Sektion for Landskabsarkitektur og planlægning Træer til nye klimaforhold Aspekter af plantevalg, etablering og drift Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt Ph.d. Slotsgartner i Slots- og Kulturstyrelsen Adjungeret Professor i Parkteknologi ved Københavns Universitet Kirkegårdskonferencen 9. marts 2017
Hvad er klima? Klima omfatter statistikken over temperatur, luftfugtighed, tryk, vind, nedbør, partikler og andre meteorologiske elementer i en given region over en lang tidshorisont Vejr beskriver den nuværende tilstand af de samme elementer og deres variation i en periode på op til to uger
Klimaforandringer i Danmark Temperaturen stiger 1-3 grader om sommeren Middeltemperaturen stiger Flere og længere hedebølger Længere vækstperiode: 224 + 22-55 dage Antal døgn med frost falder stærkt: 73 26-44 døgn Sommernedbør falder: -3-15 %, men styrtregnintensitet og -hyppighed stiger Stormstyrke og -hyppighed stiger: Maks +21% Havvandsstigning 0,45 1,05 m indtil 2100 Kilde: DMI, 2006 Foto: Greve Kommune
Positive påvirkninger Mere udendørsliv: varme sommernætter: 10 + 10-20 dage Længere vækstperiode: 224 + 22/55 dage Antal døgn med frost falder stærkt: 73 26/44 dage Kilde: DMI 2006
Betragtninger om temperaturforøgelsen på kirkegårde Bykirkegårde: - Øget urbanisering - byen fortættes omkring kirke og kirkegård - Øget belægningsgrad ikke af gravsteder - men belægninger - Vegetationsgraden mindskes med afvikling af gravsteder Assistenskirkegårde og landkirkegårde: - Vegetationsgraden mindskes med afvikling af gravsteder
Træer vigtige på kirkegården som alléer, til læ og struktur og som tidsmåler
Plantet 27-03-2017 1877 7
Planter på kirkegårde - traditionelt Træer er typisk hjemmehørende (lokale arter): - Tilia - Lind - Acer Løn/Ahorn - Aesculus - Hestekastanje - Fraxinus - Ask - Quercus - Eg - Sorbus - Røn - (Ulmus - Elm) Buske og hække er typisk mere eksotiske, klonede og har kortere omdriftsalder = fredningstiden - Buxus, - Taxus - Thuja - M.fl.
- hvornår skal vi til at vælge anderledes?? Træer skal holde i 100 år mindst
Træarter tilpasset klimaforandringerne? Klimakort over Europa 2071 (Guardian Unlimited)
Bytræer i München - 1993 Træ vitalitet
Bytræer i München Træ vitalitet 1993
Overordnede spørgsmål Hvor langt skal vi gå i klimatilpasningen af træer? 1. Hjemmehørende arter evt. i andre frøkilder/kloner 2. Look a Like andre arter af kendte slægter 3. Nye eksotiske træer risiko for invasive arter rodskud/frø Hvem bestemmer udviklingen i plantesortiment? - Kunderne NEJ - Forskningen NEJ (desværre) - Planteskolerne/træproducenterne JA - p.g.a. lang produktionstid - træghed i sortimentsudviklingen - og investeringsaspektet - Og dog Tyskland er et stort land man kan få alt på nettet fra dag til dag!!
