Formål... 3. Introduktion... 4. Konklusion... 5. Metode... 7. Vurdering af effekten af skolelukninger i de 4 lokalsamfund... 11

1

Indhold Formål... 3 Introduktion... 4 Konklusion... 5 Metode... 7 Vurdering af effekten af skolelukninger i de 4 lokalsamfund... 11 Vester Aaby og omegn... 12 Korinth og omegn... 21 Øvrige effekter af skolelukninger... 49 Bilag 1... 60 Konklusioner fra den nationale undersøgelse af skolelukningers påvirkning på lokalsamfund 2008... 60 Bilag 2... 62 Brug af kultur- og fritidsfaciliteter - uddrag af rapport... 62 Bilag 3... 63 Forskel mellem befolkningstal og befolkningsprognosen... 63 2

Formål Denne rapport redegør for fire lokalsamfund (Vester Aaby, Korinth, Horne og Svanninge) i Faaborg-Midtfyn Kommune. De fire lokalsamfund har det til fælles, at de alle fire indgår i budgetforslaget Skolescenarie 1, som foreslår at lukke de beskrevne lokalsamfunds folkeskoler. I kommunens lokalsamfundspolitik (s. 19) fremgår det, at kommunen skal lave en vurdering af, hvordan større politiske tiltag vil påvirke lokalsamfundene. Det er vurderet, at budgetforslaget er et større politisk tiltag, hvorfor kommunen har udarbejdet denne redegørelse, der indeholder en vurdering af skolelukningers mulige effekt på de berørte lokalsamfund. Lokalsamfundsvurderingen baserer sig på objektive data og er et analytisk bidrag til debatten om budgetforslaget. Redegørelsen er således et redskab for både borgere og kommunalbestyrelse til at fremme helhedstænkningen i debatten og i de politiske valg og beslutninger, som skal træffes. Der er således ikke tale om en politisk vedtaget redegørelse. 3

Introduktion Redegørelsen tager afsæt i offentlige statistiske data, i tilgængelige offentlige undersøgelser/analyser af skolelukningers effekt på lokalsamfund, samt i kommunens egne data om eksempelvis fritidsaktiviteter i skolerne og i lokale faciliteter, som klubhuse, idrætshaller m.v. For hvert lokalsamfund redegøres der for befolkningsudviklingen, befolkningssammensætning, kommunale og private faciliteter til aktiviteter for fællesskabet i lokalsamfundet, det kulturelle og foreningsmæssige liv i det enkelte lokalsamfund, hvorefter der følger en vurdering af hvorledes en skolelukning vil påvirke lokalsamfundet. Dernæst er der lavet en samlet vurdering af effekten på de 4 lokalsamfund i forhold til en række parametre som ikke kan vurderes konkret men mere generelt som eksempelvis ejendomspriser m.v. Der er udarbejdet to scenarier for hvert lokalområde. De to scenarier illustrerer forskellige udviklingsmønstre for lokalsamfundene. Scenarie 1 er et status quo scenarie, hvor der ikke ændres på de offentlige institutioner eller service, og tingene fortsætte som de plejer. I Scenarie 2 lukkes skolen i lokalsamfundet. Børnene tilbydes at gå på en af skolerne i Faaborg. Et 3 scenarie har indgået i vurderingerne. I dette scenarie lukkede man som et kompromis 2 af de 4 skoler, hvorved man sikrede, at alle borgere i skoledistrikterne havde max. 5 km til en skole. Dette scenarie viste imidlertid ikke mærkbare forskelle sammenlignet med scenarie 1 og 2, hvorfor det ikke indgår i rapporten. Der er i scenarierne antaget, at børnehavestrukturen følger samme udvikling som skolerne. 4

Konklusion Vester Aaby, Korinth, Horne og Svanninge har alle en landsbyordning med skole, daginstitution, SFO og SFO 2. De fire lokalsamfund har hver især en hal med mellem 432-1113 medlemmer tilknyttet. Det er kendetegnet for alle de 4 skoler, at mange børn indenfor lokalsamfundets skoledistrikt benytter andre skoler (mellem 31 % til 60 %) end den lokale folkeskole. Befolkningsudvikling Alle fire lokalsamfund har en negativ befolkningsudvikling, som er mere negativ end gennemsnittet for Fyn. I scenarie 1 (bevaring af skolen) forventes den negative befolkningsudvikling at fortsætte for alle fire lokalsamfund. I scenarie 2 må det forventes at befolkningsfaldet øges i de første år, hvorefter udviklingen vil følge den generelle udvikling. Påvirkning af detailhandel og antallet af arbejdspladser Skolelukninger vil sandsynligvis ikke påvirke antallet af arbejdspladser eller detailhandlen i væsentlig grad. Påvirkning af ejendomspriser Ejendomspriser vil de første otte år efter skolelukningen sandsynligvis falde, men vil være tilbage til det oprindelige niveau ca. op til 11 år efter skolelukningen. Kollektiv trafik I scenarie 2, hvor de fire skoler lukker, vil de regionale buskørsler med få justeringer være de samme. Den kommunale buskørsel er primært skolekørsel, og en ændring i skolestrukturen vil betyde omlægning. Dels vil der blive behov for ekstra busser for at alle eleverne, der er berettiget til kørsel, kan transporteres. Desuden vil ruterne blive ændret, da folkeskolerne er ruternes primære mål. Det vil betyde, at forbindelsen helt lokalt for ikke skolebørn bliver dårligere, men til gengæld vil det være hurtigere at komme til Faaborg. 5

Bygningernes egnethed til nye funktioner De 4 skoler i budgetforslaget vurderes umiddelbart at være svære at genanvende til nye funktioner på baggrund af deres bl.a. forholdsvise store bygningskomplekser og beliggenheden i mindre bysamfund. Hovedbygningen på Horne skole er erklæret bevaringsværdigt, og det bør undersøges, om der er mulighed for at genanvende denne, såfremt skolen lukkes. Skolelukningers betydning for fritid og kulturaktiviteter Scenarie 1: Det forventes ikke, at det kulturelle og foreningsmæssige liv vil påvirkes væsentlig af denne udvikling. Scenarie 2: Halbelægningerne vil sandsynligvis blive påvirket af skolelukningerne især i tidsrummet 8-15, men muligvis også i tidsrummet mellem kl. 15-23. I Horne og Svanninge kan skolelukning have en betydning for kultur-og fritidslivet, da skolen anvendes til en del aktiviteter, der vil være vanskelig at finde placering i andre lokaliteter i lokalsamfundene. Musikskolen kan få vanskeligheder med at fastholde de eksisterende undervisningsaktiviteter, da det dels kræver egnede lokaler i byen, som typisk ikke længere vil være til rådighed samtidig med, at der er et generelt ønske om at placere undervisningen, der hvor børnene går i skole. I Korinth og Vester Aaby benytter foreninger og kulturaktører i højere grad andre faciliteter end skolerne, og de kulturelle aktiviteter, der er placeret i Brahetrolleborg Skoles (Korinth) og Bøgebjergskolens lokaler (V.Aaby), vil formentlig kunne afvikles i andre rammer i lokalområdet. 6

Øvrige konklusioner: Der er begrænset tilslutning til de lokale folkeskoler i Vester Aaby og Korinth, hvor henholdsvist 49 % og 40 % af børnene går i den lokale folkeskole. Den gennemsnitlige tilslutning for hele Faaborg-Midtfyn Kommune er 56 %. Horne skole og Svanninge skole ligger med henholdsvis 69 % og 57 % over det kommunale gennemsnit (Fagsekretariat Undervisning 12/8 2014). Belægningsprocenten i hallerne i de 4 lokalsamfund ligger på flere parametre under gennemsnittet i kommunen. Casestudier i DK viser, at en vigtig forudsætning for videreførelsen af et godt foreningsliv i skolelukkede lokalsamfund er, at foreningerne fortsat har adgang til de nødvendige lokaler og fysiske faciliteter, hvor man kan samles. Der mangler viden om lokalområdernes forbrugsmønster af lokale idrætsfaciliteter. Metode I dette afsnit redegøres der for hvilke antagelser, forudsætninger og metoder der ligger til grund for data og vurderingerne i lokalsamfundsvurderingen. Befolkningsprognose i lokalsamfundsvurderingen Der er i beregningerne for befolkningsprognoserne i lokalsamfundsvurderingerne taget udgangspunkt i kommunens befolkningsprognose, samt i udviklingen af befolkningstallet i de 4 lokalsamfund, hvor der blev lukket skoler i 2010. Da der er tale om et meget begrænset datagrundlag, er der også taget afsæt i en stor national undersøgelse af skolelukningers effekt på lokalsamfund Skoler i landdistrikter udarbejdet af Teknologisk institut i 2008. 7

Med afsæt i kommunens befolkningsprognose fremgår det af Tabel 1, at indbyggerne i højere grad fraflytter skolelukkede områder i Faaborg-Midtfyn Kommune end ikke skolelukkede områder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling i skolelukkede lokalsamfund årligt i % 2004-2010 2011-2014 Før skolelukning Efter skolelukning % Udvikling -0,20 % -1,18 % Befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune ekskl. skolelukkede lokalsamfund årligt i % Ingen skolelukning Ingen skolelukning % Udvikling 0,45 % -0,39 % Årlig % befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune ekskl. skolelukkede lokalsamfund og lokalsamfundene Faaborg, Ringe, Nr. Lyndelse og Årslev (N = 13) Ingen skolelukning Ingen skolelukning % Udvikling 0,11 % -0,83 % Tabel 1. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose 2004-2014. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i fire landsbyer, der fik lukket deres skole i 2011. Disse landsbyer var Vester Hæsinge, Søllinge, Gislev og Heden-Vantinge. Ser man på befolkningsudviklingen 2004-2010 for de fire lokalområder, faldt indbyggertallet årligt i perioden med -0,20 %. Ser man på befolkningsudviklingen i perioden 2011-2014 efter skolelukningerne, faldt indbyggertallet årligt med - 1,18 %. Renser man Faaborg-Midtfyn Kommune for områder berørte af skolelukninger, og ser på den generelle befolkningsudvikling, steg den årligt fra 2004-2010 med 0,45 %. Ser man på perioden 2011-2014, faldt indbyggertallet årligt i Faaborg-Midtfyn Kommune med -0,39 %. Renser man Faaborg-Midtfyn Kommune for områder berørte af skolelukninger og de fire største bysamfund, og ser på den generelle befolkningsudvikling, steg den årligt fra 2004-2010 med 0,11 %. Ser man på perioden 2011-2014, faldt indbyggertallet årligt i disse områder med -0,83 %. Beregningerne er dog alene baseret på data fra de fire lokalsamfund, hvorfor det er et usikkert grundlag at konkludere effekten på befolkningsudviklingen ud fra. 8

