April 2012 Prisen på el-vindkraft Antal vindmøller 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Fremtidsudsigterne ser lovende ud for NLMK DanSteel A/S og de stålplader som vi forventer at producere til opbygning af især vindmølletårne. Gennem tågen kan man ane den gamle valsestol, som i 2012 får den sidste olie og udskiftes med en helt ny. NLMK DanSteel A/S is a company of NLMK Group NLMK DanSteel A/S, Havnevej 33 Telefon: +(45) 47 77 03 33 CVR-nr.: 10 09 29 22 DK-3300 Frederiksværk Telefax: +(45) 47 72 40 03 www.dansteel.dk www.eu.nlmk.com
Indholdsfortegnelse Forord 3 1 NLMK DanSteel A/S 4 1.1 Fakta 4 1.2 Produktion 6 1.3 Godkendelser og udledningstilladelser 12 1 Ledelsens redegørelse 16 2.1 Miljøpolitik 16 2.2 Miljømål 17 Nyinvesteringer og miljøfornyelser 2005-2012 18 2.3 Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet 20 2.4 Klager over virksomheden 20 3 Miljøforhold 22 3.1 Produktion, energi samt forbrug af råvarer 22 3.2 Affald 25 3.3 Udledninger til vand 30 3.4 Luft 32 3.5 Støj 34 4 Arbejdsmiljømæssige forhold 35 4.1 Arbejdsmiljøtiltag 35 2
Forord Nærværende grønne regnskab 2011 er udarbejdet som supplement til det lovpligtige grønne regnskab, der skal indberettes digitalt på www.virk.dk, jf. bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Oplægget er udarbejdet af miljø- og energichef Svend Andresen. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet oplysningerne i det grønne regnskab for NLMK DanSteel A/S, der er indberettet digitalt, og i udtalelse af 15. maj 2012 er regnskabet accepteret. Dette grønne regnskab er nr. 9 i rækken for NLMK DanSteel A/S og supplerer det digitalt indberettede talmateriale med uddybende oplysninger. Offentliggørelse sker derfor kun på virksomhedens hjemmeside: www.dansteel.dk *** Frederiksværk, den 24. maj 2012 Yury Tarasov Administrerende direktør Allan T. Thomasen Teknisk chef 3
1 NLMK DanSteel A/S 1.1 Fakta Virksomhed: NLMK DanSteel A/S Hjemstedsadresse: Havnevej 33 3300 Frederiksværk Hjemstedskommune: Halsnæs Matr. nr.: 60a Frederiksværk markjorde CVR-nummer: 10 09 29 22 P-nr.: 1.002.313.890 Branchebetegnelse / Nace kode: 24.10.00 Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer Virksomheds tlf.: 47 77 03 33 Telefax: 47 77 03 02 E-mail: Hjemmeside: info@dansteel.dk www.dansteel.dk Stiftelsesdato: 1. oktober 2002 Moderselskab: NLMK Novolipetsk Steel Navneskifte: I juni 2011 indgik DanSteel A/S i sammenslutningen NLMK Europe under navnet NLMK DanSteel A/S, et strategisk samarbejde mellem flere europæiske stålværker 4
Bestyrelsesformand: Igor Sarkits Direktion: Yury Tarasov, adm. dir., Yuriy Bokachev, vice- adm. dir. Kontaktpersoner: Teknisk chef Allan T. Thomasen, alt@dansteel.dk Miljø- og energichef Svend Andresen, sva@dansteel.dk Regnskabsår / Miljødataperiode: 01.01 31.12 Certificeringer / ledelsessystemer: ISO 9001 Kvalitetscertificeret, DS/EN 16001 energicertificeret. Implementering af miljøledelsessystem efter ISO 14001 pågår. Miljøcertificering er planlagt. Listebetegnelse: NLMK DanSteel A/S er opført på listen over særligt forurenende virksomheder med betegnelsen: A101, Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker (i)(s). Tilsynsmyndigheder: Miljøstyrelsen Roskilde (miljøtilsyn og behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser). Halsnæs Kommune (affald, jord, grundvand samt afledning af spildevand til offentlig kloak) 5
1.2 Produktion Figur 1. Produktionsflow på NLMK DanSteel A/S DanSteel A/S blev etableret i oktober 2002, og er i dag under navnet NLMK DanSteel A/S. Virksomheden købte de eksisterende produktionsfaciliteter (pladevalseværk, profilvalseværk og elektrostålværket) af konkursboet efter Det Danske Stålvalseværk A/S. Produktionen i pladeværket blev opstartet i november 2002, mens profilvalseværket (kontiværket) blev solgt til Danscan Metal A/S i 2003 og elektrostålværket til Danscan Steel A/S i 2004. Danscan Metal A/S blev i 2006 købt af Duferco Danish Steel A/S. Danscan Steel A/S blev købt af Vorskla Steel Denmark A/S i 2007 (pt. Sula Steel A/S). I 2004 blev arbejdsstyrken på NLMK DanSteel A/S forøget til 390 medarbejdere, men igen reduceret til 374 medarbejdere i 2005. Ved udgangen af 2007 var det samlede medarbejderantal oppe på 443, heraf 359 stålteknikere og faglærte samt 84 funktionærer. De samme tal for medarbejdere var i 2010: 417, 328 og 89. Pga. den finansielle krise, som også har påvirket NLMK DanSteel A/S, måtte vi desværre i 2009 og 2010 igen sige farvel til flere produktionsmedarbejdere. Antallet af skift blev reduceret fra 4 til 3 og der blev indført en generel arbejdsfordeling. Heldigvis var det muligt at overflytte flere stålteknikere til det nye figurskæringsanlæg. Her udskæres store stålplader præcist med acetylenbrændere på Europas største skærebord til opbygning af vindmølletårne. Ved udgangen af 2011 var de samme antal medarbejdere 397, 306 og 91. 6
Grønt Regnskab 2011 NLMK DanSteel A/S producerer valsede plader ud fra indkøbte råmaterialer, slabs, og der er mange planer for udvidelse af produktionen. Se flowdiagram Figur 1 og 2. Slabs er kontinuerligt støbte stålblokke på 30-45 tons, der er mellem 100 og 310 mm tykke, 1,5 til 2,7 m brede og 4 til 11,5 m lange. Siden 2009 er der modtaget slabs på 60 tons for at forøge udbytteprocenten. NLMK DanSteel A/S får hovedsagelig slabs leveret fra moderselskabet, det russiske stålværk Novolipetsk Iron & Steel Corporation (NLMK), som producerer slabs på basis af råjern. Alle råmaterialer bliver transporteret på skib og losses i NLMK DanSteel A/S' eget havneanlæg. Virksomhedens hovedprocesser er valsning af stålplader, normalisering, tilskæring samt sandblæsning og priming. De store slabs, kaldet moderslabs (Se foto 1), flammeskæres til små babyslabs (Se foto 2), der kan gå videre til valsning. Slabsskæringen er hidtil udelukkende foregået i hal 104 med de to Messer af ældre dato. I 2008 er der opført en hel ny slabsskæringshal som en forlængelse af ovnhal V10. Det moderne skærecenter har kørt siden december 2008 med succes. Skærecentret har betydet besparelser arbejdsmæssigt og miljømæssigt, idet naturgasforbruget reduceres og der bliver kortere transportafstand fra slabslosningen, samt mindre ekstern støj. Foto 1. Moderslabs vejer op til 60 tons pr. stk.! 7
