Montgenevre 2015 Jens Anton Dalgaard 1
2
Overstående 2 billeder er taget med få timers mellemrum i går søndag. Det siger lidt om, hvor hurtigt vejret kan skifte i bjergene. I dag mandag er Hanne og jeg skimæssigt grounded. Vi er simpelthen for kræsne til at stå på ski i en halv meter nysne, mens det stadigvæk sner og blæser. Den slags valg har børnene i skiskolen ikke, de bliver kylet ud i det. Det har givet os tid til, at vi kan tage hul på årsagen til at vi er her, at lave survey på hotellet og starte på rapportskrivningen. Frokosten inklusive tallerkner og knivtøj har vi købt i et mikrosupermarked ved siden af, og efter en lettere ommøblering på værelset er det klar til private dining. Det er bestemt et lækkert hotel, vi bor på, og selv om vi som personale er indkvarteret på laveste kategori - et classic værelse, er det ikke så ringe endda. 3
Vi er i Montgenevre en lille fransk skiby, der ligger på grænsen til Italien, mellem Briancon og Sestriere. Det er en ung by grundlagt i 1907 og den er forholdsvis ny som skidestination for udlændinge, det er f. eks. 1. år Nortlander er her. Det er et smukt område, det nåede vi da at få et glimt af i går formiddags, hvor der var et dejligt hul mellem lørdagens snevejr og det solide snevejr, det nu har varet i over 24 timer. Det er jo helt nyt terræn for os, så i går vi tog på fælles skiløb med vore søde guider. Det blev en fin tur, vi var et godt hold, der passede tempo med hinanden, så vi fik da lavet 42 GPS kilometer fra kl. 09.30 til kl. 14.30 den sidste del i absolut listetempo i knoldet nysne og en sigtbarhed på ganske få meter, da snebygerne kom væltende op gennem passet. Vejrudsigten ser betydeligt bedre ud for de kommende dage, der må også snart være udsolgt i snevejr på disse kanter. 4
Det er blevet onsdag, og vi har det mest fantastisk lækre vejr, når de er dømt skitur. Vi kører lidt for os selv og indimellem sammen med nogle af de andre gæster. Skiområdet er ikke stort, så nu er vi ved at færdes hjemmevandt i det. Her er virkelig en smuk natur, og pisterne er velanlagte i forhold til de bjerge, de har at lave dem på. Lifterne er noget gammelt jern, og de har ikke pistemaskiner nok til at præparere alle pister hver nat det er så fransk, som det kan være. En piste bliver dog præpareret hver nat. Det er den uden for vores vindue. Ved 2-tiden om morgenen kommer pistemaskinen brummende og bippende så kan vi enten vælge at blive irriteret eller stå op og tisse og se frem til at turen hjem fra bjerget kan ske på en præpareret piste, der også tjener som vuggestuebakke for de allermindste. Det er i den sammenhæng ren luksus at der er ca. 20 skridt fra der, hvor vi tager skiene af og til døren til skistalden. Vi har travlt med at observere, snakke nysgerrigt med gæster og personale, og deltager selvsagt så også i langt højere grad i fællesaktiviteter, end vi plejer. I dag er det 2 dage siden det har sneet, så de er ved at få styr på at få den halve meter sne vi fik i mandags klappet på plads de fleste steder, og de har sprængt laviner i går, så i dag er forbindelsen til Italien blevet lukket op, og de, der kørte derover i dag var ret vilde med det. Vi blev på vores bjerg og kørte lidt turbo fra morgenen af, fordi vi skulle hjem og anmelde picnic en, der blev afholdt på vores hotel for alle gæster i dette og to naboområder. Det blev til 45 km GPS kilometer i formiddags uden pauser, så kl. 5
12.30 var denne dags skiarbejde overstået. Og den stod på god mad i solen sammen med søde guider og andre gæster indtil der var kaffe og kage kl. 16.00 kort pause inden vinsmagningen kl. 18 og så ellers direkte videre til vores gourmetmiddag kl. 19.00. Det er hårdt arbejde vi er på, kan I nok forstå. Vi spiser forrygende godt det er virkeligt gourmetklasse hver aften meget flottere end i Alpe d Huez, og der er en absolut flot morgenbuffet hver morgen selvsagt også med frisk rugbrød til de lune blødkogte æg. Hanne nyder at blive voldsomt udfordret på at tænke/gætte sig frem til, hvad pokker, det er hun spiser, og selvsagt hvordan de har lavet de små kunstværker. Vi snakker lidt med kokkene og roser dem meget så er de ikke svære at trække fiffene ud af. 6
I morgen torsdag bliver vi busset til Sestriere for at få en god skidag i et større og bedre terræn. Det er klogt af Nortlander at køre os derover. Nu har vi gjort de lokale pister godt og grundigt, så det er fint med afveksling fredag vil vi nok køre på ski over grænsen til et lille godt område, som indtil nu har været utilgængeligt på ski på grund af lavinefaren. Lige pludseligt er det så blevet søndag, og der er Solgryn og Thise Letmælk på bordet. Vaskemaskinen er ved at tygge sig gennem indholdet af vasketøjsposen, og kender jeg Hanne ret, så får hele skiudrustningen samme tur vi er ved sæsonslutningen for i år efter 3 skiture. Vi ved så ikke endnu, om Nortlander har flere job til os i år, det finder vi ud af efter vi har afleveret rapporten for denne tur. Det har været sjovt at være af sted på denne måde, at det primære er survey og et studie af en ledelse og en organisation i arbejde