Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. FøTskvandsnskøTlfoTøninlens Medlemsblad. 1908. 6. Aargang.,l{oldllll\ }'oikebla.t". ROfllorykkerlj Kolding

Indholdsfortegnelse: Spalte Ved Aarsldftp,t.,..'.......... 2 Blandene Mf'ddelelser Om Udsætning af Lakse- og Ørredyngel i frie Yande.... Dr. 'Va.lter Hein: Om Bækørredægs absolute Trykmodstand. (Ved Aaleopdrætning i Italien. Mag. O. V. Ottm strøm.) _... I,ystfiskerL Lidt mere om Sports fiskeri efter Gedder. (En gammel Lystfisker.)... _.... Den videre Udvikling af Grussengsynglen. (Af Dr. W. Hein.)... Toldbeskyttelse mod danske Foreller BJandedo Meddelelser.... Rati(Jllel Drift af Damme men Aa!. (S. N.).... Spindelvæv Bom Fiskenet.... Dr. 'Valtm' Hein: Om Indvil'kningen af TrJk, Stød og Fald paa BfCkf1l'l'edægs lj dvikling. (Ver1 Mag. C. V. Otterstrøm.)... Blandødø Medc1ølølsør. _..... Vinterøn og Fiskedammene... Dr. 'Valter Hein: Om Klækning Grus. (Ved l\fag. C. V. Otter- Btrf~m.)... _.. Lystfiskeri. Sprnnillgfiskeri med kunstig Agn. (En gammel Lystfisker.),Ta, hvor bliver Salgsforeningen af? (Bertelsen.)............. Et Forslag! (Smidt Nissen.)... Undersøgelser vver Aaleavl og Aaleracer.... Blandede Meddelelser.... Om Fredningsbælter og de fangede.fisk's Behandling. (.J. Chr. Sørensen.)...... 'fo indsendte Artikler om Salgsforeningen. (J. SØrensen og G. Fensmark)... Aaleopdrætuing i Italien. Hpalte 89 Om Fiskf'riregnskab osv. (M. Munk, 3Fiskeme~ter.).......... 98 Kort Gf'IlSvar! (Bertelsen.)... 105 (Af Dr. 11 phil. Joh. Schmidt.)........ 107 Lystfiskeri. Spinningfiskeri med kunstig Agn. (En gammel Lystfisker.) 111 13 Praktisk Maade til Indpakning af slagtet Fisk osv.. 113 16 Blandede l'lieddelolsl'l'... 117 20 E dpinte Vande....... 129 23 Aaleopdrætlling i Italien. (Af Dr. phil..r oh. Schmidt.).. 132 33 Blandede l\jeddelelser. _. 135 36 Udbytte af Dambrug.... 146 Et.Fiskerimøde om Regulativdannelse ] 54- Aalefaring. (O. V. OttCl'stnlm, :Mag.) ]55 Praktisk l\1aade til Indpakning nf 37 slagtet Fisk osv........... 160 41 Lystfiskeri. Lidt om Fiskestangens 50 Behandling. (En gammel Lystfisker.)................ 165 Blandede Meddelelser......... 168 52 Tlllæg til "Ferskvandsfiskeribladet" : Fis keriregula tiv el'. 62 Kontrollerene Dambrugsforsøg.... 177 Endnu e'l Hang 0111 Klækning i Grns- 64 seng. (Dr. W. Hein.)... 178 68 Frossent Fiskefoder. (Af A. P. Kri stensen.)............... 181 69 Blandede Meddelelser...... 182 71 Vore l!'iskemestres Uddannelse. (En I<'iskerif'jer.\............. 193 Lystfiskeri. Om Behandling af Stang, 81 Hjul og Line ved lange Udkast. (En gammel Lystfisker.). 200 Blandede lhcildelelser...... ' 20a 85 Et uheldigt Forhold for vort Dam- 87 brug................ 210

Spalte Lidt om tre Ferskvandsfiskeriforeninger... o... ; o... o. o 215 Frossent Fiskefoder. (Mag. O. V. Otterstrøm.) o o...... 219 Om IJeverance af Aalefaring. (Jens Ohr. Sørensen.)....... 221 Waiwai. Et nyt epokegørende 1mprægneringsmiddel. 222 Berlins Fiskeforsyuing..., 225 Blundede Meddelelser... 228 Generalforsamlingen d.. n 23. ]\]aj 241 Frossent Fi~kefoder. (F. H. Mehlsen.) 247 J,yotfiskeri. Om Behandling af Stang, Hjul og IJine ved lange Udkast. (En gammel IJystfisker.)...... 249 Blandede :Meddelelsel'......... 251 Den kritiske Tid for Damforellerne. 258 Naturfoder................ 2fi2 ForskelI igt Syn!........... ll68 Noget om FiskeriIærekursus og For- 81ilgsstation. (A f Ose. Ooester.). 280 Blandede Meddelelser... o. 285 Reklame l (En Kritiker.)..., 289 IJystfiskeri. Om Behandling af Stang, Hjul og Line ved lange Udkast. (En gammel I;ystfisker.).... 294 Aaleimport og Aaleindplantning... 297 Blandede Meddelelser... _.. " 299 Beretning om dansk Ferskvandsfiskeri 1907. (Ved Mag. C. V. Otter strøm.)................ 305 Beretnillg fra Fiskeristationen. (Smidt Nissen.)................ 313 Gedden!.... o..., 321 IJystfiskeri. Om Behandling af Stang, Hjul og Line ved lange r dkast. (En gammel Lystfisker.)... " 325 Tysk Fiskesalgsforening........ 827 Sammenslutning af Fiskeprodueenter og Kaldsfiskere........... 330 Blandede Meddelelser......... 382 Beretning fra Fiskeristationeno (Smidt Nissen.)..., S87 Paa Vildspor!............. 342 Fiskegarns Behandling. (Th. Sehulze.) 346 Blandede :Meddelelser... 348 Sorter!... o... o. o...., 856 Ferskvandsfiekeriejernes Behandling af vort Trafikvæsen........ 356 Beretning om dansk Ferskvandsfiskeri 1907. (Mag'. O. V. Otterstrøm.) 359 Erfaringer fra Suderavl. (Af Br. Diesl'!ner.).... o... " 365 Jæ\'11 ikke Da'rnmene, fordi de ikke egner sig til Foreldrift.. o... 370 Udsættelse af J<'i5k i de Forenede Stater i NOl'd,Amerika,... 'o 378 spalte Fiskestørrelae.SorMr-Apparat. 37ll Blandede :Meddelelser... 376 Høje Fiskepriser!... o.... 386 Om Grus- og Pladeklækning. (Af G. Boaana. )............. " 889 E'iskemesterkursus. (Mag. O. V. Otterstrøm.)............. 397 Af Fiskeriberetningen fra Landbrugskamret for Provinsen Hanl10ver 39\-1 Lystfiskeri. X ugle Bcm<1'l'kningf'l' om. hnd Sportsfiskeren hal' at iagttage YCd Fiskevandet (En gammel Lystfisker.)........... 402 Et Par Bemærkninger i Anledning af Hr. Statskonsulent IJøftings Ferskvandsfiskeriberetning. (Pioner.)..., 405 Praktiske Vink for Begyndere i Karpedambrug. 407 Blandede Meddelelser 409 Fiskemesterkursus... 418 Ferskvandsfiskeriets Fremtid 421 Lærlingevæsnet og Uddannelsen i Fiskerierhvervet.... o. 424 Literaturanmeldelse....... _. :. 426 Blandede l\j eddelelser........ 426 Opraah! Landsudstillingen i Aarhus i Maj 1909............ 433 Om Samarbejde mellem dansk Fiskeri forening og Ferskvandsfiskeriforeningen. (Smidt Xissen.)..... 435 Grusklækning. (Mag. C. V. Otterstrøm.).............. 438 Til Bestyrelsen for Ferskvandsfiskeri foreningen! (Bertelsen.)... 442 IJystfiskeri. Nogle Bemærkninger om, ]l\'ad Sportsfiskeren har at iagttage ved Fiskevandet. (En gnm mel Lystfisker.)... o.... 444 Praktiske Vink for Begyndere i Karpedambrug.......... 448 Transport af levende Havfisk til Ind landet... o......... 453 Den tyske Fiskeriforening og Fiskeriraadet i Straszburg...... " 454 Om Ødelæggelse af Ungfisken ved Trawlfiskeriet... -. o " 456 Blandede Meddelelser o... o... 458 Grusklækning l..... o o. o... 465 Den gule Aul gaar op! (P. Chr. Knudsen.). o.... o...... 468 Praktiske Vink for Begyndere i Karpedambrug........ 470 Eksportudvalget og Dansk 1<'orel Eksport Compag111. (S,andel' Larsen.).,..,,. 473 Blandede Meddelelser...,... 470

