Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt

Relaterede dokumenter
Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Europaudvalget 2015 Rådsmøde RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Europaudvalget RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Spørgsmål om PNR/Terror

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 DAPIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006.

Europaudvalget. Europaudvalget (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE

Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 7 Offentligt

Europaudvalget Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

6068/16 hsm 1 DGG 1B

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2017 (OR. en) Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Eurojusts årsberetning for 2016

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt

8792/16 gng/top/ipj 1 DG G 2B

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Almindelige anl. Bilag 4 Offentligt

PUBLIC 14629/16 1 DG D LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) 14629/16 LIMITE PV/CONS 60 JAI 965 COMIX 763

Europaudvalget 2011 Rådsmøde almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Europaudvalget RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

14288/16 lma/lao/sl 1 DGD 1C

9798/15 la/la/ef 1 DGD 1C

10139/17 bh 1 DG D 2B

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Spørgsmål om tilvalgsordningen

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den december 2007

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

6674/16 top/top/ipj 1 DG G 2B

15216/17 nd/pj/kmm 1 DG D 1 A

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 16-17/ Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

14795/16 ag/cos/sl 1 DGD 1C

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 4 Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Europaudvalget 2015 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

Europaudvalget RIA Bilag 1 Offentligt

7323/17 la/js/hsm 1 DG D 1 A

1. Den 1. december 2016 vedtog Kommissionen en "pakke om momsregler for e-handel", der består af ændringer til:

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en)

(FISCUS) (KOM(2011)706).

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

7906/04 gb/abl/ms 1 DG H

Europaudvalget RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 CNS (2016) 0823 Offentligt

Europaudvalget. Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 33 Offentligt REFERAT AF 33. EUROPAUDVALGS MØDE

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 4 Offentligt

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Europaudvalget REFERAT AF 21. EUROPAUDVALGSMØDE. Mødedato: Fredag den 4. marts Sted: Vær Dagsorden Den 3. marts 2016

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Til orientering af Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

15615/17 hm 1 DGD 1C

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Transkript:

Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt PDF udgave (141 KB) merne af Folketingets Europaudvalg stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 1. juni 2004 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004 dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island på ministerniveau den 8. juni 2004 - vedlægges Justitsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenens punkt 2.

Kære udenrigsminister. Vedlagt sender jeg supplerende aktuelt notat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg. Det bemærkes, at det supplerende aktuelle notat ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg. Med venlig hilsen Lene Espersen 2 Oversigt over supplerende aktuelt notat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 8. juni 2004. Side: 2-9 Dagsordenspunkt 2 Opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. 3 Dagsordenspunkt 2: Opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. Nyt notat.

1. Baggrund. På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 blev der afholdt et ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. marts 2004 med henblik på drøftelse af det irske formandskabs udkast til en erklæring om terrorismebekæmpelse fra Det Europæiske Råd. Erklæringsudkastet blev efterfølgende drøftet i Rådet (generelle anliggender) den 22. marts 2004. På mødet i Det Europæiske Råd den 25. 26. marts 2004 vedtog stats- og regeringscheferne herefter den endelige erklæring om bekæmpelse af terrorisme. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004 blev EU s nye anti-terrorkoordinator, hollænderen Gijs de Vries præsenteret, og Rådet drøftede, hvilke områder koordinatoren skal fokusere på. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. 30. april 2004 fortsatte drøftelserne af gennemførelsen af Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme, hvorunder Kommissionen præsenterede sin meddelelse om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af terrorisme. Sagen er på ny sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 med henblik på videre drøftelser i Rådet, således at Rådet i samarbejde med generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana og Kommissionen kan aflægge en statusrapport til Det Europæiske Råd på dette råds møde den 17. 18. juni 2004 som forudsat i erklæringen af 25. marts 2004, pkt. 15. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 vil forelægge en række rådskonklusioner med henblik på, at Rådet vedtager disse. Endvidere forventes det, at formandskabet vil fremlægge en opdateret handlingsplan med tilhørende køreplan med henblik på Rådets godkendelse. Herudover forventes Generalsekretær for Rådet og højtstående repræsentant for 4 den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Javier Solana at ville fremlægge en rapport om, hvordan en efterretningskapacitet kan integreres i Generalsekretariatet med henblik på, at Rådet godkender rapporten. Endelig forventes det, at EU s anti-terrorkoordinator Gijs de Vries på rådsmødet vil orientere om sit arbejde og herunder vil redegøre for sine overvejelser om styrkelse af koordinationen af Rådets arbejde med terrorbekæmpelse. Ligeledes forventes det, at han vil redegøre for de foreløbige overvejelser, han har gjort sig vedrørende de igangværende evalueringer af medlemsstaterne i forbindelse med terrorbekæmpelse. Det forventes, at Rådet

