BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Transkript

1 BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I LILLERØD BYMIDTE ALLERØD JANUAR

2 BAGGRUND Dette oplæg beskriver baggrunden for de tre temaer, som skal debatteres på borgermødet den 24. januar 2015 på Allerød Rådhus. Borgermødet er et udtryk for Allerød Kommunes ønske om at styrke inddragelsen af borgerne i udformningen af den kommende udviklingsstrategi. Det betyder, at resultaterne fra borgermødet kommer til at indgå i de kommende politiske forhandlinger. Allerød Kommune skal prioritere, hvilke principper, der skal ligge til grund for fremtidig boligudbygning i kommunen. Befolkningsudviklingen er en afgørende faktor i, hvordan børneinstitutioner, skoler og ældretilbud skal være fremover. Tendenser til et faldende børnetal og stigende antal borgere udenfor arbejdsmarkedet vil også fortsætte i årene fremover, og derfor er der behov for at planlægge herefter. Dette debatoplæg skal ikke ses som Allerød Kommunes officielle politik eller byrådets holdning til emnerne. Det er først og fremmest et debatoplæg, som fungerer som opvarmning til borgermødet, og der stilles også en række spørgsmål, som vil være en del af debatten på borgermødet. Det er centrale spørgsmål både ud fra en økonomisk betragtning, og fordi der er brug for en holdningsmæssig diskussion af, hvad der skal være fokus på i udviklingen af Allerød Kommune fremover. Vel mødt På vegne af Allerød byråd Borgmester Jørgen Johansen 2

3 1. BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING Hvad der er sket historisk? Befolkningsudviklingen i Allerød Kommune har siden 2004 fulgt et relativt stabilt mønster: Der har været en lille, men relativ konstant befolkningstilvækst i perioden. I mange år havde Allerød Kommune flere unge og færre ældre end landsgennemsnittet. Men den demografiske udvikling er vendt: Andelen af børn i daginstitutionsalderen er faldet, mens antallet af børn i skolealderen har været stigende frem til 2010, hvorefter det har været nedadgående. Der er samtidig blevet flere unge mellem 17 og 24 år. Andelen af borgere i den erhvervsaktive alder har været faldende i hele perioden, mens andelen af ældre har været støt stigende. Udvikling i befolkningen i Allerød Kommune fra 2004 til Antal indbyggere år 6-15 år år år 60+ år Af figuren fremgår det, at: Antallet af 0-5 årige er faldet med 466 personer (23 %). Antallet af 6-15 årige er steget med 128 personer (3 %). Antallet af 60+ årige er steget med personer (43 %). 3

4 Hvad vil der ske fremover? Indbyggertal Allerød Kommune bygger 716 nye boliger i perioden fra Allerød Kommune bygger ikke nye boliger i perioden fra Hvis der ikke gøres noget, fortsætter den nuværende tendens med færre børn og flere ældre. Prognosen for befolkningsudviklingen fremgår af kurverne. I den øverste kurve er det allerede vedtagne boligudbygningsprogram med 716 nye boliger medregnet herunder de nye boliger i fx Blovstrød og på Rådhusgrunden. Den nederste kurve viser prognosen i den tænkte situation, at der slet ikke bliver bygget boliger fremover. Hvor sikre er prognoser? Generelt har prognoserne vist sig ret sikre, men det er klart, at såfremt forudsætningerne ændrer sig (fx ved en planlagt boligudbygning), så vil det også kunne aflæses i befolkningstallet. Det er også sådan, at jo længere ud i fremtiden man ønsker at kigge, jo større er usikkerheden. Befolkningsprognosen, der er udarbejdet af COWI i december 2014, viser et forventet fald i antallet af 6-16 årige på 667 børn eller 12 % i de kommende 15 år. Samtidig bliver andelen af befolkningen over 60 år større i fremtiden. Alene de sidste 10 a r er antallet af 60+ a rige steget med personer, og denne tendens vil fortsætte i de kommende a r. En aktiv udviklingspolitik kan påvirke udviklingen, men det kræver klare mål og valg, og rejser overordnede spørgsmål som: Hvilken boligsammensætning skal vi stræbe efter i Allerød?, og Hvad skal vi gøre for at udvikle kommunen i den ønskede retning? Fakta: Boligsammensætning i dag fordelt på skoledistrikter 4