Rapporten Skoler i Landdistrikter udarbejdet af Teknologisk Institut for Indenrigs- og Socialministeriet i 2008 er en af de hidtil mest omfattende landsdækkende undersøgelser af skolers betydning i landdistrikter, herunder også lukning af dem. Rapportens resultater peger overordnet set på en mindre negativ effekt end observationerne ovenfor, hvor der blev taget afsæt i de 4 skolelukkede områder. Årlig % befolkningsudvikling i landkommuner i udkantsområder 1990 2006 Årlig % befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn 2011-2014 Skolen lukkes ikke -0,13-0,39 / -0,83 Skole lukket med alternativ indenfor 5 km 0,23-2,12 1 Skole lukket uden alternativ -0,59-1,18 2 Sammenholdes resultaterne i ministeriets rapport med resultaterne fra kommunens 4 skolelukningsbyer så understreges det, hvor vanskeligt det er, at foretage en præcis effektvurdering af en skoleluknings betydning for et lokalsamfunds indbyggertal. Dette skyldes, at der er mange parametre, der kan have indflydelse på indbyggertallet. Udover effekten fra skolelukninger er der eksempelvis løbende en urbanisering i gang, hvor de største byer i landet mærker en markant tilflytning, og byerne i landområderne mærker en markant fraflytning. Meget tyder på, at de senere års økonomiske krise har forstærket denne urbaniseringstendens. Det er således også væsentligt at være opmærksom på, at Skoler i landdistrikter er udarbejdet i 2008, med afsæt i data fra 1990 til 2006, hvor Danmark i 90 erne langsomt arbejdede sig ud af krisen fra 80 erne, og i 0 erne havde kraftig vækst, og hvor urbaniseringen ikke havde den samme effekt som nu. 1 Fra kommunens undersøgelse var det alene Vester Hæsinge, der havde under 5 km til en anden skole efter lukningen. 2 Gislev, Søllinge og Heden-Vantinge skole. 9

Man bør endvidere være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt er forskel på befolkningstallet i Faaborg-Midtfyn Kommune, og hvad prognosen for 2015 forudsiger, især på antallet af fødte børn (Se bilag 3 s. 60 for mere information). Man kan dog ud fra undersøgelserne udlede følgende konklusioner: 1. At de 4 lokalsamfund allerede har en negativ befolkningsudvikling, og at det forventes at fortsætte. 2. Efter 2011 er der i Faaborg-Midtfyn Kommune sket et fald i indbyggertal både fra områder ramt af skolelukninger, og områder der ikke var ramt af skolelukninger. Dette kan skyldes den generelle urbaniseringstendens og de senere års økonomiske krise. 3. Den relative forandring/tilbagegang i indbyggertal i skolelukkede byer vurderes ikke at være og blive markant større end i de ikke-skolelukkede byer, idet tilbagegangen i de skolelukkede byer typisk var/er større i forvejen. Kultur og Fritidsliv Vurderingerne af lokalsamfundenes kultur- og fritidsliv er alene indhentet på de respektive skoler, hvor der er spurgt ind til hvilke kultur- og fritidsaktiviteter skolen benyttes til. Der tages derfor forbehold for, at der kan forekomme aktiviteter på skolerne, som ikke indgår i vurderingen. Belægning i idrætshallerne Idrætshallernes gennemsnitlige belægning (hvor mange timer hallen er booket af foreninger m.v.) er udregnet ud fra, hvor belagte hallerne var i ugerne 5-7 og 9-11 (2014) baseret på hallernes eget bookingsystem og beregnet ved hjælp af stikprøver fra kommunen, gennemført af kommunen i ugerne 5-7 og 9-11 (2014). Idrætshallerne i de 4 lokalsamfund har stor betydning for fritidslivet, og deres vilkår i fremtiden er også usikker, da der også er foreslået besparelser på kommunens tilskud til hallerne. Ved de tidligere skolelukninger har det imidlertid ikke haft nogen betydning for byernes idrætshaller og boldbaner, som stadig består i de berørte lokalsamfund - Gislev og Nr. Broby. 10

Vurdering af effekten af skolelukninger i de 4 lokalsamfund I de følgende afsnit vurderes effekten af en skolelukning i hvert af de 4 lokalsamfund, for så vidt angår befolkningsudvikling og kultur og fritid. Forhold som kollektiv trafik, ejendomspriser, skolebygningernes mulighed for alternative anvendelse, mv. er belyst bagerst i rapporten. Hvert afsnit om lokalsamfundende vil blive indledt med et oversigtskort over lokalsamfundet og og de nærliggende områder. Skoler og dagsinstitutioner samt typen af disse er markeret på kortet for at vise, hvilke pasnings- og undervisningsmuligheder, som er lokaliseret i de enkelte lokalsamfund. Der er markeret to cirkler på kortene: En rød cirkel med en radius på fem kilometer og en grøn cirkel med en radius på 10 km. Centrum i cirklerne er den lokale skole. Cirklerne illustrerer den transporttid, som undersøgelser viser, er acceptabel mellem skole og hjem. Indenrigs- og Socialministeriet finder i undersøgelsen 3 af skolelukninger, at 42 % af forældrene i Danmark vil acceptere en transporttid (envejs) på over 20 minutter til børnenes skole. I forhold til kortene er det antaget, at det tager 2 minutter pr. kørt km fra eleven forlader hjemmet, til eleven er i klasselokalet. Det vil sige, at omkring 10 km er den maksimale afstand, flertallet af elever og forældre vil acceptere. Den acceptable afstand må dog også afhænge af, om kørselsretningen til skolen er nogenlunde den samme som til forældrenes arbejde. Ligger den modsat, må man påregne, at en anden skole inden for et andet skoledistrikt foretrækkes, når der alligevel skal en længere transport til at få børnene i skole. Afstandene på kortene er derfor primært ment som en illustration af afstandsforholdene. 3 Skoler i landdistrikter (2008): s. 55-58 11

Vester Aaby og omegn Figur 1. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og KortInfo. Den kommunale skole i Vester Aaby hedder Bøgebjerg Skolen. Pr. 1/1 2014 boede der i alt 1741 borgere inden for oplandet af Bøgebjerg lokalråd. Af de 1741 bor 831 i Vester Aaby, 149 i Aastrup, 71 i Pejrup og de resterende 696 bor i landområder. 12

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 Befolkningsudvikling 2300 V. Aaby og omegn 2200 2100 2000 1900 1800 V. Aaby og omegn 1700 1600 Figur 2. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Vester Aaby og omegn har igennem de seneste ti år oplevet et fald i befolkningen på omkring 150 borgere (- 8 %). Tendensen ventes at fortsætte de kommende ti år. Årlig befolkningsudvikling sammenlignet med Fyn, Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn 0,50% 0,00% -0,50% -1,00% -1,50% -2,00% % Fyn % R Syd V. Aaby og omegn Faaborg-Midtfyn -2,50% -3,00% -3,50% Figur 3. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og Danmark Statistik (FOLK1) og (FRKM114). 13

Befolkningsudviklingen er lavere i Vester Aaby end den gennemsnitlige befolkningsudvikling for Fyn og Region Syddanmark. Befolkningssammensætning Lokalsamfund: V. Aaby 2014 2024 Ændring 0-2 år 24 47 23 3-5 år 51 49-2 6-16 år 218 202-16 17-25 år 148 122-26 26-42 år 251 274 23 43-59 år 473 382-91 60-64 år 135 133-2 65-79 år 314 330 16 80+ år 133 139 6 Total 1.747 1.677-70 Tabel 2. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Der vil i de kommende ti år ske et fald i familier med ældre børn fra området. Til gengæld vil man se en stigning i unge familier med små børn (0-2 år) de kommende ti år. Indbyggertallet vil de kommende ti år sandsynligvis falde med 70 personer. Udvikling i 6-12 årige i skoledistriktet 130 125 120 Bøgebjergskolens distrikt 115 110 Bøgebjergskolen 105 100 Figur 4. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. 14

Antallet af de 6-12 årige i Bøgebjergskolens distrikt vil de kommende ti år svinge mellem 115 til 126 børn. Skole Antal 6-12 årige i skoledistrikt 2014 Går på skolen % Bøgebjerg 114 56 49 Tabel 3. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og TEA 12/8 2014. 3% 4% 6% 8% 8% 2% 2% 4% 13% Elevfordeling V. Aaby 1% Bøgebjergskolen Toftegårdsskolen Enghaveskolen, Faaborg V. Skerninge Friskole Vestermarksskolen 49% Specialtilbud Faaborg Sundskole Uden placering Ollerup Friskole Oure Friskole Ørstedskolen Af de 114 6-12 årige der er i Bøgebjergskolens distrikt, går 49 % af dem på Bøgebjerg Skolen. 15

Pendling Pendling Vester Aaby 2% 3% 2% 4% 5% 7% 2% 1% 24% Svendborg Vester Åby Faaborg Åstrup Øvrige Faaborg- Midtfyn Odense Svanninge 8% 9% 13% 20% Øvrige Fyn Ringe Jylland Korinth Figur 5. Kilde: Danmarks Statistik, GIS Group samt egne beregninger. Over halvdelen af de beskæftigede i Vester Aaby pendler til deres arbejdsplads i Vester Aaby, Svendborg eller Faaborg. 16

Faciliteter Lokalsamfund Kommunal Børnehave -tal 2014 (opførselsår) Vugge -stue SFO + SFO2 (fra 1/8-14) Hal Elevtal 2014/15 (0.- 6. kl) 4 Antal plejehjems -pladser Forsamlings -huse Vester Aaby 45 (1992) Nej Ja Ja 66 (max 167) 24 Pejrup Åstrup Tabel 4. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og TEA. Bøgebjerg Skolen i Vester Aaby har følgende udendørs faciliteter: Legeplads for børn i alderen 6-12 år, idrætsanlæg med 2 antal boldbaner og motionsredskaber. Legeplads Legepladsen ved skolen er byens største legeområde. I V. Aaby findes desuden en meget lille legeplads på Præstegårdsvej, ved Abildhuset. Pladsen er bedst egnet til dagplejebørn. På Skadegårdsparken er en meget lille og nedslidt legeplads. Børnene i området har ikke et reelt alternativ at søge til, hvis legefaciliteterne ved skolen nedlægges. Idrætsanlæg I Vester Aaby er 2 boldbaner, hvoraf den ene bruges af skolen. Begge baner bruges i et vist omfang af idrætsforeningen. Nogle af skolens lege og aktivitetsmuligheder findes på idrætsanlægget, hvor der også er få motionsredskaber, lege- og aktivitetsmuligheder, samt motionsredskaber, der vedligeholdes af skole/institution og lokalråd. Kultur- og fritidslivet Områdets kultur- og fritidsliv bruger skolen i et mindre omfang. Skolens gymnastiksal benyttes til herregymnastik en gang om ugen. To lokale musikgrupper øver i musiklokalet hver uge. Der er cafe en gang om ugen for lokalsamfundet og en pigecafe hver uge. Desuden bruges skolens mødelokale en gang imellem af lokale grupper som eksempelvis Dimseriet. Skolen benytter Bøgebjerghallen til idræt ca. 5-6 timer om ugen. 4 Det højeste elevtal indenfor de seneste 6 år er angivet med parentes. Dette er på nuværende tidspunkt Fagsekretariat Undervisnings bedste bud på en max kapacitet på den enkelte skole. 17