NLMK DanSteel A/S 2011 N-gas Flammehøvling Oxygen af slabs i Hal 104 Modtagelse af moderslabs pr. skib Moderslabs leveres fra Rusland Flere gange ugentligt. Op til 60 tons pr. slabs håndteres Sortering og oplagring N-gas ~ 0,18 Nm³/t LPG 1: N-gas 40,4 m³/t 2: N-gas 42,6 m³/t Opskæring til babyslabs i V10 evt. i Hal 104 Tynde slabs Tykke slabs 120-250 mm 350-400 mm Slabsovn 1 Slabsovn 2 Babyslabs opvarmes til Babyslabs opvarmes til 1150 1200 C 1100 1200 C Glødeskaller fjernes i for-descalinganlæg DanSteel opskar i 2011 489.549 t slabs til babyslabs El: ~ 17,3 kwh/t Valsestol Valsning af babyslabs til råplader 8 150 mm tykkelse Tykkelsesmåling af plader 1+2: N-gas ~ 42,1 Nm³/t 3: N-gas ~ 37,3 Nm³/t Varmretter Tynde plader < 40 mm Varmretning af råplader Tykke plader > 40 mm Renklipning i ender Kølebedding eller stabling Deling af plader for langsom afkøling Normaliseringsovn Normaliseringsovn Pladenormalisering i ovn 1og 2 Tykpladenormalisering i ovn 3 Eventuelt koldretning i rulleretter Plader med buler og bølger varmrettes Langsom afkøling sikrer, at brint diffunderer ud af pladen Normalisering forbedrer stålets egenskaber. 292.390 t plader normaliseret - svarende til 75,1 %. Tykpladecenter blev taget i brug medio 2010 Plader med buler og bølger koldrettes LPG Renklipning og deling af plader Opskæring af tykke plader i portalskæremaskine Pladerne får den færdige længde og bredde LPG Figurskæring i Hal 123 N-gas ~ 0,5 Nm³/t Stempling, sandblæsning og maling (priming) af plader Stempling, sandblæsning og maling (priming) af plader 149.698 ton plader sandblæst og primet - svarende til 38,4 %. Omfatter forvarmning, slyngrensning, maling og tørring Afsendelse med skib, jernbane og lastbiler af færdige plader 389.504 t stålplader produceret - svarende til et udbytte på 79,6 % Figur 2. Produktions- og energiflow Nøgletal 2011. 8
Babyslabsene opvarmes i to naturgasfyrede ovne til ca. 1.200 ºC, hvorefter de valses til råplader ved flere gennemløb i et reversibelt valseværk. Når råpladerne har opnået de ønskede tykkelser, kontrolleres tykkelsen i en ny tykkelsesmåler med radioaktiv Cs137, hvorefter pladerne ruller videre til varmretteren, hvor de tilrettes ved hjælp af trykket fra en række mindre valser. Herefter afkøles pladerne på kølebeddingen. I 2007 blev der installeret en ny Siemens VAI varmretter, som har givet fine resultater med stålplader af høj kvalitet en efterspurgt vare. Foto 2. Babyslabs kommer ud af slabsovnen og er klar til valsning Efter afkøling klippes eller skæres pladerne i de ønskede dimensioner, hvorefter en del efterbehandles i en normaliseringsovn (ekstra varmebehandling) eller ved en koldretning. Da der er stor efterspørgsel på normalisering af stålplader, vil hovedparten af pladerne fremover blive normaliseret. Figurskæringscentret i hal 123 skærer en væsentlig del af stålpladerne med acetylen til buede elementer, der hos kunden direkte kan bukkes og sammensvejses til lange rør, især de koniske rør som bruges til opbygning af vindmølletårne. Afklip af plader sælges som skrot, udskibes og genbruges som råvarer i andre lande til stålfremstilling eller som halvfabrikata. 9
En del af de færdige plader sandblæses og rustbeskyttes ved priming med zinkbaseret maling. Under valsning og normalisering dannes glødeskaller på pladernes overflader. Disse fjernes løbende under processerne ved påsprøjtning af vand på pladernes over- og undersider. Glødeskallerne afhændes som råmaterialer i ferro-alloy-industrien eller hos Rockwool. Kølevandet opsamles i et kølevandsreservoir, hvor opslæmmet materiale og metalpartikler bundfældes som slam, der kan afvandes og genanvendes industrielt. NLMK DanSteel A/S producerede i 2011 i alt 389.504 tons valsede plader, heraf 292.390 tons normaliserede, ud fra en slabsmængde på 489.549 ton dvs. med et udbytte på 79,6 %. Se tabel 1. NLMK DanSteel A/S er ordreproducerende og de store kunder er skibsværfter og vindmølleproducenter, som hovedsagelig er beliggende i værkets nærområde, dvs. Tyskland, England og de nordiske lande. Transport af NLMK DanSteel A/S færdige produkter sker især med skib, men også med jernbane og lastbil. Andelen af transport med jernbane har varieret en del siden 2006. I 2007 ophørte jernbanetransporten forårsaget af ændret lovgivning, men er atter genoptaget, idet der er fundet en privat jernbanetransportør. Foto 3. Tykpladenormaliseringsovnen opvarmer tykke plader til bl.a. vindmølletårne 10
Foto 4. Piloteringen af den nye valseslibehal med lejeværksted, hvor de nye tunge valser skal slibes. Fx vejer støttevalsen 300 tons, hvilket kræver meget kraftig bygningskonstruktion, ligesom kranerne skal være virkeligt stærke. Ved årsskiftet var alle fundamenter færdige og vægge kunne rejses. Fundamenterne til det nye rensningsanlæg for kølevandet kunne også gøres færdig i 2011. Renseanlægget placeres tæt ved, hvor det gamle lejeværksted lå. Foto 5. Bygning af en ny transformatorstation Station Syd, som skal forsyne den nye valsestol. Lige efter årsskiftet kunne væggene rejses. I baggrunden ses den udbyggede støjvold samt skrænten ovenfor Strandvejen. 11
1.3 Godkendelser og udledningstilladelser Miljøgodkendelsen af virksomheden NLMK DanSteel A/S er baseret på en revision af den tidligere miljøgodkendelse for Det Danske Stålvalseværk A/S meddelt af Miljøklagenævnet i 1999. Denne blev revideret af Frederiksborg Amtsråd der den 21. november 2006 traf sin sidste afgørelse vedr. DanSteel A/S, inden overførselen til Miljøcenter Roskilde. Vilkårene i godkendelsen dækker udledninger til vand og luft, affald og støj samt en lang række driftsforhold. Der er fastsat en række skærpede krav, bl.a. til emissionskontrol, som tilsendes tilsynsmyndigheden. Liste over godkendelser og tilladelser der er meddelt og gældende for NLMK DanSteel A/S: Miljøgodkendelse af NLMK DanSteel A/S. Første revision. Frederiksborg Amt pr. 21. november 2006 Udvidelse af glødeskalsanlæg. Miljøcenter Roskilde pr. 11. september 2007 19 tilladelse til etablering af støjvold (Etape 1). Frederiksværk-Hundested kommune pr. 17. september 2007 Etablering og drift af figurskæringsanlæg. Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober 2007 Fastsættelse af emissionsgrænser for nyt afkast fra flammehøvl og afkast fra flammeskæringsmaskiner (påbud). Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober 2007 19 tilladelse til etablering af støjvold (Etape 2) på DanSteel A/S. Halsnæs Kommune pr. 26. maj 2008 Etablering og drift af en karteringsplads for jord. Miljøcenter Roskilde pr. 3. juli 2008 Etablering og drift af et tykpladecenter. Miljøcenter Roskilde pr. 6. januar 2009 Tilladelse til grundvandssænkning og udledning til kommunal kloak ved byggegrube (tykpladecenter) i perioden 15. maj til 1. juli 2009. Halsnæs Kommune pr. 4. maj 2009 Etablering af ny valsestol. Miljøcenter Roskilde har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet med etablering af en ny valsestol ikke vil påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens 3, stk. 2. Miljøcenter Roskilde pr. 10. august 2010 12
