HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ERHVERV. Oplyst forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ERHVERV Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. oktober 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE DRIFTMÆRKE 02 Driftmærke 02 BYGNINGSDELE 05 Vægge, gulve og lofter 05 Linietab 17 Vinduer og yderdøre 20 Skygger 26 Temperaturfaktor b-faktor" 28 VENTILATION 30 Ventilation 30 Mekanisk køling 39 DRIFTJOURNALER 42 Driftjournaler 42 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 46 Kedelanlæg 46 Fjernvarmeinstallationer 52 Anden rumopvarmning 54 Varmepumper 56 Solvarme 60 VARMEFORDELINGSANLÆG 64 Varmefordelingsanlæg 64 Varmerør 66 Cirkulationspumper Varme 70 VARMT OG KOLDT VAND 72 Koldt vand 72 Varmt vand 73 Varmtvandsrør 79 Pumper varmt vand 82 EL 83 Belysning 83 Andet elforbrugende udstyr 88 Solceller 89 Almenbelysning 93

DRIFTMÆRKE DRIFTMÆRKE Generelt Energimærkning efter oplyst forbrug kan gennemføres for store bygninger, hvor der findes en detaljeret driftjournal. Denne type energimærkning er karakteristisk ved at energikonsulenten skal anvende en række standardbygninger, der kan indtastes med få tastetryk i edb-programmerne, og ud fra denne kladde udarbejde energibesparelserne. Energikonsulenten skal registrere og dokumentere bygningsdele og tekniske anlæg, der indeholder forslag til energibesparelser iht. denne håndbog, mens de dele der ikke indeholder forslag til besparelser forbliver standardbygningens kladde. Energimærkningsrapporten viser alene energibesparelserne som status og forslag, mens statusbeskrivelse af bygningsdele og teknik uden forslag til energibesparelser ikke vises Energibesparelserne udregnes ud fra det beregnede forbrug. Det beregnede forbrug kommer fra standardbygningen med de rettelser energikonsulenten har udført. Energibesparelserne skaleres så de tager udgangspunkt i det oplyste forbrug. Hvis f.eks. det beregnede forbrug er 10% større end det oplyste, skaleres energibesparelserne 10% ned. Energikonsulenten skal også medtage driftenergibesparelser, dvs. energibesparelser der fremkommer ved ændring af adfærd. Driftsbesparelser kan bl.a. tages fra driftjournalens beregninger. Bygningens energimærke er beregnet ud fra det oplyste, graddagekorrigerede varmeforbrug til varme og varmt vand, samt det årlige elforbrug. Kan bygningens elforbrug til bygningsdrift ikke måles, kan standard el-værdier anvendes. Se under tabeller. Energimærkning ud fra beregnet og oplyst forbrug Bygningskategorier og energimærke Store bygninger kan energimærkes efter oplyst forbrug. Store bygninger er defineret efter BBR-anvendelse i den generelle del. Energimærke ud fra oplyst forbrug Energimærket udregnes ud fra det oplyste graddagekorrigerede varmeforbrug og det oplyste elforbrug skaleret til helår. Energikonsulenten lægger disse oplysninger ind i IT-programmet, der så udregner energimærket. Driftjournal Der skal findes en driftjournal på bygningen, der opfylder kravene i afsnittet om driftjournal i denne håndbog. Energikonsulenten taster driftjournalen data ind i IT-programmerne, der så beregner GUF-GAF forbrug, varmtvandsforbrug og dimensionerende fremløbstemperatur. Se afsnittene Varmt vand, Driftjournal og Varmefordeling. Ud fra driftjournalens beregninger kan energikonsulenten se om der er besparelser i varmeanlægget, samt hvor de ligger. Hvis f.eks. GUF forbruget minus varmtvandsforbruget er stort, indikerer det at der er et stort tab i varmefordelingsanlægget, og energikonsulenten skal se efter muligheder for besparelser her. Bygninger med et stort elforbrug til f.eks. ventilation og belysning, vil ofte med fordel kunne benytte et beregnet energimærke, idet dette kun tager højde for elforbrug til bygningsdrift. Standardbygninger I IT-programmerne kan energikonsulenten med få indtastninger lægge en standardbygning ind, der danner beregningsgrundlag for energibesparelserne. Når nedenstående data indtastes og der trykkes på upload, dannes 2

en bygning med alle bygningsdele og teknisk anlæg i status. Følgende data kommer fra BBR anvendelseskode byggeår. Konsulenten indtaster: opvarmet boligareal [m²] opvarmet erhvervsareal [m²] opvarmet tagetageareal [m²] uopvarmet kælderareal [m²] etagehøjde [m] middel bygningsdybde [m] bygningsform [Længe, Vinkel, Hestesko, Karré, Anden] tag-/loftkonstruktion (Fladt tag, Udnyttet tagetage) [-] ydervægsareal (for eksempel gavle) mod anden opvarmet bygning [m²] opvarmet kælder [Ja/Nej] omgivelser [Fritliggende, Tæt bebygget, Meget tæt bebygget] rotation [ ] vinduernes procentvise fordeling på nord, syd, øst og vest [%] brugstid [timer/uge] belysningsanlæg vælges type [kontor/undervisning/reception/trappelys] ventilationsanlæg [naturlig/mekanisk] 1- eller 2 strenget varmefordelingsanlæg [1/2] mm isolering af varme- og varmtvandsrør [mm] b-faktor for varmefordelingsanlæg [decimal], VVB [liter] oplyst varmeforbrug der graddagekorrigeres oplyst elforbrug der korrigeres til helt år dim. frem- og tilbageløbstemperatur [ ] varmtvandsforbrug [m³] varmtvandstemperatur [ ]. Antagelser ved generering af standardbygningen Arealer på bygningsdele udregnes iht beregningsforudsætninger udarbejdet af SBi Se tabel Arealberegning Klimaskærmens bygningsdele vælges ift. opførelsesår og varmeforsyning, se tabel Standardkonstruktioner Vinduesarealet er 22 % af etagearealet. Arealet fordeles på de fire hovedorienteringer: facade, nord facade, øst facade, syd facade, vest. Døre og porte Ovenlyskupler (efter anvendelseskode) Ved valg af udnyttet tagetage: taghældning 45 skunkhøjde 1 m. 3

Ydervæg: areal korrektion (for eksempel forskudte facade el. karnapper) ydervægsareal mod anden uopvarmet bygning ydervægsareal med anden isoleringstykkelse (for eksempel brystninger). Terrændæk/gulve: areal med gulvvarme areal mod udeluft (for eksempel etagedæk over parkering) areal over opvarmet kælder der ikke er medtaget i BBR kælderydervægsareal. Vinduestype og rudeløsning vælges efter byggeår, (1-fags, 2-fags, Bondehus, Dannebrog, Palævindue) Varmekapacitet vælges middel middel tung 80Wh/K m² Ventilation naturlig vælges 0,3 l/s/m² ved mekanisk vælges et af bilagens standard belysningsanlæg Fjernvarmeunit, oliekedel og naturgaskedel vælges iht tabellen standardkonstruktioner. 4

BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse af flader med varmetab transmissionsareal transmissionskoefficient, U. Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion identificeres. Flader inddeles i følgende undergrupper: vægge gulve lofter. Fladernes opbygning beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner. Det angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet. Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres. Konstruktionsdele med indlagt varme (f.eks. gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning. F.eks. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. Transmissionskoefficient U-værdi, W/m²K Men henblik på at angive konstruktionernes transmissionskoefficient, kan der som udgangspunkt bruges en visuel undersøgelsesmetode. Hvis det er påkrævet, kan der foretages en destruktiv undersøgelse af bygningsdele for at fastlægge type, tykkelse og tilstand af isolering i hulrum. Det bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. Måltagning arealer, m2 For alle de overflader, hvor der kan stilles besparelsesforslag registreres transmissionsarealerne. Disse opmåles efter reglerne i DS 418. Tabeller Træbjælkelag mod loftrum nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Træ på bjælker 1,90 Brædder på bjælker uden isolering 2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,50 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,30 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 5

