Velkommen til Hornsyld Idrætsbørnehus



Relaterede dokumenter
Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Rårup Børnehus - Stærekassen

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Børnehave

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Velkommen i børnehaven

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

Velkommen til. Jernbanegade Hobro Tlf

Velkommen til Børneoasen Lind

STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF VUGGESTUEN TLF KONTORET TLF

Velkommen til Område Øst afd. Børnehuset Heimdal Velkomstmappe

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi?

Rårup Børnehus - Stærekassen

Askelunden Esbjerg Ø. Telefon nr Hjemmeside: Børnehusetkvaglund.esbjergkommune.dk

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

Dagligdagen i Minihøj

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Kære forældre! Med venlig hilsen Personalet

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Vuggestue

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen til. Ulveskov Børnehave Gl. Landevej 68, Birkelse 9440 Aabybro Tlf:

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 1

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Værd at vide om livet i børnehaven

Velkommen til Lindetræet Vi glæder os til at modtage jer i Lindetræet

Dagtilbudsdistrikt Syd. Værd at vide om livet i børnehaven

Kære nye forældre! Overgang mellem vuggestue og børnehave: Personalegruppen: Forældresamtaler: Kontaktperson: Information fra stuen:

Velkomstbrochure. Regnbuens pædagogiske værdier: Kære forældre,

Velkommen til Barnets Hus Afd. Gårdens Børnehave. Frølundvej Herning

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Kostpolitik i Valhalla.

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Humlebien

Velkommen til Børnehuset Oasen.

Velkommen i Hesselager Børnehus. Informationsfolder til nye børn og forældre

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Rødlundvænget Harlev J. Tlf

Velkommen i Øster Højst Børnehus

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM

Velkommen i Østerdalen Skårup Børnehus

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Velkommen i Hesselager Børnehus

Kære. huse man kan sidde og lege i, biller, mariehøns og mange andre spændende ting. Det er vores egen lille oase.

VELKOMSTFOLDER. Børnehuset Østre. Børnehuset Østre Danmarksgade Odense C Telefon:

Velkommen til Gormsvej Slagelse

Velkommen til Børnehaven

Velkommen til Kirsebærhuset.

Velkommen i. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Mail:

Velkommen til vuggestuen

Børnehuset Freja Afdeling Frejas Have Himmelev Sognevej Roskilde Tlf. nr

Velkommen til. Med denne folder vil vi gerne byde jer velkommen samt give en kort introduktion til vores børnehave.

Velkommen til Børnehuset Niels Bohr

VELKOMSTPJECE BØRNEHUSET ALSVEJ

H.C.Ørstedsvej Skive Tlf Vuggestueafd

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Skyttevej Skive Tlf:

Nyager SFO 1. Praktiske Informationer

Hvad indeholder mappen.

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder:

BØRNEGÅRDEN RUNDHØJ TLF

Kære nye forældre i Børnehuset Skovtroldene

Velkomstfolder. Vesterbjerggård Børnehave

VELKOMMEN I UNGDOMSGÅRDENS BØRNEHAVE.

Hjems Børnehaves lille A Å

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

IDRÆTSINSTITUTIONEN MOTALAGADE

Her er vores hverdag

Velkommen til Lindetræet

PRAKTISKE VINK VELKOMMEN I ADAMSMINDE. For at lette hverdagen i Adamsminde for alle parter, har vi samlet en række praktiske oplysninger.

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

VESTERMARIE BØRNEHUS VESTERMARIEVEJ RØNNE Tlf

Velkommen til Børnehuset Lillelund. I denne folder kan I læse informationer om hverdagen i vores børnehavegruppe

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ

Glidende overgang Lyshøj SFO

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Børnehaveafdelingen. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl.

Formiddagen går dels med leg, som børnene selv får lyst til og forskellige aktiviteter, som vi tilbyder.

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til. Med denne folder vil vi gerne byde jer velkommen samt give en kort introduktion til vores børnehave.