Midlertidig tilslutningstilladelse i forbindelse med grundvandssænkning og udledning til kommunal kloak ved byggegrube (valseslibehallen) i perioden indtil 15. december 2011. Halsnæs Kommune pr. 24. august 2011 Godkendelsen blev ikke udnyttet. Miljøgodkendelse til udskiftning af valsestol med tilhørende hjælpeanlæg og tilladelse til udledning af processpildevand til Stålværkshavnen fra et nyt vandbehandlingsanlæg samt tilladelse til udledning af regnvand fra et opsamlingssystem under transformatorstationen. Miljøstyrelsen Roskilde pr. 3. november 2011 Andre tidligere afgørelser, tilladelser og godkendelser der er meddelt til Det Danske Stålvalseværk A/S og som fortsat er eller kan være juridisk gældende for NLMK DanSteel A/S: Kendelse angående Ret til vandindvinding fra Arresøkanalen for Det Danske Stålvalseværk A/S i Frederiksværk. Landvæsenskommissionen, pr. 25. november 1968 Tilladelse til afledning af spildevand fra ny central for olie- og kemikalieaffald på Det Danske Stålvalseværk A/S, matr. nr. 60a Frederiksværk Markjorder og 12ag Brederød. (Miljøcentret) Frederiksværk Kommune pr. 1. marts 1994 Godkendelse af ny skrotgård. Frederiksborg Amt pr. 18. marts 1997. NLMK DanSteel A/S har lejet halvdelen af skrotgården af Danscan Steel A/S. Afgørelse vedr. godkendelse af Det Danske Stålvalseværk A/S. Miljøklagenævnet pr. 21. september 1999 (Godkendelsen pr. 21. november 2006 er første revision og afløser denne afgørelse) Etablering af depot (grønt område) ved tennisbaner for let forurenede materialer. Frederiksborg Amt pr. 13. juni 2000 Følgende kan kort siges om godkendelserne: Vandindvindingstilladelsen af kølevand fra Arresøkanalen er fra 1968 og udløb i 2010, men er blevet forlænget administrativt af Miljøstyrelsen ved lov, indtil de statslige vandplaner er vedtaget og de kommunale handleplaner efter miljømålsloven er på plads. Dvs. tilladelsen skal fornyes af kommunen sidst på året 2013. Der ansøges i 2012 om en ny vandindvindingstilladelse. Mht. indvindingstilladelsen på 8.000.000 m 3 vand pr. år fra Arresøkanalen er der normalt en samlet udnyttelse på mindre end 1,5 mio. m 3, men forbruget forventes at blive forøget, når den nye valsestol etableres og med den stigning i produktionen, som NLMK DanSteel A/S har planlagt at gennemføre over en årrække. 13
Det Danske Stålvalseværk A/S har oprindeligt ikke fået skriftlig tilslutningstilladelse, jf. kapitel 4, men opfyldte kommunens kloakeringskrav. 1. marts 1994 blev der meddelt tilladelse til tilslutning af spildevand fra Olie- og Kemikaliecentralen til Frederiksværk kommunes kloaksystem. Processpildevand fra kølebedding og slamklaringsbassin samt tag- og overfladevand med udløb til havnen er medtaget i Frederiksborg Amts miljøgodkendelse af NLMK DanSteel A/S fra 2006. I de nye vilkår stilles der krav om etablering af olieudskillere på overfladevandet fra befæstede arealer ud fra en nærmere godkendt plan inden 2015. I 2008 har NLMK DanSteel A/S fremsendt forslag til Miljøcenter Roskilde vedr. etablering af olieudskillere, lokalitet og tidsfølge. Tidsplanen for etablering af olieudskillere er revideret i notat fra Miljøcenter Roskilde pr. 8. april 2011. Frederiksværk-Hundested kommune meddelte en 19-tilladelse den 17. september 2007 til etablering af den første støjvold, opbygget af lettere forurenet jord opgravet især i forbindelse med anlægsarbejde ved nye projekter. Halsnæs Kommune meddelte den 26. maj 2008 tilladelse til endnu en støjvold, som skal være færdigetableret senest i 2012. Med godkendelsen af de to støjvolde kan der gennemføres støjbegrænsende tiltag til glæde for naboer i husene langs Strandvejen i Frederiksværk. Samtidig vil en del lettere forurenet overskudsjord fra anlægsprojekter på NLMK DanSteel A/S kunne genanvendes indenfor egen matrikel. Miljøcenter Roskilde godkendte en jordkarteringsplads den 3. juli 2008, således at opgravet jord fra virksomheden midlertidigt kan placeres i bunker med nummerskilte og undersøges for forureningsindholdet ved laboratorieanalyser. Jorden klassificeres og lettere forurenet jord må komme i støjvolden. Den forurenede jord kan anvendes indenfor området til genfyld i anlægsarbejder. Den 6. januar 2009 meddelte Miljøcenter Roskilde godkendelse af det nye tykpladecenter V20 og V21, hvor produktionen blev sat i gang medio 2010. Der er store forventninger til det 150 mio. kr. nye anlæg til tykke plader i højkvalitetsstål. Se foto 3. I 2011 lød startskuddet til den nye valsestol, et mega-projekt i milliardklassen. Leverandøren blev SMS Siemag, som i princippet er den samme leverandør som under firmanavnet SACK opstillede den nu 50 år gamle valsestol. Udskiftningen sker for at kunne valse bredere plader og bedre kvaliteter. Især på markedet for gasrør og vindmølletårne efterspørges bredere plader. På vindmøllesiden har vi en god niche nu og vi forventer ligeledes at kunne bevæge os ind på markedet for rørproduktion med den nye valse. Forventet årlig kapacitet er 600.000 tons færdigvarer, som var forudsætningen for miljøgodkendelsen af 21. november 2006. Udbygges ovnkapaciteten senere kan valsekapaciteten øges, formentlig til 730.000 tons, dog afhængigt af produkt-mixet. Det store anlægsarbejde har krævet en enorm indsats fra hele vores organisation, især vore egne projektingeniører, men også i NLMK Europe har der været hentet ekspertise, og mange rådgivere er involveret. Den 3. november 2011 fik vi miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen i Roskilde til at udskifte den gamle valsestol og opsætte en ny. I princippet er det blot en vedligeholdelsesopgave, men med store ombygninger samt nybyggeri. 14
Valseslibehallen og lejeværkstedet får sin egen nye bygning til den større valsestols vedligehold, som kræver meget kraftigt maskineri. Fx vejer støttevalsen, som jævnligt skal løftes ud, 300 tons. Dertil opsættes en ny transformatorstation Station Syd samt et nyt rensnings- og køleanlæg for det cirkulerende og udledte kølevand. Endvidere opsættes en ny og bredere varmretter. Se foto 4 og 5. Projektdata: Valsen: Valsebredde: 4,20 m. Færdig-plade max 4,00 m. Pladelængde: Op til 45,00 m, men begrænset af kølebeddingen til 30 m. Pladetykkelser: 5-200 mm. Valsetryk: 8.000 t. Slabstykkelse: Max 400 mm. Varmretter: 9 ruller (11 i eksisterende VAI Siemens retter), ellers samme pladedata som for valsen. Åbning i retter 4.400 mm. Noget af det eksisterende hydraulikudstyr vil blive genbrugt. Den nye varmretter er nødvendig for at kunne håndtere de brede plader. 15