Kragesø spejdergruppe har klubhus bag skolen på egen matrikel. Abildhuset, der er en selvstændig bygning, rummer bl.a. lokalhistorisk arkiv, petanqueklub og lokalråd. Bøgebjerghallen og foreningsliv Hal Foreningsmedlemmer tilknyttet hallen 2013 Halgulv m2 Estimeret belægning kl. 15-23 Gns belægning i timer på en uge (uge 5-11, 2014) Opførsel sår Årligt haltilskud 2014 Bøgebjerg 435 1196 53% 37 1973 561.204 kr. Tabel 5. Kilde: DGI's CFR og Faaborg-Midtfyn Kommune. Bøgebjerghallen Medlemmer Bøgebjerg IF volleyball 25 Bøgebjerg IF håndbold 127 Bøgebjerg IF badminton 91 Bøgebjerg IF gymnastik 103 Bøgebjerg IF Fodbold 68 Bøgebjerg IF Atletik 21 I alt 435 Tabel 6. Kilde: DGI's CFR. Bøgebjerg Idrætsforening blev årets forening 2013, og er den største bruger af hallen i eftermiddags og aftentimer. Bøgebjerg IF har volley, gymnastik, håndbold, fodbold, badminton, zumba, spinning, mm på programmet. Hallens cafeteria lejes ofte ud som forsamlingshus til både fester, bankospil, mm. Hallens bestyrelse har netop udarbejdet en udviklingsplan i samarbejde med Bøgebjerg IF og DGI, hvor man i højere grad arbejder med hallen som byens samlingspunkt for en bred vifte af aktiviteter. Bøgebjerg IF har bl.a. lige deltaget i DM i foreningsudvikling med DGI, som har medført nye udviklingstiltag for såvel foreningen, som hallen. 18

Ved siden af skolen og hallen ligger der 1 kampbane og 1½ træningsbane til fodbold og andre aktiviteter. Der er ligeledes etableret ca. 1 km løberute med motions- og legeredskaber rundt på ruten. Belægning pr. hal i ugerne 5-7 og 9-11 2014. Beregnet fra hallernes bookingsskemaer og stikprøver (estimeret reel tid) 8 15 15-23 Weekend 53% 55% 30% 25% 38% 36% V. Aaby Gennemsnit FMK Figur 6. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommunes halbooking. Hallen har en mindre belægning i skoletimerne i forhold til gennemsnittet i kommunen. Hallen har en belægning i foreningstimerne 15-23 der ligger tæt på gennemsnittet i kommunen. Hallen har en mindre belægning i weekenderne end gennemsnittet i kommunen. Øvrigt foreningsliv Aastrup skole: Lokalhistorisk arkiv har lokale på skolen. 19

Lokalsamfundsvurdering Scenarie 1: Bøgebjergskolen lukkes ikke Ved scenarie 1 vil den negative befolkningsudvikling fortsætte. Halbelægning vil sandsynligvis være den samme. Daginstitutionen ved skolen vil i dette scenarie ikke blive lukket. Scenarie 2: Bøgebjergskolen lukker i 2014, og eleverne fortsætter på en skole i Faaborg Lukningen vil måske påvirke den i forvejen negative befolkningsudvikling, som vil fortsætte. Halbelægningen vil blive påvirket af skolelukningen især i tidsrummet 8-15, men muligvis også i tidsrummet mellem kl. 15-23. Der vil således blive flere timer til rådighed for andre i dagtimerne. Endvidere vil scenariet betyde, at dagsinstitutionen ved skolen lukker, og børnene omplaceres til en af daginstitutionerne i Faaborgområdet. Der kan være en risiko for, at forældrene vælger Vestermarksskolen i Svendborg Kommune fremfor skolerne i Faaborg, da en stor del (24 %) af forældrene i Vester Aaby pendler til Svendborg, og 14 % af børnene i Bøgebjergskolens distrikt allerede i dag går på en af de to skoler i Svendborg Kommune. Det vurderes, at herregymnastikken i skolens gymnastiksal kan flyttes til hallen, da belægningen i tidsrummet kl. 15-23 indikerer, at der er ledige tider til yderligere aktiviteter. De to lokale musikgrupper, der benytter skolens musiklokale, vil skulle henvises til Sundskolen - eller Enghaveskolen - i Faaborg, da aktiviteterne formentlig kræver et faglokale indrettet til musikudøvelse. Caféer og lokale gruppers mødeaktiviteter vil også blive påvirket af en skolelukning, men disse aktiviteter vil evt. kunne afvikles i andre rammer i lokalområdet - f.eks. i hallen eller i Abildhuset. 20

Korinth og omegn Figur 7. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og KortInfo. Den kommunale skole i Korinth hedder Brahetrolleborg Skolen. Pr. 1/1 2014 boede der i alt 2080 mennesker i Korinth lokalråd. Af de 2080 bor 1012 i Korinth, 142 i Øster Hæsinge, 72 i Haagerup og de resterende 854 bor i landområder. 21

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 Befolkningsudvikling 2300 Korinth og omegn 2200 2100 2000 1900 1800 Korinth og omegn 1700 1600 Figur 8. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Korinth og omegn har igennem de seneste ti år oplevet et fald i befolkningen på omkring 158 borgere (- 7 %). Tendensen ventes at fortsætte de kommende ti år. Årlig befolkningsudvikling sammenlignet med Fyn, Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn 0,50% 0,00% -0,50% -1,00% -1,50% -2,00% % Fyn % R Syd Korinth og omegn Faaborg-Midtfyn -2,50% -3,00% -3,50% Figur 9. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og Danmark Statistik (FOLK1) og (FRKM114). 22

Befolkningsudviklingen er lavere i Korinth og omegn end den gennemsnitlige befolkningsudvikling for Fyn og Region Syddanmark. Befolkningssammensætning Korinth 2014 2024 Ændring 0-2 år 56 57 1 3-5 år 58 61 3 6-16 år 263 253-10 17-25 år 208 159-49 26-42 år 328 336 8 43-59 år 580 481-99 60-64 år 130 153 23 65-79 år 333 346 13 80+ år 124 131 7 Total 2.080 1.977-103 Tabel 7. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Der vil i de kommende ti år ske et fald bredt fordelt på alle aldersgrupper mellem 6-59 år. Det er især familier med ældre børn, der flytter fra området. Til gengæld vil man se en stigning i borgere over 60 år. Områdets indbyggertal vil de kommende ti år sandsynligvis falde med 103 personer. Udvikling i 6-12 årige i skoledistriktet 170 160 150 140 Brahetrolleborg Skolens distrikt 130 Brahetrolleborg Skole 120 110 100 Figur 10. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. 23

Antallet af de 6-12 årige i Brahetrolleborgskolens distrikt vil de kommende ti år svinge mellem 153 til 164 børn. Skole Antal 6-12 årige i skoledistrikt 2014 Går på skolen % Brahetrolleborg 154 62 40 Tabel 8. Kilde: Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og TEA 12/8 2014. 1% 1% 1% 1% 2% 2% 2% 5% Elevfordeling Brahetrolleborg 1% 1% Brahetrolleborg Skole 1% 1% Hjemly 1% Faaborg Sundskole Toftegårdsskolen Specialtilbud Krarup Friskole 5% 5% 40% Uden placering Broskolen Svanninge Skole Enghaveskolen, Faaborg Nordskovens Friskole Espe Skole 32% Tingagerskolen Trunderup Friskole Modtageklaae Ringe Kost og Realskole R.Steiner, Odense Af de 154 6-12 årige der er i Brahetrolleborgskolens distrikt, går 40 % af dem på Brahetrolleborgskolen. Det er den laveste procentsats blandt de fire undersøgte skoler. 24

Pendling 2% 2% 2% 2% 2% 3% 5% 6% 8% 11% Pendling Korinth 2% 26% 15% 14% Korinth Øvrige Faaborg-Midtfyn Odense Faaborg Svendborg Svanninge Ringe Assens Sjælland Jylland Nyborg Øvrige Fyn Figur 11. Kilde: Danmarks Statistik, GIS Group og egne beregninger. Over halvdelen af de beskæftigede i Korinth har deres arbejdsplads i Korinth, Faaborg- Midtfyn, Odense og Faaborg. Faciliteter Lokalsamfund Kommunal Børnehave tal 2014 (opførselsår) Vuggestue SFO + SFO2 (fra 1/8-14) Hal Elevtal 2014/15 (0. 6. kl) 5 Antal plejehjemspladser (opførselsår) Forsamlingshuse Korinth 33 (1955) Nej Ja Ja 77 (max 188) 27 (1998) Korinth Kulturhus Øster Hæsinge Centret HaagerupForsamlingshus Tabel 9. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og TEA. I tilknytning til Brahetrolleborgskolen er der følgende udendørsfaciliteter: Legeplads for børn i alderen 6-12 år, idrætsanlæg med 2 boldbaner. 5 Det højeste elevtal indenfor de seneste 6 år er angivet med parentes. Dette er på nuværende tidspunkt Fagsekretariat Undervisnings bedste bud på en max kapacitet på den enkelte skole. 25

Legeplads I Korinth er der to relativt nye legepladser. I Korinth Bypark er der anlagt en legeplads, bedst egnet til de yngre børn. Legepladsen er anlagt i 2007 og drives i et samarbejde mellem kommunen og foreningen for Korinth Bypark. I forbindelse med anlæg af banestien er der anlagt en mindre legeplads, samt et område med Norwell motionsredskaber på stationsarealerne. Hvis området ved skolen nedlægges, er det kommunens umiddelbare vurdering, at der vil mangle faciliteter i forhold til de lidt større børn. Idrætsanlæg Skolens idrætsanlæg bruges af idrætsforeningen. Idrætsanlægget har 2 boldbaner, kun den ene anvendes af skolen. Den anden bane ligger meget lavt i terrænnet og kan kun anvendes, når de 2 pumper fungerer og kan holde vand væk fra området. Det vil derfor have store konsekvenser for idrætsforeningen, hvis boldbanerne nedlægges. Kultur- og fritidsliv Brahetrolleborg Skole indgår i områdets kultur- og fritidsliv, men ud over skolen er Korinth Kulturhus også en central aktør på det kulturelle felt. Brahetrolleborgkoret øver på skolen en gang om ugen, og en gruppe borgere låner et lokale til porcelænsmaling. Desuden udbyder Faaborg Børnebilledskole undervisning på skolen en gang om ugen. Skolens gymnastiksal bliver benyttet til undervisning i Zumba. Skolen bruger Korinth hallen til idrætsundervisning 4-6 timer om ugen. Skolen anvendes i forbindelse med Korinth kulturdage, som finder sted hvert andet år, hvor også skolen er en aktiv deltager. Korinth Kulturhus er en selvejende institution med biograf- og teatervirksomhed, EDBværksted og en række andre foreningsaktiviteter. Kulturhuset er en markant faktor i lokalområdets kulturliv med mange engagerede ildsjæle. I kolonnehuset ved stationen er to petanqueklubber. Huset ejes af Naturstyrelsen. I stationen planlægges kulturelle aktiviteter med bl.a. Veteranjernbanen, der har endestation i Korinth, hvor naturstien til Ringe begynder. 26