Velkomstfolder. Underoverskrift SKIVEKOMMUNE. Resen Daycare Furvej Skive

Velkommen i. Børnehuset Brillesøen

Velkommen til Kernehuset

VELKOMMEN. Børnehaven. Vilstedvej Løgstør Mail:

Transkript:

Velkommen til Hornsyld Idrætsbørnehus Hjertet i bevægelse Hornsyld Idrætsbørnehus Bakkevej 20 A 8783 Hornsyld Tlf. 79 74 12 50 Tlf. 79 74 12 52 E mail: hibhv@hedensted.dk E mail Leder: lene.holm.andersen@hedensted.dk Hjemmeside: www.hornsyldidraetsbhv.dk

Formålet med denne velkomstfolder er, at give kommende børn og forældre i Hornsyld Idrætsbørnehus et indblik i vores hverdag, pædagogik samt læreplan. Vores åbningstid. Mandag-torsdag kl. 6.15-16.45 fredag kl. 6.15-15.30. I er velkomne til at kontakte personalet, hvis I har behov for ændringer. Hvad er et Idrætsbørnehus? Et idrætsbørnehus er et børnehus, der er blevet certificeret til idrætsbørnehus gennem Dansk Idræts Forbund og Peter Sabroe Seminariet i Århus. Pædagogisk idræt er den teori vi arbejder med i børnehuset i samspil med pædagogikken. Vi er alle, via kursus, uddannet i pædagogisk idræt og nye medarbejdere får mulighed for, at komme på pædagogisk idræts kursus. Endvidere er en enkelt af personalet uddannet fra Peter Sabroe Seminariet med eksamen i pædagogisk idræt. Pædagogisk idræt er et overbegreb, der er sammensat af begreberne idræt, leg og bevægelse. Den tager udgangspunkt i det hele menneske og ikke i aktiviteten, blandt andet har den fokus på det fysiske, psykiske, sociale og det kognitive (sansning, intellektuel proces, tænkning). Vi benytter pædagogisk idræt som et redskab, til at opnå et pædagogisk mål. Huset og personalet. I vores afd. for de mindste børn er der to stuer. Kolbøtterne; en stue for de store tre årige og Trillerne; en stue for vuggestuebørn. Der er en pædagog og medhjælpere på hver stue. Stuerne deler en ekstra medhjælper, der springer mellem stuerne. Hos de større børn har vi tre stuer med plads til godt 20 børn på hver stue; Flikflakkerne, Vejrmøllerne og Springerne. Der kan være en pædagog og en medhjælper og/eller en studerende på hver stue. Vi har også en køkkendame, en leder, en souschef/afdelingsleder. Nogle gange har vi en støttepædagog i huset, hvis der er nogle børn, der har behov for ekstra opmærksomhed. Vuggestuen. Vores vuggestue kan rumme 12 børn. Stuen startede op i november 2011 og blev indrettet med nye legeredskaber og møbler, som er specielt designet til aldersgruppen. Vi har et krybberum med nye krybber, hvor I som forældre skal medbringe barnevognssele, dyne og pude. Stuen ligger centralt i huset og har sin egen legeplads, integreret i den store legeplads. Vi prioriterer at børnene får et godt tilhørsforhold til stuen og de voksne, hvor vi vægter nærvær og tryghed meget. I dagligdagen følger vi husets rytme, med enkelte undtagelser, se En hverdag i Hornsyld Idrætsbørnehus. Vuggestuebørnene går f.eks. ikke med i svømmehallen. Vores pædagogiske idrætsaktiviteter foregår både på stuen og i et bevægelses rum på Elværket, som er børnehusets nabo. På stuen leger vi bl.a. med bløde bolde, hvor de triller og kaster med dem og vi bruger også sang og rytme til at stimulere børnene. Stuens indretning ligger i sig selv, op til motoriske aktiviteter. Der er ikke tilvalgt madordning i børnehuset, I skal derfor medbringe madpakke og I vil blive tilbudt at være med i en forældrebetalt frugtordning, til eftermiddagsfrugten. Formiddagsfrugten giver børnehaven. Se Kostpolitik. Bleer skal I selv medbringe.

