Generelle regler for husholdninger Generelle regler for virksomheder Særlig del Områdeklassificering... 13

Relaterede dokumenter
BilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

Forslag til: Regulativ for jord

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for Jord. 1 af 9

Jordregulativ for Brønderslev Kommune

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativet har desuden til formål at fastlægge arbejdsgangen for anmeldelse af jordflytning.

Jordregulativ Juli 2012

Regulativ for jord. Ishøj Kommune

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6

Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx

Regulativ om jord, som er affald

Indhold 1. Formål Gyldigheds- og anvendelsesområde Lovgrundlag og definitioner Definitioner Områdeklassificering...

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

Bornholms Regionskommune. Regulativ for jord

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Jordregulativ. Dato XXXX

JORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

JORDREGULATIV. Miljøudvalget Sag nr. 83, bilag 1 FORSLAG TIL JORDREGULATIV UDKAST. 1. Formål

Furesø Kommune REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD

Struer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD

Jordstyringsregulativ

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Jordregulativ for Hillerød Kommune

Jordstyringsregulativ. April 2016

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr

REGULATIV FOR JORD FRA LETBANEN PÅ RING 3 I ISHØJ KOMMUNE

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Regulativ for jordstyring

1 of 10. Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring og områdeklassificering

Regulativ for jordstyring og områdeklassificering

Regulativ om jord Helsingør Kommune Regulativ for jord. Helsingør Kommune

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

Regulativ for jord. Læs om: Regler for jord, som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord. Oktober

Kapitel 2 Definitioner

Regulativ for jordflytning

Kalundborg Kommune REGULATIV FOR OPGRAVET JORD, DER ER AFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Vejledning om jordregulativ

Jordregulativ Lolland Kommune

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Udkast til bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som. indsamlingsvirksomhed 1)

UDKAST TIL NYT JORDSTYRINGSREGULATIV - JORDREGULATIV FOR GRIBSKOV KOMMUNE PR

Lovtidende A Udgivet den 20. december Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december Nr

Regulativ for jord. Teknik & Miljø Tjørnevej Uldum T:

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1)

Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Anmeldelse af jordflytning

Mariagerfjord Kommune. Jordregulativ

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3

Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

Høje-Taastrup Kommune

Indholdsfortegnelse. 8. Anmeldepligtige ejendomme udenfor områdeklassificeringen

Regulativ for jord, som er affald

Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune

Regulativ om jord Glostrup Kommune. Regulativ om jord. Glostrup Kommune

Forslag til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører.

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

Viborg Kommune. Regulativ for erhvervsaffald. Udkast

RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER

Vordingborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

BEK nr 1309 af 18/12/2012 Gældende (Affaldsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: Miljøministeriet

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD FAXE KOMMUNE

Bekendtgørelse om affald 1)

Kapitel 2 Definitioner

Bekendtgørelse om affald

Den retlige ramme B&A fra husholdninger. DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt

Næstved Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed?

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Obligatorisk tekst. De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret

Forslag til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører.

Ringsted Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD FAXE KOMMUNE. Høringsudkast

Regulativ om jord Glostrup Kommune

Bekendtgørelse om affald 1)2)

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Lovtidende A Udgivet den 20. december Bekendtgørelse om affald 1)2) 18. december Nr

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN

Udgivelsesår Politisk godkendt. Udgiver. Sønderborg Kommune Vand & Jord Rådhustorvet Sønderborg

Helsingør Kommune. Regulativ for jordstyring. inklusive områdeklassificering. Januar 2008 Opdateret juni 2013

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

Transkript:

REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune December 2011 1

Indhold Generel del... 4 1. Formål... 4 Jord som affald... 4 Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse... 4 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 4 3. Lovgrundlag... 5 4. Definitioner... 5 Generelle regler for husholdninger... 7 5. Affaldsproducentens pligter... 7 Benyttelse af affaldsordninger... 7 Akutte sager... 7 Anmeldelse af jordflytning... 7 Sortering og kategorisering... 7 Opbevaring af jord... 7 Transport af jord... 8 6. Gebyrer Husholdninger... 8 Generelle regler for virksomheder... 9 7. Affaldsproducentens pligter... 9 Benyttelse af affaldsordninger... 9 Akutte sager... 10 Anmeldelse af jordflytning... 10 Sortering og kategorisering... 10 Opbevaring... 10 Transport... 10 Registrering af udenlandske virksomheder... 10 8. Gebyrer... 10 Fælles bestemmelser for husholdninger og virksomheder... 11 9. Særgebyr... 11 10. Tilsyn... 11 11. Klage m.v.... 11 12. Overtrædelse og straf... 11 13. Bemyndigelse... 11 14. Ikrafttrædelse... 12 Særlig del... 13 Områdeklassificering... 13 15. Områder omfattet af områdeklassificering... 13 Analysefrie delområder... 13 2

16. Analysefrie delområder... 13 Anmeldelse af jordflytning... 13 17. Fremgangsmåde ved anmeldelse af jordflytning... 13 Affaldsordninger for jord, Husholdninger... 13 18. Ordninger for jord, der er affald... 13 Gyldigheds- og anvendelsesområde... 13 Kildesortering og kategorisering... 13 Jord, som ikke er kategoriseret ved opgravningen... 14 Andre affaldsfraktioner i jorden... 14 Genanvendelse af jord... 14 Jordflytning og anmeldelse af jordflytning... 14 Aflevering på genbrugspladser... 14 Anvisning af jord, som er affald... 14 Jord, der er bygge- og anlægsaffald... 14 Affaldsordninger for virksomheder... 14 19. Ordninger for jord, der er affald... 14 Gyldigheds- og anvendelsesområde... 14 Kildesortering og kategorisering... 14 Jord, der ikke er kategoriseret ved opgravningen... 15 Andre affaldsfraktioner i jorden... 15 Jordflytning og anmeldelse af jordflytning... 15 Aflevering på genbrugspladser... 15 Anvisning af jord... 15 Bilag 1 Områdeklassificeret område i Hvidovre Kommune Bilag 2 Skema til anmeldelse af jordflytning 3

1. Formål Generel del Jord som affald Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Hvidovre Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald i form af jord. Formålet er endvidere at fastsætte regler om de kommunale ordninger for jord, som er affald, herunder ordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v., jf. miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 4. Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse Ud over de i 1 angivne formål, inddrages og undtages områder via regulativet fra områdeklassificeringen i Hvidovre Kommune, jf. jordforureningslovens 50a, stk. 2 og 3. Dertil har dette regulativ til formål at sikre styring, herunder flytning af forurenet og lettere forurenet jord i Hvidovre Kommune, samt at definere og udpege områder, hvor det formodes, at der findes lettere forurenet jord, samt angive, hvor der ikke skal foretages analyser inden for det områdeklassificerede område i forbindelse med jordflytning. Regulativet har desuden til formål at fastlægge skema til brug for anmeldelse af jordflytning. 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde Regulativet gælder for affaldsproducenter, herunder alle borgere, grundejere og virksomheder i Hvidovre Kommune og herunder kommunens institutioner og virksomheder, der frembringer jord, der er affald. Regulativet omfatter jord, der er anmeldepligtigt eller skal anvises som affald af Hvidovre Kommune, jf. 2 i jordflytningsbekendtgørelsen og Hvidovre Kommunes regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald. Regulativets bestemmelser om håndtering af jord, som er affald, finder anvendelse, medmindre der er fastsat særlige regler i anden lovgivning. Regulativets bestemmelser om områdeklassificering, analysefrie delområder og anmeldelsesskema for flytning af jord finder anvendelse efter deres ordlyd, uanset om jorden, som er omfattet af bestemmelsen, er at anse som affald. Regulativet omfatter alle flytninger af jord bort fra ejendomme og modtageanlæg i Hvidovre Kommune, hvor jordflytningen er omfattet af krav om anmeldelse og dokumentation jf. 2 i jordflytningsbekendtgørelsen. Regulativets regler om jordflytning omfatter således: 1) Flytning af jord, der er forurenet, bort fra den ejendom, hvor den er opgravet. 2) Flytning af jord bort fra en kortlagt ejendom, hvor den er opgravet. 3) Flytning af jord bort fra en kortlagt del af en ejendom, hvor den er opgravet. 4) Flytning af jord bort fra et areal, som anvendes som offentlig vej, hvor den er opgravet. 5) Flytning af jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet. 6) Flytning af jord fra en ejendom, der ikke er omfattet af områdeklassificering, kortlægning eller er forurenet, men hvor jorden ønskes anvist som affald. 7) Flytning af jord bort fra et godkendt modtageanlæg for jord. 4

