og skove. Forureningen fra disse sektorer er årsag til lugt- og støjgener, som forringer livskvaliteten på landet og i byerne, og som i nogle tilfælde også medfører helbredsproblemer for befolkningen. Miljøbelastningen fra den danske husdyrproduktion skal mindskes gennem regulering og ved at udvikle renere, miljøeffektive produktionsmetoder. Miljøstyrelsen har ansvaret for at udvikle danske initiativer og implementere EU-regler, der skal reducere forurening fra industri, landbrug, dambrug, transport og produkter. Styrelsen vejleder kommuner og virksomheder om reguleringen af bl.a. industri og landbrug. mindst mulig forurening For at begrænse forureningen skal særligt forurenende virksomheder som fx asfaltfabrikker, kraftværker, dambrug, husdyrbrug og slagterier have en miljøgodkendelse med miljøkrav. Målet er, at virksomheder forurener så lidt som muligt og bruger den bedst tilgængelige teknik. De største virksomheder skal endvidere gøre rede for deres miljøforhold i et offentligt tilgængeligt grønt regnskab. Mange arbejder også frivilligt med at mindske miljøbelastningen ved hjælp af miljøledelse eller på baggrund af livscyklusvurderinger. Virksomheders og andre institutioners grønne ansvar skal fastholdes ved en fortsat indsats for grønne indkøb og miljømærkede produkter. Husdyrområdet har fået sin egen lov om miljøgodkendelse, som bl.a. skal fremme ensartethed, gennemskuelighed i afgørelserne og en større udbredelse af miljøeffektive teknologier. Udvikling af miljøeffektiv teknologi bliver et væsentligt indsatsområde med etablering af en ny certificeringsordning og partnerskaber, hvor de centrale aktører til gavn for både miljø og økonomi skal accelerere udviklingen af bedre og renere produktionssystemer. luftforurening over grænserne Luftforurening spreder sig over landegrænser, og mange effekter viser sig langt væk fra kilden. Danmark deltager i et omfattende internationalt samarbejde om at mindske luftforureningen. Samarbejdet foregår bl.a. i nordisk regi, i EU og FN og handler om, hvor meget de enkelte lande må udlede af forskellige stoffer til luften. udfordringer i horisonten Miljøkravene til industri, landbrug og transport har betydet, at vandområder, som før var forurenet, er blevet renere. Luftkvaliteten i byerne er blevet bedre trods flere biler, og luftforureningen med en række forskellige stoffer er faldet betydeligt. Men nye problemer viser sig, jo mere viden vi får. For eksempel viser nyere forskning om partikler fra brændeovne og trafikken, at denne form for forurening har store konsekvenser for folkesundheden. For industrivirksomheder og landbrug skal der fortsat arbejdes på at få præciseret og strammet niveauerne for, hvad der er den miljømæssigt set bedst tilgængelige teknik. Det vil især ske på EU-niveau. Herudover skal der fortsat arbejdes på at forenkle miljøadministrationen af industrien, fx ved hjælp af særlige standardvilkår og ved brug af differentierede miljøtilsyn. Den globale miljøudfordring vokser i takt med den økonomiske udvikling i de nye, store økonomier. Miljøledelse, brug af miljømærker og fremme af grønne indkøb og anden frivillig indsats er et vigtigt element i forbindelse med en styrket indsats for at forebygge, at de globale miljøproblemer vokser med samme hast som befolkningen og forbruget.