uden at den er klar over, at den bliver undersøgt. Montgenevre er et OK skiområde, når man regner Monte della Luna og Sestriere og Sauze d Oulx med, og det gør Nortlander på liftkortet og i udflugterne. Hotellet er på mange måder også OK, det trænger til reparationer og restaurant og køkken er slet ikke beregnet til dette halvpensionskoncept, så der skal bygges om, før det kommer til at virke godt. Det har så været overordentligt interessant at se, hvor forskelligt den basale indstilling til begrebet arbejde kommer til udtryk hos et personale på 25-30 unge mennesker, der er her at give medlemmer af deres forældregeneration en 4-stjernet oplevelse. Der er søde og dygtige unge mennesker, der gør det rigtigt godt, og der er curlingbørn, der er opflasket med en mig-selv-først-holdning, for hvem det primære er at hænge ud med de andre, prøve at score så meget som muligt stå på ski, stå på ski og komme så nemt som overhovedet muligt om ved det arbejde, der er den egentlige årsag til, at Nortlander har ansat dem og sendt dem herned. 7
Det er helt sikkert ikke et problem Nortlander kæmper alene med, det er en generationsproblemstilling, og det går ikke stille af, når overlæger og andet godtfolk har givet 13.000 kr. pr person for at få en luksusferie og bliver mødt af en hvad-rager-det-mig-holding hos unge tjenere, der ikke aner noget som helst om de mest basale færdigheder i det fag, de har taget job i. Jo, det har bestemt også været et studie i ledelse eller mangel på samme. Nortlander har uden tvivl fået klager tidligere, så der var bestemt grund til at sende os ned for at kigge på det hotel, ingen tvivl om det. Så er det jo OK at vi har måttet arbejde med at analysere og beskrive, hvad vi og andre gæster har oplevet. Vi har haft en god tur det har været fantastisk flot vejr og skiføre de sidste dage og det har været spændende at komme til OL-byerne fra 2006, Sestriere og Sauze og køre på nogle af OL-pisterne. Hvis Nortlander skal have lavet survey på de kanter, stiller vi gerne op igen. Det lykkedes os faktisk at fare vild lidt vild i Sauze området i forsøget på at finde en bestemt restaurant. Det lykkedes ikke, men vi fandt da en anden en, hyggeligt så det ud, terrasse i solen, mange tjenere i pænt tøj og næsten ingen gæster. Fint nok, selv om vi ikke havde reserveret bord kunne de godt klemme os ind. flasken for ikke at føle os slet så r..rendt. Vi tænkte ikke så meget over det, solen skinnede, vi var i Italien og glædede os til en god frokost. Så var det, at blikket faldt på husets facade og et lille indrammet skilt: Det kostede 5 Euro pr næse i coperto at sætte sig ned, og sådan blev det ved 62 Euro for lidt salat m.v. der i øvrigt ikke var noget særlig, men det var en fin balsamico vi burde nok have scoret hele 8
Inspektøren gik værdigt rundt og kontrollerede forholdene han gad ikke rigtigt snakke os salat med gedeost og balsamicoeddike stod ikke på hans personlige menukort. Gæster med skinke og lignende gode sager på tallerknen fik allernådigst lov til at klø ham oven på hovedet. Fredag kørte vi på ski over grænsen fra Ørnereden og ned på den italienske side til Monte della Luna. Det er et lille, men rigtigt fint skiområde, der på liftområdet samarbejder med Montgenevre på den franske side for at få gæster derover, og nu da havde de fået ryddet op i lavinetruslen, kunne vi køre derover. Det kan være en barsk oplevelse at køre ned fra toppen. Det første stykke er svært mørkesort. Hvis man kører lige ud til starten af pisten, rager spidserne af skiene 30 40 cm ud i luften, mens man står og kigger på forholdene. Vi havde aftalt bare at kigge og vende om og tage transportvejen, men Hanne ombestemte sig, - godt nok var den stejl, men uden pukler og da den heller ikke så iset ud, begyndte hun bare at køre ned af den, så var valget ligesom truffet - på familiens vegne. Vi traf tilfældigvis vore bordnaboer fra restauranten, Cathrine og Carsten i området og kørte sammen med dem i det flotte vejr på de fine italienske pister. Det var en lækker dag at slutte sæsonen på, vi sætter skiene til tørre inden de skal pakkes og nyder en Spritz Aperol på terrassen - en skisæson kan ikke slutte bedre. 9
Det sneede kraftigt lørdag morgen, så det var jo fint at vi så ikke skulle på ski, men pakke, og det var da fint for de nye gæster, at de fik noget nyt sne at køre på solen har været hård ved mandagens sne de sidste dage, selv om vi bestemt ikke klager det har været super for os, men pistemaskinerne har efterhånden lovligt lidt at arbejde med på de stejle steder, hvor sten og rå klippe dukker op lidt for tidligt på dagen. Køreturen til Torino gik fint, og det gjorde flyturen til Billund også. Det gik ikke så glat for de gæster, der skulle have været med samme fly som os fra Grenoble. Flyet kunne ikke lande på grund af snevejret, så der var vel 100 passagerer, der ikke kom med hjem, og et tilsvarende antal, der blev sat af i Torino i stedet for i Grenoble. Der var nogle guider, der pludselig havde noget af en akut logistikopgave at tage vare på. Jens Anton Dalgaard, februar 2015 10