Regulativets regler omfatter ikke: 1) Ikke-forurenet jord, der er opgravet i forbindelse med anlægsvirksomhed, og hvor jorden i sin naturlige tilstand vil blive anvendt til anlægsvirksomhed på det sted, hvor den er blevet opgravet. 2) Jord, der ikke flyttes uden for den matrikel, hvor den er opgravet, og som genanvendes på stedet i overensstemmelse med tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller efter reglerne i restproduktbekendtgørelsen. 3) Jord, der eksporteres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006 af 14.juni 2006 om overførsel af affald og Bekendtgørelse nr.1618 af 15. december 2010 om overførsel af affald. 3. Lovgrundlag Dette regulativ er udfærdiget med hjemmel i: 45 i Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) 50a i Bekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 af lov om forurenet jord (jordforureningsloven) Bekendtgørelse nr. 224 af 7. marts 2011 om affald (affaldsbekendtgørelsen) 15 i Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgørelsen). Regler for håndtering af jord som affald er desuden indeholdt i: Bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet byggeog anlægsaffald (restproduktbekendtgørelsen). 4. Definitioner I dette regulativ gælder de definitioner og begreber, der er anført i: Bekendtgørelse nr. 224 af den 7. marts 2011 om affald. Bekendtgørelse nr 1479 af den 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Bekendtgørelse af lov nr. 1427 af den 4. december 2009 af lov om forurenet jord De vigtigste definitioner fra ovennævnte lovgivning er: 1 Affaldsindehaver: Producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet. 2 Affaldsproducent: Enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning. 3 Affaldstransportør: Transportør, som transporterer affald for fremmed regning. 4 Akut opstået situation: En konstateret jordforurening, hvor det er nødvendigt straks at gennemføre en afværgeforanstaltning med flytning af jord, eller et opstået ledningsbrud eller lignende, hvor overskudsjord i forbindelse med et umiddelbart nødvendigt reparationsarbejde eller lignende ikke kan oplagres midlertidigt på den ejendom, den kortlagte del af ejendommen eller på det vejareal, hvor arbejdet finder sted. 5 Anvisningsordning: En ordning, hvor kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt på hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg, affaldsproducenten skal sikre, at affaldet bliver håndteret. 6 Behandling: Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, herunder forberedelse forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse. 7 Benyttelsespligt: pligt for borgere og virksomheder til at anvende en indsamlings- eller anvisningsordning fastsat i et regulativ eller følge kommunalbestyrelsens konkrete anvisninger om håndtering af affald, der ikke er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning. 8 Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Affaldsbekendtgørelsens bilag 6 A indeholder en ikke- 5

