betonnummer 1 Beton med stålfibre Læs om nye muligheder for konstruktiv armering side 4 30 år som rådgiver Fugtmåling hvordan med fibre Tema:



Relaterede dokumenter
Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

Konference den 9. januar Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre

Brugen af Stålfibre i betonkonstruktioner

Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner

Stålfiberarmeret SCC

Ny designguide for stålfiberarmeret beton

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN efter DS/EN Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer

FIBER BETON TEKNOLOGI

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

SL-DÆK D A T A B L A D

Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk Tekst & Foto: Nanna Jardorf

Compact Reinforced Composite

Unicon Nye betonløsninger nye muligheder

Beton er miljøvenligt på mange måder

En verden af træ. Udvikling Samarbejde Produktion

Konklusioner fra workshoppen

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

BÆREDYGTIG BETON INITIATIV

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Prøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Holdbarhed af stålfiberarmeret beton

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda:

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton

Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan?

CONTEC PREFAB HØJSTYRKEBETON

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

DS-HÅNDBOG :2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

GULVKONSTRUKTIONER AF STÅLFIBERARMERET BETON

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

CASE HOUSING HYLDESPJÆLDET. Et forsøg med facaderenovering

Projektering af synlige betonoverflader

TIL BYGHERREN BEDRE MILJØ REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG. Kort opførselstid med minimale gener for trafikken

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

September Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon:

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen BYG-DTU 150 års jubilæum

Rumgitterkonstruktionen og Levi Jensen...

KÆMPEALTANER MED UDSIGT

Innovation til energi-rigtige facadelementer Schöck ComBAR Thermoanker

Finnforest Kerto. indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke M 16 BSH 12/(4-36) Kerto Q 69. Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

FREQUENTLY ASKED QUESTIONS

Perlekædebroer. En idé bliver til virkelighed v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo

Montagevejledning for OP-DECK

CEMBRIT WINDSTOPPER. Cembrit Windstopper. Vindspærreplader til nybyg og renovering

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Bæredygtig Beton Konference - Et initiativ støbt af Dansk Beton. Anette Berrig Dansk Byggeri

Selvudtørrende beton

12.5 Rør, brønde og bygværker

DS/EN 1520 DK NA:2011

ALTANER. Nyskabende design

RC Mammutblok. rc-beton.dk

UDSKIFTNING AF FUNKISALTANER

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner

DS/EN DK NA:2011

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/ Mette Glavind

CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner

Montagevejledning for OP-DECK

Perlekædebroer. En idé bliver til virkelighed. v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Innovative løsninger i beton

CEMBRIT WINDSTOPPER. Cembrit Windstopper. Vindspærreplader til nybyg og renovering

Click to edit Master title style

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

JFJ tonelementbyggeri.

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton

Når du skal fjerne en væg

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD

CEMBRIT SKIFERTAG. Cembrit Skifertag. En smuk og tidløs løsning

W W W. E X PA N. D K

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Dansk brodag Fuld-skala bæreevneforsøg på eksisterende betonbroer

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Vi kan mere, end du aner...

Nordisk innovation Porduktkatalog

Jagten på et element-bro koncept for jernbanebroer

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

3D printere State of the art

B L A N K. Den lette tagløsning. scandinavien a/s

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Transkript:

betonnummer 1 Februar 2014 Tema: Beton med stålfibre Læs om nye muligheder for konstruktiv armering side 4 Fordele 6 med fibre 20 Resultater af tre års innovation Fugtmåling hvordan Flere metoder i spil 28 30 år som rådgiver Betonmand elsker jobbet

Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN 30% CO 2 emission Høj sulfatbestandighed Ekstra lavt alkaliindhold CEM I 42,5 N Lav varmeudvikling Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Nu kan 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af 9100 beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT Telefon BESTANDIG +45 98 16 77 cement 77 fra Aalborg Portland produceres Telefax og +45 leveres 98 10 nu 11 med 86 30 % lavere CO 2 emission til gavn cement@aalborgportland.com og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægswww.aalborgportland.com projekter. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg Portland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA). kystsikring broer tunneller trafikanlæg fundamenter Aalborg Portland A/S Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO 2 emission... Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