12 miljøteknologiske løsninger er et væsentligt instrument til at forbedre miljøet. løsnin ger ne har ofte både positive effekter for miljøet, den enkelte virksomhed og for skabelsen af nye markeder for danske virksomheder. miljøteknologi kan være med til at løse konkrete miljøproblemer på luft-, vand-, støj- og kemikalieområdet samt inden for landbruget. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 miljøteknologi 12 miljøteknologi gavner miljø og erhverv Miljøeffektiv teknologi spiller allerede i dag en afgørende rolle i vores indsats for at beskytte miljø og ressourcer. Eksempler fra vores dagligdag er katalysatorer på biler, vandrensningsanlæg og enzymer i vaskemidler. Men verden står fortsat over for en række store miljøudfordringer som klimaforandringer, mangel på rent vand, luftforurening og sundhedsskadelige kemikalier for blot at nævne nogle af de væsentligste. Løsningerne er i høj grad afhængige af, at vi udvikler og anvender nye, miljøeffektive teknologier. handlingsplan skal fremme teknologier Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi indeholder en række initiativer: partnerskaber for innovation, styrket eksportfremme, forskning, rådgivning og information, EU-indsats, klima og energiteknologi, landbrugsteknologier, vandmiljø og et sundt miljø. Målet er at fremme udvikling af konkurrencedygtige teknologier, der gavner miljøet og dansk erhvervsliv. Forudsætningen for en effektiv implementering af handlingsplanen er, at virksomhederne er aktive medspillere. Derfor er det også afgørende at sikre virksomhederne gode betingelser for udvikling og markedsføring af nye teknologier. Miljøstyrelsen har på baggrund af handlingsplanen etableret et sekretariat for miljøeffektiv teknologi, som er indgangen for virksomheder og andre med spørgsmål om miljøeffektiv teknologi. Sekretariatet tilbyder rådgivning til danske virksomheder og andre om kommende lovgivning og mulighederne for at få økonomisk støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter om miljøeffektiv teknologi. Målet er at styrke udvikling, markedsføring og eksport af nye, miljø- effektive teknologier på områder med stort miljømæssigt og erhvervsmæssigt potentiale. Sekretariatet samarbejder med andre aktører, der beskæftiger sig med vejledning af virksomheder og iværksættere, som rådgiver om miljøteknologi, kommende lovgivning mv. Der er igangsat en række partnerskaber inden for bl.a. vand, støj og skibe, som alle viser, at partnerskaber er en mulighed for at finde nye løsninger, som er både miljø- og omkostningseffektive. miljøet og strategien på tværs Miljøstyrelsen har en vigtig rolle som rådgiver for miljøministeren og regeringen, når der udarbejdes nye, større miljøpolitiske initiativer. Ikke kun på enkelte fagområder, men også indsatser, der dækker over en række af styrelsens og Miljøministeriets fagområder, og når det handler om at inddrage vigtige samarbejdspartnere, fx virksomheder, kommuner og andre ministerier. Indsatsen for udvikling og anvendelse af miljøeffektiv teknologi, som prioriteres højt i disse år, eller de omfattende omlægninger af affaldssektoren er andre gode eksempler. Indsatsen på de forskellige områder skal hænge sammen; den skal følges gennem indikatorer eller andre vurderinger, ligesom den overordnede strategi skal være langsigtet og bæredygtig. Indsatsen skal også ses i sammenhæng med det internationale arbejde, særligt EU s strategi for bæredygtig udvikling og 6. miljøhandlingsprogram, som rammen om en række konkrete initiativer inden for fx affaldsområdet, bæredygtig forbrug og produktion, kemikalier m.m. De næste år vil der bl.a. være fokus på bæredygtig produktion og forbrug samt videreudvikling af den miljøteknologiske indsats.

13 VI ARBEJDER FOR MILJØET hvad er miljøeffektiv teknologi? Ved miljøeffektiv teknologi forstås alle teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet. Det drejer sig om teknologier til begrænsning af forurening ved hjælp af rensning, om mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressource- og energihåndtering og om teknologiske systemer, som kan reducere miljøpåvirkningen. Denne forståelse er i overensstemmelse med EU s og OECD s definition fra 2004 af Environmental Technology. Miljøeffektiv teknologi er fx vindmøller, teknologi til røggasrensning og vandrensning, enzymer til dyrefoder og vaskepulver, fremstilling af biobrændstof, energibesparende pumper, miljøvenlige erstatninger for ftalater, LED-trafiklys, effektive skibsmotorer, miljøvenlige lakseopdrætsanlæg og præcisionssprøjteudstyr til landbruget. Læs mere om miljøeffektiv teknologi på

14 VI ARBEJDER FOR MILJØET Med EU-Kommissionens kemikalieregulering REACH kommer vi et skridt nærmere målet. REACH betyder, at vi får større viden om de stoffer, der findes på markedet, og at alle stoffer registreres og vurderes.

15 kemiske stoffer indgår i stort set alt, hvad vi omgiver os med. vi kan ikke undvære kemikalier i en moderne hverdag, men nogle kemikalier har skadelige virkninger på mennesker og miljø. miljøstyrelsen vurderer kemikalier og er med til at fastsætte regler for, hvordan de må bruges. kampen mod skadelige kemikalier VI ARBEJDER FOR MILJØET Læbepomader, tøj, computere, rengøringsmidler og bideringe til babyer er eksempler på produkter, som indeholder kemiske stoffer. I EU er der omkring kemiske stoffer, og der skønnes at være omkring på det danske marked. Stofferne opfylder en vigtig funktion i produkterne. Men nogle af stofferne er skadelige, og for mange af dem kender vi ikke alle deres effekter på mennesker og miljø. fokus på farlige og uønskede stoffer Miljøstyrelsen har ansvaret for administrationen af en lang række regler om kemikalier. Reglerne er fastsat for at mindske risiko for skader på miljø og sundhed, når stofferne fremstilles, opbevares og bruges. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med, at lovgivningen overholdes. Miljøstyrelsen undersøger løbende risikoen ved en række af de produkter, vi omgiver os med i dagligdagen. Den nye viden bruges fx som input til nye EU-regler om, hvor store mængder af bestemte stoffer der må være i bestemte produkter. Vi bruger også vores viden til at informere borgerne om sikker brug af produkterne. forbud, mærkning og lister viser vej Nogle stoffer er så farlige, at de ikke må bruges til bestemte formål. Det gælder fx bly og stoffer, der nedbryder ozonlaget. Andre farlige stoffer skal mærkes af producenten eller importøren, så brugeren kan se, hvordan man kan bruge dem på en sikker måde. Det fremgår af EU s liste over farlige stoffer, som omfatter ca stoffer og stofgrupper. En række stoffer er uønskede, fordi de har problematiske effekter og anvendes i større mængder i Danmark. Miljøstyrelsen vurderer, at de så vidt muligt bør undgås, og har derfor udarbejdet en liste over uønskede stoffer og stofgrupper. Listen er en vejledning, som producenter, produktudviklere, indkøbere og andre danske aktører kan bruge i deres arbejde med at erstatte problematiske stoffer med mindre problematiske stoffer. større viden om stoffer med reach Den danske strategi går ud på at mindske forbruget og øge kontrollen med problematiske kemikalier. Producenterne skal tage et større ansvar, og forbrugerne skal have adgang til oplysninger om, hvordan de kan undgå at blive udsat for farlige stoffer. Det skal opnås gennem en bedre regulering i Danmark, på EU-niveau og globalt. Med EU s kemikalieregulering REACH er vi kommet et skridt nærmere målet. REACH betyder, at vi får større viden om de stoffer, der findes på markedet, og at industrien skal registrere og vurdere alle stoffer, før de produceres og markedsføres. Som udgangspunkt må kun kendte stoffer markedsføres fremover, og industrien skal sikre, at produktion og brug af kemiske stoffer sker uden risiko for mennesker og miljø. De nærmere krav afhænger af den mængde, som stofferne produceres i. Producenterne skal give informationer om produktet, og særligt problematiske stoffer skal godkendes af myndighederne. udfordringer i horisonten Der skal fortsat arbejdes aktivt i EU og globalt for at sikre et højt beskyttelsesniveau. Vi skal fortsat informere borgere og virksomheder om ny viden og risici ved kemikalier og deres forekomst i forbrugerprodukter. Og vi skal arbejde på at få virksomhederne til at erstatte de problematiske stoffer i produkterne med mindre problematiske.