4 Træ / bjælker - 50 mm 0,60 Brædder på bjælker med 50 mm isolering 5 Træ / bjælker - 100 mm 0,38 Brædder på bjælker med 100 mm isolering 6 Træ på bjælker - 150 mm 0,30 Brædder på bjælker med 150 mm isolering 7 Isolering 200 mm 0,20 Etageadskillelse med 200 mm isolering 8 Isolering 250 mm 0,13 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,11 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,21 11 Bjælkelag - 50 mm 0,58 12 Bjælkelag - 100 mm 0,36 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker 13 Bjælkelag - 150 mm 0,28 Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker Massivt dæk mod loftrum Beskrivelse u-værdi Note Beton 3,26 Betonetageadskillelse 10-20 cm tyk Træ på beton 1,23 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,77 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 100 mm 0,43 100 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 150 mm 0,30 150 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 200 mm 0,23 200 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 300 mm 0,16 300 mm isolering på betonetageadskillelse Fladt tag Beskrivelse u-værdi Note Beton 3,39 Betonetageadskillelse 10-20 cm tyk Beton + 50 mm 0,77 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 100 mm 0,44 100 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 150 mm 0,30 150 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 200 mm 0,23 200 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 300 mm 0,16 300 mm isolering på betonetageadskillelse 6

Hule/tunge ydervægge Nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 30 cm hul, uisoleret 1,50 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Formur T1800, bagmur T1800. 2 30 cm hul efterisoleret granulat 0,78 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat lambda værdi 45. 3 30 cm hul efterisoleret brændte klinker 0,80 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udnmuring. Ydervæggen er efterisoleret med brændte klinker (Løs Lecanødder) Lambda værdi 80. 4 30 cm hul isoleret 0,74 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. 10% kuldebro. Isolering lambda 34 (A-murbatts) 5 30 cm Tung BR61 - BR72 0,92 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglemente t op til 1979. F.eks. Tegl som ydervæg luft og 12-13 cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. 6 30 cm Tung BR61-72 + granulat 0,37 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglemente t op til 1979 uden hulmursisolering, er efterisoleret med granulat lamda 45. F.eks. Tegl som ydervæg 75 mm granulat og 12-13 cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. 7 36 cm hul mur uisoleret 1,32 36 cm hul mur uisoleret, med 10% kuldebro 8 36 cm hul mur efterisoleret 0,58 9 ca 35 cm 10% udmuring 0,52 36 cm hul mur med 10% kuldebro. Efterisoleret med hulrumsgranulat, lambda 45 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering og 10% kuldebro. Isoleret med A-batts lambda 34 10 350 tegl-letbeton 0,22 36 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravet i bygningsreglement på opførelsestidspunkt et 11 ca. 40 cm teglydervæg 0,16 Tegl, 200 mm isolering og tegl (eller beton/letbeton) som indermur 7

Massive ydervægge nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Bindingsværk 2,21 Bindingsværk ½ sten med 15% træ 2 12 cm tegl 2,76 12 cm massiv teglvæg (½-stens væg) 3 12 cm tegl + 50 mm 0,66 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 4 12 cm tegl + 100 mm 0,39 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 5 12 cm tegl + 150 mm 0,27 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 6 12 cm tegl + 200 mm 0,21 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 7 12 cm tegl + 250 mm 0,17 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 250 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 8 12 cm tegl + 300 mm 0,15 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 300 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 9 1/1 sten 1,79 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) 10 24 cm tegl + 50 mm 0,59 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 11 1/1 sten +100 mm 0,36 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 12 36 cm tegl 1,26 35 cm massiv teglmur, T1800 i formur og T1600 i bagmur 13 36 cm tegl + 50 mm 0,52 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 14 36 cm tegl + 100 mm 0,33 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 15 48 cm tegl 1,05 47 cm massiv teglydervæg 8

16 2 sten + 50 mm 0,48 48 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 17 48 cm tegl + 100 mm 0,31 49 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 18 19 cm letbeton 1,00 19 cm letbetonydervæg 19 19 cm letbeton + 50 mm 0,47 20 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 20 19 cm letbeton + 100 mm 0,31 21 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 21 29 cm letbeton 0,70 29 cm letbetonydervæg 22 29 cm letbeton + 50 mm 0,39 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 23 29 cm letbeton + 100 mm 0,28 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 24 30 cm beton over jord 3,41 30 cm betonydervæg 25 30 cm beton over jord + 100 mm 0,40 30 cm betonydervæg efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 26 30 cm klinkebeton over jord 0,65 30 cm letklinkebeton ydervæg 27 30 cm klinkebeton o.j. + 100 mm 0,24 30 cm letklinkebetonvæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 28 30 cm massiv tegl 1,51 30 cm massiv tegydervæg T1800 i for- og bagmur (anvendes sammen med 30 cm hul ydervæg for den massive del) Lette ydervægge og kvistflunke nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Let uisoleret 1,63 10 cm let væg med beklædning ud- og indvendigt, uisoleret 2 Let 50 mm 0,59 3 Let BR 61-72 (70 mm) 0,45 4 Let 1.2.79-15.98 0,33 10 cm let væg med beklædning ud- og indvendigt, ca. 50 mm isolering Ydervæg med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering Let ydervæg med 120-145 mm isolering. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravene i 9

5 Skalmur-200 mm + bekl. 0,21 6 Skalmur + 300 mm isolering 0,15 bygningsreglement på opførelsestidspunktet Skalmur med 2x95 mm isolering, indvendig beklædt med gipsplade Skalmur med 3x95 mm isolering, indvendig beklædt med gipsplade Kælderydervægge mod jord, hvor kældergulv er mere end 2 m under terræn nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 30 cm beton* 0,88 30 cm betonkælderydervægge. Hele ydervæggen er mod jord* 2 30 cm beton + 50 mm 0,44 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 3 30 cm beton + 100 mm 0,30 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 4 30 cm beton + 150 mm 0,23 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 5 30 cm beton + 200 mm 0,18 30 cm betonkælderydervæ gge efterisoleret med 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 6 30 cm klinkebeton 0,51 30 cm klinkebeton kælderydervægge 7 30 cm klinkebeton + 50 mm 0,32 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 8 30 cm klinkebeton + 100 mm 0,24 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 9 30 cm letklinke-beton + 150 mm 0,19 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 10 30 cm letklinke-beton + 200 mm 0,16 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 11 35 cm klinkebeton 0,46 35 cm klinkebeton kælderydervægge 12 35 cm klinkebeton + 50 mm 0,30 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 13 35 cm klinkebeton + 100 mm 0,23 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med 10

pladebeklædning 14 39 cm letklinke-beton 0,43 39 cm klinkebeton kælderydervægge 15 39 cm letklinke-beton + 50 mm 0,29 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 16 39 cm letbeton + 100 mm 0,22 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning * For kælderydervægge af 30 cm beton med kun 1 m højde mod jord er u-værdien for delen mod jord 1,1 W/m² K. Ved udvendig efterisolering skal der anvendes 10% mere isolerings-tykkelse Væg mod uopvarmet rum nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 12 cm tegl 2,21 12 cm massiv teglvæg (½-stens væg) 2 12 cm tegl + 50 mm 0,59 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 3 24 cm tegl 1,54 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) 4 24 cm tegl + 50 mm 0,53 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 5 10 cm letbeton 1,23 10 cm letbeton (Gasbeton) 6 10 cm letbeton + 50 mm 0,51 10 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50 mm, afsluttende med pladebeklædning 7 19 cm letbeton 0,76 19 cm letbeton (Gasbeton) 8 19 cm letbeton + 50 mm 0,40 19 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50 mm, afsluttende med pladebeklædning 9 29 cm letbeton 0,53 29 cm letbetonydervæg 10 29 cm letbeton + 500 mm 0,33 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 11 10 cm beton 3,32 12 10 cm beton + 50 mm 0,69 10 cm betonvæg med 50 mm isolering, indvendigt beklædt med plade 13 19 cm beton 2,96 14 19 cm beton + 50 mm 0,67 19 cm betonvæg med 50 mm isolering, indvendigt beklædt med plade 11

