Offentlig høring om vilkårene for beskyttelse af investeringer og ISDS i TTIP 1. OPLYSNINGER OM RESPONDENTEN 1.1. Respondenttype -ét svar Jeg svarer på høringen på vegne af en virksomhed/organisation Dine oplysninger virksomheder/organisationer 1.1.1. Min virksomheds/organisations navn må offentliggøres sammen med mit bidrag. -ét svar 1.1.2. Navn på virksomhed/organisation: -åbent svar-(skal udfyldes) 1.1.3. Kontaktperson offentliggøres ikke -åbent svar-(skal udfyldes) NOAH, Det Økologiske Råd, ATTAC-Danmark, Afrika Kontakt, Dansk International Bosætningsservice og Danmarks Naturfredningsforening. Kenneth Haar 1.1.4. Kontaktoplysninger (adresse, telefonnummer, e-mail) offentliggøres ikke: Overgaden oven Vandet 12, 1415 København K, tlf. 23600631, kenneth@ovenvandet.dk 1.1.5 Hvad er din profil? -ét svar muligt-(skal udfyldes) 1.1.5.2. Hvis du repræsenterer en ikke-statslig organisation, hvor mange medlemmer har denne så? -ét svar 1.1.6. I hvilket land har din virksomhed/organisation hovedkvarter? -ét svar 1.1.6.1. Angiv hvilket medlemsland: -ét svar muligt- (skal udfyldes) 1.2. Dit bidrag Jeg accepterer, at mit bidrag bliver offentliggjort på Europa-Kommissionens websted. -ét svar Ikke-statslig organisation mere end 500 I et af EU28-medlemslandene Danmark 1.3. Inden for hvilket område/hvilken sektor ligger dine aktiviteter/interesser? Miljø, demokrati, udvikling, sociale rettigheder, velfærd. 1.4. Registrering: Er du registreret i EU's åbenhedsregister? -ét svar 1.5. Har du allerede investeret i USA? -ét svar Nej A. Grundlæggende bestemmelser om investeringsbeskyttelse Spørgsmål 1: Anvendelsesområde for de grundlæggende regler om investeringsbeskyttelse
Hvad er din holdning til de mål og den strategi, der er udstukket i forhold til omfanget af de grundlæggende bestemmelser om investeringsbeskyttelse i TTIP på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Den valgte brede definition af en investering betyder bl.a. at en investor kan påkalde sig ret til investeringsbeskyttelse endnu inden investoren rent faktisk har gennemført investeringen. Dette forekommer besynderligt, idet det betyder, at der tildeles rettigheder til en person eller en virksomhed, der endnu ikke reelt er blevet investor. Definitionen af en investor synes indsnævret så den ikke dækker skuffeselskaber/postkasseselskaber, men kravet om at en fysisk person eller en virksomhed alene skal have reel forretningsaktivitet, forekommer upræcist, og derfor risikabelt. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 2: Ikke-forskelsbehandling af investorer Hvad er din holdning til EU's strategi for ikke-forskelsbehandling i forbindelse med TTIP på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Forklar nærmere. Referenceteksten er uklar på spørgsmålet om investeringsliberalisering. Tilsyneladende åbnes der for, at aftalen ikke bare skal omhandle investeringsbeskyttelse, men også investeringsliberalisering, bl.a. ved at tildele rettigheder til investorer endnu før disse er etableret. Konsekvenserne er ikke overskuelige ud fra det fremlagte. Hvad angår mestbegunstigelsesprincippet er det et stort problem, at f.eks. amerikanske virksomheder kan påberåbe sig rettigheder tildelt investorer under andre bilaterale investeringsaftaler mellem EU og tredjelande, og derved omgå formuleringer i en evt. endelig TTIP-aftale, som er mere restriktive. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 3: Retfærdig og rimelig behandling Hvad er din holdning til EU's strategi for retfærdig og rimelig behandling af investorer og deres investeringer i forbindelse med TTIP på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? At teksten indeholder en artikel om retfærdig og rimelig behandling, viser at man vil gå meget langt for at beskytte investorers interesser. Fortolkningen af dette begreb har ofte taget uventede drejninger, hvor paneler har været umådeligt kreative i forsøg på at imødekomme en given investor. Med tiden har dette betydet, at inklusion af en bestemmelse om retfærdig og rimelig behandling i sig selv indvarsler illegitime sager med illegitime udfald. Fortolkningsrummet er tilsyneladende forsøgt begrænset, men forsøget lykkes i ringe grad, bl.a. fordi reglen om retfærdig og rimelig behandling kan anses for tilsidesat, hvis en investor kan argumentere for, at denne har haft berettigede forventninger baseret på en klar og specifik fremstilling fra en aftalepart. Det er ikke klart, hvad en sådan består i, og fortolkningsrummet er derfor bredt. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 4: Ekspropriation Hvad er din holdning til strategien vedrørende ekspropriation i forbindelse med TTIP på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Forklar nærmere. Hvis du ikke ønsker at besvare spørgsmålet, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger". Ligesom retfærdig og rimelig behandling er ekspropriation, især indirekte ekspropriation, en bestemmelse, der ofte er brugt af paneler til at fælde afgørelser, der underkender legitime offentlige politiske foranstaltninger. Paneler har som med retfærdig og rimelig