Overordnede spørgsmål (2) Tommelfingerregel om træsammensætning i byer Ikke mere end 30% af én familie Ikke mere end 20% af én slægt Ikke mere end 10% af én art (Santamour) Kan i nogen grad overføres til kirkegårde Nogle (nogen) kvalificerede bud på fremtidens træer
Et kig over grænsen
Acer platanoides - spidsløn?? Spidsløn er næppe på vej (helt) ud Der findes mange cultivarer hvilken skal der satses på? Autumn Blaze Fairview Farlakes Green Olmsted Men også andre muligheder i acerslægten Look a Like
Acer campestre - navr Måske et rigtig godt bud. Er også etableringsvillig Nye kloner: Huibers Elegant Queen Elizabeth Elsrijk Green Column
Acer rubrum - rødløn Flot i Bytræarboretet Let træ smal og opret krone Sund og stor tilvækst Men følsom for høj ph, komprimeret jord samt vind og forårsfrost Ikke i vestdanmark Sorter Franksred October Glory Karpick
Acer x freemanii Hybrid mellem A. saccharinum og A. rubrum God vækstkraft Mindre krævende end A. rubrum Mindre tendens til grenbrud end A. saccharinum Gode erfaringer i Holland: DK: Jeffersred ( Autumn Blaze ) Celzam ( Celebration ) Elegant
Acer cappadocicum Fa Lille Asien; var i München langt bedre end hjemmehørende Acer arter, som Acer plantanoides, Acer pseudoplatanus
Fraxinus pennsylvanica Fraxinus americana Asketoptørre? F. pennsylvanica virker som den bedste, med sorterne Bergeson Summit Zundert F. pennsylvanica hyppigt brugt bytræ i Nordamerika, bliver dog kun 100 år.
Quercus cerris - frynseeg God eg til bymiljøet Varme- og tørketolerant Tåler højere ph-værdier Gror særdeles fint i bytræarboretet
Tilia tomentosa ungarsk lind Look a Like Den bedste lind for tørre bymiljøer Kultivaren Brabant fremhæves Frostfølsomhed? Bør absolut prøves!!
Platanus acerafolia Platan er allerede kendt som bytræ
Liriodendron tulipifera
Corylus colurna Lang etableringsperiode Hyggelig og selvpynteligt træ Gode vurderinger endda fra Norge Forkærlighed for kalkholdige jorde Måske til muslimske afdelinger? Tyrkisk Hassel
Sophora japonica - pagodetræ Fra Kina, hvor der er varme somre, kolde vintre, meget nøjsom hvad angår jord
Betragtninger om vindforhold på kirkegårde Bykirkegårde og landkirkegårde: - Ofte gammel træbestand klimaksvegetation - Afstand mellem typisk højstammede træer - Vil typisk være vindtestede gennem årtier - århundreder Assistenskirkegårde: - Yngre træbestand - Ligger mere udsat - Typisk større artsspredning af træer - Ofte mere intakte systemplantninger - alléer
Klimaforandringer betyder for planter: Temperaturforhøjelser Tørkeskader Længere vækstsæson Bedre betingelser for visse skadevoldere Nye sygdomme & skadedyr F.eks. Sorbus accuparia Alm. Røn - Kan være svære at skelne fra frøkilde problematik Mere regn Ekstremregn i vækstsæson =>Drukning Mere våde vintre => stormfaldsrisiko Vind Stormskader Snetryk
Hvad hændte i 2013? 2. oktober Allan kategori 4 fra SW kortvarig - stød 6. december Bodil langvarig seeeeje vindstød Seneste kategori 4 storm var i 1999 Fra 1999-2013 kun 1 landsdækkende kategori 3 storm den 8. januar 2005 Ellers kun få kategori 2 storme og mest i Jylland Stille periode jf. DMI Dog skybrud og storm i 2011 med nogen skader Vindstød er interessante i forhold til effekten af stormen, fordi det ofte er dem, der udretter størst skade. En anden vigtig faktor er den tid, der er gået, siden tilsvarende vind sidst ramte et givet område. Citat DMI
Udridder Allé nu fældet og genplantet
Rejst op i 2005 og igen i 2013