15 30 cm beton 2,61 30 cm betonvæg 16 30 cm beton + 50 mm 0,65 30 cm betonvæg efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 17 30 cm massiv tegl 1,33 18 30 cm hul, uisoleret 1,24 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop 19 30 cm hul efterisoleret 0,43 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop 20 30 cm hul isoleret 0,38 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop 21 36 cm hul mur uisoleret 1,41 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molerssten indvendigt. 7,5 cm hulrum, uisoleret. Væggen skal undersøges med teknoskop 22 36 cm hul mur efterisoleret 0,68 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molerssten indvendigt. 75 mm isoleret hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop 23 let uisoleret 2,07 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, uisoleret 24 Let 50 mm 0,68 25 Let 75 mm 0,49 26 Let 100 mm 0,39 27 Let 150 mm 0,27 28 Let 200 mm 0,21 29 Let 250 mm 0,17 30 Let 300 mm 0,14 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 50 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 75 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 100 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 150 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 200 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 250 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 300 mm isolering Træbjælkelag mod krybekælder 12

nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Træ på bjælker 1,89 Brædder på bjælker uden isolering 2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,51 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,13 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 4 Træ / bjælker - 50 mm 0,62 Brædder på bjælker med 50 mm isolering. 5 Træ / bjælker - 100 mm 0,38 Brædder på bjælker med 100 mm isolering. 6 Træ på bjælker - 150 mm 0,30 Brædder på bjælker med 150 mm isolering. 7 Isolering 200 mm 0,23 Etageadskillelse med 200 mm isolering. 8 Isolering 250 mm 0,19 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,14 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,08 11 Bjælkelag - 50 mm 0,55 12 Bjælkelag - 100 mm 0,39 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker 13 Bjælkelag - 150 mm 0,31 Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker Massivt dæk mod krybekælder Beskrivelse u-værdi Note Beton 3,50 Betonetageadskillelse 10-20 cm tyk Træ på beton 1,14 Træ på strøer, betonetageadskillelse 10-20 cm tyk Tæppe på beton 1,04 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk Træ på beton 0,96 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,64 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 100 mm 0,35 100 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 150 mm 0,24 150 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 200 mm 0,18 200 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 300 mm 0,13 300 mm isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton + 50 mm 0,45 Træ på strøer med 50 mm isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Træbjælkelag mod kælder nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Træ på bjælker 1,64 Brædder på bjælker uden isolering 13

2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,26 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,09 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 4 Træ / bjælker - 50 mm 0,67 Brædder på bjælker med 50 mm isolering 5 Træ / bjælker - 100 mm 0,40 Brædder på bjælker med 100 mm isolering 6 Træ på bjælker - 150 mm 0,29 Brædder på bjælker med 150 mm isolering 7 Isolering 200 mm 0,22 Etageadskillelse med 200 mm isolering 8 Isolering 250 mm 0,18 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,14 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,18 11 Bjælkelag - 50 mm 0,50 12 Bjælkelag - 100 mm 0,36 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker 13 Bjælkelag - 150 mm 0,27 Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker Massivt dæk mod kælder Beskrivelse u-værdi Note Beton 2,3 Betonetageadskillelse 10-20 cm tyk Træ på beton 1,55 Træ på strøer, betonetageadskillelse 10-20 cm tyk Tæppe på beton 0,91 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk Træ på beton 0,71 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,59 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 100 mm 0,34 100 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 150 mm 0,24 150 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 200 mm 0,18 200 mm isolering på betonetageadskillelse Beton + 300 mm 0,13 300 mm isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton + 50 mm 0,42 Træ på strøer med 50 mm isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Terrændæk nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Gulv mod jord 1,00 Trægulv på strøer/bjælkelag på jord 2 Linoleum/beton 0,70 Linoleum/vinyl på beton direkte mod jord. 14

3 Linoleum-beton-20 cm Leca 0,44 Linoleum/vinyl på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ- beton, 20 cm Leca 0,34 Trægulv med strøer på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 5 Træ/vinyl med 50 mm isolering 0,20 Trægulv med strøer på beton, med ca. 50 mm isolering + 15 cm letklinker 6 Gulv med 75 mm isolering 0,18 Terrændæk med 75 mm isolering + 15 mm letklinker 7 Gulv med 150mm isolering 0,17 Terrændæk med 150 mm isolering 8 Gulv med 200 mm isolering 0,14 Terrændæk med 200 mm isolering Kældergulv nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Beton/jord 0,48 Betonkældergulv mod jord 2 trægulv beton/jord 0,41 Trægulv på beton mod jord 3 Træ/tæppe-beton-20 cm Leca 0,24 Trægulv på beton med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ/vinyl med 50 mm isolering 0,20 Trægulv på beton med ca. 50 mm isolering mellem strøer 5 100 mm isolering 0,19 Kældergulv med 100 mm isolering 6 150 mm isolering 0,17 Kældergulv med 200 mm isolering Ældre bygninsgreglementers krav til U-værdier Bygningsdele BR 61 BR 67 BR 72 BR 77 (til 1.2-79) BR 82 BR-S 85 BRS 85 1.4.65-1.4.86 BR 95 og BR- S 98 BR 2008 BR 2010 Ydervægge > 100 kg./m² + mod jord 1,1 1,1 1 0,4 0,4 0,4 0,40-0,35 0,3 0,4 0,3 Ydervægge < 100 kg/m² 0,5 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,4 0,3 Kælderydervægge - - - - - 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 Skillevægge uopvarmede rum 1,7 1,7 2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 Terrændæk 0,4 0,4 0,45 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 Terrændæk mv. med gulvvarme - - - - - - - 0,15 0,3 0,2 15

Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri Etageadskillelser mod uopvarmede rum Loft- og tagkonstruktioner Flade tage / skråvægge mod tag 0,5 0,5 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,4 0,4-0,45 0,2 - - 0,2 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,4 0,2 0,5-0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,2 0,2 0,15 0,25 0,2 0,4 0,4 - - - - - 0,2 0,25 0,2 Yderdøre, porte og lemme - - - 2 2 2 2 1,8 2 1,8 Vinduer mm - - 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 1,8 2 1,8 16

BYGNINGSDELE LINIETAB Registrering Et fundaments linietab bestemmes ud fra DS 418, anneks D. Ved energimærkning af eksisterende bygninger registreres alene linietab for ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter. Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationsafsnittet. For at kunne beregne linietab skal nedenstående forhold registreres: konstruktionsmåde for fundament og nederste del af ydervæg længde af kuldebroer Kuldebroslængde, m Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. Tabeller Linietab for ydervægsfundamenter Beskrivelse? psi Note Betonvæg på betonfundamenter 0,80 Klinkegulv* Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på betonfundament 0,70 Klinkegulv* Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkerfundament 0,24 Klinkegulv* Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament med midterisolering 0,18 Klinkegulv * BR08 vægisolering 0,15 Klinkegulv* Højisoleret væg 0,12 Klinkegulv* Kælderydervægsfundament i letbeton 0,30 Klinkegulv* * Trægulv over betonpladen reducerer linjetabet med ca. 10 %. I huse med uopvarmet kælder til krybekælder, hvor det nedre af ydervæggen ud for kælderdækket er dårligere isoleret end resten af ydervæggen hhv. kælderdækket, skal der beregnes et linjetab for kuldebroen, som fordeles på ydervæggens hhv. kælderdækkets U-værdi. 17

Linietab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton, uopvarmet kælder eller krybekælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse? psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,42 Uisoleret 0,28 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,40 Uisoleret 0,27 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,37 Uisoleret 0,26 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,36 Uisoleret 0,25 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,34 Uisoleret 0,24 Isoleret 75 mm Uddrag fra DS 418 tabel 6.13.4a Linietab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton, uopvarmet kælder eller krybekælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse? psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,32 Uisoleret 0,29 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,23 Uisoleret 0,20 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,17 Uisoleret 18

0,15 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,15 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,13 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 mm Uddrag fra DS 418 tabel 6.13.4b I huse med opvarmet kælder bruges i princippet den samme systematik som i huse med terrændæk, men med den ændring at der i stedet beregnes transmissionstab gennem hhv. kældergulvet, kælderydervægsfundamentet og kældervæggen. 19

BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald gennem vinduerne. Desuden tages hensyn til vinduernes størrelse, type og skyggeforhold mv. Vinduesflader kan herefter registreres således: Der defineres et typisk vindue for hver facade (referencevinduer). Referencevindue repræsentere vinduer i samme plan, orientering samt element- og glastype. Vinduet opmåles og registreres, og skyggefaktorer for det pågældende vindue angives. Herefter optælles det samlede antal vinduer på facaden, og det totale vinduesareal angives. Vinduer, der er placeret i andre planer end referencevinduerne skal registreres individuelt. En facade kan have flere referencevinduer. Under hensyntagen til grupperingen af vinduerne i henholdsvis referencevinduer og individuelle glaspartier registreres følgende oplysninger for hver gruppering: vinduesareal i overensstemmelse med retningslinjerne elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for referencevinduet / glaspartiet orientering og hældning. Til beregning af varmetab og forslag til besparelser angives følgende data: beskrivelse af vinduer og døre areal af murhuller transmissionskoefficient, U-værdi glasandel, Ff rudens solvarmetransmittans, g solafskærmning, Fc. Beskrivelse af vinduer og døre Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre kunden i stand til at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til, samt med basis i referencevinduerne, at kunne genkende bygningens vinduer. Referencevinduer beskrives med element- og glastype, f.eks. om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, f.eks. om det er en 2-lags energirude. Derudover bør beskrivelsen indeholde individuelle vinduer med angivelse af placering og antal. Orientering Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne registreres. Nord er 0 grader og syd er 180 grader. Orienteringen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 125 grader). Hældning Vinduernes hældning i forhold til vandret registreres. Et lodret vindue har hældningen 90 grader og et vandret vindue har hældningen 0 grader. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader). Måltagning Areal af murhul for vinduer angives. Data kan tilvejebringes ved opmåling på stedet eller ud fra 20

tegningsmaterialer. Når der arbejdes I referancevinduer kan der anvendes en gennemsnitsstørrelse, men det samlede vinduesareal skal svare til det faktiske areal. Transmissionskoefficient, U-værdi Baseret på registreringen af referancevinduerne vinduernes transmissionskoefficient, U-værdien, bestemmes ud fra tabellerne. Linietab fra kuldebroer i vindueskonstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet. Bemærk dog at U-værdier i tabellerne inkluderer typiske linietab i de angivne vindueskonstruktioner. Glasandel, Ff Glasandelen, Ff, for et vindue eller en dør bestemmes ved opmåling, fabrikantinformationer eller beregning. Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal. Solvarmetransmittans, g Solvarmetransmittans angiver hvor stor en del af solens varme der når gennem runen/ruderne. Ruder har forskellig solvarmetransmittans, afhængig af antal lag og rudens coating. I vinduestabellerne vises solvarmetransmittansen som g. Solafskærmning, Fc Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag. Hvis der ikke er solafskærmning eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0. Placering Dobbeltrude Energiruder og -glas Type Lys Mørk Lys Mørk Indvendigt Persienne 0,60 0,80 0,70 0,85 Rullegardin 0,30 0,70 0,45 0,80 Gardin 0,60 0,80 0,70 0,85 Mellem glas * Persienne 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Gardin (screen) 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Udvendigt Persienne 0,10-0,20 0,10-0,20 Gardin (screen) 0,10-0,20 0,10-0,20 * For solafskærmning mellem glaslag afhænger solafskærmningsfaktoren af placering. Hvis energibelægningen er på inderste glaslag gælder de lavere værdier, ellers gælder de høje værdier. Tabeller Et fags vindue fast ramme Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4,70-258 1+1 lag F 0,81 0,76 2,40-68 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,80-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,20-65 21

1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,80-29 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,70 0,60 0,86 5 BR 10 vindue min. C >-33 BR15 vindue Et fags vindue med gående ramme Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4,7-258 1+1 lag F 0,81 0,76 2,4-68 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,8-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,2-65 1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,8-29 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue min. C >-33 BR15 vindue To og tre fags vindue med gående rammer Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4,3-222 1+1 lag E 0,81 0,76 2,3-59 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,7-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,3-74 1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,7-20 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 22

3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue min. C >-33 BR15 vindue Et, to og tre fags dannebrogsvindue med gående rammer Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 3,9-185 1+1 lag E 0,81 0,76 2,2-50 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,8-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,5-92 1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,7-20 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C >-33 BR15 vindue Et, to og tre fags dannebrogsvindue med gående rammer og sprosser Energiklasse LT g % U-værdi Eref kw/m2 1 lags glas F 0,87 0,85 4,1 742 1+1 lag E 0,81 0,76 2,2 369 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,9-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,7 467 1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,7 271 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 3 lags energirude med varmkant og krypton C 0,71 0,67 0,79-20 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 23

Ovenlys 0,55 x 0,78 Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 3-104 1+1 lag F 0,81 0,76 2,6-86 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,9-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,7-110 1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,7-20 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 BR15 vindue Ovenlys 1,4 x 0,78 Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4,2-213 1+1 lag F 0,81 0,76 2,7-95 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,9-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,7-110 1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,7-20 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 BR15 vindue Ovenlys 0,94 x 0,98 Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4,2-213 24

1+1 lag F 0,81 0,76 2,7-95 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,9-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,7-110 1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,7-20 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 BR15 vindue Ovenlys 1,34 x 1,6 Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4,6-249 1+1 lag F 0,81 0,76 2,8-104 2 lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,9-128 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2,7-110 1+1 energiglas C 0,74 0,68 1,7-20 2 lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,33-33 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 BR15 vindue 25

BYGNINGSDELE SKYGGER Registrering I dette afsnit gennemgås, hvordan skygger for vinduer, døre, ovenlys, solfangere og solceller registreres. Følgende skyggeforhold registreres til brug for beregningen: horisont udhæng venstre skygge højre skygge vindueshul. Horisont Horisontvinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet registreres som illustreret på nedenstående figur fra SBi Anvisning 213. Indsæt figur Udhæng Vinklen mellem udhænget og midten af vinduet registreres som illustreret på nedenstående figur fra SBi Anvisning 213. Indsæt figur Sideskygge Indsæt figur Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke. Ved vinkelbygninger beregnes facadens sideskygge efter følgende formel: V/F = Vinkelbygningens fremspring i meter/facadelængden. Når V/F er bestemt kan facadens sideskygge i grader kan beregnes på baggrund af de faktiske forhold på stedet. Vindueshulprocent For alle vinduer registreres vindueshulprocenten som falsens dybde i forhold til det mindste mål af enten vinduets bredde eller højde. Falsdybden er afstanden fra facadens yderside til yderside af rudens plan som illustreret herunder. Indsæt figur Undtagelser Beplantning Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse 26

samt i forhold til skov og blivende større beplantning. Enkeltstående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. Vinkelformede bygninger For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene bestemmes for et gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens rudeareal målt vandret fra hjørnet. Ikke plane facader For ikke plane facader med fremspring større end 60 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning. 27

BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR B-FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (fx en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (U-værdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. For tekniske installationer anvendes "rummets b-faktor. Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standard b-faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Registrering For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes: hvilken type uopvarmet rum der er tale om arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen) For bestemmelse af b-faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: u-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum u-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne ventilationsforhold og udluftningsforhold. Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for energimærkningen. Eksempler på beregning af b-faktorer* b-faktor mod uopvarmet kælder b-faktor mod lagerrum b-faktor mod udestue med passiv solindfald Tabeller Ældre bygninsgreglementers krav til U-værdier Bygningsdele BR 61 BR 67 BR 72 BR 77 (til 1.2-79) BR 82 BR-S 85 BRS 85 1.4.65-1.4.86 BR 95 og BR- S 98 BR 2008 BR 2010 Ydervægge > 100 kg./m² + mod jord 1,1 1,1 1 0,4 0,4 0,4 0,40-0,35 0,3 0,4 0,3 Ydervægge < 100 kg/m² 0,5 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,4 0,3 28

Kælderydervægge - - - - - 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 Skillevægge uopvarmede rum 1,7 1,7 2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 Terrændæk 0,4 0,4 0,45 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 Terrændæk mv. med gulvvarme Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri Etageadskillelser mod uopvarmede rum Loft- og tagkonstruktioner Flade tage / skråvægge mod tag - - - - - - - 0,15 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,4 0,4-0,45 0,2 - - 0,2 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,4 0,2 0,5-0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,2 0,2 0,15 0,25 0,2 0,4 0,4 - - - - - 0,2 0,25 0,2 Yderdøre, porte og lemme - - - 2 2 2 2 1,8 2 1,8 Vinduer mm - - 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 1,8 2 1,8 29

VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) anlægsbeskrivelse zoner areal af ventilerede lokaler driftstid, F0 luftskifte-værdier virkningsgrad for varmegenvinding indblæsningstemperatur elvarmeflade SEL-værdi og automatik temperaturvirkningsgrad mekanisk ventilation om vinteren naturlig ventilation om vinteren i brugstiden infiltration om vinteren uden for brugstiden mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden naturlig ventilation om sommeren i brugstiden mekanisk ventilation om natten om sommeren naturlig ventilation om natten om sommeren. Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport fra lovpligtigt ventilationseftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, der højst er 4 år gammel. Zoner En bygning opdeles i ventilationszoner. Ved en ventilationszone forstår man et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion og ved hvilken måde zonen ventileres på samt endelig ved benyttelsen af de rum den aktuelle ventilationsform betjener. Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen. Zoneareal Arealet af hver ventilationszone angives. Arealet opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal. Data, der benyttes ved beregningen findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. Driftstid For hver ventilationszone angives driftstiden, F0, for ventilationsanlægget. F0 = 1 betyder at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider forskellig fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere eller kortere end bygningens brugstid. Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. 30

Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. Formler Beregning af temperaturvirkningsgrad: Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t 1 = udeluftens temperatur før veksleren i C, t 2 = udeluftens temperatur efter veksleren i C, t 3 = afkastluftens temperatur før veksleren i C. Herefter er? vgv = (t 2 -t 1 ) / (t 3 -t 1 ). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at summen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (t A ) og udeluft (t u ) bestemmes. Blandingstemperaturen bestemmes af følgende formel: t bl = A * t A + U * t U Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestemmes ved:? vgv-rec = t bl / t A Der henvises i øvrigt til E-ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. Specifikt elforbrug til lufttransport, SEL, kan beregnes med denne formel: Specifikt elforbrug = Optagen motoreffekt (kw) / Gennemsnitlig volumenstrøm (m 3 /s), hvor den optagne motoreffekt kan beregnes ved: Optagen motoreffekt = (P t * Q v ) / (VG vent *VG tr *VG mot *VG reg )*1000 og P t Q v = Ventilatorens totaltryk i Pa, = Volumenstrømmen i m 3 /s, VG vent = Ventilatorens virkningsgrad, VG tr = Transmissionens virkningsgrad, VG mot = Motorens virkningsgrad, VG reg = Reguleringens virkningsgrad. Data for virkningsgrader kan findes ved kontakt til fabrikanter og importører. Elforbrug til reguleringsudstyr mv. medregnes i den optagne motoreffekt. Ventilationsformer Der skelnes mellem tre former for ventilation: naturlig ventilation 31

mekanisk udsugning mekanisk ventilation Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om et flerfamiliehus har nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat for værende med naturlig ventilation. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte disse værdierne. For bygninger, som vurderes at være normalt tætte, betyder det et luftskifte på 0,3 l/s*m 2 det meste af året. I sommerperioden, hvor vinduer og døre oftere holdes åbne, kan man dog antage at q n-s er 1,2 l/s*m² For boliger med store glasarealer og overtemperatur om sommeren bestemmes den naturlige ventilationen om sommeren efter reglerne i SBi-anvisning 213. Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] I zoner med naturlig ventilation angives den samlede naturlige ventilation inklusive infiltrationen. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. I boliger, som er naturligt ventilerede og som opfylder tæthedskravet til klimaskærmen, jf. SBi-anvisning 213, antages værdien 0,3 l/s*m². Mekanisk udsugning Mekanisk udsugning indebærer at indeluften suges ud, for eksempel fra baderum, toiletrum og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre. Mindre ventilatorer, som for at opretholde et bestemt indeklima er i konstant drift i bygningens brugstid, skal medregnes som mekanisk udsugning. I de tilfælde hvor ventilationszonen er forsynet med hybrid ventilation, dvs. en kombination af naturlig og mekanisk ventilation, kan der foretages en vurdering af, hvilken ventilationsform, der er den mest anvendte i brugstiden. Uden for brugstiden antages ventilationszonen at være naturligt ventileret. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte tabelværdierne. Det bør undersøges, om der findes: målte værdier, som er højst 4 år gamle projekterede værdier. 32

Det skal vurderes om værdierne kan benyttes som grundlag for beregningerne. Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] I zoner med mekanisk udsugning angives normalt værdien 0, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning. I zoner med mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation indebærer, at der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning. Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds- eller modstrøms-varmeveksler. Anlægsbeskrivelse For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således at ejeren kan genkende installationen. Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196 Indeklimahåndbogen. Beskrivelsen omfatter: ventilationszone med navn ventilationsanlæg med navn ventilationsanlægstype placering i bygningen. Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig måde afhængigt af anlæggets type: CAV-anlæg (Constant Air Volume) Man kan benytte den dimensionerende eller målte luftstrøm. VAV-anlæg (Variable Air Volume) Temperaturen regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. DCV-anlæg (Demand Controlled Ventilation) Luftkvaliteten regulerer luftstrømmen. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. Anlæg med recirkulering Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden. Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden [q,m] Den mekaniske ventilation om vinteren i brugstiden angiver den luftmængde som en given ventilationszone har behov for i brugstiden. Denne luftmængde indgår i beregningen af, hvor meget varme der skal tilføres i 33

vinterperioden for at opnå en indblæsningstemperatur, der er grundlaget for at få et indeklima med den forudsatte rumtemperatur. Udeluftmængden registreres for hvert anlæg, når det drejer sig om mekanisk ventilation. Ved mekanisk udsugning registreres for hvert anlæg den udsugede luftmængde. Luftmængden kan ikke altid aflæses umiddelbart og må så fremfindes i relevant dokumentation for ventilationsanlægget. Data til indberetningsprogrammerne angives i l/s*m 2, hvilket findes ved at beregne ventilationsanlæggets udeluftmængde, udtrykt i l/s, divideret med ventilationszonens areal. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. Temperaturvirkningsgrad [? vgv ] Temperaturvirkningsgraden på ventilationsanlæggets varmegenvindingskomponent registreres for at angive hvor stor en del af den udsugede varmemængde, der kan genbruges til opvarmning af udeluftmængden. Varmegenvindingen kan finde sted i en krydsveksler, en roterende veksler, væskekoblede batterier eller lignende. Såfremt varmegenvindingen alene går til opvarmning af brugsvand eller anvendes andre steder uden for ventilationszonen, f.eks. i en anden bygning ved hjælp af væskekoblede batterier, sættes temperaturvirkningsgraden til 0. For anlæg med luftvarme som eneste opvarmningsform registreres der et ventilationsanlæg med en ureguleret varmegenvindning med en temperaturvirkningsgrad på 1. Indblæsningstemperatur [t i ] Værdien fastlægges ved hjælp af SBi 213. Elvarmeflade [EL-VF] Det registreres, om anlægget har elvarmeflade som primær opvarmning af ventilationsluften. Hvis anlæggets varmeflad(er) primært opvarmes med vandbåren varme, kan der ses bort fra eventuelle elforbrugende zonevarmeflader. Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden afhænger af ventilationssystemet: I zoner med naturlig ventilation angives den samlede naturlige ventilation inklusive infiltrationen. I zoner med balanceret mekanisk ventilation angives alene infiltrationen. I zoner med mekanisk udsugning angives normalt værdien 0, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning. I zoner med mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. I boliger, som er naturligt ventilerede og som opfylder tæthedskravet til klimaskærmen, jf. SBi-anvisning 213, antages værdien 0,3 l/s*m 2. Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde også kræver opvarmning, og denne varmemængde skal indgå i beregningerne. 34