. 2 Ledelsens redegørelse 2.1 Miljøpolitik NLMK DanSteel A/S er beliggende i et af Danmarks mest naturskønne områder med store rekreative værdier omkring Roskilde Fjord. Den private havn besøges årligt af mange skibe, der fragter de store jernråvarer slabs til virksomheden og som sejler færdige stålplader ud til destinationer i det nordlige Europa. Ydermere ligger NLMK DanSteel A/S tæt på Frederiksværk by og virksomheden er derfor sit miljøansvar meget bevidst. Samtidig er myndighedernes miljøkrav vokset og miljøbevidstheden blevet skærpet hos borgerne i Frederiksværk. Nærværende redegørelse er lavet i henhold til bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, 12. Miljøpolitikken er det strategiske grundlag for NLMK DanSteel A/S miljøarbejde og er senest revideret i forbindelse med optagelsen i det strategiske samarbejde mellem europæiske stålværker, NLMK Europe. Virksomhederne i NLMK Europe forpligter sig til at iværksætte handlingsplaner, der lever op til fastsatte definerede mål for fremskridt. Miljøpolitik Miljøpolitik og Miljøengagement: NLMK Europes generelle principper Bæredygtig udvikling for at opnå balance mellem miljø, økonomi og socialt engagement Overholdelse af lovgivning inden for miljøbeskyttelse Fortsat udvikling af det miljømæssige arbejde, herunder konstant hensyntagen til nærmiljøet, maksimal forebyggelse af skadelige påvirkninger og - hvis disse ikke kan forhindres - nedbringelse af udledninger til miljøet i forbindelse med vores aktiviteter, navnlig hvad angår luft, vand, støj, affald og jord Udvikling, forbedring og etablering af produktionsmetoder med den mindst mulige indvirkning på miljøet Udvikling og fremstilling af produkter med tanke på miljøet hvad angår brug og genanvendelse Effektiv udnyttelse af naturlige ressourcer og energi Forebyggelse af affaldsproduktion Optimering af nyttiggørelse af vores biprodukter og affaldsbortskaffelse Tilsagn fra alle medarbejdere, og navnlig fra ledelsen, om at fremme en miljøvenlig produktion Øget miljøbevidsthed gennem oplysning og uddannelse Kommunikation med alle interesserede parter Respekt for miljøet skal indtænkes i alle vores nye projekter og i alle vores handlinger. Vi skal først og fremmest gøre vores medarbejdere miljøbevidste og nedbringe vores skadelige påvirkninger på globalt plan, især i forbindelse med affald, spildevand, emissioner til atmosfæren og støjgener. 16
NLMK DanSteel A/S er udelukkende et valseværk, der fremstiller plader ud fra indkøbte slabs og ikke, som tidligere Det Danske Stålvalseværk A/S var, en stålfremstillende virksomhed, der smeltede og støbte stålprodukter ud fra jernskrot af forskellig kvalitet. Som følge heraf er virksomhedens miljøpåvirkning væsentligt reduceret, set i forhold til Det Danske Stålvalseværk A/S miljøpåvirkning. Miljøforhold på NLMK DanSteel A/S der medfører væsentlige miljøpåvirkninger er begrænset til den lokale påvirkning fra støjemission, kølevandsudledningen samt aktiviteterne omkring havnen. Luftemissionen er begrænset til de naturgasfyrede ovne, der bruges til opvarmning af stålslabs der er råmaterialet til valsning. Der foregår altså ingen smeltning af jernskrot og ingen støbning af jernprodukter. Kun pladevalsning. 2.2 Miljømål Nedenfor fremgår status og mål for 2011 og 2012. Miljømål 2011 Status 2011 Nye mål for 2012 Arbejdsmiljø At minimere antallet og alvorlighed af arbejdsulykker og nedbringe ulykkesfrekvensen. Målene for 2011 fastholdes således at antallet af ulykker og ulykkesfrekvensen skal bringes ned i 2012. Miljøcertificering Implementering og certificering af et operationelt miljøledelsessystem i henhold til ISO 14001. Begrænsning af vandforurening Fortsætte den positive udvikling med hensyn til begrænsning af udledningen af forurenende stoffer til vand. Begrænsning af luftforurening Fortsætte den positive udvikling med hensyn til nedbringelse af emission af forurenende stoffer til luft. Målet er nået i 2011. Målet fastholdes i 2012. Målet er påbegyndt i 2011. Målet færdiggøres i 2012, så vidt det er praktisk muligt. Målet er nået i 2011. Målet fastholdes i 2012, hvor et nyt avanceret rensningsanlæg for kølevand tages i brug ved idriftsættelse af den nye valsestol. Målet er nået i 2011 og er dokumenteret ved luftemissionsmålinger på afkast. Målet fastholdes i 2012. Begrænsning af affaldsmængderne Fortsætte den positive udvikling med hensyn til nedbringelse af affald til deponi fra produktionen samt øge andelen af affald til genbrug og nyttiggørelse. Grønne områder Begrænse vedligehold af grønne områder ved udlægning med naturlig blomstervegetation. Målet er påbegyndt i 2009 og øget affaldsgenbrug er gennemført i 2011. Målet fastholdes i 2012. Målet er påbegyndt i 2010 og 2011. Målet fastholdes i 2012. 17
Som det fremgår af ovennævnte skema fastholdes målene i 2012, da disse er en del af en fortløbende udvikling og forbedringsproces på værket. Indsatsen i 2012 vil blive rettet mod at nå ovennævnte mål, og samtidig arbejdes der med at opfylde vilkårene i den reviderede miljøgodkendelse fra 2006, der omfatter udarbejdelse af flere redegørelser og analyser end tidligere. NLMK DanSteel A/S har i november 2011 modtaget miljøgodkendelse af ny valsestol, hvilket indebærer skærpede krav til rensningen af kølevandet, når valsestolen tages i drift i efteråret 2012. I henhold til vores miljøpolitik vil NLMK DanSteel A/S arbejde aktivt med en forebyggende indsats på miljøområdet bl.a.: Begrænse påvirkningen af det omgivende miljø, herunder minimere støj og skadelige emissioner til luft, vand og jord. Anvende renere teknologi med fokus på fjernelse af miljøfremmede stoffer. Dette gennemføres i praksis ved at virksomheden siden 2005 har gennemført en række store investeringer i nyt produktionsmateriel. Investeringerne er gennemført af en fremsynet direktion og ejerkreds og er nødvendige for at NLMK DanSteel A/S fortsat kan have førertrøjen på som en af de bedste stålproducenter i Nordeuropa. Og førertrøjen er grøn, idet der er en udstrakt anvendelse af renere teknologi, også kaldet BAT (Best Available Technology). Efterhånden som produktionsapparatet bliver nedslidt og udtjent, udskiftes der til nyt materiel, idet det gamle ikke vil kunne leve op til de voksende, høje krav der er til kvalitet, energiforbrug og miljø. Nyinvesteringer og miljøfornyelser 2005-2012 2005. En moderne og energibesparende normaliseringsovn Maerz blev opsat i forlængelse af den ældre Brobu normaliseringsovn til forbedring og optimering af pladenormaliseringen. 