Vægtede grafer. I en vægtet graf har enhver kant tilknyttet en numerisk værdi, kaldet kantens vægt

Relaterede dokumenter
Korteste veje i vægtede grafer. Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti.

Korteste veje i vægtede grafer. Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti.

Korteste veje i vægtede grafer. Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti.

Mindste udspændende træ

Mindste udspændende træ. Mindste udspændende træ. Introduktion. Introduktion

Mindste udspændende træ. Mindste udspændende træ. Introduktion. Introduktion

Minimum udspændende Træer (MST)

Prioritetskøer og hobe. Philip Bille

Graf PVD ORD SFO LGA HNL LAX DFW MIA 2

Danmarks Tekniske Universitet

Mindste udspændende træ

Korteste veje. Introduktion Egenskaber for korteste veje Dijkstras algoritme Korteste veje på DAGs. Philip Bille

Grafer og graf-gennemløb

Danmarks Tekniske Universitet

Korteste veje. Introduktion Egenskaber for korteste veje Dijkstras algoritme Korteste veje på DAGs. Philip Bille

Prioritetskøer. Prioritetskøer. Prioritetskøer. Prioritetskøer

Prioritetskøer. Prioritetskøer Træer og hobe Repræsentation af hobe Algoritmer på hobe Hobkonstruktion Hobsortering. Philip Bille

Prioritetskøer. Prioritetskøer. Prioritetskøer. Prioritetskøer

Forén og find. Introduktion Hurtig find Hurtig forening Vægtet forening Stikompression Dynamiske sammenhængskomponenter.

Forén og find. Introduktion Hurtig find Hurtig forening Vægtet forening Stikompression Dynamiske sammenhængskomponenter.

DM02 Kogt ned. Kokken. Januar 2006

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads)

Algoritmer og datastrukturer Course No Cheat Sheet May 15, 2012

02105 Eksamensnoter. Lasse Herskind S maj Sortering 3

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads)

Danmarks Tekniske Universitet

Grafer og graf-gennemløb

Grafer og graf-gennemløb

Netværksalgoritmer 1

Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507)

Minimum udspændende Træer (MST)

Orienterede grafer. Orienterede grafer. Orienterede grafer. Vejnetværk

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads)

Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer

Danmarks Tekniske Universitet

Grafer og graf-gennemløb

Danmarks Tekniske Universitet

Geometrisk skæring. Afgørelse af om der findes skæringer blandt geometriske objekter Bestemmelse af alle skæringspunkter

Minimum udspændende Træer (MST)

Danmarks Tekniske Universitet

Definition : Et træ er en sammenhængende ikke-orienteret graf uden simple kredse. Sætning : En ikke-orienteret graf er et træ hvis og kun hvis der er

Datastrukturer (recap)

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer 2 (2003-ordning)

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Løs til optimalitet i eksponentiel tid Find tilnærmet løsning i polynomiel tid

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Grafer og graf-gennemløb

Oplæg og øvelser, herunder frugt og vand Gerth Stølting Brodal

.. if L(u) + w(u, v) < L(v) then.. begin... L(v) := L(u) + w(u, v)... F (v) := u.. end. med længde L(z)}

Danmarks Tekniske Universitet

Datastrukturer (recap) Datastruktur = data + operationer herpå

Danmarks Tekniske Universitet

Sommeren 2001, opgave 1

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

Binære søgetræer. Binære søgetræer. Nærmeste naboer. Nærmeste nabo

Danmarks Tekniske Universitet

Grafer / Otto Knudsen

P (n): rekursiv beregning af f n kræver f n beregninger af f 1. P (n) er sand for alle n 2.

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507)

Orienterede grafer. Orienterede grafer. Orienterede grafer. Orienterede grafer

Sortering ved fletning (merge-sort)

Sammenhængskomponenter i grafer

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

Opskriv følgende funktioner efter stigende orden med hensyn til O-notationen: 4 n n 3n n 2 /logn 5 n n (logn) 3n n 2 /logn 4 n n 5 n

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

Algoritmeanalyse. Øvre grænse for algoritme. Øvre grænse for problem. Nedre grænse for problem. Identificer essentiel(le) operation(er)

Orienterede grafer. Introduktion Repræsentation Søgning Topologisk sortering og DAGs Stærke sammenhængskomponenter Implicitte grafer.

