Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Undervisningsministeriet, december 2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærer Kaj Hansen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen, december 2016, der er udviklet for Undervisningsministeriet i samarbejde med Efteruddannelsesudvalget for bygge-/anlæg og industri og Kaj Hansen, Roskilde Tekniske Skole. Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen Roskilde Tekniske Skole 1
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Indledning Dette kursus Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen har en varighed af 3 dage. Målet for kurset er: Ud fra viden om bygge- og anlægsmaterialers sammensætning og oprindelse kan deltagerne indsamle, sortere og bortskaffe affald fra byggepladsen under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger, så der i den daglige drift er fokus på bæredygtig anvendelse og opbygning af en ressourcebesparende kultur. Deltagerne har desuden et sådant kendskab til håndtering, sortering og mulighed for genanvendelse af affald på byggepladsen, at de kan deltage i udarbejdelse af procedurer for håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald og kan deltage i planlægning af en hensigtsmæssig indretning af byggepladsen, der på samme tid sikrer bedst mulig sortering i forskellige fraktioner og sikrer hensigtsmæssige adgangsveje. Derudover kan deltagerne vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald, og endelig kan deltagerne søge oplysninger om kommunale retningslinjer for bortskaffelse af affald. Indhold Indledning... 2 Til underviseren... 3 Program med metodeovervejelser... 3 Program... 4 Power point præsentation... 5 Affaldsbekendtgørelsen BEK 1309 i uddrag... 6 Grænseværdier for forurenet og farligt bygge- og anlægsaffald... 7 Bilag... 8 Pjece: Håndtering af bygge- og anlægsaffald... Guide: Byggeaffald sortering på pladsen.... Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald v. nedrivning og renovering...... DAKOFA-guide: Klassificering på 5 minutter...... Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen Roskilde Tekniske Skole 2
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Til underviseren Program med metodeovervejelser 1. Dag 8.20 Velkomst og præsentation af kurset 8.30 Hvilke typer affald støder kursisterne på i deres arbejde Hvilke typer affald har I håndteret? Hvordan opdelte I det? gruppearbejde, hvor kursisterne laver plancher. 10.00 Pause 10.15 Plancher fremlægges Nedslag på: blandingsaffald; skjult indhold; rensning til rene affaldskategorier?; m.m. 11.15 FROKOST 12.00 Oplæg fra Dakofa Spørgsmål til Dakofa Pause 13.45 På hvilken måde kan være byggeriet være medspiller i Danmarks affaldsstrategi? Redegør detaljeret for muligheder / udfordringer, hvis jeres byggepladserne skal bidrage til strategien. De væsentligste muligheder / udfordringer deles Skrives op på tavlen / Dialog Flip-over papir Dialog lærerstyret Jette Bjerre Hansen Fokusgrupper. Overskrifter / stikord som kopieres. Fokusgrupper blandes afsæt i overskrifter / stikord Plenum 2. Dag 8.15 Plenum / Opsamling fra i går 8.40 Affaldsbekendtgørelsen + Farligt affald Power points, Underviser 9.45 Pause 10.00 (Roskilde) Kommunens affaldsregulativ Oplæg Jacob Fallow Spørgsmål 11.15 FROKOST 12.00 Opgave om Farligt Affald (slide nr. 16) m. efterfølgende Gruppearbejde fremlæggelse 13.30 Ekskursion til byggeplads med eksemplarisk affaldshåndtering Fællestransport 3. Dag 8.15 Opsamling på ekskursion i går 8.45 Case-opgave: Udarbejdelse af Plan for håndtering og Gruppearbejde sortering af affald ved renovering af Svanemosegård 10.30 Fremlæggelse af case-opgaver 11.15 FROKOST 12.00 Fremlæggelse af case-opgaver fortsat 13.00 DVD: Waste = Food (om det affaldsløse samfund) DVD 14.00 Opsamling 14.30 Feed back til underviser + elektronisk evaluering Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen Roskilde Tekniske Skole 3
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Program Dag 1 Velkomst og præsentation af kurset Hvilke typer affald støder I på i Jeres arbejde Hvilke typer affald har I håndteret? Hvordan opdelte I det? Gruppearbejde, hvor I laver plancher. Præsentation af plancherne Dialog FROKOST Dakofa oplæg og spørgsmål Byggeriet som medspiller i DK s affaldsstrategi Fokusgrupper Muligheder / udfordringer konkret i Jeres virksomhed eller branche. Mixgrupper Dag 2 Opsamling fra i går Affaldsbekendtgørelsen + Farligt affald Kommunens affaldsregulativ Medarbejder fra Roskilde Kommune FROKOST Opgave om Farligt Affald Gruppearbejde Fremlæggelse af opgave-løsning Ekskursion til byggeplads Dag 3 Opsamling på ekskursion i går Case: Plan for håndtering og sortering af affald ved renovering af Svanemosegård Fremlæggelse af case-opgaver FROKOST Fremlæggelse af case-opgaver fortsat DVD: Waste = Food (om det affaldsløse samfund) Opsamling Feed back til underviser + elektronisk evaluering Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen Roskilde Tekniske Skole 4
Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen Velkommen Underviser: Kaj Hansen
Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen Program Mandag Velkomst og præsentation af kurset Hvilke typer affald har I håndteret? Hvordan opdelte I det? Gruppearbejde; I laver plancher. Præsentation af plancherne Dialog FROKOST Dakofa oplæg og spørgsmål: Byggeriet som medspiller i DK s affaldsstrategi Fokusgrupper Muligheder / udfordringer konkret i Jeres virksomhed eller branche. Mixgrupper Opsamling i plenum Tirsdag Opsamling fra i går Affaldsbekendtgørelsen + Farligt affald Kommunens affaldsregulativ - medarbejder fra Roskilde Kommune FROKOST Opgave om Farligt Affald Gruppearbejde Fremlæggelse af opgave-løsning Ekskursion til byggeplads Onsdag Opsamling på ekskursion i går CASE: Plan for håndtering og sortering af affald ved renovering af Svanemosegård Fremlæggelse af case-opgaver FROKOST Fremlæggelse af case-opgaver, fortsat Waste = Food DVD om det affaldsløse samfund Opsamling Feed back til underviser + elektronisk evaluering
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Kursets mål Ud fra viden om bygge- og anlægsmaterialers sammensætning og oprindelse kan deltagerne indsamle, sortere og bortskaffe affald fra byggepladsen under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger, så der i den daglige drift er fokus på bæredygtig anvendelse og opbygning af en ressourcebesparende kultur. Deltagerne har desuden et sådant kendskab til håndtering, sortering og mulighed for genanvendelse af affald på byggepladsen, at de kan deltage i udarbejdelse af procedurer for håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald og kan deltage i planlægning af en hensigtsmæssig indretning af byggepladsen, der på samme tid sikrer bedst mulig sortering i forskellige fraktioner og sikrer hensigtsmæssige adgangsveje. Derudover kan deltagerne vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald, og endelig kan deltagerne søge oplysninger om kommunale retningslinjer for bortskaffelse af affald.
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen I Danmark udgør byggeaffald 39 % af den totale affaldsmængde Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Affaldsbekendtgørelsen Hierarkiet : Affald egnet til genbrug eller nyttiggørelse Forbrændingsegnet affald (evt. på særligt affaldsanlæg) Deponi ( egnet til nyttiggørelse / forbrænding Farligt affald (indeholder stoffer som udgør en fare for miljø og/eller sundheden)
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Affaldsbekendtgørelsen ALT erhvervsaffald SKAL kildesorteres! [ 3, pkt. 36] Kildesortering: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændings og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform. Affald = Ressource
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Affaldsbekendtgørelsen Bygge Anlægsaffald SKAL som MINIMUM sorteres i: [ 65] 1) Natursten, f.eks. granit og flint. 2) Uglaseret tegl (mur- og tagsten). 3) Beton. 4) Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton. 5) Jern og metal. 6) Gips. 7) Stenuld. 8) Jord. 9) Asfalt. 10) Blandinger af beton og asfalt. Særlig udsortering: Farligt affald PCB-holdigt affald Termoruder
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen ALT erhvervsaffald SKAL: Affaldsbekendtgørelsen Afleveres til godkendt modtagested medmindre bygherren eller den affaldsproducerende virksomhed genbruger det Transporteres af godkendt transportør eller godkendt indsamlingsvirksomhed https://www.affaldsregister.mst.dk/ Bygherre / entreprenør må godt selv transportere affaldet til modtagested Obs! Muligvis krav om ADR bevis
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Kommunalt affaldsregulativ Reglerne for hvordan du skal håndtere og sortere dit (bygge)affald i den pågældende kommune Gælder for både private, bygherrer, entreprenører, transportører osv. Erhvervsaffald SKAL anmeldes til kommunen (14 dage før fremkomst ): Over 1 ton eller arbejdet vedrører større areal end 10 m² (undtaget rent og u forurenet byggeaffald) Farligt affald skal anmeldes uanset art, mængde og areal
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Farligt affald Skal altid anmeldes 14 dage før til kommunen Forurenet jord Tjære og sod (Tryk)imprægneret træ Lysstofrør og lavenergipærer Asbest PCB (+ chlorerede paraffiner) Bly Epoxy og isocyanater Kemi affald generelt (over 100.000 stoffer og materialer iflg. REACH) Kan fremkomme ved nedrivning eller fra rester af materialer / stoffer ved nybyggeri
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Farligt affald Asbest Støvende = emballeres tæt, fastholdes mrk. Ikke støvende = affaldslæsset fastholdes Fri transport ( ADR)
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Farligt affald PCB Over 50 mg PCB / kg affald = NORD el. SMOKA 0,1-50 mg - - = Godkendt forbrændingssted Under 0,1 mg - = Alm. affald Over frimængden 1 ton PCB-materiale = ADR-reglerne
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Farligt affald BLY Affald opbevares i tæt lukket pose, spand med låg, spændelågsfade eller container Grænsen for bly i spildevand er 100 μg/l; højere koncentrationer opsamles og renses
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Farligt affald Epoxy og Isocyanater (PU-produkter) Ej udhærdet = i kemitønder Udhærdet = emballeret; fx plastposer Over 1 ton = ADR-regler Ovenstående gælder også for øvrigt kemikalieaffald
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Oplægsholder fra KARA-NOVEREN om kommunens affaldsregulativ
Opgave - gruppearbejde Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Farligt affald Fra Bilag 2: Liste over affald vælges 2 EAK-koder med fed skrift (= farlige stoffer). I skal vælge i kategorierne: 08 01+04; 16 05; 17 Redegør for hvilke stoffer, der kan være tale om, hvordan vi møder dem på byggepladsen, og hvorfor de er farlige [ipads og Bilag 4]
Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen Farligt affald
Listen over affald, jf. 2, stk. 1 Bilag 2 Indledning Listen over affald gennemfører Det Europæiske Affaldskatalog (EAK), som er udarbejdet i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF om affald. Listen er en ikke udtømmende liste over affald. Det forhold, at et stof eller en genstand er opført på listen, betyder ikke, at stoffet eller genstanden er affald under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i 2, er opfyldt. Affald, som er opført på listen og markeret med fed skrift, betegnes som farligt affald, når kriterierne i bilag 4 er opfyldt, jf. 3, nr. 22. Affaldstyperne i listen må ikke læses uafhængigt af det afsnit, de optræder i. INDHOLDSFORTEGNELSE EAK-kode Affaldstype 01 Affald fra efterforskning, minedrift, brydning og fysisk og kemisk behandling af mineraler 02 Affald fra landbrug, gartneri, akvakultur, skovbrug, jagt og fiskeri samt fremstilling og forarbejdning af levnedsmidler 03 Affald fra træforarbejdning og fremstilling af pladematerialer, møbler, papir, pap og papirmasse 04 Affald fra læder-, pels- og tekstilindustrien 05 Affald fra olieraffinering, rensning af naturgas og pyrolyse af kul 06 Affald fra uorganisk-kemiske processer 07 Affald fra organisk-kemiske processer 08 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af maling, lak og keramisk emalje samt klæbestoffer, fugemasser og trykfarver 09 Affald fra den fotografiske industri 10 Affald fra termiske processer 11 Affald fra kemisk overfladebehandling og belægning af jern, metal og andre materialer samt affald fra hydrometallurgiske processer 12 Affald fra formning, tildannelse samt fysisk og mekanisk overfladebearbejdning af metal og plast 13 Olieaffald og affald fra flydende brændstoffer (med undtagelse af spiseolier, 05 og 12) 14 Kasserede organiske opløsningsmidler, kølemidler og drivmidler (undtagen 07 og 08) 15 Emballageaffald, absorptionsmidler, aftørringsklude, filtermaterialer og beskyttelsesdragter, ikke andetsteds specificeret 16 Affald ikke andetsteds specificeret i listen 17 Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) 18 Affald fra læge- eller dyrlægepraksis og/eller hermed forbundne forskningsaktiviteter (undtagen storkøkken- og kantineaffald, som ikke har direkte tilknytning til patientbehandling) 19 Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til industrielt brug 20 Kommunalt indsamlet affald (husholdningsaffald og lignende handels-, industri- og institutionsaffald), herunder separat indsamlede fraktioner 29
01 AFFALD FRA EFTERFORSKNING, MINEDRIFT, BRYDNING OG FYSISK OG KE- MISK BEHANDLING AF MINERALER 01 01 Affald fra brydning af mineraler 01 01 01 Affald fra brydning af metalholdige mineraler 01 01 02 Affald fra brydning af ikke-metalholdige mineraler 01 03 Affald fra fysisk og kemisk bearbejdning af metalholdige mineraler 01 03 04 Syredannende fast og flydende mineralaffald fra bearbejdning af sulfidholdig malm 01 03 05 Andet fast og flydende mineralaffald indeholdende farlige stoffer 01 03 06 Fast og flydende mineralaffald, bortset fra affald henhørende under 01 03 04 og 01 03 05 01 03 07 Andet affald indeholdende farlige stoffer fra fysisk og kemisk bearbejdning af metalholdige mineraler 01 03 08 Støv- og partikelholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 01 03 07 01 03 09 Rødt slam fra aluminiumoxidproduktion, bortset fra affald henhørende under 01 03 07 01 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 01 04 Affald fra fysisk og kemisk bearbejdning af ikke-metalholdige mineraler 01 04 07 Affald indeholdende farlige stoffer fra fysisk og kemisk bearbejdning af ikke-metalholdige mineraler 01 04 08 Kasseret grus og neddelt klippemateriale, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 01 04 09 Kasseret sand og ler 01 04 10 Støv- og partikelholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 01 04 11 Affald fra kalisalt- og stensaltforarbejdning, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 01 04 12 Fast og flydende mineaffald samt andet affald fra vask og rensning af mineraler, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 og 01 04 11 01 04 13 Affald fra hugning og savning af sten, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 01 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 01 05 Boremudder og andet boreaffald 01 05 04 Ferskvandsboremudder og -boreaffald 01 05 05 Boremudder og boreaffald indeholdende olie 01 05 06 Boremudder og andet boreaffald indeholdende farlige stoffer 01 05 07 Boremudder og boreaffald indeholdende baryt, bortset fra affald henhørende under 01 05 05 og 01 05 06 01 05 08 Boremudder og boreaffald indeholdende chlorid, bortset fra affald henhørende under 01 05 05 og 01 05 06 01 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 AFFALD FRA LANDBRUG, GARTNERI, AKVAKULTUR, SKOVBRUG, JAGT OG FI- SKERI SAMT FREMSTILLING OG FORARBEJDNING AF LEVNEDSMIDLER 30