16 pesticider kan slå uønskede svampe, insekter og ukrudt ihjel og dermed hjælpe haveejere og landmænd. men nogle pesticider har skadelige effekter for menneskers sundhed og for miljøet. derfor holder miljøstyrelsen styr på brug af pesticider og biocider. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 pesticider og genteknologi under luppen 16 Bekæmpelsesmidler er både biocider og pesticider. Biocider som træbeskyttelsesmidler, rottegift, bundmaling til skibe og algemidler er eksempler på produkter med bekæmpelsesmidler i, som mange mennesker har brugt i kampen mod bakterier, svampe eller alger. Det smarte ved bekæmpelsesmidler er, at de er designet til at bekæmpe uønskede, levende organismer, men nogle af midlerne har uacceptable effekter for menneskers sundhed og for miljøet. midler skal godkendes før brug Miljøstyrelsen har ansvaret for de kemiske og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Kemikalielovens godkendelsesordninger for pesticider og biocider sikrer, at midlerne ikke sælges og anvendes i Danmark, før Miljøstyrelsen har vurderet, om der er problemer for sundhed eller miljø. Hvis et middel skal godkendes, skal tre vigtige forhold være i orden: Det skal være effektivt til sit formål, det må ikke skade sundhed eller miljø, og endelig har ansøgerne typisk virksomheder ansvaret for at give Miljøstyrelsen de nødvendige oplysninger. eu-lister vigtigt omdrejningspunkt De danske godkendelsesordninger er forankret i EU-lovgivningen biociddirektivet og plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og reguleringen i de to direktiver ligner hinanden. Begge opererer med et såkaldt positivlisteprincip, der indebærer, at alle aktivstoffer først skal vurderes fælles i EU. Kun hvis de kan godkendes der, må aktivstofferne indgå i de konkrete midler, som godkendes i medlemslandene. Midler med aktivstoffer, som ikke er på EU s positivlister, må ikke sælges på EU-markedet. En stor del af godkendelsesarbejdet med bekæmpelsesmidler foregår derfor i EU, hvor landene løbende forhandler og stemmer om hvert enkelt aktivstof. Miljøstyrelsen står for det løbende arbejde med direktiverne i EU-regi. pesticidforbruget skal ned Miljøstyrelsen arbejder samtidig for at få nedbragt skadevirkninger af pesticider, som det fremgår i regeringens plan Grøn Vækst, der gælder for Med Grøn Vækst indføres en ny indikator for pesticidforbruget kaldet belastningsomfang, der medregner størrelsen af usprøjtede arealer, som vil få pesticidbelastningen ned. Grøn Vækst indeholder et række initiativer, der skal nedbringe pesticiders belastning af miljø og sundhed. I foråret 2007 fornyede miljøministeren, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en succesrig aftale fra 1998 om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. udfordringer i horisonten Med Grøn Vækst bliver der sat en række nye tiltag i søen, der skal reducere pesticidforbruget og pesticidbelastningen af hensyn til menneskers sundhed og miljø. Integreret plantebeskyttelse er i fokus, og randzoner langs vandløb og søer må ikke sprøjtes. Samtidig indføres der et nyt differentieret afgiftssystem for pesticider, så de mest problematiske midler pålægges den højeste afgift, og der indføres skærpet kontrol af ulovlig import. Pesticiddelen af Grøn Vækst skal midtvejs evalueres i 2013.