5 Hvis vi ser på Allerød Kommune under ét så udgør parcelhuse lidt over halvdelen af det samlede antal boliger, mens rækkehuse udgør en fjerdedel og etageboliger en femtedel. 5% 18% 24% 53% parcel Række etage Andet 5

6 2. DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET Børn- og Skoleudvalget (BSU) arbejder i disse måneder på en ny struktur på dagtilbuds-, fritids- og skoleområdet. Der er et besparelseskrav på området, og det er besluttet at gennemføre en inddragende proces med tid til at høre de berørte parter. Den nye struktur forventes at træde i kraft fra 1. august Udgangspunktet for den nye struktur er byrådets vedtagne vision på børne- og skoleområdet Et fælles afsæt jf. boksen herunder. Den nye struktur på området skal være fleksibel, så den kan tilpasses den demografiske udvikling og efterspørgslen i forhold til at imødekomme forældreønsker. Den inddragende proces skal munde ud i et kvalificeret oplæg til en grundig dialog mellem BSU, forældrebestyrelser og medarbejdere (MED-udvalg). Hvor kommer de små børn fra? Antallet af børn i kommunen afhænger af antallet af fødsler og til- og fraflytninger til kommunen. Antallet af fødsler har været faldende over de sidste 10 år. Både på grund af en udvikling med færre fødedygtige kvinder og færre fødsler pr. kvinde. Et fælles afsæt - for børn og unge Vi har brug for at se vores børne- og ungepolitik i nye sammenhænge. Mere end nogensinde før behøver vi at agere på tværs og opbløde traditionelle grænser. Fremover skal vi fx tænke mere i helheder, lokalsamfund, trivsel og deltagelse. Det er en forudsætning for, at vores fælles ressourcer rækker og giver det bedste resultat for vores børn og unge. Det fælles afsæt tager vi på fire temaer: Helhed og sammenhæng Udvikling, leg og læring Trivsel og sundhed Deltagelse og fællesskab Dermed er det overvejende gennem tilflytning, at udviklingen kan påvirkes. Det rejser imidlertid spørgsmålet om, hvad der kan gøre det attraktivt for børnefamilier at bosætte sig i Allerød Kommune? Der har hidtil været en stærk tendens til, at børnefamilier flytter ind i større boliger - typisk et parcelhus eller et rækkehus. Men hidtil har udbuddet af den type boliger været forholdsvis begrænset, idet der er en klar tendens til, at beboerne bliver boende i de store boliger også efter deres børn er flyttet hjemmefra. Hvor kan der bygges og til hvem? Når seniorerne vælger at blive boende i deres forholdsvis store boliger, kan det blandt andet skyldes, at der ikke er passende alternativer i form af fx mindre boliger. En måde at øge udbuddet af større familieboliger på, er altså at gøre det mere attraktivt for seniorerne at flytte fra deres store boliger til en mindre bolig. Men er det en ønskværdig og realistisk vej at gå? Og hvor skal der i så fald bygges? 6

7 Lovgivningen sætter i dag store begrænsninger for, hvor store arealer åbent land, der må udlægges til nyt boligbyggeri i hovedstadsområdet herunder i Allerød Kommune. En større udvidelse af det nuværende antal planlagte boliger, kræver derfor (endnu) tættere og/eller højere boligbyggeri, end det er tilfældet i dag. Flere plejekrævende ældre Som det fremgår af søjlediagrammerne på side 3, er antallet af ældre steget hastigt de seneste år, og den udvikling fortsætter. Det betyder blandt andet, at der løbende skal afsættes flere ressourcer til at pleje de mest plejekrævende borgere. Derudover skal der inden længe opføres egnede plejeboliger til det stigende antal ældre, der rammes af demens og som derfor ikke kan bo i eget hjem længere. Hvilken type institutioner skal der være i Allerød? Et på en gang faldende børnetal og stigende antal ældre påvirker også behovet for velfærdsinstitutioner i kommunen. På skoleområdet vil der ifølge KORA 1 være økonomiske fordele ved at nedlægge eller sammenlægge de mindste skoler, ligesom der fagligt kan være kvalitative fordele ved større skoler. Skolestyrelsen udarbejdede i 2010 en rapport: Fremtidens Folkeskole Én af verdens bedste, der blandt andet analyserede den optimale skolestørrelse. Her var den klare anbefaling, at skoler bør være mindst tresporede. Det svarer således til 30 klasser på én skole og ved en optimal gennemsnitlig klassestørrelse på fx 26 svarer det til 780 elever. På ældreområdet er det tilsvarende mere effektivt at drive få store plejecentre frem for mange små. Det rejser spørgsmålet, om Allerød Kommune fremover skal satse på færre, større, mere effektive skoler, institutioner og plejecentre. Hvad betyder nærhed og specialiserede tilbud? Kan daginstitutionstilbud fx integreres på skolerne? 1 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 7