02 01 Affald fra landbrug, gartneri, akvakultur, skovbrug, jagt og fiskeri 02 01 01 Slam fra vask og rengøring 02 01 02 Affald i form af animalske vævsdele 02 01 03 Affald i form af vegetabilske vævsdele 02 01 04 Plastaffald (undtagen emballager) 02 01 06 Animalsk fæces, urin og gødning (herunder tilsmudset halm), flydende affald opsamlet separat og behandlet uden for produktionsstedet 02 01 07 Affald fra skovbrug 02 01 08 Landbrugskemikalieaffald indeholdende farlige stoffer 02 01 09 Landbrugskemikalieaffald, bortset fra affald henhørende under 02 01 08 02 01 10 Metalaffald 02 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 02 Affald fra fremstilling og forarbejdning af kød, fisk og andre levnedsmidler af animalsk oprindelse 02 02 01 Slam fra vask og rengøring 02 02 02 Affald i form af animalske vævsdele 02 02 03 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 02 04 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 03 Affald fra fremstilling og forarbejdning af frugt, grøntsager, korn, spiseolier, kakao, kaffe, te, tobak og konserves samt fra fremstilling af gær og gærekstrakt og fra produktion og fermentering af melasse 02 03 01 Slam fra vask, rengøring, skrælning, centrifugering og separering 02 03 02 Affald fra konserveringsmidler 02 03 03 Affald fra opløsningsmiddelekstraktion 02 03 04 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 03 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 04 Affald fra sukkerfremstilling 02 04 01 Jord fra rengøring og vask af roer 02 04 02 Calciumcarbonat, der ikke opfylder specifikationerne 02 04 03 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 05 Affald fra fremstilling af mejeriprodukter 02 05 01 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 05 02 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 06 Affald fra bagerier og sukkervarefabrikker 02 06 01 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 06 02 Affald fra konserveringsmidler 31
02 06 03 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 07 Affald fra produktion af alkoholholdige og alkoholfrie drikkevarer (bortset fra kaffe, te og kakao) 02 07 01 Affald fra vask, rengøring og mekanisk sønderdeling af råstoffer 02 07 02 Affald fra spritdestillation 02 07 03 Affald fra kemisk behandling 02 07 04 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 07 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 03 AFFALD FRA TRÆFORARBEJDNING OG FREMSTILLING AF PLADEMATERIA- LER, MØBLER, PAPIR, PAP OG PAPIRMASSE 03 01 Affald fra træforarbejdning og fremstilling af pladematerialer og møbler 03 01 01 Bark- og korkaffald 03 01 04 Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer indeholdende farlige stoffer 03 01 05 Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer, bortset fra affald henhørende under 03 01 04 03 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 03 02 Affald fra træbeskyttelse 03 02 01 Ikke-halogenerede organiske træbeskyttelsesmidler 03 02 02 Træbeskyttelsesmidler indeholdende organiske chlorforbindelser 03 02 03 Træbeskyttelsesmidler indeholdende organiske metalforbindelser 03 02 04 Uorganiske træbeskyttelsesmidler 03 02 05 Andre træbeskyttelsesmidler indeholdende farlige stoffer 03 02 99 Træbeskyttelsesmidler, ikke andetsteds specificeret 03 03 Affald fra fremstilling og forarbejdning af papirmasse, papir og pap 03 03 01 Bark- og træaffald 03 03 02 Grønludslam (fra genvinding af kogelud) 03 03 05 Slam fra afsværtning af returpapir 03 03 07 Mekanisk udskilt rejekt fra opløsning af returpapir og -pap 03 03 08 Affald fra sortering af papir og pap beregnet til genbrug 03 03 09 Kalkslamaffald 03 03 10 Mekanisk udskilt fiberrejekt, fiber-, fyldstof-, og bestrygningsrestprodukt 03 03 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 03 03 10 03 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 04 AFFALD FRA LÆDER-, PELS- OG TEKSTILINDUSTRIEN 04 01 Affald fra læder- og pelsindustrien 04 01 01 Affald fra skavning og spaltning med kalk 32
04 01 02 Affald fra kalkbehandling 04 01 03 Affald fra affedtning, indeholdende opløsningsmidler, uden en flydende fase 04 01 04 Garvelud indeholdende chrom 04 01 05 Garvelud uden chrom 04 01 06 Slam, især fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, indeholdende chrom 04 01 07 Slam, især fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, uden chrom 04 01 08 Garvet læder (afskrab, fraskåret materiale, polerestøv) indeholdende chrom 04 01 09 Affald fra beredning og efterbehandling 04 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 04 02 Affald fra tekstilindustrien 04 02 09 Affald fra kompositmaterialer (imprægnerede tekstiler, elastomerer, plastomerer) 04 02 10 Organiske materialer fra naturlige produkter (som fedt, voks) 04 02 14 Efterbehandlingsaffald indeholdende organiske opløsningsmidler 04 02 15 Efterbehandlingsaffald, bortset fra affald henhørende under 04 02 14 04 02 16 Farvestoffer og pigmenter indeholdende farlige stoffer 04 02 17 Farvestoffer og pigmenter, bortset fra affald henhørende under 04 02 16 04 02 19 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 04 02 20 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 04 02 19 04 02 21 Affald fra uforarbejdede tekstilfibre 04 02 22 Affald fra forarbejdede tekstilfibre 04 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 05 AFFALD FRA OLIERAFFINERING, RENSNING AF NATURGAS OG PYROLYSE AF KUL 05 01 Affald fra olieraffinering 05 01 02 Slam fra afsaltning 05 01 03 Bundslam fra tanke 05 01 04 Surt alkylslam 05 01 05 Oliespild 05 01 06 Olieslam fra vedligeholdelse af anlæg eller udstyr 05 01 07 Svovlsur tjære 05 01 08 Andre former for tjære 05 01 09 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 05 01 10 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 05 01 09 05 01 11 Affald fra rensning af brændstoffer med baser 05 01 12 Olie indeholdende syrer 05 01 13 Slam fra kedelfødevand 05 01 14 Affald fra køletårne 33
05 01 15 Brugt filterjord 05 01 16 Svovlholdigt affald fra afsvovling af olie 05 01 17 Bitumen 05 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 05 06 Affald fra pyrolyse af kul 05 06 01 Svovlsur tjære 05 06 03 Andre former for tjære 05 06 04 Affald fra køletårne 05 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 05 07 Affald fra rensning og transport af naturgas 05 07 01 Kviksølvholdigt affald 05 07 02 Svovlholdigt affald 05 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 AFFALD FRA UORGANISK-KEMISKE PROCESSER 06 01 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af syrer 06 01 01 Svovlsyre og svovlsyrling 06 01 02 Saltsyre 06 01 03 Flussyre 06 01 04 Phosphorsyre og phosphorsyrling 06 01 05 Salpetersyre og salpetersyrling 06 01 06 Andre syrer 06 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 02 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af baser 06 02 01 Calciumhydroxid 06 02 03 Ammoniumhydroxid 06 02 04 Natrium- og kaliumhydroxid 06 02 05 Andre baser 06 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 03 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af salte og opløsninger heraf samt metaloxider 06 03 11 Salte i fast form og opløsninger heraf indeholdende cyanider 06 03 13 Salte i fast form og opløsninger heraf indeholdende tungmetaller 06 03 14 Salte i fast form og opløsninger heraf, bortset fra affald henhørende under 06 03 11 og 06 03 13 06 03 15 Metaloxider indeholdende tungmetaller 06 03 16 Metaloxider, bortset fra affald henhørende under 06 03 15 06 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 04 Metalholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 06 03 06 04 03 Arsenholdigt affald 06 04 04 Kviksølvholdigt affald 34
06 04 05 Affald indeholdende andre tungmetaller 06 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 06 05 02 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 06 05 03 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 06 05 02 06 06 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af svovlforbindelser, kemiske processer, hvori indgår svovlforbindelser, samt fra afsvovlingsprocesser 06 06 02 Affald indeholdende farlige sulfider 06 06 03 Sulfidholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 06 06 02 06 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 07 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af halogener og kemiske processer, hvori indgår halogenforbindelser 06 07 01 Asbestholdigt affald fra elektrolyse 06 07 02 Aktivt kul fra chlorproduktion 06 07 03 Kviksølvholdigt bariumsulfatslam 06 07 04 Opløsninger og syrer, f.eks. kontaktsyre 06 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 08 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af silicium og siliciumderivater 06 08 02 Affald indeholdende farlig silicone 06 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 09 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af phosphorforbindelser og kemiske processer, hvori indgår phosphor 06 09 02 Phosphorslagge 06 09 03 Calciumbaseret reaktionsaffald, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer 06 09 04 Calciumbaseret reaktionsaffald, bortset fra affald henhørende under 06 09 03 06 09 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 10 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af kvælstofforbindelser, kemiske processer, hvori indgår kvælstof, samt affald fra fremstilling af kunstgødning 06 10 02 Affald indeholdende farlige stoffer 06 10 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 11 Affald fra fremstilling af uorganiske pigmenter og opakiseringsmidler 06 11 01 Calciumbaseret reaktionsaffald fra fremstilling af titandioxid 06 11 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 13 Affald fra uorganisk-kemiske processer, ikke andetsteds specificeret 06 13 01 Uorganiske plantebeskyttelsesmidler, træbeskyttelsesmidler og andre biocider 35
06 13 02 Brugt aktivt kul (med undtagelse af 06 07 02) 06 13 03 Carbon black 06 13 04 Affald fra asbestforarbejdning 06 13 05 Sod 06 13 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 AFFALD FRA ORGANISK-KEMISKE PROCESSER 07 01 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af primære organisk-kemiske forbindelser 07 01 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 01 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 01 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 01 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 01 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 01 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 01 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 01 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 01 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 01 11 07 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 02 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af plast, syntetisk gummi og kunstfibre 07 02 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 02 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 02 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 02 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 02 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 02 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 02 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 02 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 02 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 02 11 07 02 13 Plastaffald 07 02 14 Affald fra tilsætningsstoffer indeholdende farlige stoffer 07 02 15 Affald fra tilsætningsstoffer, bortset fra affald henhørende under 07 02 14 07 02 16 Affald indeholdende farlig silicone 07 02 17 Siliconeholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 07 02 16 07 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 03 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af organiske farvestoffer og pigmenter (med undtagelse af 06 11) 07 03 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 03 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 36
07 03 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 03 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 03 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 03 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 03 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 03 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 03 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 03 11 07 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 04 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af organiske plantebeskyttelsesmidler (med undtagelse af 02 01 08 og 02 01 09), træbeskyttelsesmidler (med undtagelse af 03 02) og andre biocider 07 04 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 04 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 04 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 04 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 04 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 04 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 04 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 04 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 04 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 04 11 07 04 13 Fast affald indeholdende farlige stoffer 07 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 05 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af lægemidler 07 05 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 05 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 05 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 05 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 05 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 05 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 05 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 05 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 05 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 05 11 07 05 13 Fast affald indeholdende farlige stoffer 07 05 14 Fast affald, bortset fra affald henhørende under 07 05 13 07 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 06 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af fedt, smørelse, sæbe, detergenter, desinfektionsmidler og kosmetiske midler 07 06 01 Vaskevand og vandig moderlud 37