Spalte Fiskemesterkursus paa Ladelund Landbrugsskole. (C. V. O.)... 482 Om Fiskemesterkursus'et pan, Ladelund. (Af en Deltager.)...,. 484 Havdyrenes Næring...,....... 487 Praktiske Vink for Begyndere i Karpedambrug'...,..... 493 Lystfiskeri. Nogle Bemærkninger om, bnld Sportsfi~ker!'n l'lll' at iag't. t»ge vcdflskcyand(~t. (En g:am mel LysHislwr.)...... 497 Regnbuefol'elJellR Betydning og Be varhlg............. 500 Opfordring fra Eksportudvalget 505 Nyt Sorf.erapparat for Fiskerier 506 Blandede Meddelelser 507 Udbytte af Dambrug.. 513 Mere om Forelopdræt i Saselbæk. (RiedeI.).............. 515 Om Forellers Tilberedning. (Af Br. Dieszner.). 518 Om Daphllieavl....,,,.. 522 Blandede Meddelelser Fra Bestyrelsesmødet. Fiskeriberetning,.., Den tyske Indførsel af Aalefaring fra England............ Indflydelsen af pludselig Temperaturforandring paa Æggene, Ynglen og ltngflskenc af Salmonider :\'lerc om F'Jl,,,'opdræt i SaseJhft'k (RiC'de1.1......,... Lystfiskeri. Kog"e B8JlHCrknillgcr om, hvad Sportsfiskere Il hal' at iagttage ved Fiskevandot. (En gammel Lystfisker.)... Blandede Meddelelser.,....... Den gule Aals Vandringer...... Nye Aaleundersøgelser. (K..J. Gemzøe.).......,.... Til l\lagister Gemzøe! lp. Chr. Knudsen.).... Barn Sø......... Blandede Meddelelser... Spalte 525 530 531 534 545 552 564 561 572 574 577..,. '... l : ' :

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1: lignul' lien I. og 1 i). i hn'r JIllIluecl, Redigeret af S m i d t N i s s en, Hvilestedgaard pr, Ejstrup. Bladets Kontor er hos forhenv, Lærer P. N i s S ('11, Gjelballe pr. Lunderskov. NI', I l,.jrn11rl', 1901001 Bladet sendes {rit til llledlenunenw af "Ferskvandsfiskeriforeningen". Kontingentet er 4 Kr. aa1'ligt. Forem'ngens Formand er H1'. Gand. Bie, Rob1'o, tn hvem Begæting om Indmeldelse i Fm enin.qenl'ettes. Næstformand e1' Hr. SperlitØ1' Petersen i Vamd1'up, Atiikler o,q Annoncer til Bladet sendes Ni K"lItO'l'et i Gjel1mlIe. Prisen for Annoncer er 10 ø1'(; pr, Petitlinje af 1/3 Sides Bredde, FOl' længe1'e Tids Annoncering ind1'ømmes betydelig og stigende Rabat, Eftertryk af Bladets Artikle'r tillades, Iwar Kilden an,qivex, Undta.qelsestilf ælcle vil være angivet ved den ljaagældende Artikel, Klager ovet' Manglet, ved Forsendelsen 1'ettes til Postkolltord, hvis Mangleni' ikke aj7ljælpes, bedes Klagen.s'endt til Bladets Kontor i Gjel!.!!!!:.!.;,; AU1'.~-Abollnemel/t a 4 K1', kan fremtidig tegnes paa Postko1!tm'enw. 01\1 ed- Indhold: Ved Aarsskiftet. sætning af læks e- og Øl'redy nge! i frif' Vande. Dr, Walter Hf'in: Om Brokørredægs absolute Tr.vkmodstancl. Jjystfiskeri. Den videre Udvikling fd' Grussen gsy ngel. ToldlJeskyttelse mol1 dan,ke Foreller. Blandede Meddelelser, :Fi skemarkedet. - AnnOJlC01'. Ved Aarskiftet '-0--- Naar vi ser tilbage paa det henrundne Aar, kan vi ikke andet end være tilfl'edse med, hvad eler er gjort for Ferskvandsfiskeriets U d vikling i vort Land, navnlig gennem vore nye Fiskerilove, Man er ved flere af vore Vandløb nu stærk optaget af at faa oprettet Fiskeri - Regulativer for disse, og der vil derfor i det -ny Aar, vi er gaaede ind i, sikkert mange Steder blive travlt med Anbringelse af Gitre ved Engvandings - Kanaler og Grøfter, Anlæg af Fisketrapper samt Anbringelse af Fredningsmærker i Fjord og Hav udfor Aamllndingerne; og efterhaanden som dette kommer i Orden, vil der forhaabentlig blive paabegyndt Udsættelse af Laks- og 0rredyngel i Vandløbene; og det er vort Raab, at det ad Aare skal vise sig, at det Arbejde, der da er gjort for Ferskvandsfiskeriet i vore fr'ie Vande, baade Vandløb og Søer, hal' baaret rig Frugt, For den saakaldte Damkultur har 1 H07 været et godt Aar, navnlig fordi Vejret om Sommeren har været g unstigt. Resultatet har derfor ogsaa været godt de Steder.

3 FerskvRndsHskeribladet 4 hvor man har arbejdet under gode Forhold og ikke er bleven ramt af uforudsete Uheld. Savnet af en Eksportforening har mere og mere gjort sig gæl~ dende. Hvad der hidtil især har hindret Startningen af en saadan Forening, er Savnet af danske Sp e cial vo gn e til Transp ort af levende Fisk pr. Jærnb a n e. Vi vil haabe, det snart maa lykkes det nedsatte Udvalg at faa saadanne Vogne tilvejebragte. Vi kan foreløbigt meddele, at det nævnte Udvalg i denne Anledning har været i København for at faa vedkommende Minister til at interessere sig for Sagen, hvad forhaabentlig ogsaa vil lykkes, da en god Ordning af Transporten af levende Fisk vil faa en meget stor Betydning, ikke alene for Damkulturens Udvikling i Fremtiden, men ogsaa for Ferskvandsfiskeriets i det hele taget. De ildevarslende Spaadomme fra tysk Side om vor Damkultur er saaledes heldigvis ikke gaaede i Opfyldelse i 1907. Vi vil ønske, at der i 1908 maa blive god Fremgang over hele Linien for vort Fiskeri, baade i Salt- og Ferskvand, saaledes at vort Fiskeri mere og mere hævder sig en Plads ved Siden af Landbruget. Om Udsætning af Lakse- og Ørredyngel i frie Vande. -0- Spørgsmaalet om Maaden og Tiden for Lakse- og Ørredyngels Udsætning i frie Vande er nu ogsaa hos os blevet i høj Grad aktuelt. Vi har her i Landet længe været klar over, at skal Lakse- og Ørredbestanden, og derm'ed ogsaa Fangstudbyttet af disse Fisk, øges, saa maa vi hjælpe til ved at udsætte kunstigt klækket Yngel i de frie Vande for at fremskynde øgningen. Dette er da ogsaa blevet gjort, om end ikke efter en stor Maalestok' eller paa nogen heldig Maade. Udsætningen er besørget, dels af FIskeriforeninger ved Fjorde og Vandløb, dels af private, vel oftest ved Hjælp af Statsunderstøttelse. Den kunstigt udklækkede Yngel af de nævnte Fisk er i Almindelighed hidtil bleven udsat i den nedre Del af Vandløbene eller i Fjordene. I de øvre Dele af vore Vandløb er der hidtil ikke blevet udsat Yngel af disse Fisk' af nævneværdig Betydning, da man paa Forhaand vidste, at en saadan Udsætning vilde være spildt Umage, fordi de udsatte Smaafisk vilde gaa til Grunde, ligesom hidtil den naturligt klækkede Yngel, i Engvandings - Kanaler og -Grøfter. Den ny Fiskerilov har imidlertid gjort det muligt at fjærne disse Hindringer, saa at der nu kan tilvejebringes de nødvendige Betingelser for, at den udsatte Yngel i betydelig Mængde kan naa ud i Fjord og Hav. Nu er man ikke henvist til udelukkende at udsætte den kunstigt klækkede Yngel i. vore Vandløbs Nedreløb eller endog i Fjordene for at frelse Ynglen for at gaa til Grunde i de omtalte Kanaler og Grøfter. Det Spørgsmaal paatrænger sig derfor uvilkaarligt: "Skal vi blive ved med at udsætte Lakse- og