Spændende fremtid for stålfiberbeton Temaet i denne udgave af magasinet Beton er beton armeret med stålfibre. Stålfibrene i betonen kan erstatte og forenkle en væsentlig del af den traditionelle armering. Det kan meget kort sagt føre til økonomiske besparelser, kortere byggetid og bedre arbejdsmiljø. Stålfiberbeton er for så vidt et velkendt materiale, der i en årrække blevet brugt til gulve og bundplader. Nu har Stålfiberbeton-konsortiet så bl.a. udarbejdet en designguide og en udførelsesvejledning, der ganske banebrydende gør det muligt at anvende selvkompakterende beton (SCC) med stålfibre til bærende konstruktioner. Lige netop her bliver fremtiden spændende for stålfiberbeton. For hvornår er det hensigtsmæssigt at bruge stålfiber-scc konstruktivt? Det er der ingen, der helt ved endnu. Rådgiverne kan firkantet sagt lige så godt projektere med velkendt, traditionel armering, og entreprenørerne skal se en samlet økonomisk gevinst af en vis størrelse for at binde an med et nyt materiale. Stålfiberbeton-konsortiet har fremlagt, hvad vi ved på nuværende tidspunkt - uden at lægge skjul på, at det langt fra er alt, der er værd at vide. Et åbent punkt er fx holdbarheden, som bliver vurderet som mindst lige så god og muligvis bedre end traditionel beton. Hvis byggeri og bygherrer lige nu skal få de fordele, som stålfiberbeton kan give, er der brug for om ikke ligefrem risikovillighed, så dog en vilje til at tro på, at fordelene ved et nyt materiale mere end opvejer ulemperne. Her kunne en veldokumenteret styrkelse af holdbarheden i forhold til traditionelt armeret beton være et stærkt argument. Indhold: Jan Broch Nielsen Redaktør Spændende fremtid for stålfiberbeton 3 tema: Porten til bærende stålfiberbeton 4 tema: Stålfibre skal øge byggeriets produktivitet 6 Tema: Simulering af fiberarmeret SCC 9 tema: Fakta om fibre 10 tema: Stålfibre i betonen giver styr på svindrevner i gulvet 12 tema: Nu kan rådgiverne regne på stålfiberbeton 16 tema: Gode råd til byggepladsens praktikere 18 Publikation anbefaler ny metode til fugtmåling 20 Bylivet begynder med byens gulv 22 Smukke betonrammer om kunsten 24 international hæder til bella sky 27 Projektchefen der elsker sit arbejde 28 Superlette betondæk i produktion 30 vestkystbunker 31 betonrampe i slangerup bruges flittigt 33 Fisken fylder fyrre 34 temadag i billund 35 nyt fra: Fabriksbetongruppen 36 nyt fra: Betonelement-foreningen 38 nyt fra: TEKNOLOGISK INSTITUT 42 nyt fra: Aalborg Portland 44 nyt fra: Dansk Betonforening 48 beton Nr. 1 feb. 2014 31. årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton Redaktion: Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, postboks 2125 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 91 Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Jan Broch Nielsen Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN 1903-1025 www.danskbeton.dk DANSK BETONFORENING Februar 2014 3

Tema Stålfiberbeton Porten til bærende stålfiberbeton Demonstrationsforsøg i fuld skala underbygger det teoretiske arbejde i Stålfiberbeton-konsortiet 4 Beton

Tema: Beton med stålfibre Større produktivitet, bedre arbejdsmiljø og mere holdbare konstruktioner. Det er de perspektiver, der tegner sig nu, hvor Stålfiberbeton-konsortiet har fremlagt sine resultater. Læs mere om de ny muligheder for bærende konstruktioner armeret med stålfibre i dette tema. Kun de små rustpletter viser, at underføringen er stålfiberarmeret. idt syd for Slagelse kan cyklister og forgængere trygt krydse en ny omfartsvej gennem en 30 meter lang underføring af stålfiberarmeret beton. Fibrene gør næppe den store forskel for trafikanterne, men for betonverdenen er underføringen en markant port til fremtiden. Den er nemlig et af de synlige beviser på, at det nu er muligt at designe bærende konstruktioner, hvor stålfibre i betonen virker som konstruktiv armering. Hidtil er stålfibre primært blevet brugt til at begrænse revner i ikke-bærende konstruktioner som fx gulve. Underføringen er et af tre demonstrationsprojekter i Stålfiberbetonkonsortiet et innovationskonsortium, der har arbejdet med konstruktiv brug af stålfibre siden 2010. Konsortiet har blandt andet udarbejdet en designguide, der giver et grundlag for, at rådgivende ingeniører på veldokumenteret vis kan tage stålfibrenes betydning for fiberbetonens trækstyrke i regning. Banebrydende underføring Underføringen er banebrydende, idet stålfibre erstatter en del af den konstruktive armering i en betonkonstruktion i fuld skala, så der samlet set blev sparet armering og arbejdstimer. Konkret betød fibrene, at det var muligt at udelade såvel toparmering i fundamenterne som den fordobling af længdearmeringen nederst i væggene, som ellers ville være nødvendig. Desuden kunne bøjler mellem brodæk og kantbjælker udelades. De skrå vægge blev støbt af fiberarmeret SCC. Brodækket af fiberarmeret sætmålsbeton. De anvendte stålfibre var 60 mm lange med et slankhedstal på 65 og blev anvendt i en mængde på 40 kg/m 3. Bundplade og elementbro De to andre demonstrationsprojekter i Stålfiberbeton-konsortiet var en bundplade til et regnvandsbassin i Aalborg og en betonelementbro i nærheden af Herning. Bundpladen blev designet med fiberarmering kombineret med betydeligt enklere traditionel armering end sædvanligt. Her var fibrene også 60 mm lange men med et slankhedstal på 80 og en dosering på 30 kg/m 3. Elementbroen har to kantbjælker med identisk traditionel armering. Den ene kantbjælke er derudover armeret med stålfibre, så det er muligt at følge forskelle i fx revnevidder over tid. Desuden er der sparet armering ved at sammenstøbe dækelementerne med fiberarmeret højstyrkebeton. jbn Februar 2014 5

