Historisk Motor Sport Danmark



Relaterede dokumenter
Debatoplæg. Danish Masters Debatoplæg til Mesterskabsbestemmelser 2016

MESTERSKABSBESTEMMELSER REGLEMENT FOR HISTORISK BANELØB

Historisk SPORTSLIGT REGLEMENT

CHGP og 3. august Bellahøj Park ved København. Tillægsregler. Arrangeret af Automobil Sports Klubben og CHGP.

CHGP og 2. august Bellahøj Park ved København. Tillægsregler. Arrangeret af Automobil Sports Klubben Hedeland og CHGP

Side 1 AUTOMANIA. Silkeborg Automobilfestival. Sidste weekend i august. Klik ind på festivalen.

HMS Danish Masters Mesterskabsbestemmelser 2015

HMS Danish Masters Mesterskabsbestemmelser 2014

Kontaktinfo om Youngtimer. Spørgsmål vedrørende Youngtimer Bjarne Madsen: Tlf (efter kl. 18)

Introduktion til historisk formel i Danmark En kort beskrivelse af klassen og bilerne som kører i den.

DIVISIONSMESTERSKABET FOR HISTORISK BANESPORT. Mesterskabsbestemmelser 2012

Munkebjerg Hill Climb 2014

Folkerace SPORTSLIGT REGLEMENT Folkerace er en hastighedskonkurrence, der køres på permanente og provisoriske baner.

Historisk Oversigt over det sportsligt reglement for Danish Masters

Tillægsregler til DM i Rallycross 2016 TILLÆGSREGLER. Foto John Jensen/Tag Selv Foto. Dansk Automobil Sports Union marts 2016 Side 1

Historisk SPORTSLIGT REGLEMENT. Danish Masters Gruppen er en koordinerende enhed for historiske klasser i Danish Masters Serien.

Crosskart Sportsligt Reglement Indhold. 1. Generelt 1.1 Titel 1.2 Officials 1.3 Løbsserie 1.4 Løbsregler 1.5 Startnummer 1.

Indholdsfortegnelse. Profil - Micki Lorenzen. Profil - Carsten Lorenzen

3.50 Konkurrenceform Tilladte køretøjer Klasser Deltagere, licens Anmeldelse... 4

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION

Invitation til Munkebjerg HillClimb Søndag den 12. august 2012 Kontrol og træningskørsel lørdag d. 11. august

Munkebjerg Hill Climb 2015

Historisk. Sportsligt reglement 2019

Munkebjerg Hill Climb 2013

Folkerace Sportsligt Reglement 2015

MC SUPER CHALLENGE 2010 Aftale for 2010

Pinse Søndag d 23 Maj 2010 på Avedøre Holme KLUBRALLY LIGHT

Information til alle rallykørere med gamle biler

Crosskart. Sportsligt reglement

Rally Thürmer. Pinse Søndag 23. maj 2010 på Avedøre Holme RALLY SPRINT. Alle kan være med, hvis man har en klassisk bil eller en ny bil.

Crosskart. Sportsligt reglement 2018

Reglement for hill climb, manøvre- og specialprøver

Munkebjerg Hill Climb 12. August 2018 Slutinstruktion nr. 1

Invitation til Munkebjerg HillClimb Weekenden den 10 og 11. august 2013

Dansk Super Kart 2016

Tillægsregler vedhæftet dette nyhedsbrev.

Munkebjerg Hill Climb 11. August 2019

Danish Masters finale - Knutstorp 1. og 2. oktober 2016

AFVIKLINGSBESTEMMELSER FOR DANSK SUPER KART 2019: CADETT MINI,CADETT JUNIOR, OK JUNIOR, OK og KZ2.

Rallycross. Sportsligt reglement 2017

FLEXLEASE.NU PP NIGHT RACE

Historisk Oversigt over det sportsligt reglement for Danish Masters

Historisk Mesterskab. Debatoplæg

DANSK SUPER KART CADETT MINI, CADETT JUNIOR, KF JUNIOR, KF og KZ2 AFVIKLINGSBESTEMMELSER

Historisk. Sportsligt reglement 2018

TILLÆGSREGLER & RETNINGSLINER FOR KART CUP SYD 2011

GENERELLE BESTEMMELSER

Tillægsregler Dansk Super Kart 2010

AFVIKLINGSBESTEMMELSER FOR DANSK SUPER KART 2019: CADETT MINI,CADETT JUNIOR, OK JUNIOR, OK og KZ2.