17 VI ARBEJDER FOR MILJØET genteknologi Miljøstyrelsen har ansvaret for at behandle ansøgninger om tilladelse til brug af genetisk modificerede organismer (GMO er), som skal godkendes efter reglerne i lov om miljø og genteknologi, når det gælder: Produktion under indesluttede forhold, fx genmodificerede bakterier til fremstilling af enzymer, som anvendes ved fremstilling af bl.a. vaskemidler og levnedsmidler. Forsøgsudsætninger, dvs. alle forsøg med udsætning på friland af genetisk modificerede planter og andre organismer. Miljøministeren kan kun godkende en forsøgsudsætning på baggrund af en miljø- og sundhedsmæssig vurdering samt høring af en lang række parter. Markedsføring, typisk ansøgninger om godkendelse af nonfood-produkter, eksempelvis genetisk modificerede blomster eller akvariefisk. Miljøstyrelsen fører også tilsyn med, at betingelserne for godkendelser overholdes. Miljøstyrelsen har således tilsynspligten for så vidt angår: Generelle bestemmelser i lov om miljø og genteknologi. Forudsætninger for og vilkår i godkendelser efter loven. Efterlevelse af påbud og forbud efter loven. Laboratorier og laboratorieområder, hvor der arbejdes med genmodificerede planter og dyr for så vidt angår forhold, der vedrører det ydre miljø. Miljøstyrelsen har også ansvaret for Cartagena-Protokollen, hvis formål er at sikre et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af levende modificerede organismer (LMO er), dvs. organismer, som er skabt ved hjælp af den moderne bioteknologi, hvilket i princippet svarer til levende genetisk modificerede organismer (GMO er).

18 VI ARBEJDER FOR MILJØET Miljøstyrelsen er med til at administrere en række konventioner på regeringens vegne og deltager dels i de forhandlinger, der går forud for vedtagelse af en international konvention eller protokol, dels i de efterfølgende forhandlinger, hvor konventionen skal omsættes til praksis.

19 en bred vifte af internationale miljøkonventioner er ramme for vores daglige arbejde med miljø. en central del af dansk miljøpolitik er eu-samarbejdet. internationale miljøkonventioner viser vej VI ARBEJDER FOR MILJØET Mange miljøproblemer er af natur grænseoverskridende, fx sundhedsskadelige kemikalier. En række internationale konventioner og protokoller udgør derfor omdrejningspunktet for meget af det miljøsamarbejde, som Miljøstyrelsen deltager i. Konventionerne er enten globale eller regionale afhængigt af miljøproblemets karakter, og de har som regel udspring i FN-regi. Konventionerne har ofte navn efter det sted, hvor de er blevet vedtaget og underskrevet. Miljøstyrelsen er med til at administrere en række konventioner på regeringens vegne og deltager både i de forhandlinger, der går forud for vedtagelse af en international konvention eller protokol såvel som i den videre udvikling af konventionerne konkret. Her kan du læse kort om de vigtigste globale konventioner og strategier inden for Miljøstyrelsens arbejdsfelt, som fungerer som en naturlig paraply for miljøarbejdet i styrelsen. kemikalier og pesticider Stockholmkonventionen fra 2001 drejer sig om svært nedbrydelige organiske miljøgifte (persistent organic pollutants). Den omfatter nu 12 farlige stoffer, bl.a. PCB, DDT og dioxin, og midt i 2010 kommer yderligere ni stoffer til. Konventionen regulerer anvendelse, produktion, import og eksport af stofferne. Rotterdamkonventionen fra 1998 handler om en procedure for import og eksport af visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse med international handel, og den omfatter både industrikemikalier, pesticider og pesticidblandinger. Wienkonventionen og Montrealprotokollen fra 1987 regulerer anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer, bl.a. drivhusgasser. Montrealprotokollen har haft den positive virkning, at en lang række ozonlagsnedbrydende stoffer, fx CFC-gasser, er blevet udfaset. affald Baselkonventionen fra 1989 om affald er mest kendt for sit forbud mod at eksportere farligt affald fra OECD-landene til fattige lande. Formålet med konventionen er at regulere grænseoverskridende transport af farligt affald. luftforurening Genevekonventionen fra 1979 er vedtaget i FN-regi og drejer sig om langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening. Konventionen danner bl.a. ramme for en række protokoller om emission af svovldioxid, kvælstofoxider, flygtige organiske kulbrinter og ammoniak, POP-stoffer (svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer) og tungmetaller. miljørettigheder Århuskonventionen fra 1998 drejer sig om borgernes miljørettigheder. Konventionen handler om borgernes adgang til miljøoplysninger, adgang til at deltage i beslutninger på miljøområdet og adgang til at klage og få en domstolsprøvelse.