vil tage disse overvejelser til efterretning og godkende, at Gijs de Vries vender tilbage til sagen over for Rådet senere i år, når de endelige evalueringsrapporter foreligger. 2. Indhold. A. Rådskonklusioner Formandskabets udkast til rådskonklusioner indeholder elementer vedrørende henholdsvis Politichefernes Taskforce og Europol Politichefernes Taskforce Det Europæiske Råd har i erklæringen af 25. marts 2004 opfordret Taskforcen af Politichefer til at se på, hvordan deres operative kapacitet kan styrkes samt opfordret taskforcen til at udarbejde en rapport om terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 (erklæring pkt. 5b). På den baggrund har Taskforcen af Politichefer på et ekstraordinært møde den 10. maj 2004 drøftet eventuelle strukturændringer, herunder muligheden for at lade taskforcen indgå i EU s rådsstruktur, ligesom taskforcen med bistand fra Europol har udarbejdet en rapport om terrorangrebene i Madrid. Rådskonklusionerne lægger op til, at Rådet noterer sig rapporten om terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004. Endvidere vil Rådet skulle notere sig konklusioner udarbejdet på baggrund af et ekstraordinært møde den 10. maj 2004 i Politichefernes Taskforce om eventuelle strukturændringer inden for taskforcen med henblik på at styrke taskforcens operationelle kapacitet, og Rådet vil på den baggrund give Artikel 36-Udvalget mandat til efter konsultation af Politichefernes Taskforce at overveje, hvorvidt taskforcen skal lægges ind under Rådet, idet taskforcen i givet fald kan få status af en rådsarbejdsgruppe. 5 Europol Det fremgår af Det Europæiske Råds erklæring, at Europols rolle i kampen mod terrorisme skal styrkes bl.a. ved, at Europols Anti-terror Taskforce reaktiveres (erklæringen pkt. 5b). Endvidere fremgår det, at medlemsstaterne skal styrke informationsudvekslingen med Europol i relation til alle aspekter vedrørende terrorisme (erklæringen pkt. 5b og pkt. 9). På den baggrund har Europols Styrelsesråd besluttet at genetablere Anti-terror Taskforcen inden for Europols eksisterende struktur. Taskforcens rolle vil være at støtte medlemsstaterne i deres terrorbekæmpelse, herunder i arbejdet med at optrævle terroristceller. Det er hensigten at taskforcens fokus skal være på generelle analyser, terrorfinansiering, rekruttering til terrorisme m.v., idet det dog forudsættes, at de nærmere prioritetsområder vil blive fastlagt efter konsultation af medlemsstaternes nationale eksperter på området.