udtømmende liste over bortskaffelsesformer og metoder. 9 Deponeringsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om deponeringsanlæg. 10 Deponeringsegnet affald: Affald som ikke er egnet til genanvendelse eller forbrænding. 11 Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder dagrenovationslignende affald, havepark-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt. 12 Et areal, som anvendes til offentlig vej: Det areal, som er omfattet af lov om offentlige veje 1, og som den enkelte vejbestyrelse administrerer, jf. lov om offentlige veje 2, stk. 6, jf. stk. 4 og 5. 13 Et godkendt modtageanlæg: Et anlæg, der er godkendt i medfør af 33 i lov om miljøbeskyttelse til at modtage og håndtere jord. 14 Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og som udviser egenskaber som angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag 4. 15 Flytning af jord: Opgravning og håndtering af jord. 16 Forbehandling: De fysiske, termiske, kemiske eller biologiske processer forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling, konditionering, adskillelse, og forud for nyttiggørelse 17 Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til genanvendelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra virksomheder men ikke: a) affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde, b) affald, der efter lovgivningen eller et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen skal indsamles eller anvises til genanvendelse eller anden behandling, herunder deponering, c) olieforurenet jord, PVC-affald, f.eks. kloakrør, vinduer og gulvbelægning og tungmetalbelastet affald, f.eks. fiskenet med blylodder og affald fra røntgenafdelinger samt affald, der på lignende måde ved forbrænding kan give anledning til miljømæssige problemer. 18 Følgeseddel: Et eksemplar af den senest ajourførte anmeldelse af jordflytning overdraget til transportøren af jorden, når transportøren har påført sit navn og sin adresse samt CVR-nummer. 19 Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller opfyldningsoperationer. 20 Genanvendelsesanlæg: Anlæg, hvorpå der foretages genanvendelsesoperationer, jf. nr. 19. 21 Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til. 22 Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger. Husholdningsaffald kan være farligt eller ikke-farligt. 23 Håndtering: Indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed. 24 Indsamling: Afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. 25 Indsamlingsordning: En regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som en hente- eller bringeordning. 26 Indsamlingsvirksomhed for forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller blandet affald: En registreret virksomhed, som indsamler forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller blandet affald uden at overtage ansvaret for aflevering af affaldet til slutbehandling på et godkendt anlæg. 27 Indsamlingsvirksomhed for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald: En godkendt og registreret virksomhed, som indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, og som overtager ansvaret for aflevering af affaldet på et registreret genanvendelsesanlæg og for indberetning af data om affaldet til affaldsdatasystemet. 28 Jordflytning: Ved en jordflytning forstås en flytning af jord fra en lokalitet til en anden lokalitet. En jordflytning kan ske over tid og bestå af flere jordtransporter. 29 Kildesortering: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i genanvendeligt, forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform. 30 Virksomhed: Enhver fysisk eller privat eller offentlig juridisk person, som er registreret i Det centrale virksomhedsregister (CVR), og som derved har et CVR-nummer. 6

