I reform til fremtiden



Relaterede dokumenter
Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

DEN DANSKE DOMMERFORENING. Vejledning om behandling af civile sager ved byretterne (opdateret 9. januar 2015)

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området

Betænkning om behandling af klager over politiet. Betænkning nr. 1507

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Håndbog om afskedigelse

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse

Personalestyrelsen. Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering

14-6. Anmodning om genoptagelse af arbejdsskadesag skulle også vurderes på ulovbestemt grundlag

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Værd at vide om præsteansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår for pædagogisk personale ved frie grundskoler. 1. april marts 2015 BUPL og Skoleforeningerne ved Frie Grundskoler

Funktionærloven. - med kommentarer

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Vejledning om. Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner,

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige

Vejledning om behandling af almindelige fogedsager

Borgerlige ankesager ved Højesteret

GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING KOMMENTARER AF JAKOB S. ARREVAD

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter

Indholdsfortegnelse. Forord Indledning...6

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

Digitaliseringsstyrelsen

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

Transkript:

I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger 4. Stillingsnedlæggelser og rådighedsløn 5. Drejebogen udkommer 1. Lokalisering af de kommende byretter Domstolsstyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen har nu kortlagt og analyseret de bygningsmæssige muligheder i hver enkelt retskreds, og der er opnået enighed om, hvilke løsninger der arbejdes hen imod. Som det fremgår, har Domstolsstyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen flere steder indledt forhandlinger med private udlejere. Andre steder vil der blive taget udgangspunkt i den eksisterende retsbygning. Af hensyn til udfaldet af kontraktforhandlingerne med private udlejere har vi desværre ikke mulighed for at orientere om, hvilke konkrete lejemål der forhandles om. Byretspræsidenterne vil imidlertid blive orienteret om status på forhandlingerne i løbet af august 2006. Retur til top 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden Domstolsstyrelsen har modtaget ca. 60 bemærkninger i forlængelse af brevene af den 9. juni 2006 om placering fra den 1. januar 2007. Vi har fortsat søgt at imødekomme medarbejdernes ønsker ud fra deres bemærkninger i videst muligt omfang. I vores vurdering har vi lagt stor vægt på en ensartet anvendelse af kriterierne for placering af medarbejdere. Vi har både taget hensyn til den enkeltes ønsker i ønskerunden og de fremsatte bemærkninger og hensyn til bemandingen ved de enkelte retter. Vi vil så vidt muligt vende tilbage til de enkelte medarbejdere inden fredag den 30. juni 2006. Medarbejdere, som fortsat ikke får opfyldt deres 1. prioritet, herunder ikke imødekommet deres bemærkninger, vil som nævnt i Reformnyt60 blive noteret på ønskelisten. Retur til top 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger Vi har nu sat ønskerunden for byretsdommerne i gang. Denne ønskerunde vil blive fulgt af en række stillingsbesættelser, der skal gennemføres i sensommeren og efteråret 2006. Tidsplanen indeholder en skematisk oversigt over disse stillingsbesættelser. Som det fremgår, er det en meget stram tidsplan, og for god ordens skyld tager vi forbehold for mindre justeringer af datoerne.

Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 63 Side 2/3 Planen kan desuden fraviges, hvis lokale forhold vedrørende først og fremmest de bygningsmæssige forhold nødvendiggør det. Når vi i tidsplanen skriver 25 dommerstillinger refererer dette tal til den forøgelse af antallet af byretsdommerstillinger, der sker den 1. januar 2007. Antallet af ledige stillinger kan blive højere, da der kan være et antal dommere, der ønsker at fratræde deres stillinger med udgangen af 2006. Foranlediget af henvendelser fra byretsdommere kan vi desuden oplyse, at vi senest samtidig med, at vi afgiver indstilling til justitsministeren om byretsdommernes placering, orienterer den enkelte om styrelsens indstilling. Hvis der er dommere, hvis primære ønske ikke kan imødekommes, vil vi rette henvendelse til disse i form af en høring. Det er baggrunden for, at vi har bedt om telefonnumre, hvor vi kan komme i kontakt med den enkelte dommer i ferietiden at de nuværende og de nye præsidenter ikke bliver hørt i forbindelse med placeringen af byretsdommerne at vi i tilfælde af, at der er dommere, hvis primære ønske om placering ikke kan imødekommes, vil tage kontakt til Dommerforeningen for at drøfte kriterierne for placeringen. Styrelsen vil tage udgangspunkt i de kriterier, der fremgår af bemærkningerne til loven. Retur til top 4. Stillingsnedlæggelser og rådighedsløn Domstolsstyrelsen er blevet opmærksom på, at der er i forbindelse med dommernes ønskerunde er usikkerhed om fremgangsmåden for behandling af afgående embedschefers krav på rådighedsløn. Styrelsen har opfordret de dommere, som har besluttet sig for ikke at fortsætte som dommere efter den 1. januar 2007, til at fremsende deres anmodning om afsked inden den 11. juli 2006, således at de afledte stillinger kan benyttes i forbindelse med ønskerunden. For de dommere, der er embedschefer ved de nuværende retter, fremgår det af bemærkningerne til lov om domstolsreformen, at der i forbindelse med domstolsreformen foreligger stillingsnedlæggelse i tjenestemandsloven 32 s forstand for de nuværende administrerende dommere, der ikke opnår ansættelse som præsident ved en af de nye byretter. Personalestyrelsen har over for Domstolsstyrelsen oplyst, at de er enige i Justitsministeriets vurdering. Som følge heraf vil administrerende dommere, der ikke opnår ansættelse som byretspræsident, og som ikke vælger at overgå til ansættelse som almindelig dommer, være berettiget til rådighedsløn efter de almindelige bestemmelser herom. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der for enedommere, som ikke opnår ansættelse som byretspræsident, i almindelighed vil være tale om en så kvalificeret stillingsændring, at det må sidestilles med stillingsnedlæggelse.

Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 63 Side 3/3 Personalestyrelsen har oplyst, at de er enige med Justitsministeriet i deres vurdering men, at det afhænger af en konkret vurdering, hvorvidt stillingsændringen må sidestilles med en stillingsnedlæggelse med deraf følgende krav på rådighedsløn. Personalestyrelsen er imidlertid enig i, at stillingsændringen i almindelighed vil være så kvalificeret, at den må sidestilles med en stillingsnedlæggelse. Der er ikke krav om, at vedkommende dommer skal have søgt en præsidentstilling, for at være berettiget til rådighedsløn. Retur til top 5. Drejebogen udkommer Fredag den 30. juni 2006 bliver dagen, hvor drejebogen til præsidenterne for de nye byretter bliver lagt på intranettet. Drejebogen bliver en samling af gode råd og oplysninger til præsidenterne for de nye byretter, blandt andet om kommunikation, organisering, kompetenceudvikling, flytning og it. Drejebogen er et elektronisk dokument, som styrelsen løbende vil opdatere og supplere i perioden frem til den 1. januar 2007. Da drejebogen endvidere indeholder links til en lang række vejledninger, skemaer og regler, og da det er et omfangsrigt dokument, anbefaler vi, at I overvejer hvor mange eksemplarer I eventuelt vil printe og kopiere. Domstolsstyrelsen vil sørge for, at alle nuværende og kommende byretspræsidenter modtager et eksemplar af drejebogen så snart som muligt. Drejebogen er blandt andet skrevet på baggrund af bidrag fra de syv reformgrupper, som er nedsat i forbindelse med forberedelsen af domstolsreformen. De syv reformgrupper har bestået af medarbejdere fra domstolene, herunder repræsentanter for personaleorganisationerne. Retur til top