Danmarks Tekniske Universitet

Eksamen i Diskret Matematik

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

DM507 - Algoritmer og datastrukturer

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

Danmarks Tekniske Universitet

Datastrukturer. Datastruktur = data + operationer herpå

Korteste veje. Korteste veje. Introduktion. Introduktion. Introduktion Egenskaber for korteste veje Dijkstras algoritme Korteste veje på DAGs

Algoritmisk geometri

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer 1. Datalogisk Institut Aarhus Universitet. Mandag den 22. marts 2004, kl

Datastrukturer. Datastruktur = data + operationer herpå

Korteste veje. Korteste veje. Introduktion. Introduktion. Introduktion Egenskaber for korteste veje Dijkstras algoritme Korteste veje på DAGs

Korteste veje. Korteste veje. Introduktion. Introduktion. Introduktion Egenskaber for korteste veje Dijkstras algoritme Korteste veje på DAGs

programmeringskonkurrencer implementation under tidspres

Sortering. Sortering ved fletning (merge-sort) Del-og-hersk. Merge-sort

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

22 Hobe. Noter. PS1 -- Hobe. Binære hobe. Minimum-hob og maximum-hob. Den abstrakte datatype minimum-hob. Opbygning af hobe. Operationen siv-ned.

Opskriv følgende funktioner efter stigende orden med hensyn til O-notationen: n 2 n (log n) 2. 3 n /n 2 n + (log n) 4

Opskriv følgende funktioner efter stigende orden med hensyn til O-notationen: 5n 4. logn. n 4n 5 n/logn. n n/logn 5n

Binære søgetræer. Nærmeste naboer Binære søgetræer Indsættelse Predecessor og successor Sletning Trægennemløb. Philip Bille

Grådige algoritmer. Et algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

Opskriv følgende funktioner efter stigende orden med hensyn til O-notationen: (logn) 7 n 1/2 2 n /n 3 2logn n 2 /logn

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

Danmarks Tekniske Universitet

Opskriv følgende funktioner efter stigende orden med hensyn til O-notationen: n 3/2. n logn (3/2) n. 2 3logn (3/2) n

Intervalsøgning. Algoritmisk geometri. Motivation for intervaltræer. Intervalsøgning. Lad der være givet en database over ansatte i en virksomhed

Opskriv følgende funktioner efter stigende orden med hensyn til O-notationen (bemærk at log n betegner totals logaritmen): n 2 (log n) 2 2.

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

Korteste veje 1

Vægtede grafer HNL I en vægtet graf har enhver kant tilknyttet en numerisk værdi, kaldet kantens vægt Vægte kan repræsentere afstande, omkostninger, o.s.v. Eksempel: I en flyrutegraf repræsenterer vægten af en kant afstanden imellem to lufthavne SFO 33 LAX 13 13 133 ORD 0 DFW 13 9 110 LGA 1 1099 PVD MIA 10

Korteste vej Givet en vægtet graf og to knuder u og v ønsker vi at finde en vej imellem u og v, der har minimal samlet vægt Længden af en vej er summen af dens kantvægte HNL Anvendelser Routing af internetpakker Ruteplanlægning (bil/fly) Eksempel: Find den korteste vej imellem Honolulu og Providence SFO 33 LAX 13 13 133 ORD 0 DFW 13 9 110 LGA 1 1099 PVD MIA 10 3

Egenskaber ved korteste vej Egenskab 1: En delvej af den korteste vej er selv en korteste vej Egenskab : Der findes et træ af korteste veje fra en startknude til alle andre knuder Eksempel: Træ af korteste veje fra Honolulu HNL SFO 33 LAX 13 13 133 ORD 0 DFW 13 9 110 1 LGA 1099 PVD MIA 10