2008. Figurskæringsanlægget i Hal 123 blev etableret med Europas længste skærebord og taget i brug først i 2008. Figurskæringsanlægget arbejder med 2 hold computerstyrede og meget præcise acetylenbrændere og betegner et vigtigt skridt i arbejdet med vedvarende energiteknologi. NLMK DanSteel A/S yder dermed en aktiv indsats for vores globale klima. Figurskæringsanlægget leverer bue-skårne plader til vindmøller og kom i 2009 op på det forventede produktionsniveau. NLMK DanSteel A/S er i de sidste par år blevet storleverandør af skårne stålplader til tårnelementer, der leveres til især havvindmøller. Havvindmølleparkerne ved Rødsand, Horns Rev og London Array samt de 7 vindmøller ved Sprogø er eksempler, opbygget af stålelementer fra NLMK DanSteel A/S. 18
I pladeværket blev der endvidere i 2008 gennemført en stor fornyelse af tykkelsesmåleren, der nu kan måle pladetykkelser meget mere præcist. Denne specielle måler ligger på rullebanen, umiddelbart efter at valsestolen har gjort sit arbejde, og er forsynet med 3 radioaktive Cs137 kilder. Tykkelsesmålerne har givet et væsentligt kvalitetsløft, og da bedre kvalitet nedbringer antal kasserede plader, er der samtidig opnået en energiforbedring og en miljøgevinst. Senest er tykkelsesmåleren i 2011 ombygget til den nye større bredde af stålpladerne på 4,25 m. 2009. En stor indsats blev gjort i 2009 med færdiggørelsen af et nyt slabsskæringscenter V10. Den store nye hal ligger med kranbanerne foran slabsovnene og er forsynet med to moderne GeGa slabsskæringsborde, indkapslet i lukkede kabinetter med udsug. Der er herved opnået en væsentlig forbedring for produktionen, og samtidig en betydelig energibesparelse samt miljøforbedring, sammenlignet med de gamle Messer I og II i Hal 104. Den korte køreafstand fra slabskajen hvor råvarerne modtages, betyder også nedsat støjbidrag fra trucktransporten af slabs. Slabsovn 1 fik i 2009 installeret ny rekuperator, hvilket betød en væsentlig gasbesparelse. Endvidere blev der indført en ny PLC-styring på flere anlæg samt et nyt Level 3 planlægningssystem i pladeværket. 2010. Tykpladecentret i Hal V20 blev færdiggjort i 2010, selvom det blev forsinket pga. finanskrisen, der også ramte NLMK DanSteel A/S. Det nye tykpladecenter er endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning, da efterspørgslen vil være stigende på verdensmarkedet for tykke plader i kvalitetsstål, som bl.a. kan bruges til store vindmøller og fundamentspæle til offshore konstruktioner, fx olieboreplatforme. Andre investeringer har måttet udskydes og afventer bedre tider, idet verdensmarkedet for stål fortsat er på lavt blus. 2011. Dette var året hvor startskuddet lød til den nye valsestol, der er nærmere beskrevet i afsnittet om miljøgodkendelser. 5-årsplan NLMK DanSteel A/S har en langtidsplanlægning og der er udarbejdet en 5-årsplan som indebærer fortsatte og omfattende investeringer. Formålet med planen er bl.a. at øge produktkvaliteten og mulighederne for produktforædling samt at optimere produktionsflowet og derigennem opnå miljøfordele ved bl.a. at begrænse energiforbruget og støjemissionerne. Alle nyinvesteringer har en positiv effekt på miljøet og energiforbruget og er et skridt i den rigtige retning. Alle nye store projekter granskes energimæssigt med henblik på at opnå de bedst mulige besparelser. 2012-2013 Den nye brede valsestol forventes i normal drift i 2013 fra årets begyndelse, men der er en miljøgodkendt indkøringsperiode frem til marts 2013. Beløbsmæssigt bliver valseprojektet på størrelse med alle de øvrige projekter tilsammen, der er lavet på NLMK DanSteel A/S til dato. Alene valsestolsprojektet fra SMS Siemag koster 600 mio. kr, men der lægges allerede nu planer om produktionsudvidelser for tiden derefter. 19
2.3 Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet NLMK DanSteel A/S miljøpolitik fastlægges af den administrerende direktør for NLMK Europe i samarbejde med ledelsen på de enkelte stålværker. Ansvaret for at virksomheden overholder gældende vilkår er placeret hos ledelsen af de enkelte afdelinger, som har ansvaret for det praktiske arbejde med at efterleve myndighedernes krav. Miljø- og energichefen har ansvaret for miljøovervågning og registrering af data, igangsætning af tiltag samt rapportering, foruden kommunikation med myndigheder. Projektlederne har ansvaret for at inddrage gældende krav til miljø og energi i planlægningsfasen ved projekteringer samt ved renovering af tekniske anlæg. Arbejdslederne har pligt til at formidle virksomhedens miljøpolitik samt gældende retningslinjer til nye og gamle medarbejdere. Herunder skal arbejdslederne sikre, at krav og vilkår overholdes mht. begrænsning af forurening og gener fra støjende arbejde, korrekt håndtering af affald, kemikalier og olieprodukter, samt udslip til luft og vandmiljø. De fleste medarbejdere er i større eller mindre grad naturligt inddraget i miljøarbejdet via det daglige arbejde og bliver herigennem bevidstgjort om, hvad man selv aktivt kan gøre for miljøbeskyttelsen. Som eksempel kan nævnes håndteringen af affald, brug af energi, indkøb af produkter og energiforbrugende maskineri mv. 2.4 Klager over virksomheden Der har i 2011 været behandlet 8 klager fra naboer, der har klaget over virksomhedens støjforhold, herunder transportstøj, maskinstøj og vibrationer samt lastning af skib. Antallet af klager har ligget mellem 7 og 9 de seneste 5 år, men der er færre klager over støjen, siden de to støjvolde blev etableret. Støjkortlægningen gennemføres hvert andet år i henhold til miljøgodkendelsen fra 2006, dette kan evt. vise behovet for flere støjskærme. Støjkortlægningens beregninger i 2011 bekræfter, at NLMK DanSteel A/S overholder alle de stillede vilkår for støjniveauet i de 7 referencepunkter omkring virksomheden, som blev skærpet med virkning fra 2009. Forekomsten af lavfrekvent lyd blev undersøgt i 2011 ved professionel måling med baggrund i en klage fra beboere på Strandvejen, men det kunne ikke bekræftes, at den lavfrekvente lyd stammer fra NLMK DanSteel A/S. Virksomheden har et system til opsamling og registrering af eventuelle klager. Klagerne bliver modtaget, registreret og behandlet af miljø- og energichefen, som derudover også har ansvar for, at klagerne bliver besvaret. Der er opnået en god dialog med naboerne og der holdes møde på NLMK DanSteel A/S med naboerne, hvis behovet opstår. 20