Konklusioner på storm og klimaforandringer? Beløvede træer mest skadet naur, eg, pil Enkeltstående skader Afrevne kroner og skader Arts-selektiv Skader og fejl i konstruktionen på træer straffes Tynding i unge træer mindsker skader Fjerner risikotræer uden entydig sammenhæng Nye skader opstår i storme Adgangsveje for svampe opstår Skaber nye risikotræer
Betragtninger om vandforhold på kirkegårde Bykirkegårde og landkirkegårde: - Ligger ofte højt i landskabet ikke tilstrømning - afstrømning - Gammel jordbund - Kistebegravelser gennem århundreder - God dræningsevne Assistenskirkegårde og udvidelser: - Anlagt hvor der var plads da det var aktuelt - På restarealer uden bebyggelse flade og lave ånære? - Risiko for tilstrømning opstuvning - oversvømmelse - Drænet for sænkning af grundvandsspejl - Nyere kirkegårdsudvidelser mm kan være komprimerede
Typiske skadesbilleder ved oversvømmelse - Acer spidsløn/ahorn - Malus æbler/paradisæbler - Crateagus - tjørn - Fagus - bøg - Kan dø efter få ugers (dages) oversvømmelse i vækstsæsonen - Skader kan også vise sig flere år efter p.g.a. afstødning af rødder
Betragtninger om snetryksskader på kirkegårde Faktorer som øger udsatsgraden Stor andel af stedsegrønne Stor andel klippede elementer firkantede flade i toppen Mange gamle træer hvis kroner er tætte Træer bevokset med vedbend Faktorer som mindsker udsatsgraden Bedre plejeniveau end så mange andre steder
Eksempler baseret på 21.-22. november 2015, hvor voldsomt snefald ramte Midtsjælland
Snevejret Snedybder
DMI s beskrivelse Lørdag eftermiddag og aften og et pænt stykke ind i søndag væltede sneen ned over først det østlige Danmark og siden lidt mere jævnt fordelt. "Fredag aften og natten til lørdag lå et relativt svagt lavtryk over Østersøen lidt syd for Sjælland. Der var ingen vind i de højere luftlag, der kunne flytte lavtrykket, så det lå i ro og samlede fugt op fra det varme hav. Samtidig sivede koldere luft fra Sverige ind under den fugtige luft over Danmark. Det gav så kraftig nedbør, at temperaturen faldt yderligere, og regnen gik over i sne," fortæller vagtchef Frank Nielsen. Søndag morgen afslørede snedybdekortet, at Roskilde var hårdest ramt symboliseret ved en måling på 43 centimeter sne ved en manuel DMI-måler.
27-03-2017 50
27-03-2017 51
Piletræ med konstruktionsfejl delte sig i 3 stammer i 4 m s højde 27-03-2017 52
Egetræ med afrevet gren typisk skadesbillede
27-03-2017 54 Cypres med fraflækket sidegren typisk skadesbillede
Troldpil flået i stykker
27-03-2017 56 Birk med store afrevne grene står måske til fældning
27-03-2017 57 Alm. tjørn opstammet til stor højde grene hænger langs stammen
27-03-2017 58
Søjletaks taxus b. Fastigiata Paraplytaks Taxus b. Umbraculifera
Sammenfatning på snetryksskader Usædvanligt store snemænger Stille vejr blev liggende hvor det landede også bagefter Tung sne Mildt efterår der kom først frost efter snefaldet Sent løvfald i praksis dagen efter!! Mange træer var fuldt beløvede Gik hårdest ud over fingrenede træer som tjørn, birk, pil, eg m.fl. og hængeformerne Afslørede konstruktive fejl spidse grenvinkler, dårlig struktur, dårligt rodfæste
Sammenfattende betragtninger træer tilpasset klimaforandringer Det er ikke nemt!! Vælg træer, der kan tåle 100 års temperaturstigninger Vælg bredt dvs. flere arter Vælg træer, der taber bladene før det blæser dagslængdeafhængige og før sneen falder Vælg ikke for fingrenede træer, der kan fange vind og sne Vælg træer, der kan tåle at få våde tæer Plej træerne så de får en stærk struktur uden fejl og skader
Held og lykke!!! Og tak til: Lektor Oliver Bühler IGN for hjælp og billeder Slotsgartner kolleger for stormfaldsopgørelser og billeder
Tak for opmærksomheden