Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Transkript

1 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

2 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår 2009 Forfatter Erik Brandt m. fl. Sprog Dansk Sidetal 253 Litteraturhenvisninger Side Emneord Fugt, fugttransport, klimaskærm, bygningsdetaljer, tæthed, dampspærre, fugtspærre, ydervægge, terrændæk, krybekældre, kældre, vinduer, tag, kritisk fugtindhold ISBN Layout Tegninger Fotos Omslagsillustration Tryk Udgiver Finn Gattmann Hans Møller, Bo Amstrup Vestergaard Erik Brandt Mai-Britt Amsler Rosendahls Bogtrykkeri Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger (2009) E-bog ISBN

3 Indhold Forord Indledning Fugt giver problemer Anvisningens indhold og brug Tidligere anvisninger Fugtteori Fugt i luft Fugt i byggematerialer Dimensionsændringer mv Fugttransport Fugtkilder Nedbør Grundfugt Luftfugtighed Konstruktiv fugtsikring Vis vand væk Udhæng og overdækninger Fugtbetingede bevægelser Ventilation Et-trins og to-trins tætning Dampspærre Fugtspærre Vindspærre Ventilation med udeluft Imprægnering (hydrofobiering) Overfladebelægninger og -behandlinger Fald på terræn Vandtryk og dræn Transport, opbevaring og montering Kritiske fugtforhold Korrosion Lægning af gulve Udførelse af malerarbejde Råd og trænedbrydende svampe Skimmelsvampevækst Fugtberegninger Klimaparametre Dugpunktsmetoden

4 6 6.3 Glasers metode Detaljerede fugtberegninger Fugt og terrændæk Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning Eksempler på opbygning af terrændæk Særlige forhold Fugt og krybekældre Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning Traditionelle kolde krybekældre Varme krybekældre Kraftigt ventilerede (kolde) krybekældre Særlige forhold Fugt og kældre Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod fugt Fugtige kældre Opbygning af kældergulve Opbygning af kælderydervægge Renovering af ældre, fugtige kældre Fugt og ydervægge Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning To-trins konstruktioner i ydervægge generelt Teglstensvægge Skalmurede beton- og letbetonvægge Skalmurede træ- og stålskeletvægge Betonvægge Plade-og profilbeklædte skeletvægge Glasvægge Helt vandafvisende facader Efterisolering af ydervægge Fugt og vinduer/døre Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning Fuger Sålbænke Glasisætning Udvendig kondens Overfladebehandling Tagvinduer/ovenlys Fugt og tagkonstruktioner Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning

5 12.3 Tagdækninger Varme og kolde tage Renovering og efterisolering af tage Tagterrasser, grønne tage og parkeringsdæk Fugtundersøgelser målemetoder Visuel undersøgelse af bygningsdele Måle- og undersøgelsesmetoder Fugtmålemetoder Litteratur Appendiks A. Tabeller Appendiks B. Prefikser Appendiks C. Terminologi Appendiks D. Symbolliste Stikordsregister

6 Forord Bygningsreglement 2008 foreskriver, at bygninger skal konstrueres og udføres så fugtskader undgås. Dette betyder, at bygninger skal udformes så regn, sne, overfladevand, jordfugt, byggefugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke medfører skade. Det betyder også at udførelsen må tilrettelægges og gennemføres med tilstrækkelig beskyttelse mod klimaet, og at der ikke i udførelsen introduceres uhensigtsmæssige fugtpåvirkninger af materialer og konstruktioner. Endelig må bygningers konstruktioner og materialer ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Alligevel fører fugt i bygninger hvert år til omfattende og kostbare skader. Vore bygninger skal derfor være mere fugtsikre. Denne anvisning præsenterer grundlaget herfor både ved nybyggeri og ved renovering af eksisterende bygninger. Anvisningen indeholder grundlæggende oplysninger om luftfugtighed, materialers fugtligevægtstilstand og beregning af fugttransport. Det gennemgås, hvordan almindeligt anvendte bygningsdele kan udformes fugtteknisk korrekt. Der vises en række eksempler, hvor der ved udformningen også er taget hensyn til andre bygningsmæssige funktioner, fx varmeisolering og bygbarhed. Endelig indeholder anvisningen et kapitel om fugtundersøgelser og målemetoder. Anvisningen er udformet, så den kan være en hjælp til både projekterende og udførende. Det er hensigten, at læseren ved hjælp af anvisningen bliver i stand til at bedømme en given konstruktionsudformning også andre end de viste samt til at foreslå udbedring af konstaterede fugtskader. Anvisningen afløser SBI-anvisning 178: Bygningers fugtisolering, der udkom i Seniorforsker, civilingeniør Erik Brandt har været projektleder og hoved forfatter på anvisningen. Han har været bistået af en række medforfattere, som alle har deltaget i udarbejdelsen af den samlede anvisning, men som især har bidraget indenfor: Tommy Bunch-Nielsen, direktør, civilingeniør (Bygge- og Miljøteknik A/S): Fugt og tagkonstruktioner Georg Christensen, civilingeniør (Bygge- og Miljøteknik A/S): Fugt og krybekældre, Fugt og ydervægge samt Fugt og kældre Charlotte Gudum, civilingeniør, Ph.d. (Bygge- og Miljøteknik A/S): Konstruktiv fugtsikring og Kritisk fugtindhold 8