20 affald fra husholdninger og erhverv indeholder både værdifulde og miljøskadelige stoffer. mange grunde i danmark er forurenet på grund af tidligere aktiviteter. målet er at få styr på både affald og jordforurening af hensyn til miljøet. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 tjek på jord og affald 20 Hver dag året rundt skaber hver dansker ca. otte kilo affald, hvilket svarer til omkring 15,5 millioner tons om året. Affaldet skal indsamles og behandles på den miljømæssigt og økonomisk set mest ansvarlige måde, og vi skal forebygge, at samfundet producerer for meget unødvendigt affald. Miljøstyrelsen udstikker de overordnede rammer for affaldet, og kommunerne bestemmer, hvordan de borgernære affaldssystemer skal indrettes. Omkring grunde i Danmark er forurenet, fordi der har ligget benzinstationer, renserier eller andre forurenende erhverv. Miljøstyrelsen har ansvaret for at udforme retningslinjer for oprydningen, så grundene ikke skader menneskers helbred eller forurener drikkevandet. Kommunerne administrerer reglerne om flytning af jord og har kontakten til borgerne, mens regionerne har ansvaret for oprydning mv. af den forurenede jord. affald frigiver ressourcer og giver energi I Danmark håndteres affaldet miljømæssigt forsvarligt. Vi genanvender en stor del af affaldet for at mindske ressourceforbruget, og vi udnytter energien i resten af affaldet ved forbrænding, bortset fra en restdel, der må deponeres. Med den nuværende økonomiske vækst er det nødvendigt fortsat at have fokus på affald og ressourcer. Regeringens mål er, at vi i Danmark i 2012 genanvender mindst 65% og deponerer højst 6% affald. jorden skal beskyttes Jordforurening kan betyde, at det er svært at bruge en ejendom, eller at grundvandet, som skal bruges til drikkevand, bliver forurenet. Miljøstyrelsen fastsætter kriterier for, hvornår jord er forurenet, og principper for, hvordan tilfælde af jordforurening skal undersøges og ryddes op. Miljøstyrelsen har ansvaret for teknologipuljen på ca. 5 millioner kroner årligt, der støtter udvikling og afprøvning af teknologi, som kan rense forurenet jord og grundvand. vigtigt internationalt samarbejde En række EU-direktiver og andre internationale aftaler regulerer affaldsområdet. På vegne af regeringen arbejder Miljøstyrelsen på internationalt plan for at sikre en forsvarlig affaldsbehandling af fx batterier og gamle skibe også når farligt affald krydser landegrænser. Andre områder er EU s nye affaldsdirektiv, og en overordnet EU-strategi for beskyttelse af jord er på vej. udfordringer i horisonten Det er fortsat en stor udfordring at minimere miljøbelastningen fra affald. Stigningen i affaldsmængderne skal bremses, og den miljømæssigt og økonomisk bedste affaldsbehandling skal udvikles og anvendes. Det er regeringens plan, at affaldssektoren skal være mere effektiv, administrativt enkel og innovativ. Der skal arbejdes for, at fælles EU-regler rettes imod områder, hvor de miljø- eller ressourcemæssige problemer er størst. Samtidig skal vi have bedre viden om miljøpåvirkningerne fra affaldsproduktion og -behandling samt om de økonomiske konsekvenser. På jordforureningsområdet går opgaven ud på at sikre grundvandet mod forurening samt at forebygge sundhedsmæssige problemer ved at bruge forurenede grunde. Forurenede grundes påvirkning af overfladevand, beskyttede arter og naturtyper vil skulle afklares. Miljøstyrelsen arbejder med en enkel og miljømæssigt forsvarlig håndtering af jord, med kortlægning af eksisterende jordforurening og med at fortsætte oprydningen. Der er bl.a. fokus på store, omkostningstunge jordforureningssager som fx Cheminova og Kærgård Plantage.

21 VI ARBEJDER FOR MILJØET I Danmark håndteres affaldet miljømæssigt forsvarligt. Vi genanvender en stor del af affaldet for at mindske ressourceforbruget, og vi udnytter energien i resten af affaldet ved forbrænding, bortset fra en restdel, der må deponeres.

22 VI ARBEJDER FOR MILJØET Miljøstyrelsen ser på tværs af jura, økonomi og miljøfaglig viden, når vi arbejder for miljøet. Vores indsats skal harmonere med de tværgående strategier på miljøområdet, så vi sikrer bæredygtige løsninger.