TILLÆGSREGLER FOR KART CUP SYD 2012 Arrangør Grindsted Gokart Klub - GGK Vojens Karting - VKK Gokart center Skærbæk - MSS Als Gokart Klub - AGK Kart

Målsætning Kursisten vil efter gennemførelse af kurset selvstændigt kunne virke som dommertårnschef for lukkede løb.

Banesport - herunder DTC reglement mv. - klik her.

PROPOSITIONER FOR ASFALTBANE 2003

Crosskart. Sportsligt reglement 2019

Munkebjerg Sprint 12/8 2017

Gennemgang af sikkerheds reglement for Hillclimb/Sprint 2018

DMU Informationshæfte

CHGP , 30. og 31. juli Bellahøj Park ved København. Tillægsregler. Arrangeret af Automobil Sports Klubben Hedeland og CHGP

Munkebjerg Sprint 10/8 2019

Rallycross SPORTSLIGT REGLEMENT

TEKNISK REGLEMENT FOR LEGEND CUP OFF ROAD 2012

AFVIKLINGSBESTEMMELSER FOR DANSK SUPER KART/NEZ 2018: CADETT MINI, CADETT JUNIOR, OK JUNIOR, OK og KZ2.

Løbet starter lørdag den 10. september om morgenen fra Bella Center i København

Dansk Super Kart 2016

Danish Endurance Championship (DEC) DK Motorsport

Kørerforeningen indkalder til Årsmøde SØNDAG d. 25. September kl KAC s klubhus på Søholmbanen

Danish Thundersport Championship. Sportsligt reglement 2019

Tillægsregler. Folkerace 2016 DASU MESTERSKAB LADIES

KLUB RALLY VEJEN TIL RALLY! Dansk Automobil Sports Union Rallyudvalget og Breddeudvalget

Dansk Super Kart 2017

DEC. Sportsligt reglement 2017

INDHOLD SPORTSLIGT REGLEMENT

serviceinfo #04 1. Møde i Ringe 29. februar 2012

TERNET FLAG Ternet flag benyttes som målflag. Et heat er slut på asfalt 3 min og i offroad 2 min efter vinderen har fået målflag.

Danish Thundersport Championship - Danmarks nye racerklasse

Team Lindgren APS Et Nordjysk Racing Team

Reglement Legend Car 2013

Danish Thundersport Championship. Sportsligt reglement 2018

344 løbsleder klubrally, klubrally light og 4x4 offroad

TERNET FLAG Ternet flag benyttes som målflag. Et heat er slut på asfalt 3 min og i offroad 2 min efter vinderen har fået målflag.

ONSDAGSLØB Løbene afvikles i tidsrummer fra kl 17:00 20:15. Herefter er der præmieoverrækkelse og social sammen vær i cafeen.

FOLKERACE Sportsligt Reglement 2009

SPONSORMATERIALE 2015 KARTING TEAM RACING WITH FERRARI

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION. Teknisk reglement OK Mobil 1 Legends Car Cup

Fælles tillægsregler. Rallycross DM

Tillægsregler for GGK`s klubløb 2015

RacingSweden. Kasper Krogh. Sponsorprospekt

Tillægsregler for Klubrally Lørdag den 6. august 2016

DASU foreløbig kalender 2016 samlet

Historisk Motor Sport Danmark Cvr-nr

Historisk bane nyt i 2018

Løbsafviklingsmøde 2018

EKSKLUSIVE MULIGHEDER MED. Din virksomhed kan få. Eksponering Kundepleje VIP-oplevelser

Forslag til ændring Generalforsamling Kørerforeningen Gr. N

REGLEMENT FOR STREETRACE ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Tillægsregler. FOLKERACE 2014 DASU Cup Klasse

Tillægsregler. FOLKERACE 2016 DASU Mesterskab Klasse 1og

Lørdag den 6. august 2011 Jysk/fynsk Mesterskab i klubrally for hold 3. afdeling af Speed Nord

FOLKERACE Sportsligt Reglement 2008

Reglement for hill climb, manøvre- og specialprøver

Transkript:

Historisk Motor Sport Danmark Motorsporten har haft en uvurderlig betydning for bilens udvikling. Allerede i 1894 ca. 10 år efter Benz og Daimler afprøvede de første automobiler, afholdtes det første automobilvæddeløb på den 126 km lange strækning Paris Rounen. Året efter blev der kørt et decideret hastighedsløb med 22 automobiler på den ca. 1200 km lange strækning Paris Bordeaux Paris. Vinderen var 49 timer om turen, og havde kørt med den utrolige gennemsnitsfart af 25 km/t (i 1895!) Omkring århundredskiftet indlagde man lange snoede stigninger som en del af løbene. Det varede ikke længe før entusiaster indså at disse bakkestrækninger i sig selv kunne danne ramme om en krævende konkurrence. Mont Ventoux Hill Climb ved Avignon startede i 1902 og var verdens første deciderede Hill Climb. Det første baneløb fandt sted på en 72 km lang ring ved Melun syd for Paris. Den berømte Brooklandʼs bane blev anlagt i 1906 og var den første permanente motorbane i verden. På Fanø strand kørtes de berømte Faneløb i perioden 1919-24, med deltagelse af kørere fra hele Europa. Fanø var blandt datidens hurtigste baner, og blev derfor også fra tidligste tid brugt til hastigheds-rekorder. Roskilde Ring er uden tvivl den bane der har haft størst betydning for banesporten i Danmark indtil sin lukning i 1968. Efterkrigstidens danske banesportskultur havde sine rødder her. Ikke alene lærte nogle af vore største internationale talenter håndværket på banen, den var også utroligt populær hos publikum. Der kunne nemt være 35.000 tilskuere på en god søndag. De absolutte højdepunkter var naturligvis formel 1- løbene, med alle de internationale kørere.

HMS omfatter i dag følgende klasser: Førkrigs For biler fren til 1946. Biler i denne klasse er typisk MG og Citroen B11. 1965-klassen Biler fra 19547til 1965. Kan være biler af følgende typer; Lotus Cortina, Triumph Spitfire, Lotus Elan, Alfa Romeo Giulia, etc. 1971-klassen Biler fra 1966 til 1971. Eksempelvis Ford Escort, BMW 2002TI, Alfa Romeo GTAm, Ford Mustang, Mini Cooper etc. 1976-klassen Porsche 911 er langt den mest udbredte bil her. SportsCup Den klasse er lavet for at samle Sport2000-racere, Mallock, Lotus Super 7 og Lotus Europa. Formel For historiske formelbiler. Clubrace For biler mere end 15 år gamle. Typisk Alfa Romeo 75 og 33, Porsche 944, BMW 320 Hensigten med Club Race reglementet er at give motorsportsinteresserede en mulighed for at dyrke motorsport på asfaltbane på en mindre forpligtende måde end de etablerede mesterskabsklasser. Reglementet indeholder kun få begrænsninger af, hvilke ændringer man må lave på bilerne. Begrænsningerne er alene indført af hensyn til sikkerheden og ønsket om at begrænse omkostningerne. Desuden har det været hensigten, at bilernes identitet bevares. Club Race er delt op i klasser som følger: CR1 for biler som har over 4,2 men mindre end 6,0 kilo per hk CR2 for biler som har over 6,0 kg per hk ClubRace standard hvor kun indregistrerede biler er tilladte og bilen skal have over 7,5 kilo per hk. HMS Men historisk motorsport er ikke bare løb og konkurrence. Når dagen er overstået, diskuteres der på F1 niveau om svinghastigheder, dæktryk, camber osv, dog alt sammen med sine klubkammerater som også er ens konkurrenter. Der er masser af gode ideer at hente hos sine medkørere, og alle hjælper hinanden når bilerne strejker. Og grundet det tætte kammeratskab er der derfor stor respekt for hinanden, også når der køres race. Det er meget sjældent at der sker ulykker i historisk motorsport og småskrammer tages altid med et smil. HMS har hjemmeside på www.hms.dk, og hver anden måned udkommer klubbladet HMS Nyt med annoncer, løbskalender, artikler, resultater og meget andet af interesse for medlemmerne. Har du lyst til at høre mere om klubben, er du meget velkommen til at kigge ind klubbens hjemmeside på www.hms.dk eller kontakt: Flemming Hansen Tel: 48188409/51261413 Email: lhhdk@yahoo.dk