Generelle regler for husholdninger 5. Affaldsproducentens pligter Benyttelse af affaldsordninger Borgere og grundejere i Hvidovre Kommune skal benytte de af kommunalbestyrelsen etablerede ordninger for jord, som er affald, jf. affaldsbekendtgørelsens 38, stk. 1, samt det til enhver tid gældende regulativ for husholdningsaffald for Hvidovre Kommune. Jord, som er affald, og som skal bortskaffes, og som ikke er omfattet af en ordning beskrevet i dette regulativ eller i henhold til andre regler, skal bortskaffes på grundlag af en konkret anvisning fra Hvidovre Kommune. Borgere eller grundejere skal rette henvendelse til Hvidovre Kommune for at få en konkret anvisning af behandlingsmulighed for den pågældende jord, jf. affaldsbekendtgørelsens 24, stk. 6. Jorden kan dog flyttes til et modtageanlæg, der er godkendt til at modtage jord med det aktuelle forureningsindhold, som fremgår af anmeldelsen. Flytningen må i så fald iværksættes umiddelbart efter anmeldelsen. Der henvises i øvrigt til jordflytningsbekendtgørelsen. Borgere og grundejere er forpligtede til at følge anvisninger, der gives af kommunen, jf. affaldsbekendtgørelsens 38 stk. 1. Borgere og grundejere skal på anmodning fra kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er håndteret i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen etablerede ordninger eller kommunalbestyrelsens konkrete anvisning jf. affaldsbekendtgørelsens 38 stk. 3. Akutte sager Benyttelsespligten gælder ikke i akut opståede situationer, hvor affald er opstået som følge af uheld og lignende, og hvor affaldet skal håndteres øjeblikkeligt. Hvidovre Kommune skal så hurtigt som muligt underrettes om sådanne situationer. Anmeldelse af jordflytning Borgere og grundejere skal ved jordflytning sikre, at jordflytningen anmeldes til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med jordflytningsbekendtgørelsens regler. Sortering og kategorisering Borgere og grundejere skal kildesortere den opgravede jord. Borgere og grundejere skal yderligere sikre, at jorden sorteres således, at den kan håndteres i overensstemmelse med regulativets bestemmelser, herunder sortering i forurenet og uforurenet jord. Forinden jord flyttes bort fra en ejendom, kan affaldsproducenten vælge at kategorisere jorden efter forureningsniveau med henblik på fastlæggelse af korrekt håndtering. Jorden kategoriseres efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Såfremt jorden ikke bliver kategoriseret i forbindelse med opgravningen, skal den føres til et godkendt karteringsanlæg, sedette regulativs 18. Opbevaring af jord Borgeren og grundejeren har pligt til at affald, herunder jord, opbevares på en måde, så der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord, jf. miljøbeskyttelseslovens 43. Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis de konstaterer en forurening af ejendommens jord eller undergrund, jf. Miljøbeskyttelseslovens 21. 7

Det er ikke tilladt at oplagre affald, herunder jord, medmindre der er meddelt tilladelse hertil efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Transport af jord Transport af jord skal foregå i henhold til gældende regler, så det sikres, at det sker på en miljømæssig forsvarlig måde, herunder særligt vurderet i forhold til jordens aktuelle forureningsindhold og koncentration af forurenende stoffer. Spild og støvgener skal undgås. 6. Gebyrer Husholdninger Kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver gebyrer for affaldshåndteringen m.v. i henhold til miljøbeskyttelseslovens 48 samt affaldsbekendtgørelsens kapitel 11. Der henvises vedrørende gebyrerne til denne lovgivning. Kommunalbestyrelsen vedtager en gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på affaldsgebyrerne. Gebyrbladet kan findes på www.hvidovre.dk. 8