23 miljøstyrelsen beskæftiger sig ikke kun med forurening. jura, økonomi og tværgående strategi skal tænkes ind, når et nyt miljøinitiativ i danmark eller eu ser dagens lys. kun ved at se på tværs af fagområder får vi bæredygtige resultater, som øger beskyttelsen af mennesker, miljø og natur. miljøindsatsen på tværs VI ARBEJDER FOR MILJØET Ethvert initiativ på miljøområdet har ud over den grundlæggende naturvidenskabelige dimension også en økonomisk, juridisk og strategisk dimension. For eksempel når et EUdirektiv skal gennemføres i dansk lov og føres ud i livet, eller når regeringen vedtager et nyt politisk initiativ. Miljøstyrelsen skal bidrage til, at de økonomiske og juridiske dimensioner er gennemtænkt, og at indsatsen harmonerer med de tværgående strategier på miljøområdet. miljøet og økonomien Miljøstyrelsen har siden 2000 arbejdet med at sætte en pris på miljøet. Udgangspunktet er, at samfundet bruger betydelige økonomiske ressourcer på at sikre miljøgoder som ren luft og rent grundvand, og med miljøøkonomiske værktøjer får vi indsigt i, hvad det koster, hvad vi får for pengene og hvad det koster ikke at gøre noget. Hvad koster fx trafikstøj samfundet i form af sygdom og faldende huspriser, hvad er samfundets udgifter ved at dæmpe støjen med fx støjskærme, og hvad er værdien for de borgere, der får mindre støj i baghaven? Og hvad koster det, hvis vi ikke gør en indsats? Det er især vanskeligt at sætte kroner og øre på fordelene ved miljøindsatsen, fordi miljøgoder som regel ikke handles på et marked. Man betaler ikke direkte for dem, og derfor har de ikke en egentlig pris. Styrelsens miljøøkonomer dokumenterer miljøinitiativers økonomiske konsekvenser for samfundet for på den måde at forbedre det grundlag, som politikerne tager beslutninger på. Samtidig er miljøøkonomien et redskab til at belyse, hvordan vi når de fastsatte miljømål på den økonomisk mest effektive måde. miljøet og juraen Miljøstyrelsen lægger også stor vægt på at sikre den juridiske kvalitet i miljølovgivningen, ligesom styrelsen også arbejder for at sikre såvel åbenhed og deltagelse som forenkling og retssikkerhed i den måde, vi løser vores opgaver på. Det gælder alt fra udkast til love og bekendtgørelser til klagesagsbehandling. EU-retten spiller en større og større rolle i miljøreguleringen, og Miljøstyrelsen lægger stor vægt på at sikre en korrekt gennemførelse af EU-retten i den danske lovgivning. Kommunalreformen fra 2007 har ændret grundlæggende på arbejdsdelingen mellem stat, regioner og kommuner på miljøområdet. Sammen med Miljøministeriets regionale miljøcentre sikrer Miljøstyrelsen, at miljøforvaltningen er professio nel, og at dialog, service og retssikkerhed over for borgerne og virksomhederne sikres og udvikles. miljøet og strategien på tværs Miljøstyrelsen har også en vigtig rolle som rådgiver for miljøministeren og regeringen, når der udarbejdes nye, større miljøpolitiske initiativer. Ikke kun på enkelte fagområder men også indsatser, der dækker over en række af styrelsens fagområder, resten af Miljøministeriet samt andre vigtige samarbejdspartnere, fx virksomheder, kommuner og andre ministerier. Det drejer sig fx om indsatsen for udvikling og anvendelse af miljøeffektiv teknologi, som prioriteres højt i disse år. De omfattende omlægninger af affaldssektoren er et andet godt eksempel. Indsatsen på de forskellige områder skal hænge sammen, den skal følges gennem indikatorer eller andre vurderinger, ligesom den overordnede strategi skal være langsigtet og bæredygtig.

24 miljøstyrelsen er organiseret i syv enheder. en tværgående projektorganisering løser større, tværgående opgaver. ledelsesteamet i miljøstyrelsen består af direktion, kontorchefer og funktionsledere. miljøstyrelsen har ca. 300 medarbejdere. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 organisation og værdigrundlag 24 en del af miljøministeriet Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Ministeriets koncern består af et departement, fire styrelser og syv regionale miljøcentre. Koncernen omfatter desuden to selvstændige klageinstanser: Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet. sådan arbejder miljømyndigheder i danmark Kommunalreformen har medført en ny arbejdsdeling på miljøområdet i Danmark mellem stat, regioner og kommuner. Miljøministeriet har nu syv miljøcentre, der ligger i Århus, Odense/Fåborg, Roskilde, Ålborg, Ringkøbing, Ribe og Nykøbing Falster. Centrene er en del af Miljøministeriet, men har fordel af at være tættere på borgerne, virksomhederne og naturen: Miljøcentrene tager sig af de opgaver, som knytter sig til væsentlige nationale og internationale natur- og miljøinteresser samt særligt komplicerede sager, fx vandplaner, tilsyn med særligt forurenende virksomheder og spildevandsrensningen samt klagesager efter Havmiljøloven. Kommunerne står for tilsyn med de øvrige virksomheder og udfører hovedparten af de konkrete, borgerrettede myndighedsopgaver. Regionerne skal udarbejde regionale udviklingsplaner og varetager særlige opgaver på jordforureningsområdet og råstofområdet. miljøstyrelsens mission Vi rådgiver regeringen om miljøindsatsen Vi administrerer og udvikler regler og indsatser nationalt og internationalt Vi arbejder i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder Vi samler og formidler viden om miljøet miljøstyrelsens vision Vi vil øge beskyttelsen af mennesker, miljø og natur nationalt og internationalt ved at: Navigere og kommunikere målrettet i en foranderlig verden på et højt, fagligt niveau Samarbejde åbent, engageret og fordomsfrit udadtil og indadtil Være troværdige, fremsynede og nytænkende Være en attraktiv og familievenlig arbejdsplads, hvor alle bidrager og gør en forskel miljøstyrelsens værdier Åbenhed Troværdighed Engagement Kreativitet Omtanke Endelig er det Miljøklagenævnet, der behandler klagesager over kommuners og miljøcentres afgørelser efter Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven og Vandforsyningsloven.