Brahetrolleborg Folkemindesamling har til huse i Gærup Gl. Skole, hvor de har skolemuseum med et begrænset antal besøgende. Spejderne benytter et kommunalt klubhus ved skolen sammen med dagplejemødrene. Huset er en selvstændig enhed. Spejderne har endvidere en kommunal naturgrund bag hallen. Korinthhallen og foreningsliv Hal Foreningsmedlemmer tilknyttet hallen 2013 Halgulv m2 Belægning kl. 15-23 Gns belægning i timer på en uge Opførselsår Årligt haltilskud 2014 Korinth 432 840 38 % 25 1973 483.664 kr. Tabel 10. Kilde: DGI's CFR og Faaborg-Midtfyn Kommune. Korinth hallen Medlemmer Korinth Idrætsforening Petanque 52 Badminton 76 Fodbold 130 Bordtennis 12 Gymnastik 51 Idræt Senior 41 Øster Hæsinge U & GF Gymnastik 25 Håndbold 35 Petanque 10 I alt 432 Tabel 11. DGI's CFR. Korinth Idrætsforening og Faaborg ØH Håndbold er de største brugere af hallen. Øster Hæsinge U&GF og FUT Faaborg (fest under trygge rammer) bruger også hallen i begrænset omfang. Hallen har en af de mindste belægningsprocenter i kommunen. 27

Hallen udarbejdede i 2013 en udviklingsplan, og har siden iværksat bl.a. spinning som ny aktivitet i hallen, og har ligeledes oprettet cyklehold, der starter ud fra hallen. Der er yderligere planer om at skabe mere fitness aktivitet i hallen, samt andre nye tiltag. Belægning pr. hal i ugerne 5-7 og 9-11 2014. Beregnet fra hallernes bookingsskemaer og stikprøver (estimeret reel tid) 8 15 15-23 Weekend 55% 38% 38% 36% 13% 7% Korinth Gennemsnit FMK Figur 12. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommunes halbooking. Hallen har en mindre belægning i skoletimerne i forhold til gennemsnittet i kommunen. Hallen har en mindre belægning i foreningstimerne 15-23 end gennemsnittet i kommunen. Hallen har en mindre belægning i weekenderne end gennemsnittet i kommunen. Blandt haller i de fire undersøgte lokalsamfund har Korinth hallen i gennemsnit den mindste belægning. Mellem hallen og skolen ligger 2 boldbaner - 1 kampbane og 1 træningsbane, samt 1 nyligt etableret multibane til flere forskellige idrætsaktiviteter. Banerne bruges primært af Korinth IF - fodboldafdelingen, men bruges f.eks. også til Korinth Kulturdage, mm. 28

Lokalsamfundsvurdering Scenarie 1: Brahetrolleborgskolen lukkes ikke Ved scenarie 1 vil den negative befolkningsudvikling fortsætte. Halbelægning vil sandsynligvis være den samme. Daginstitutionen ved skolen vil i dette scenarie ikke blive lukket. Scenarie 2: Brahetrolleborgskolen lukkes og eleverne fortsætter på en af skolerne i Faaborg Lukningen vil måske og i givet fald i mindre grad, påvirke den i forvejen negative befolkningsudvikling som forventes fortsætter. Halbelægningen vil sandsynligvis blive påvirket af skolelukningen især i tidsrummet 8-15, men muligvis også i tidsrummet mellem kl. 15-23. Endvidere vil scenariet betyde, at dagsinstitutionen ved skolen lukker, og børnene omplaceres til en af daginstitutionerne i området. I Korinth benytter foreninger og kulturaktører i højere grad andre faciliteter end skolerne, og de kulturelle aktiviteter, der i dag er placeret i Brahetrolleborg Skoles lokaler, vil formentlig kunne afvikles i andre rammer i lokalområdet, hvor Korinth hallen og kulturhuset kan spille centrale rammer, som samlingssteder for langt de fleste kultur- og fritidsaktiviteter i byen. Undervisningen i Zumba, i skolens gymnastiksal, kan flyttes til hallen, da belægningen i tidsrummet kl. 15-23 indikerer, at der er ledige tider til yderligere aktiviteter. Brahetrolleborgkoret kan formentlig flyttes til kulturhuset, men det vil kræve, at der koordineres med bestyrelsen, idet både salen og mødelokalet benyttes af mange forskellige aktører - f.eks. biografen, som benytter kulturhuset til filmfremvisning 4 aftener om ugen. Det forventes, at koret vil få en årlig udgift på omkring 5-10.000 kr. til leje af lokale i kulturhuset. Heraf vil kommunen skulle betale 75 % i lokaletilskud til Brahetrolle-borgkoret, der er en aftenskole, hvis Folkeoplysningsudvalget godkender det. Alternativt kan der måske laves en aftale med kirken om, at koret kan øve i deres lokaler. Kulturhuset vil også kunne rumme porcelænsmaling og Faaborg Børnebilledskoles aktiviteter, hvis billedskolen fortsat vil udbyde undervisning i Korinth i tilfælde af en skolelukning. Udgiften til lokaleleje i kulturhuset for disse aktiviteter skønnes at lyde på op til 5.000 kr. årligt pr. aktivitet. Kommunen vil formentlig skulle refundere 33 % af lokaleudgifterne til disse aktiviteter, hvis de ikke længere kan benytte lokaler på skolen. 29

Svanninge og omegn Figur 13. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og KortInfo. Den kommunale skole i Svanninge Lokalråd hedder Svanninge Skole. Pr. 1/1 2014 boede der i alt 1947 mennesker i Svanninge lokalråd. Af de 1947 bor 543 i Faldsled, 518 i Millinge, 228 i Svanninge, 206 i Faaborg, 27 i Højbolund, 22 i Falden og de resterende 403 bor i landområder. 30

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 Befolkningsudvikling 2300 2200 Svanninge Scenarie 1 2100 2000 1900 1800 Svanninge Scenarie 1 1700 1600 Figur 14. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Svanninge og omegn har igennem de seneste ti år oplevet et fald i befolkningen på 102 borgere (- 5 %). Tendensen ventes at fortsætte de kommende ti år. Årlig befolkningsudvikling sammenlignet med Fyn, Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn 0,50% 0,00% -0,50% -1,00% -1,50% % Fyn % R Syd Svanninge og omegn Faaborg-Midtfyn -2,00% -2,50% Figur 15. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og Danmark Statistik (FOLK1) og (FRKM114). Befolkningsudviklingen er lavere i Svanninge og omegn end den gennemsnitlige befolkningsudvikling for Fyn og Region Syddanmark. 31

Befolkningssammensætning Svanninge 2014 2024 Ændring 0-2 år 37 49 12 3-5 år 54 51-3 6-16 år 263 215-48 17-25 år 149 129-20 26-42 år 255 281 26 43-59 år 517 427-90 60-64 år 137 131-6 65-79 år 417 374-43 80+ år 118 191 73 Total 1.947 1.850-97 Tabel 12. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Der vil i de kommende ti år ske et fald i familier med ældre børn fra området. Til gengæld vil man se en stigning i unge familier med små børn (0-2 år) de kommende ti år. Derudover ventes et fald i de 65-79 årige. Til gengæld ventes en stigning i de over 80- årige. Områdets indbyggertal vil de kommende ti år sandsynligvis falde med 97 personer. Udvikling i 6-12 årige i skoledistriktet 200 Svanninge Skolens distrikt 180 160 140 Svanninge Skole 120 100 20142015201620172018201920202021202220232024 Figur 16. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Antallet af de 6-12 årige i Svanninge Skolens distrikt vil de kommende ti år falde fra 189 i 2014 til 161 i 2024. 32

Skole Antal 6-12 årige i skoledistrikt 2014 Går på skolen % Svanninge 183 105 57 Tabel 13. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og TEA 12/8. Elevfordeling Svanninge 7% 7% 0% 1% 1% 5% 5% Svanninge Skole Haastrup Friskole Toftegårdsskolen Enghaveskolen, Faaborg Uden placering 17% 57% Specialtilbud Faaborg Sundskole Horne Skole Henriette Hørlucks Af de 183 6-12 årige der er i Svanninge Skoles distrikt, går 57 % af dem på Svanninge skole. Pendling 2% 2% 2% 3% Pendling Svanninge 2% 2% Svanninge Faaborg 7% 6% 33% Odense Øvrige Faaborg-Midtfyn Svendborg 10% 12% 19% Assens Ringe Korinth Jylland Figur 17. Kilde: Danmarks Statistik, GIS Group og egne beregninger. Over halvdelen af de beskæftigede i Svanninge har deres arbejdsplads i Svanninge, Faaborg eller Odense. 33

Faciliteter Lokalsamfund Kommunal Børnehavetal 2014 (opførselsår) Vuggestue SFO + SFO2 (fra 1/8-14) Hal Elevtal 2014/15 (0. 6. kl) 6 Svanninge 48 (1959) Ja Ja Ja 127 (max 244) Antal plejehjemspladser (opførselsår) Forsamlingshuse 0 Svanninge Sognegård Tabel 14. Faaborg-Midtfyn Kommunes og TEA. I tilknytning til Svanninge Skole er der følgende udendørsfaciliteter: legeplads for børn i alderen 6-12 år, 1½ boldbane/idrætsanlæg, tennisbaner og petanquebane. Legeplads Her er der ikke et reelt alternativ til skolens - og institutionens legeplads. Eneste alternativ er et lille grønt område med én gynge. Konsekvensen vil derfor være, at børnene ikke har et lokalt legeområde at søge til. Idrætsanlæg Skolens boldbane/idrætsanlæg anvendes af idrætsforeningen. Idrætsanlægget ved skolen kan ikke nedlægges uden, at det får væsentlige konsekvenser for foreningslivet i området. Idrætsforeningen har overfor skolen et idrætsanlæg med en kampbane og en kunstgræsbane, samt en boldbane på det gamle idrætsanlæg i Faldsled. Kultur- og fritidslivet Svanninge Skole spiller en forholdsvis central rolle i områdets kultur- og fritidsliv, idet en del lokale foreninger og borgere benytter skolens lokaler uden for undervisningstiden. FDF bruger lokaler på skolen en gang om ugen til tamburkorps, og afholder et årligt loppemarked over 3 dage på skolens område. Faaborg Børnebilledskole udbyder undervisning på skolen en gang om ugen, og musikskolen leverer både holdundervisning (2-3 hold) og soloundervisning på Svanninge Skole i forlængelse af elevernes skoletid. 6 Det højeste elevtal indenfor de seneste 6 år er angivet med parentes. Dette er på nuværende tidspunkt Fagsekretariat Undervisnings bedste bud på en max kapacitet på den enkelte skole. 34

Desuden benytter et privat band skolens musiklokale, og billedkunstlokalet udlånes en gang om ugen til en forening, der maler og arbejder med foto. En kreativ forening låner håndarbejdslokalet. Skolekøkken og gymnastiksalen benyttes 3 gange om ugen til gymnastik og fitness samt 2 gange om ugen af forældre, der har taget initiativ til at spille hockey og lave taekwondo for deres børn. DBU benytter også skolen til overnatning en gang årligt i forbindelse med et stævne i Svanninge hallen. Skolen benytter sig i høj grad af Svanninge hallen til idrætsundervisning. Der er ligeledes et godt samarbejde mellem SFO og hallen/faldsled-svanninge SG&I med flere aktiviteter på programmet. Svanninge Sognegaard udbyder enkelte kulturelle arrangementer typisk koblet sammen med spisning. Derudover er det et kommercielt drevet forsamlingshus med vært. Svanningehallen og foreningsliv Hal Foreningsmedlemmer tilknyttet hallen 2013 Halgulv m2 Belægning kl. 15-23 Gns belægning i timer på en uge Opførselsår Årligt haltilskud 2014 Svanninge 1113 800 47 % 34 1973 562.032 kr. Tabel 15. Kilde: DGI's CFR og Faaborg-Midtfyn Kommune. 35