Grønt Regnskab 2011 Foto 6: Losning af slabs på slabskaj. De store trucks kører nu de tunge moderslabs direkte til opskæring i det nye slabsskærecenter, som ses i baggrunden. Den korte køreafstand medfører mindre støj fra truckkørsel og det undgås at slabsene står udendørs om vinteren og køles ned. Derved spares der samtidigt på gas til opvarmningen i ovn. 21
3 Miljøforhold 3.1 Produktion, energi samt forbrug af råvarer Af nedenstående tabel 1 fremgår de væsentligste forbrug af råvarer samt produktionsmængderne i 2006 til 2011 samt væsentlige nøgletal. Ved valsning af plader i valseværket benyttes indkøbte slabs som råmateriale. Naturgas benyttes til opvarmning af slabs og til efterbehandling af pladerne i normaliseringsovne samt til forskellige opvarmningsformål. El anvendes til valserne og andet procesudstyr samt i mindre grad til opvarmning. Overfladevand fra Arresø bruges til køling samt descaling af pladerne under valsning. Forbrug, produktion og produktionsrest Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 Slabs Forbrug af slabs *1 Ton 634.511 590.234 253.551 456.608 489.549 Naturgas El Totalforbrug hele DanSteel Nm 3 35.807.544 34.465.858 17.400.094 30.876.046 33.524.273 Gasforbrug pr. t valset plade Nm 3 /ton 66,2 69,1 78,2 78,1 86,1 Tung proces Nm 3 34.932.214 33.477.343 16.494.955 29.957.798 32.760.275 Let proces Nm 3 139.709 197.566 44.477 0 0 Varme Nm 3 735.621 790.949 860.662 918.248 763.998 Totalforbrug MWh 41.532 37.750 24.667 34.970 35.500 El-forbrug pr. ton valset plade kwh/ton 79,8 78,0 116,8 91,8 91,1 Tung proces MWh 23.449 29.796 17.818 27.674 27.940 Let proces MWh 17.883 7.935 6.820 7.249 7.555 Vand Procesvand fra Arresø m 3 600.742 993.342 757.382 770.550 769.254 Forbrug pr. ton valset plade m 3 /ton 1,2 2,1 3,6 2,0 2,0 Produk- Valsede plader *2 Ton 520.295 483.908 211.127 380.811 389.504 tion Normaliserede plader Ton 257.581 247.751 122.122 234.444 292.390 Normaliserede plader i pct. % 49,5% 51,2% 57,8% 61,6% 75,1% Sandblæst og primede plader Ton 153.012 131.524 70.898 104.552 149.698 Sandblæst og primede plader % 29,4% 27,2% 33,6% 27,5% 38,4% Produk- Skrot Ton 102.446 93.260 41.146 61.572 86.946 tionsrest Skrot pr. ton valset plade kg/ton 196,9 192,7 194,9 161,7 223,2 Glødeskal Ton 13.193 13.388 7.884 15.057 14.471 Glødeskal pr. ton valset plade kg/ton 25,4 27,7 37,3 39,5 37,2 Udbytte pct. plader af slabs % 82,0 82,0 83,3 83,4 79,6 Tabel 1: Forbrug af råmaterialer samt produktionsmængder i 2007 til 2011 Bemærkninger til tabellen: 1) Slabsvægten er beregnet ud fra slabsdimensionerne (tykkelse x bredde x længde), da specielt bredden varierer på en slabs, er vægten ikke helt korrekt. 2) Pladevægten er beregnet ud fra pladedimensionerne (tykkelse x bredde x længde), den ønskede pladetykkelse (bestillingstykkelse) er altid af produktionstekniske årsager lidt mindre end den opnåede tykkelse og medfører afvigelser fra beregnet vægt. 22
Som det fremgår, har produktionen af valsede plader i årene 2006-2008 været på niveau med tidligere efter en nedgang i 2005. Finanskrisen betød mere end en halvering af produktionen i 2009, som blev delvist genoprettet i 2010 og 2011. Udnyttelsen af slabs samt forbrug af naturgas, el og vand pr. ton produceret plade har de 4 år været på omtrent samme niveau. Derimod er energiudnyttelsen mindre god i 2009-11, hvor den nedsatte produktion giver sig udtryk i højere forbrug og større nøgletal pr. ton stålplade. Energiarbejdet har dog givet gevinst, og nøgletallene er relativt gode, idet de ville have været endnu dårligere set ud fra det usædvanligt lave produktionsniveau. Endelig skal det bemærkes, at kvalitetskravene til stålplader er blevet meget højere, hvilket medfører ekstra håndteringer. Især er genopvarmning af stålplader til 980 C i normaliseringsovne energikrævende, men det øger styrken af stålet. Tabel 2 herunder viser fordelingen, når de færdige stålplader skal transporteres til kunden. I 2007 var der ingen jernbanetransport, men i 2008 blev der igen fundet en godsbanetransportør. De totalt transporterede tons svarer ikke helt til den oplyste årsproduktion, idet lageret øges eller mindskes afhængigt af efterspørgslen på de forskellige pladekvaliteter. Transport færdigvarer, tons 2007 2008 2009 2010 2011 Bil 146.441 134.756 68.045 107.497 130.177 Bane - 90.071 11.381 46.473 23.189 Skib 356.227 280.048 140.404 193.064 239.111 Tons i alt 502.668 504.875 219.830 347.034 392.477 Tabel 2. Transporterede mængder stål pr. lastbil, bane og skib i 2005-2010 Bil - Pct. fordeling 29,1% 26,7% 31,0% 31,0% 33,2% Bane - Pct. fordeling 0,0% 17,8% 5,2% 13,4% 5,9% Skib - Pct. fordeling 70,9% 55,5% 63,9% 55,6% 60,9% Tabel 2: Transport af færdigvarer de sidste 5 år. 23
Forbrug af øvrige stoffer, kg pr. år 2007 2008 2009 2010 2011 Vandbehandlingskemikalier (NALCO) 12.190 11.990 10.900 18.555 16.350 Olie (smøring, hydraulik) 121.300 87.040 47.820 46.403 - Fedt (smøring) 8.700 10.440 6.500 4.149 - Olie + fedt i alt 130.000 97.480 54.320 50.552 77.139 Diesel 426.481 446.520 260.000 424.333 306.405 Fyringsolie 0 0 0 0 0 Benzin 3.002 1.500 1.500 1.510 1.350 Maling (priming af plader) 198.489 238.000 64.900 83.017 90.412 Opløsningsmidler 4.908 3.800 1.900 1.796 1.200 Stålsand (slyngrensning af plader) 71.000 88.000 LPG / Propan 51.874 64.789 37.220 113.490 88.380 Nitrogen, argon og mison gasser 1.064 1.362 Oxygen 3.432.641 4.053.754 1.973.475 4.352.866 4.993.134 Acetylen 500 14.940 24.320 17.750 10.985 Nitrogen, argon, mison 1.064 1.362 Tabel 3. Forbrug af andre stoffer i produktionen. Flammehøvlen er renoveret i 2008 og kan afrense overfladen af slabs, hvilket øger forbruget af oxygen. Acetylen bruges til figurskæring af stålplader til vindmølletårne på Europas største skærebord. Der er medtaget flere oplysninger om stoffer og materialer de sidste par år, for at gøre stålværkets forbrugsmønster mere dækkende. Opgørelsen af de forskellige smøremidler og olier er blevet samlet i 2011. Energimæssigt er der godt styr på tingene. NLMK DanSteel A/S har en aftale med Energistyrelsen om tung proces, der indebærer at vi skal være energicertificerede. CO2 Emission 2007 2008 2009 2010 2011 Tons CO2 indberettet til Energistyrelsen (CO2-kvoter) Kg CO2 pr. ton produceret stålplade Nøgletal fra total gasforbrug 80.675 77.677 39.256 69.766 75.923 155 161 186 183 195 Tons normaliserede plader 257.581 247.751 211.211 234.444 292.390 Kg CO2 pr. ton normaliseret plade Nøgletal i klimastrategien 89 92 100 97 91 Tabel 4. CO2 emissionen i totale tons og i kg pr. tons stålplade. Nøgletallet er lavere ved høj produktion, da gassen udnyttes mere effektivt. Der blev opsat en ny normaliseringsovn i 2006 i forlængelse af den eksisterende for at opnå bedre kvalitet, derfor steg nøgletallet. I 2009 steg CO2 nøgletallet pga. den usædvanligt lave stålproduktion. Nøgletallet kg CO2 pr. ton normaliseret plade falder frem til 2011 og demonstrerer på bedste vis, at energiforbruget er faldet, når virksomheden har indført nyt maskineri (nye ovne) med forbedret forbrændingsteknologi driftsøkonomi. 24