07 06 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 06 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 06 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 06 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 06 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 06 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 06 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 06 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 06 11 07 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 07 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af finkemikalier og kemiske produkter, uspecificerede 07 07 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 07 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 07 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 07 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 07 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 07 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 07 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 07 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 07 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 07 11 07 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 AFFALD FRA FREMSTILLING, FORMULERING, DISTRIBUTION OG BRUG AF MA- LING, LAK OG KERAMISK EMALJE SAMT KLÆBESTOFFER, FUGEMASSER OG TRYKFARVER 08 01 Affald fra fremstilling, formulering, distribution, brug og fjernelse af maling og lak 08 01 11 Maling- og lakaffald indeholdende halogenerede opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 12 Maling- og lakaffald, bortset fra affald henhørende under 08 01 11 08 01 13 Slam fra maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 14 Slam fra maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 13 08 01 15 Vandigt slam indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 16 Vandigt slam indeholdende maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 15 08 01 17 Affald fra fjernelse af maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 18 Affald fra fjernelse af maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 17 38
08 01 19 Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 20 Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 19 08 01 21 Affald fra fjernelse af maling eller lak 08 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 02 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af andre belægningsmaterialer (herunder keramiske materialer) 08 02 01 Affald fra pulverbelægningsmaterialer 08 02 02 Vandigt slam indeholdende keramiske materialer 08 02 03 Vandige opslæmninger indeholdende keramiske materialer 08 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 03 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af trykfarver 08 03 07 Vandigt slam indeholdende trykfarver 08 03 08 Vandigt flydende affald indeholdende trykfarver 08 03 12 Affald fra trykfarver indeholdende farlige stoffer 08 03 13 Affald fra trykfarver, bortset fra affald henhørende under 08 03 12 08 03 14 Slam fra trykfarver indeholdende farlige stoffer 08 03 15 Slam fra trykfarver, bortset fra affald henhørende under 08 03 14 08 03 16 Kasserede ætsevæsker 08 03 17 Kasseret toner indeholdende farlige stoffer 08 03 18 Kasseret toner, bortset fra affald henhørende under 08 03 17 08 03 19 Dispergeringsolie 08 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 04 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af klæbestoffer og fugemasser (herunder tætningsmidler) 08 04 09 Klæbestof- og fugemasseaffald indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 04 10 Klæbestof- og fugemasseaffald, bortset fra affald henhørende under 08 04 09 08 04 11 Klæbestof- og fugemasseslam indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 04 12 Klæbestof- og fugemasseslam, bortset fra affald henhørende under 08 04 11 08 04 13 Vandigt slam indeholdende klæbestoffer eller fugemasser og som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 04 14 Vandigt slam indeholdende klæbestoffer eller fugemasser, bortset fra affald henhørende under 08 04 13 08 04 15 Vandigt flydende affald indeholdende klæbestoffer eller fugemasser indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 04 16 Vandigt flydende affald indeholdende klæbestoffer eller fugemasser, bortset fra affald henhørende under 08 04 15 08 04 17 Harpiksolie 08 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 05 Andet affald, ikke specificeret andetsteds i 08 39
08 05 01 Isocyanataffald 09 AFFALD FRA DEN FOTOGRAFISKE INDUSTRI 09 01 Affald fra den fotografiske industri 09 01 01 Vandbaserede fremkalder- og aktivatorbade 09 01 02 Vandbaserede fremkalderbade til offsetplader 09 01 03 Opløsningsmiddelbaserede fremkalderbade 09 01 04 Fixerbade 09 01 05 Blegebade og blege-fixerbade 09 01 06 Sølvholdigt affald fra behandling af fotografisk affald på produktionsstedet 09 01 07 Fotografisk film og papir indeholdende sølv eller sølvforbindelser 09 01 08 Fotografisk film og papir uden sølv eller sølvforbindelser 09 01 10 Engangskameraer uden batterier 09 01 11 Engangskameraer indeholdende batterier, som henhører under 16 06 01, 16 06 02 eller 16 06 03 09 01 12 Engangskameraer indeholdende batterier, bortset fra affald henhørende under 09 01 11 09 01 13 Vandigt flydende affald fra genvinding af sølv på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 09 01 06 09 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 AFFALD FRA TERMISKE PROCESSER 10 01 Affald fra kraftværker og andre forbrændingsanlæg (med undtagelse af 19) 10 01 01 Bundaske, slagge og kedelstøv (bortset fra kedelstøv henhørende under 10 01 04) 10 01 02 Flyveaske stammende fra kul 10 01 03 Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ 10 01 04 Flyveaske og kedelstøv stammende fra olie 10 01 05 Calciumbaseret reaktionsaffald i fast form fra røggasafsvovling 10 01 07 Calciumbaseret reaktionsaffald i slamform fra røggasafsvovling 10 01 09 Svovlsyre 10 01 13 Flyveaske fra emulgerede kulbrinter anvendt som brændsel 10 01 14 Bundaske, slagge og kedelstøv fra kombineret forbrænding indeholdende farlige stoffer 10 01 15 Bundaske, slagge og kedelstøv fra kombineret forbrænding, bortset fra affald henhørende under 10 01 14 10 01 16 Flyveaske fra kombineret forbrænding indeholdende farlige stoffer 10 01 17 Flyveaske fra kombineret forbrænding, bortset fra affald henhørende under 10 01 16 10 01 18 Affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 01 19 Affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 01 05, 10 01 07 og 10 01 18 10 01 20 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 40
10 01 21 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 10 01 20 10 01 22 Vandigt slam fra kedelrensning indeholdende farlige stoffer 10 01 23 Vandigt slam fra kedelrensning, bortset fra affald henhørende under 10 01 22 10 01 24 Sand fra fluid bed-forbrænding 10 01 25 Affald fra brændselsoplagring og -behandling til kulfyrede kraftværker 10 01 26 Affald fra behandling af kølevand 10 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 02 Affald fra jern- og stålindustrien 10 02 01 Affald fra slaggebehandling 10 02 02 Ubehandlet slagge 10 02 07 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 02 08 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 07 10 02 10 Glødeskal 10 02 11 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 02 12 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 02 11 10 02 13 Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 02 14 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 13 10 02 15 Andet slam og filterkager 10 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 03 Affald fra termisk baserede aluminiumsværker 10 03 02 Anodeaffald 10 03 04 Slagger fra ikke-forædlende forarbejdning 10 03 05 Aluminiumoxidaffald 10 03 08 Saltslagge fra sekundær forarbejdning 10 03 09 Sort slagge fra sekundær forarbejdning 10 03 15 Afskummet materiale, som er brandfarligt eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder 10 03 16 Afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 03 15 10 03 17 Tjæreholdigt affald fra anodefremstilling 10 03 18 Kulstofholdigt affald fra anodefremstilling, bortset fra affald henhørende under 10 03 17 10 03 19 Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 03 20 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 19 10 03 21 Andet partikelformet materiale og støv (herunder fra kuglemøller) indeholdende farlige stoffer 10 03 22 Andet partikelformet materiale og støv (herunder fra kuglemøller), bortset fra affald henhørende under 10 03 21 10 03 23 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 03 24 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 23 10 03 25 Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 03 26 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 25 41
10 03 27 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 03 28 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 03 27 10 03 29 Affald fra behandling af saltslagge og sort slagge indeholdende farlige stoffer 10 03 30 Affald fra behandling af saltslagge og sort slagge, bortset fra affald henhørende under 10 03 29 10 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 04 Affald fra termisk baserede blyværker 10 04 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 04 02 Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning 10 04 03 Calciumarsenat 10 04 04 Støv fra røggasrensning 10 04 05 Andet partikelformet materiale og støv 10 04 06 Fast affald fra røggasrensning 10 04 07 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 04 09 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 04 10 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 04 09 10 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 05 Affald fra termisk baserede zinkværker 10 05 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 05 03 Støv fra røggasrensning 10 05 04 Andet partikelformet materiale og støv 10 05 05 Fast affald fra røggasrensning 10 05 06 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 05 08 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 05 09 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 05 08 10 05 10 Slagge og afskummet materiale, som er brandfarligt eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder 10 05 11 Slagge og afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 05 10 10 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 06 Affald fra termisk baserede kobberværker 10 06 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 06 02 Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning 10 06 03 Støv fra røggasrensning 10 06 04 Andet partikelformet materiale og støv 10 06 06 Fast affald fra røggasrensning 10 06 07 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 06 09 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 06 10 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 06 09 10 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 42
10 07 Affald fra termisk baserede sølv-, guld- og platinværker 10 07 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 07 02 Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning 10 07 03 Fast affald fra røggasrensning 10 07 04 Andet partikelformet materiale og støv 10 07 05 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 07 07 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 07 08 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 07 07 10 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 08 Affald fra andre termisk baserede ikke-jernmetalværker 10 08 04 Partikelformet materiale og støv 10 08 08 Saltslagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 08 09 Andre slagger 10 08 10 Slagge og afskummet materiale, som er brandfarligt eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder 10 08 11 Slagge og afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 08 10 10 08 12 Tjæreholdigt affald fra anodefremstilling 10 08 13 Kulstofholdigt affald fra anodefremstilling, bortset fra affald henhørende under 10 08 12 10 08 14 Anodeaffald 10 08 15 Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 08 16 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 08 15 10 08 17 Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 08 18 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 08 17 10 08 19 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 08 20 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 08 19 10 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 09 Affald fra jernstøberier 10 09 03 Ovnslagge 10 09 05 Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer 10 09 06 Ubenyttede støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 09 05 10 09 07 Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer 10 09 08 Brugte støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 09 07 10 09 09 Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 09 10 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 09 09 10 09 11 Andet partikelformet materiale indeholdende farlige stoffer 10 09 12 Andet partikelformet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 09 11 10 09 13 Affald fra bindemidler indeholdende farlige stoffer 10 09 14 Affald fra bindemidler, bortset fra affald henhørende under 10 09 13 10 09 15 Affald fra revneindikatorvæsker indeholdende farlige stoffer 43
10 09 16 Affald fra revneindikatorvæsker, bortset fra affald henhørende under 10 09 15 10 09 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 10 Affald fra metalstøberier 10 10 03 Ovnslagge 10 10 05 Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer 10 10 06 Ubenyttede støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 10 05 10 10 07 Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer 10 10 08 Brugte støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 10 07 10 10 09 Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 10 10 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 10 09 10 10 11 Andet partikelformet materiale indeholdende farlige stoffer 10 10 12 Andet partikelformet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 10 11 10 10 13 Affald fra bindemidler indeholdende farlige stoffer 10 10 14 Affald fra bindemidler, bortset fra affald henhørende under 10 10 13 10 10 15 Affald fra revneindikatorvæsker indeholdende farlige stoffer 10 10 16 Affald fra revneindikatorvæsker, bortset fra affald henhørende under 10 10 15 10 10 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 11 Affald fra fremstilling af glas og glasprodukter 10 11 03 Affaldsglasbaserede fibermaterialer 10 11 05 Partikelformet materiale og støv 10 11 09 Affald af råvareblandinger før termisk behandling indeholdende farlige stoffer 10 11 10 Affald af råvareblandinger før termisk behandling, bortset fra affald henhørende under 10 11 09 10 11 11 Affaldsglas i form af småpartikler samt glaspulver indeholdende tungmetaller (f.eks. fra katodestrålerør) 10 11 12 Affaldsglas, bortset fra affald henhørende under 10 11 11 10 11 13 Slam fra polering og slibning af glas indeholdende farlige stoffer 10 11 14 Slam fra polering og slibning af glas, bortset fra affald henhørende under 10 11 13 10 11 15 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 11 16 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 11 15 10 11 17 Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 11 18 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 11 17 10 11 19 Fast affald fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 10 11 20 Fast affald fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 10 11 19 10 11 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 12 Affald fra fremstilling af keramikvarer, mursten, tegl og byggematerialer 10 12 01 Affald af råvareblandinger før termisk behandling 10 12 03 Partikelformet materiale og støv 44