Infiltration om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden, hvilket typisk vil være om natten, er normalt uafhængig af ventilationssystemet. For boliger, som antages i brug hele døgnet, er infiltration uden for brugstiden ikke relevant. Den indtrængende udeluft kræver opvarmning både i og udenfor bygningens brugstid. Derfor skal varmebehovet til sidstnævnte også beregnes. Specifikt elforbrug til lufttransport [SEL] Effektforbruget til transport af ventilationsluften registreres. SEL er elforbruget til ventilatorerne, inkl. reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporterede luftvolumen. Det specifikke elforbrug bestemmes ved den gennemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. Der stilles i bygningsreglementet krav til et maksimalt elforbrug til lufttransport. Der henvises i øvrigt til bygningsreglement, fabrikantdata og beregninger for ventilatorer og motorer samt SBianvisning 188 om ventilationsanlæg med lavt elforbrug. Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden [qm,s] Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde på varme sommerdage. Det antages normalt, at mekaniske ventilationsanlæg som minimum har samme drift om sommeren som om vinteren. I særlige tilfælde kan der dog angives en lavere værdi om sommeren. Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme på varme sommerdage. Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden beregnes herefter eller aflæses. Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden [qn,s] Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden er den maksimale naturlige ventilation, der i gennemsnit kan opnås på varme sommerdage. Værdien for sommersituationen skal normalt mindst være som om vinteren. Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde også kræver enten køling eller opvarmning og dette varmebehov - om det kommer fra udeluften eller tilføres indefra, skal indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om vinteren i brugstiden. Den samlede maksimale ventilation er summen af den naturlige ventilation og infiltrationen for den aktuelle ventilationszone. Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den mekaniske ventilation om natten om sommeren skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme, således at bygningen efter varme sommerdage kan nedkøles til en forudsat indetemperatur i løbet af natten. 35

Data til indberetningsprogrammer angives i l/s*m 2. Værdien findes ved at dividere ventilationsanlæggets luftmængde udtrykt i l/s med ventilationszonens areal i m 2. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Værdien skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde normalt også kræver enten køling eller opvarmning. Dette varmebehov skal, uanset om det tilføres fra udeluften eller indefra, - indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om sommeren i brugstiden. Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er summen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen. Tabeller Kontor til 1-2 personer Vinter Sommer Nat Note 5 7 8 4 2,3 5 Anlægstype F0 qm?vgv ti C El- VF qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n Naturlig ventilation, 1 1 - - - - 0,6 0,09 - - 2,4-0,09 Mekanisk ventilation, Uden genvinding Mekanisk ventilation, Bygning < 1995 Mekanisk ventilation, Bygning 1995-2006 Mekanisk ventilation, Bygning > 2006-1 1,2 0-0 0,13 0,09 2,5 1,2 2,4-0,09 1 1,2 0,55 18 0 0,13 0,09 3,5 1,2 2,4-0,09 1 1,2 0,6 18 0 0,13 0,09 2,5 1,2 2,4-0,09 1 1,2 0,65 18 0 0,13 0,09 2,1 1,2 2,4-0,09 Storrumskontor, undervisningslokaler og børneinstitutioner Vinter Sommer Nat Note 5 7 8 4 2,3 5 Anlægstype F0 qm?vgv ti C El- VF qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n Naturlig ventilation, 1 1 - - - 0,9 0,09 - - 2,4-0,09 Mekanisk ventilation, Uden genvinding Mekanisk ventilation, Bygning < 1995 Mekanisk ventilation, Bygning 1995-2006 Mekanisk ventilation, Bygning > 2006 1 1,8 0-0 0,13 0,09 2,5 1,8 2,4-0,09 1 1,8 0,55 18 0 0,13 0,09 3,5 1,8 2,4-0,09 1 1,8 0,6 18 0 0,13 0,09 2,5 1,8 2,4-0,09 1 1,8 0,65 18 0 0,13 0,09 2,1 1,8 2,4-0,09 36

Mødelokaler og kantiner med reduceret drifttid ift. Bygningens brugstid Vinter Sommer Nat Note 5 7 8 4 2,3 5 Anlægstype F0 qm?vgv ti C El- VF qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n Naturlig ventilation, 1 0,5 - - 0,9 0,09 2,4-0,09 Mekanisk ventilation, Uden genvinding Mekanisk ventilation, Bygning < 1995 Mekanisk ventilation, Bygning 1995-2006 Mekanisk ventilation, Bygning > 2006 0,5 1,8 0-0 0,13 0,09 2,5 1,8 2,4-0,09 0,5 1,8 0,55 18 0 0,13 0,09 3,5 1,8 2,4-0,09 0,5 1,8 0,6 18 0 0,13 0,09 2,5 1,8 2,4-0,09 0,5 1,8 0,65 18 0 0,13 0,09 2,1 1,8 2,4-0,09 Udenfor driftstiden 0,5 - - - - 0,3 0,09 - - 2,4-0,09 Butikker, restauranter m.v. Vinter Sommer Nat Note 5 7 8 4 2,3 5 Anlægstype F0 qm?vgv ti C El- VF qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n Naturlig ventilation, 1 1 - - - - 0,9 0,09 - - 2,4-0,09 Mekanisk ventilation, Uden genvinding Mekanisk ventilation, Bygning < 1995 Mekanisk ventilation, Bygning 1995-2006 Mekanisk ventilation, Bygning > 2006 1 1,8 0-0 0,13 0,09 2,5 1,8 2,4-0,09 1 1,8 0,55 18 0 0,13 0,09 3,5 1,8 2,4-0,09 1 1,8 0,6 18 0 0,13 0,09 2,5 1,8 2,4-0,09 1 1,8 0,65 18 0 0,13 0,09 2,1 1,8 2,4-0,09 Baderum og toiletter Vinter Sommer Nat Note 5 7 8 4 2,3 5 Anlægstype F0 qm?vgv ti El- C VF qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n Naturlig ventilation, 2,4 uden aftrækskanaler 1 - - - - 0,9 0,09 - - 2,4-0,09 Naturlig ventilation, 3,4 med aftrækskanaler 1 1,2 0,09 2,4-0,09 Mekanisk udsugning, Bygning < 1995 1 1,8 - - - 0 0,09 2 1,8 0,6-0,09 Mekanisk udsugning, Bygning 1995-2006 1 1,8 - - - 0 0,09 1,5 1,8 0,6-0,09 Mekanisk udsugning, Bygning > 2006 1 1,8 - - - 0 0,09 1 1,8 0,6-0,09 37

Gangarealer, oplagsrum og lignende Noter: Vinter Sommer Nat Note 5 7 8 4 2,3 5 Anlægstype F0 qm?vgv ti C El- VF qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n Naturlig ventilation, 1 1 - - - - 0,3 0,09 - - 1,2-0,09 1. Naturlig ventilation forudsætter gode muligheder for at kunne åbne vinduer. 2. Konsulenten må ikke foreslå reduktion af ventilationen eller tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, med mindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og der udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten. 3. qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm fx utætte vinduer eller kalfatringsfuger. 4. Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget, markeres feltet til elvarme. 5. Den mekaniske ventilation skal altid mindst svare til Bygningsreglementets krav. 6. Hvis der kan fremskaffes data for det aktuelle anlæg, skal de bruges i stedet for standardværdierne. Det samme gælder, hvis der ved besigtigelse kan konstateres afvigelser i forhold til standardværdierne fx varmegenvinding med roterende veksler eller gamle ineffektive motorer på ventilatorerne. 7. Varmegenvinding med krydsveksler. Roterende veksler kan antages 0,10 bedre end krydsveksler. 8. Standardværdi for indblæsningstemperatur på 18 C skal altid anvendes, med mindre varmegenvinder er ureguleret (angives som -18 C) eller anlæg også er uden varmeflade (angives som 0 C). 38