HMS arrangerer og deltager i baneløb og hillclimbs for historiske biler. HMS arbejder for udbredelsen af historisk motorsport i Danmark. Motorsport hvor sportsmandsship, hyggeligt klubliv, kammeratskab og en brændende interesse for de historiske biler er i højsædet. HMS arbejder for at bevare de historisk interessante køretøjer på danske hænder i et aktivt miljø, således at de ikke ender i et støvet hjørne af garagen eller i udlandet. HMS er for dem, der mener at de gamle biler er til at køre med, og som vil deltage i historiske motorløb. HMS arbejder for at de gamle motorsportsfolk skal viderføre tips og fiduser til de nye generationer og derved bevare et stykke dansk kultur for eftertiden. HMS er en selvstændig dansk klub, og er medlem af DASU, FIA og Danmarks Idræts Forbund. HMS har efterhånden fået så stor organisatorisk erfaring, at vi kan tilbyde et attraktivt udbud af arrangementer. Baneløb Baneløb afholdes i Danmark på Ring Djursland, Padborg Park og Jyllands-Ringen. Desuden har vi kørt demonstrationsløb på Køreteknisk Institut ved Roskilde. I øvrigt gæster vi jævnligt de krævende baner Ring Knutstorp og Sturup Raceway i Skåne. Enkelte medlemmer har endog deltaget i løb i det øvrige Europa bl.a. på Nûrburgring og Silverstone. Gadeløbet i København CHGP i Fælledparken afvikles af ASK, og her deltager mange af HMSʼ medlemmer hvert år. Hillclimb Ved Hill Climb køres der om hurtigste tid over en fastlagt, helst snoet strækning op ad bakke. Hill Climb er stadig meget populært overalt i Europa, med mange permanente anlæg, især i England. De mest kendte er nok Prescott og Shelsley Walsh. Den sidste er fra 1905 og dermed Englands ældste, den måler 914 m og har et berygtet s-sving undervejs. De kortere Hill Climbs er ofte meget publikumsvenlige, idet publikum som følge af højdeforskellen får et godt overblik over hele banen. Hill Climb meget velegnet for nybegyndere og kørere, som ønsker at skåne deres biler. I 1994 tog HMS ideen med bakkeløb op, og stod for to meget vellykke arrangementer i Ganløse og Venslev. Og i 1997 påbegyndtes Munkebjerg Hill Climb på de stejle og snoede veje ved Vejle. Siden er Det Fynske Bakkeløb og Rold Hill Climb kommet til, så der nu er et mesterskab med 4 Hill Climbs. Træningsdage Foruden løbsserien arrangerer HMS også træningsdage før og under sæsonen, hvor det er muligt at teste materiellet på banerne eller køretekniske anlæg.