Generelle regler for virksomheder 7. Affaldsproducentens pligter Benyttelse af affaldsordninger Når en kommunal ordning for forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald, herunder jord, er fastlagt under Hvidovre Kommunes regulativ for erhvervsaffald, skal virksomheder benytte ordningen som foreskrevet, jf. affaldsbekendtgørelsens 43, stk. 1. Hvis virksomheden har affald i form af jord, som ikke er omfattet af en ordning beskrevet i dette regulativ eller i Hvidovre Kommunes regulativ for erhvervsaffald eller i henhold til anden lovgivning, skal virksomheden rette henvendelse til Hvidovre Kommune med henblik på en konkret anvisning af behandlingsmulighed for den pågældende jord, jf. affaldsbekendtgørelsen 24, stk. 6. Jord, der ikke er kategoriseret i forbindelse med opgravningen, kan dog flyttes til et modtageanlæg, der er godkendt til at modtage jord med det aktuelle forureningsindhold, som fremgår af anmeldelsen. Flytningen må i så fald iværksættes umiddelbart efter anmeldelsen. Der henvises i øvrigt til jordflytningsbekendtgørelsen og dette regulativs 19. Virksomheden skal følge den anvisning, der gives af kommunalbestyrelsen, og virksomheden er ansvarlig for den efterfølgende håndtering af jorden, jf. affaldsbekendtgørelsens 43, stk. 1. Hvis en virksomhed benytter muligheden for at aflevere kildesorteret, genanvendeligt affald, herunder jord, på kommunale genbrugspladser, skal virksomheden benytte ordningen som foreskrevet i Hvidovre Kommunes regulativ for erhvervsaffald, jf. affaldsbekendtgørelsens 43, stk. 1. Ved væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal virksomheden straks underrette Hvidovre Kommune herom med henblik på kommunalbestyrelsens eventuelle fornyede klassificering eller anvisning, jf. affaldsbekendtgørelsens 45. Virksomheden skal på anmodning fra kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er håndteret i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte og etablerede ordninger eller kommunalbestyrelsens konkrete anvisning, jf. affaldsbekendtgørelsens 43, stk.3. Kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation fra benyttelsespligten til den kommunale ordning for jord, hvis jorden er klassificeret som farligt affald i henhold til affaldsbekendtgørelsen og virksomheden ansøger om fritagelse og kan dokumentere, at jorden kan håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens foranstaltning. Virksomheden skal overfor kommunen, ved kopi af aftale med et miljøgodkendt anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype, dokumentere, at affaldet sendes til dette anlæg eller dokumentere, at virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. En fritagelse er gældende, så længe virksomhedens aftale med det miljøgodkendte anlæg består, eller virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. Virksomheden har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om ændringer i forholdene, der ligger til grund for fritagelsen med henblik på, at virksomheden kan omfattes af den kommunale ordning. Virksomheden har, uanset om der er etableret en kommunal ordning, ret til at eksportere sit affald efter de gældende regler om eksport af affald, se Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006 af 14.juni 2006 om overførsel af affald og Bekendtgørelse nr.1618 af 15. december 2010 om overførsel af affald. 9

Akutte sager Benyttelsespligten gælder ikke i akut opståede situationer, hvor affald er opstået som følge af uheld og lignende, og hvor affaldet skal håndteres øjeblikkeligt. Hvidovre Kommune skal så hurtigt som muligt underrettes om sådanne situationer. Anmeldelse af jordflytning Virksomheden skal ved jordflytning sikre, at jordflytningen anmeldes til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med jordflytningsbekendtgørelsens regler. Sortering og kategorisering Virksomheden skal kildesortere sit affald, herunder jord, som er affald, i overensstemmelse med dette regulativs 4, nr. 29. Virksomheden skal sikre, at jorden sorteres således, at det kan håndteres i overensstemmelse med de bestemmelser, der fremgår af dette regulativ. Forinden jord flyttes bort fra en ejendom, kan affaldsproducenten vælge at kategorisere jorden efter forureningsniveau med henblik på fastlæggelse af korrekt håndtering. Jorden kategoriseres efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Såfremt jorden ikke bliver kategoriseret i forbindelse med opgravningen, skal den føres til et godkendt karteringsanlæg, se 19. Opbevaring Virksomheder har pligt til at affald, herunder jord, opbevares på en måde, så der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord, jf. miljøbeskyttelseslovens 43. Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis de konstaterer en forurening af ejendommens jord eller undergrund, jf. miljøbeskyttelseslovens 21. Det er ikke tilladt at oplagre affald, herunder jord, medmindre der er meddelt tilladelse hertil efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Transport Transport af affald skal foregå i henhold til gældende regler, så det sikres, at det sker på en miljømæssig forsvarlig måde, herunder særligt vurderet i forhold til jordens aktuelle forureningsindhold og koncentration. Spild og støvgener skal undgås. Registrering af udenlandske virksomheder Hvis udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark udøver affaldsproducerende aktiviteter, skal de lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr m.v. 8. Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver gebyrer for affaldshåndteringen m.v. i henhold til miljøbeskyttelseslovens 48 samt affaldsbekendtgørelsens kapitel 11. Der henvises vedrørende gebyrerne til denne lovgivning. Kommunalbestyrelsen vedtager en gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på affaldsgebyrerne. Gebyrbladet offentliggøres på www.hvidovre.dk. Virksomheder har mulighed for at blive fritaget for at betale affaldsgebyrer. Af affaldsbekendtgørelsen fremgår reglerne for fritagelse for betaling af affaldsgebyr. 10