Uddannelsesinstitution/mentorinstitution. Vi modtager studerende fra Gedved og Jelling Seminarium. Nogle gange for et halvt år af gangen, andre gange i 3 mdr. Vi har ansatte med den korte vejlederuddannelse og nogle med den lange vejlederuddannelse, der er modulgivende indenfor den pædagogiske diplomuddannelse. En del af personalet har været på mentor uddannelse og vi er derfor mentorinstitution. Det betyder, at vi engang imellem har virksomhedspraktikanter o. lign. i praktik, der skal hjælpes til en afklaring af evt. kommende uddannelsesvalg, arbejdsområde osv. Opstart i Hornsyld Idrætsbørnehus. Alle vuggestue børn og 3 årige starter i vores afd. for de mindste børn. Barnets start i børnehuset er meget afhængig af dets personlighed. Nogle børn skal have en stille indkøring med Jer forældre på sidelinjen, andre børn starter med et kæmpe gå på mod og har slet ikke tid til at vinke farvel til mor og far. Derfor prioriterer vi samarbejdet med Jer forældre højt fra starten. Vi anbefaler Jer et forbesøg, hvor I sammen med Jeres barn får en rundvisning i Børnehuset, samt en snak med os om barnets start og vores forventninger til hinanden i samarbejdet. Dette besøg er en vigtig del for alle parter og ikke mindst for barnet, da børnehuset så ikke er helt ukendt, når det starter. Endvidere kan I på forbesøget få udleveret denne lille folder, information om sprogvurderinger samt stamkort og formularer til underskrift. Afd. for de mindste børn er vores modtager afdeling. Her starter alle børn i Hornsyld Idrætsbørnehus. Når børnene fylder 4 år eller er klar til det, rykker de videre til afdelingen for de største børn. Da vi er et børnehus med mange børn, har vi valgt denne struktur, da vi oplever, at de mindste børn derved får en mere rolig og tryggere start i børnehuset. Endvidere giver det, at skal videre fra afdeling til afdeling børnene mulighed for, at bryde personlige mønstre og opnå nye venskaber. Ligeledes udvikles deres personlighed, da der er større udfordringer i afdelingen for de større børn. Børnene bliver som regel et par centimeter højere af at komme op til de store. Når børnene skal videre er det i tæt samarbejde med Jer forældre og afdelingerne imellem. Børnene forberedes via fælles ture, besøg i hinandens afdelinger og evt. forældre møder hvor Jeres barns kommende stuepædagog vil være at møde. En hverdag i Hornsyld Idrætsbørnehus. Vi åbner kl. 6.15 der er morgenmad fra kl. 6.30 Når børnene bliver afleveret om morgenen, har de mulighed for at få morgenmad indtil kl. 8.00. Tirsdag og fredag er børnehusets 2 ugentlige aktivitetsdage med fastlage aktiviteter. Fra kl. 9.00-10.00 om tirsdagen og kl. 8.30-9.30 om fredagen svømmer vi i Hornsyld svømmehal. Samme dage fra kl. 10.00-11.00 laver vi pædagogisk idræt i Hornsyld Hallen. Stuerne skiftes til at gå i hal og svømmehal. Mandag, onsdag og torsdag har vi basisgruppe dage. Det betyder, at stuerne de dage selv planlægger aktiviteter. Det kan være alt fra ture ud