Nøgletal - Energiforbrug Nr. 2007 2008 2009 2010 2011 Gasforbrug pladeværk til færdigproducerede stålplader 1 65,8 68,6 78,2 78,1 86,1 Elforbrug pladeværk til færdigproducerede stålplader 2 76,6 77,0 116,8 92,0 91,1 Gasforbrug slabsovn 1 til opvarmning af indlagte slabs 3 53,5 54,0 47,4 38,7 40,4 Gasforbrug slabsovn 2 til opvarmning af indlagte slabs 4 35,9 37,1 42,8 43,5 42,6 Tabel 5. Nøgletallet er energiforbruget i forbrugte kubikmetre naturgas Nm³ pr. tons stålplade samt kilowatttimer pr. tons stålplade. Nøgletallene indberettes hvert år af NLMK DanSteel A/S til Energistyrelsen, som et led i den aftale vi har omkring procesenergi. 3.2 Affald På NLMK DanSteel A/S opsamler og sorterer vi alt affald i fraktioner. Mængderne er produktionsmængder og svarer ikke i alle tilfælde til bortskaffede mængder, da der kan være et lager, som overføres fra år til år. Miljøcenteret, også kaldet OK Centralen, er containercentral for affald, idet en hel bygning er indrettet i overensstemmelse med alle miljøregler til at modtage og opbevare diverse affald, herunder olie- og kemikalieaffald. Tabel 6.1 og 6.2 viser de indberettede mængder af produktionsaffald og øvrigt industriaffald, opstillet som reglerne foreskriver for PRTR registret dvs. i farligt og ikkefarligt affald, jf. EAK koderne i affaldsbekendtgørelsens bilag. En lille del af affaldet har været eksporteret pga. problemer med genanvendelse på modtageanlægget. Affaldstype Behandling, ton/år Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 Farligt Bortskaffelse tons/år 162 154 55 91 74 Farligt Nyttiggørelse tons/år 618 391 182 305 435 Ikke-Farligt Bortskaffelse tons/år 724 839 359 381 287 Ikke-Farligt Nyttiggørelse tons/år 15.871 15.526 7.067 17.126 16.953 I alt affald tons/år 17.375 16.911 7.663 17.902 17.749 Tabel 6.1. Indberettede mængder af produktionsaffald o.a. industriaffald i perioden 2006 til 2011. 25
Modtager Behandler Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 Farligt affald eksporteret til Maxit Leca Rælingen, NO-2008 Fjerdingby, Norge Ikke farligt eksporteret til NOAH A/S Väte Vesfold, Langøya, Norge Maxit Leca Årnæsvegen, Fjerdingby, Norge NOAH A/S Väte Vesfold, Langøya, Norge tons/år 0 0 31 0 0 tons/år 0 0 0 66 158,4 Tabel 6.2. Indberettede mængder af produktionsaffald eksporteret til tredjeland. Affald til nyttigørelse og bortskaffelse 100,0% 90,0% Farligt affald - Bortskaffelse Pct. fordeling 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% Farligt affald - Nyttiggørelse Ikke-Farligt affald - Bortskaffelse Ikke-Farligt affald - Nyttiggørelse 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 2007 2008 2009 2010 2011 Affald i alt til deponi - Bortskaffelse Affald i alt til genbrug, evt. forbrænding - Nyttiggørelse Kurve 6.3. Viser at genanvendelsesprocenten er stigende frem til 2011 og at andelen af affald til bortskaffelse (deponi) er faldende. Der arbejdes meget med at finde genanvendelse for produktionsaffaldet, især valseslam og filterstøv fremkommer i store mængder og er tidligere blevet deponeret. 26
Generelt er der produceret de samme mængder af de forskellige affaldsfraktioner set i forhold til produktionen. Mængden af glødeskaller er stort set uændret. Den procentvise fordeling mellem genanvendt affald og affald til deponi er vanskelig at opgøre, idet både farligt affald og blandet affald til sortering efterfølgende opdeles i genbrugelige fraktioner og affald til bortskaffelse på deponi. Andelen af genbrugelige materialer er stigende set ud fra kurve 6.3 med %-fordeling, da mere genanvendes. Direkte afledte affaldsprodukter fra pladevalsning er: Glødeskaller, iltet jern, dannet under opvarmning og valsning af slabs. Glødeskallerne sælges til genbrug i ferro-alloy-industrien, hvor Elkem i Norge i en årrække har aftaget de store mængder grønt affald. Glødeskallerne skal sorteres i en 25 mm tromlesold for diverse jernskrot før afsendelsen og bliver derfor betragtet som et affaldsprodukt. Slam opsamlet i kølevandssystemets reservoir (klaringsbassiner). Processpildevandet er kølevand der tilføres fra Arresøkanalen og som indeholder en del organisk materiale, der frafiltreres. Slammet bundfældes med små partikler af glødeskaller i kølevandssystemets reservoir efter tilsætning af et flokningsmiddel. Slammet blev af Frederiksværk Kommune fritaget for afleveringspligt og genbruges i produktion af lecaklinker hos især Saint-Gobain Weber. Brugt ildfast materiale. Den ildfaste stenforing i ovnene slides og udskiftes efter behov under sommerstoppet. Det ildfaste materiale består af aluminiumoxider og Chamotte og stenene kan knuses og genbruges som opfyld. Kun den rene Korund indeholder så meget aluminium (80%) at den direkte kan genbruges til fremstilling af nye ildfaste sten. Pladeskrot er afklip fra råpladerne og regnes som en råvare (homogent biprodukt) og er ikke registreret som affald. Pladeskrot udgør ca. 18 % af den stålråvare, som modtages som slabs. Skrot sælges til genbrug for stålfremstilling eller til mindre valseværker etc. og er dermed direkte råmateriale for andre stålprodukter. Fra flammehøvling, sandblæsning og priming kommer: Malingsrester (emballage og bøtter), som bortskaffes gennem Dansk Special Affald og køres til Kommunekemi A/S forbrændingsanlæg i Nyborg. Fraktionen regnes fra 2008 sammen med: Malingsslam, der opsamles i primeranlæggets vådfilter og som bortskaffes i 200 l stålcontainere gennem Dansk Special Affald. Filterstøv fra flammehøvling samt sandblæsning og rensning af procesluft, som opsamles i støvfilter og bortskaffedes indtil juli 2009 til Frederiksværk Kommunale Losseplads, herefter til deponi hos AV Miljø i Avedøre. Forsøg med at genbruge det jernholdige filterstøv på et teglværk til indfarvning af forskellige teglsten er ikke lykkedes. Men pt. forsøges støvet genanvendt ved opblanding med klaringsslam, idet indholdsstofferne generelt er de samme, bortset fra vandindholdet. Da klaringsslammet er for vådt til Leca, kan det konditioneres med filterstøvet, så der opnås en brugbar stabelbar konsistens. Vellykkede blandingsforsøg er gennemført og der er nu indgået aftale om levering af blandet slam og filterstøv til Lecaproduktionen. 27