Dijkstra s algoritme Afstanden for en knude v fra en knude s er længden af en korteste vej imellem s og v Dijkstra s algoritme beregner afstandene for alle knuder fra en given startknude s Forudsætninger: grafen er sammenhængende kanterne er ikke-orienterede kantvægtene er ikke-negative Vi lader en sky af knuder vokse, begyndende med s og slutteligt dækkende alle knuder Vi gemmer for hver knude v en etikette d(v), der repræsenterer afstanden for v fra s i den delgraf, der består af skyen og dens tilstødende knuder Vi udvider skyen med den knude, u, uden for skyen, som har mindst afstand, d(u) Vi opdaterer etiketterne for de knuder uden for skyen, der er naboer til u

Kant-relaxation Betragt en kant e = (u,z), hvor u er den knude, der senest er blevet tilføjet skyen z ikke er i skyen s d(u) = 0 u e 10 d(z) = z En relaxation med kanten e opdaterer afstanden d(z), som følger: d(z) min{d(z), d(u) + weight(e)} s d(u) = 0 u e 10 d(z) = 60 z 6

Eksempel B 0 A C 1 D B 0 A C 1 D 3 3 9 E F 3 9 E F B 0 A C 1 D 3 B 0 A C 1 D 3 3 9 11 E F 3 9 E F

Eksempel (fortsat) B 0 A C 1 D 3 3 9 E F B 0 A C 1 D 3 3 9 E F

Dijkstra s algoritme En prioritetskø indeholder de knuder, der er uden for skyen Nøgle: afstand Element: knude Locator-baserede metoder: insert(k,e) returnerer en locator replacekey(l,k) ændrer nøglen for et emne For hver knude v gemmes to etiketter: afstand, d(v) locator i prioritetskøen Algorithm DijkstraDistances(G, s) Q new heap-based priority queue for all v G.vertices() if v = s setdistance(v, 0) else setdistance(v, ) l Q.insert(getDistance(v), v) setlocator(v,l) while Q.isEmpty() u Q.removeMin() for all e G.incidentEdges(u) { relax edge e } z G.opposite(u,e) r getdistance(u) + weight(e) if r < getdistance(z) setdistance(z,r) Q.replaceKey(getLocator(z),r) 9

Analyse Grafoperationer: Metoden incidentedges kaldes en gang for hver knude Etiketteoperationer: Vi sætter eller henter afstands- og locator-etiketterne for en knude z O(deg(z)) gange. Hver sådan operation tager O(1) tid Prioritetskøoperationer: Hver knude indsættes en gang i og fjernes en gang fra prioritetskøen Hver indsættelse og fjernelse tager O(log n) tid Nøglen for en knude w i prioritetetskøen ændres højst deg(w) gange, hvor hver ændring tager O(log n) tid Dijkstra s algoritme kører i O((n + m) log n) tid, hvis grafen er repræsenteret ved en nabolistestruktur (husk, at Σ v deg(v) = m) Køretiden kan også udtrykkes som O(m log n), da grafen er sammenhængende 10

Klassedeling af knuder I algoritmen skelnes imellem 3 typer af knuder: (1) Træknuder (knuder i skyen) () Randknuder (knuder, der støder op til træknuder) (3) Usete knuder (alle andre knuder) Træknuder Rand Usete 11

Bedste-først-søgning (priority-first search) Anvend en prioritetskø, pq (i stedet for en stak eller en kø) Sæt alle knuders status til UNSEEN Læg en knude i pq og sæt dens status til FRINGE Så længe pq ikke er tom: Fjern den bedste knude, u, fra pq Sæt u s status til TREE For enhver af u s naboknuder: hvis UNSEEN, så læg den i pq og sæt dens status til FRINGE, hvis FRINGE, så opdater dens prioritet 1