Ferskvandsftskeriblndet 0rredyngel i Vandløbenes Nedreløb og Fjordene, eller bør U dsætningen ske højere oppe?" Fagmændene svarer: H U dsætningen skal foregaa saa højt oppe som muligt, hvis det er Yngel med Blomme sæk, der sættes ud. Legestederne anviser os jo, hvor vi kan udsætte den Slags Yngel med Haab om godt Udfald. Men der kan selvfølgeligt ikke saas ret meget paa Stedet. Ynglen skal spredes over store Strækninger, hvad Legestederne under normale Forhold netop viser. Det gaar ikke an at udsætte 10,000 Stkr. Smaayngel paa en kort Strækning. Derfor maa alle Bække og Smaa-. render tages med, hvis de da byder paa tilstrækkelig Næring og Skjul og ikke er fulde af smaa Rovfisk, hvilke sidste to Hindringer der dog kan raades Bod paa. Ved Udsætning i Smaarender maa man dog være sikker paa, at de ikke udtørres i tørre Somre. - D~nne Yngel vil faa fuldstændig Vildfiskenatur, h vad d e r e r a f overordentlig Betydning for at bevare dens Modstandsog Levedygtighed samt dens Instinkt til at søge Skjul for at undgaa sine Fjender. Er det derimod Sættefisk, der anvendes til Udsætning, skal de udsættes længere nede i Vandløbet, men ikke gerne i Nedreløbet og allermindst i Fjordene. I "Dansk Fiskeritidende" findes i de sidste Numre en interessant Artikel om "Laksen". Om denne siges der til Slutning: "Det kan endnu anføres, at Forsøg har godtgjort, at Æggene samt den Yngel, der endnu ikke har antaget den sølvfarvede Vandrings dragt, dør i salt, ja endog i brakt Vand: Herved er det til Overflod bevist, at Laksen kun kan forplante sig i Ferskvand." Hermed er altsaa ogsaa bevist, at den kunstigt klækkede Yngel vil gaa til Grunde ved U dsætning umiddelbart i Fjordene, og at den heller ikke kan trives i' Vandløbenes Nedreløb for nær Aamundingen, da Vandet der til Tider er mere eller mindre brakt. Endvidere er det nødvendigt, at de Sættefisk, der udsættes i Vandløbene, har bevaret saa meget af deres Mo dstands- og Leved y g t i g h e d samt V il d f i s k e. n a t u r som muligt, for at de ikke straks skal' gaa tit Grunde af Sygdom eller blive et Bytte for deres mange Fjender. Men for at de kan bevare alt dette, maa de opdrættes ved Naturfoder og h e l s t slet ikke kunstfodres. Det har hidtil været ret almindeligt at udsætte kunstfodrede Sættefisk i frie Vande. Men saadanne Fisk egner sig absolut ikke til dette Brug, og allermindst i Vandløbenes Nedreløb. De er kun lidet modstands- og levedygtige i de forandrede Omgivelser, og deres Instinkt til at skjule sig og at undfly Fjenderne har de mistet. Prøv f. Eks. at gaa hen til en Dam, hvor der n a t u rf o d r e s! Hører Smaafiskene Fodtrin eller mærker de den ringeste Skygge, straks søger de Skjul! Gaa saa derefter hen til en Dam, hvor der kunstfodres! Smaafiskene der bliver ikke bange ved at høre Fodtrinene. Tværtimod! De møder straks op, hvor de hører dem; de tror, de skal fodres. De bliver heller ikke bange for en Skygge, den hører jo med, naar

7 FerskYnlillsfiskeribladet 8 der kunstfodres. De flygter og skjuler sig derfor ikke for Skyggen, men flokkes tværtimod der, hvor den viser sig; thi der kunde maaske vanke noget der. Flyver en Stork over en Dam, saa skjuler Smaafiskene sig ikke, de følger snarere efter Skyggen, og naar Storken daler ned ved Dammen, saa flokkes de for ved den og bliver derved et let Bytte for den. Alt dette beviser, at de har tabt deres Vildfiskenatur. At de ogsaa har lidt Tab paa deres Modstandsog Levedygtighed, hvilke ofte yderligere svækkes under de forandrede i Forhold ved Udsætningen, er en almindelig Erfaring. Sætter vi nu saadanne mindre levedygtige Smaafisk, der har mistet deres Vildfiskenatur, ud i Vandløbene, maaske endog i deres Nedreløb, saa er det ikke vanskeligt at forudse, a~ alt for mange af dem vil gaa til Grunde. Man sætter en Del Penge til og spilder en hel Del Arbejde; det er det meste, der kommer ud af saadanne Forsøg. Skal derfor Udsættelse af Sættefisk af Laks og Ørred give et Resultat, der er værd at nævne, saa maa de være opdrættede ved N a turfoder og udsættes ovenfor Nedreløbet, navnlig hvis det kun er sommergamle Sættefisk, hvad vel er det almindelige. Der er nemlig den Fordel ved at udsætte, sommergamle Sættefisk om Efteraaret, at de for det første ikke er saa dyre som toaars Sættefisk. Dernæst faar de Lejlighed til inden Vinteren at afpasse sig efter Forholdene samt at vælge sig et Stade, hvor de kan skaffe det nødvendige Foder. Heller ikke er de paa denne Tid saa udsatte for Over:fald af de store Ørredfisk, da disses Graadighed aftager, efterhaanden som de nærmer sig Legetiden. Her er altsaa meget, der taler for Udsætning af Spædyngel i Vandløbenes Øvreløb eller af sommergamle, naturfodrede Sættefisk i deres Mellemløb, men der er ikke noget, der taler for, saalades som Forholdene nu er, at vi skal udsætte Ynglen i Nedreløbet og allermindst i Fjordene. Der trænges derfor sikkert her til en Omordning af Forholdene. Der er som beken:dt Fiskeriforeninger ved vore Fjorde, der af Staten aarligt faar Understøttelse til Udklækning (eller Køb) og Udsættelse af Laks- og Ørredyngel i frie Vande. '- Udsætningen har i Almindelighed foregaaet saaledes, som foran er anført. - Da det selvfølgelig gælder om, at der opnaas saa godt et Resultat af de anvendte Penge og det udførte Arbejde som muligt, forekommer det os, i Henhold til, hvad vi har paavist, at alt taler for, at de af Staten bevilgede Penge til de omtalte Fiskeriforeninger for Fremtiden anvendes til at øge Bestanden af Laks Og Ørred paa den Maade, F e r s k van d s f i s k e r il o ven anviser, nemlig ved Anbringelse af Gitre ved Engvandings Kanaler og -Grøfter for at sikre sig, at den naturligt udklækkede Yngel, kan faa uhindret Adgang til Fjordene og Havet, saa vel som den Yngel, der under visse Omstændigheder i Følge Loven skal udsættes under Statens Kontrol. Vi tror, at dersom de Penge. der af Staten bevilges Fiskerifor-