Tema Stålfiberbeton Stålfibre skal øge byggeriets produktivitet Det nu afsluttede Stålfiberbeton-konsortium har støbt et solidt fundament for øget brug af stålfiberarmeret SCC i form af tre konkrete værktøjer Støbning af stålfiberarmeret bundplade til et regnvandsbassin på Eternitgrunden i Aalborg. Et demonstrationsprojekt i Stålfiberbetonkonsortiet. ortere byggetid, bedre arbejdsmiljø og betonkonstruktioner med lang holdbarhed. Det er de potentielle fordele ved stålfiberarmeret beton, som byggeriet nu får langt bedre muligheder for at udnytte, fordi det såkaldte Stålfiberbeton-konsortium har afsluttet aktiviteterne og efterladt sig masser af brugbar viden. De store fordele ved at bruge stålfibre er, at fibrene kan bruges til at reducere og simplificere en del af den traditionelle armering. Det nedsætter det tunge armeringsarbejde til glæde for betonsjakkets rygge og sparer timer til glæde for entreprenør og bygherre. Seniorkonsulent Lars Nyholm Thrane fra Betoncentret på Teknologisk Institut har været projektleder for Stålfiberbeton-konsortiet, som i perioden 2010 til 2013 har forsket i at skabe nye muligheder for SCC-beton armeret med stålfibre. Og han er ikke i tvivl om, hvad der skal drive udviklingen fremad.»de tre vigtigste resultater er en prænormativ designguide, en udførelsesvejledning og et simuleringsværktøj for stålfiber- 6 Beton

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N DS/INF 135-1 Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, dk@dyckerhoff.com Februar 2014 7

Tema Stålfiberbeton Sagt om stålfiberbeton: Vild med rustpletter»rustpletter på overfladen? Det er jeg helt vild med. I stedet for at gøre det til et problem, skal I gøre det til en dyd. I skal stå ved, at materialiteten er, som den er ikke prøve at få det til at ligne noget andet.«arkitekt maa Jan Søndergaard, professor ved Arkitektskolen i København og partner i KHR arkitekter. Her er deltagerne Stålfiberbeton-konsortiet startede den 1. januar 2010 og blev afsluttet den 1. oktober 2013. Innovationskonsortiet er medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har et samlet budget på 13,5 mio. kr. Teknologisk Institut var projektleder. De øvrige deltagere var: COWI A/S MT Højgaard a/s Unicon A/S Aalborg Portland A/S NV Bekaert SA Convi ApS Hi-Con A/S CRH Concrete A/S Betonelement-Foreningen DTU Byg Vejdirektoratet Derudover er følgende associerede parter tilknyttet til projektet: Dansk Byggeri Dansk Industri Banedanmark Femern A/S armeret SCC. De giver tilsammen et helt nyt grundlag for at udnytte materialet«, fastslår Lars Nyholm Thrane. Nu til bærende konstruktioner Hidtil er stålfiberarmeret beton primært blevet brugt til at forhindre svindrevner i gulve. Erfaringerne med stålfiberarmeret beton til bærende konstruktioner er derfor begrænsede. De gældende normer og standarder omfatter ikke fiberbeton, så det har været svært for rådgivende ingeniører at tage materialet i betragtning. Det laver Stålfiberbeton-konsortiet om på med en ny designguide, der supplerer Eurocode 2 for betonkonstruktioner med viden om stålfiberarmeret beton. Kombineret med udførelsesvejledningen for SCC med stålfibre er der således nu de første forslag til retningslinjer for design og udførelse af bærende betonkonstruktioner med stålfiberarmeret beton.»vi har udelukkende arbejdet med stålfiberarmeret SCC i konsortiet. Der ligger et stort potentiale her, og samtidig kunne vi bygge videre på en tysk designguide for sædvanlig stålfiberbeton, som ikke har SCC med«, siger Lars Nyholm Thrane, der tror på stigende brug af stålfiberarmeret SCC fremover.»det vigtige er, at vi har udviklet håndfaste værktøjer til praktisk brug«, fastslår Lars Nyholm Thrane, som håber, at de nye værktøjer snart vil kunne indgå i det formelle standardiseringsarbejde. Store fordele for entreprenør På konsortiets afslutningskonference i januar 2014 slog formand for Stålfiberbeton-konsortiets styregruppe og sektionsdirektør i MT Højgaard, Lars Gredsted, fast, at der fra entreprenørens synspunkt kan være store fordele ved stålfiberbeton:»vi kan undvære konventionel armering eller nedsætte mængden, sikre en bedre revnefordeling med mindre revner og opnå deraf følgende bedre holdbarhed, afkorte byggeperioden og mindske vores følsomhed over for vejrlig. Mindre konventionel armering betyder samtidig en materialebesparelse, færre arbejdstimer, bedre arbejdsmiljø og forbedret produktivitet«, fastslog Lars Gredsted, som dog også påpegede, at fibrene er dyrere end traditionel armering, og at det er vigtigt for brugen af stålfibre, at det samlet set fører til en besparelse. Teknologichef Ib Jensen fra Unicon skønnede på konferencen, at stålfiberbeton i dag udgør 3-5 procent af virksomhedens leverancer men at han så potentiale for at komme op på 5-10 procent til anvendelser som: Stribefundamenter, terrændæk, combislab, massive fundamenter til fx vindmøller, broer, tunneler, vægge, pælefunderede dæk, bjælker og unikke konstruktioner med rumlig geometri. jbn noter: Magasinet Beton retter I Beton nr. 4/13 blev det i artiklen om Betonworkshop 2013 i Aalborg desværre ikke nævnt, at Dansk Betonforening også er blandt workshoppens sponsorer. Redaktionen beklager fejlen. 8 Beton

