Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den20. marts 2012holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i Sag nr.: AR2010.0098 Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverening Danske Mediers Arbejdsgiverening Allerød Logistik ApS i hvilken sag der sidst blev holdt retsmøde den 12. januar 2012. Retten beklædtes af næstmand, højesteretsdommerlene Pagter Kristensen. Som retsskriver fungerede dommerfuldmægtig Lise Krüger Andersen. For klagerne mødte: Landsorganisationen i Danmark ved advokat Evelyn Jørgensen, 3F ved- Tina Petersen, Henrik Forchhammer, og Carsten Madsen samt Claus Haagensen. For indklagede mødte:dansk Arbejdsgiverening ved advokat Helge Werner, DMA ved advokat Katja Holbech Mårtensen og overenskomstchefclaus Borly, Allerød Logistik ApS ved direktør Kasper Tranholm og direktør Simon Tranholm. Klageren nedlagde følgende påstande: 1) Indklagede, Allerød Logistik ApS, skal til Fagligt Fælles Forbund betale en efter rettens skøn fastsat bod. 2) Indklagede, Allerød Logistik ApS, skal efterregulere lønnen med de overenskomstmæssige stigninger pr. 1. marts 2009 samtlige bude i perioden med procesrente fra de enkelte beløbs normale faldsdato. Sagens bilag blev dokumenteret. Tillidsrepræsentant Claus Haagensen og direktør Kasper Tranholm afgav behørigt manet klaring. Sagen procederedes.
Parterne anmodede retsmanden om at afgøre sagen i henhold til arbejdsretslovens 16, stk. 3. Retsmanden optog sagen til afgørelse, som vil blive meddelt parterne. Sagen udsat. Retten hævet Lene Pagter Kristensen / Lise Krüger Andersen
Den4. april 2012 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i Sag nr.: AR2010.0098 Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverening Danske Mediers Arbejdsgiverening Allerød Logistik ApS i hvilken sag der sidst blev holdt retsmøde den 20. marts 2012. Retten beklædtes af næstmand, højesteretsdommerlene Pagter Kristensen. Som retsskriver fungerede dommerfuldmægtig Lise Krüger Andersen. Ingen var mødt eller tilsagt. Retsmanden tilkendegav, at sagen afgøres som neden bestemt, idet retsmanden herved fremkom med følgende bemærkninger: Tvisten i sagen angår, dels om Allerød Logistik har handlet bodspådragende ved at undlade at regulere lønnen i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser i bindelse med de overenskomstmæssige stigninger pr. 1. marts 2009 og pr. 1. maj 2009, dels om der tilkommer de ansatte bude et efterbetalingskrav som følge af den overenskomstmæssige stigning pr. 1. marts 2009. Det er oplyst, at den overenskomstmæssige stigning pr. 1. maj 2009 (højelse af det ikke regulerbare tillæg med 0,31 kr. til 7,31 kr., jf. overenskomstens 4, stk. 1) er blevet efterbetalt den 17. juni 2010. Den overenskomstmæssige stigning pr. 1. marts 2009 følger af overenskomstens 4, stk. 4, hvorefter den gennemsnitlige mindstebetaling pr. time denne dato højes fra 100,75 kr. til 103,75 kr. I de to sidste afsnit i 4, stk. 4, er samtidig bestemt følgende: I alle højelser af mindstebetalingen modregnes der i det personlige tillæg, der måtte være givet den enkelte medarbejder udover den hidtil gældende mindstebetalingssats. Der skal således ikke ske regulering af den enkelte medarbejders løn, hvis denne ligger over den til enhver tid gældende mindstebetaling. Det fremgår af sagens oplysninger, at Allerød Logistik i september 2008 overtog bladdistributionen i Værløse området fra den tidligere distributør, som var gået konkurs. Det var virksom-
hedens opfattelse, at området var overbetalt, således at budenes tidsbrug som ifølge det oplyste ikke havde været målt i en årrække lå væsentligt under arbejdstakt 100. Den 6. april 2009 udsendte virksomheden et brev til sine ca. 28 bude, hvori indledningsvist redegjordes virksomhedens vanskelige konkurrencemæssige situation, som gjorde, at virksomheden måtte se på dens lønomkostninger på distributionen. Det hedder herefter i brevet blandt andet: Vi har der etaget kontrolopmålinger på en række distrikter i vores område og er derved kommet til den konklusion, at den nuværende grundløn ligger over mindstebetalingen dikteret af overenskomsten. På baggrund af ovennævnte faktorer, har vi besluttet at indføre lønstop i 2009. Det betyder i praksis, at der ikke vil blive etaget regulering af stykpriser og rutegrundbeløb i år. Tillidsrepræsentanten gjorde indsigelse ved mail af 15. april 2009, hvori det bl.a. hedder: 4. Ved overenskomsthandlingerne var der enighed om at man højede timebetalingen udført arbejde trinvis inden overenskomstperioden. På denne baggrund virker ordvalget lønstop overenskomststridigt. Medarbejderne opfatter imidlertid brevet således at timelønnen højes som aftalt, men at der samtidigt bliver tale om at nedregulere værdien af det udførte arbejde, altså: færre udbetalte arbejdstimer samme mængde udført arbejde, hvilket selvfølgelig også indebærer mindre udbetalt af de i overenskomsten dikterede tillæg. 