9 l<'ersk vllndsllskerlbladet 10 eningerne ved Fjordene til Produktion eller Køb af Yngel til Udsættelse i frie Vande, anvendtes til i de paagælgende Vandløb til Fjordene at faa anbragt de omtalte Gitre for Engvandings-Kanaler og -Grøfter og til Anlæg af Laksetrapper, da vilde derved uden U dsætning af Sættefisk opnaas et gunstigere Resultat, selvom Fiskeriet i et saadant Vandløb ikke er ordnet ved Regulativ. Den naturligste Maade at arbejde paa for Fremtiden er at opmuntre til Oprettelse af Fiskeri Regulativer rundt om ved vore Vandløb. Ad den Vej kan Fiskernes Interesser bedst fremmes baade ved Vandløbene og ved Fjord og Hav. Det er derfor ogsaa den Vej, Ferskvandsfiskeriloven anviser at gaa. Fejlen er den, at Fjord- og Havfiskerne vedblivende mener, at de ikke er afhængige af Forholdene i og ved vore Vandløb. Det kan nok gaa an at øge Fiskebestanden af Laks og Ørred uden at tage videre Hensyn til disse. Deres Paastand om, at de nævntei:;'isk ikke behøvede at komme op i fersk Vand for at forplante sig, har de maattet opgive. Nu mener de, at naar de bare kan faa kunstig udklækket Yngel udsat i Fjordene eller i de tilhørende Vandløbs Nedreløb, saa er alting klappet og klart. Men det er en Fejltagelse. Den Fejl maa rettes; thi Udbyttet af Fiskeriet af Laks og Ørred er i højeste Grad afhængig af Forholdene og Betingelserne i Vandløbene. Det gælder derfor om at anvende Statsunderstøttelserne paa den rette Maade og paa rette Sted. Lad os tage et Eksempel. En Fiskeriforening ved en af vore Fjorde faar bevilget en aarlig Statsunderstøttelse paa 2000 Kr. til Udsættelse af Sættefisk af Laks og Ørred i Fjorden og de tilhørende Vandløb for at ophjælpe Fiskeriet af disse Fisk. Fangsten er nemlig aftagen Aar for Aar, og en af de væsentligste Grunde hertil er ogsaa i dette Tilfælde Yng~ lens Ødelæggelse i Engvandingskanalerne. Den nævnte Fiskeriforening har derfor set sig nødsaget til at udsætte Ynglen i Vandløbenes nedre Del eller maaske endog i Fjorden, for at Ynglen ikke skal gaa til Grunde i Engvandingskanalerne. Hvor uheldigt dette er, har vi paavist. Det var absolut bedre at faa Fiskeri-Regulativer oprettede for de tilstødende Vandløb, og de 2000 Kr. var langt bedre anvendte, hvis de anvendtes til yderligere Hjælp ved Oprettelse af Fiskeri-Regulativer ved de paagældende Vandløb. Et saadant forøget Tilskud ud over det Loven hjemler, vilde føre til et langt gunstigere Resultat, ikke alene for de nævnte Fjordfiskere, men ogsaa for Lodsejerne langs de paagældende Vandløb, end ved den Anvendelse, der hidtil var gjort af Pengene.' Vi tror, gennem det vi her har udviklet, at have paavist, at her er Forhold, som trænger til at ændres, efter at den ny Fiskerilov er traadt i Kraft, dersom vi skal naa at faa fuldt Udbytte af de Penge og det Arbejde, der for Fremtiden vil blive anvendt paa Udsætning af Lakse- og Ørredyngel i frie Vande for at øge Bestanden og Fangsten af disse Fisk.

~~---_... 11 Fersknudsllskedbladet 12 Dr: Walter Hein: Om Bækørredægs absolute Trykmodstand. Referat efter "Allg'. Fisch.-Zeit." ved 'Magister C. V. Otte rstrø II!. -0- Ved Æggenes absolute Trykmodstand forstaar Hein den Modstand, Æggene uden at briste kan øve mod et Tryk uden Hensyn til, om Æggene derved mister deres Udviklingsdygtighed. - Paa sine Spørgsmaal til forskellige Menne-' sker om, hvor stort et Tryk, de mente, Æggene kunde taale uden at mases, fik han meget forskellige Svar; nogle mente 1000 Gr. 2 Pd.), andre 100 Gr. Hans egne Undersøgelser viser, at der hyppig skal et meget stærkere Tryk til. Et 0rredæg, bestaar som alle Fiskeæg af selve det egentlige Æg og den omgivende Skal; det er denne, der frembyder Modstanden mod Bristning. For at maale denne Modstand konstruerede Hein et særligt Apparat bestaaende af en Plade med en svag Fordybning, i hvilken Ægget lagdes; fra Pladen gik tre Tapper i Vejret; de virkede som Styrestænger for en anden med tre Huller forsynet Plade, paa hvilken der kunde anbringes Vægtlodder. Ægget anbragtes i Fordybningen paa den nederste Plade, den øverste Plade sattes paa Styrestængerne og gled ned, til, den støttede sig paa Ægget, og nu sattes Lodder paa den, indtil Ægget bristede. Der toges først 6 Portioner a 50 Æg til Forsøget hver paa sit Alderstrin, og nedenstaaende Tabel viser Resultatet. FOl'Sjåg NI',, I 1 2 3 4 5! 6 --, --- ;-Eggene Yill' klækkede,,,15 Dage 21 Dage 27 Dage 34 Dage 41 Dage I 46 Dage _- Taalte uden flt ul'iste et, 1800 til 1800 til 1HO() til i 1700 til 1'100 til I 800 til Tryk paa 9000 16600, loioo 8400 6600 3700 Taalte gennemsnitlig,. ' 5376 Gr. 5!l50 Gr. : 5616 GI'. ' 4188 Gr. I 3636 Gr. l 2048 Gr.! Næsten alle Æg taalte altsaa et I de forskellige Alderstrin. Dette Forikke for lang Tid vedvarende Tryk 'hold undersøgtes nærmere, og der paa 1 Kilo (= 2 Pd.), og enkelte I valgtes derfor 8 Fisk, af hvis Æg taalte endog, hvor. forbavsende det der toges Portioner paa 30 i hver, end lyder, et Tryk paa 20-21 Pd. der derefter prøvedes i det Om Men, hvad der er det interessan- talte Apparat. teste, er, at den absolute Tryk- De følgende Tabeller viser Remodstand tydeligt er forskellig paa sultatet. Forsøg Nr... 9 b 10 n 10 b 11 a 11 h --.---------ir---~---i ----~- ---I---~----I--------I---~---- lhodel'tisk.. 4-5. Trykprwven fore-: 10 tul 48 48 10 til toges,.. efter ii 20 I 20, 20 : 20 Befrugtningen :1 J\Iill. i Timer 'l\[in. Timer, Min. i Timer Min. i Timer Min. - ---------~i,-~--~----- ------'--------l--- - ---~---:~----J-----i---;----.Eg-gew' tllalte :i 90 1 1600 I 110 1600' 120 I 1800 I 170 11l00 uden at ljriste 1'1 til til til til til' til 'til til pt 'rr},k ljaa.. : ]70 tlooo 1230 6800 240 6200' 310 (luoo 48 Timer 2000 til 8400 ÆggeJH' ~taal~:i 123-4230 ll17 --4473 1-174 1 ' - 4272'( 244'-' 4503 ----- -5-1\ 1\-3-,- gennemsnitlig, 'I Gr. Gr. I Gr. Gr. I Gr. Gr., Gr. Ol'. Gr.