Svanninge hallen Medlemmer Faldsled-Svanninge SG & I FS Fitness 242 FS Badminton 78 FS Fodbold 267 FS Håndbold 54 FS Børneidræt 64 FS Tennis 23 FS Svømning 133 FS Pentanque 58 Haastrup SG & I H SG&I Badminton 43 H SG&I Billard 19 H SG&I Børneidræt 58 H SG&I Gymnastik 32 H SG&I Skydning 19 H SG&I Fitness 23 I alt 1113 Tabel 16. DGI's CFR. Hallen benyttes primært af Faldsled-Svanninge SG&I, som er en forholdsvis stor forening for et lokalsamfund med over 1000 medlemmer. De udbyder en bred vifte af aktiviteter, og de har bl.a. lige deltaget i DM i foreningsudvikling med DGI med flere nye udviklingstiltag på bedding. Udover de traditionelle idrætsgrene udbydes der også foreningsfitness og spinning i nyindrettede lokaler. Haastrup SG&I benytter sig også af hallen. Hallen skal udarbejde en udviklingsplan i 2014-15, som beskriver hallens fremtidige udvikling og aktiviteter. Hallen har bl.a. et stort og nyindrettet køkken, og kan derfor fungere som byens madsted. Haastrup Friskole lægger hus til Haastrup Folkemindesamling og skytteforening, som har ganske få medlemmer, og som skyder i friskolens kælder og i Telemarken i Faaborg. Der er desuden forsamlingshuse i både Haastrup og Stenderup. I Svanninge er der 1 kampbane og 2 træningsbaner, samt 1 kunstgræsbane til rådighed for fodboldafdelingen i Faldsled-Svanninge SG&I. De har ligeledes 1 bane til rådighed i Faldsled ved den gamle skole. 36

Belægning pr. hal i ugerne 5-7 og 9-11 2014. Beregnet fra hallernes bookingsskemaer og stikprøver (estimeret reel tid) 8 15 15-23 Weekend 47% 53% 55% 30% 38% 36% Svanninge Gennemsnit FMK Figur 18. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommunes halbooking. Hallen har en mindre belægning i skoletimerne i forhold til gennemsnittet i kommunen. Hallen har en mindre belægning i foreningstimerne 15-23 end gennemsnittet i kommunen. Hallen har en højere belægning i weekenderne end gennemsnittet i kommunen. 37

Lokalsamfundsvurdering Scenarie 1: Svanninge skole lukkes ikke. Ved scenarie 1 vil den negative befolkningsudvikling fortsætte. Halbelægning vil sandsynligvis være den samme. Daginstitutionen ved skolen vil i dette scenarie ikke blive lukket. Scenarie 2: Svanninge skole lukker i 2014, og eleverne fortsætter på skoler i Faaborg Lukningen vil måske og i givet fald i mindre grad, påvirke den i forvejen negative befolkningsudvikling som forventes fortsætter Halbelægningen vil blive påvirket af skolelukningen især i tidsrummet 8-15, men muligvis også i tidsrummet mellem kl. 15-23. Endvidere vil scenariet betyde, at dagsinstitutionen ved skolen lukker, og børnene omplaceres til en af daginstitutionerne i området. I Svanninge vil en skolelukning også være en betydelig udfordring for kultur- og fritidslivet. Undervisningen og aktiviteterne i skolens gymnastiksal vil kunne flyttes til hallen, da belægningen i tidsrummet kl. 15-23 indikerer, at der er ledige tider til yderligere aktiviteter, men det kan betyde, at tidspunkterne må ændres en hel del. Musikskolen vil ikke kunne tilbyde undervisning til børn i fritiden i Svanninge og omegn, hvis skolen lukkes, da musikskolen underviser børnene der, hvor de går i skole, og da der ikke er egnede lokaler til rådighed i lokalområdet. De øvrige musikalske aktiviteter samt de kreative aktiviteter, der benytter skolens lokaler, kan ikke henvises til andre lokaler i området, og må derfor henvises til Skolerne i Faaborg, eller til Haastrup Friskole. Svanninge Hallen har meget begrænsede faciliteter til andre typer af aktiviteter end idræt, og henviser bl.a. en række foreningers mødeaktiviteter til lokaler på Svanninge Skole. Svanninge Sognegaard - der drives på kommercielle vilkår - ønsker ikke at udleje lokaler til faste kultur- og fritidsaktiviteter, fordi det i for høj grad vil kollidere med udlejning til private og større selskaber. Videreføres de nuværende kulturelle aktiviteter på Svanninge Skole i lokaler uden for lokalområdet, vil de under alle omstændigheder have langt mindre værdi for Svanninge og omegn, da aktiviteterne ikke længere vil danne rammen om et lokalt forankret fællesskab. 38

Horne og omegn Figur 19. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og KortInfo. Den kommunale skole i Horne hedder Horne Skole. Der bor i alt 2028 mennesker i Horne lokalråd. Af de 2028 bor 820 i Horne, 314 i Bøjden, 187 i Dyreborg, 93 i Bjerne, 42 i sommerhusområderne, 19 i Fruerlund og de resterende 553 bor i landområder. 39

Befolkningsudvikling 2300 Horne scenarie 1 2200 2100 2000 1900 1800 Horne scenarie 1 1700 1600 Figur 20. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Horne og omegn har igennem de seneste ti år oplevet et fald i befolkningen på 161 borgere (- 7,4 %). Tendensen ventes at fortsætte de kommende ti år. Årlig befolkningsudvikling sammenlignet med Fyn, Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn 0,50% 0,00% -0,50% -1,00% -1,50% % Fyn % R Syd Horne og omegn Faaborg-Midtfyn -2,00% -2,50% Figur 21. Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og Danmark Statistik (FOLK1) og (FRKM114). 40

Befolkningsudviklingen er lavere i Horne og omegn end den gennemsnitlige befolkningsudvikling for Fyn og Region Syddanmark. Befolkningssammensætning Horne 2014 2024 Ændring 0-2 år 53 54 1 3-5 år 44 57 13 6-16 år 217 238 21 17-25 år 176 136-40 26-42 år 278 317 39 43-59 år 562 459-103 60-64 år 152 154 2 65-79 år 406 386-20 80+ år 140 156 16 Total 2.028 1.958-70 Tabel 17. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. Der vil i de kommende ti år ske et fald i familier med ældre børn fra området. Til gengæld vil man se en stigning i unge børnefamilier (3-16 år) de kommende ti år. Områdets indbyggertal vil de kommende ti år sandsynligvis falde med 70 personer. Udvikling i 6-12 årige i skoledistriktet 160 150 140 Horne Skolens distrikt 130 Horne Skole 120 110 100 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Figur 22. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose. 41

Antallet af de 6-12 årige i Horne skoles distrikt vil de kommende ti år sandsynligvis stige fra 126 i 2014 til 145 i 2024. Skole Antal 6-12 årige i skoledistrikt 2014 Går på skolen % Horne 116 80 69 Tabel 18. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og TEA 12/8. 3% 3% 2% 2% Elevfordeling Horne 12% 5% 4% 69% Horne Skole Toftegårdsskolen Uden placering Enghaveskolen, Faaborg Svanninge Skole Faaborg Sundskole Haastrup Friskole Specialtilbud Af de 116 6-12 årige der er i Horne skoles distrikt, går 69 % af dem på Horne skole. 42

Pendling Pendling Horne 2% 2% 2% 1% Horne 5% 3% 3% 27% Faaborg Svanninge Odense 5% 9% Øvrige Faaborg-Midtfyn Svendborg Assens Jylland 11% 18% Diernæs Ringe Sjælland 12% Korinth Øvrige Fyn Over halvdelen af de beskæftigede i Horne har deres arbejdsplads i Horne, Faaborg, Svanninge og Odense. Faciliteter Lokalsamfund Kommunal børnehavetal 2014 (opførselsår) Vuggestue SFO + SFO2 (fra 1/8-14) Hal Elevtal 2014/15 (0.- 6. kl.) 7 Antal plejehjemspladser (opførselsår) Forsamlingshuse Horne 42 (1943) Ja Ja Ja 88 (max 246) 0 Horne Forsamlingshus Tabel 19. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes og TEA. I tilknytning til Horne Skole er der følgende udendørsfaciliteter: Legeplads til børn i alderen 6-12 år, idrætsanlæg med boldbaner. 7 Det højeste elevtal indenfor de seneste 6 år er angivet med parentes. Dette er på nuværende tidspunkt Fagsekretariat Undervisnings bedste bud på en max kapacitet på den enkelte skole. 43

Legeplads Et alternativ til legepladsen ved skolen i Horne er: 1) Legepladsen ved idrætsanlægget på Egsgyden. Idrætsanlægget ligger udenfor bygrænsen i den vestlige ende af byen. 2) Et aktivitetsområde lige uden for skolens område. Her er enkelte motionsredskaber, en gynge og en vippeplade. Hvis de udendørs legefaciliteter på skolens område nedlægges, forringes børnenes legemuligheder. Samtidig er udearealerne ved skolen det eneste reelle grønne område i Horne. Her holder områdets petanqueklub til, og har et klubhus i området. Nedlægges faciliteterne ved skolen, vil det forringe børnenes muligheder væsentligt. Idrætsanlæg Skolens område benyttes ikke af idrætsforeningen. De anvender udelukkende idrætsanlægget på Egsgyden, og har 4 boldbaner, samt en minikunstgræsbane. Idrætsanlægget ligger uden for byen. Kultur- og fritidsliv Horne Skole indgår i høj grad i områdets kultur- og fritidsliv, da mange foreninger og borgergrupper benytter skolens faciliteter til forskellige aktiviteter. Horne Blandede kor, Horne Symfoniorkester og Horne Mandskor øver på Horne Skole. Desuden udbyder Faaborg Børnebilledskole undervisning på skolen en gang om ugen, og det lokalhistoriske arkiv har til huse på skolen. Musikskolen leverer holdundervisning (2-3 hold) på Horne Skole i forlængelse af elevernes skoletid. Endvidere benytter husflidsforeningen Krea skolens lokaler til madlavning og husflidsaktiviteter, ligesom lokalrådet og Horne Lands Avis samt en række forskellige foreninger holder møder på skolen. 4 gange årligt lægger skolen lokaler til fredagsarrangementer, hvor over 100 deltager i fællesspisning, café og foredrag. Desuden laver Horne Forenede Sportsklubber sammen med OB Øens Hold et stort stævne med 300 overnattende på skolen et par gange om året. Og så er skolen omdrejningspunkt for en årlig markedsdag, der er en form for byfest for lokalområdet. Skolen benytter hallen til idrætsundervisning ca. 4-6 timer om ugen. Forsamlingshuset i Horne danner rammen om Hornerevyen. 44