behandling tit udvist stor kreativitet. I den foreliggende tekst er der tilsyneladende gjort et forsøg på at indsnævre fortolkningsrummet ved at udelukke sager, der vedrører ikke-diskriminerende tiltag for at beskytte legitime offentlige velfærdsforanstaltninger, såsom sundhed, sikkerhed og miljøet. Det efterfølges dog af en undtagelse for sjældne omstændigheder, hvilket åbner for fortolkning. Derudover er afgørende tekst flyttet til et anneks til aftalen, og dette kan betyde, at et givet panel vælger at se bort fra det, da det ikke er en del af selve aftaleteksten. Med andre ord er legitime offentlige politiske foranstaltninger ikke klart undtaget for reglerne om investeringsbeskyttelse, uanset denne udformning af reglerne om ekspropriation Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 5: Sikring af retten til at regulere og investeringsbeskyttelse Hvad er din holdning til den måde, som EU med sin strategi håndterer retten til at regulere på i forbindelse med TTIP på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Den foreliggende tekst fastslår ikke retten til at regulere, hverken eksplicit eller på anden betryggende måde. Derimod er der løs sprogbrug i tekstforslagets indledning, der angår retten til at tage tiltag for at opnå legitime offentlige politiske mål. Denne formulering overlader den nærmere definition af, hvad legitime mål er til tribunalernes og disses domspraksis. Der er desuden kun tale om legitime mål på baggrund af den beskyttelse, de måtte vurdere nødvendig og beskyttelse er i denne sammenhæng svagere end retten til at regulere. Mere generelt er teksten meget fattig på håndgribelige, veldefinerede rettigheder for stater, herunder de foranstaltninger, der kan træffes af forsigtighedshensyn. Det gælder f.eks. på finansområdet, hvor der nok kan tages foranstaltninger, men kun under exceptionelle omstændigheder med svære vanskeligheder, Det er i dette tilfælde op til et tvistbilæggelsespanel at vurdere om disse betingelser er opfyldt, og det er ikke betryggende. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 13. B. Tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) Spørgsmål 6: Gennemsigtighed i ISDS Hvad er din holdning med hensyn til denne strategis bidrag til EU's målsætning om at øge gennemsigtigheden og åbenheden i ISDS-systemet under TTIP på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Angiv eventuelle yderligere forslag. Der henvises til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 7: Flere klager og forholdet til nationale domstole Hvordan ser du denne strategis effektivitet med hensyn til at afbalancere adgangen til ISDS med muligheden for at kunne appellere ved nationale domstole og med hensyn til at undgå konflikter mellem nationale retsmidler og ISDS inden for rammerne af TTIP på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Angiv venligst eventuelle yderligere skridt. Anfør venligst bemærkninger om nytten af mægling som middel til tvistbilæggelse. Udsagnet om, at EU principielt favoriserer nationale domstole er ikke troværdigt i denne sammenhæng, ligesom en tilskynding til at søge mindelige løsninger heller ikke har stor udsagnskraft. Der er tale om hensigtserklæringer uden den store betydning, idet investorer hér tildeles retten til at sagsøge staten ved internationale paneler helt uden om nationale retsinstanser. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 8: Voldgiftsmænds etik, adfærd og kvalifikationer
Hvad er din holdning til disse procedurer og især adfærdskodeksen og kravene til voldgiftsmændenes kvalifikationer i forbindelse med TTIP-aftalen på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Kan de forbedre det eksisterende system, og er det muligt at foretage yderligere forbedringer? Mens det er interessant, at forslaget omtaler et adfærdskodeks for voldgiftsmænd, er det svært at kommentere på værdien af et sådant, da det afhænger af det nærmere indhold, der ikke er oplyst nogetsteds. Ligeledes forekommer det ikke at være noget effektivt træk mod partiske voldgiftsmænd, at voldgiftsmændene de ifølge forslaget skal være uafhængige, upartiske og have ekspertise inden for voldgiftsret. Forslaget synes ikke at ændre på den fremgangsmåde, som allerede anvendes under ICSID, og ICSID er et institutionelt centrum for en voldgiftsindustri, som netop nærer interessekonflikter. Også i referenceteksten kan en given forurettet investor frit vælge en voldgiftsmand, og vil have indflydelse på valg af formanden. Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 13. Spørgsmål 9: Reduktion af risikoen for useriøse og grundløse sager Hvad er din holdning til disse mekanismer til at undgå useriøse eller grundløse klager og fjerne incitamenterne til at klage i forbindelse med TTIP-aftalen på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Anfør også eventuelle andre midler til at undgå useriøse eller grundløse klager. Useriøse klager som det forstås i denne høringsproces - er ikke det største problem ved international voldgift i investeringssager. Det er derimod panelernes tilbøjelighed til at fælde afgørelser som indskrænker landenes mulighed for at regulere. Denne tilbøjelighed gøres der kun lidt eller intet ved i forslaget som helhed. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 10: Behandling og filtrering af sager Nogle investeringsaftaler indeholder filtreringsmekanismer, som gør det muligt for aftaleparterne (i dette tilfælde EU og USA) at gribe ind i ISDS-sager, hvis en investor forsøger at anfægte foranstaltninger, der på grundlag af tilsynsregler er truffet for at sikre finansiel stabilitet. I sådanne tilfælde kan aftaleparterne i fællesskab beslutte, at behandlingen af en klage skal ophøre. Hvad er din holdning til anvendelsen og omfanget af sådanne filtreringsmekanismer i forbindelse med TTIP-aftalen på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? At tilsluttede lande under en evt. fremtidig investeringsaftale skal bevare retten til at opretholde den overordnede stabilitet og integritet i det finansielle system er at sætte barrieren meget lavt. Det bør være muligt at regulere finanssektoren med henblik på fremme af mere ambitiøse samfundsmæssige mål end blot at undgå en finansiel nedsmeltning eller at sikre finansmarkedernes fortsatte funktion. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 11: Retningslinjer fra parterne (EU og USA) om fortolkning af aftalen Hvad er din holdning til denne strategi til at sikre ensartethed og forudsigelighed i fortolkningen af og den opnåede ligevægt i aftalen på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Er disse elementer ønskelige, og anser du dem i givet fald for at være tilstrækkelige? Enhver indskrænkning af voldgiftspanelernes mulighed for at afsige kendelser/beslutninger, som begrænser mulighederne for at regulere
i offentlighedens interesse må hilses velkomment, men i dette forslag forudsættes det, at de to parter (EU og USA) kan blive enige om forpligtende fortolkninger, og det kan ikke tages for givet. Det henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 13. Spørgsmål 12: Appelmekanismer og konsekvente kendelser Hvad er din holdning til oprettelsen af en appelmekanisme i TTIP som et middel til at sikre ensartethed og forudsigelighed i fortolkningen af aftalen på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Se svar på spørgsmål 13. C. Generel vurdering Hvad er din overordnede vurdering af den foreslåede strategi om grundlæggende standarder for beskyttelse og ISDS som grundlag for forhandlingerne mellem EU og USA? Ser du andre måder, EU kan forbedre investeringssystemet på? Er der andre spørgsmål i forbindelse med de emner, der er omfattet af dette spørgeskema, som du ønsker at kommentere? Hvis du ikke ønsker at besvare disse spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger". Problemet med Kommissionens høring er, at de grundlæggende spørgsmål, om investeringsbeskyttelse i almindelighed og ISDS i særdeleshed, ikke stilles. Høringen handler alene om Kommissionens foretrukne forslag, ikke om hvorvidt en investeringsaftale af denne type overhovedet er ønskelig. Vi er stærkt kritiske over for de vidtrækkende rettigheder, investorer tildeles under internationale investeringsaftaler, herunder gennem investor-stat tvistbilæggelse. De giver investorer mulighed for at kræve og sommetider få erstatning i milliard-klassen, ofte i sager, der vedrører legitime, demokratisk vedtagne regler for sundhed, miljø eller andre formål i offentlighedens interesse. Erfaringerne fra aftaler af denne type er desuden, at der indtræder en køleeffekt en frygt blandt lovgivere for at eventuel ny lovgivning kan føre til voldgiftssager som afholder lovgiverne fra at tage nødvendige initiativer i offentlighedens interesse. Det er næppe muligt at indtræde som part i en investeringsaftale af denne type uden at det får konsekvenser for legitim lovgivning af forskellig art. Den risiko følger med, når beslutninger, som burde være regeringer, lovgivere og domstoles gebet, overdrages til voldgiftspaneler, der har en grundlæggende økonomisk interesse i denne type voldgift. Skønt udkastet/referencedokumentet på nogle punkter adskiller sig fra andre investeringsaftaler, rummer det de samme fundamentale problemer: Investorer tildeles vidtgående rettigheder og tilbydes en form for tvistbilæggelse, der sætter dem i stand til selv at sikre håndhævelse. Det er risikabelt og uacceptabelt, også selvom teksten på enkelte områder er anderledes end andre investeringsaftaler. Dette fremgår bl.a. af vores kommentarer ovenfor. Der findes i vores øjne ikke noget godt argument for at en investeringsaftale med investor-stat tvistbilæggelse skal indgå i en aftale med USA. Tværtimod vil en sådan aftale tjene til at cementere en tilgang til investeringsbeskyttelse, som vil ændre balancen mellem investorer og stater og det er der grundlæggende demokratiske problemer i, i Europa såvel som andre steder.