af huset, små grupper med et pædagogisk fokuspunkt, pædagogisk idræt i huset/legepladsen/puderummet, besøg hjemme hos nogle af børnene samt afholdelse af fødselsdage. Mellem kl. 8.30-9.30 får børnene frugt og vand. Ca. kl. 11.00 spiser børnene deres medbragte madpakke. Vi tilbyder mælk og vand. Fra ca. kl. 11.30-14.00 er vi på legepladsen. De dage hvor vejret er dejligt, er vi ude hele eftermiddagen, til børnene bliver hentet. De børn der har behov for at sove til middag, sover i dette tidsrum. Kl. 14.00 får børnene eftermiddagsfrugt som Frugtordningen står for (læs mere under Kostpolitik). Resten af eftermiddagen hygger vi på legepladsen, i køkkenet, på stuerne eller i vores skønne væksthuse. Skoleforberedelse samt overgang fra børnehave til skole. Det skoleår børnene fylder 6 år skal de starte i skole. Derfor forbereder vi de børn, der skal i skole med bl.a. at skulle lære at skulle sidde stille og fortælle, hvor gammel man er, hvad man hedder til fornavn og efternavn samt hvor man bor. Endvidere arbejder vi med Trin for trin, som er et pædagogisk redskab omkring emotionel og social læring for de 4-6-årige. Omkring november-december måned får I forældre mulighed for, at få en samtale omkring Jeres barns snarlige skolestart med stuens pædagog. Pr. 1. januar 2009 blev reglerne omkring skoleudsættelse skærpet. Derfor er samtalen ikke ment som en klarlæggelse af, om barnet er klar til skolestart eller ej, men nærmere en samtale om, hvordan vi sammen bedst muligt forbereder barnet til at skulle starte i skole. Hvis der er tydelige tegn på, at et barn rent udviklingsmæssigt ikke er skoleparat, går vi selvfølgelig i tæt dialog med Jer forældre om en evt. ansøgning om skoleudsættelse. Praktiske oplysninger der er rare at vide. Når Jeres barn kommer og går. Når I afleverer og henter Jeres barn, er det vigtig, at I henvender Jer til personalet, så vi kan krydse barnet ind og ud. Det giver også en god start på dagen for alle parter, hvis der lige bliver sagt godmorgen. Hvis andre end Jer forældre henter Jeres barn, skal I give besked om dette. Holder barnet fri eller er syg, skal I ringe til børnehuset inden kl. 9.00 Tøj. Jeres barn skal medbringe ekstra skiftetøj i børnehuset. Det er en god idé at tjekke jævnligt, om der mangler noget. Vi opfordrer Jer meget til, at skrive navn i ALT tøj også sko og støvler. I gennemsnit er der 5 børn, der hver vinter har de samme Ecco støvler i næsten samme størrelse. Derfor kan det give noget forvirring i garderoben, når alle 10 støvler ligger oven i hinanden uden navn i! Vi lærer børnene at holde orden på hver deres plads igennem projekter om oprydning o. lign. men da vi har rigtig mange sæt tøj og sko at holde styr på, er det altså lettest med Jeres hjælp også. Derfor vil vi gerne have, at I om eftermiddagen når I henter Jeres barn, rydder op på barnets rum (gerne sammen med barnet). Hver fredag skal Jeres barns rum tømmes, da der bliver gjort rent i garderoben den dag.