25 miljøstyrelsen miljøministeriets informationscenter jord & affald service organisation & jura direktion & kommunikation miljøteknologi miljøministeriets koncernindkøb VI ARBEJDER FOR MILJØET kemikalier erhverv pesticider & genteknologi kemikalieinspektionen miljøministeriet ministeren departementet skov- og naturstyrelsen miljøstyrelsen kort- og matrikelstyrelsen by- og landskabsstyrelsen naturklagenævnet miljøklagenævnet 19 lokalenheder, heraf 6 landsdelscentre 7 miljøcentre

26 VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 miljøstyrelsen på nettet 26 tjek mst.dk hjemmesiden om miljø Hvor mange kilo husholdningsaffald producerer vi danskere hvert år? Er den nyeste pesticidrapport udkommet, og hvad gør du, hvis din virksomhed vil EMAS-registreres? Miljøstyrelsens hjemmeside giver dig svar på stort og småt om miljø, hvad enten du er forbruger, virksomhedsejer, arbejder i en kommune eller i en grøn organisation. Se hjemmesiden om miljø i Danmark. mød os på facebook Deltag i Miljøstyrelsens grønne gruppe på Facebook, del dine ideer og tanker om miljøet med os, og få korte nyhedstips om miljø og sundhed, som du kan bruge direkte i din hverdag. Du finder os via brug miljøstyrelsens grønne tips Hvordan fyrer jeg rigtigt op i brændeovnen? Kan jeg gøre rent uden klor, og er modellervoks farlig? Praktisér miljø i hverdagen via vores Grønne Tips for du kan selv gøre en masse godt for miljøet og din egen sundhed. Se under Grønne Tips.

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Samspillet mellem dansk og international. kemikalie-regulering. af Professor dr. jur. Peter Pagh

Samspillet mellem dansk og international. kemikalie-regulering. af Professor dr. jur. Peter Pagh Samspillet mellem dansk og international kemikalie-regulering af Professor dr. jur. Peter Pagh 1 Reguleringen af farlige kemikalier Præget af EF-regulering, der typisk har karakter af udtømmende harmonisering

Læs mere

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli Miljøtilsynsplan 2013-2017 juli 2013, opdateret november 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund for tilsynsplanen 3 2 Geografisk område 4 3 Væsentlige miljøproblemer 5 4 IED-virksomheder og -husdyrbrug

Læs mere

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

MUDP 2018 og den nye kemiindsats MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

MUDP handlingsplan for december 2018

MUDP handlingsplan for december 2018 MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Miljøstyrelsen. Institution. Forfattere Vicki Svenningsen, fuldmægtig Signe Krarup, specialkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres

Miljøstyrelsen. Institution. Forfattere Vicki Svenningsen, fuldmægtig Signe Krarup, specialkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres Miljøstyrelsen Institution Miljøstyrelsen Forfattere Vicki Svenningsen, fuldmægtig Signe Krarup, specialkonsulent Opgavetypen der eksemplificeres Rådgivning og tilsyn Introduktion til Miljøstyrelsens arbejde

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE NATUR OG MILJØ FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN 2017-2020 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig alle landets kommuner opfordres til at slutte op om partnerskabets mål for grønne indkøb. sammen når vi længst. partnerskab for

Læs mere

Allerød Kommune. Miljøtilsynsplan Sag. nr. 16/ Dok. nr. 22

Allerød Kommune. Miljøtilsynsplan Sag. nr. 16/ Dok. nr. 22 Allerød Kommune Miljøtilsynsplan 2018-2021 Sag. nr. 16/15604 Dok. nr. 22 Miljøtilsynsplan 2018 2021 Generelt Som tilsynsmyndighed skal Allerød Kommune hvert 4. år udarbejde og offentliggøre en Miljøtilsynsplan.

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Miljøtilsyn med virksomheder. - herunder husdyrbrug

Miljøtilsyn med virksomheder. - herunder husdyrbrug Miljøtilsyn med virksomheder - herunder husdyrbrug INFORMATION OM TILSYN MED VIRKSOMHEDER OG HUSDYRBRUG Kerteminde Kommune 9. udgave 10/2015 Tekst, billeder og layout: Kerteminde Kommune, Miljø- og Kulturforvaltningen.