10 12 05 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 12 06 Kasserede forme 10 12 08 Affald fra keramikvarer, mursten, tegl og byggematerialer (efter termisk behandling) 10 12 09 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 12 10 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 12 09 10 12 11 Glaseringsaffald indeholdende tungmetaller 10 12 12 Glaseringsaffald, bortset fra affald henhørende under 10 12 11 10 12 13 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 10 12 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 13 Affald fra fremstilling af cement, kalk og mørtel og produkter baseret herpå 10 13 01 Affald af råvareblandinger før termisk behandling 10 13 04 Affald fra brænding og læskning af kalk 10 13 06 Partikelformet materiale og støv (med undtagelse af 10 13 12 og 10 13 13) 10 13 07 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 13 09 Affald fra fremstilling af asbestcement indeholdende asbest 10 13 10 Affald fra fremstilling af asbestcement, bortset fra affald henhørende under 10 13 09 10 13 11 Affald fra cementbaserede kompositmaterialer, bortset fra affald henhørende under 10 13 09 og 10 13 10 10 13 12 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 13 13 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 13 12 10 13 14 Betonaffald og betonslam 10 13 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 14 Affald fra krematorier 10 14 01 Affald fra røggasrensning indeholdende kviksølv 11 AFFALD FRA KEMISK OVERFLADEBEHANDLING OG BELÆGNING AF JERN, ME- TAL OG ANDRE MATERIALER SAMT AFFALD FRA IKKE-JERNHOLDIGE HYDRO- METALLURGISKE PROCESSER 11 01 Affald fra kemisk overfladebehandling og belægning af jern, metal og andre materialer (f.eks. galvaniske processer, forzinkning, bejdsning, ætsning, phosphatering, basisk affedtning og anodisering) 11 01 05 Bejdsesyrer 11 01 06 Syrer, ikke andetsteds specificeret 11 01 07 Bejdsebaser 11 01 08 Phosphateringsbade 11 01 09 Slam og filterkager indeholdende farlige stoffer 11 01 10 Slam og filterkager, bortset fra affald henhørende under 11 01 09 11 01 11 Vandige rensevæsker indeholdende farlige stoffer 11 01 12 Vandige rensevæsker, bortset fra affald henhørende under 11 01 11 11 01 13 Affald fra affedtning indeholdende farlige stoffer 11 01 14 Affald fra affedtning, bortset fra affald henhørende under 11 01 13 45
11 01 15 Eluat og slam fra membran- og ionbyttersystemer indeholdende farlige stoffer 11 01 16 Mættede eller brugte ionbytterharpikser 11 01 98 Andet affald indeholdende farlige stoffer 11 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 11 02 Affald fra ikke-jernholdige hydrometallurgiske processer 11 02 02 Slam fra zinkbaserede hydrometallurgiske processer (inkl. jarosit, goethit) 11 02 03 Affald fra fremstilling af anoder til vandige elektrolytiske processer 11 02 05 Affald fra kobberbaserede hydrometallurgiske processer indeholdende farlige stoffer 11 02 06 Affald fra kobberbaserede hydrometallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 11 02 05 11 02 07 Andet affald indeholdende farlige stoffer 11 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 11 03 Slam og faste produkter fra hærdning 11 03 01 Cyanidholdigt affald 11 03 02 Andet affald 11 05 Affald fra varmforzinkningsprocesser 11 05 01 Hårdzink 11 05 02 Zinkaske 11 05 03 Fast affald fra røggasrensning 11 05 04 Kasserede flusmidler 11 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 12 AFFALD FRA FORMNING, TILDANNELSE SAMT FYSISK OG MEKANISK OVER- FLADEBEARBEJDNING AF METAL OG PLAST 12 01 Affald fra formning, tildannelse samt fysisk og mekanisk overfladebearbejdning af metal og plast 12 01 01 Filspåner og drejespåner af jern 12 01 02 Metalstøv og -partikler af jern 12 01 03 Filspåner og drejespåner af ikke-jernmetal 12 01 04 Metalstøv og -partikler af ikke-jernmetal 12 01 05 Plastspåner 12 01 06 Mineralske, halogenholdige skæreolier (ikke emulsioner og opløsninger) 12 01 07 Mineralske, halogenfrie skæreolier (ikke emulsioner og opløsninger) 12 01 08 Halogenholdige skæreolieemulsioner og -opløsninger 12 01 09 Halogenfrie skæreolieemulsioner og -opløsninger 12 01 10 Syntetiske skæreolier 12 01 12 Brugt voks og fedt 12 01 13 Affald fra svejsning 12 01 14 Slam fra spåntagende processer indeholdende farlige stoffer 12 01 15 Slam fra spåntagende processer, bortset fra affald henhørende under 12 01 14 12 01 16 Affald fra sandblæsning indeholdende farlige stoffer 46
12 01 17 Affald fra sandblæsning, bortset fra affald henhørende under 12 01 16 12 01 18 Olieholdigt metalslam (slam fra tilslibning, honing og slibning) 12 01 19 Let bionedbrydelige skæreolier 12 01 20 Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer 12 01 21 Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under 12 01 20 12 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 12 03 Affald fra vand- og dampaffedtning (med undtagelse af 11) 12 03 01 Vandigt vaskevand 12 03 02 Affald fra dampaffedtning 13 OLIEAFFALD OG AFFALD FRA FLYDENDE BRÆNDSTOFFER (MED UNDTAGELSE AF SPISEOLIER SAMT KAPITLERNE 05, 12 OG 19) 13 01 Affald fra hydraulikolier 13 01 01 Hydraulikolier indeholdende PCB 1) 13 01 04 Chlorerede emulsioner 13 01 05 Ikke-chlorerede emulsioner 13 01 09 Mineralske, chlorerede hydraulikolier 13 01 10 Mineralske, ikke-chlorerede hydraulikolier 13 01 11 Syntetiske hydraulikolier 13 01 12 Let bionedbrydelige hydraulikolier 13 01 13 Andre hydraulikolier 13 02 Motor-, gear- og smøreolieaffald 13 02 04 Mineralske, chlorerede motor-, gear- og smøreolier 13 02 05 Mineralske, ikke-chlorerede motor-, gear- og smøreolier 13 02 06 Syntetiske motor-, gear- og smøreolier 13 02 07 Let bionedbrydelige motor-, gear- og smøreolier 13 02 08 Andre motor-, gear- og smøreolier 13 03 Affald fra isolations- og varmetransmissionsolier 13 03 01 Isolations- og varmetransmissionsolier indeholdende PCB 13 03 06 Mineralske, chlorerede isolations- og varmetransmissionsolier, bortset fra affald henhørende under 13 03 01 13 03 07 Mineralske, ikke-chlorerede isolations- og varmetransmissionsolier 13 03 08 Syntetiske isolations- og varmetransmissionsolier 13 03 09 Let bionedbrydelige isolations- og varmetransmissionsolier 13 03 10 Andre isolations- og varmetransmissionsolier 13 04 Bundolie (fra skibe) 13 04 01 Bundolie fra sejlads på indre vandveje 13 04 02 Affald fra modtageanlæg for bundolie 13 04 03 Bundolie fra anden sejlads 13 05 Materiale fra olieseparatorer 47
13 05 01 Fast affald fra sandfang og olieseparatorer 13 05 02 Slam fra olieseparatorer 13 05 03 Slam fra olieudskillere 13 05 06 Olie fra olieseparatorer 13 05 07 Olieholdigt vand fra olieseparatorer 13 05 08 Blandet affald fra sandfang og olieseparatorer 13 07 Affald fra flydende brændstoffer 13 07 01 Brændselsolie og dieselolie 13 07 02 Benzin 13 07 03 Andre brændstoffer (herunder blandingsprodukter) 13 08 Andet olieaffald, ikke andetsteds specificeret 13 08 01 Afsaltningsslam eller -emulsioner 13 08 02 Andre emulsioner 13 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 14 KASSEREDE ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER, KØLEMIDLER OG DRIVMIDLER (UNDTAGEN 07 OG 08) 14 06 Kasserede organiske opløsningsmidler, kølemidler og skum/aerosoldrivmidler 14 06 01 Chlorfluorcarboner, HCFC og HFC 14 06 02 Andre halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger 14 06 03 Andre opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger 14 06 04 Slam eller fast affald indeholdende halogenerede opløsningsmidler 14 06 05 Slam eller fast affald indeholdende andre opløsningsmidler 15 EMBALLAGEAFFALD, ABSORPTIONSMIDLER, AFTØRRINGSKLUDE, FILTERMA- TERIALER OG BESKYTTELSESDRAGTER, IKKE ANDETSTEDS SPECIFICERET 15 01 Emballage (herunder separat indsamlet emballageaffald fra husholdninger) 15 01 01 Papir- og papemballage 15 01 02 Plastemballage 15 01 03 Træemballage 15 01 04 Metalemballage 15 01 05 Kompositemballage 15 01 06 Blandet emballage 15 01 07 Glasemballage 15 01 09 Tekstilemballage 15 01 10 Emballage, som indeholder rester af eller er forurenet med farlige stoffer 15 01 11 Metalemballage indeholdende et farligt, fast, porøst stof (f.eks. asbest), herunder tomme trykbeholdere 15 02 Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter 15 02 02 Absorptionsmidler, filtermaterialer (herunder oliefiltre, ikke specificeret andetsteds), aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer 48
15 02 03 Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter, bortset fra affald henhørende under 15 02 02 16 AFFALD IKKE ANDETSTEDS SPECIFICERET I LISTEN 16 01 Udtjente køretøjer fra forskellige transportformer (herunder materiel, der ikke er beregnet til vejkørsel) og affald fra ophugning af udtjente køretøjer og fra vedligeholdelse af køretøjer (med undtagelse af 13, 14, 16 06 og 16 08) 16 01 03 Udtjente dæk 16 01 04 Udtjente køretøjer. 16 01 06 Udtjente køretøjer, som hverken indeholder væsker eller andre farlige dele 16 01 07 Oliefiltre 16 01 08 Kviksølvholdige komponenter 16 01 09 Komponenter indeholdende PCB 16 01 10 Eksplosive komponenter (f.eks. airbags) 16 01 11 Bremseklodser indeholdende asbest 16 01 12 Bremseklodser, bortset fra affald henhørende under 16 01 11 16 01 13 Bremsevæsker 16 01 14 Frostvæsker indeholdende farlige stoffer 16 01 15 Frostvæsker, bortset fra affald henhørende under 16 01 14 16 01 16 Tanke til flydende gas 16 01 17 Jernholdigt metal 16 01 18 Ikke-jernmetal 16 01 19 Plast 16 01 20 Glas 16 01 21 Farlige komponenter, bortset fra affald henhørende under 16 01 07-16 01 11 og 16 01 13 og 16 01 14 16 01 22 Komponenter, ikke andetsteds specificeret 16 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 16 02 Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr 16 02 09 Transformatorer og kondensatorer, som indeholder PCB 16 02 10 Kasseret udstyr, som indeholder eller er forurenet med PCB, bortset fra affald henhørende under 16 02 09 16 02 11 Kasseret udstyr indeholdende chlorfluorcarboner, HCFC eller HFC 16 02 12 Kasseret udstyr, som indeholder fri asbest 16 02 13 Kasseret udstyr, som indeholder farlige dele 2), bortset fra affald henhørende under 16 02 09-16 02 12 16 02 14 Kasseret udstyr, bortset fra affald henhørende under 16 02 09-16 02 13 16 02 15 Farlige dele fjernet fra kasseret udstyr 16 02 16 Dele fjernet fra kasseret udstyr, bortset fra affald henhørende under 16 02 15 16 03 Produktionsserier, som ikke overholder specifikationerne og ubenyttede varer 16 03 03 Uorganisk affald indeholdende farlige stoffer 16 03 04 Uorganisk affald, bortset fra affald henhørende under 16 03 03 16 03 05 Organisk affald indeholdende farlige stoffer 16 03 06 Organisk affald, bortset fra affald henhørende under 16 03 05 49
16 04 Kasserede eksplosive stoffer 16 04 01 Kasseret ammunition 16 04 02 Kasseret fyrværkeri 16 04 03 Andre kasserede eksplosive stoffer 16 05 Gasarter i trykbeholdere og kasserede kemikalier 16 05 04 Gasarter i trykbeholdere (herunder haloner) indeholdende farlige stoffer 16 05 05 Gasarter i trykbeholdere, bortset fra affald henhørende under 16 05 04 16 05 06 Laboratoriekemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer, herunder blandinger af laboratoriekemikalier 16 05 07 Kasserede uorganiske kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer 16 05 08 Kasserede organiske kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer 16 05 09 Kasserede kemikalier, bortset fra affald henhørende under 16 05 06, 16 05 07 eller 16 05 08 16 06 Batterier og akkumulatorer 16 06 01 Blyakkumulatorer 16 06 02 Ni-Cd-batterier 16 06 03 Kviksølvholdige batterier 16 06 04 Alkaliske batterier (undtagen 16 06 03) 16 06 05 Andre batterier og akkumulatorer 16 06 06 Separat indsamlede elektrolytter fra batterier og akkumulatorer 16 07 Affald fra rengøring af transporttanke, lagertanke og tønder (undtagen 05 og 13) 16 07 08 Olieholdigt affald 16 07 09 Affald indeholdende andre farlige stoffer 16 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 16 08 Brugte katalysatorer 16 08 01 Brugte katalysatorer indeholdende guld, sølv, rhenium, rhodium eller palladium (undtagen 16 08 07) 16 08 02 Brugte katalysatorer indeholdende farlige overgangsmetaller 3) eller farlige overgangsmetalforbindelser 16 08 03 Brugte katalysatorer indeholdende overgangsmetaller eller overgangsmetalforbindelser, ikke andetsteds specificeret 16 08 04 Brugte flydende katalysatorer fra katalytisk krakning (med undtagelse af 16 08 07) 16 08 05 Brugte katalysatorer indeholdende phosphorsyre 16 08 06 Brugte væsker, som har været anvendt som katalysatorer 16 08 07 Brugte katalysatorer forurenet med farlige stoffer 16 09 Oxiderende stoffer 16 09 01 Permanganater, f.eks. kaliumpermanganat 16 09 02 Chromater, f.eks. kaliumchromat, kalium- eller natriumdichromat 50
16 09 03 Peroxider, f.eks. hydrogenperoxid 16 09 04 Oxiderende stoffer, ikke andetsteds specificeret 16 10 Vandigt flydende affald bestemt til behandling uden for produktionsstedet 16 10 01 Vandigt flydende affald indeholdende farlige stoffer 16 10 02 Vandigt flydende affald, bortset fra affald henhørende under 16 10 01 16 10 03 Vandige koncentrater indeholdende farlige stoffer 16 10 04 Vandige koncentrater, bortset fra affald henhørende under 16 10 03 16 11 Affald fra foringer og ildfaste materialer 16 11 01 Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer 16 11 02 Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 01 16 11 03 Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer 16 11 04 Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 03 16 11 05 Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer 16 11 06 Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 05 17 BYGNINGS- OG NEDRIVNINGSAFFALD (HERUNDER OPGRAVET JORD FRA FOR- URENEDE GRUNDE) 17 01 Beton, mursten, tegl og keramik 17 01 01 Beton 17 01 02 Mursten 17 01 03 Tegl og keramik 17 01 06 Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer 17 01 07 Blandinger af beton, mursten, tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under 17 01 06 17 02 Træ, glas og plast 17 02 01 Træ 17 02 02 Glas 17 02 03 Plast 17 02 04 Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer 17 03 Bitumenholdige blandinger, kultjære og tjærede produkter 17 03 01 Bitumenholdige blandinger indeholdende kultjære 17 03 02 Bitumenholdige blandinger, bortset fra affald henhørende under 17 03 01 17 03 03 Kultjære og tjærede produkter 17 04 Metaller (og legeringer heraf) 51