Udvidelse Vi kan udvide Dijkstra s algoritme til at returnere et træ af korteste veje imellem startknuden og alle andre knuder For hver knude gemmer vi en tredje etikette, der indeholder forældrekanten i det aktuelt korteste-vej-træ Algorithm DijkstraShortestPathsTree(G, s) for all v G.vertices() setparent(v, ) for all e G.incidentEdges(u) { relax edge e } z G.opposite(u,e) r getdistance(u) + weight(e) if r < getdistance(z) setdistance(z,r) setparent(z,e) Q.replaceKey(getLocator(z),r) 13

Hvorfor Dijkstra s algoritme virker Dijkstra s algoritme er baseret på den grådige metode Den tilføjer knuder efter voksende afstand (mindste-først) Antag at algoritmen ikke fandt alle korteste afstande. Lad F være den første forkerte knude, algoritmen behandlede Dengang den foregående knude, D, på den rigtige korteste vej blev betragtet, var dens afstand korrekt Men en relaxation med kanten (D,F) blev foretaget på dette tidspunkt! Derfor kan F s afstand ikke være forkert, så længe d(f) d(d) Der kan altså ikke være nogen forkert knude 0 A B C 1 D 3 9 E F 3 1

Hvorfor algoritmen ikke virker for negative kantvægte Hvis en knude med en nabokant med negativ vægte skulle tilføjes sent til skyen, ville det spolere afstandene for de knuder, der allerede er i skyen B 0 A 6 C 1 D 0-9 E F C s korrekte afstand er 1, men C er allerede i skyen med d(c)= 1

Bellman-Ford s algoritme Virker selv for negative vægte Vi må forudsætte, at kanterne er orienterede (ellers kunne vi få en cykel med negativ vægt) Iteration i finder alle korteste veje fra s, der bruger i kanter Køretid: O(nm) Kan udvides til at afsløre en cykel med negativ vægt, hvis en sådan findes Hvordan? Algorithm BellmanFord(G, s) for all v G.vertices() if v = s setdistance(v, 0) else setdistance(v, ) for i 1 to n-1 do for each e G.edges() { relax edge e } u G.origin(e) z G.opposite(u,e) r getdistance(u) + weight(e) if r < getdistance(z) setdistance(z,r) 16

Bellman-Ford eksempel Knuder er mærket med deres afstand, d(v) 0-1 0 - - 1 3 9-3 9-0 - - 1-1 0 - - 1-1 1 3 9-6 9 3 9-1 9 1

DAG-baseret algoritme Virker selv for negative vægte Bruger topologisk sortering Bruger ingen specielle datastrukturer Er meget hurtigere end Dijkstra s algoritme Køretid: O(n+m) Algorithm DagDistances(G, s) for all v G.vertices() if v = s setdistance(v, 0) else setdistance(v, ) Perform a topological sort of the vertices for u 1 to n do {in topological order} for each e G.outEdges(u) { relax edge e } z G.opposite(u,e) r getdistance(u) + weight(e) if r < getdistance(z) setdistance(z,r) 1

DAG eksempel Knuder er mærket med deres afstand, d(v) 3 1 0-1 3 1 0 - - 1 3 9-3 9-6 6 3 1 0 - - 1-1 3 1 0 - - 1-1 - 1 3 9 6 3 9 0-1 6 ( iterationer) 19

Alle korteste veje Bestem den korteste vej imellem ethvert par af knuder i en vægtet orienteret graf G Vi kan udføre n kald af Dijkstra s algoritme (hvis der ikke er negative kanter), hvilket tager O(nm log n) tid Tilsvarende ville n kald af Bellman-Ford s algoritme tage O(n m) tid Algorithm AllPair(G) {assumes vertices 1,,n} for all vertex pairs (i,j) if i = j D 0 [i,i] 0 else if (i,j) is an edge in G D 0 [i,j] weight of edge (i,j) else D 0 [i,j] + for k 1 to n do for i 1 to n do for j 1 to n do D k [i,j] min{d k-1 [i,j], D k-1 [i,k]+d k-1 [k,j]} return D n Vi kan opnå O(n 3 ) tid ved brug af dynamisk programmering (i lighed med Floyd-Warshall s algoritme) Bruger kun knuder, der er nummeret 1,, k-1 i Bruger kun knuder, der er nummeret 1,, k (beregn vægten af denne kant) k j Bruger kun knuder, der er nummeret 1,, k-1 0