Simuleringsværktøj skaber grundlag for at beregne fiberarmeret SCC fter tre års udviklingsarbejde i et Ph.d.-projekt på DTU Byg er simuleringsværktøjet 4C-Flow nu klar til at simulere formfyldning og fiberorientering ved støbning med stålfiberarmeret SCC. Dermed er der skabt et nyt grundlag for at beregne de mekaniske egenskaber af bærende konstruktioner som fx vægge, søjler og bjælker af selvkompakterende beton armeret med stålfibre. 4C-Flow er udviklet af Oldrich Svec som led i Stålfiberbeton-konsortiet. Oldrich Svec er nu ansat som konsulent i Betoncentret på Teknologisk Institut, der vil tilbyde simuleringer på markedet. Simuleringen viser fiberorienteringen i betonen efter støbning med en opløsning, hvor man kan se hver enkelt fiber. Dermed er det muligt af finde konstruktionens fiberorienteringsfaktorer, som er den vigtigste parameter for at beregne fiberbetonens trækstyrke og andre mekaniske værdier. Simuleringerne afdækker tydeligt vægeffekten (formvæggenes ensrettende effekt på fibrene) og virkningen på fibrene af traditionel armering i formen. 4C-flow kan simulere udstøbning af SCC med stålfibre i forskellige forme med eller uden supplerende armering. Værktøjet kan også vise fiberorienteringen som mere overskuelige fiberorienteringsellipser, der samler 50-100 fibre. En cirkel viser en tilfældig fordeling, en ellipse at fordelingen er retningsbestemt. jbn Oldrich Svec præsenterede en simulering af stålfibre i en væg på Stålfiberbetonkonsortiets afslutningskonference. Simulering af en bundplade med indløb ved pilen. 4C-Flow kan vise fiberorienteringen som ellipser, der sammenfatter orienteringen af 50-100 fibre. Ellipserne viser graden af fiberorientering og orienteringsretningen. Se simuleringer Se mere om 4C-Flow på simuleringsværktøjets hjemmeside www.dti.dk/4c-flow/33808 eller ved at scanne koden. Februar 2014 9

Tema Stålfiberbeton Fakta om fibre Stålfibre til beton er typisk mellem 30 mm og 60 mm lange. Med endekroge Bølgeformet Lige Fortandet Paddelformet Koniske ender Bueformet Profileret tålfibre er i større stil blevet brugt som armering i beton siden 1960 erne, selv om princippet blev patenteret allerede i 1874 i USA. Stålfibre forøger betonens bøjningstrækstyrke og brudsejhed, fordi fibrene spænder hen over revner i betonen. Herved modvirker fibrene, at revnerne åbner sig ved trækpåvirkning. Resultatet er en mere sej beton med stor styrke efter revnedannelse. Stålfibre er hidtil typisk blevet anvendt som revnefordelende svindarmering i betongulve og til specialkonstruktioner, evt. i forbindelse med højstyrkebeton. De resultater, der er opnået i Stålfiberkonsortiet, åbner muligheder for også at bruge stålfibre som konstruktiv armering. Stålfibrene fungerer her som en fordelt armering, der kan reducere mængden af traditionel armering. Stålfiberbetons egenskaber er bestemt af en række parametre: Valg af cementpasta og tilslag. Fiberdosering; typisk mellem 20 kg/m 3 og 40 kg/m 3. Ved 50 kg/m 3 eller mere bliver betonen meget vanskelig at arbejde med i praksis. Fiberlængden; typisk fra 30 mm til 60 mm. Fiberdiameter; typisk mellem 0,3 mm til 1,3 mm. Slankhedstallet; forholdet mellem fiberens længde og diameter. Jo større slankhedstal, desto mere effektiv er fiberen som armering. Fiberorienteringsfaktoren; et mål for fibrenes rumlige orientering i betonen. Orienteringen kan variere fra, at alle fibre er orienteret ens, til en tilfældig orientering i alle tre dimensioner. Fiberorienteringsfaktoren afhænger i høj grad af støbeprocessen og formen. Fiberens trækstyrke og duktilitet; afhænger af stålkvaliteten. Trækstyrken er typisk mellem 800 MPa og 2.500 MPa. Fiberens forankring i betonen; afhænger af fiberens geometri med fx endekroge. Som hovedregel opnås sejhed ved deformation af fiberen samt friktion mellem beton og fiber, når fiberen trækkes ud af betonen. Der findes dog også fibre på markedet, hvor sejheden opnås ved flydning i fibre, der er fast forankrede i betonen. jbn Last Forskellige udformninger giver fibrene den ønskede fastholdelse i betonen. Illustration fra Gulvkonstruktioner af stålfiberarmeret beton, udgivet af Aalborg Portland. Uarmeret beton Stålfiberbeton Nedbøjning Uarmeret beton mister sin styrke efter revnedannelse. Stålfiberarmeret beton opfører sig mere sejt, fordi fibrene holder betonen sammen på tværs af revner. Illustration fra Gulvkonstruktioner af stålfiberarmeret beton, udgivet af Aalborg Portland. P 10 Beton