Hornehallen og foreningsliv Hal Foreningsmedlemmer tilknyttet hallen 2013 Halgulv m2 Belægning kl. 15-23 Gns belægning i timer på en uge Opførselsår Årligt haltilskud 2014 Horne 714 1125 48 % 34 1980 606.712 kr. Tabel 20. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og DGI's CFR. Horne hallen Medlemmer Atletik 54 Gymnastik 170 Handicapidræt 9 Idræt for Seniorer 55 Petanque 24 Volleyball 20 Horne Senior-idræt 63 Horne Senior-idræt Cykling 14 Horne Senior-idræt Badminton 49 Horne Forenede Sportsklubber 319 Hfs Fodbold 111 Hfs Fitness 72 Hfs Tennis? Horne FS - badminton 136 I alt 714 Tabel 21. DGI's CFR. Horne Gymnastikforening og Horne Forenede Sportsklubber (HFS) er de 2 største aktører i hallen. Hallen har netop udarbejdet en udviklingsplan, hvor der bl.a. arbejdes med at samle institutionerne i Horne i en organisation - Egsmarken klubhus, Hornehallen og evt. forsamlingshuset. Tæt ved hallen ligger der udendørs motionsredskaber, petanquebaner, mm. Der er på få år startet en succesrig løbeklub med udgangspunkt fra disse udendørsarealer. 45

I Egsmarken klubhuset har Horne FS, udover klub- og omklædningsfaciliteter til fodbold, en fritidsklub for 7.-10. klassebørn (støttes af kommunen), samt nyindrettet fitnesslokaler. Ved Egsmarken ligger der 1 kampbane, 3 træningsbaner, samt en multibane. Bøjden: Ingen kommunale bygninger. Dyreborg: Ingen kommunale bygninger. Købmandsforenings- og beboerhus, der fungerer som forsamlingslokale. Belægning pr. hal i ugerne 5-7 og 9-11 2014. Beregnet fra hallernes bookingsskemaer og stikprøver (estimeret reel tid) 8 15 15-23 Weekend 48% 55% 26% 27% 38% 36% Horne Gennemsnit FMK Figur 23. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune og idrætshallernes egen halbooking. Hallen har en mindre belægning i skoletimerne i forhold til gennemsnittet i kommunen. Hallen har en mindre belægning i foreningstimerne 15-23 end gennemsnittet i kommunen. Hallen har en mindre belægning i weekenderne end gennemsnittet i kommunen. 46

Lokalsamfundsvurdering Scenarie 1: Horne skole lukkes ikke. Ved scenarie 1 vil den negative befolkningsudvikling fortsætte. Halbelægning vil sandsynligvis være den samme. Daginstitutionen ved skolen vil i dette scenarie ikke blive lukket. Scenarie 2: Svanninge og Horne skole lukker i 2014, og eleverne fortsætter på Skoler i Faaborg. Lukningen vil måske og i givet fald i mindre grad, påvirke den i forvejen negative befolkningsudvikling som forventes fortsætter. Halbelægningen vil sandsynligvis blive påvirket af skolelukningen især i tidsrummet 8-15, men muligvis også i tidsrummet mellem kl. 15-23. Endvidere vil scenariet betyde, at dagsinstitutionen ved skolen lukker, og børnene omplaceres til en af daginstitutionerne i området. En lukning af Horne Skole vil umiddelbart udgøre den største udfordring for kulturlivet. Det er også tvivlsomt, om musikskolen vil kunne fastholde de eksisterende undervisningsaktiviteter i lokalområdet, hvis skolen lukkes. Musiklivet i Horne benytter skolens lokaler, og de vil kunne anvende forsamlingshus eller hal, men det vil medføre en lokaleudgift for brugergrupperne. Musikskolen vil ikke kunne tilbyde undervisning til børn i fritiden i Horne og omegn, hvis skolen lukkes, da musikskolen underviser børnene der, hvor de går i skole, og da der ikke er egnede lokaler til rådighed i lokalområdet. Med hensyn til det øvrige musikliv i Horne, der i høj grad benytter skolens lokaler, vil man muligvis kunne anvende forsamlingshuset - eller hallen - til nogle af de aktiviteter, der i dag foregår på skolen, men der vil ikke være tale om egentlige faglokaler til musik, og det vil medføre en lokaleudgift for brugergrupperne. Udgiften til lokaleleje i Horne Forsamlingshus for disse aktiviteter skønnes at lyde på 15-20.000 kr. årligt pr. aktivitet. Heraf vil kommunen skulle betale 75 % i lokaletilskud til Horne Blandede Kor, der er en aftenskole, hvis Folkeoplysningsudvalget godkender det. Desuden vil kommunen formentlig skulle refundere 33 % af Horne Symfoniorkesters og Horne Mandskors lokaleudgifter, hvis de ikke længere kan benytte lokaler på skolen. 47

Selv om de musikalske kulturaktører i Horne kan forhandle sig frem til en fornuftig pris, og kan opnå tilskud fra kommunen til en del af lokaludgifterne, vil aktørernes egne udgifter være en stor udfordring, og det vurderes, at der er risiko for, at nogle af dem vil indstille deres aktiviteter på grund af økonomiske udfordringer. En del af de andre kreative aktiviteter - husflid, billedskole o. lign. - og de forskellige mødeaktiviteter vil muligvis også kunne placeres i forsamlingshuset, men skal forsamlingshuset udgøre rammen for de musiske/kreative aktiviteter i lokalområdet, vil en større renovering af lokalerne muligvis blive nødvendig, da forsamlingshuset - ifølge forsamlingshusets bestyrelse - i dag er i en forfatning, hvor driftsudgifterne til opvarmning af lokaler m.m. er alt for høje til en intensiveret brug af huset til foreningsaktiviteter. Alternativt kan nogle af de kreative aktiviteter evt. placeres i Horne Forenede Idrætsforeningers klublokale på Egsmarken, hvis det kan koordineres med de øvrige aktiviteter på stedet. Kommunen har i øvrigt bedt KL om en vurdering af, hvor stor en afstand der kan accepteres ved anvisning af lokaler til foreninger. Meldingen fra KL er, at en afstand på op til 5 km. skal kunne accepteres af foreningerne. Det betyder, at en række kultur- og fritidsaktiviteter i princippet kan henvises til lokaler i Faaborg. Men det vurderes, at en del af de lokale kulturaktører - f.eks. Horne Mandskor og Horne Symfoniorkester - er så stærkt knyttet til lokalområdet, at et krav om at flytte deres faste aktiviteter til Faaborg vil have en negativ indflydelse på aktiviteterne. Skulle aktiviteterne blive videreført i lokaler uden for lokalområdet, vil de under alle omstændigheder have mindre værdi for Horne og omegn, da aktiviteterne ikke længere vil være en fysisk forankret del af det lokale fællesskab. Umiddelbart har idrætslivet gode faciliteter og betingelser uden for Horne skole, og kan fortsætte med deres aktiviteter efter en skolelukning. 48

Øvrige effekter af skolelukninger I de forrige afsnit er de enkelte lokalsamfund blevet gennemgået, og skolelukningernes effekt er blevet vurderet for lokalsamfundene enkeltvis. Der er dog også en række andre effekter, skolelukninger kan forårsage. Disse effekter vurderes her ud fra et samlet billede, da det ikke er muligt at vise det for det enkelte lokalsamfund. Skoler som lokale samlingspunkter Casestudier i Danmark viser, at skoler i landdistrikter udgør et vigtigt samlingspunkt, der binder området socialt sammen på flere måder. Først og fremmest danner skolen i mange lokalsamfund baggrund for lokale arrangementer og foreningsliv, der går på tværs af alle aldersgrupper, og som også foregår udenfor skoletiden. Vurderingerne af de 4 lokalsamfund i denne rapport viser dog, at der er forskel på, i hvor høj grad skolen har sådan en rolle. Desuden tillægges skolen også betydning for et områdes kulturelle identitet, som lokalt mødested og omdrejningspunkt, selv blandt forældre der benytter andre lokale skoler, og blandt unge der er fraflyttet egnen, men som kommer hjem engang imellem. Når skolen fungerer som et lokalt omdrejningspunkt, så kunne man umiddelbart forvente, at lokale arrangementer og foreningsliv ville stagnere væsentligt ved dens lukning. Dog er det et gennemgående billede på tværs af casestudierne, at foreningslivet videreføres i nogenlunde samme omfang under de nye vilkår. Casestudierne viser, at en vigtig forudsætning for videreførelsen er, at foreningerne fortsat har adgang til de nødvendige lokaler og fysiske faciliteter, hvor man kan samles. Casestudierne viser gennemgående, at foreningslivet umiddelbart efter en skolelukning typisk videreføres nogenlunde upåvirket, hvis det har adgang til de nødvendige fysiske faciliteter. Dog peger flere cases på risikoen for, at en skolelukning på længere sigt kan påvirke foreningslivet negativt. Dels som følge af, at forældre og børn lægger deres engagement på den nye skole, og dels som følge af ændret tilflytning og befolkningssammensætning. (Kilde: Skoler i landdistrikter udg. Af Teknologisk Institut 2008 for det daværende Velfærdsministerium). 49

Idræts- og foreningslivet, samt idrætshaller - samlet vurdering I mange lokalsamfund er idrætsforeningen den lokale dynamo i kultur- og fritidslivet. Ofte er enten skolens idrætsfaciliteter eller den lokale idrætshal det primære lokale og sociale samlingspunkt. I de 4 lokalsamfund er der alle steder en idrætshal, og hvis de bevares alle steder, bør det ikke få store konsekvenser for idrætslivet. Det er dog svært at svare på, om børnenes fritidsvaner flytter med til en ny skole. Eksempler fra vores egen kommune fortæller, at børnene i flere tilfælde bliver i lokalområdets aktivitetsmuligheder. Medlemstallene fra f.eks. idrætsforeningerne i Gislev, Søllinge og Nr. Broby er nogle steder faldet og andre steder steget lidt siden skolelukningerne i de byer. Udviklingen i medlemstal kan have mange andre årsager end skolelukninger - f.eks. en større individualisering i idrætsbilledet, nye vaner for unge med skateboard, streetaktiviteter, friluftsaktiviteter, men også konkurrence fra den kommercielle fitnessverden. Ligeledes er der løbende udsving i forskellige idrætsgrene, og på landsplan ses der et lille fald i antallet af fodboldspillere, men f.eks. gymnastik og svømning er i vækst for tiden. Det kan derfor konkluderes, at idræts- og foreningslivet stadig fungerer i lokalsamfund med lukkede skoler. Forening / Årstal 2010 2011 2012 2013 Søllinge SG&I 148 157 146 96 Søllinge Boldklub 169 126 121 118 Gislev IF 752 703 736 621 FC Broby 240 225 215 220 Nr. Broby Gymnastikforening 160 176 200 413 Kilde: Indberetning til Faaborg-Midtfyn Kommune, samt DGI s CFR. Der findes så vidt vides ikke nogen systematiske undersøgelser af kultur- og idrætslivets udvikling i et lokalsamfund efter en skolelukning. Frygten for en lukning af den lokale skole eller idrætshal fører ofte til mobilisering af kampånd i det lokale foreningsliv. Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Lokale- og anlægsfonden anbefaler derfor, at kommunen og det lokale kultur- og fritidsliv tidligt sætter sig sammen og vurderer konsekvenserne og evt. brug af lukkede faciliteter i fremtiden. Se bilag 2 vedrørende rapport om brug af kultur- og idrætsfaciliteter. 50