8 3. UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I LILLERØD BYMIDTE Der ligger i dag omkring 45 butikker og et tilsvarende antal kundeorienterede servicefunktioner (fx frisører og spisesteder) i Lillerød bymidte. Dette antal har ikke ændret sig væsentligt inden for de seneste 4 år. Som det fremgår af figuren herunder, er der dog blevet flere dagligvarebutikker og færre udvalgsvarebutikker. Dette er en udvikling, der kan ses i mange andre bymidter. Butikker i Lillerød bymidte Der er 17 dagligvarebutikker med Kvickly, Netto, Rema 1000 og Fakta som de væsentligste. De store dagligvarebutikker er med til at sikre, at kunderne ofte besøger bymidten. Det er positivt, og det kompletterer udbuddet, at der foruden de store dagligvarebutikker også ligger specialbutikker som Farumhus Konditori, Slagter Rieck, fiskehandel, vinhandel og blomsterbutikker. Inden for beklædning er der 13 butikker. Der er generelt tale om attraktive butikker inden for både dame- og herretøj. Der er to kædebutikker Mr. og Tøjeksperten på herresiden, men på damesiden mangler der kædebutikker. Inden for boligudstyr og øvrige udvalgsvarer er der i alt 13 butikker. Heraf er de ni kædebutikker. De mange kædebutikker er en styrke for bymidten. Endelig er der omkring 45 andre kundeorienterede funktioner. Heraf er der ni caféer, restauranter, pizzeriaer etc., 11 behandlere og tre kulturelle tilbud. De kundeorienterede servicefunktioner er også med til at sikre kundestrømmen i bymidten i en tid, hvor en stadigt større del af forbruget går gennem e-handelskanaler. Der er omkring fem tomme lejemål. Denne tomgang er ikke skræmmende i forhold til, hvad der kan opleves i andre bymidter. Det skal dog overvejes, om de tomme lejemål kan anvendes midlertidigt til publikumsvendte funktioner. 8

9 Handelslivet er hele tiden udfordret af den stigende konkurrence. E-handlen med især udvalgsvarer som tøj og elektronik ventes fortsat at stige, og fx de aktuelle planer om et storbutikscenter i Hillerød vil kunne påvirke driftsvilkårene for butikkerne i bymidten. For at sikre Lillerød bymidte som et attraktivt indkøbs- og opholdssted for kommunens borgere i forhold til indkøb og byliv er et bredt funderet samarbejde nødvendigt. Derfor bør man overveje en organisationsform for et formaliseret samarbejde mellem detailhandlere og andre kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, Allerød Kommune, frivillige organisationer, iværksættermiljøet, foreningslivet etc. Dette samarbejde skal være med til at sikre aktivitet i bymidten i almindelighed og i de tomme lokaler i særdeleshed, og på den måde gøre bymidten mere attraktiv som indkøbssted og opholdssted. Institut for Center-Planlægning I bymidten foregår der samtidig et aktivt kulturliv omkring biblioteket, Mungo Park, biografen og foreningsaktiviteterne på ældreområdet (som i februar flytter tilbage til det ombyggede bibliotek/ aktivitetshus). Disse aktiviteter trækker hver dag flere hundrede borgere til bymidten, og bidrager til, at der også er mennesker i bymidten om aftenen. Der kan være mange måder at fremme livet og aktivitetsniveauet endnu mere i Lillerød bymidte. Men hvad skal især være i fokus i fremtiden? Er det flere boliger i bymidten, eller kulturtilbud, øgede handelsmuligheder, flere p-pladser eller måske legepladser eller noget helt andet? Hvis der skal være mere aktivitet i byens rum, hvem spiller så den vigtigste rolle? Er det kultur og foreningslivet, kommunen, handelstandsforening eller måske borgerne selv? 9