Produktivitets-forbedrende produkter til betonelement industrien DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter Kraftigt plastificerende lavt forbrug Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke Effektiv produktion af selvkompakterende beton VISCOSTAR - Stabiliserende produkter Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton Effektiv fjernelse af bleeding Højeffektive lavt forbrug VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton Forbedret kompaktering Forbedrede overflader og styrker Mindre støj og slitage Modvirker kalkudfældninger MAPEFORM - Formolier Perfekt slipevne Overflader uden defekter Modvirker opbygning i formudstyr Stor rækkeevne lavt forbrug Miljøvenlig mineralolie baserede Biologisk nedbrydelige emulsioner Februar 2014 11

Tema Stålfiberbeton Stålfibre i betonen giver styr på svindrevner i gulvet Men fibre er ikke bare fibre. Slankhedstal, fibergeometri, trækstyrke, forankring og duktilitet er nogle af de parametre, betondesigneren har at skrue på, når svindrevnerne skal under kontrol. 12 Beton

Gulve og terrændæk er de store aftagere af stålfiberarmeret beton. Her i en kombination med en begrænset mængde traditionel netarmering. Foto: Bekaert. et store marked for stålfiberarmeret beton har hidtil været industrigulve, kørebaner og terrændæk. De tre anvendelser står ifølge fiberleverandøren Bekaert A/S for cirka 95 procent af de mere end 1.000 ton stålfibre, virksomheden årligt leverer i Danmark. Forklaringen er, at det er nemmere for entreprenøren at bruge en beton med indbygget armering end at udlægge armeringsnet.»med stålfibre homogent fordelt i betonen er det enklere at styre revneudviklingen, så resultatet bliver mange, fine svindrevner. Det er væsentligt nemmere end at udlægge netarmering i top og bund og samtidig sikre det rigtige dæklag«, siger ingeniør Henrik Slot fra Bekaert i Danmark. Mange fibertyper Typisk anvendes mellem 10 og 40 kg fibre pr. kubikmeter beton, afhængigt af den konkrete anvendelse. Og af den anvendte fibertype, er det nødvendigt at tilføje. I dag er der adskillige fibertyper med forskellige egenskaber på markedet, så det er muligt at designe stålfiberbetoner til meget forskellige opgaver.»fiberens dimensioner er vigtige. Det gælder ikke mindst det såkaldte slankhedstal; forholdet mellem længde og diameter. De mest anvendte fibre er 50 mm lange og 1 mm i diameter. Lange, tynde fibre tillader en lavere dosering, hvilket har betydning for økonomien. Kg for kg er stålfibre cirka dobbelt så dyre som traditionel armering. Til gengæld skal der typisk anvendes en del færre kg«, siger Henrik Slot. En anden parameter er fiberens forankring i betonen, som bl.a. er bestemt af fiberens geometri. Fibre kan fx være lige, med endekroge, bølgeformede, bueformede eller profilerede, og fiberens tværsnit kan være cirkulært, ovalt eller rektangulært. De mest anvendte fibre i Danmark har endekroge til at forbedre forankringen. Her er det vigtigt, at krogene kan deformere, så fiberen kan trækkes ud af betonen ved revnedannelse uden at knække.»for de traditionelle stålfibre er det vigtigt, at fiberen ikke knækker, når der opstår svindrevner. Når fiberen i stedet trækkes ud, giver det et sejt brud med stor energioptagelse, hvilket fordeler og minimerer svindrevnerne. Forankringen kan faktisk godt blive for god«, forklarer Henrik Slot.»Design af en god fiberbeton går i høj grad ud på at optimere forankring og trækstyrke med henblik på at opnå seje brud«. Styrke og duktilitet En tredje parameter er stålets egenskaber. Hvis korrosion er et problem, findes der såvel galvaniserede fibre som fibre af rustfrit stål. Men Her anvendes mest stålfiberbeton Industrigulve Terrændæk Pælefunderede gulve Boliggulve Havne- og kajanlæg Containerpladser, miljøpladser og affaldsdepoter Lufthavne, busholdepladser Gyllebeholderbunde Kældervægge Stribefundamenter Tunnelelementer Sprøjtebeton Påstøbning på elementer Betonrør (primært i udlandet) Kilde: Bekaert A/S Februar 2014 13