13 FersklUlIdsllskerlbh.det 14 Forsøg Nr... 12 a 12 b 12 c Moderfisk... 6 Trykprøven foretoges 10 til i 3 V., 48 10 till 31!. 48 110 til SI! /2... efter Befrugtnin- 20 '- 20 48,2 gejl.. 4... Mm. imer 'rimer Min. Timer itimer '! Min. 20 Timer Timer ~--~~- Æggene taalte uden at 170 13no 1700 til til til briste et Tryk pall. 330 1',300 7200 Æggene taalte gennem- ':-, 246 311(( 4644 snitlig... Gr. Gr. Gr. giver 123 til 366 Gram). - Efter 3 1 / 2 Times Forløb er den absolute Trykmodstand vokset til 3116-3920 Gram (75 Forsøg). 48 Timer efter Befrugtningen er den 4230-5553 Gram (225 Forsøg). Medens Forskellen mellem de enkelte Ægs absolute Trykmodstand i Begyndelsen er stor, udjævner den sig 13 a 13 b 13 c 14 a 14 b 14 <: 7 8 i~ 260 1200 1800,HO 1400 2200 til til til til I til til 410 i~~r77",,-,~--"""-~ B3n 3460 4696 366 i 3920 5400 Gr. Gr. Gr. Gr. Gr. Gr. Lige efter Befrugtningen er Æg-\ senere. Efterhaanden bliver den gene meget lidt modstandsdygtige absolute Trykmodstand større og mod Tryk (Gennemsnit af 225 For- I større, indtil den naar sit Maksimum ca. den 21. Dag efter søg: de første 10 til 20 Minutter Befrugtningen, hvorpaa den aftager. At Ungen tilsidst spræ r Ægskallen, skyldes derfor i alene, at den er bleven kraftigere, men ogsaa, at Skallen er bleven svagere. Bækørredæg taaler, inden de brister, gennemsnitlig regnet fra Befrugtningsøj eblikket efter 10-20 Minutters Forløb et Tryk paa 245 Gram 3 1 / 2 Timers - 3367 48 Timers 4722 15 Dages 5376 21-5950 27 5~I6 34 4188 41 46 3636-2048 Der er nogen Forskel mellem I jo ikke udelukket, at Æggenes Æggene af de forskellige Moder- II Kvalitet og deres absolute Trykfisk - mest i de første Timer, modstand staar i Forbindelse med mindre senere; den Mulighed er hinanden. (Fortsættes.) Lystfiskeri. ---0- Udt mere om Sportsftskeriet I'ftt\l' Gedder. \ l<'ortsættelse.) Til dette Fiskeri benyttes Flaad og en god elastisk Stang, saa at der kan gøres lange, lette og sikre Kast. Linen maa være letflydende og nærmest Flaaddet forsynet med 2 a 3 Korkkugler. Strømløbet kan iøvrigt kendes derpaa, at der ingen videre Grøde eller Opvækst er i dette, idet Vandet er for dybt og uroligt til, at Plantevæksten kan trives der. Stundom kan det hænde, at Strømløbet løber imellem et Par høje Bræmmer af Siv og Rørvækst, oga.t det derfor kan

15 Ferskvandsilskeribladet Hi være ret vanskeligt at faa kastet ordentlig ud; men det faar ikke at hjælpe, man maa kaste derud alligevel; thi paa saadanne Steder er der ofte rig Fangst at gøre af store Gedder. Har Gedden først slugt Agnen, kan man som Regel godt faa den trukket i Land gennem Rørene. Har Krogen derimod faaet fat i Grøden, eller har Gedden arbejdet sig fast i denne, kan man vade ud i RørkanteIl, hvor der som Regel altid er grundt Vand, eller stage sig ud til Stedet med en fladbundet Baad og derfra bjærge Line og Fisk. Men ellers bør man kun i yderste Nødstilfælde benytte Baad i Mølledammen, og nnder ingen Omstændigheder bør man komme ud i Strømløbet med Baad, idet man sikkert kan gøre Regning paa at skræmme Fiskene bort med Baaden. J eg har tit set Fiskere pjaske omkring med en Baad under Fiskeriet i Mølledammen, men Følgen har som Regel ogsaa været den, at Fiskene er bleven skræmmede bort og ikke har bidt mere den Dag. I Søerne, hvor der er dybt Vand og' stor Plads, stiller Forholdet sig anderledes, og der kan en Baad stundom gøre god Nytte, ja være absolut nødvendig; men som Hovedregel kan man gaa ud fra, at Baadfiskeri efter Gedde og andre Rovfisk ikke er heldigt. Man fisker altid bedst fra Bredden efter disse vilde og sky Krabater. Med Hensyn til Fiskenes Bjærgning og Fangst i det hele kan jeg iøvrigt henvise til mine tidligere Artikler om Geddens Fangst. Den bedste Fisketid i Mølledammen el' fra omtrent Kl. 7 Morgen til imellem 11 og 12 Formiddag. Derefter kommer der en Tid, hvor Gedden enten er overmættet eller, hvis det er varmt i Vejret, holder sin Siesta. Den bider da ikke godt, men staar som oftest ganske stille uden at lade sig friste af den mest lokkende Agn. Blæser det derimod stærkt, eller er Vejret køligt, bider Gedden som oftest hele Dagen. Efter Kl. 4 om Eftermiddagen bider Gedden i Reglen igen lige til sent Aften. I Bagvandet nedenfor Mølledam~ men danner der sig stundom dybe Strømhuller med forholdsvis roligt Vand. I disse StrømhuHer staar der ofte en Del mindre Gedder, og disse fiskes bedst med Spinning-Apparat og ved Dypning' med en mindre Skalle eller helst en Grundling. Man kan ofte have rigtig god Sport i disse dybe Strømhuller, især naar Møllen staar stille, og der altsaa ikke er videre Strøm i Vandløbet, i det Gedden i Reglen, som allerede fremhævet, ikke ynder strømmende Vand og helst staar paa Steder, hvor Vandet el' nogenlunde roligt. En gammel Ly-"tfisloe1'. Den videre Udvikling af Grussengsynglen. Af Dr. Walter Hein. (Pra den Kgl. Bayerske Biologiske For. søgsstation for Fiskeri, Miinchen). -0- Hidtil kunde kun i tidligere Meddelelser den gode Kvalitet og den kraftige Vækst af Grussengsynglen fremhæves og illustreres, saaledes som de havde vist sig nogle Dage eller Uger efter Udslipningen af Ægget. At denne Yngel ogsaa

17 Fersknmdstlsbribladet 18 fortrinlig godt vilde vokse op til I Hvor stort Tabet i begge Damme Sættefisk, var at forudse, da deres derved blev, og hvor meget denne tidligere stærke Udvikling med I stærke Plumring bærer Skylden Hensyn til Vækst garanterede et i ved den mangelfulde Udfiskning, betydeligt Forspring for dem lige kan~ naturligvis ikke fastslaas med overfor Trugynglen. l Tal. Men da begge Damme var Da det er af Interesse at føre I hjemsøgte i samme Forhold af Forsøget videre og om muligt Plumringen, saa kan denne Omkonstatere det talmæssige Udbytte 'stændighed vel i begge Damme i over Grussengsynglens Vækst ved høj Grad have Indflydelse ved Ud Slutningen, blev Smaafiskene fra fiskningen, men den kan paa F o r to Grussengsforsøg derfor satte i h o] d e t mellem Grussengsynglen en Dam, ligesom de jævnaldrende overfor Kontrolynglen med Hen Kontrolfisk fra samme Forsøg blev syn til deres Vækst kun have ringe satte i en anden. Indflydelse. Endskønt det ikke Æggene til disse Forsøg var af- forud var Hensigten, blev denne strøgne den 19. November 1906, vedvarende Plumring af Dammene klækkede i kaliforniske Yngletruge, en Prøve paa Sundheden og Moddels i 29, dels i 40 Dage, og der- standsdygtigheden hos de efter efter bragte i Grussengene. Den begge Metoder opdrættede Yngel. første Spædyngel viste sig, ved Den 23. September blev Dambegge Forsøg samtidigt paa den mene tømte og udfiskede. ' 92. Dag (19. Februar 1907), og Af 600 Kontrolfisk, som var Udfiskningen fandt Sted 120 Dage klækkede i kaliforniske Yngletruge efter Befrugtningen (19. Marts paa brugelig Maade og var ind- 1907). Fra denne Dag og indtil satte den HL Marts 1907, blev der den 23. September 1907 blev Yng- 236 Stkr., og af 600 Stkr. Gruslen i Anstaltens Damme fodret tre sengsyngel blev der udfisket 367 Gange daglig med Milt. Stkr. I de af og til i Følge Plum- Begge Forsøgsdamme var lige ring ret abnorme Damme havde store, blev forsynede med det altsaa, beregnet efter U dfiskningssamme Kildevand gennem hver sit tallet, 39'3 pct. af den indsatte Tilløb og var rigeligt bevoksede Kontrolyngel og 62'2 pct. af den med Planter. Besættelsen med indsatte Grussengsyngel holdt sig Forsøgsfisk paa den ene og Kon- sunde. trolfisk paa den anden Side var Det er Tal, som i en Normallige stærk. drift under gunstige Betingelser Desværre maatte ved en nød- ved rigtig Besættelse og ved bevendigbleven Nyindfatning af Kil- hørig Opmærksomhed af Fiskeden og ved Anlæg af ny Forsøgs- avleren vel ikke skulde forekomme, damme Vandets Tilløbsledning i men som i Følge de under For Løbet af Sommeren forlægges og søget indtrædende Omstændigheudbedres. Følgen heraf var, at der, saaledes som jeg nylig med TiUøbsvandet i flere Uger var delte, ikke var særdeles ringe. grumset, og Dammene derfor i Men allerede disse Tal' taler for lang Tid holdt sig grumsede. - Grussengsynglen og dens Udvikling