For idrætshallerne (skoler og institutioners, samt foreningernes brug af idrætshallerne), vil det ikke få nogen økonomisk betydning for den enkelte idrætshal, at en skole eller børnehave nedlægges, selvom belægningen i dagtimerne bliver mindre (hvis præcedens fastholdes fra tidligere skolelukninger). Som det er på nuværende tidspunkt, får den enkelte hal et basistilskud, der svarer til antallet af klassespor på den/de nærliggende skoler og ikke et tilskud, der svarer til den reelle brug af skole- og institutionstimer. Ved skolelukningerne i Gislev og Nr. Broby fik de pågældende haller lov at beholde deres fulde basistilskud. Begge steder er belægningen lav i dagtimerne/skoletiden, men de benyttes dog i et vist omfang af dagplejere, børnehaver, CAI-center (Gislev) og STU (Nr. Broby), mm. Idrætshallerne står som tidligere beskrevet også overfor mulige besparelser i budgetterne, det vil derfor være svært at sige om det fulde basistilskud (skole- og institutionstilskud) kan bibeholdes i de berørte haller. Der er fremlagt flere løsningsmuligheder for idrætshallernes bestyrelser, en af mulighederne er som sagt at skære i basistilskuddet. Kommunen er gået i dialog med idrætshallernes bestyrelser for at finde passende løsninger, hvis der skal skæres i tilskuddet til skole- og institutions-, samt foreningsaktiviteterne i idrætshallerne. Kollektiv trafik Scenarie 1 - Status quo Den kollektive trafik kan fra august 2014 beskrives på følgende måde: Regionens kørsel der omfatter ruterne Faaborg fra/ til Svendborg, Ringe/Nyborg, Glamsbjerg, Odense og teleforbindelsen til færgehavnen i Bøjden. Disse ruter betjener lokalområderne i V. Aaby og Korinth med en halv/hel times drift. Svanninge, Millinge og Faldsled er betjent af uddannelsesruter, der kører to gange morgen mod Faaborg og tre gange eftermiddag fra Faaborg. Horne og Bøjden er betjent af uddannelsesruter, der kører en morgentur fra Bøjden over Horne og Faaborg til Svendborg. Om eftermiddagen er der to ture hver vej på ruten. De kommunale kørsler er primært skolekørsel, der er tilrettelagt således, at der er en morgentur til skolen og to eftermiddagsture hjem. Konkret er det tilrettelagt således, at eleverne til de fire skoler Horne, Svanninge, Korinth og Vester Aaby køres til skole i et lokalt ruteforløb til skolen. Derefter kører bussen en rute, hvor de ældste elever i lokalområdet samles op og køres ind til skolerne i Faaborg. 51

Hjemkørslen om eftermiddagen sker med to afgange. Der er meget få der benytter busserne udover skolebørn. Foruden rutekørslen er der mulighed for at køre med tele-taxa, i et morgenmodul, for dem der skal med kollektiv trafik til eksempelvis arbejde/uddannelse i Odense m.v. Derefter igen fra kl. 9.00 til 21.00. Vurdering af kørsel efter eventuelle skolelukninger De regionale kørsler vil med få justeringer være de samme. Tele-taxa ordningen er en forsøgsordning der vurderes efter 2 år. Den kommunale kørsel er primært skolekørsel og ændring i skolestrukturen vil betyde omlægning. Dels vil der blive indsat ekstra busser for at alle eleverne, der er berettiget til kørsel, kan transporteres. Desuden vil ruterne nødvendigvis blive ændret da folkeskolerne er ruternes primære mål. Scenarie 2 - Alle fire skoler lukkes og elever overføres til skolerne i Faaborg Teoretisk vil den mest effektive kørsel være tilrettelagt således, at alle områder vil blive betjent med ruter ind til Faaborg om morgenen og hjem igen om eftermiddagen. Ruterne vil gå direkte fra et område ind til byskolerne uden, at de nødvendigvis vil komme gennem de tidligere skolebyer. Eksempelvis kunne der tænkes en rute der kører fra Haagerup til Pejrup over Diernæs til Faaborg uden, at den kører gennem Korinth. Det gør, at forbindelsen helt lokalt for ikke skolebørn bliver dårligere, men til gengæld vil det være hurtigere at komme til Faaborg. For skolebørnene vil det betyde, at nogle får længere og andre kortere tid i bussen. Generelt vil de mindste elever, der tidligere har boet tæt på landskolen få længere køretid, og de store elever vil få en mere direkte vej ind til byskolerne og dermed kortere køretid. 52

Genanvendelse af nedlagte skolebygninger Baggrundsanalysen: Nyt liv i funktionstømte offentlige bygninger (udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 2014) viser, at der er en lang række faktorer, der er styrende for muligheden for bygningernes genanvendelse: Bygningsfaktorer Bygningernes status i forhold til fredning og bevaringsværdighed. I mange tilfælde ses en fredning/bevaringsværdighed som en styrke, og i enkelte tilfælde som en svaghed. Bygningernes form, hvor særligt bygninger fra 1960 erne og 1970 erne er udfordret af deres arkitektur, bredde og mange bærende vægge. Omkostningsniveauet for omdannelse af bygningerne, idet en funktionsændring typisk medfører en række ændrede krav eller restriktioner i forhold til fx brandsikkerhed og handicapvenlige adgangsforhold. Bygningernes størrelse, hvor det i en tid med et stigende antal ledige erhvervslejemål, over hele landet, særligt kan være vanskeligt at finde ny anvendelse til de største og mest komplekse bygninger såsom sygehuse. Der er i bedste fald meget få nye ejere med et så stort lokalebehov i de pågældende områder Beliggenhedsfaktorer Bygningernes geografiske beliggenhed i en kommunal hovedby/store mellembyer samt tæt på gode infrastrukturelle forbindelser, særligt i forhold til omdannelse til detailhandelsbutikker. Dette er i overensstemmelse med de seneste års nye planlægningsparadigme, hvor det ikke længere er afgørende at være lokaliseret i bymidten, hvorimod tilgængelighed ved større indfaldsveje er en stadig mere afgørende faktor. Byernes størrelse har også betydning for bygningernes genanvendelsespotentiale, hvor det synes lettere at finde ny anvendelse af bygningerne i de mellemstore byer med 2.000-5.000 indbyggere tæt på de større byer (kommunale hovedbyer eller købstæder) end i mindre byer med færre indbyggere og et mindre udbud af butikker. 53

Analysen omhandler primært rådhuse, sygehuse og retsbygninger, men nævner også, at problemstillingerne er gældende for andre offentlige bygninger, såsom nedlagte skoler m.fl. Skolebygninger i de 4 lokalsamfund De 4 skoler vurderes umiddelbart at være svære at genanvende til nye funktioner. Dels er de ovennævnte bygningsfaktorer og beliggenhedsfaktorer relevante for alle de 4 skoler, og påpeger de udfordringer bygningerne indeholder. Hovedbygningen på Horne skole er dog erklæret bevaringsværdigt, og det bør undersøges nøje, om der er mulighed for at genanvende denne, såfremt skolen funktionstømmes. Også SFO-bygningen i Korinth er en bevaringsværdig bygning. Størrelsen og beliggenhed muliggør, at den kan ændre anvendelse f.eks. til en bolig. En ændret anvendelse af funktionstømte skolebygninger vil betyde ændrede krav til bygningerne og dermed fordyre et evt. projekt. Skolerne er indrettede med mange store rum (klasselokaler), der vanskeliggør en ændret anvendelse. Konstruktionerne i skolerne vanskeliggør og kan fordyre evt. ombygninger, og det vil være vanskeligt at skabe et økonomisk bæredygtig projekt. Funktioner der vil kunne foreslås i bygningerne er følgende: Anden offentlig funktion Der er ikke planlagt nye offentlige funktioner i nogle af de 4 byer. Erhverv Det vurderes, at der ikke vil være efterspørgsel efter erhvervslokaler, der svarer til bygningernes forholdsvise store volumen. Desuden vil beliggenheden midt i boligområder medføre udfordringer i forhold til miljøkrav, og dermed hensynet til de omkringliggende boliger. Boliger Byerne er præget af en negativ befolkningsudvikling, der betyder, at der ikke som udgangspunkt er efterspørgsel efter yderligere boliger. 54

Bypark Et realistisk scenarie for skolebygningerne i lokalsamfundene vil være, at bygningerne nedrives og områderne indrettes til et grønt område eller bypark for lokalsamfundets beboere. Gældende planlægning, bevaring, bygningsvolumen og skønnet pris for nedrivning: Bøgebjergskolen Vester Aaby Planlægning: Kommuneplan Vaa.O.2 (ikke lokalplan), som udlægger området til offentlige formål. Skolen er opført i 1961 og ingen bygninger er erklæret bevaringsværdige. Dele af matriklen indeholder dagsinstitution (børnehave). Skolebygningerne inkl. daginstitution er samlet på 3.800 m 2. Nedrivning af skolebygningerne skønnes at koste ca. 1,9 mio. kr. Brahetrolleborgskolen Korinth Planlægning: Kommuneplan Kor.O.3 (ikke lokalplan)*, som udlægger området til offentlige formål. Skolen er opført i 1955, og ingen bygninger er erklæret bevaringsværdige. I tilknytning til skolen og på egen matrikel ligger den nuværende SFO. Bygningen til denne er bevaringsværdig med en SAVE-værdi 3 (Bygninger med værdi 2-4, er bygninger som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags). Bygningen vurderes at kunne ombygges og anvendes til en bolig. Dele af matriklen indeholder daginstitution (børnehave). Skolebygningerne inkl. daginstitution er samlet på ca. 5100 m 2 (ex spejderhus). Nedrivning af skolebygningerne skønnes at ville koste ca. 2,57 mio. kr. 55

Svanninge Skole Planlægning: Området er omfattet af Lokalplan 6.116, som udlægger området til offentligt område, skole og idrætsanlæg. Skolen er opført i 1959, og ingen bygninger er erklæret bevaringsværdige. Dele af matriklen indeholder daginstitution (børnehave). Skolebygningerne er samlet på 6200 m 2 (inkl. børnehave). Nedrivning af skolebygningerne inkl. daginstitution skønnes at ville koste ca. 3,1 mio. kr. Horne skole Planlægning: Området er omfattet af Lokalplan 4.09, offentligt område ved Hornehallen, som udlægger området til offentlige formål. Skolens hovedbygning er opført i 1892, og er bevaringsværdigt med en SAVE-værdi på 4 (Bygninger med værdi 2-4, er bygninger som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse, er fremtrædende eksempler inden for deres slags). Dele af matriklen indeholder daginstitution (børnehave). Skolebygningerne er samlet på 4282 m 2 (inkl. børnehave). Nedrivning af skolebygningerne skønnes at ville koste ca. 2,1 mio. kr. Skønnet pris for nedrivning Afdelingen for kommunale bygninger oplyser, at prisen for nedrivning af skolebygninger er 450-500 kr./m 2 ex moms.(inkl. miljøforanstaltninger). Beregningerne har taget afsæt i 500 kr. pr. m 2. Tomgangsdrift En skole der er tom og kører på min. af el, vand og varme vil have følgende driftsudgift pr. år: Udvendig vedligeholdelse: 50.000 kr. ekskl. moms. Indvendig vedligeholdelse: 5.00 kr. ekskl. moms. Tekniske installationer: 20.000 kr. ekskl. moms. I alt 75.000 kr. ekskl. moms. Anslået pris for forbrug (el, vand og varme) vil være 50.000 kr. pr. år. Samlet giver det 125.000 kr. pr. år pr. skole. 56