Hvordan kommer man i gang? Først, hent tilladelse fra konen, kæresten eller samleveren. Der går megen tid med at bygge bilen og hver gang der skal køres løb. Man skal regne med at afsætte 4-5 weekender om året til at køre race, og en masse aftener til at bygge bilen. Men tiden går jo hurtigt, for sjovt er det. Dernæst bør man overveje er økonomien. Motorsport er dyrt. Det er vel noget nær den dyreste sport man kan gå i gang med. Men samtidig er det så det hele værd men det er en helt anden snak. Bilen Som nybegynder er den største investering naturligvis bilen. De fleste har en præference for den ene eller den anden historiske bil, men budgettet sætter selvfølgelig sin begrænsning. Der er ingen tvivl om, at det billigste altid vil være at købe en bil der ER klargjort til race. Disse kan findes til salg på HMS hjemmeside; www.hms.dk, men kig også på www.motorsporten.dk, www.rhk.se og på www.mobile.de og www.ebay.de. Der er ikke noget problem i at købe en bil i udlandet, banekørsel kræver nemlig ikke at der er betalt afgift, eller at bilerne er indregistrerede. Det skal dog noteres, at til hillclimb (bakkeløb) og rallies skal alle biler være indregistrerede. I øvrigt bør det rent praktisk af hensyn til økonomien også nævnes, at såfremt bilen ikke er indregistreret, skal den fragtes på autotrailer til løbene. Det er ikke tilladt at køre racerbiler til og fra løb på prøveplader. Man skal derfor beregne investering i, eller leje af, autotrailer (i god tid, de er som regel optaget op til løb!). Desuden skal man naturligvis have en bil, der må trække så stort læs, samt, om nødvendigt, et lastvognseller trailer (BE) kørekort. Uanset, om man køber en klargjort bil eller selv bygger den om, er det dog af afgørende vigtighed at sikre sig, at der findes en homologeringsattest til bilen, og at den lever op til reglementet i den pågældende klasse. Til de historiske klasser kan det lade sig gøre at finde en klargjort Ford Anglia eller Cortina GT til omkring 50.000,-. Det er vel et eksempel på de billigste biler til historisk race, som dermed er en af de billigste motorsportsklasser at køre i. Det er naturligvis ikke vinderbiler, men biler der er udmærkede at starte i, og som altid kan sælges igen, såfremt man får økonomi til en klassevinder, som kunne være en Lotus Cortina eller Porsche 911. En sådan bil kan nemt koste omkring 250.000,- eller meget mere. Før man kaster sig ud i at ombygge eller købe en racerbil, kan man eksempelvis prøve hillclimb eller en træningsdag, hvis man i forvejen har en historisk gadebil. Det kræver blot styrthjelm, køredragt og pulverslukker og er dermed en billig måde at komme ud at teste bilen af, og finde ud af, om motorsport er noget for en. For Clubrace gælder at det skal være en serieproduceret bil og modellen skal være mindst 15 år gammel, men bilen må gerne være yngre. Det er klart at mange af valgene vil være styret af ens ambitionsniveau. Hvis ideen er at få lov at køre asfaltrace, så er det egentlig bare at bygge en styrtbøjle og en hovedafbryder i, så er du stort set kørende. Hvis ambitionsniveauet stiger og du vil prøve at vinde, skal der gåes anderledes radikalt til værks.

Klasserepræsentanter Alle HMSʼ klasser har hver deres klasserepræsentant, som står klar til at besvare spørgsmål. Tøv ikke med at kontakte dem, hvis du overvejer at blive aktiv historisk motorkører. Oversigten over klasserepræsentanter findes på www.hms.dk og i HMS Nyt. Generelt Visse ting er påkrævede på alle biler, såsom sikkerhedsudstyr. Alle biler skal bl.a. være udstyrede med styrtbøjle, skumslukker, H-sele og hovedstrømsafbryder. Desuden skal de være forsynet med en transponder. Transponderen er en elektrisk signalgiver, som registreres af banernes tidtagningsanlæg. Transponderen købes hos AMB i Holland og koster ca. 3.000,- Alternativt kan de lejes for 200,- pr. løb. For at få fast startnummer skal man kontakte Flemming Hansen, lhhdk@yahoo.dk, som vedligeholder listen over reserverede startnumre. Hvis man ikke har et startnummer, vil man få et temporært startnummer tildelt af løbssekretariatet ved licenskontrollen. Biler i 65-klassen skal køre med Dunlop Racing dæk, som købes hos www.janomotorsport.dk (6000,- for 4 stk.). Dunlop dækkene er meget slidstærke og holder ofte flere sæsoner. I 66-71- klassen er dækvalget frit. Det skal igen understreges, at det er af stor vigtighed, at man sætter sig ind i den pågældende klasses reglement, før man investerer eller påbegynder ombygning af en bil. Det er flere gange set, at en bil er påbegyndt ombygget med ændringer, som ikke er tilladte jfr. klassens reglement, eksempelvis tuning etc. Reglement Hver klasse har sit eget reglement, og alle reglementer kan findes på Dansk Automobil Sports Unions hjemmeside www.dasu.dk. Der er hjælp at hente med fortolkning af reglementet ved at ringe til klasserepræsentanterne hos HMS. I reglementet beskrives, hvilke tekniske ændringer, der er tilladt. I de historiske klasser er udgangspunktet, at ingen ændringer ud over dem, som er beskrevet i bilens homologeringsattest, er tilladte. Det vil sige, at kun tuningsdele der fandtes og var godkendte i bilens oprindelige periode er tilladte. Dette er et vigtigt grundlag for historisk motorsport. Homologeringsattest En homologeringsattest er en formular, udfærdiget af FIA, som beskriver en bils konstruktion i detaljer. Desuden beskriver den hvilket ekstraudstyr som er godkendt til bilen. For de historiske biler gælder det således, at kun det udstyr som fandtes i bilens oprindelige periode, er godkendt som ekstraudstyr. Visse klasser har enkelte særregler der tillader ændringer ud over det beskrevne i homologeringsattesten. Disse er beskrevet i den pågældende klasses reglement. På DASUSs hjemmeside kan man downloade homologeringsattester til de historiske biler, men til bilens vognbog skal man bruge en original homologeringsattest påstemplet af FIA, der købes igennem DASU for 200,- Vognbog Når bilen er klargjort, skal man have udfærdiget en vognbog. En historisk vognbog dokumenterer bilens konstruktion og det udstyr,