Pct'skvnndstlskcrlbllldet 20 et tydeligt Sprog. - Hvor under samme Omstændigheder, samme Besættelse, samme Damflade og samme Indhold, den samme Temperatur og ligedan Fodring den i Yngletruge klækkede Yngel har et Styktab af 5110' havde Grussengsynglen næppe et Tab af 4/ 10 af deres Styk antal i samme Spand af Tid. Man kan af disse Tal se, hvor overlegen Grussengsynglen er Trugynglen i Modstandskraft. Efter nærværende Meddelelse er det øjensynligt, at Kontrolynglen i Følge dens større Styktab, altsaa ogsaa i Følge den herved betingede midlertidige ringere Dambesætning, har haft bedre Ernæringsbetingelser og mere kunstigt Foder til Raadighed end Grussengsynglen. Det var derfor ganske forstaaeligt, naar Kontrolynglen lidt efter lidt havde indhentet i de 178 Dage det Forspring, som Grussengsynglen ved Indsættelsen i Dammene havde forud for den og maaske endog havde overgaaet denne Yngel i Vækst. Men det var nu ikke Tilfældet; tværtimod, Grussengsynglen overgik, trods stærkere Dambesætning og den dermed forbundne ringere Fodermængde end Trugynglen, mange, Gange disse. For ogsaa her at vinde Sammenligningstal mellem Kontrolyngel og Grussengsyngel blev der ved U dfiskningen fra hver Dam udskilt 200 Stkr. uden Udvalg: De blev derefter vejede og deres Vandfortl'ængning maalt. Det gav følgende Tal: 200 Stkr. Kontrolyngel vejede ca. 405 Gram, medens 200 Stkr. Grussengsyngel vejede ca. 167 O Gram. 200 Stkr. Kontrolyngel fortrængte ca. 368 Kubikcentimeter Vand, medens 200 Stkr. Grussengsyngel fortrængte 1522 Kubikcentm. Vand. Det vil med andre Ord sige: Gruss en gsyng I en vej e de 298 D age eft er B efrugtningen 4'1 Gange mere end Tru gy ngl en. - Spørger vi om Forklaring af dette Udfald af Grussengsmetoden, saa vii kun Æggenes og Spædynglens Behandling overenss t e m m e n d e m e d N a t u r e n, som Metoden gør til Betingelse, kunne give et Fingerpeg. Den mest mulige uforstyrrede U dnyttelse af den i Ægget iboende Livskraft til rolig Udvikling, den mest fuldkomne Anvendelse af Blommesækken til Opbygning af de unge Smaafisk og den efter Naturen mest afpassede Levemaade for Spædynglen i de første Uger og Maaneder af dens Levnet lader os frembringe en Yngel, som ogsaa senere hen usvækket gennemløber dens sunde og naturlige Udvikling. I Betragtning af dette Udfald. forekommer Trugynglen os som et degenereret, mindre værdifuld og vedvarende svækket Kunstprodukt. (AUg. Fisch.. Zeit.) Toldbeskyttelse mod danske Foreller. --0- Paa Foranledning af den i den sidste Tid stedse mere voksende Klage over den skarpe, for ikke at sige tilintetgørende Konkurrence, som Danmark paafører vor tyske Forelavl ved massevis Udførsel af danske Spiseforeller til

21 J;'el'sk vaudsftskerib ladet Tyskland, er som Forebyggelsesmiddel naturligvis ogsaa' fremkommen Fordringen om en Told paa Foreller. Denne Fordring er, idet mindste for nærværende Tid, uigennemførlig; den er kun egnet til at lede de tyske Forelavleres Haab paa en falsk Vej og afholde dem fra at benytte andre mere virksomme og gennemførlige Midler; derfor ma~ vi holde det for vor Pligt at tilbagevise denne Fordring og eftertrykkeligt at betone dens Uigennemførlighed. Vel staar vi for nærværende Tid foran Afslutningen af en Handelstraktat med Danmark; og det kunde ved første Blik muligt forekomme mange, at der ved Afslutningen af en saadan Handelstraktat fra Tysklands Side kunde indføres en Told paa Foreller og ogsaa sættes igennem ved fornøden Energi overfor de danske Underhandlere". Ganske bortset fra, at Danmark ikke vilde akceptere en saadan Told fra Tysklands Side, men fra sin Side vilde svare med tilsvarende Toldfordringer og ogsaa heldigt vilde kunne afværge den, saa er overhovedet en saadan Fordring retmæssig ikke tilladelig. Tyskland har ordnet sine Handelsforbindelser med Udlande ved to Slags Traktater, ved Handelstraktater og Mestbegunstigelsestraktater ; i Handelstraktater er Toldsatsen, undertiden disses Nedsættelse, i det enkelte ordnet ved gensidig Overenskomst mellem de traktatsluttende Stater; ved Mestbegunstigelsestraktater er der indrømmet de paagældende Stater, 'som Tyskland har ydet Mestbegunstigelse, den Forret, at alle ToldbegunstigeIser og Ophævelse af Toldsatser, dersom en eller anden Stat slutter en Traktat med Tyskland, paa Grund af en saadan særlig tilstaaet Overenskomst, ogsaa stiltiende og uden videre bliver indrømmet. Til de Stater, med hvem Tyskland endnu ikke har sluttet nogen særlig Traktat, men som derimod nyder Mestbegunstigelsesret af Tyskland, hører Danmark. I den almindelige tyske Toldtarif af 25. December 1902 er alle Fisk, levende og ikke. levende, friske og frosne, toldfrie, alene med Undtagelse af Karper, for hvilke en Toldsats af 15 Mark er indført. Denne sidste Toldsats er derefter ændret ved vor Handelstraktat med Rumænien af 8. Oktober 1904 og Østrig-Ungarn af 25. Januar 1905, idet Tolden til Gunst for Rumænien er nedsat for døde Karper. fra 15 til 10 Mark, og til Gunst for Østrig-Ungarn er Tolden paa levende Damkarper overhovedet helt ophævet; alle andre Fisk er som forhen forblevne toldfri. Denne Toldbegunstigeise nyder ikke alene alle Handelstraktatstater, men overhovedet alle Mestbegunstigelsesstater, altsaa ogsaa Danmark, saalænge Gyldigheden af vor nuværende Handelstraktat varer, altsaa til den 31. December 1917. Bagefter at gaa bort fra disse Toldsatser eller denne Toldfrihed for Fisk og paalægge Told om' end kun for en enkelt Fiskeart, som Foreller, er helt umuligt. - Danmark nyder Toldfrihed for alle Fisk, med Undtagelse af døde Karper, for hvilke der udredes en Told paa 10 Mark. Naar der nu forhandles med Danmark om en Handelstraktat, saa kan dette

