Titel Småhuse vådrum, vand- og afløbsinstallationer Serietitel SBi-anvisning 265 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2016 Udgivet digitalt December 2016 Forfatter Erik Brandt, Leon Buhl, Martin Morelli og Lies Vanhoutteghem Redaktion Lise Lotte Beck Raunkjær, Dea Lindegaard Sprog Dansk Sidetal 118 Litteraturhenvisninger Side 106-109 Emneord Småhuse, vådrum, badeværelser, vægge, gulve, vandtæthed, vandinstallationer, afløbsinstallationer ISBN 978-87-563-1800-6 Layout Tegninger Fotos Omslagsillustration Udgiver Finn Gattmann Bo Amstrup Vestergaard Erik Brandt Mai-Britt Amsler Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven
Indhold Forord... 6 Indledning... 8 Baggrund og formål... 8 Hvad er småhuse?... 8 Målgruppe... 9 Anvisningens opbygning... 9 1 Vådrum... 10 1.1 Zoner i vådrum...11 1.2 Vandtæthed... 16 1.3 Tilgængelighed... 22 2 Eksempler på vådrumskonstruktioner... 24 2.1 Gulve... 24 2.2 Vægge... 34 2.3 Vandtætte beklædninger... 40 2.4 Lofter og fuger... 50 3 Vandinstallationer... 52 3.1 Bygningsreglementets krav... 52 3.2 Tilrettelæggelse... 53 3.3 Føringsveje/Rørføring... 55 3.4 Måling af vandforbrug... 62 3.5 Installationskomponenter... 63 3.6 Dimensionering... 65 3.7 Anlæg for varmtvandsproduktion... 66 4 Afløbsinstallationer...74 4.1 Principper for afløbsinstallationer...74 4.2 Bygningsreglementets krav... 75 4.3 Tilrettelæggelse... 76 4.4 Rørføring... 80 4.5 Installationskomponenter... 87 4.6 Dimensionering af spildevandssystemer... 91 4.7 Regnvandsinstallationer og drænsystemer... 93 Litteratur... 106 Appendiks A. Terminologi...110 Stikordsregister...117 5
Forord Denne anvisning omhandler generelle krav og anbefalinger til vådrum samt vand- og afløbsinstallationer i nybyggede småhuse. Anvisningens løsninger opfylder bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015). Småhuse omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager samt eventuel kælder. Det omfatter også kæde- og rækkehuse, samt sommerhuse. Anvisningen omhandler: Husets vådrum, dvs. baderum, bryggers og andre rum, hvor der forventes påvirkning af vand eller høj relativ luftfugtighed. Husets vand- og afløbsinstallationer. Anvisningen indeholder udvalgte, forenklede afsnit fra følgende SBianvisninger: SBi-anvisning 252 om vådrum (Brandt & Morelli, 2015) SBi-anvisning 234-236 om vandinstallationer (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a; 2011b; 2011c) SBi-anvisning 255-257 om afløbsinstallationer (Brandt & Faldager, 2015a; 2015b; 2015c). Disse anvisninger kan altid anvendes i deres fulde udstrækning også for småhuse. I tvivlstilfælde er det ovenstående anvisninger, der er gældende. Anvisningen indgår i en serie af SBi-anvisninger om nybyggeri af småhuse, der tilsammen erstatter SBI-anvisning 189, Småhuse (Munch-Andersen et al., 1999) og SBI-anvisning 186, Småhuses stabilitet (Buhelt & Knutsson, 1995). De øvrige anvisninger i serien er SBi-anvisning 253, Småhuse Indretning og funktion (de Place Hansen et al., 2015), SBi-anvisning 254, Småhuse styrke og stabilitet (Cornelius, 2015), SBi-anvisning 266, Småhuse indeklima og energi (Bergsøe et al., 2016) og SBi-anvisning 267, Småhuse klimaskærmen (Møller et al., 2016). Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen har ledet og koordineret udarbejdelsen af anvisningerne. Anvisningen er udarbejdet af seniorforsker Erik Brandt, forsker Martin Morelli og forsker Lies Vanhoutteghem, alle fra SBi, samt seniorkonsulent Leon Buhl, Teknologisk Institut. 6
Anvisningen er muliggjort med støtte fra: Byggeskadefonden Landsbyggefonden Knud Højgaards Fond Dansk Byggeri MURO, Murerfagets Oplysningsråd Nordisk Gipspladeforening Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Xella Danmark A/S. Arbejdet med anvisningen er fagligt støttet af en referencegruppe bestående af: Anja Sørensen, intern salgschef, Gyproc A/S Jørgen Sloth Nielsen, udviklingschef, Knauf A/S Birgitte Maltesen, arkitekt MAA & Paw Skovgaard, VVS-tekniker, Gaihede Jørgen Munch-Andersen, seniorrådgiver, ph.d., Træinformation Tommy Johnsen, koordinator, Benée Huse A/S Nadja Morell, EFTEX ApS Esben Mølgaard, produktchef, IBF A/S Peter Bendix Simonsen, produktspecialist, Kronospan ApS/NOVO- PAN Træindustri Birger Tannebæk Christensen, teknisk konsulent, Tekniq Niels Strange, chefkonsulent, Dansk Byggeri Jesper Bang, salgskonsulent, IBF A/S og Martin Rosendahl, salgsleder, IBF A/S og formand, Dansk Beton Afløbsforening Bjarne Funder, bygningskonstruktør, Lind & Risør Thomas Nielsen, produktionsdirektør og Thomas Dahl, adm. direktør, eurodan-huse as. SBi takker de mange, der har gjort udarbejdelsen af anvisningen mulig gennem deres økonomiske eller faglige bidrag. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Forskningsafdelingen for Byggeteknik og Proces Ruut Peuhkuri Forskningschef 7
Indledning Baggrund og formål Vådrum er det dyreste og mest komplicerede rum at etablere i småhuse. Korrekt projektering, materialevalg og udførelse har stor indflydelse, når vandtætte konstruktioner skal opbygges. Også installationer for brugsvand og afløb er kostbare og komplicerede og kan medføre alvorlige og dyre skader på omgivende bygningsdele, hvis de ikke udføres korrekt. I denne anvisning gives der eksempler på løsninger, som er sædvanligt anvendte i vådrum. Andre løsninger kan anvendes, såfremt de er i overensstemmelse med bygningsreglementet og øvrige gældende regler. Yderligere løsningsmuligheder fremgår fx af: SBi-anvisning 234, Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a) SBi-anvisning 235, Vandinstallationer dimensionering (Brandt, Buhl & Monrad, 2011b) SBi-anvisning 236, Vandinstallationer installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c) SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015) SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer systemer og dimensionering (Brandt & Faldager, 2015a) SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer anlæg og komponenter (Brandt & Faldager, 2015b) SBi-anvisning 257, Afløbsinstallationer installationsgenstande og tilslutning (Brandt & Faldager, 2015c) Hvad er småhuse? I BR15 anvendes betegnelsen småhuse ikke som en særlig bygningstype. Småhuse beskrives enten direkte eller indirekte. Direkte beskrives småhuse som fritliggende enfamiliehuse eller sammenbyggede enfamiliehuse i forbindelse med detailkrav, fx krav i kapitel 2, Bebyggelsesregulerende bestemmelser. Indirekte beskrives småhuse i forbindelse med funktionskrav ud fra blandt andet antal etager eller bygningshøjde, fx i kapitlerne om energi og brand. Småhuse anvendes i denne anvisning som en fællesbetegnelse for fritliggende og helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse 8
med lodret lejlighedsskel i indtil to etager og med kælder. Dette omfatter også kæde- og rækkehuse samt sommerhuse. Småhuse omfatter ikke boliger adskilt af en etageadskillelse (vandret lejlighedsskel). Den maksimale højde over terræn er 8,5 meter målt til tagryggen. Det betyder, at småhuse enten kan opføres med fuld 1. sal og lille taghældning eller med udnyttet tagetage. Kælderen kan udføres i fuld højde. Målgruppe Anvisningen henvender sig til projekterende arkitekter, ingeniører samt udførende og tilsynsførende, som ofte må bygge småhuse på grundlag af et projekt, som ikke redegør for alle detaljer. Anvisningen kan også læses af andre med interesse for disse emner, herunder den kommende bygningsejer. Anvisningen forudsætter en vis byggeteknisk viden og teknisk indsigt, men ikke nødvendigvis en specialviden om alle forhold. Entreprenøren/håndværkeren skal være i stand til at vurdere, om de anviste løsninger tager tilstrækkelig hensyn til de specielle krav, der gælder for vådrum, vand- og afløbsinstallationer, så de om nødvendigt kan rekvirere yderligere oplysninger hos de projekterende. Anvisningen kan desuden anvendes som lærebog ved byggetekniske uddannelser. Anvisningens opbygning Anvisningen behandler emnerne vådrum, vand- og afløbsinstallationer, og hvordan de projekteres og udføres i henhold til BR15. Afsnit 1, Vådrum, redegør for, hvordan gulve og vægge i vådrum kan udføres, så kravene i BR15 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015) vedrørende vandtæthed og sikkerhed mod fugt- og vandskader er opfyldt. Afsnit 2, Eksempler på vådrumskonstruktioner viser eksempler på vådrumsløsninger for gulve og vægge. Afsnit 3, Vandinstallationer, og afsnit 4, Afløbsinstallationer, redegør for tilrettelæggelse og dimensionering samt giver eksempler på udførelse af vand- og afløbsinstallationer. Disponering af installationer og føringsveje er behandlet i SBi-anvisning 253, Småhuse indretning og funktion, 3.8 Disponering af installationer og føringsveje (de Place Hansen et al., 2015). 9