7 Morten Hjorslev Hansen, civilingeniør, Ph.d. (Byg-Erfa): Fugtteori og Kritisk fugtindhold Eva B. Møller, seniorforsker, Ph.d. (SBi): Fugtkilder og Fugtberegninger Derudover har en række andre medarbejdere på SBi støttet det redaktionelle arbejde; særligt arkitekt m.a.a. Lise Lotte Raunkjær SBi har i forbindelse med udarbejdelse af anvisningen fået økonomisk støtte fra: Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden Dansk Beton Industriforening Dansk Byggeri Enemærke og Petersen a/s Grundejernes Investeringsfond Gyproc A/S Icopal A/S Knauf Danogips A/S Knud Højgaards Fond Letklinkerindustriens BrancheForening NCC Construction Danmark A/S Pittsburgh Corning Scandinavia Ab Saint-Gobain Isover a/s Trelleborg-Phønix A/S Træelementforeningen SBi har ved udarbejdelsen trukket på fagfolk fra byggeindustrien især repræsentanter fra de økonomiske støtter. Vi takker de mange, der har gjort udarbejdelsen af anvisningen mulig gennem deres økonomiske eller faglige bidrag. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeri og Sundhed August 2009 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 9

8

9 1 Indledning 1.1 Fugt giver problemer Fugt anses normalt for at være den væsentligste årsag til skader i vore bygninger. Mindre, kortvarige påvirkninger af fugt, som det fx kendes fra regn på et plankeværk eller vask af et trægulv, volder normalt ikke problemer. Hvis fugt derimod optræder i store mængder på utilgængelige steder, bliver det til egentlige vandskader. Ligeledes vil længere tids påvirkning af fugt over visse grænser kunne medføre skader, fx i form af deformation af komponenter, skimmelvækst på materialernes overflade og i sidste ende nedbrydning af organiske materialer som følge af råd og svamp. Fugt er desuden direkte eller medvirkende årsag til nedbrydning af materialer på grund af korrosion, svind, kvældning, frostsprængninger og saltudblomstringer. Fugt kan også medføre lugtgener og sundhedsmæssige problemer. Endelig vil stort fugtindhold i byggematerialer reducere deres varmeledningsevne. Problemer på grund af fugt i bygningers konstruktioner og materialer kan i vid udstrækning undgås hvis konstruktionerne udføres under hensyntagen til de fugtbelastninger fra nedbør, relativ luftfugtighed, brugeradfærd etc. som de vil blive udsat for. Problemer forårsaget af egentlige vandskader, fx rørsprængninger, kan sjældent helt undgås, men skadernes omfang kan som regel begrænses, hvis der gribes hurtigt og effektivt ind, og der tørres ud til fugten er væk. 1.2 Anvisningens indhold og brug Denne anvisning handler om de mekanismer, der bestemmer fugtindholdet i bygninger og bygningsdele. Den handler om de forholdsregler der kan tages for at undgå, at der optræder fugt på et skadeligt niveau. Den første del af anvisningen indeholder en gennemgang af fugtteorien, herunder grundlæggende oplysninger om luftfugtighed, materialernes fugtligevægtstilstand og transport af fugt i luft og byggematerialer. I kapitlet om fugtkilder er indført begrebet Fugtbelastningsklasser til afløsning af de tidligere anvendte Rumklimaklasser. I de teoretiske kapitler er der endvidere et kapitel om beregningsmetoder, som kan anvendes til at vurdere, om en given konstruktion er fugtsik- 11