selvfølgeligt kun ske paa <;irundlag af den bestaaende Traktat og den ved denne erhvervede Ret j der kan altsaa overfor Danmark ikke pludselig. uden Opsigelse af den bestaaende Mestbegunstigelse fastsættes en Told paa Foreller. Dette kunde kun gaa, naar vi vilde indvikle os i en Toldkrig med Danmark, ved hvilken alle Traktater ophørte. Desuden vilde en Fordring af Told paa Foreller, fremsat fra 'rysklands Side ikke blive ubesvaret og ikke kunne opnaas. Det viser sig desværre, at det var. en stor Fejl ved Toldtarifbehand Ungen fra Begyndelsen af, at man ikke lige saa vel fordrede en Foreltold som en Karpetold og gennemførte den; da havde vi været beskyttede overfor Danmark; nu er der ikke andet at gøre, end ved andre organisatoriske Forholdsregler at gøre den danske Konkurrence virkningsløs. (FiHCh. Zeit..) Blandede Meddelelser. --o-- Smelten. I en Sø paa Grenaa Egnen er der i Aar bleveu fanget nogle smaa Fisk, som i de senere AaI' har været ret sjældne der. -- Fisken kaldes der paa Egnen "Stente". I Aarene omved 1860-1870 fandtes den i store Mængder, men pludselig maa der være optraadt Sygdom blandt dem, thi de døde i saa store Masser, at der blev kørt bort af dem i læssevis. Siden' er de kun fangede en sjælden Gang. Dette er Indholdet af et Brev, som jeg hal' modtaget gennem I""l'skvalldsflskerlblad('t. 24 Redaktionen. Afsenderen spørger, om der ikke kan oplyses noget om den nævnte Fisk her i Bladet, og jeg skal da gerne oplyse følgende: Smelten (svensk: Nors; tysk: Stinte ; daarligt dansk: Stint, Stente; systematisk Navn: Osmerus eperlanus) er en almindelig, lille Laksefisk, der, som alle disse, har en. "Fedtfinne", Den bliver ikke meget over en halv Snes Tommer lang, er sølvskinnende og har en meget karakteristisk Agurkelugt, som selv Tilberedningen van ske -ligt befrier den for, hvorfor den heller ikke anvendes videre til Menneskeføde. Derimod er den udmærket som Føde for Rovfisk, og da den i Søer væsentlig holder sig til Søens aabne Vand og dybere Partier, hvor den lever af Plankton, udnytter den Vandmasser, 'som næppe nogen anden af vore Fiskearter (undtagen en meget sjælden Heltart (Coregonus, albula) er i Stand til at gøre indbringende. Smelten optræder dels som Ferskvandsfisk i adskillige Indsøer (særlig i Jylland), dels som Vandrefisk, der fra Fjorde (Randers og Ringkøbing Fjorde, Limfjorden) i Marts-April trækker op i Vandløbenes nedre Del for at yngle. Allerede Krøyer omtaler, at Dødeligheden hos Smelt i Legetiden kan være meget stor. Skulde lignende massevis D,ød optræde igen, vilde det være interessant at faa Aarsagen til den undersøgt. G/w. Løfting. Smaa ))ambrug. Overalt ytrer der sig en Stræben for at gøre Landflader, der hidtil har ligget

95 FerskvandsllRkerlbladet ubenyttede, frugtbringende ved at anvende dem til Damdrift. I rigtig Erkendelse af saadanne Foretagenders Betydning, udsatte den "Saksiske Fiskeriforening" i sin Tid en Pris for Besvarelsen af Spørgsmaalet: "Hvilken Jordrente kan ved sagkyndig Drift opnaas af en bestemt Flade, anvendt til "Smaa Dambrug"." Prisopgaven blev tilfredsstillende besvaret af Hr. E. Weber paa Fiskeejendommen Sandau ved Landsberg a. L. Tidendens Ekspedition har nu overtaget det Weberske Prisskrift paa Kommissionsforlag og anbefaler indtrængende til Anskaffelse af Værket (Pris: Mark 1,05 franko, naar Beløbet forud indsendes). - Det lille Skrift er værdifuldt for alle Fiskeavlere og vil bevare mangen en af disse for overspændte Forhaabninger om at kunne hente uindskrænkede Rigdomme af enhver Pøl, og deq vil bringe mangen Fiskeavler til at erkende Fejl i hans Drift. Vi anbefaler Værket som en praktisk, tilforladelig og ærlig Fører. (D. F. Z.) Om Aalens Vækst kan jeg meddele, at der i Literaturen findes optegnet lignende Tilfælde som det af Hr. Møller i sidste Nummer meddelte. Jeg henviser her kun til et Tilfælde, som findes anført i "Tysk Fiskeri-Tidende" i Aargangen 1880. Efter dette opnaaede 4 Stkr. Montee i to Aar en Længde af 33-52 Ctm. Denne Længde tør efter andetsteds af mig foretagen Sammenstilling omtrent svare til en Vægt af 100-335 Gr. - nøjagtigt lader dette sig ikke i hvert enkelt 'Tilfælde fastsætte, især da der mellem Aal af samme Længde, ikke alene findes en ringere, men meget betydelig V ægtsforskel. Forøvrigt vil det med Hensyn til Aalens Vækst i det hele taget komme an paa de ydre Forhold. Jeg vil ikke undlade at henvise til de nye Forsøgsresultater af Professor Bellini i Comachio, hvorefter man simpelthen kan udsortere begge Kønnene efter Monteens Størrelse. I Fald dette stadfæster sig i videre Omfang, vil derved en hensigtsmæssig sorteret Monteebesætning vinde ganske væsentlig i Betydning. Det næste Aarti vil sikker skaffe os Klarhed derover. DI'. Walter. (Dentsche Fisch. Zeit.l Bellinis Forsøg, som Dr. Walter viser hen til, skal med det første blive omtalt her i Bladet. Red.. Krebspest. Fra Landbrugsministeriet har vi modtaget følgende Meddelelse: "I Følge derom fra Udenrigsministeriet modtagen Meddelelse har den svenske Regering forbudt Indførsel i Sverrig af ukogt Krebs fra Finland. Forbudet, der er udstedt efter indhentede Erklæringer fra Landbrugsstyrelsen og Medicinalstyrelsen, er begrundet i, at der i den senere Tid er konstateret Tilfælde af Sygdom hos til Sverrig ankommen finske Krebs, hvilken Sygdom formodes at hidrøre fra Bakterier og gaar under Navn af Krebspest. Opdræt af Havørred. Ved den "Schlesiske Fiskeriforening"s Møde d. A. talte Hr. FiskeriOestyrer Konrad S e n d l e r, Helmsbach, om Opdræt af Havørred. Allerede i 80'erne, s.agde han, havde berømte nordtyske og danske Fiskeavlere

27 Fel'skvlludsftskeribladet 2ti forsøgt at naturalisere Havørreden i Indlande, nærmest først i Kystfloder. Disse Forsøg kronedes med det bedste Udfald. Dette ske ved paa kunstig Maade at indvinde Æggene og klække disse og derefter udsætte den erholdte Yngel i Vandene. I nyere Tid har man ogsaa ofte gjort Forsøg paa at indføre Havørreden i Indlande, i Forelbække, saa vel som i Damme. Saaledes havde ogsaa Talerens Fader saa vel som hans daværende Chef forgangne Aar forskrevet et større Antal (20,000 Stkr.) Havørredæg fra det danske Selskabs Anstalt i Vamdrup. Æggene blev snart udklækkede, og der opnaaedes et godt Resultat af Ynglen. Her viste det sig, hvor vigtigt kunstig Fodring af Ørredyngel er. Thi der blev udsat en Del ufodret Yngel, altsaa straks efter Tabet af Blommesækken, i en Dam, hvilke ved Udfiskningen som Resultat gav 25 pct., medens den anden Del af Ynglen, fodret i Klækkehuset og senere i aabne Grave, indtil de havde en Længde af 4-5 Ctm., udsattes i Slutningen af Maj og ved U dfiskningen i Septbr. gav 60 pct. Af 20,000 Stykker Æg naaede 16,000 Stkr. fodret Yngel Udsættelse, af hvilke forrige Aar cirka 8,600 Stkr. udfiskedes, altsaa noget nær 60 pct. ca. 10-13 Ctm. lange Sættefisk. Efter paafulgt Udsættelse blev saavel de ufodrede som de fodrede Fisk fodrede med 'skoldet Gestemunder Fiskemel, hvilket blev blandet med en ringe Mængde Torskerogn og kogt Blod. Man kan vel antage, at dette Foder er et af de bedste, maaske det bedste Fodermiddel til Ørreder. Man saa ikke en eneste Fisk, som var angreben af Drejesyge eller anden Yngelsygdom, hvad der derimod var Tilfældet ved samtlige andre Ørreder, der stammede fra vor egen A vi. (Allg. Fisch. Zeit.) Aal Laks Gedde Aborre Kreb~ Fiskemarkedet. -0- Kf;benhavn, 23, Dcebr. 40-75 Øre pr. Pd. 100 125 40-65 25-30 i350-450 Øre pr, lm Stk. B e r I i n, H'J,-21. Deehl'. Levende Fisk: Gedde 76-86 - 51-81 Pf, pr. Pd. Gedder, store. 53 _ 72-62 Sandart 119-100 Sandart. store, 76-96 Sandart, smaa, 92-100-79 Ahorre 80 69 Sud"r. dtorc, Suder, smaa, Bra Ben Brasell, storn. Aal, mellemst., AaI, smaa, Foreller 88-97- 91 118 124, 23-44 55 12l 64-82 121 Ispakkede Fisk: Laks 170 Pf'l)r. Pd. Laks, smaa, Ørred 156 131-":146 Sandart, store. 50 Sandart, store, mellst, 107 93 Sandart., mellemst., Ul5 Sandart, smaa, 55 Aborre 35-56-48 Aborre, smaa, 32-36 Gedde 48-00 Gedder, stor!', 40-63-47 Gedde, mellst., 48-70- 60 Brasen 16-20 l{arpc 34-58--55,..- Il li!ti b o r g. 1"', 21. Decbr., 41-0" Pf, pr. Pli 12()~ 188 ~