1 Vådrum Ved vådrum i småhuse forstås badeværelser med bruser eller badekar samt bryggers og wc-rum med gulvafløb. Der skelnes mellem vådrum: hvor der forudses jævnlig vandpåvirkning af både gulv og væg, fx badeværelser med bruser eller kar hvor der kun lejlighedsvis er vandpåvirkning af gulvet, fx wc-rum og bryggers med gulvafløb. Vægge i disse rum forventes ikke udsat for direkte vandpåvirkning eller stor fugtpåvirkning og regnes derfor ikke som vådrumsvægge. Bryggers og wc-rum uden gulvafløb betragtes ikke som vådrum. Af hygiejniske grunde bør gulve i wc-rum dog udføres som vådrumsgulve, dvs. så de har vandtæt overflade og er nemme at holde rene. Bygningsreglements krav I bygningsreglementets kapitel 3.3.2 og 4.5 stilles en række krav til vådrum. Der stilles både krav til udformningen af badeværelser mht. tilgængelighed og til den fysiske udformning af konstruktionerne for at sikre funktion og holdbarhed. I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes et wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse. Kravet om indretning og størrelse kan opfyldes med en fri afstand ud for installationer som håndvask og wc på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed. Konstruktioner i vådrum skal kunne modstå normalt forventelige fugtpåvirkninger og mekaniske og kemiske påvirkninger uden at skades, fx uden at få så store deformationer, at flisebeklædning eller eventuelt vandtæt lag beskadiges. Vand på gulvet skal i henhold til bygningsreglementet afledes til gulvafløb. Gulvet skal derfor have fald mod afløb, og der må således ikke være bagfald eller lunker (vandpytter), som hindrer vandet i at blive afledt. Faldet kan eventuelt reduceres på de mindst vandbelastede områder, men bør være større under faste installationer, fx under badekar, så det sikres, at der ikke står vand på gulvet. Gulv og vægge, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte. I den jævnligt vandpåvirkede del af vådrummet må der ikke være rørgennemføringer i gulvet. 10
Vådrum skal udformes, så de sårbare dele beskyttes mod vandpåvirkning, og så der opnås størst mulig sikkerhed for, at omgivende konstruktioner ikke beskadiges af indtrængende fugt. Skeletvægge og gulv- og vægkonstruktioner, som indeholder organiske materialer, skal beskyttes af et egnet vandtætningssystem. Vandtætningssystemer betragtes som egnede, hvis de er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015) eller er omfattet af en godkendelse tilpasset nationale danske krav, fx en MK-godkendelse eller en ETA (Europæisk Teknisk Vurdering). I rækkehuse, dobbelthuse og tilsvarende, hvor der er lydkrav, kræves særlige konstruktioner, se SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015). Hvis der er etableret lydadskillelse i de øvrige konstruktioner, kan vådrumsløsninger beskrevet i denne anvisning anvendes. 1.1 Zoner i vådrum Vandtæt behandling eller beklædning kan være nødvendig for at sikre vandtæthed af gulve og vægge. De krav, der stilles til vandtætningen, afhænger af konstruktionens opbygning og af den forventede vandog fugtbelastning. 1.1.1 Zoneinddeling I vådrum skelnes der mellem vådzone og fugtig zone, se figur 2 og figur 3. Afstandskravene angivet i figurerne gælder også, hvis der er installeret badekar. Badekarret betragtes i så fald på samme måde som bruseområdet. Se figur 1. Vådzone Vådzonen omfatter den del af rummet, der jævnligt ofte dagligt er direkte påvirket af vand. Her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og overfladebehandlinger. Vådzonen omfatter: hele gulvet de nederste 100 mm af alle vægge vægge ved bruseniche, badekar og håndvask med brusearmatur. Vådzonen på vægge går helt til loft. I særligt høje rum kan området over højden 2,3 m, dog betragtes som fugtig zone, se figur 1 og figur 2. 11