10 ker. Endelig er der en kort omtale af emnet kritisk fugtindhold, som er indført i BR08. Det må bemærkes, at dette område endnu ikke er fuldt udviklet. I anvisningens anden del gennemgås de almindeligt forekommende bygningsdele. I disse kapitler er der eksempler på, hvordan bygninger og bygningsdele kan udformes, så de opfylder bygningsreglementets krav. Eksemplerne er baseret på erfaringer fra praksis samt de ovennævnte beregningsmetoder. Afsnittene om bygningsdele kan læses og anvendes uafhængigt af de mere teoretiske kapitler. I anvisningens sidste del er der endvidere et kapitel om bygningsundersøgelser med særligt fokus på fugtundersøgelser og fugtmålinger. Kritiske fugtforhold, fugtmåling, beskrivelse af fugthistorie, fugtteknisk dokumentation samt vurdering af skimmelsvamp er stadig under udvikling, og det tilrådes derfor, at man holder sig orienteret om den nyeste udvikling på Konstruktioner i vådrum omtales ikke her, og i stedet henvises til By og Byg Anvisning 200 Vådrum, Yderligere information om fugt i bygninger findes på fugt, hvor man blandt andet har adgang til et program til omregning mellem forskellige enheder for diffusionsmodstand og et eksempel på vurdering af skimmelvækst. Anvisningens appendikser indeholder tabeller med information til brug i forbindelse med fugtteknisk udformning af bygninger og en terminologiliste med forklaringer til en del af de anvendte fagudtryk. 1.3 Tidligere anvisninger Problemer med fugt i bygninger har været erkendt i mange år. I SBi regi har emnet været behandlet siden SBI-anvisning 7 Fugt og isolering, 1951 (2. udgave 1957) (udgået), som gav eksempler på fugtteknisk korrekt udførelse af den tids konstruktioner. Allerede i denne anvisning var der omtale af fugtspærre, dampspærre, kapillarbrydende lag, ventilation af krybekældre og tage, og nødvendige inddækningshøjder ved tage. Der var derimod ikke opmærksomhed på skimmelvækst, men kun på de grimme misfarvninger, som fremkom som følge af kuldebroer. I 1970'erne udgav SBi en række fugtpjecer med en meget kortfattet behandling af dels fugtteorien dels de enkelte bygningsdele (Fugt i luft (1973), Fugt i byggematerialer (1973), Fugt og kondensation (1973), Fugt og kældre (1973), Fugt og krybekældre (1973), Fugt og terrændæk (1974), Fugt og ydervægge (1974) og Fugt og tage (1974)). I denne periode blev krybekældre betragtet som en fugtteknisk set meget sikker løsning, og terrændæk blev som hovedregel udført med iso- 12

11 leringen anbragt ovenpå fugtspærren. Der blev også lagt vægt på udformningen af fugerne og herunder blev anvendelse af to-trinstætninger anbefalet. For kældre blev udvendig kælderisolering omtalt, men med beskedne isoleringstykkelser. For tage blev der lagt stor vægt på at vise udførelse af dampspærrer, som sikrede tagkonstruktionerne mod opfugtning både som følge af diffusion og konvektion. SBI-anvisning 139, Bygningers fugtisolering fra 1984 afløste fugtpjecerne, og ud over at stoffet blev samlet i én publikation, betød det især en ajourføring af eksemplerne med større isoleringstykkelser end tidligere på grund af skærpede energikrav. Desuden blev det teoretiske stof udvidet, og der blev indføjet et selvstændigt afsnit om vinduer. På grund af øgede isoleringstykkelser blev placeringen af fugtspærren i terrændæk ændret, så i det mindste en del af isoleringen blev anbragt under fugtspærren for at undgå kondens på oversiden. For kældre blev både udvendig og indvendig efterisolering beskrevet. For tage blev der advaret mod anvendelse af de tidligere almindeligt anvendte taghætter i flade tage, ligesom omvendte tage og udvendigt efterisolerede tage blev behandlet. SBI-anvisning 178, Bygningers fugtisolering fra 1993 afløste SBIanvisning 139. I SBI-anvisning 178 skete en yderligere ajourføring og udvidelse af stoffet. Kapitlet om kældre blev udvidet med et særskilt afsnit om renovering af fugtige kældre. For krybekældre blev der argumenteret for anvendelse af varme krybekældre, dvs. med isolerede vægge og bunddæk, og det blev omtalt, hvordan der kunne ske efterisolering af kolde krybekældre. Ved ydervægge blev der advaret mod udførelse af indvendig efterisolering, hvis væggen ikke var helt vandtæt. I kapitlet om tage blev der indført rumklimaklasser for opdeling af bygninger efter deres forventede fugtbelastning. Endvidere blev omtalt anvendelse af fugtadaptive dampspærrer i tagkonstruktioner. Udover fugtpjecer og fugtanvisninger er der i tidens løb udarbejdet flere rapporter og artikler om undersøgelse af fugtforhold i forskellige konstruktioner, fx Komponenter til udvendig facadeisolering, 1984 og Bygningsrenovering kombineret med efterisolering, 1985, og der er blevet udgivet andre anvisninger, fx SBI-anvisning 71, Ydervæggen som klimaskærm, 1971, SBI-anvisning 72, Terrændæk, 1972 og SBIanvisning 189, Småhuse, 1999 (2. udgave), hvor eksemplerne især er udarbejdet med hensyntagen til de fugttekniske forhold. Disse publikationer har suppleret de egentlige fugtanvisninger med ny viden og flere praktiske eksempler på udførelse af bygningsdele. 13