Rådskonklusionerne indebærer, at Rådet med tilfredshed noterer sig, at Europol inden for rammerne af Europols eksisterende struktur har genetableret Europols Anti-terror Taskforce med henblik på at støtte medlemsstaterne i deres terrorbekæmpelse, herunder i arbejdet med optrævling af terrornetværk. Endvidere vil Rådet notere sig, at Anti-terror Taskforcens rolle og funktioner skal genovervejes i lyset af andre relevante tiltag. I konklusionerne opfordrer Rådet medlemsstaterne til at tage de fornødne skridt til at støtte Anti-terror Taskforcens arbejde, idet informationsudvekslingen med Europol skal styrkes i overensstemmelse med erklæringen fra Det Europæiske Råd. Rådet opfordrer samtidig Europol til at overvåge Anti-terror Taskforcens effektivitet og aflægge en rapport til Rådet om implementering af nye tiltag medio 2005. Endelig byder Rådet udviklingen med implementering af Europols Informations System (EIS) velkommen. B. Handlingsplan med tilhørende køreplan EU s indsats i kampen mod terrorisme har siden terrorangrebene den 11. september 2001 navnlig været baseret på Rådets (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) konklusioner af 20. september 2001, den handlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog den 21. september 2001 og den dertil knyttede køreplan, som løbende er opdateret. 6 På det kommende rådsmøde forventes formandskabet at fremlægge et udkast til en ny køreplan. Køreplanen udgør en skematisk oversigt over de retlige og operationelle foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller fremsat forslag om, samt foranstaltninger, som henholdsvis Det Europæiske Råd og Kommissionen har besluttet, at der skal fremsættes forslag om. Den skematiske oversigt er udarbejdet på baggrund af den oprindelige køreplan fra 2001 med senere ændringer, og er navnlig baseret på de foranstaltninger, der indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 med tilhørende handlingsplan. Endvidere indgår elementer fra Kommissionens meddelelse om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af terrorisme m.v. Køreplanen har således karakter af en statusoversigt, og den forventes som sådan at blive opdateret løbende. Det forventes, at der på rådsmødet lægges op til, at Rådet godkender den opdaterede handlingsplan med tilhørende køreplan for bekæmpelse af terrorisme.

Til brug for Rådets drøftelse af, hvordan det kan sikres, at allerede vedtagne retsakter nævnt i den skematiske køreplan implementeres hurtigere i de enkelte medlemslande, har Gijs de Vries udarbejdet et diskussionsoplæg, som bl.a. indeholder forslag til, hvordan man kan sikre en bedre overvågning af status for medlemsstaternes implementering. C. Rapport fra generalsekretær Javier Solana, om hvordan en efterretningskapacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat. Det Europæiske Råd har i erklæringen af 25. marts 2004 tilsluttet sig generalsekretær/højtstående repræsentant Javier Solanas bestræbelser på at få integreret efterretningskapacitet i rådssekretariatet vedrørende alle aspekter af terrortruslen, så der kan skabes et oplyst grundlag for EU s politik. Det Europæiske Råd opfordrede samtidig Solana til at fremsætte sit forslag herom inden Det Europæiske Råds møde i juni d.å. (erklæringen pkt. 9). Den bebudede rapport fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana med forslag til, hvordan efterretningskapaciteten bedre kan integreres i Rådets Generalsekretariat foreligger endnu ikke, og det er derfor ikke muligt at redegøre detaljeret herfor. Det forventes dog, at rapporten vil tage udgangspunkt i, at der ikke er behov for nye strukturer i Rådet, idet man i stedet vil skulle fokusere på muligheden for at 7 udbygge eksisterende strukturer. Solana forventes på den baggrund at foreslå, at der etableres et konkret, operationelt samarbejde mellem Generalsekretariatets Situations Center (SITCEN) og de europæiske efterretningstjenesters Counter Terrorism Group (CTG), således at spørgsmål vedrørende den indre sikkerhed i EU integreres med spørgsmål vedrørende eksterne trusler, idet SITCEN og CTG kan udarbejde samlede trusselvurderinger og analyser. Rapporten forventes endvidere at beskæftige sig med Politichefernes Taskforces og Europols operationelle rolle. Det forventes i den forbindelse, at der vil blive lagt op til en styrkelse af samarbejdet mellem Europol og SITCEN. Det forventes, at rapporten forelægges Rådet med henblik på godkendelse. D. 1. Oplæg fra EU s anti-terrorkoordinator Gijs de Vries om styrkelse af koordinationen af Rådets arbejde med terrorbekæmpelse. Det Europæiske Råd vedtog ved erklæringen af 25. marts 2004, at oprette en stilling som anti-terrorkoordinator og besluttede samtidig, at denne koordinator skal koordinere Rådets arbejde med terrorbekæmpelse (erklæringen pkt. 14). Den udpegede anti-terrorkoordinator Gijs de Vries har foretaget en foreløbig