der er tilføjet. Den registrerer samtidig bilens ejer og dens serienummer. Alle disse oplysninger registreres hos DASU og FIA. Vognbogen skal altid medbringes til løb. En national vognbog koster 250,- og en FIA vognbog koster ca. 500,-. De kan bestilles hos DASU. Licens Førend man kan komme ud at køre på bane eller deltage i et rally, skal man have erhvervet sig en licens. Er man under 18 år, kan man få dispensation, men er man over 18 år, er første betingelse at man er i besiddelse af et gyldigt kørekort. Hvis man stiller op i Club Race Standard kan man klare sig med en Folke Race licens (FRlicens), som kan erhverves efter at have bestået en teoriprøve i reglementet. Hvis man vil stille op i de øvrige klasser, skal man have en banelicens (B-licens) eller en historisk licens (H-licens). Licenskurser afholdes af blandt andre FDM og www.racerskoler.dk, og annonceres på HMSʼ hjemmeside. For at blive optaget på licenskursus, skal man være medlem af en motorsportsklub under DASU. Denne klub udsteder en ansøgning om licens, som skal medbringes til kurset sammen med et pasfoto og en lægeerklæring (300,-). Licenskurset er typisk et 2-dages kursus, som afholdes på en bane eller køreteknisk anlæg. Her gennemgås teorien, der gør sig gældende omkring racerløb. Både det praktiske og de regler der gør sig gældende under løb, dvs. kendskab til flag etc. Desuden afholdes køreprøver, så man skal medbringe bil (der ikke behøver at være en racerbil) og komplet kørerudrustning. Et licenskursus koster normalt ca. 3.500,- Efter licenskurset skal man bede DASU udstede licensen. Det koster 750,- og skal fornyes hvert år. Man skal minimum deltage i ét løb hvert 3. år for at vedligeholde sin licens - ellers skal man op til nyt kursus. Kørerudrustning En komplet kørerudrustning består af køredragt, brandsikkert undertøj (lange arme og ben), balaclava, strømper, handsker, støvler og hjelm. Alle dele skal være FIA-godkendte. En komplet udrustning koster typisk 5.000,- fra ny. Tilmelding Når man har fået sig en bil med vognbog, licens og kørerudrustning, er man klar til at tilmelde sig sit første løb. Tilmeldingsformularer, som kaldes en anmeldelse, til løbene indhentes sammen med tillægsreglerne på www.hms.dk eller den pågældende banes eller klubs hjemmeside. På anmeldelsen anføres navn, licensnummer, transpondernummer, startnummer, detaljer om bilen, etc. Anmeldelsen skal indsendes rettidigt og koster i 2004 1.600,- pr. løb. For de løb, der arrangeres på Jyllands-Ringen, Padborg Park og nogle gange også på Ring Djursland, kan man på www.datapower.dk/ anmeldelse se en liste over de biler der er tilmeldte til løbene. Her kan man i øvrigt også se omgangstider online. Selve løbet Informationen Fredag ankommer bilerne til banen. Nogle allerede fredag morgen, men de fleste om