Støv fra slyngrensningsanlægget kan dog også afsættes direkte til jernhandlere pga. det høje jernindhold (ca. 75-80%). Ca. det halve af omkostningerne spares ved at blande filterstøv og klaringsslam sammenlignet med deponering, men det forudsætter at NLMK DanSteel A/S kan levere et rent blandingsprodukt til Saint-Gobain Weber, helt uden jernstykker eller andet affald iblandet. Øvrigt industriaffald, herunder olie/vandblandinger: Olie/vand kommer fra tømning af olieudskillere og oliefang. Der er i Det Danske Stålvalseværk A/S' tid etableret et antal oliefang til opsamling af olie fra områdets tidligere olietankanlæg. Oliefang og olieudskillere efterses og skimmes for olie 1 til 2 gange pr. måned, som aftalt med tilsynsmyndigheden. Olie/vand bortskaffes gennem J.P. Kloakservice til Dansk Olie Genbrug, som også henter spildolie fra autoværkstedet og sender olieaffaldet til oparbejdning i Tyskland. I tilfælde af et olieuheld eller en olielækage i produktionsanlægget vil oliespildet blive opsuget med det samme og bortskaffet til SMOKA I/S på Prøvestenen. Der forekommer enkelte gange om året mindre udslip af olie fra produktionen pga. utætheder eller sprængte pakninger eller hydrauliksystemer. Olietilførsel til havnen forhindres ved de jernskot der er opstillet ud for flere af udløbene. Herved kan opsugning af olien sikres med absorberingsmaterialer samt slamsuger. Miljøcentret (OK Centralen) på NLMK DanSteel A/S modtager genbrugsmaterialerne pap, papir, glas, plast, rent træ, beton, tegl o.a. byggeaffald, samt div. metaller og elektronikskrot der opsamles i containere. Her modtages og opbevares også div. farligt affald fra produktionen, fx malerslam fra primerkabinen, opløsningsmidler, malerbøtter, oliefiltre og -slanger. Alt affald køres til miljøgodkendt oparbejdningsanlæg. Overskudsjord: Jord fra div. anlægsarbejder og udgravninger ved ledningsbrud mv. forekommer, især i de sidste par år i stor mængde. Store projekter er gennemført eller er under udførelse og jorden klassificeres efter forureningsgrad. Klasse 4 jord må genfyldes omkring støbte fundamenter og kl. 2 og 3 jord kan normalt bruges til opbygning af støjvolde. Klasse 0 og 1 jord kan håndteres frit, men forekommer kun få steder på NLMK DanSteel A/S, der ikke er kortlagt forureningsmæssigt men registreret som forurenet grund på vidensniveau 1. Indberetning til Halsnæs Kommune Affaldshåndtering og affaldsbortskaffelse skal hvert år indberettes til Halsnæs Kommune. Omstående tabel 7 viser affaldshåndteringen og bortskaffelse i detaljer. 28
Fraktion / produceret tons affald pr. år 12 6) 8) Valseslibestøv m. skæreolie 13 Olieaffald, filtre, slanger, fedt, 3) 6) malerbøtter, kattegrus Malerslam og malingsrester, opløsningsmidler 6) Diverse kemikalierester 6) Farligt affald til bortskaffelse / deponi / destruktion 12 6) 8) Valseslibestøv m. skæreolie Slam fra klaringsbassiner, (valseslam) afvandet Spildolieaffald fra værksteder 6) Olie og vand fra udskillere, slopolie (Tank 1 + 2) 6) Elektronikaffald 6) Lyskilder 6) Farligt affald til recycling / nyttiggørelse v. forbrænding 12 7) 8) Valseslibestøv uden olie Filterstøv fra luftrensning af 10 7) 8) procesluft (deponi) EAK kode 2007 2008 2009 2010 2011 01 20 Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer 08 99 Andet affald ikke spec. 14 06 05 Slam eller fast affald med opløsn. 08 01 15 Vandigt slam m. maling og organiske opløsningsmidler o.a. farligt 16 05 08 Kasserede organiske kemikalier indeholdende farlige stoffer 41 21 13 27,6 0,0 23 31 10 37,7 29,7 96 102 33 24,1 44,0 3 0 0 1,3 0,0 Kat. 1 162 154 55 91 74 01 20 Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer 10 02 11 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 13 01 13 Andre hydraulikolier. 13 02 08 Andre motor-, gear- og smøreolier 13 05 07 Olieholdigt vand fra olieseparatorer. 13 04 03 Bundolie fra anden sejlads 20 01 35 Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr 20 01 21 Lysstofrør o.a. kviksølvholdigt affald 23,5 398 224 63 177,4 306,6 9 0 3 6,0 0,0 206 160 110 118,9 103,3 4 6 7 2,1 1,8 0 1 0,3 0,3 0,2 Kat. 2 618 391 182 305 435 01 21 Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under 12 01 20 02 08 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 07 13 13 11 3,5 0,0 648 627 283 192,7 158,36 Byggeaffald blandet, inventar, til sortering, (deponi) 7) 17 02 01 Træ. 17 02 03 Plast 64 199 64 184,4 90,0 Opfej 38,7 Ikke farligt affald til bortskaffelse / deponi Kat. 3 724 839 359 381 287 Glødeskaller fra descaling, harpet (genbrug) 2) 10 02 10 - Glødeskal 13.193 13.388 5.385 15.057 14.471 Filterstøv fra luftrensning af 10 02 08 Fast affald fra røggasrensning, 7) 8) 136,4 0,0 procesluft (Leca, jern prod.) bortset fra affald henhørende under 10 02 07 12 7) 8) Valseslibestøv uden olie Brændbart til Vestforbrænding 01 21 Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under 12 01 20 20 03 01 Blandet forbrændingsegnet affald. 17 02 01 Træ 3,9 265 114 71 52,3 125,9 Ildfast materiale fra ovne (chamotte) 8) 17 01 03 Tegl og keramik 600 371 265 265,0 265,6 Beton, tegl og asfalt til knusning 17 01 01 Beton. 17 01 02 Mursten. 17 03 02 Bitumenholdige blandinger 979 1.008 63 64,2 17,5 Glas og flasker 20 01 02 Glas. 17 02 02 Glas. 0 0 0,1 0,1 0,2 Grønt affald til kompost 20 02 01 Bionedbrydeligt affald 21 8 5 6,4 8,5 Pap og karton 20 01 01 Papir og pap 11 8 12 10,7 7,7 Papir 20 01 01 Papir og pap 7 9 5 4,8 3,4 Plastfolie, LDPE og drikkeflasker 15 01 02 Plastemballage. 20 01 39 Plast 1 3 1,3 0,6 0,5 Rent træ, strøer til opvarmning 4) 17 02 01 Træ 795 618 0 0 0 Jern / industriskrot, div. 993 1.050 1.406 Ikke farligt affald til recycling / nyttiggørelse v. forbrænding Kat. 4 15.871 15.526 6.801 16.648 16.310 Tabel 7. Affaldshåndtering. Oversigt med fraktioner i EAK koder på NLMK DanSteel A/S 29