Tema Stålfiberbeton Sagt om stålfiberbeton: forskellige ståltyper giver også nye konstruktive muligheder. Bekaert har fx sendt to nye fibre, 4D og 5D, på markedet som supplement til standardfiberen 3D. 4D er fremstillet af stål med en større trækstyrke og forbedret forankring for at udnytte stålet bedre. 5D er produceret af en helt anden Specielt materiale»vi skal se på fiberarmeret beton som et specielt materiale med specielle egenskaber. Nu skal vi lære at specificere de egenskaber, vi gerne vil have, så betonproducenter og fiberleverandører kan skrue den ønskede beton sammen.«professor Henrik Stang, DTU Byg. ståltype med cirka den dobbelte trækstyrke af 3D og stor duktilitet (flydeevne), som giver meget høje styrker i den revnede beton. Disse nye fibre gør det muligt at nedsætte fiberdoseringen, hvilket forenkler brugen af fibre i bærende konstruktioner, hvor doseringen ellers ofte skal være uhensigtsmæssig stor. jbn Vil du vide mere På Fabriksbetongruppens hjemmeside (www.fabriksbetongruppen. dk) kan du under Publikationer finde publikationen Gulvkonstruktioner af stålfiberarmeret beton. Du kan downloade publikationen ved at scanne koden. Ofte leveres fibre sammenlimende med en vandopløselig lim, der opløses ved betonblanding for at opnå en bedre fordeling i betonen. noter: Fårup Betonindustri får ny direktør Brian Knudsen (th) er tiltrådt som adm. direktør for Fårup Betonindustri, hvor han har afløst sin far Flemming Knudsen, der fortsætter som bestyrelsesmedlem. Samtidig har virksomheden indført en ny ledelsesstruktur og organisationsændringer, som har til formål optimere forretningsgange og produktion. Fokusområderne er blandt andet elementer, der lever op til lavenergikrav, samt fastholdelse af medarbejdere. Danmarks største betonpumpe HC Pumps & Trucks oplyser, at virksomheden har anskaffet Danmarks største betonpumpe, en Putzmeister M58, som har en rækkevidde på 58 meter. Betonpumpen er opbygget på en Mercedes-Benz 5861. Den 6-akslede vogn vejer 57 tons totalt, og pumpeværket pumper i alt 160 m3 i timen med 85 bar. Adjungeret professor i bygningsfysik Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen er nu tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København som adjungeret professor i bygningsfysik. Tommy Bunch-Nielsen er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 1974 med speciale i bærende konstruktioner. 14 Beton

DET ER HÅRDT AT VÆRE BRO Hårde vejrpåvirkninger, store udsving i temperaturen, påvirkning af salte og en hård fysisk belastning fra tung trafik. Det er bare nogle af de barske faktorer, der gør broer til de mest udsatte betonkonstruktioner i Danmark. Hos BASF finder du et stærkt og veldokumenteret program af produkter til både reparation og beskyttelse af broer. Typegodkendelser: En lang række af BASF s broprodukter er UFS-typegodkendt af Vejdirektoratet (DS 2426), og vores reparationsmørtler er alle CE-mærkede i henhold til DS/EN 1504-3. Kontakt produktchef Jørgen Krogh på tlf. 4056 6202 eller joergen.krogh@basf.com www.master-builders-solutions.basf.dk