17 04 01 Kobber, bronze, messing 17 04 02 Aluminium 17 04 03 Bly 17 04 04 Zink 17 04 05 Jern og stål 17 04 06 Tin 17 04 07 Blandet metal 17 04 09 Metalaffald forurenet med farlige stoffer 17 04 10 Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre farlige stoffer 17 04 11 Kabler, bortset fra affald henhørende under 17 04 10 17 05 Jord (herunder opgravet jord fra forurenede grunde), sten og klapmaterialer 17 05 03 Jord og sten indeholdende farlige stoffer 17 05 04 Jord og sten, bortset fra affald henhørende under 17 05 03 17 05 05 Klapmateriale indeholdende farlige stoffer 17 05 06 Klapmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 05 05 17 05 07 Ballast fra banespor indeholdende farlige stoffer 17 05 08 Ballast fra banespor, bortset fra affald henhørende under 17 05 07 17 06 Isolationsmateriale og asbestholdige byggematerialer 17 06 01 Isolationsmateriale indeholdende asbest 17 06 03 Andet isolationsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer 17 06 04 Isolationsmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 06 01-17 06 03 17 06 05 Asbestholdige byggematerialer 17 06 06 Asbestholdige byggematerialer, støvende 17 08 Gipsbaserede byggematerialer 17 08 01 Gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer 17 08 02 Gipsbaserede byggematerialer, bortset fra affald henhørende under 17 08 01 17 09 Andet bygnings- og nedrivningsaffald 17 09 01 Kviksølvholdigt bygnings- og nedrivningsaffald 17 09 02 Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB (f.eks. PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer) 17 09 03 Andet bygnings- og nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende farlige stoffer 17 09 04 Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 03 18 AFFALD FRA LÆGE- ELLER DYRLÆGEPRAKSIS OG/ELLER HERMED FORBUND- NE FORSKNINGSAKTIVITETER (UNDTAGEN STORKØKKEN- OG KANTINEAF- FALD, SOM IKKE HAR DIREKTE TILKNYTNING TIL PATIENTBEHANDLING) 18 01 Affald fra fødeafdelinger samt fra diagnosticering, behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker 18 01 01 Skarpe og spidse genstande (med undtagelse af 18 01 03) 52
18 01 02 Kropsdele og organer (herunder blodposer og stabiliseret blod) (med undtagelse af 18 01 03) 18 01 03 Affald, hvis indsamling og bortskaffelse er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare 18 01 04 Affald, hvis indsamling og bortskaffelse ikke er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare (f.eks. forbindinger, gipsbandager, linned, engangsbeklædning, bleer) 18 01 06 Kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer 18 01 07 Kemikalier, bortset fra affald henhørende under 18 01 06 18 01 08 Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler 18 01 09 Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 18 01 08 18 01 10 Amalgamaffald fra tandpleje 18 02 Affald fra forskningsaktiviteter, diagnose, behandling eller forebyggelse af sygdomme i forbindelse med dyr 18 02 01 Skarpe og spidse genstande (med undtagelse af 18 02 02) 18 02 02 Affald, hvis indsamling og bortskaffelse er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare 18 02 03 Affald, hvis indsamling og bortskaffelse ikke er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare 18 02 05 Kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer 18 02 06 Kemikalier, bortset fra affald henhørende under 18 02 05 18 02 07 Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler 18 02 08 Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 18 02 07 19 AFFALD FRA AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG, SPILDEVANDSRENSNINGSAN- LÆG UDEN FOR PRODUKTIONSSTEDET SAMT FRA FREMSTILLING AF DRIKKE- VAND ELLER VAND TIL INDUSTRIELT BRUG 19 01 Affald fra forbrænding eller pyrolyse af affald 19 01 02 Jernholdigt materiale fjernet fra bundaske 19 01 05 Filterkage fra røggasrensning 19 01 06 Vandigt flydende affald fra røggasrensning samt andet vandigt flydende affald 19 01 07 Fast affald fra røggasrensning 19 01 10 Brugt aktivt kul fra røggasrensning 19 01 11 Bundaske og slagge indeholdende farlige stoffer 19 01 12 Bundaske og slagge, bortset fra affald henhørende under 19 01 11 19 01 13 Flyveaske indeholdende farlige stoffer 19 01 14 Flyveaske, bortset fra affald henhørende under 19 01 13 19 01 15 Kedelstøv indeholdende farlige stoffer 19 01 16 Kedelstøv, bortset fra affald henhørende under 19 01 15 19 01 17 Affald fra pyrolyse indeholdende farlige stoffer 19 01 18 Affald fra pyrolyse, bortset fra affald henhørende under 19 01 17 19 01 19 Sand fra fluid bed-forbrænding 19 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 53
19 02 Affald fra fysisk/kemisk behandling af affald (herunder fjernelse af chrom eller cyanid samt neutralisering) 19 02 03 Forblandet affald, som udelukkende består af ikke-farligt affald 19 02 04 Forblandet affald bestående af mindst en type farligt affald 19 02 05 Slam fra fysisk/kemisk behandling indeholdende farlige stoffer 19 02 06 Slam fra fysisk/kemisk behandling, bortset fra affald henhørende under 19 02 05 19 02 07 Olie og koncentrater fra separering 19 02 08 Flydende brændbart affald indeholdende farlige stoffer 19 02 09 Fast brændbart affald indeholdende farlige stoffer 19 02 10 Brændbart affald, bortset fra affald henhørende under 19 02 08 og 19 02 09 19 02 11 Andet affald indeholdende farlige stoffer 19 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 03 Stabiliseret eller solidificeret affald 4) 19 03 04 Affald, som er markeret som farligt affald og som er delvis 5) stabiliseret 19 03 05 Stabiliseret affald, bortset fra affald henhørende under 19 03 04 19 03 06 Affald, som er markeret som farligt affald og som er solidificeret 19 03 07 Solidificeret affald, bortset fra affald henhørende under 19 03 06 19 04 Forglasset affald og affald fra forglasning 19 04 01 Forglasset affald 19 04 02 Flyveaske og andet affald fra røggasrensning 19 04 03 Ikke-forglasset fast fase 19 04 04 Vandigt flydende affald fra hærdning af forglasset affald 19 05 Affald fra aerob behandling af fast affald 19 05 01 Ikke-komposteret fraktion af kommunalt indsamlet affald og lignende affald 19 05 02 Ikke-komposteret fraktion af animalsk og vegetabilsk affald 19 05 03 Kompost, som ikke overholder specifikationerne 19 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 06 Affald fra anaerob behandling af affald 19 06 03 Væske fra anaerob behandling af kommunalt indsamlet affald 19 06 04 Fermentat fra anaerob behandling af kommunalt indsamlet affald 19 06 05 Væske fra anaerob behandling af animalsk og vegetabilsk affald 19 06 06 Fermentat fra anaerob behandling af animalsk og vegetabilsk affald 19 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 07 Perkolat fra lossepladser 19 07 02 Perkolat fra lossepladser indeholdende farlige stoffer 19 07 03 Perkolat fra lossepladser, bortset fra affald henhørende under 19 07 02 19 08 Affald fra spildevandsrensningsanlæg, ikke andetsteds specificeret 19 08 01 Ristegods 19 08 02 Affald fra sandfang 19 08 05 Slam fra behandling af byspildevand 54
19 08 06 Mættede eller brugte ionbytterharpikser 19 08 07 Opløsninger og slam fra regenerering af ionbyttere 19 08 08 Affald fra membransystemer indeholdende tungmetaller 19 08 09 Fedt og olieblanding fra olieudskillelse, der udelukkende indeholder spiselig olie og fedt 19 08 10 Fedt og olieblanding fra olieudskillelse, bortset fra affald henhørende under 19 08 09 19 08 11 Slam indeholdende farlige stoffer fra biologisk behandling af industrispildevand 19 08 12 Slam fra biologisk behandling af industrispildevand, bortset fra affald henhørende under 19 08 11 19 08 13 Slam indeholdende farlige stoffer fra anden behandling af industrispildevand 19 08 14 Slam fra anden behandling af industrispildevand, bortset fra affald henhørende under 19 08 13 19 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 09 Affald fra fremstilling af drikkevand eller vand til industrielt brug 19 09 01 Fast affald fra primær filtrering eller behandling på rist 19 09 02 Slam fra klaring af drikkevand 19 09 03 Slam fra karbonatfjernelse 19 09 04 Brugt aktivt kul 19 09 05 Mættede eller brugte ionbytterharpikser 19 09 06 Opløsninger og slam fra regenerering af ionbyttere 19 09 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 10 Affald fra fragmentering af metalholdigt affald 19 10 01 Jern- og stålaffald 19 10 02 Ikke-jernmetal 19 10 03 Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer 19 10 04 Den lette fraktion og støv, bortset fra affald henhørende under 19 10 03 19 10 05 Andre fraktioner indeholdende farlige stoffer 19 10 06 Andre fraktioner, bortset fra affald henhørende under 19 10 05 19 11 Affald fra regenerering af olie 19 11 01 Brugt filterjord 19 11 02 Svovlsur tjære 19 11 03 Vandigt flydende affald 19 11 04 Affald fra rensning af brændstoffer med baser 19 11 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 19 11 06 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 19 11 05 19 11 07 Affald fra røggasrensning 19 11 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 55
19 12 Affald fra mekanisk behandling af affald (f.eks. sortering, neddeling, sammenpresning og pelletering), ikke andetsteds specificeret 19 12 01 Papir og pap 19 12 02 Jernholdigt metal 19 12 03 Ikke-jernmetal 19 12 04 Plast og gummi 19 12 05 Glas 19 12 06 Træ indeholdende farlige stoffer 19 12 07 Træ, bortset fra affald henhørende under 19 12 06 19 12 08 Tekstiler 19 12 09 Mineraler (f.eks. sand, sten) 19 12 10 Brændbart affald (brændstoffer udvundet af affald) 19 12 11 Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald indeholdende farlige stoffer 19 12 12 Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald, bortset fra affald henhørende under 19 12 11 19 13 Affald fra rensning af jord og grundvand 19 13 01 Fast affald fra rensning af jord indeholdende farlige stoffer 19 13 02 Fast affald fra rensning af jord, bortset fra affald henhørende under 19 13 01 19 13 03 Slam fra rensning af jord indeholdende farlige stoffer 19 13 04 Slam fra rensning af jord, bortset fra affald henhørende under 19 13 03 19 13 05 Slam fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer 19 13 06 Slam fra rensning af grundvand, bortset fra affald henhørende under 19 13 05 19 13 07 Vandigt flydende affald og vandige koncentrater fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer 19 13 08 Vandigt flydende affald og vandige koncentrater fra rensning af grundvand, bortset fra affald henhørende under 19 13 07 20 KOMMUNALT INDSAMLET AFFALD (HUSHOLDNINGSAFFALD OG LIGNENDE HANDELS-, INDUSTRI- OG INSTITUTIONSAFFALD), HERUNDER SEPARAT IND- SAMLEDE FRAKTIONER 20 01 Separat indsamlede fraktioner (med undtagelse af 15 01) 20 01 01 Papir og pap 20 01 02 Glas 20 01 08 Bionedbrydeligt storkøkken- og kantineaffald 20 01 10 Tøj 20 01 11 Tekstiler 20 01 13 Opløsningsmidler 20 01 14 Syrer 20 01 15 Baser 20 01 17 Fotokemikalier 20 01 19 Pesticider 20 01 21 Lysstofrør og andet kviksølvholdigt affald 20 01 23 Kasseret udstyr indeholdende chlorfluorcarboner 20 01 25 Spiselig olie og fedt 56
20 01 26 Olie og fedt, bortset fra affald henhørende under 20 01 25 20 01 27 Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser indeholdende farlige stoffer 20 01 28 Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser, bortset fra affald henhørende under 20 01 27 20 01 29 Detergenter indeholdende farlige stoffer 20 01 30 Detergenter, bortset fra affald henhørende under 20 01 29 20 01 31 Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler 20 01 32 Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 20 01 31 20 01 33 Batterier eller akkumulatorer henhørende under 16 06 01, 16 06 02 eller 16 06 03 samt usorterede batterier og akkumulatorer indeholdende disse batterier 20 01 34 Batterier og akkumulatorer, bortset fra affald henhørende under 20 01 33 20 01 35 Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr, bortset fra affald henhørende under 20 01 21 og 20 01 23, som indeholder farlige bestanddele 6) 20 01 36 Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr, bortset fra affald henhørende under 20 01 21, 20 01 23 og 20 01 35 20 01 37 Træ indeholdende farlige stoffer 20 01 38 Træ, bortset fra affald henhørende under 20 01 37 20 01 39 Plast 20 01 40 Metaller 20 01 41 Affald fra skorstensfejning 20 01 99 Andre fraktioner, ikke andetsteds specificeret 20 02 Have- og parkaffald (inkl. affald fra kirkegårde) 20 02 01 Bionedbrydeligt affald 20 02 02 Jord og sten 20 02 03 Andet ikke-bionedbrydeligt affald 20 03 Andet kommunalt indsamlet affald 20 03 01 Blandet kommunalt indsamlet affald 20 03 02 Affald fra markedspladser 20 03 03 Affald fra gadefejning 20 03 04 Slam fra septiktanke 20 03 06 Affald fra rensning af kloakker 20 03 07 Storskrald 20 03 99 Kommunalt indsamlet affald, ikke andetsteds specificeret 1) Til brug for denne affaldsliste defineres PCB som i PCB-bekendtgørelsen. 2) Farlige dele fra elektrisk og elektronisk udstyr kan omfatte akkumulatorer og batterier omtalt under 16 06 og markeret som farlige; kviksølvkontakter, glas fra katodestrålerør og andet aktiveret glas osv. 3) Ved overgangsmetaller forstås i denne position: scandium, vanadium, mangan, cobalt, kobber, yttrium, niobium, hafnium, wolfram, titan, chrom, jern, nikkel, zink, zirconium, molybdæn og tantal. Disse metaller eller deres forbindelser er farlige, hvis de er klassificerede som farlige stoffer. Klassifikationen af farlige stoffer er bestemmende for, hvilke af disse overgangsmetaller og hvilke overgangsmetalforbindelser der er farlige. 4) Stabiliseringsprocesser ændrer farligheden af affaldets bestanddele og omdanner herved farligt affald til ikke-farligt affald. Solidifikationsprocesser ændrer kun affaldets fysiske tilstand (f.eks. omdannel- 57
se fra flydende til fast form) gennem anvendelse af tilsætningsstoffer uden at ændre affaldets kemiske egenskaber. 5) Affald anses for at være delvis stabiliseret, hvis farlige bestanddele, som ikke er blevet fuldstændig omdannet til ikke-farlige bestanddele efter stabiliseringsprocessen, kan frigives til miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. 6) Farlige dele af elektrisk og elektronisk udstyr kan omfatte akkumulatorer og batterier omtalt under 16 06 og markeret som farlige; kviksølvkontakter, glas fra katoderør og andet aktiveret glas osv. 58