29 FCl'skVRlldsliskcribladct 30 Annoncer. P a r i 8, 21. December. Blankørred 0,00-8,00 Fr. pr. Klgr. Ørred 2,75-5,00- Gedde 1,50-2.75 Krebs, store, 20-30 Fr. pr. 100 Stkr. mellemst. 12-14 - smaa 6-7 D. F. Z. -0- Fiskemester. helst ugift, søges til et mindre Ferskvandsfiskerianlæg, der eventuelt kan udvides. 1/2 Mil fra Station. Billet, mrkt. "J. N.", bedes sendt til dette Blads Kontor. r.iiirill:(iii(iitl(iitl(iitly4iliiy4iliirtaitfoilllmiiiii'r.liiy~ Fiskemester søges, Til et mindre F i s k e ri ved en Vandmølle søges straks en Fiskemester, der ogsaa i den ledige Tid vil hjælpe paa Møllen. J. I'ausbøl, Branderup Mølle pr. Branderup, Nordslesvig. ############# Levende Fisk, saasom Portionsørreder, store Havørreder, Gedder, Karper, Suder, Skaller, Aborre, ønskes til Købs. Afhentning med Specialvogn paa Sælgerens nærmeste Statsbanestation.!\.ontant Betaling. (ll. Domaschk e, Fischhandlung, Berlin N. W. 21; Jonasstrasse 3. Frisk, frossen' ############# Fiskefoder FI' Ir l" t V rl fa.s til 6 Øre pr. Pund Ira ~A~r ~ l amllrn~ t L' f' d" modtager Bestilling paa ryserie,,1m Jor en, øjneæg, Yngel og Sættefisk F. af Ørred samt Sættefisk af, Glyngøre. "... Karper og Suder. -.m Telegramadresse: Fryseriet. Telefon Nr. 7. Kupon.?ortionsfisk og større fisk købes. N. P. Petersen, Telefon 26. Forretningsfører. Undertegnede indmelder sig herved som Medlem i "Dansk Ferskvandsfiskeriforening". - Kontingent 4 Kr. samt 20 Øre for et Loveksemplar følger pr. Postanvisning. kan hæves ved Postopkrævning., den 190. Navn: Stilling: NB, Postadresse:.... K u P o n e n bedes i udfyldt Stand tilsendt Foreningens Formand, Hr. Ca Ild. Bie i Hobro elle, til Bladets Kontor i Gjelballc Penge forsendelser hedes dog adresserede til F'oreningensKasserer, Hr. Sagfører JuL Nors Ribe.

31 Fersk fandshskerjbladet 32..... Fi~t~ri~t "Aalykk~1I 150,000 I-aarige Ørreder, 8~12 Ctm. lange, at levere Foraar 1908, ønskes til Købs, ogsaa i mindre Partier. Tilbud ab Fiske pr. Lunderskov. tilbyder til Levering. i Vinter og riets Station udbedes. Foraaret printa Sættefisk ai G. Dontascltke, Fischhandlung, KIlde-, Bæk- og Regnbue- Berlin, Jotlasstrasse 3. ørreder, endvidere prima øjne- 1 Punds Regnbueæg og Yngel i ovennævnte Ar- ø d te~ samt Sættefisk af Karper rre er og Suder I fra Dollerup Sø, opvokset ved Nat '} b } t b'}}'g t l a so n l l P' & e fiser. kan turfoder, købes derfor hos gode Forældrefisk,.... Gaardejer.Jepsen, Dolleruplund pr. Lunderskov. Avlscentret for Salmonider, Sasel,bek - Bergstedt -, Hamborg, som alene er baseret paa Højavl af udsøgte Racer, fremkaldt ved skarpt Avlsudvalg og udelukkende Naturnæring, kan i dette Efteraar levere 2 Milliouer øjenæg ai Kildeørreder,. 2 do. ai Bækørreder, i Foraaret ';I do. ai Regnbuer, saavel i rene Racer, som Krydsninger med L o c h l i v e r-, P u r p u r- og St aalh o ve dfor e 11 er. Vore Racer er med Hensyn til hurtig Vækst, Form og Farve samt Haardførhed uovertrufne; vore Kilde- og Regnbueørreder naar ofte Portionsstørrelse allerede i første Aar, vore Bækørreder regelmæssigt i andet Aar., Æggene leveres franco Hamborg med fri Emballage til moderate Priser. Repræsentant for Danmark: Xanee11iraad S a n d e r..c a r s e n, 8Usedal, flornsgld. Trykt i,kolding l;'olkebla<l"s BQgtrykkeri, Koldhlll.

Ferskvandsfiskeribladet. -Føfskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. r tlga:ll' 11N\ 1. og Io. i liver Jlaulletl. Redigeret af S m i d t N is s e 11; Hvilestedgaard pr. Ejstrup. Bladets Kontor er hos forhenv. Lærer P. N is s en, Gjelballe pr. Lunderskov. 15. JauuRl'. 1908 IllIlltolrl: Rationel Drift af Damme skillige Aar gennem Forsøg søgt med Aal. Spindelvæv som Fiskenet. I at faa Svar paa disse Spørgsmaal Dr. Walter Hein: Om Indvirkningen af '1 l h' Tryk Stød og Fald pau BækørredægH o? som man?g~aa VI s~, lar an Udvikling. - Blandede Meddelelser. - gjort meget vigtige Erfarmger, der Fiskemarkeclct. Annoncer, ved fortsatte Forsøg i Fremtiden vil være til stor Nytte ved Opdræt af Aaleyngel i Damme, for at del' Rationel Drift af Damme med AaI.! kan opnaas et gunstigt Resultat. - Her i Danmark har jeg kun Man har i;;e~~l\ar baade her truffet paa en Mand, der har for~ og d~r beskæftiget' sig med det I søgt paa rationel Damdrift med StlØrgsmaal, om der ikke med Held A al. Han havde anlagt en Dam kunde anvendes rationel Dri{t af I paa omtrt>nt 300 Kv. Alen med Damme med Aal i Lighed med en Bund af passende Beskaffenhed. den moderne Drift af Damme med For at Aaleneikke skulde 0rredfisk. Her var da først at udvandre af Dammen over Land, overveje, hvorledes Dammenes Indretning, Beskaffenhed og Forsyning havde han dækket Dammens skraa Sider og dens Krone med et godt med Vand skulde være. Dernæst. Lag Grus. Dammen forsynedes gjaldt det om at sikre sig en Besætning fra en Fødekanal, fra hvilken Van af Aaleyngel, der ikke det gennem en Tud faldt ned i indeholdt et overvejende st.ort Antal den, og han havde ladet den be Hanner, og endelig gjaldt det vojrse med Vandpest. Kun ved ogsaa her om at løse det saa vigtige Indløbet var Dammen fri for Plante Fodringsspørgsmaal. Her er vækst og Bunden fuldstændig ren. naturligvis adskilligt mere at overveje Her kastede han hver Aften l'~o og forsøge, f. Eks., hvor deret ud, og det var fuldstændigt stærkt Dammene skal besættes, og forsvundet næste Morgen. Et Par om Dammene kun maa være besatte Aal, som var døde, h~vde han med Aal, eller om ogsaa andre fisket op, og efter deres Størrelse. Fiskearter bør indsættes osv. og Fedme at dømme, var han Som man af en Artikel, der følger meget godt fornøjet med det op- ' i næste Nummer af Bladet, I naaede Resultat i den forløbne vil se, har Italieneren Bellini i ad- I Tid, tilmed da de var overordent-