Mindste udspændende træer 1

Mindste udspændende træ Udspændende delgraf Delgraf af en graf G, der indeholder all G s knuder Udspændende træ Udspændende delgraf, der et et (frit) træ Mindste udspændende træ Udspændende træ i en vægtet graf med mindst mulig samlet vægt DEN 1 9 ORD 6 STL 10 3 PIT DCA Anvendelser: Kommunikationsnetværk Transportnetværk DFW ATL

Cykelegenskab Cykelegenskab: Lad T være et mindste udspændende træ for en vægtet graf G Lad e være en kant i G, som ikke er i T, og lad C være den cykel, der fås ved at tilføje e til T 6 f C 9 3 e For enhver kant f i C gælder da, at weight(f) weight(e) Bevis (ved modstrid): Hvis weight(f) > weight(e), kan vi opnå et udspændende med mindre vægt ved at erstatte e med f 6 f C Erstatning af f med e giver et bedre udspændende træ 9 3 e 3

Opdelingsegenskab Opdelingsegenskab: Betragt en opdeling af G s knuder i to delmængder U og V Lad e være en kant med mindst mulig vægt, der forbinder U og V Der eksister da et mindste udspændende træ, der indeholder e Bevis: Lad T være et mindste udspændende træ for G. Hvis T ikke indeholder e, betragt da den cykel C, der opnås ved at tilføje e til T, og lad f være en kant, der forbinder U og V. På grund af cykelegenskaben gælder, at weight(f) weight(e). Men så må weight(f) = weight(e). Vi kan opnå et andet mindste udspændende træ ved at erstatte f med e U U f e 9 V Erstatning af f med e giver et andet mindste udspændende træ f e 9 3 V 3

Prim-Jarnik s algoritme (19) Ligner Dijkstra s algoritme (for en sammenhængende graf) Vi vælger en vilkårlig knude s og lader det mindste udspændende træ vokse som en sky af knuder, startende fra s For hver knude v lagrer vi en etikette d(v) = den mindste vægt for de kanter, der forbinder v med en knude i skyen I hvert trin tilføjer vi til skyen den knude u uden for skyen, der har den mindste afstandsetikette, d(u), og opdaterer etiketterne for de knuder, der er naboer til u s s u u 10 e 10 e 0 0 d(z) = 0 z d(z) = 10 z

Prim-Jarnik s algoritme (forsat) En prioritetskø indeholder de knuder, der er uden for skyen Nøgle: afstand Element: knude Locator-baserede metoder: insert(k,e) returnerer en locator replacekey(l,k) ændrer nøglen for et emne For hver knude v gemmes tre etiketter: afstand, d(v) locator i prioritetskøen forældrekanten Algorithm PrimJarnikMST(G) Q new heap-based priority queue s a vertex of G for all v G.vertices() if v = s setdistance(v, 0) else setdistance(v, ) setparent(v, ) l Q.insert(getDistance(v), v) setlocator(v,l) while Q.isEmpty() u Q.removeMin() for all e G.incidentEdges(u) z G.opposite(u,e) r weight(e) if r < getdistance(z) setdistance(z,r) setparent(z,e) Q.replaceKey(getLocator(z),r) 6

Eksempel B D C A F E 3 9 0 B D C A F E 3 9 0 B D C A F E 3 9 0 B D C A F E 3 9 0

Eksempel (fortsat) A 0 B D 9 F C 3 E 3 A 0 B D 9 F C 3 E 3

Analyse Grafoperationer: Metoden incidentedges kaldes en gang for hver knude Etiketteoperationer: Vi sætter eller henter afstands- og locator-etiketterne for en knude z O(deg(z)) gange. Hver sådan operation tager O(1) tid Prioritetskøoperationer: Hver knude indsættes en gang i og fjernes en gang fra prioritetskøen Hver indsættelse og fjernelse tager O(log n) tid Nøglen for en knude w i prioritetetskøen ændres højst deg(w) gange, hvor hver ændring tager O(log n) tid Prim-Jarnik s algoritme kører i O((n + m) log n) tid, hvis grafen er repræsenteret ved en nabolistestruktur (husk, at Σ v deg(v) = m) Køretiden kan også udtrykkes som O(m log n), da grafen er sammenhængende 9