Tema Stålfiberbeton Nu kan rådgiverne regne på stålfiberbeton Ny guideline spiller sammen med Eurocode 2 og giver et længe savnet designgrundlag for konstruktiv brug af beton armeret med stålfibre En ny designguideline fra Stålfiberkonsortiet skaber nye muligheder for landets rådgivende ingeniører. Guidelinen giver det første danske grundlag for at beregne bærende konstruktioner med brug af stålfiberarmeret beton, hvilket tidligere har været noget nær en praktisk umulighed. Design guideline for structural applications of steel fibre reinforced concrete, hedder den ny publikation, der er opbygget, så den supplerer Eurocode 2 for betonkonstruktioner, der netop ikke omfatter stålfiberarmeret beton. Seniorprojektleder Thomas Kasper fra COWI fortalte om guidelinen på Stålfiberkonsortiets afslutningskonference i januar 2014.»Vi har lavet guidelinen, fordi der ikke hidtil har været et designgrundlag for fiberbeton til bærende konstruktioner i Danmark. Udgangspunktet er en tilsvarende tysk designguide, som vi har arbejdet videre på«, sagde han og fortsatte:»guidelinen skal læses i sammenhæng med Eurocode 2. Vi bruger den samme kapitelopbygning, så det er nemt at se, hvor guidelinen har tilføjelser eller ændringer«. Dokumentet har fem hovedafsnit, der omhandler design, produktion og produktionskontrol, bøjningsforsøg, udførelse og udførelseskontrol samt tegningsmateriale. Det ny designgrundlag kan kun anvendes til konstruktive elementer, der er udsat for bøjning eller træk, hvis revnedannelseslasten er mindre end elementets brudlast. Det vil bl.a. sige statisk ubestemte strukturer, der tillader omfordeling af kræfter, og konstruktioner med en kombination af stålfibre og traditionel armering. Endnu er guidelinen prænormativ det vil sige ikke en official standard. Men eksperterne bag guidelinen håber, at den vil komme ind i varmen hos Dansk Standard og danne grundlag for en standard. SCC påvirker fiberorientering Der er væsentlige forskelle i forhold til den tyske guide, der har været udgangspunktet. Den vigtigste er, at den danske guideline også omfatter brug af selvkompakterende beton, SCC. Brug af SCC til stålfiberbeton er langt fra så banalt, som det måske lyder. Betonens flydning påvirker i høj grad orienteringen af fibrene i betonen, som har stor betydning for den færdige konstruktions styrke. Dette fænomen kan udnyttes som en fordel til at give ekstra trækstyrke i en ønsket retning, men det kan - afhængigt at den konkrete konstruktion - også være en ulempe.»en af de ting, vi har lært ved at være med i Stålfiber-konsortiet, er, at fiberorienteringen er vigtig og ekstremt vigtig ved SCC, fordi flydningen har en tendens til at ensrette fiberorienteringen«, fortalte en anden af guidelinens ophavsmænd, professor Henrik Stang fra DTU Byg. For at kunne designe bærende konstruktioner med stålfiberbeton skal rådgiveren derfor have kendskab til, hvordan fibrene vil orientere sig ved støbning af den konkrete konstruktion. Den viden kan fås ved hjælp af simulering eller prøvestøbninger; på et senere tidspunkt måske baseret på erfaring. Stålfiberkonsortiet har derfor udviklet et simuleringsværktøj, der kan afdække fiberfordelingen. Nyt bøjningsforsøg Desuden introducerer den danske guideline et nyt, trepunkts-bøjningsforsøg til at bestemme fiberbetons residuale trækstyrke. Det er den trækstyrke, som stålfibrene giver den revnede beton. Denne trækstyrke bruges til at fastlægge betonens såkaldte performanceklasse, der også er et af de nye begreber i guidelinen. Tanken er, at rådgiveren skal foreskrive beton i en given performanceklasse, hvorefter det er op til betonproducenten og eventuelt fiberleverandøren at lave det rigtige betondesign til opgaven. jbn 16 Beton»Guidelinen bruger den samme kapitelopbygning som Eurocode 2, så det er nemt at se, hvor guidelinen har tilføjelser eller ændringer til Eurocodens tekst«, fortalte seniorprojektleder Thomas Kasper fra COWI på Stålfiberbeton-konsortiets afslutningskonference.

Dramix 5D Velkommen til den nye dimension Åbner op for en ny verden af kreative muligheder 4DDramix 5DDramix 3DDramix Den nye Dramix serie løfter stålfiberarmeret beton til et nyt niveau. Med 5D serien opnås hidtil usete niveauer for forankring, trækstyrke og duktilitet. Forøget styrke, sikkerhed og holdbarhed gør 5D til et godt match til selv de mest krævende konstruktioner. Men vigtigst af alt giver 5D nye muligheder for at designe med beton. BEKAERT udfører dimensioneringer med Dramix stålfibre til bærende konstruktioner iht. den nye danske Design Guideline (januar 2014) Søg inspiration! For yderligere information kontakt building.denmark@bekaert.com eller ring 7020 9618. http://dramix.bekaert.com Februar 2014 17