5. Medarbejderne er undrede over at firmaets kontrolmålinger af distrikter i området indebærer en generel ensartet nedadgående vurdering af tidsfastsættelserne. Det er medarbejdernes opfattelse at distrikterne IKKE er så ensartede at man ved kontrolmålinger af en række distrikter kan fremkomme til en generel nedsættelse af tidsfastsættelsen. Det bestrides ikke at enkelte distrikter kan være tidsfastsat udfra faktorer der i dag ikke længere er tilstede, omvendt indvendes det dog også at nye faktorer der er kommet til kan have modsat virkning på tidsfastsættelsen altså et større tidsbrug. 6. Medarbejderne så gerne at resultaterne af firmaets kontrolopmålinger blev offentliggjorte når man nu bruger demsom argument en generel ændret tidsfastsættelse. - Vi håber på en frugtbar dialog med firmaet, og også gerne møder med ledelsen, hvor medarbejderne kan få yderligere uddybning til de kommentarer der her er knyttet til det fremsendte brev. Klager fik i faglig voldgiftssag FV2010.0165 ikke medhold i, at den enkelte ansatte skal oplyses konkret på lønsedlen og ansættelsesbeviset, såfremt der gives et tillæg til mindstebetalingen, og fik som følge heraf heller ikke medhold i en påstand om, at stigningen i mindstebetalingen alene kan modregnes, såfremt der er oplyst et personligt tillæg over den enkelte ansatte. I opmandens (Poul Sørensen) tilkendegivelse af 16. december 2009 er afgørelsen vedrørende de nævnte to påstande (klagers påstand 1 og 3) begrundet således:
Overenskomstens 4, stk. 4, giver ikke belæg at antage, at et tillæg til mindstelønnen nødvendigvis skal gives i m af et pengebeløb. Tillægget kan så vidt lige så godt gives i m af gunstige tidsfastsættelser. Der er tale om et overenskomstområde, hvor der som det efter det oplyste lægges til grund i udstrakt grad sker akkordering af omdelingsbetalingen, og hvor akkorderingen som i denne sag sker på en måde, hvor det ikke er muligt at se, hvad aflønningen er med en arbejdstakst på 100. Allerede som følge heraf kan klagers påstand 1 og dermed heller ikke påstand 3 tages til følge. Påstand 2 at indklagede skulle anerkende, at ingen af de ansatte var oplyst om, at der var givet dem et personligt tillæg er så vidt ubestridt og kan tages til følge, uden at der herved er taget stilling til konsekvenserne indklagede i den anledning. På given anledning bemærkes, at det af det anførte følger, at virksomheden vil kunne modregne overenskomststigninger i den situation, hvor det kan lægges til grund, at tidsfaktoren er så gunstigt fastsat omdelerne, at lønnen dermed overstiger mindstelønnen. Det må imidlertid påhvile den virksomhed, der vil etage en sådan modregning, at godtgøre, at afregningen er så gunstig omdelerne, at der i alle tilfælde er plads en sådan modregning. Og hvis dette bestrides af omdelerne, påhviler det virksomheden at etage en opmåling og varsling, alt efter den procedure, som nærmere er beskrevet i overenskomstens 4, stk. 1 og 2, og i protokollatet til overenskomsten vedrørende abonnementsomdeling. Det følger således af overenskomstens 4, stk. 4, tolket i lyset af opmandstilkendegivelsen af 16. december 2010, at tillæg til mindstebetalingen også kan være givet i m af gunstige tidsfastsættelser, og at en virksomhed vil have mulighed at modregne overenskomststigninger i de tilfælde, hvor tidsfaktoren er så gunstigt fastsat omdelerne, at lønnen dermed overstiger mindstelønnen. Det er imidlertid arbejdsgiverens bevisbyrde at godtgøre, at dette er tilfældet. Det følger endvidere af det mellem parterne indgåede Protokollat Vedr. abonnementsomdeling, at en virksomhed når som helst kan ændre omdelingstiden den enkelte rute, men at dette skal varsles over den berørte medarbejder senest 14 dage før, ændringen iværksættes. Samtidig skal tillidsrepræsentanten orienteres, og den enkelte medarbejder eller tillidsrepræsentanten kan anfægte det fastsatte tidsbrug i overensstemmelse med overenskomstens 4, stk. 2. Det fremgår af sagens oplysninger, at den indklagede virksomhed efter selv at have etaget kontrolmålinger af alle distrikter i marts 2011 har udsendt varslingsbreve til de på dette tidspunkt ansatte bude (23) vedrørende regulering af tidsbruget. I 172 distrikter blev tidsbruget sat ned, mens det i 37 distrikter blev sat op. Ingen af de af virksomheden etagne tidsbrugsvurderinger er efter det oplyste blevet anfægtet fra arbejdstagerside og indbragt beregningsudvalget i medfør af overenskomstens 4, stk. 2.