Forældreintranettet. Når Jeres barn er startet i børnehuset, vil I få udleveret et login til vores intranet. Her vil I kunne læse om de forskellige stuer, få diverse oplysninger, nyhedsbreve, tilmelde til ferier, samt læse om fremtidens aktiviteter og projektbeskrivelser. Hjemmesidens adresse er; www.hornsyldidraetsbhv.dk Whiteboad/opslagstavler. Hver stue har to whiteboardtavler på væggen uden for stuen. Det er meget vigtigt, at I læser på disse hver dag. Her hænger vi nemlig diverse tilmeldingssedler, feriesedler, fødselsdagsinvitationer o. lign. Det er også her, I om eftermiddagen kan læse, hvad vi har lavet i løbet af dagen. Endvidere er det her, vi skriver, hvis børnene skal møde lidt før en dag pga. tur, fødselsdag osv. Der vil på tavlen hænge billeder af de voksne der er tilknyttet stuen. 3 mdr. samtaler/forældresamtaler. Når Jeres barn har gået i børnehuset i 3 mdr. indbydes I til en snak omkring barnets opstart, tilværelse i børnehuset samt udvikling. I denne snak tager vi udgangspunkt i vores læreplan og de 6 temaer. Det samme får I tilbudt efter 3 mdr. i afdelingen for de største børn. Som nævnt tidligere har I også mulighed for en samtale i forbindelse med skolestart. Sprogvurdering. (vi henviser til det materiale I fik ved Jeres barns start i børnehuset, hvor der er et stykke papir ang. sprogvurdering). Sprogvurderingen er et tilbud I kan vælge til eller fra men vi går selvfølgelig i tæt dialog med Jer forældre, hvis vi vurderer, at der er behov for en vurdering. Der er tre pædagoger der er uddannet til at sprogvurdere. Forældremøder. Hvert år har vi generalforsamling, med valg til bestyrelsen. Den dag mødes vi alle til fællesspisning i Børnehuset. Forældrearrangementer. (Vi henviser til vores årshjul, der kan findes på intranettet samt ophængt i huset). Forældrekaffe. Dette står forældrebestyrelsen for og det vil blive meldt ud via intra eller med opslag i huset. Arbejdsdag. Én gang om året eller efter behov, inviterer vi til arbejdsdag. Den dag trækker vi i arbejdstøjet og reparerer, maler, rydder op o. lign. i husene og på legepladserne. Vi slutter af med fællesspisning. Kostpolitik. Vi har en kostpolitik i børnehuset, hvor vi fokuserer på sunde madvarer og vaner. (Vi henviser til vores hjemmeside eller intranet, hvor kostpolitikken kan læses i sin fulde længde). Madpakker. Vi opfordrer Jer forældre til, at give børnene sunde madpakker med i børnehuset. Da vi er et idrætsbørnehus med et højt dagligt fysisk niveau, bruger børnene ekstra meget energi. Derfor har de behov for en masse vitaminer, fibre, proteiner og grønstager. Det er altid en god idé i den forbindelse at følge de 6 kostråd, men vi er gerne behjælpelige med forslag og idéer til madpakken. Vi opfordrer bestemt ikke til kiks, kage, slik og