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Strategiplan Aalborg Renovation

Strategiplan Aalborg Renovation Strategiplan 2020-2023 Aalborg Renovation Udgiver: Aalborg Renovation Udgivelse: April 2019 Sagsnr.: 2019-014444 Dok.nr.: Titel: Strategiplan Aalborg Renovation 2020-2023 Foto: Tekst: Side 2 af 9 1. Kort

Læs mere

Miljøtilsynsplan

Miljøtilsynsplan Miljøtilsynsplan 2019-2022 Indledning Miljøtilsynsbekendtgørelsen har fastsat, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn på virksomheder og husdyrbrug. Miljøtilsynsplanen giver borgere,

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012 Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik

Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik Januar 2018 1/6 1. Formål Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik opstiller de overordnede mål og rammer for koncernens indsats på klima-, energi-, miljø-

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Biocidforordningen (EU) 528/2012 Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Lad os få et overblik Produkter omfattet af dansk godkendelsesordning: - Træødelæggende svamp - Algevækst - Slimdannende

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget L 38 - O

Miljø- og Planlægningsudvalget L 38 - O Miljø- og Planlægningsudvalget L 38 - O J.nr. SN Den 4. maj 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 ad L 86 - Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb,

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer Miljøteknologi og certificering Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer 1 Vi arbejder med Sikre de bedste rammebetingelser for erhvervet EU-lovgivning Dansk lovgivning Koordinering af den politiske indsats

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Indholdsfortegnelse UDKAST: Ballerup Kommunes Tilsynsplan 2013-2017... 3 1. INDLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL TILSYNSPLANEN... 3 BALLERUP KOMMUNES MILJØ- OG UDVIKLINGSMÅLSÆTNINGER...

Læs mere

Kompetenceplan for Miljøområdet Gældende fra

Kompetenceplan for Miljøområdet Gældende fra Kompetenceplan for Miljøområdet Gældende fra 01.01.2016 Indhold Generelt... 3 Miljøbeskyttelsesloven... 4 Tinglysningsloven... 8 Lov om forurenet jord... 9 Lov om betalingsregler for spildevand... 10 Vandløbsloven...

Læs mere

Virksomheder og landbrug

Virksomheder og landbrug Teknik og Miljø Virksomheder og landbrug Miljøtilsynsrapport 2013 Året der gik 2013 Miljøtilsyn og godkendelser Denne tilsynsberetning beskriver Slagelse Kommunes indsats inden for arbejdsområderne miljøgodkendelse

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Hensyn til sundhed Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på det, der

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Forslag 1: Kemiafgift på hårde hvidevarer og andre elektronikprodukter

Forslag 1: Kemiafgift på hårde hvidevarer og andre elektronikprodukter Hver dag udsætter vi miljøet, os selv og vores børn for kemiske stoffer, som findes overalt i vores hverdag. Stofferne findes fx både i vores drikkevand, plastikprodukter, fødevarer, indeklima, elektronik,

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Ren Luftvision og nyt fra. Miljøstyrelsen

Ren Luftvision og nyt fra. Miljøstyrelsen Ren Luftvision og nyt fra Miljøstyrelsen Luftvisionen og nyt fra Miljøstyrelsen Hanne Lylov Nielsen og Brian Kristensen, Miljøteknologi Hvad vil vi fortælle om? Hurtig indflyvning til Miljøstyrelsen Ren

Læs mere

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi Strategisk samarbejde for indsamling af elektronikaffald 24. april 2014 Miljøstyrelsen, Anne Nielsen MUDP 2014 Programmets overordnede målsætning

Læs mere

Ishøj Kommune Ishøj, den 8. marts 2012

Ishøj Kommune Ishøj, den 8. marts 2012 Ishøj Kommune Ishøj, den 8. marts 2012 Tilsynsberetning for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2011 Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Strategi for Plastindustrien. Sådan skaber vi værdi for plastbranchen frem mod 2020

Strategi for Plastindustrien. Sådan skaber vi værdi for plastbranchen frem mod 2020 Strategi for Plastindustrien Sådan skaber vi værdi for plastbranchen frem mod 2020 Ny kurs for Plastindustriens arbejde frem mod 2020 Vi kan nu præsentere en helt ny strategi, der bestemmer retningen for

Læs mere

Miljøministeriets og DI s vision for fremtidens samspil om vækst og miljø

Miljøministeriets og DI s vision for fremtidens samspil om vækst og miljø Miljøministeriets og DI s vision for fremtidens samspil om vækst og miljø Vækst og miljø skal gå hånd i hånd. Danmarks fremtidige vækst skal være bæredygtig, hvis vi skal fastholde vores styrkepositioner

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

L E D E R T R Å D E For Miljø 2016

L E D E R T R Å D E For Miljø 2016 LEDER TRÅDE For Miljø 2016 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø er et af fire områder under By- og Udviklingsforvaltningen. Sammen med de øvrige tre områder, arbejder Miljø for at realisere forvaltningens

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget.

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget. Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 281 Offentligt Notat GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

5. Godkendelsespligtige landbrug

5. Godkendelsespligtige landbrug 5. Godkendelsespligtige landbrug Indledning Godkendelsespligtige landbrug har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljøet. Landbrugene

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER Infomøder 2019 Aalborg d. 27. marts hos NBE Nanna Rørbech,

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014) Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning for Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Plan-, Bygge- og Miljøcenter Marts 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning for Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Plan-, Bygge- og Miljøcenter Marts 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2012 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Marts 2013 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering

Læs mere

Udkast til Miljøtilsynsplan

Udkast til Miljøtilsynsplan Udkast til Miljøtilsynsplan 2018-2022 Indledning Lyngby-Taarbæk Kommune har i mange år ført miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug i kommunen. Tilsynet udføres for at begrænse og forebygge virksomhedernes

Læs mere