VENTILATION MEKANISK KØLING Mekanisk køling Formålet med at registrere køleanlæg er - foruden at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedring - at finde det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe den beregnede overtemperatur. Kølevirkningsgraden burde registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden, men da denne viden sjældent er tilgængelig, må man benytte sig af to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen). Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener mv., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne men registres, for at energispareforslag kan udarbejdes for disse installationer. Der skelnes mellem to former for køleanlæg: Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur) Alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer mv. I de tilfælde hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det at justere EER og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen. Registrering For eldrevne, mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes. I energimærkningsprogrammerne angives og dokumenteres det mekaniske køleanlægs effektivitet. Ved opgørelsen ses der bort fra eventuel proceskøling, fx af servere og lignende. Der kan både regnes på eldrevne køleanlæg, absorptionskøleanlæg og fjernkøling samt frikøling. Anlægstype Der skelnes mellem følgende typer: mekanisk køling split anlæg (fordamper, kondensator og kompressor er placeret forskellige steder) køle unit (samlet enhed med fordamper og kompressor - kondensator evt. placeret andet sted) brine anlæg (andet end direkte ekspansion i kølefladen) éttrins eller flertrins køleanlæg (benyttet ved meget forskellige fordampertemperaturer) fancoil (køleflade placeret i rummene) naturlig køling køletårnskøling airfoils grundvandskøling natkøling. Anlægsbeskrivelse Alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader på de tilgængelige dele af systemet. For hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen. Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal. Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller 39

lignende, som højst er 4 år gammel kan også anvendes. Data til beregning af elforbrug Elbehov [kwh el /kwh køl ] For eldrevne køleanlæg er elbehovet den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden. Elbehovet angives inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. fx pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne elenergi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen. Elbehovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan elbehovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden (EER'en) ved dimensionerende forhold. Kølevirkningsgraden skal i princippet bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, fx EN 14511. For større eldrevne køleanlæg kan programmet Mk10, der kan hentes på mk.teknologisk.dk/publish.htm, benyttes til at bestemme elbehovet. For absorptionskøleanlæg angiver elbehovet, hvor meget el der skal bruges, til at frembringe og levere kølingen i rummene i kwh el /kwh køl. For fjernkøling angiver elbehovet summen af elbehovet på værket og ved transport og distribution af kølingen. Elbehovet måles altid i forhold til kølingen leveret i de kølede rum i bygningen. Hvis der indgår flere produktionsmetoder for kølingen, skal elbehovene sammenvægtes efter produktionens fordeling. Varmebehov [kwh varme /kwh køl ] Varmebehovet ved absorptionskøling angiver varmebehovet ved at levere 1 kwh køl i de kølede rum i bygningen. Ved bestemmelse af varmebehovet skal der tages hensyn til køletabet ved transport og distribution af kølingen. Værdien er nul for andre typer køling. Belastningsfaktoren Belastningsfaktoren angiver den gennemsnitlige interne varmebelastning i W/m² i de kølede rum i bygningen i forhold til den interne varmebelastning i de ikke kølede rum i bygningen. Faktoren har kun betydning, hvis der både er kølede og ikke kølede arealer i bygningen. Varmekapacitet faseskiftende materialer [Wh/m²] Varmekapacitet af faseskiftende materialer i bygningen angiver, hvor meget bygningens varmekapacitet er forøget ved indlæggelse af faseskiftende materiale i bygningens konstruktioner. Forøgelsen af varmekapaciteten opgøres i forhold til det samlede etageareal. De faseskiftende materialer antages kun aktive i forhold til bygningens rumtemperatur på varme dage. Anvendelse af faseskiftende materialer er stadig på forsøgsstadiet. Vandudslag Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er altid større end én. Tabeller Mekanisk køling, erhverv Nr. Anlægstype Elbehov, kwhel/kwhkøl Varmebehov, kwhvarme/kwhkøl Belastningsfaktor Varmekap. Faseskift (køling), Wh/m² Forøgelsesfaktor, ekstra køleenergipga vandudslag 40

1 2 3 4 5 6 7 8 Varmepumpe med køl Klimaanlæg (splitunit) Luftkølet kølemaskine, køleloft Luftkølet kølemaskine, køleflade i ventilationsanlæg, vandkreds Luftkølet kølemaskine, køleflade i ventilationsanlæg, direkte ekspansion Vandkølet kølemaskine, køleloft Vandkølet kølemaskine, køleflade i ventilationsanlæg, vandkreds Vandkølet kølemaskine, køleflade i ventilationsanlæg, direkte ekspansion 2,4 0 0 0 1,5 2,4 0 0 0 1,5 3 0 0 0 1 3 0 0 0 1,2 3 0 0 0 1,5 4 0 0 0 1 4 0 0 0 1,2 4 0 0 0 1,5 41

DRIFTJOURNALER DRIFTJOURNALER Generelt For bygninger over 1000 m² skal driftjournalen udfyldes den sidste dag i hver måned Journalen skal afleveres til energikonsulenten i forbindelse med aftale om energimærkning Hvis der er flere blandeanlæg eller varmtvandsbeholdere, må journalen kopieres de antal gange som er nødvendigt. Bygninger under 1.000 m² kan også energimærkes efter oplyst forbrug, men her skal der være en frivillig driftjournal. Fjernvarmeanlæg Eksempel driftjournal fjernvarme Fjernvarmestik Blandeanlæg Varmtvandsbeholder Måleraflæsninge C Tryk Primær Sekundær FF FR FF FR Udetemp VF VR C BV C Eksempel på minimumsdata for driftjournaler for fjernvarmeanlæg. De nummererede rubrikker skal forstås således: Varmt vand Koldt vand Fjernvarm Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 1 Måned Dato Frem Retur Frem Retur C o C o C o Retur Frem Cirk. m 3 m 3 MWh m dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 1. Dato for aflæsning 42

2. Fjernvarmetemperatur fra værk FF 3. Fjervarmereturtemperatur til værk FR 4. Fjernvarmetryk fra værk 5. Fjernvarmetryk retur til værk 6. Udetemperatur målt i skyggen - f.eks. aflæst på vejrkompenseringsanlæg 7. Centralvarme fremløbstemperatur til radiatoranlægget, VF 8. Centralvarme returtemperatur fra radiatoranlægget, VR 9. Fjernvarmereturtemperatur retur til værk fra varmtvandsbeholder 10. Temperatur på varmt brugsvand når det forlader beholderen 11. Temperatur på brugsvandscirkulationen, når det kommer retur til beholderen 12. Aflæsning af vandmåler på varmtvandsbeholder 13. Aflæsning af hovedvandmåleren. 14. Fjernvarmemålerens visning - Enhed indskrives f.eks. MWh eller GJ 15. Fjernvarmemålerens m³-visning 16. Aflæsning af bygningens fælles el-måler Kedelanlæg Driftjournal kedelanlæg del 1 Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Kedel 1 VVB Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding Sekundær Lille Stor Temp Flamme Flamme Sodtal CO 2 Røgtab BV C Måned Dato Flamme Flamme C Lille Stor Tal % % Frem Cirk. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Driftjournal kedelanlæg del 2 43

Blandeanlæg Måleraflæsninger Udetemp Vind VF Frem VR Retur Olie/Gas Varmt vand Koldt vand el el C 1-2-3 C C liter/kg/m 3 m 3 m 3 kwh kwh For at kunne udarbejde denne type energimærker skal der foreligge udfyldte driftjournaler Ved 1. gangs mærkningen skal der være udfyldt fyldestgørende for mindst 12 måneder indenfor de sidste 15 måneder før aftale om mærkning indgås. Ved efterfølgende mærkninger skal der foreligge udfyldte fyldestgørende driftjournaler for mindst de sidste 36 måneder inden aftale om mærkning indgås. Ved fyldestgørende driftjournaler forstås driftjournaler hvor alle relevante felter er udfyldt. Eksempel 1: Hvis centralvarmeanlægget har automatisk sommerstop ved f.eks. 20 C, er aflæsninger for blandeanlæg ikke relevante og kan derfor undlades. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Fjernvarmestik Blandeanlæg C Tryk Sekundær Prim FF FR FF FR Udetemp VF VR dato frem retur frem retur C C C re dec 06-01-2009 82,2 39,9 4,8 4 10 71 43 1 jan 31-01-2009 88,3 44,2 4,5 4 4 69 43 4 44

feb 28-02-2009 83,1 40,3 4,7 4 4 69 43 1 mar 31-03-2009 74,4 23,8 4 3,5 12 63 30 1 apr 30-04-2009 65,4 22,1 2 2 11 64 35 1 maj 31-05-2009 75 25,2 5,3 4,7 23 - - 2 jun 27-06-2009 69,8 32,9 5,3 4,5 22 - - 2 jul 04-08-2009 74,3 31,3 5,1 4,7 23 - - 3 aug 31-08-2009 72,3 23 5 4 19 50 33 2 sep 30-09-2009 79,1 28,9 4,9 3,8 12 56 35 2 okt 31-10-2009 85,8 40,2 4,5 3,6 8 60 39 1 nov 30-11-2009 80,6 41,5 4,5 3,7-4 69 43 1 dec 30-12-2009 95,7 38,9 5,4 4,3-2 70 43 1 Eksempel 2: I dette eksempel frakobles oliekedlen om sommeren, hvor det varme vand produceres af solvarme. Driftforhold for denne kedel er derfor ikke relevante i denne periode. Desuden har måleapparaturet svigtet i januar måned, hvilket vurderes at være af mindre betydning for driftjournalens anvendelse hvorfor journalen accepteres. 1 2 3 4 5 Kedel 1 Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding lille stor temp flamme flamme sod- CO2 dato flamme flamme C lille stor tal % Ved efterfølgende mærkninger skal der foreligge udfyldte fyldestgørende driftjournaler for mindst de sidste 36 måneder inden aftale om mærkning indgås. 45

VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Generelt Hvis bygningen, hvor kedel og varmeanlæg er installeret, er omfattet af kravet om regelmæssig energimærkning, sker engangseftersyn af varmeanlæg som en del af energimærkningen. Den som udfører eftersynet skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved: udskiftning af kedel installation af kedel til biobrændsel installation af solvarme eller varmepumpe andre ændringer af varmeanlægget tilslutning til kollektiv forsyning Data til beregning Som data til brug for beregninger på kedelanlæg kan benyttes: Måleresultater fra sidste eftersyn af anlægget Data fra www.sparolie.dk og www.dgc.dk (kan benyttes til nye olie- og gaskedler) Registrering Registreringen af kedelanlægget omfatter: beskrivelse af kedlerne og fordelingen af den leverede varme brændsel varmeydelse(r) nominel(le) virkningsgrad(er) tomgangstab driftsforhold. Kedelbeskrivelse Beskrivelsen af kedelanlægget omfatter type, fabrikat og placering af kedlen/kedlerne i bygningen. Anlægstyper - brændsel Der skelnes mellem følgende typer: olie, herunder bioolie gas biobrændsel. Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: alder (kedlens fremstillingsår) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type. 46

I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende. I større anlæg er det: kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler. Gasfyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk i enfamiliehuse. Kedler kan både være kondenserende og ikkekondenserende. I større anlæg kan der være tale om: Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. Fler-kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind-/udkobling) - vil typisk være gaskedler i størrelsen 10-60 kw 2-3 kedler, evt. forskellig størrelse - anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind- og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet. Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen. Varmeydelse Nominel effekt, kw Den nominelle effekt for kedlen kan registreres af typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der anvendes, også i de tilfælde, hvor det fra f.eks. olie- eller gasmontørens indreguleringsrapport vides, at der køres med en anden (typisk mindre) effekt. Antal kedler Beregningsprogrammerne giver mulighed for at angive flere forskellige kedler og sætte en faktor (antal kedler) på hver kedeltype. Faktoren kan enten bruges til at angive, at der er flere ens kedler eller til at angive at én kedel betjener flere bygninger. Der kan indtastes flere forskellige kedler. Ved indsætning af flere forskellige kedler, beregner Be10 den første kedel fuldt ud, før den næste sættes ind i beregningen. Faktoren kan beregnes efter følgende formel: 47

Antal kedler x (Areal af bygning under beregning/samlet areal af bygninger, som betjenes af kedlerne) Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. Forskellige kedeltyper sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel. Andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes 1 som andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kw) hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andel til 1 for den mindste kedel og til 0 for de øvrige. Det bemærkes, at der er sammenhæng til Be10-data for ladepumpen til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives styring af ladepumpen. Nominel virkningsgrad Den nominelle virkningsgrad er forholdet mellem ydelsen på kedlens studse og den indfyrede effekt og er kun relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn, der gælder for gamle kedler. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet i afsnittet ovenfor. Belastning Belastningen er i denne forbindelse relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i bilagene. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet i afsnittet ovenfor. Nominel kedeltemperatur Den nominelle kedeltemperatur er her relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i tabellerne. Temperaturkorrektionsfaktor Temperaturkorrektionsfaktoren kan kun bestemmes i forbindelse med laboratorieprøvning af kedlen med tilhørende beregninger. Tomgangstab Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug ved belastning på 0 kw. 48

Tabsfaktoren er tomgangtabet divideret med den nominelt afgivne effekt. Andel til rum Tomgangstabet skyldes dels varmetabet til opstillingsrummet og dels det såkaldte gennemtrækstab. Normalt er gennemtrækstabet lille hvis kedlen er nogenlunde tæt. Temperaturdifferens I henhold til SBI anvisning 213 kan temperaturdifferensen sættes til 30 C for alle forhold. Driftsforhold Kedlens eller kedlernes driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik registreres. Minimumskedeltemperatur Hvis en kedel kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen. Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren for en kedel i uopvarmet rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes som beskrevet afsnittet vedrørende b- faktorer. Temperaturfaktoren for en kedel i opvarmet opstillingsrum er 0. Blæsereffekt Her angives den optagne effekt for blæser i kedelunit eller separat brænder. Værdien findes normalt på typeskilt, i CE-mærkning, datablade el.lign. I modsat fald kan der anvendes data fra www.sparolie.dk og www.dgc.dk. For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som blæsereffekt. Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie. El til automatik Effektbehovet til automatik kan sættes til 10 W pr. kedel. Tabeller Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord 49

Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b-faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for klimaskærm Store olie- og gasfyrede kedler Fuldlast Dellast Tomgangstab Type kw Vk Korr Vk Korr Tf Andel 50

Ældre dårlig 200-1000 0,85 0,001 0,88 0,002 0,01 0,7 Ældre middel 200-1000 0,87 0,001 0,9 0,001 0,01 0,7 Ældre god 200-1000 0,89 0,001 0,92 0,001 0,005 0,7 Nyere god 200-1000 0,92 0,001 0,94 0,001 0,003 0,65 Nyere olie kondenserende Nyere gas kondenserende 200-1000 0,97 0,002 1,01 0,002 0,003 0,65 200-1000 0,97 0,003 1,07 0,003 0,003 0,65 51

VARMEPRODUCERENDE ANLÆG FJERNVARMEINSTALLATIONER Generelt I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets primærside. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen, men alle rørlængder for varme rør indenfor klimaskærmen medtages i varmetabsberegningen under fordelingssystemet. Der gøres opmærksom på, at de enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold. For eksempel kan der være forbud mod natsænkning eller krav til afkøling. Forslag til energiforbedring skal tage hensyn til sådanne krav. Registrering Registreringen af fjernvarmeinstallationen omfatter: anlægstypen fjernvarmeunit nominel varmeeffekt vvb opvarmning gennem veksler minimum vekslertemperatur automatik, Standby [W]. Anlægs/typebeskrivelse Beskrivelsen skal omfatte: type/navn/fabrikat ifølge mærkeskilt alder ifølge mærkningsskilt opbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere angivelse af om veksleren er forsynet med isoleringskappe angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand, isoleringstykkelse mv. Fjernvarmeunit Varmetab fra fjernvarmeunit angives. Nominel varmeeffekt [kw] Den nominelle effekt angives. Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt. Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen, Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge Be10 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand. Tilberedning af varmt brugsvand Det registreres, om der er tale om et direkte eller indirekte fjernvarmeanlæg. Ved indirekte anlæg registreres det om opvarmning af brugsvand sker på primær- eller sekundærsiden af anlæggets fjernvarmeunit. 52

Hvis anlægget har brugsvandsvarmeveksler, registreres vekslerens afkølingsevne (typisk 60/40 eller 60/20). På baggrund af ovenstående registrering kan effektbehovet til opvarmning af brugsvand vurderes. Minimum vekslertemperatur [ºC] Det registreres, om der er automatik på veksleren, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. Den faktiske minimumvekslertemperatur fremgår af driftjournalernes varmekurve og aflæses fremløbskurvens temperatur ved 20 C, hvis der ikke er sommerstop. Hvis der er automatisk sommerstop ved f.eks. 17 C aflæses kurven ved denne temperatur. I dette eksempel er vekslerens minimumstemperatur 42 C. Automatik, standby [W] Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik angives. Hvis oplysningen mangler, kan 5 W anvendes. 53