eftermiddagen og aftenen. Når man ankommer, henvender man sig til informationen, hvor man får udleveret indkørselstilladelse, anmeldelsesformular, eventuelle reklamer, samt 3 billetter og pit-billetter, hvis der er tale om publikumsløb. Den ene billet skal køreren selv bruge, og de 2 andre kan uddeles til hjælpere/ venner/familie/sponsorer?! Desuden kan man normalt købe ekstra weekendbilletter til ca. halv pris (110,- normalt 250,-). Startnummer og nummerbaggrunde til de historiske biler kan købes i informationen eller ved licenskontrollen. Startnummer koster 20 kr./ciffer, og nummerbaggrunde koster 100 kr. for 3 stk. Licenskontrol Når bilen er læsset af, er man klar til licenskontrol. Man medbringer sin anmeldelse samt kørekort og licens til løbssekretariatet. Her kontrolleres det, at licensen er gyldig og man får påstemplet sin anmeldelse samt udleveret en kontrolseddel og evt. startnummer. Teknisk kontrol Kontrolsedlen afleveres til teknisk kontrol som bevis på, at man har gennemgået licenskontrollen. De historiske klasser har som regel deres egen tekniske kontrol. Her kontrolleres, at den personlige udrustning er i orden, at bilen er i overensstemmelse med vognbogen, samt at sikkerhedsforholdene er i orden; lys, seler, skumslukker, etc. Der kontrolleres også, at reklamer, nummerbaggrunde og startnummer er monteret på bilen. Når bilen er godkendt får man udleveret et godkendelsesmærkat til montering i forruden, og så er man klar til race! Det er ikke tilladt at køre hverken træning, tidtagning eller løb uden godkendelse fra teknisk kontrol. Det er ikke teknisk kontrols opgave at sikre at bilen lever op til klassens reglement. Har man mistanke om at en bil ikke overholder reglementet, ved f.eks. ulovlig tuning, skal man indgive en protest. Protest Kørere kan indgive protester mod medkørere, før eller efter løb, hvis man mener reglementet er overskredet. Det koster 750,- at nedlægge protest. Reglerne for protestnedlæggelse gennemgås på licenskurset. Træning Til enkelte løb er der i plads i tidsplanen til egentlig træning. Ellers starter man direkte med tidtagning. Tidtagning Før hvert løb køres der tidtagning, hvor ens bedste tid afgør startplaceringen på gridʼen i det efterfølgende løb. Løb Følg reglerne, kør hurtigt, vis hensyn, mor dig! Resultater Omgangstider for såvel tidtagning som løb, offentliggøres på banens opslagstavle. Point og stilling offentliggøres i HMS Nyt og på HMSʼ hjemmeside.

Klasser og divisioner I historisk motorsport konkurrerer en række forskellige standardvogne fra forskellige perioder. Der er stor forskel på vogntype, motorstørrelse og alder. Derfor deler man bilerne op i en række klasser og divisioner, for at sikre at de enkelte biler kæmper mod andre der er jævnbyrdige. Der er grundlæggende 2 klasser; 1965-klassen, for biler op til 1965. Og 1971-klassen for biler fra 1966 til 1971. Da bilerne ofte er på banen samtidigt, har man valgt at give hver division sin egen nummerbaggrund, så det er lettere for publikum at se hvilke biler der er i samme division. 1965-klassen har runde nummerbaggrunde, og 1971-klassen har firkantede nummerbaggrunde. De 2 klasser er så hver især delt op i 4 divisioner. Nedenfor følger en oversigt over de biltyper og motorstørrelser som hører hjemme i den enkelte division. 1965-klassen 1971-klassen Type Årgang Volumen Type Årgang Volumen A1 Division A2 - lyseblå GTS 1947-61 0-1150 GTS 1962-65 0-850 GTS 1966-71 0-850 TC 1947-61 0-1150 TC 1962-65 0-850 B1 Division B1 - lyseblå GTS 1966-71 0-1150 GTS 1966-71 0-1150 A2 Division A2 - orange GTS 1947-61 1150-2500 GTS 1962-65 850-1300 GTS 1966-71 850-1300 TC 1947-61 over 1150 TC 1962-65 850-1150 B2 Division B2 - orange GT 1966-71 1150-1300 TC 1966-71 1150-1300 A3 Division A3 - rød GTS 1947-61 over 2500 GTS 1962-65 over 1300 GTS 1966-71 1300-2000 B3 Division B3 - rød TC 1966-71 1300-2000 A4 Division A4 - grøn TC 1962-65 over 1150 B4 Division B4 - grøn GT 1966-71 Over 1300 TC 1966-71 Over 2000 GT er Grand Touring biler. 2-personers coupéer eller åbne biler. TC er Touring Cars. 4-personers sedaner. Pointtildelingen sker i de enkelte divisioner. I 2004 er der oprettet DASU-mesterskab i 1965-klassen, og 2 mesterskaber i 1971-klassen. Et for B1+B2, dvs biler under 1300cc og et for B3+B4 - biler over 1300cc.