Tema Stålfiberbeton Gode råd til byggepladsens praktikere»fibrenes orientering et givet sted i konstruktionen har en klar sammenhæng med betonens bæreevne og sikkerheden i fx bygninger og broer«, siger Lars Nyholm Thrane. Ny vejledning: Sådan opnår man resultater med stålfiberarmeret SCC. Og hvordan gør vi så på byggepladsen, når potentialerne i stålfiberarmeret beton skal realiseres? Det spørgsmål forsøger Stålfiberbeton-konsortiet at svare på med en ny vejledning for udførelse af betonkonstruktioner med stålfiberarmeret SCC.»Publikationen henvender sig primært til entreprenører, selv om designere også vil kunne få udbytte af den«, siger konsortiets projektleder, seniorkonsulent Lars Nyholm Thrane fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Derfor indeholder vejledningen anbefalinger til den rent praktiske støbeproces, som fx betonens flydeegenskaber, bevægelse og positionering af indløbslangen samt overfladefinish. Hertil kommer mange eksempler, så vejledningen også kan bruges som en håndbog ude på byggepladsen. Vejledningen giver samtidig en introduktion til stålfiberarmeret SCC som materiale og beskriver herunder det trepunktsbøjningsforsøg, som konsortiet har valgt som prøvningsmetode til at teste betonens egenskaber. Et forsøg, som entreprenører og betonleverandører vil skulle udføre mange gange i de kommende år for at eftervise, at en beton lever op til rådgiverens design. Den vigtige fiberorientering Et vigtigt element i vejledningen er desuden, hvordan man opnår en fiberorientering, der er hensigtsmæssig for 18 Beton

Sagt om stålfiberbeton: Rådgiveren får ingen fordel»bygherren får fordele relateret til holdbarhed, økonomi og tidsplan. Entreprenørens fordele er økonomi, tidsplan og arbejdsmiljø. Rådgiveren? Der er ingen fordele for os. Vi kan designe det samme traditionelt. Dog giver fiberbeton lidt mere komplicerede projekter, der kræver mere rådgivning og så er der selvfølgelig den fordel at kunne levere et bedre produkt til kunden.«projektleder Bo Tvede-Jensen, COWI. Vejledningen henvender sig primært til entreprenører; bl.a. med anbefalinger til den rent praktiske støbeproces. konstruktionen. Fibre, der ligger i samme retning, kan give stor styrke i denne retning. Omvendt kan det i andre tilfælde være ønskeligt med en mere tilfældig fiberorientering.»fibrenes orientering et givet sted i konstruktionen afhænger af betonens strømning i formen og har en klar sammenhæng med trækstyrken og dermed betydning for bæreevne og sikkerhed i fx bygninger og broer«, siger Lars Nyholm Thrane. Således indeholder vejledningen eksempler på, hvordan valg af støbeproces og formmateriale påvirker fiberorienteringen. Hertil kommer vejledende værdier for fiberorienteringen i forskellige dele af bjælker, vægge og plader. Guidelinen anbefaler dog i høj grad at eftervise ved forsøg og/eller simulering, at man kan opnå de fiberorienteringsfaktorer, man tager i regning. Behov for data og erfaringer»vi er nået et stykke af vejen. Men der er stadig et stort behov for at generere flere data og erfaringer med brug af stålfiberarmeret SCC, så vi opnår endnu større forståelse for materialets opførsel og dermed endnu større sikkerhed og tryghed ved anvendelsen«, fastslår Lars Nyholm Thrane. Titlen på den ny publikation er Guideline for execution of steel fibre reinforced SCC. Værket er på over 80 sider og dermed ganske omfattende. Indtil videre findes den kun på engelsk, som var konsortiets arbejdssprog, men en dansk udgave er under overvejelse. På konsortiets afslutningskonference i januar 2014 gav flere deltagere udtryk for, at en dansk udgave er nødvendig, hvis den ny viden for alvor skal i spil på danske byggepladser. Den ny vejledning kan købes hos Teknologisk Institut. jbn Februar 2014 19

Betonteknik Publikation anbefaler ny metode til fugtmåling i betongulve Fugtmålere baseret på farveskift i fugtfølsomme salte er den mest pålidelige målemetode til brug på byggepladsen, fremgår det af Selvudtørrende gulve til gavn for byggeriet fra Dansk Beton, Fabriksbetongruppen. En ny publikation fra Dansk Beton, Fabriksbetongruppen om brug af selvudtørrende beton anbefaler en ny måde til at kontrollere, om nystøbte betongulve er tørret nok ud til gulvlægning eller maling uden fugtproblemer. Selvudtørrende gulve til gavn for byggeriet, hedder publikationen, som er en opdatering af en tidligere publikation. Nyt i den reviderede udgave fra december 2013 er bl.a. en anbefaling af at bruge fugtfølere baseret på fugtfølsomme salte, der skifter farve ved forskellige fugtniveauer, i stedet for elektroniske fugtmålere til fugtmålinger på byggepladsen. Baggrunden for den anbefaling er ifølge betonekspert Jens Mejer Frederiksen fra Alectia, der har udarbejdet publikationen, at andre måder til fugtmåling på byggepladsen ikke altid giver et godt nok grundlag for at dokumentere, at betonen er udtørret så meget, at der ikke opstår fugtskader på fx et trægulv. De såkaldte overfladescannere (kapacitive fugtmålere), der måler fugten i de yderste 1-2 cm af betonoverfladen, giver ikke relevante resultater, fordi der kan være stor forskel på restfugt længere inde i betonen og overfladens fugtindhold. Og elektroniske Trægulve er fugtfølsomme og kan bule op, hvis ikke underliggende beton er udtørret tilstrækkeligt. 20 Beton