Kruskal s algoritme (196) En prioritetskø indeholder kanterne Nøgle: vægt Element: kant Ved afslutningen af algoritmen står vi tilbage med (1) en sky, der omfatter et mindste udspændende træ () et træ, T, der er det søgte mindste udspændende træ Algorithm KruskalMST(G) for each vertex V in G do define a Cloud(v) of {v} let Q be a priority queue. Insert all edges into Q using their weights as the key T while T has fewer than n-1 edges do edge e = Q.removeMin() Let u, v be the endpoints of e if Cloud(v) Cloud(u) then Add edge e to T Merge Cloud(v) and Cloud(u) return T 30

Datastruktur til Kruskal s algoritme Algoritmen vedligeholder en skov af træer. En kant accepteres, hvis den forbinder to forskellige træer Vi har brug for en datastruktur, der vedligeholder en opdeling, d.v.s. en samling af disjunkte mængder med følgende to operationer: find(u): returner den mængde, der indeholder u union(u,v): erstat mængderne, som u og v tilhører med deres foreningsmængde u v 31

Repræsentation af en opdeling Hver mængde repræsenteres ved en sekvens Hvert element har en reference til den mængde, elementet tilhører Operationen find(u) tager O(1) tid og returnerer den mængde, som u er medlem af I operationen union(u,v), flytter vi elementer fra den mindste mængde til sekvensen for den største mængde og opdaterer deres referencer Tiden for operationen union(u,v), er min(n u,n v ), hvor n u og n v er størrelserne af mængderne, der indeholder u og v Hver gang et element flyttes, placeres det i en mængde af mindst den dobbelte størrelse Derfor vil et element højst blive flyttet log n gange 3

Opdelingsbaseret implementation En opdelingsbaseret implementation af Kruskal s algoritme udfører sammenføjning af skyer ved kald af union og afgørelse af mængdetilhørsforhold ved kald af find Algorithm Kruskal(G): Input: A weighted graph G. Output: An MST T for G. Let P be a partition of the vertices of G, where each vertex forms a separate set Let Q be a priority queue storing the edges of G, sorted by their weights Let T be an initially-empty tree while Q is not empty do (u,v) Q.removeMinElement() if P.find(u)!= P.find(v) then Add (u,v) to T Køretid: O((n+m)log n) P.union(u,v) return T 33

3

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 ORD 0 16 61 0 1391 9 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 3

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 ORD 0 16 61 0 1391 9 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 36

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 9 ORD 0 16 61 0 1391 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 3

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 ORD 0 16 61 0 1391 9 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 3

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 ORD 0 16 61 0 1391 9 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 39

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 9 ORD 0 16 61 0 1391 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 0

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 9 ORD 0 16 61 0 1391 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 1

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 ORD 0 16 61 0 1391 9 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 ORD 0 16 61 0 1391 9 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 3

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 9 ORD 0 16 61 0 1391 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 9 ORD 0 16 61 0 1391 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 ORD 0 16 61 0 1391 9 PVD 1 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 6

Baruvka s algoritme (196) Ligner Kruskal s algoritme. Baruvka s algoritme udvider mange skyer på en gang Algorithm BaruvkaMST(G) T V {just the vertices of G} while T has fewer than n-1 edges do for each connected component C in T do Let edge e be the smallest-weight edge from C to another component in T if e is not already in T then Add edge e to T return T Hver iteration af while-løkken halverer antallet af sammenhængende komponenter Køretiden er O(m log n)

9

Eksempel 0 6 BOS SFO 33 16 16 ORD 61 0 1391 9 0 1 PVD 1 JFK 1 1 BWI 1090 LAX 13 DFW 96 3 111 MIA 0

1