Egenskaber og procentgrænser, der gør affald farligt Bilag 4 Affald anses for farligt, hvis det udviser en eller flere af følgende egenskaber (tabel 1) i en %-grænse, som angivet i tabel 2. Hvis affaldet indeholder en blanding, hvori der indgår en eller flere kemiske stoffer, som opfylder egenskaberne, skal der ved vurderingen tages hensyn til det samlede indhold af disse stoffer, som anført nedenfor. Tabel 1: Egenskaber H1 H2 H3-A H3-B H4 H5 H6 H7 H8 H9 H10 H11 H12 Eksplosiv: stoffer og præparater, der kan eksplodere under flammepåvirkning, eller som er mere følsomme over for stød og gnidning end dinitrobenzen Brandnærende: stoffer og præparater, der ved berøring med andre stoffer, især brændbare stoffer, reagerer stærkt varmeudviklende Letantændelig: flydende stoffer og præparater, som har et flammepunkt på under 21 C (herunder yderst letantændelige væsker) stoffer og præparater, som ved kontakt med luften ved normal temperatur og uden energitilførsel kan udvikle varme og derefter antændes faste stoffer og præparater, som let kan antændes ved kortvarig påvirkning fra en antændelseskilde, og som efter dennes fjernelse fortsætter med at brænde eller gløde gasformige stoffer og præparater, som kan antændes i luften under normalt tryk stoffer og præparater, som ved kontakt med vand eller fugtig luft udvikler letantændelige gasser i farlige mængder Antændelig: flydende stoffer og præparater, som har et flammepunkt på mindst 21 C og højst 55 C Lokalirriterende: ikke-ætsende stoffer og præparater, der ved direkte, langvarig og gentagen berøring med huden eller slimhinderne kan fremkalde betændelse Sundhedsskadelig: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan indebære risici af begrænset farlighed Giftig: stoffer og præparater (herunder meget giftige stoffer og præparater), der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan fremkalde alvorlige akutte eller kroniske skader eller endog døden Kræftfremkaldende: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan fremkalde kræft eller øge forekomsten af kræft Ætsende: stoffer og præparater, der ved berøring med levende væv kan ødelægge dette Smitsom: stoffer og præparater, der indeholder levedygtige mikroorganismer eller disses toksiner, hvorom det vides eller kan formodes, at de fremkalder sygdom hos mennesket eller andre levende organismer Reproduktionstoksiske: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan fremkalde medfødte, ikke-arvelige misdannelser eller øge forekomsten heraf Mutagen: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan forårsage arvelige genetiske skader eller øge forekomsten heraf Affald, der ved berøring med vand, luft eller syre frigør giftige eller meget giftige luftarter 65
H13 H14 H15 * Allergifremkaldende: stoffer og præparater, der ved indånding eller hvis de trænger gennem huden kan fremkalde en overfølsomhedsreaktion, således at der ved yderligere eksponering for stofferne eller præparaterne fremkommer karakteristiske symptomer Økotoksisk: affald, der indebærer eller kan indebære øjeblikkelige eller efterfølgende risici for en eller flere miljøsektorer affald, der efter bortskaffelse kan resultere i et andet stof, f.eks. et udvaskningsprodukt, med en af de ovenfor anførte egenskaber * For så vidt der findes afprøvningsmetoder Vurdering for egenskaberne 1 til 14 skal ske efter kriterier fastsat i bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Procentgrænser, der gør affald farligt. Ved vurderingen af om affald, som indeholder en blanding af en eller flere kemiske stoffer, er farligt, skal der tages hensyn til alle egenskaberne (1 til 15), som er nævnt ovenfor. Affald er under alle omstændigheder farligt, hvis: affaldet har et flammepunkt mindre end eller lig med 55 og/eller hvis: summen af det eller de indgående kemiske stoffer, som udviser de ovenfor anførte egenskaber, er tilstede i en koncentration, som er lig med eller overstiger følgende procentgrænser (vægtprocent): Tabel 2: Egenskab % Meget giftig (R26, R27, R28, R39) 1) 0,1 Giftig (R23, R24, R25) 1) 3 Giftig (R48, R39) 1) 1 Sundhedsskadelig (R20, R21, R22) 1) 25 Sundhedsskadelig (R48) 1) 10 Ætsende (R35) 1) 1 Ætsende (R34) 1) 5 Lokalirriterende (R36, R37, R38) 1) 20 Lokalirriterende (R41) 1) 10 Sensibiliserende (R42, R43) 1) 1 2) Kræftfremkaldende, kategori 1 eller 2 (R45, R49) 1) 0,1 2) Kræftfremkaldende, kategori 3 (R40) 1) 1 2) Mutagen, kategori 1 eller 2 (R46) 1) 0,1 2) Mutagen, kategori 3 (R68) 1) 1 2) Reproduktionsskadende, kategori 1 eller 2 (R60, R61) 1) 0,5 2) Reproduktionsskadende, kategori 3 (R62, R63) 1) 5 2) Miljøfarlig, vandmiljøet (R50, R51, R52, R53) og øvrige økosystemer (R54, R55, R56, R57, R58, R59) 1) ikke fastsat 66
Smitsom Øvrige ikke fastsat ikke fastsat 1) Der henvises til bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter samt til bilag VI, tabel 3.2. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger 2) Koncentrationsgrænsen gælder for det enkelte kemiske stof med den pågældende egenskab 67
Grænseværdier for forurenet og farligt bygge- og anlægsaffald Der findes i dag ingen nationale grænseværdier for hvornår materialer kan betragtes som rene uforurenede materialer. Grænseværdierne i skemaet nedenfor for forurenet affald er dem, som branchen og de fleste kommuner almindeligvis anvender. Grænseværdierne i skemaet for farligt affald er til gengæld de gældende nationale grænseværdier. Det er bygherrens pligt at sikre, at materialer, der bortskaffes til genanvendelse er uforurenede. Materialer der fremstår med misfarvninger eller anden synlig påvirkning bør normalt undersøges. Materialer skal normalt frasorteres, hvis de har et indhold af miljøfremmede stoffer der overstiger værdierne for forurenet affald nedenfor. Overstiger værdierne indholdet for farligt affald Stof Forurenet affald Farligt affald Bly: 40 mg/kg 2500 mg/kg Cadmium: 0,5 mg/kg 1000 mg/kg Chrom(total): 500 mg/kg Chrom(VI): 20 mg/kg 1000 mg/kg Kviksølv: 1 mg/kg 500 mg/kg (organisk) 1.000 mg/kg (uorganisk) Nikkel: 30 mg/kg 1.000 mg/kg Zink: 500 mg/kg 50.000 mg/kg PCB: 0,1 mg/kg (PCB-total) 50 mg/kg( CB-total) PAH Cyanid Klorparafiner 1.000 mg/kg(pah total) 1.000 mg/kg(cyanid total) 10.000 mg/kg (kortkædet) Værdierne er målt som den maksimale (mg/kg TS) i materialet, dvs. ved kilden. I hvilket omfang rensning er påkrævet og hvordan materialer kan bortskaffes vil i det aktuelle tilfælde blive anvist af kommunen. Det bør altid måles på det intakte materiale inden dette nedknuses og forureningen fortyndes/opblandes. For tørstofindholdet analyseres efter egnet metode eller oplukning i henhold til DS 259. For oplysninger om stoffer der ikke findes på listen kan kommunen kontaktes. Kilde: Roskilde Kommune
ORIENTERING FRA ROSKILDE KOMMUNE Håndtering af bygge- og anlægsaffald 4 trin i processen 1 2 3 4 Bygningsgennemgang og affaldsklassificering Anmeldelse af byggeog anlægsaffald Sortering af byggeog anlægsaffald Behandling og bortskaffelse
INDHOLD INDLEDNING.... 3 4 TRIN TIL RIGTIG HÅNDTERING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD... 4 TRIN 1 - BYGNINGSGENNEMGANG OG AFFALDSKLASSIFICERING... 5 Risiko for PCB i..bygningerne... 5 Bygninger og anlæg opført eller renoveret i perioden 1950-1977... 5 Bygninger og anlæg, der er opført eller renoveret før 1950 og efter 1977.... 5 REGISTRERING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD FRA RENOVERINGER OG NEDRIVNINGER... 6 BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD, DER INDEHOLDER FARLIGE OG SKADELIGE STOFFER... 6 De skadelige stoffers oprindelse i bygninger og anlæg... 6 Når skadelige stoffer bevidst er anvendt ved produktionen af byggematerialerne... 6 Når skadelige stoffer er blevet tilført byggematerialerne under bygningens brug... 6 Bygningens alder og anvendelse... 7 De farlige og skadelige stoffer skal identificeres... 7 Figur 1. og 2. Illustrationer af bygningsdele med stoffer og materialer der skal frasorteres... 8 Eksempler på særligt udbredte farlige og skadelige stoffer i bygninger... 10 Tabel 2. Oversigt over byggematerialer og bygningsdele med skadelige stoffer... 12 TRIN 2 ANMELDELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD... 13 ANMELDELSENS INDHOLD VED NEDRIVNING OG RENOVERING... 14 A Anmeldelse vedrørende bygninger og anlæg opført eller renoveret i perioden 1950-1977... 14 B Anmeldelse vedrørende bygninger og anlæg, der er opført eller renoveret før 1950 og efter 1977... 15 ANMELDELSE VED NYBYGGERI... 16 C Anmeldelse ved nybyggeri... 16 ANMELDESKEMAER TIL BRUG FOR ANMELDELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD... 16 TRIN 3 SORTERING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD.... 17 Sortering af rene fraktioner af bygge- og anlægsaffald.... 17 Sortering af forurenet bygge- og anlægsaffald... 17 Hvor rent skal affaldet være for at kunne genanvendes?.... 18 TRIN 4 BEHANDLING OG BORTSKAFFELSE... 19 DIREKTE GENBRUG OG GENANVENDELSE... 19 MODTAGEANLÆG OG INDSAMLINGSVIRKSOMHEDER M.V... 19 BORTSKAFFELSE AF AFFALD TIL FORBRÆNDING, DEPONERING OG SÆRLIG BEHANDLING... 19 LOVE, VEJLEDNINGER LINKS M.M... 20 AFFALDSHÅNDTERINGSREGLER... 20 STØJ, MIDLERTIDIGE AKTIVITETER... 20 YDERLIGERE OPLYSNINGER, LINKS M.M.... 20 Yderligere oplysninger om håndtering af bygge- og anlægsaffald kan fås hos Roskilde Kommune Affald og genbrug www.roskilde.dk/byggeaffald Telefon: 4631 3000 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk Adresse: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde 2
Indledning Ved nedrivning og renovering, samt ved nybyggeri, kan der fremkomme farligt og miljøskadeligt affald. Dette affald såvel som uforurenet bygge- og anlægsaffald skal håndteres korrekt for at undgå skader på miljøet og sundheden og for at spare på ressourcerne. Derfor skal bygherren: 1) før byggearbejdet påbegyndes, gennemgå bygningen og byggearbejdet for at identificere de forskellige typer af affald 2) anmelde byggearbejdet og affaldet til kommunen efter lovgivningens regler 3) sørge for, at affaldet sorteres korrekt, så det kan blive behandlet på den rigtige måde 4) sørge for enten selv at genbruge eller genanvende affaldet eller sende det til virksomheder, som lovligt kan genbruge eller oparbejde affaldet, samt sende det farlige og miljøskadelige affald til behandling hos en godkendt behandlingsvirksomhed I dette orienteringshæfte om håndtering af bygge- og anlægsaffald er ovenstående fire punkter beskrevet under fire trin se næste side. Der er lagt særlig vægt på håndtering af bygge- og anlægsaffald, der indeholder farlige eller miljøskadelige stoffer, eller som er blevet forurenet med sådanne stoffer under bygningens eller anlæggets brug. Alt bygge- og anlægsaffald også det uforurenede skal dog håndteres efter lovgivningens regler, og bygge- og anlægsaffald skal som udgangspunkt sorteres, hvor affaldet opstår, og i mindst de fraktioner, som lovgivningen foreskriver. Se herom under Trin 3. Bygge- og anlægsaffald, der indeholder farlige og skadelige stoffer Der er kommet større opmærksomhed på bygge- og anlægsaffald, der indeholder farlige og forurenende stoffer. Roskilde Kommune forventer, at en del bygge- og anlægsaffald for fremtiden skal frasorteres og behandles specielt for at undgå, at farlige og forurenende stoffer i dele af affaldet sammenblandes med uforurenet affald. En sammenblanding vil medføre, at en større mængde ellers uforurenet bygge- og anlægsaffald ikke kan genbruges eller genanvendes. Særligt er der opmærksomhed på problemerne med PCB i bygninger og anlæg, og de regler, der gælder for håndtering af PCB-holdigt affald, er beskrevet i dette hæfte. For at fastholde den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald (tidligere omkring 95 procent), er det derfor nødvendigt at kunne identificere og isolere de dele af bygge- og anlægsaffaldet, der kan være til fare for sundheden og miljøet. Korrekt håndtering af affaldet har også betydning ved selve renoverings- eller nedrivningsarbejdet, idet de personer, der foretager arbejdet, eller færdes i området, kan blive udsat for sundhedsrisici, hvis de skadelige stoffer og materialer ikke identificeres og behandles særskilt. Opgaven med at identificere og klassificere de forskellige dele af bygge- og anlægsaffaldet kan være vanskelig. Derfor er der i dette orienteringshæfte gennemgået de regler m.v., der er på området. Derudover er der beskrevet en række typer af affald, der skal rettes særlig opmærksomhed imod. På bagsiden er der en række henvisninger til lovgivning og publikationer, hvor yderligere informationer kan findes. 3
4 trin til rigtig håndtering af bygge- og anlægsaffald For at bygge- og anlægsaffald skal kunne håndteres korrekt, er der en række tiltag, der skal gennemføres: TRIN 1 Bygningsgennemgang og affalds klassificering TRIN 2 Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald TRIN 3 Sortering af bygge- og anlægsaffaldet TRIN 4 Behandling og bortskaffelse For at kunne sortere affaldet korrekt er det nødvendigt før nedrivning og renovering påbegyndes at gennemgå bygningen for at få et overblik over, hvilke typer affald der kan forventes at opstå ved arbejdet. Særligt skal miljø- og sundhedsfarligt affald identificeres, og mængderne skal søges opgjort. Der gælder særlige regler for gennemgang af bygninger og anlæg, der er opført eller renoveret i perioden 1950 1977, da der i denne periode blev anvendt PCB-holdige byggematerialer. Se Trin 1, næste side.. Hvis der ved nedrivning eller renovering forventes at fremkomme mere end 1 ton byggeaffald, eller arbejdet vedrører et areal, som er større end 10 m 2, skal affaldet anmeldes til kommunen. Hvis der skal udskiftes termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 1977, skal arbejdet altid anmeldes uanset affaldsmængderne og størrelsen af det areal, arbejdet vedrører. Farligt affald skal altid anmeldes til kommunen uanset affaldsmængde og det areal, byggearbejdet vedrører. Farligt affald skal også anmeldes ved nybyggeri. Se Trin 2, side 13. Uforurenet bygge- og anlægsaffald skal som minimum sorteres i 10 lovbestemte fraktioner. Forurenet eller farligt bygge- og anlægsaffald skal frasorteres det uforurenede bygge- og anlægsaffald. Se Trin 3, side 17. Uforurenede affaldsfraktioner skal så vidt muligt genbruges af bygherren selv. Kan det ikke bruges i eget byggeri, bør det så vidt muligt afsættes til andre, der kan bruge det til det oprindelige formål eller lignende formål. Uforurenede affaldsfraktioner, der ikke kan genbruges af bygherren eller af andre, skal sendes til et registreret anlæg for genanvendelse eller afleveres til en indsamlingsvirksomhed, der er registreret i Affaldsregistret. Forurenet bygge- og anlægsaffald, samt farligt affald, skal sendes til særlig behandling på et godkendt anlæg. Se Trin 4, side 19. 4