vurdering af koordinationen og har i den forbindelse konstateret problemer med, at så mange forskellige instanser beskæftiger sig med terrorbekæmpelse. På baggrund heraf har han præsenteret forslag til, hvordan man kan styrke koordinationen. I den forbindelse foreslås bl.a. en model, hvorefter de eksisterende strukturer opretholdes samtidig med, at man styrker Corepers koordinerende rolle. D. 2. Foreløbig redegørelse fra EU s anti-terrorkoordinator Gijs de Vries om de forhold, der på nuværende tidspunkt kan udledes på baggrund af de igangværende evalueringer af medlemsstaternes informationsudveksling. Ved fælles aktion, som blev vedtaget af Rådet den 5. december 1997, blev der indført en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater. I 2002 blev det i medfør heraf besluttet at foretage en evaluering af 8 medlemsstaternes udveksling af oplysninger og efterretninger med Europol og medlemsstaternes indbyrdes informationsudveksling, og evalueringen af de respektive medlemsstater er herefter påbegyndt i 2003. Der er indtil videre foretaget evaluering af 5 medlemslande, hvor Danmark ikke er iblandt. På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 besluttede Rådet, at der skulle udarbejdes en forenklet udgave af evalueringsmekanismen fastsat i den fælles aktion med særligt henblik på bekæmpelse af terrorisme. Rådet vedtog herefter en rådsafgørelse af 28. november 2002 om indførelse af en ordning til evaluering af retssystemerne og deres nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme. På baggrund af denne evalueringsmekanisme er en evaluering af medlemsstaternes nationale myndigheders interne samarbejde i forbindelse med indsatsen mod terrorisme påbegyndt. Evalueringen baseres på de enkelte medlemsstaters besvarelse af en række spørgsmål og et evalueringsbesøg, der aflægges i hvert enkelt af medlemsstaterne. Indtil videre har de 15 gamle lande besvaret spørgsmålene, ligesom der i disse lande er aflagt evalueringsbesøg. Evalueringsrapporterne foreligger endnu ikke. Det Europæiske Råd har opfordret Rådet til inden september 2004 at behandle en midtvejsrapport om resultatet af peer-evalueringen af de nationale terrorbekæmpelsestiltag i de 15 gamle medlemslande og inden september 2005 en endelig rapport om de 10 nye medlemslande (erklæringen pkt. 5b). Gijs de Vries har på baggrund af de foreliggende evalueringer foreslået, at man overvejer nogle tiltag nærmere med henblik på at styrke samarbejdet såvel

internt i medlemslandene som mellem flere medlemslande og i forhold til Europol. Således foreslår han bl.a., at det overvejes at holde debrifinger efter konkrete indsatser i anledning af terrorangreb eller terrorefterforskninger med henblik på at udnytte de erfaringer, der er gjort. Endvidere foreslår han, at de enkelte medlemslande overvejer at lave generelle, nationale trusselsanalyser frem for flere delvise, der ikke dækker alle aspekter. Herudover peger han bl.a. også på, at anvendelsen af Europol og Eurojust kan forbedres. 3. Europa-Parlamentet. Der er ikke foretaget høring af Europa-Parlamentet. 4. Høring. Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen om opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. 9 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde. Sagen har kort været behandlet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 25. maj 2004. Specialudvalget har efterfølgende modtaget dette notat til orientering. 6. Subsidiaritetsprincippet. Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Implementeringen af de enkelte dele i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme og den opdaterede køreplan kan have lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Et aktuelt notat om bekæmpelse af terrorisme blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 18. marts 2004 forud for det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. marts 2004. Endvidere blev det senest modtagne udkast til Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrorisme oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 24. marts 2004. Et revideret senere udkast til erklæring blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. marts 2004. Et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrorisme blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004 og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. 30. april 2004.