Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer Per Loll, DMR Marianne L. Bjerring, DMR Claus Larsen, DMR Poul Larsen, AAU Niels C. Bergsøe, Sbi, AAU Peder Johansen, Region Hovedstaden Nye undersøgelsesmetoder, ATV 29. maj 2012 1
Baggrund Ved risikovurdering ift. poreluftforurening med oliekomponenter (benzen og TVOC) er det et tilbagevendende problem, at man ikke blot kan måle i indeklimaet. Dette skyldes, at interne kulbrintekilder i ganske alm. danske hjem oftest giver anledning til bidrag der overskrider afdampningskriteriet. Ifgl. Tek.Adm nr. 2, 2010 er median-baggrundsniveauerne: Benzen = 0,8 mg/m 3 TVOC = 275 mg/m 3 2
Baggrund Den traditionelle tilgang er derfor, at basere risikovurderingen på poreluftmålinger og en estimering af bidraget til indeklimaet, f.eks.: En reduktionsfaktor på 100, hvis der er tale om støbt betongulv uden synlige revner/sprækker. JAGG-beregning, hvis der er tale om armeret betongulv uden revner/sprækker. Der er dog følgende alm. problemer ift. dette: Der er påvist spredningsveje uden om gulvet Det er ikke muligt, at se om der er revner/sprækker Det er uvist om der er armering Der er ikke armering Der er ikke betongulv 3
Dette studium I dette studium har DMR og SBi, for Region Hovedstaden benyttet sporgasser til at estimere reduktionsfaktorer på en olieforurenet lokalitet med krybekælder og hulmur. Gasservicevirksomhed med nedgravede tanke (olie/benzin). Bygning fra 1959-60. Formålet er at estimere indeklimabidraget til boligen. Bemærk: Bygningen opfylder ikke forudsætningerne for anvendelse af en faktor 100 eller JAGG! 4
Bygningen Krybekælder, stueplan (bolig/erhverv) og 1. sal (bolig). Krybekælder Stueplan 1. sal 5
Undersøgelsen Spredningshypoteser (poreluft til indeklima/bolig): 1. Via krybekælder til stueplan og 1. sal 2. Via hulmure til stueplan og 1. sal 6
PFT-metoden PFT (PerFluorcarbon Tracer) er en multisporgasmetode, hvor sporgas frigives passivt fra en emitter med en kendt konstant rate. Opsamling sker ligeledes passivt på et adsorptionsrør, der kan opsamle flere sporgasser samtidigt: Emitter Sampler Baggrunden for metoden er beskrevet i Miljøprojekt nr. 698, 2002 og 816, 2003, hvor den anvendes til at bestemme luftskifter/-udveksling imellem 2 zoner. Her benyttes metoden til at estimere 14-dages midlede (kvantitative) reduktionsfaktorer. 7
1. Undersøgelse - via krybekælder To forskellige tracers: PMCH (rød) og PMCP (gul). 5 stk. rød ophængt i krybekælder 7 stk. gul ophængt i stueplan 4 stk. samplere i krybekælder, 7 i stueplan og 5 på 1. sal (16 i alt). Emitter (rød) 1. Sal (bolig) (5 stk.) Emitter (gul) sampler Stueplan (bolig) (7 stk.) Tilbygning (bolig) Krybekælder (4 stk.) 4 stk. ORSA-rør ophængt til måling af kulbrintekoncentrationen i krybekælderen. 8
4106 4338 4329 4151 4300 4116 4083 4309 4087 4240 4261 4132 4189 4340 4124 4150 4222 Sporgas i sampler [pl] Blind 4106 4338 4329 4151 4300 4116 4083 4309 4087 4240 4261 4132 4189 4340 4124 4150 4222 Sporgas i sampler [pl] Blind 1. Undersøgelse - sporgasresultater 900 800 700 600 500 400 Krybekælder Stueplan 1. sal PMCH (rød) udsendt i krybekælderen 300 200 100 0 900 800 700 600 500 400 Krybekælder Stueplan 1. sal PMCP (gul) udsendt i stueplan 300 200 100 0 9 God adskillelse imellem niveauerne i de tre zoner, med mindre variationer.