TRIN 1 Bygningsgennemgang og affaldsklassificering nedrivning og renovering Der er forskellige regler for, hvordan bygninger skal gennemgås med hensyn til at identificere forskellige typer af affald. Gennemgangen afhænger af, hvornår bygningerne eller anlæggene er opført eller renoverede. Nedenfor beskrives fremgangsmåden ved nedrivning og renovering. Kapitlet indeholder en gennemgang af, i hvilke bygningsdele og -materialer farlige og skadelige stoffer ofte kan findes. Risiko for PCB i bygningerne Bygninger og anlæg, der er opført eller renoveret i perioden 1950 1977 kan indeholde byggematerialer med PCB. Der er fundet PCB i en meget stor del af de udførte nedrivnings- og renoveringsopgaver fra denne periode, idet en række byggematerialer dengang blev fremstillet ved anvendelse af PCB, se Tabel 2, side 12. PCB en fra disse byggematerialer kan desuden have spredt sig til andre byggematerialer; f.eks. kan PCB være trængt ind i betonelementer, der i samlingerne har været fuget med PCB-holdig fugemasse, og PCB kan være fordampet fra f.eks. betonfuger og efterfølgende være kondenseret på andre bygningsdele, f.eks. på kolde ydermure. Der er derfor særlige regler for gennemgang af bygninger opført eller renoveret i perioden 1950 1977. For bygninger og anlæg opført eller renoveret før eller efter denne periode gælder der mindre omfattende krav til gennemgang af bygningerne, inden nedrivning eller renovering påbegyndes. Kravene til en undersøgelse af bygninger og anlæg fra de forskellige tidsperioder er beskrevet nedenfor. Bygninger og anlæg opført eller renoveret i perioden 1950-1977 Ved nedrivning og renovering skal bygherren som det første undersøge, om opførelse eller renoveringer af bygningerne eller anlæggene er foregået i perioden 1. januar 1950 til 31. december 1977, og om det areal, der vedrører nedrivning eller renovering, overstiger 10 m 2, eller om de samlede affaldsmængder vil overstige 1 ton. Desuden skal det undersøges, om termoruder, der skal udskiftes, kan være fremstillet i årene 1950 1977. Om termoruder, se side 10. Såfremt bygherren ikke selv er i besiddelse af oplysninger om opførelsesår eller oplysninger om renoveringer, kan oplysningerne ofte findes ved opslag på www.ois.dk på adresseniveau eller i kommunens byggesagsregister. Det er ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt at have oplyst, hvornår bygningen eller anlægget er færdigopført, idet en bygning, der er færdiggjort i f.eks. 1978 eller senere, kan have været under opførelse i perioden 1950 1977, og der kan derfor lovligt have været anvendt PCB-holdige materialer. Det samme gælder med hensyn til renoveringer, der kan have strakt sig over en længere periode, hvoraf perioden 1950 1977 kan have været en del. Hvis bygningen eller anlægget er opført eller renoveret indenfor perioden 1950 1977, skal der foretages en gennemgang af bygningen i form af en screening efter et skema fastlagt i affaldsbekendtgørelsen. Der skal også foretages en screening, hvis der skal skiftes termoruder, der kan være blevet fremstillet i perioden 1950 1977. Skemaet til brug for screeningen findes på www.roskilde.dk/byggeaffald som en del af anmeldeskemaet for bygge- og anlægsaffald. På hjemmesiden findes også et skema, som kan bruges som støtte for screening for andre miljøskadelige stoffer. Hvis screeningen viser, at et eller flere af byggematerialerne er af en type, der erfaringsmæssigt kan indeholde PCB, skal der foretages en nærmere kortlægning af de bygningsmaterialer, der ved screeningen er blevet identificerede. Det er i affaldsbekendtgørelsen beskrevet, hvilke elementer en kortlægning skal omfatte; blandt andet indebærer kortlægningen, at der skal udtages prøver af de byggematerialer, der kan indeholde PCB, og prøverne skal analyseres. Skemaet til brug for kortlægningen findes på www.roskilde.dk/byggeaffald. Bygninger og anlæg, der er opført eller renoveret før 1950 og efter 1977 Ved nedrivning eller renovering, der vedrører bygninger eller anlæg, hvor opførelse og eventuelle renoveringer er foregået før den 1. januar 1950 og efter den 31. december 1977, skal bygherren hvis en renovering eller nedrivning vedrører mere end 10 m 2 5
af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet med nedrivning eller renovering frembringer mere end 1 ton affald anslå de forventede typer og mængder af affald. Disse, samt andre data, skal anmeldes til Roskilde Kommune, se Trin 2, side 13, Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald. Der kan i bygninger opført eller renoveret i perioden 1950 1977, samt efter 1977, være blevet isat termoruder fremstillet mellem 1950 og 1977. Hvis sådanne vinduer skal udskiftes, skal bygningen gennemgås med henblik på at identificere samtlige vinduer, der berøres af byggearbejdet. Se i øvrigt side 10 om termoruder. Selvom bygningen eller anlægget ikke skal screenes for PCB-holdige materialer, så kan der være andre miljøfarlige stoffer, der skal identificeres og holdes adskilt fra øvrigt affald og behandles særskilt, se Tabel 2, side 12. Registrering af bygge- og anlægsaffald fra renoveringer og nedrivninger Følgende typer af bygge- og anlægsaffald kan typisk fremkomme ved renovering og nedrivning. 1. Natursten, f.eks. granit og flint. 2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten). 3. Beton. 4. Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton. 5. Jern og metal. 6. Gips. 7. Stenuld. 8. Jord. 9. Asfalt. 10. Blandinger af beton og asfalt. 11. Sten. 12. Asbestholdige materialer, rør, vægge, tagplader, ventilationskanaler m.v. 13. PVC / Plast materialer f.eks. i form af rør, tagrender, gulvbelægninger m.v. 14. Byggematerialer indeholdende farlige stoffer, f.eks. murmaling. 15. Tagbeklædninger med stenkulstjæreholdig asfalt. 16. PCB-holdige materialer. Tabel 1, eksempler på almindeligt forekommende bygge- og anlægsaffald. Se desuden Tabel 2, side 12. De forventede mængder af de forskellige affaldstyper skal registreres. Der kan også fremkomme andre affaldstyper, end de, der er nævnt i Tabel 1. De skal i givet fald også registreres. Affaldet skal anmeldes til kommunen, se Trin 2, side 13.. Bygge- og anlægsaffald, der indeholder farlige og skadelige stoffer Da bygninger i almindelighed har en lang levetid, vil der ved renoveringer og nedrivninger i lang tid fremover fremkomme bygge- og anlægsaffald, der indeholder de skadelige stoffer og materialer, der blev anvendt ved tidligere tiders byggearbejder. Disse stoffer og materialer skal frasorteres og uskadeliggøres, og må som udgangspunkt ikke indgå i bygge- og anlægsaffald, der genbruges direkte som nye byggematerialer eller genanvendes på andre måder. De skadelige stoffers oprindelse i bygninger og anlæg Skadelige stoffer og materialer i bygge- og anlægsaffald kan enten stamme fra selve produktionen af materialerne, hvor de pågældende stoffer er en del af selve byggematerialet f.eks. er asbest en væsentlig bestanddel af ældre eternitplader, ligesom der i en række malingstyper er PCB. De skadelige stoffer kan også være blevet tilført byggematerialerne under bygningens brug f.eks. oliespild, der gennem bygningens brug er blevet opsuget i f.eks. betongulve eller murværk, eller tjærestoffer, der er blevet afsat på mursten i skorstene m.v. Når skadelige stoffer bevidst er anvendt ved produktionen af byggematerialerne På baggrund af kendskab til byggematerialernes sammensætning og bygningens alder, kan det vurderes, om bygningen indeholder skadelige stoffer og materialer. Det er ikke nødvendigvis let, idet forskellige stoffer kan gemme sig i bygningsdelene og først vil blive afsløret ved nærmere undersøgelser og analyser. I Tabel 2, side 12 er der eksempler på byggematerialer og bygningsdele, der kan. indeholde skadelige og farlige stoffer. Når skadelige stoffer er blevet tilført byggematerialerne under bygningens brug Byggematerialerne kan under bygningens brug være blevet forurenede, og derfor er det af betydning at kende bygningens anvendelse gennem tiden, for på den måde at blive opmærksom på, hvilke skadelige stoffer, der eventuelt kan findes i bygge- og anlægsaffaldet. 6
Byggematerialerne vil normalt ikke være blevet væsentligt forurenede i forbindelse med bygningers brug i boligbyggeri. Der kan dog i nogle tilfælde f.eks. have været installeret kviksølvmodtryksanordninger i varmesystemerne, hvorfra kviksølv kan være lækket ud, ligesom der kan være PCB-holdige fuger m.m., der har afgivet PCB til de omliggende byggematerialer. Oliefyr og olieledninger kan også have lækket olie til byggematerialerne og jorden, ligesom der normalt vil være sod på de materialer, skorstene er opført af. Særligt i industri- og erhvervsbygninger kan byggematerialerne under bygningens brug være blevet forurenede med en lang række stoffer. Maskinværksteder og autoværksteder vil ofte være forurenede med forskellige olietyper, ligesom lækkede opløsningsmidler m.v. kan være blevet opsuget i byggematerialerne eller være sivet ned i jorden under bygningen. Der kan også være tungmetaller i affaldet f.eks. fra galvaniseringsvirksomheder og andre virksomheder, der håndterer tungmetaller. Kornsiloer og lagerrum i frøvirksomheder kan være forurenede med kornbejdsemidler, herunder kviksølv, der tidligere anvendtes, og disse midler kan være trængt langt ind i beton og murværk, så bygningsaffaldet ikke er anvendeligt til genbrug eller genanvendelse. I Tabel 2, side 12, er der eksempler på bygge- og anlægsmaterialer, der kan indeholde farlige og skadelige stoffer herunder materialer, der kan være blevet forurenede i bygningens levetid. Bygningens alder og anvendelse Ved gennemgang af en bygning før et eventuelt renoverings- eller nedrivningsarbejde påbegyndes, skal entreprenøren både være opmærksom på bygningens alder, samt hvilke byggematerialer, der indgår, samt på, hvilke anvendelser bygningen gennem tiden har tjent. Der kan være blevet foretaget flere ombygninger og renoveringer i løbet af en bygnings historie, så en nøjere kortlægning af bygningens ombygnings- og renoveringshistorie kan være nyttig. Byggesagspapirer, der viser registrerede ombygninger m.m., kan fås hos kommunen, eller ofte kan oplysningerne findes ved opslag i OIS-databasen på adresseniveau. Bygningens anvendelse gennem tiden fremgår ikke af OIS-databasen, men ved henvendelse til kommunens mil-. jøafdeling eller planafdeling, kan der i nogle tilfælde fremskaffes oplysninger om bygningens tidligere anvendelse. De farlige og skadelige stoffer skal identificeres Det er vigtigt ved bygningsgennemgangen at få skadelige stoffer identificeret, så der kan tages de rigtige forholdsregler ved nedrivning og renovering og sortering af affaldet. På Figur 1 og Figur 2 er der vist eksempler på, hvor nogle problematiske stoffer kan findes på bygningers yderside samt inde i bygninger. Kondemneret hus malet med blyholdig murmaling. Før nedrivning skal malingen renses af og opsamles for korrekt bortskaffelse. Rørisolering indeholdende asbest. Arbejdstilsynets regler skal følges ved asbestarbejde. Sålbænk kan indeholde asbest. Hvis der er. usikkerhed om indholdet af asbest, skal materialerne håndteres, som om de indholder asbest. Ved større mængder skal der foretages analyse. Asbestholdig fliseklæb. I ældre ejendomme er fliserne ofte sat op med asbestholdigt flise.klæb. Arbejdstilsynets regler skal følges ved asbestarbejde. Eltavle kan indeholde relæer og andet elektrisk udstyr, der kan indeholde PCB og kviksølv. Ældre kondensatorer indeholder ofte PCB. 7
Figur 1. Nogle eksempler på udvendige bygningsdele med stoffer og materialer, der skal frasorteres. Ved bygningsgennemgangen skal de bygningsdele, der kan indeholde problematiske stoffer, identificeres og registreres, så de kan blive frasorteret det uforurenede bygge- og anlægsaffald. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at tage prøver af materialerne og få disse analyserede, så det kan fastslås, hvilke farlige stoffer, der eventuelt er i byggematerialerne. Metaldele som f.eks. tagrender og nedløbsrør, samt inddækninger af zink og kobber skal frasorteres, selvom disse metaller ikke umiddelbart er problematiske miljømæssigt, men metallerne skal afleveres til genanvendelse. Trykimprægneret træ vil oftest findes på hegn m.m., men vinduer og døre er ofte også fremstillet af imprægneret træ, ligesom f.eks. gavltrekanter kan bestå af imprægneret træ. 8
Figur 2. Ældre bygninger kan indeholde en lang række problematiske stoffer. Særligt skal man være opmærksom på, at fliser og gulvklinker ofte blev monteret med asbestholdig mørtel eller klæbemasse. Spartlede gulve indeholder ofte asbest, og vinylgulve kan indeholde asbest, ligesom linoleum og vinyl kan være blevet lagt på asbestpap eller være fastgjort med asbestholdigt klæbemateriale. Ved arbejde med asbestholdige materialer, skal arbejdet anmeldes til Arbejdstilsynet. Det gælder både for private og virksomheder. Bygningerne kan også indeholde PCB i fuger, maling og lysarmaturer, ligesom der kan være andre farlige stoffer i f.eks. maling og isoleringsmaterialer. 9
Eksempler på særligt udbredte farlige og skadelige stoffer i bygninger Flere af de farlige og skadelige stoffer kan ikke umiddelbart konstateres ved en bygningsgennemgang; f.eks. ligner maling med blyindhold maling uden blyindhold, og bygningsfuger med PCB, kan ikke umiddelbart skelnes fra bygningsfuger uden PCB. Ruder fremstillet uden for perioden 1950 1977: Ruder, hvis prægning eller anden markering viser, at ruderne er fremstillet uden for perioden 1950 1977, skal klassificeres som ikke-farligt affald. Ældre armaturer til lysstofrør indeholder ofte PCB. Betonelementer med PCB-holdig fuge i byggeri fra 60 erne. For at identificere flere af de farlige stoffer, må bygningens alder og anvendelse gennem tiden derfor, som nævnt, kendes, og der må udtages prøver af de byggematerialer, der kan mistænkes for at indeholde farlige og skadelige stoffer. Prøverne skal sendes til laboratorium for at blive analyserede. Nogle udbredte stoffer, der ofte giver problemer ved renovering og nedrivning, er PCB, asbest og bly, men som det fremgår af Tabel 2, side 12, er der mange andre problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald. I det følgende omtales PCB, asbest og bly specielt. PCB PCB blev forbudt i åben anvendelse (f.eks. i fuger, malinger og termoruder) i 1977. Bygninger fra perioden 1950 til 1977 og måske lidt senere kan indeholde PCB især i fuger mellem vægelementer, rundt om vinduer og døre, i termoruder, i maling og gulvbelægninger samt i andre bygningsdele. Der kan også findes forskelligt elektrisk udstyr, der indeholder PCB. PCB i termoruder Det kan ikke ses på termoruder, om de indeholder PCB. Nogle termoruder har en prægning eller anden markering i afstandslisten. Heraf kan det i nogle tilfælde ses, hvornår ruderne er fremstillet. Ruder, hvor det af kantlisten fremgår, at de er fremstillet i perioden 1950 1977: Hvis ruderne er fremstillet i perioden 1950 1977, kan de indeholde PCB, og skal derfor som hovedregel håndteres som farligt affald. Hvis der er tale om et større antal identiske termoruder fra denne periode, kan det betale sig at få nogle af ruderne analyserede, for at finde ud af, om ruderne reelt indeholder PCB, idet behandling af ruder, der ikke indeholder PCB, er mindre kompliceret og billigere end behandling af ruder, der indeholder PCB. Prægningen i rudens afstandsliste viser, at ruden er fremstillet i januar 1976 (1-76).. Ruden kan derfor indeholde PCB. Prægningen i rudens afstandsliste viser, at ruden er fremstillet i december 1988 (12-88). Ruden indeholder derfor ikke PCB. Ruder, der mangler prægning eller mærkning: Ruder, der mangler prægning eller anden mærkning, der angiver fremstillingstidspunktet, skal betragtes som farligt affald, og håndteres efter reglerne for håndtering af farligt affald. Hvis der er tale om et større antal identiske termoruder, kan det ofte betale sig at få nogle af ruderne analyserede, for at finde ud af, om ruderne reelt indeholder PCB. Nyere ruder er normalt mærket med fremstillingsmåned og -år. PCB i døre og vinduer Døre, dørkarme og vinduesrammer og vindueskarme kan indeholde PCB, hvis der er fuget rundt om karmene med PCB-holdig fugemasse, eller hvis der er termoruder, der indeholder PCB i dørene eller vinduesrammerne. PCB en kan være blevet spredt fra fugerne og ruderne ind i træværket, der i nogle tilfælde kan have optaget så meget PCB, at træværket skal klassificeres som farligt affald. Ruderne kan gennem tiden være blevet udskiftet med PCB-frie ruder. Hvis der imidlertid tidligere har været anvendt PCB-holdige termoruder, vil der stadig være PCB i træværket, og PCB en kan i nogle tilfælde vandre tilbage i de nye termoruder. Det skal bygherren særligt være opmærksom 10