Indklagede har i processkrift af 12. december 2011oplyst bl.a. følgende: I de distrikter, hvor tidsbruget blev sat op, var den opadgående tilretning minimal og stigningen blev i alle tilfælde modregnet med de af medarbejdernes distrikter, hvor tiden blev sat mere ned. Dette indebar, at medarbejderne samlet over en 14 dages periode gik mellem 0,80 % og 34,26 % ned i tid og dermed ned i løn. En enkelt medarbejder blev varslet en lønstigning på ca. 37 kr. over en 14 dages periode.. Disse oplysninger er ikke blevet bestridt fra klagers side. Det lægges på baggrund af det anførte til grund, at Allerød Logistiks brev af 6. april 2009, hvori virksomheden over hver af budenevarslede et lønstop, i realiteten omhandlede en nedsættelse af omdelingstiden samtlige ruter, og sådan blev brevet da også stået af medarbejderne, jf. tillidsrepræsentantens mail af 15. marts 2009.Det fremgår af denne mail, at tillidsmanden opdrede til, at spørgsmålet blev drøftet mellem virksomheden og medarbejderne, men spørgsmålet blev ikke begæret indbragt beregningsudvalget i medfør af overenskomstens 4, stk. 2. Efter det oplyste om resultaterne af tilretningen af tidsbruget i året 2011 lægges det endvidere til grund, at de hidtidige tidsfastsættelser langt de fleste af budene var så gunstige, at der var plads til, at der kunne ske modregning med overenskomststigningen pr. 1. maj 2009. Allerød Logistik findes i det nævnte omfang at have løftet sin ovennævnte bevisbyrde, hvorved bemærkes, at der i en situation som den eliggende, hvor der eligger konneksitet, ikke kan stilles krav om, at sagen var tilstrækkeligt bevismæssigt oplyst allerede på det tidspunkt, da Allerød Logistik varslede nedsættelse af tidsfastsættelsen. Virksomheden havde dog pligt til at overholde den varslingsfrist på 14 dage, som følger af protokollatet vedrørende abonnementsomdeling. Tidsnedsættelsen og dermed virksomhedens modregningsadgang kan der først regnes fra den 20. april 2009. Klagers påstand 2 som er generelt muleret til at skulle omfatte samtlige bude kan herefter kun tages til følge så vidt angår perioden fra den 1. marts 2009 til den 20. april 2009. For så vidt angår bodsspørgsmålet (klagers påstand 1), overholder brevet af 6. april 2009 ikke den i protokollatet fastsatte frist på 14 dage og indeholder alene oplysning om, at virksomheden indfører lønstop, idet virksomheden på baggrund af nogle kontrolopmålinger var kommet til den konklusion, at den hidtidige grundløn lå over mindstebetalingen dikteret af overenskomsten. End ikke resultatet af kontrolmålingerne var oplyst. Virksomheden har herved groft tilsidesat sin pligt efter overenskomsten og protokollatet til ved tilretning af tidsbruget at oplyse, hvad det er fastsat til, jf. herved bl.a. overenskomstens 4, stk. 3, hvorefter den enkelte medarbejder såvel ved ansættelsen som ved sene ændringer i lønberegningen skriftligt skal have oplyst, hvorledes den enkeltes løn beregnes. Under hensyn til denne oplysnings betydning de ansattes vurdering af, om de skal anfægte virksomhedens tidsvurdering, findes virksomheden at burde idømmes en betydelig bod, der også under hensyn til det berørte antal budesamt løbet vedrørende den sinkede betaling af det ikke-regulerbare tillæg passende kan fastsættes til 100.000 kr.
Herefter bestemmes: Indklagede, Allerød Logistik ApS, skal efterregulere lønnen med de overenskomstmæssige stigninger pr. 1. marts 2009 samtlige bude i perioden 1. marts 2009-20. april 2009 med procesrente fra de enkelte beløbs normale faldsdato samt betale en bod på 100.000 kr. til Fagligt Fælles Forbund. De idømte beløb skal betales inden 14 dage fra modtagelsen af udskriften af nærværende retsbog. Sagen sluttet ved Arbejdsretten. Retten hævet Lene Pagter Kristensen / Lise Krüger Andersen