x 3,3 x 2,2 (x 3,5) (x 2,2) x 22 4106 4338 4329 4151 4300 4116 4083 4309 4087 4240 4261 4132 4189 4340 4124 4150 4222 x 3,9 Sporgas i sampler [pl] Blind 1. Undersøgelse - sporgasresultater Middelresultaterne giver følgende estim. reduktionsfaktorer: PMCH (rød) PMCP (gul) [pl] [pl] 1. sal 32,0 143 Stueplan 220 551 Krybekælder 718 234 900 800 700 600 500 400 300 Krybekælder Stueplan 1. sal Krybekælder til stueplan (718/220): 3,3 Krybekælder til 1. sal (718/32): 22 Stueplan til 1 sal. (551/143): 3,9 Stueplan til krybekælder (551/234): 2,2 Nuancer omkring krybekælderadskillelsen (gensidig påvirkning): Træ (795/365): 2,2 Beton (692/196): 3,5 200 100 0 1. Sal Altan Lave reduktionsfaktorer, der dog stemmer overens med litteraturværdier (Tek.Adm 7, 2004). Stueplan Krybekælder Tilbygning 10
2. Undersøgelse via hulmure To forskellige tracers: PMCH (rød) og PMCP (gul). 2 stk. i poreluft hot-spot (1 m u.t.) 2 stk. gul i hulmur (over sokkel) 2 stk. samplere i poreluft (1 m u.t.) 2 stk. samplere i poreluft (0,5 m u.t.) 4 stk. samplere i hulmure (v og h) 11 stk. samplere i indeklima (som før). 1,0 m u.t. 0,5 m u.t. 1,0 m u.t 1,0 m u.t. 0,5 m u.t. 1,0 m u.t. 11 6 stk. poreluftmålinger i hulmur. Emitter (PMCH) Emitter (PMCP) Sampler
4009 4238 4263 4026 4008 4183 4260 4328 4115 4205 4163 4048 4107 4099 4140 4028 4348 4135 4291 4211 Sporgas i sampler [pl] 2. Undersøgelse - sporgasresultater 450 400 350 300 250 200 150 100 50 Jord Hulmur Stueplan 1. sal PMCH (rød) ud- 1,0 0,5 V H sendt i poreluften (1 m u.t.) 0 Godt gennembrud fra hot-spot til poreluft i 0,5 m u.t. og til højre hulmursstrækning (på tilbygning). Ringe gennembrud fra hot-spot til poreluft i 1,0 m u.t. og til venstre hulmursstrækning (på hovedbygning). 12
4009 4238 4263 4026 4008 4183 4260 4328 4115 4205 4163 4048 4107 4099 4140 4028 4348 4135 4291 4211 Sporgas i sampler [pl] 2. Undersøgelse - sporgasresultater 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Jord Hulmur Stueplan 1. sal PMCH (gul) 1,0 0,5 V H udsendt i hulmuren 0 Aktiv transport i højre hulmursstrækning (på tilbygning). Ringe transport i venstre hulmursstrækning (på hovedbygning) og videre til indeklimaet. Større gennemslag til poreluften 0,5 m u.t. end 1 m u.t. Konklusion: Venstre hulmur (hovedbygni.) bidrager ikke væsentligt til transport af poreluft til indeklimaet. 13
2. Undersøgelse - sporgasresultater Middelresultaterne giver følgende estim. reduktionsfaktorer: PMCH (rød) PMCP (gul) [pl] [pl] 1. sal 5,6 48,3 Stueplan 9,3 167 Hulmur, højre 135 746 Forskel på estimaterne (ca. faktor >1,6-3,3): Højre hulmur til stueplan 4,5-15 (middel ca. 10) Højre hulmur til 1. sal 15->24 (middel ca. 20) Hulmur-h til stueplan (746/167): 4,5 Hulmur-h til 1. sal (746/48,3): 15 Hulmur-h til stueplan (135/9,3): 15 Hulmur-h til 1. sal (135/5,6): (>24) 14
Kulbrinteresultater I første undersøgelse (4 stk. ORSA-rør i krybekælder) er der max konstateret TVOC = 74 mg/m 3 (benzen og C9/C10 < detektionsgrænsen). Under kriteriet & reduktionsfaktor 3,3 => ingen indeklimarisiko. I anden undersøgelse er der konstateret følgende: Punkt TVOC Benzen C9-C10 PV1 i.p. 0,23 2,0 PV2 i.p. <0,1 1,5 PV3 220 0,12 52 PV4 420 0,53 105 PV5 710 0,48 124 PV6 570 0,24 80 Kriterium 100 0,13 30 Venstre hulmur bidrager ikke Højre hulmur max. en faktor 5,7 over kriteriet. Reduktionsfaktor 4,5-15 (middel 10). Ikke uacceptabelt bidrag fra hulmuren. 15
Vurderinger Hovedkonklusion: PFT-teknik er kan benyttes til at estimere 14-dages midlede reduktionsfaktorer for oliekulbrinter og for konstruktioner, der ellers volder problemer. Undersøgelserne kan udføres sideløbende med vores alm. poreluft- og indeklimaundersøgelser. Kommercielt tilgængelige analyser (SBi og Eurofins). DMR har sammen med Region Hovedstaden sendt en ansøgning om TUP-midler til at afdække metodemæssige valg/usikkerheder og metodens potentiale ift. forskellige konstruktionstyper. Tak for opmærksomheden. Spørgsmål? 16