Fælles bestemmelser for husholdninger og virksomheder 9. Særgebyr Kommunalbestyrelsen kan fastsætte særgebyr for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres, jf. affaldsbekendtgørelsens 58, stk. 2, herunder til - omkostninger der følger af ukorrekt sortering, eller - omkostninger til afhentning. 10. Tilsyn Kommunalbestyrelsen administrerer regulativet og fører tilsyn med, at affaldet håndteres og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser, jf. miljøbeskyttelseslovens 65, stk. 1, og jordforureningslovens 65, stk. 1. 11. Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. affaldsbekendtgørelsens 101 og jordflytningsbekendtgørelsens 18. Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 3. Tilsvarende efter jordforureningslovens 67, stk. 1 og stk. 3. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven kan, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens 91, stk. 1, og jordforureningslovens 77, stk. 1. Efter 47, stk. 1, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. 48 a i den kommunale styrelseslov. 12. Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsens 102, stk. 1, nr. 2 og jordflytningsbekendtgørelsens 19 stk. 1. Efter affaldsbekendtgørelsens 102, stk. 2, og jordflytningsbekendtgørelsens 19, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. affaldsbekendtgørelsens 102, stk. 3, og jordflytningsbekendtgørelsens 19, stk. 3. 13. Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Teknisk Forvaltning til at træffe afgørelser efter dette regulativ. 11

14. Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den 1. januar 2012. Samtidigt med ikrafttrædelse af dette regulativ ophæves følgende: Regulativ for jordflytning, Hvidovre Kommune, trådt i kraft den 1. maj 2008. Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune den 29. november 2011. Borgmester Kommunaldirektør 12

Særlig del Områdeklassificering 15. Områder omfattet af områdeklassificering Områder, som er omfattet af områdeklassificeringen jf. jordforureningslovens 50 a, kan ses i bilag 1 og kan desuden findes på www.hvidovre.dk. Analysefrie delområder 16. Analysefrie delområder Hvidovre Kommune har på nuværende tidspunkt ikke udpeget nogen områder som analysefrie jf. 14 i jordflytningsbekendtgørelsen. Anmeldelse af jordflytning 17. Fremgangsmåde ved anmeldelse af jordflytning Anmeldepligtig jord skal, før den flyttes bort fra den ejendom, hvor den er opgravet, anmeldes til Hvidovre Kommune efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Anmeldelse af jordflytning, jævnfør 4 og 9 i jordflytningsbekendtgørelsen, skal ske ved brug af anmeldeskema på www.hvidovre.dk. Anmeldeskemaet findes også som bilag 2 til dette regulativ. Affaldsordninger for jord, Husholdninger 18. Ordninger for jord, der er affald Ordningen omfatter jord, som defineret i dette regulativs 4, nr. 22, og som ikke håndteres i henhold til anden lovgivning. Gyldigheds- og anvendelsesområde Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen og omfatter jord, der stammer fra deres ejendom eller grund. Kildesortering og kategorisering Borgeren og grundejeren skal sikre, at jorden sorteres i overensstemmelse med dette regulativs 4, nr. 29, i forbindelse med opgravningen. Jorden skal sorteres i forurenet og uforurenet jord. Den anmeldepligtige jord skal kategoriseres efter jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3 som henholdsvis kategori 1 eller kategori 2. Hvis den forurenede jord ikke kan henføres til kategori 1 eller 2, skal borgere og grundejere rette henvendelse til kommunalbestyrelsen med henblik på anden kategorisering. Jord, som fremkommer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, og som kan genanvendes, skal sorteres fra det øvrige bygge- og anlægsaffald, jf. affaldsbekendtgørelsens 74 stk. 2. 13