Planlægning Bygningerne kan fortsætte lovlig anvendelse - dvs. hvis bygningerne fremadrettet ved salg anvendes til skole og daginstitution, kan dette gøres uden ændret planlægning. Såfremt bygningerne overgår til en helt anden anvendelse, vil der forventeligt skulle udarbejdes nye lokalplaner for områderne. Ejendomsprisudvikling ved skolelukninger Gns årlig udvikling i kvmpris efter x antal år ved en skolelukning Gns årlig udvikling i kvmpris uden en skolelukning Median kvm pris i postnumrene Faaborg og Millinge efter en skolelukning Median kvm pris i postnumrene Faaborg og Millinge postnr. uden en skolelukning 2014 2019 2022 2025 2028-4% -2,16% 0,40% 0,15% -0,65% -0,22% -0,27% -0,11% 7242 5905 6081 7567 7396 7242 7010 7116 7030 7131 Tabel 22. Kilde: Boligsiden.dk, Indenrigs- og Socialministeriet (2008) og egne beregninger. Skolelukninger har også effekt på ejendomspriserne. De første otte år efter en skolelukning vil en ejendom i et skolelukket lokalsamfund tabe 2,16 % af sin værdi om året. Som eksempel vil en 150 kvadratmeter ejendom i postnumrene Faaborg og Millinge have en værdi på 1.086.300 kr. før en skolelukning. Otte år efter skolelukningen vil ejendommen været faldet i værdi til 912.150 kr., altså et værditab på 174.150 kr. 11 år efter skolelukningen vil ejendommen få samme værdi, som den havde før skolelukningen. 57

8000 7500 7000 6500 Skoleluk: Median Kvm pris Faaborg + Milling postnr Median Kvm pris Faaborg + Milling postnr 6000 5500 2014 2019 2022 2025 2028 Figur 24. Kilde: Boligsiden.dk, Indenrigs- og Socialministeriet (2008) og egne beregninger. Som det kan ses på figur 27 påvirker skolelukninger boligmarkedet på kort sigt, men på længere sigt påvirker skolelukningerne ikke boligmarkedet. Udvikling i antallet i arbejde efter en skolelukning Udvikling i antal i arbejde ved skolelukninger Scenarie 1 0,23 % Scenarie 2-0,42 % Tabel 23. Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet (2008). I scenarie 2 hvor alle fire skoler lukker, vil antallet i arbejde falde med 0,42 %, hvorimod hvis ingen af skolerne lukker, vil antallet i arbejde stige med 0,23 % (scenarie 1). Skolelukninger har med andre ord ikke en stor effekt på antal i arbejde i lokalsamfundet. 58

Skolelukningens påvirkning af detailhandelen Casestudierne fra Indenrigs- og Socialministeriets rapport Skoler i landdistrikter viser, at skolelukninger i landdistrikter har begrænset betydning for omfanget af lokalområdets dagligvarehandel og antal af butikker. De udvalgte cases har alle gennem de seneste årtier oplevet den samme koncentration af dagligvarehandel og butiksdød, som mange andre lokalområder i Danmark. Det er en udvikling, som satte ind længe før skole-lukningerne. Dog viser casestudierne, at etableringen af en ny skole eller institution, f.eks. en friskole eller en efterskole, kan have betydning for, at dagligvarehandelen i lokalområdet fastholdes eller udvides. Sammenfattende peger dette på, at en skolelukning alt andet lige vil kunne afmatte den begrænsede lokale handel, der måtte findes, men at det meste af den var væk i forvejen. En telefonrundspørge blandt de større kiosk- og supermarkedskæder, der har butikker i landdistrikterne, bekræfter dette, da ingen kan give konkrete eksempler på, at lukningen af dagligvarebutikker har været nødvendiggjort af lukningen af en lokal skole. Vester Aaby Korinth Svanninge/Millinge Horne Dagli`Brugsen Dagli`Brugsen Dagli`Brugsen EUROSPAR Tabel 24. Lokalsamfundenes dagligvarebutikker. 59

Bilag 1 Konklusioner fra den nationale undersøgelse af skolelukningers påvirkning på lokalsamfund 2008 Indenrigs- og Socialministeriets rapport belyser også en række andre interessante forhold i forbindelse med skolelukninger i lokalsamfund. Derfor bringes et uddrag af konklusionen fra rapporten: Skolelukningerne er ikke årsag til lokalområders tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang. Denne konklusion bygger på følgende resultater i undersøgelsen: Skolerne har faldende elevtal i årene forinden. Undersøgelsen viser, at de fleste (73%) af de skoler, som er lukket uden alternativ, har haft faldende elevtal de sidste 5 år inden skolelukning, og at faldet for næsten halvdelen af skolerne er på over 25%. Blandt de skoler, der erstattes med friskole, er der også en ret stor andel (sammenlagt 61%), der har fald i elevtallet inden skolelukning. Undersøgelsen viser, at der i de lokalområder, hvor skoler lukker uden alternativ, er en negativ befolkningsudvikling længe før skolelukningen (gennemsnitligt årligt fald på -0,39% de sidste 10 år før). Disse områders befolkningsudvikling er endog mere negativ inden skolelukningen end efter, hvor faldet er gennemsnitligt -0,01% de første 5 år efter. Disse tal for befolkningsudviklingen indikerer, at skolelukninger mere er resultatet af en forudgående tilbagegang i befolkningen generelt, end at det er skolelukninger, der skaber tilbagegangen. Etableringen af friskoler "bremser" ikke udviklingen. Undersøgelsen viser, at eksistensen af en skole i lokalområder i landdistrikter, især i udkantskommuner, ikke bremser en tilbagegang. Områder, hvor der efter skolelukning er etableret friskoler, har således også tilbagegang i befolkningsudviklingen. Faktisk er det sådan, at befolkningsudviklingen 1990-2006 har været mest negativ i de områder, hvor den lukkede skole er blevet erstattet med en friskole. Andelen af forældre, der vil flytte væk på grund af skolelukning, er moderat. Surveyundersøgelsen af danske forældres skolevalg viser, at hvis børnenes skole lukkede, så ville langt de fleste forældre i landdistrikter (87%) blive boende, mens 8% ville overveje at flytte, og 3% helt sikkert ville flytte. Andelen, som ville overveje at flytte, er højest blandt forældre i udkantsområder (10%), men forskellen er begrænset. En af de mulige forklaringer på den relativt lave andele af forældre, der vil vælge at flytte, kan være, at transporttiden til skoler i Danmark er relativt begrænset. Surveyundersøgelsen viser, at 73% af forældrene har under 10 minutters transporttid til skole, mens andelen blandt danske forældre generelt er 80%. 60

Når man sammenholder forældrenes faktiske transporttid med den maksimalt acceptable transporttid, så viser det sig, at stort set alle forældre ville kunne tolerere længere transporttider, end de faktisk har nu. Ydermere viser undersøgelsen, at en del af forældrene (29%) i landdistrikter har mulighed for at benytte en skole tættere på, hvis den skole de benytter p.t., skulle gå hen og lukke. Børnefamiliers tilflytning til områder efter skolelukning er uændret. Analyse af til- og fraflytningsstatistik fra Danmarks Statistik viser, at tilflytningen af børnefamilier til lokalområder, hvor der er lukket skoler, ikke er mindre efter skolelukningen end før. Surveyundersøgelsen blandt danske forældre viser, at en relativ stor andel (60%) af danske forældre tillægger det afgørende eller stor betydning, at der ligger en skole i lokalområdet, hvis de skulle flytte på landet. Disse forældre begrunder det især med, at nærheden skaber trygge rammer for de mindre børn, samt at skolen styrker det lokale fællesskab og kontakten til andre forældre. De vil gerne have små skoler og ser dette som en kvalitet i sig selv. Surveyundersøgelsen viser således, at mange forældre siger, at det har betydning, at der ligger en skole i lokalområdet, men at den faktiske flyttestatistik viser, at områder, hvor der er lukket skoler, har uændret tilflytning. 8 Undersøgelsen viser derudover at: Antallet af børnefamilier falder mere i områder, hvor der er lukket skoler uden alternativ (gennemsnitligt -0,51% om året), mens børnefamiliernes antal stiger i de områder, hvor skolen er lukket med alternativ (+0,41%) og i områder, hvor der fortsat eksisterer en eller flere skoler (+0,44%). Uddannelsesniveauet stiger mindre i områder, hvor der er lukket skoler uden alternativ. Undersøgelsen viser, at antallet af borgere med lang uddannelse stiger mindre i områder, hvor der er lukket skoler uden alternativ (+4,09%) end i områder, hvor der fortsat eksisterer skoler (+4,66%). 8 Indenrigs- og Socialministeriet (2008): Skoler i landdistrikter, s. 5-6, Udarbejdet af Teknologisk Institut 61

Bilag 2 Brug af kultur- og fritidsfaciliteter - uddrag af rapport Fra rapporten: Analyser med fokus på faciliteter, Lokale- og anlægsfonden, 2013. Med faciliteter menes der faciliteter, som benyttes i fritiden til kultur- og idrætsaktiviteter - skoler, idrætshaller, biblioteker, fritidshuse, mm.: To ud af tre danskere benytter faciliteter til forskellige kultur- og idrætsaktiviteter. Hvis man ser på faciliteterne samlet set, finder man de største grupper af deltagere i hovedstadsområdet og i by-kommunerne. Kvinder og mænds deltagelse er ikke markant forskellige, dog kommer kvinder i lidt højere grad på bl.a. museer og biblioteker, hvor mænd i højere grad benytter spillesteder. Der er en meget klar tendens til, at børn og teenagere i høj grad benytter faciliteterne. I 20- års-alderen sker der markante fald i deltagelsen. Dog stiger den igen for mange af faciliteterne, når folk kommer op i 30 erne, hvilket hænger sammen med, at hjemmeboende børn fungerer som en deltagelsesfremmer. Husstandsindkomst og uddannelsesniveau har en stor betydning samlet set, således at folk med længere uddannelse og en højere indkomst er mere tilbøjelige til at benytte faciliteter. For teatre, museer og biblioteker spiller disse forhold i særlig grad en rolle. Faktorer, som virker deltagelsesfremmende er, ud over hjemmeboende børn, deltagelse i frivilligt arbejde samt motion på ugentlig basis. En faktor, der omvendt hæmmer og betyder markant mindre deltagelse, er et tv-forbrug på mere end 3 timer om dage. 62

Bilag 3 Forskel mellem befolkningstal og befolkningsprognosen Befolkningstallet i uge 31, 2014 og befolkningsprognosen for 1/1 2015 uge 1 2014 uge 31 2014 2015 prognose Forskel uge 31 og prognose 2015 Forskel i % 0 til 2 1.324 1.320 1.353-33 -2,4% 3 til 5 1.761 1.682 1.639 43 2,6% 6 til 16 6.983 6.950 6.963-13 -0,2% 17 til 25 4.461 4.589 4.408 181 4,1% 26 til 42 8.825 8.689 8.587 102 1,2% 43 til 59 12.834 12.778 12.804-26 -0,2% 60-64 3.522 3.528 3.498 30 0,8% 65-79 8.547 8.647 8.747-100 -1,1% 80+ 2.798 2.863 2.872-9 -0,3% Samlet 51.055 51.046 50.872 174 0,3% Tabel 25. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og det decentrale personregiste. 63