sukkerholdigt yoghurt i madpakkerne, da dette giver en dårlig og kortvarig energi. Vi serverer mælk og vand til madpakkerne. Maddag. Hver fredag har vi maddag, hvor vores køkkendamer og personale sammen med børnene laver mad til os alle sammen. Børnene er medbestemmende omkring menuen og er med i hele madlavningsprocessen. Vi snakker meget med børnene om sund kost og hvor meget den sunde kost betyder for vores fysiske og psykiske velvære. Formiddagsfrugt. Om formiddagen serverer vi frugt og vand for børnene. Vi serverer alt fra pære, æbler, bananer til melon, kiwi og vindruer. Vi ønsker, at udvide børnenes frugt horisont og har derfor næsten altid to til tre forskellige slags frugt hver formiddag, børnene kan vælge imellem. Eftermiddagsfrugt/Frugtordingen. Forældrene har en frugtordning, der er styret af en kontaktperson. Det koster 50 kr. om måneden, der bliver indbetalt via bankoverførsel. Det er frivilligt at være med i frugtordningen. Hvis I vælger ikke at være med i ordningen, skal Jeres barn selv medbringe frugt til om eftermiddagen. Turmadpakke ved ture ud af huset. Når vi tager på ture med madpakker, er det en god idé at smøre en turmadpakke. Når I nu tænker, hvad er en turmadpakke skal I forestille Jer, at barnet skal kunne gå, sidde på en træstamme, måske sidde i et træ osv. imens det spiser. Derfor skal der ikke stå smørrebrød på madpakke menuen den dag. En turmadpakke er sparsom med remoulade, majonæse, makrel, hønsesalat og andet der kan fedte hele madpakken til. En turmadpakke kan bestå af to klapsammen madder med henholdsvis leverpostej og hamburgerryg, agurk og gulerodsstænger, en pakke rosiner og et stykke frugt. Til en turmadpakke hører der en turdrikkedunk med og i denne er der vand og ikke saftevand pga. hvepse o. lign. Fødselsdagsmenu. Hvad enten I holder Jeres barns fødselsdag i børnehuset eller derhjemme opfordrer vi til, at der kun serveres én usund ting. Det kan være lagkage, kagemand, kage, boller, flødeboller o. lign. Vi vil hellere gå hjem med frugt og grøntsager i maven end med en slikpose i hånden! Fødselsdage. Når Jeres barn har fødselsdag, holder vi det gerne i børnehuset, hvor barnet kan have noget med som kan deles ud. Vi tager også gerne hjem til barnet og holder fødselsdag. Vi laver sammen med de øvrige børn på stuen en gave til fødselsdagsbarnet. Sygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, må vi ikke modtage syge børn i børnehuset. Barnet skal være feberfrit og skal kunne indgå i børnehusets hverdag. Hvis Jeres barn bliver syg i løbet af dagen i børnehuset, kontakter vi Jer med henblik på, at barnet bliver hentet. Får vi tilfælde af smitsomme sygdomme, hænger vi opslag op ved stuerne. Vi må kun give livsnødvendigt medicin i børnehuset. Altså må vi ikke give øjendråber, Panodil, næsespray o. lign. Vi giver kun astmaspray ved anfald eller ved lægeordineret forebyggelse, dog kun i tæt dialog med Jer forældre. Hvis Jeres barn kommer på Penicillin kur, skal I vælge den kur, hvor barnet får medicin morgen og aften. Der kan I forældre nemlig selv give medicinen.

Legetøjsdag. Den første onsdag i måneden har vi legetøjsdag. Den dag må Jeres barn medbringe legetøj hjemmefra og tage med i børnehuset. Legetøjet der medbringes, skal være med navn og det skal kunne tåle at komme med udenfor. Alt legetøj der medbringes, er på eget ansvar! Ændringer. Vi vil meget gerne have besked ved ændringer af telefonnumre, adresse, hvem der må hente, ny arbejdsplads osv. Husk i den forbindelse ligeledes at ændre på intranettet. Udmeldelse. I har én måneds opsigelse fra Jeres barns plads i børnehuset. Udmeldingen skal ske pr. den 1. eller den 15. i måneden. Ønsker I at udmelde Jeres barn, skal I henvende Jer til Pladsanvisningen, hvor I får udleveret en udmeldingsblanket. Tavshedspligt. Alle ansatte har skrevet under på en tavshedserklæring og har derfor tavshedspligt om de oplysninger de måtte få gennem deres arbejde. Forældrebestyrelsen er ligeledes omfattet af tavshedspligten. Forældresamarbejde. Vi ønsker, for Jer og Jeres barn, at I får en god og tryg vuggestue og børnehave tid hos os. Vi vægter samarbejdet og en tæt dialog med Jer forældre meget højt. Det er derfor vigtigt, at I kommer til os, hvis I har spørgsmål, undren, kritik o. lign. Vi prioriterer dette meget og sætter gerne tid af til en snak om det, der fylder hos Jer. På denne måde kan vi ændre på nogle ting, samt forklare hvorfor vi gør, som vi gør. Vi ser frem til et godt og udviklende samarbejde. Med venlig hilsen Personalet i Hornsyld Idrætsbørnehus.

Leder: Lene Holm Andersen, e-mail lene.holm.andersen@hedensted.dk Souchef: Lotte Wedel Lakjær, e-mail lotte.lakjaer@hedensted.dk Afdelingsleder: Rikke Zacher Lessmann, e-mail rikke.lessmann@hedensted.dk