Jord, som ikke er kategoriseret ved opgravningen Jord, der ikke er kildesorteret og kategoriseret ved opgravningen, skal føres til et godkendt karteringsanlæg, der foretager kategorisering og sortering med henblik på den videre håndtering. Andre affaldsfraktioner i jorden Jord, der indeholder andre affaldsfraktioner, som ikke kan frasorteres, skal deponeres. Genanvendelse af jord Genanvendelse af jord omfattet af ordningen kan ske i overensstemmelse med restproduktbekendtgørelsens regler. Jordflytning og anmeldelse af jordflytning Flytninger af forurenet jord, jf. jordflytningsbekendtgørelsens 2, skal anmeldes efter jordflytningsbekendtgørelsens regler om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med jordflytninger. Skemaet i bilag 2 skal anvendes ved anmeldelse af jordflytning. Skemaet findes også på www.hvidovre.dk, se dette regulativs 17. Aflevering på genbrugspladser Ved aflevering af jord på genbrugspladser finder bestemmelserne i Hvidovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald anvendelse. Anvisning af jord, som er affald Kildesorteret og kategoriseret jord skal, afhængigt af kategoriseringen, føres til et godkendt anlæg for jordrensning eller deponering eller direkte anvendelse efter reglerne herom. Jord, der er bygge- og anlægsaffald Jord, som er omfattet af bestemmelserne om bygge- og anlægsaffald i Hvidovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald, skal håndteres i henhold til dette. Affaldsordninger for virksomheder 19. Ordninger for jord, der er affald Ordningen omfatter jord, som er omfattet af definitionen på erhvervsaffald, jf. dette regulativs 4, nr.11, og som ikke håndteres i henhold til anden lovgivning. Ordningen omfatter ikke jord, der skal klassificeres som genanvendeligt, jf. dette regulativs 4, nr. 19. Gyldigheds- og anvendelsesområde Ordningen gælder for alle virksomheder i Hvidovre Kommune herunder kommunens institutioner og virksomheder. Kildesortering og kategorisering Virksomheden skal sikre, at jorden sorteres i overensstemmelse med dette regulativs 4, nr. 29, i forbindelse med opgravningen. Jord skal sorteres i forurenet og uforurenet jord. Den anmeldepligtige jord skal kategoriseres efter jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3 som henholdsvis kategori 1 eller kategori 2. Hvis den forurenede jord ikke kan henføres til kategori 1 eller 2, skal virksomheden rette henvendelse til kommunalbestyrelsen med henblik på anden kategorisering. Jord, som fremkommer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, og som kan genanvendes, skal sorteres fra det øvrige bygge- og anlægsaffald, jf. affaldsbekendtgørelsens 74 stk. 2. 14

Jord, der ikke er kategoriseret ved opgravningen Jord, der ikke er kildesorteret og kategoriseret ved opgravningen, skal føres til et godkendt karteringsanlæg, der foretager sortering og kategorisering med henblik på den videre håndtering. Andre affaldsfraktioner i jorden Jord, der indeholder andre affaldsfraktioner, som ikke kan frasorteres, skal deponeres. Jordflytning og anmeldelse af jordflytning Der henvises til jordflytningsbekendtgørelsens regler om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med jordflytninger. Skemaet i bilag 2 skal anvendes ved anmeldelse af jordflytning. Skemaet findes også på www.hvidovre.dk, se dette regulativs 17. Aflevering på genbrugspladser Ved aflevering af jord på genbrugspladserne finder bestemmelserne i Hvidovre Kommunes regulativ for erhvervsaffald anvendelse. Anvisning af jord Kildesorteret og kategoriseret jord skal, afhængigt af kategoriseringen, føres til et godkendt anlæg for jordrensning eller deponering eller direkte anvendelse efter reglerne herom. 15

Bilag 1 Områdeklassificeret område i Hvidovre Kommune. 16

Bilag 2 Skema til anmeldelse af jordflytning 17

18