på ved bygninger opført eller renoveret i perioden 1950 1977 og altså også selvom prægning eller mærkning i afstandslisterne viser, at selve termoruderne er fremstillet efter 1977. PCB på vægge, lofter m.m. PCB er blevet anvendt som tilsætningsstof i malinger. Overflader inde, såvel som uden på bygninger, kan derfor indeholde PCB. PCB-holdig maling og de bygningsdele, malingen sidder på, skal håndteres efter kommunens anvisninger. Der kan være PCB på vægge og lofter m.m., selvom der ikke er anvendt PCB i malingen. PCB en kan være fordampet fra f.eks. fuger, og kondenseret på væggene. PCB i jord og belægninger rundt om bygninger PCB i udvendige betonfuger og andre bygningsdele udvaskes med tiden langsomt til den omliggende jord og overfladebelægning. Der kan derfor i nogle tilfælde findes PCB her. Omkring bygninger med PCB-holdige bygningsdele, herunder også PCB-holdig maling uden på bygningen, skal der derfor tages prøver af jord og overfladebelægning, og PCB-holdige overfladebelægninger samt jord skal bortskaffes efter de gældende regler. Bygherren skal være opmærksom på anvendelsen af arealerne omkring bygninger og anlæg. Hvis der f.eks. færdes børn, f.eks. ved boliger og institutioner, skal det sikres, at børn ikke kan komme i kontakt med eventuelt PCB-forurenet jord og belægning. Asbest Asbeststøv er sundhedsskadeligt, og der skal træffes særlige foranstaltninger til at forhindre spredning af asbestfibre ved arbejde, hvor der indgår asbest i materialerne. Ved mistanke om asbest skal der tages prøver til analyse for asbestfibre. Det er sandsynligt, at der i bygninger opført før 1972, er asbest i flere bygningsdele, f.eks. som isolering, eternitplader og ventilationskanaler. Belægninger af fliser, klinker m.m. blev meget ofte lagt med klæber, der indeholdt asbest. Betondæk fra industribygning. Gulvet er belagt med asfalt og vinylfliser. Indeholder tjærestoffer, asbest og blødgørere. I 1980 blev det forbudt at bruge asbest bortset fra i asbestcementprodukter som tagbeklædning. Anvendelsen af asbestholdige eternitplader til tage m.m. fortsatte indtil slutningen af 1980 erne. Ældre eternittage indeholder som oftest asbest. Arbejde med asbest både når det er virksomheder og private, der udfører arbejdet skal anmeldes til Arbejdstilsynet efter de gældende regler. Nedtagning af fliser, opbrydning af gulve m.m., der er monteret ved brug af asbestholdige klæbemidler og mørtler, vil frigive asbestfibre, der spredes i bygningen. Derfor skal der foretages særlig afdækning m.m., når der arbejdes med asbest. Asbestfibre kan bl.a. fremkalde uhelbredelig lungehindekræft. Se i øvrigt sidste side, hvor der er henvisninger til regler og vejledninger for arbejde med asbest. Bly Skadelige forbindelser af bly kan især findes i ældre malingstyper. Det kan både være maling brugt indvendigt som udvendigt på bygningen. Blyforbindelser i maling skal klassificeres som farligt affald. Blyholdige forbindelser skal klassificeres efter affaldsbekendtgørelsens regler. Roskilde Kommune vurderer som udgangspunkt, at et indhold på mere end 2.500 mg pr. kg betyder, at affaldet skal klassificeres som farligt. Metallisk bly, f.eks. fra inddækninger og rør, er både miljøfarligt og sundhedsskadeligt. Det skal dog ikke klassificeres som farligt affald, men skal frasorteres øvrigt affald som metal til genanvendelse. Øvrige skadelige stoffer Som det fremgår af Tabel 2 på næste side, er der, ud over de ovennævnte stoffer, en lang række andre stoffer, der giver anledning til håndteringsproblemer, når stofferne indgår i bygge- og anlægsaffaldet. Disse stoffer skal også identificeres og håndteres efter reglerne, d.v.s. at affaldet skal klassificeres som farligt eller ikke-farligt, og affald, der indeholder farlige eller forurenende stoffer, må ikke genbruges eller genanvendes, se Trin 3, side 17. 11
Affaldstype/bygningsdel Skadelige stoffer Eternitplader til alle formål herunder ydervægge og indvendige skillevægge Asbest Sålbænke Ventilationskanaler Loftsplader, perforerede og uperforerede Branddøre Fugematerialer Vinylfliser Fliseklæbemidler Asfaltklæbemidler Spartelmasse til gulve og vægge Gulvbelægninger f.eks. magnesitgulve og asfaltgulve Rørisolering Kanalisolering Væg- og loftsisolering Kedelisolering, beholderisolering Pakkesnor til rørgennemføringer Afstandsklodser (betonstøbning) Fugemasse Rør Termoruder PCB Indvendige og udvendige fugemasser tilsat materialerne og udstyret Gulvmasser ved fremstillingen Puds Maling Gulvbelægning i vådrum og på steder med kraftigt slid, skridsikre gulve Isolerings- og kølemiddel i elektrisk udstyr Kondensatorer i lysarmaturer og elektriske apparater Transformatorer Elektriske kabler PCB i beton og murværk f.eks. trængt ind fra fuger mellem facadeelementer PCB PCB i træværk, f.eks. vindueskarme og dørkarme trængt ind fra fuger omkring..der har forurenet bygningsdele..vinduer og døre ved udsivning fra udstyr og. andre bygningsdele PCB i vinduesrammer og døre trængt ind fra PCB i termoruder PCB, spild fra transformatorer, kondensatorer m.v. Visse opskummede isoleringsmaterialer f.eks. isoleringsplader af ekstruderet.polystyren (XPS), Polyurethanskum (PUR-skum) Kølemiddel i køleanlæg Gulv- og vægbeklædninger af opskummet vinyl. Isolering på fjernvarmerør Malingstyper, indvendigt og udvendigt, både væg- og facademaling, der indeholder.tungmetaller, f.eks. bly og kviksølv, samt f.eks. blymønje på rør og installationer Imprægneret træ Imprægneret træ Asfaltbelægninger Asfaltgulve Tagpap Korkisolering i ældre køleanlæg Elektronikaffald herunder faste installationer, relæer, termostater, kondensatorer,.transformatorer m.m. Isoleringsplader af ekspanderet polystyren (EPS) Røgdetektorer Tagfolie (PVC) Foldedøre (PVC) CFC. og lignende stoffer Tungmetaller f.eks. bly og kviksølv Tungmetaller Tjærestoffer (PAH er) Tungmetaller, flamme.hæmmere,. PCB m.m. Flammehæmmere Radioaktive stoffer Phthalater Tabel 2, eksempler på byggematerialer og bygningsdele med indhold af skadelige og farlige stoffer. Stofferne kan være tilført materialerne ved fremstillingen eller kan under bygningens eller anlæggets brug have forurenet materialerne. 12
TRIN 2 Anmeldelse af byggeog anlægsaffald Der er forskellige typer af anmeldelser af arbejdet og affaldet ved nedrivninger og renoveringer og ved nybyggeri. Hvilken type anmeldelse, der skal anvendes, afhænger af, i hvilke årstal bygningen eller anlægget er opført eller renoveret, og om der er materialer, der kan indeholde PCB. Det er bygherren, der skal foretage anmeldelse. Farligt affald skal altid anmeldes til kommunen. Det gælder både ved nedrivninger og renoveringer, uanset størrelsen af det areal, arbejdet vedrører, mængden af affald, opførelsesår og renoveringsår. Også ved nybyggeri skal farligt affald anmeldes. Anmeldereglerne fremgår skematisk af Figur 3. NEDRIVNINGER OG RENOVERINGER Nybyggeri Uafhængigt af areal og affaldsmængde Arbejdet vedrører et areal større end 10 m 2 eller der fremkommer mere end 1 ton affald Udskiftning af termoruder frem.stillet i perioden. 1950-1977 Alt farligt affald. skal anmeldes Bygninger eller. anlæg opført eller.renoverede i. perioden 1950-1977 Bygninger eller. anlæg opført eller.renoverede før 1950. og efter 1977 Alt farligt affald. skal anmeldes Skal screenes for PCB Skal ikke screenes for PCB Screening negativ Screening positiv Visse data. skal..anmeldes, se pkt. B, side 15 Visse data skal.anmeldes, se pkt. A, side 14 Kortlægning skal. udføres og data. anmeldes, se pkt. A, side 14 Figur 3, skematisk fremstilling af anmeldereglerne for bygge- og anlægsaffald. 13
Anmeldereglerne kan kort summeres således: Nedrivning og renovering: A. Bygninger og anlæg opført eller renoveret i perioden 1950 1977 Farligt affald skal altid anmeldes til kommunen; arbejde med asbest skal anmeldes til arbejdstilsynet. Desuden skal alt øvrigt bygge- og anlægsaffald samt arbejdet med at nedrive eller renovere, anmeldes til kommunen, når byggearbejdet medfører mere end 1 ton affald, eller byggearbejdet vedrører et areal, som overskrider 10 m 2, eller byggearbejdet indebærer udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 1977.. Der skal foretages screening for PCB.. Hvis screeningen er positiv, skal der foretages kortlægning, der anmeldes sammen med resultatet af screeningen samt oplysninger om type og mængde af det forventede affald m.m.. Hvis screeningen er negativ, skal der ikke kortlægges, og der skal anmeldes færre oplysninger. B. Bygninger og anlæg, der er opført eller renoveret før 1950 og efter 1977 Farligt affald skal altid anmeldes til kommunen; arbejde med asbest skal anmeldes til arbejdstilsynet. Desuden skal alt øvrigt bygge- og anlægsaffald samt arbejdet med at nedrive eller renovere, anmeldes til kommunen, når byggearbejdet medfører mere end 1 ton affald, eller byggearbejdet vedrører et areal, som overskrider 10 m 2, eller byggearbejdet indebærer udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 1977.. Der skal foretages screening, hvis der udskiftes termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 1977.. Der skal anmeldes færre oplysninger end ved anmeldelse af bygninger opført eller renoveret i perioden 1950 1977. Nybyggeri: C. Anmeldelse ved nybyggeri Kun farligt affald skal anmeldes ved nybyggeri. Nedenfor er anmeldereglerne nærmere beskrevet.. Anmeldelsens indhold ved nedrivning og renovering Bygge- og anlægsaffald fra nedrivning eller renovering anmeldes til Roskilde Kommune. Det gælder, når byggearbejdet vil medføre over 1 ton affald eller vedrører et areal, som overskrider 10 m 2, eller hvis der udskiftes termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 1977. Anmeldelsen af bygge- og anlægsaffald skal ske ved brug af et særligt skema. Skemaet findes på Roskilde Kommunes hjemmeside,. www.roskilde.dk/byggeaffald. Farligt affald skal uafhængigt af de fremkomne affaldsmængder og det areal, der berøres af byggeriet altid anmeldes. Et anmeldeskema findes på Roskilde Kommunes hjemmeside, www.roskilde.dk/byggeaffald. Anmeldelsen foretages på baggrund af bygningsgennemgangen, se Trin 1, og det angives bl.a. hvilke affaldstyper og mængder, der kan forventes at opstå i forbindelse med arbejdet. Anmeldelse skal foretages senest 2 uger før arbejdet går i gang. Det er ikke de samme oplysninger, kommunen skal have ved alle anmeldelser af nedrivning og renovering. Oplysningernes omfang afhænger af, hvornår bygningen er opført eller renoveret, og af, hvorvidt der ved screeningen findes bygningsdele, der kan indeholde PCB. Se nedenfor. Arbejde med asbest skal anmeldes til Arbejdstilsynet, såfremt arbejdet ikke kun er af mindre omfang som f.eks. boring af mindre huller m.m. Der henvises til: Bekendtgørelse nr. 1502 af 21/12/2004 om asbest med senere ændringer, Når du støder på asbest, nr. 132094 ISBN: 978-87- 7952-119-3, udgiver: BAR Bygge og Anlæg samt til At vejledning C.2.2 om asbest, juli 2005. A. Anmeldelse vedrørende bygninger og anlæg opført eller renoveret i perioden 1950 1977 Der gælder særlige regler for byggeog anlægsaffald fra renovering eller nedrivning af bygninger, der er renoverede eller opført i perioden 1950 1977. I disse bygninger kan der være byggematerialer med PCB. Alle bygninger, der er opført eller renoverede i perioden 1950 til 1977, skal gennemgås efter et særligt screeningsskema for at kortlægge eventuel PCB i byggematerialerne. Screeningsskemaet findes på.roskilde Kommunes hjemmeside, www.roskilde.dk/byggeaffald. Hvis der kan svares bekræftende på blot et af spørgsmålene i skemaet, skal 14
der gennemføres en kortlægning af de dele af en bygning eller et anlæg, som kan indeholde PCB. Resultatet af kortlægningen for PCB skal anmeldes til Roskilde Kommune ved brug af skemaet til kortlægning på www.roskilde.dk/byggeaffald. Af nedenstående Tabel 3 fremgår det, hvilke oplysninger der ved kortlægningen som minimum skal meddeles kommunen. 1) Bygherrens navn og adresse. 2) Dato. 3) Bygherrens underskrift. 4)..navn og adresse på den, der har udført kortlægningen. 5) Dato for kortlægningen. 6)..ejendommens adresse og matrikelbetegnelse. 7) Byggeår og eventuelle renoveringsår. 8) Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver og en beskrivelse af den visuelle vurdering, der ligger til grund for materialeprøver. 9)..forekomsten og mængden af PCB-holdigt materiale. 10) Placering af PCB-holdigt materiale angivet med billede eller tegning, hvor der kan opstå tvivl. 11) Hvordan PCB-holdigt materiale gennem mærkning, skiltning eller andre tiltag er identificeret. 12) Hvordan PCB-holdigt materiale er planlagt fjernet og håndteret. 13) De forventede affaldsmængder og -typer. 14) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. Tabel 3, anmeldelsens indhold, når der på baggrund af en screening skal foretages kortlægning. Hvis der kan svares nej til alle spørgsmål i screeningsskemaet, skal der anmeldes færre oplysninger til kommunen.. De oplysninger m.m., der skal meddeles kommunen ved anmeldelsen, fremgår af nedenstående Tabel 4. 1) Bygherrens navn og adresse. 2) Dato. 3) Bygherrens underskrift. 4)..ejendommens adresse og matrikelbetegnelse. 5) Byggeår og eventuelle renoveringsår. 6)..screeningsskemaet for PCB. 7) De forventede affaldsmængder og -typer. 8) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. Tabel 4, oplysninger m.m., der skal meddeles kommunen ved anmeldelsen, når screeningen viser, at der sandsynligvis ikke er PCB i bygningen eller anlægget. B. Anmeldelse vedrørende bygninger og anlæg, der er opført eller renoveret før 1950 og efter 1977 Ved nedrivning eller renovering, der vedrører bygninger eller anlæg, hvor opførelse og eventuelle renoveringer er foregået før den 1. januar 1950 eller efter den 31. december 1977, skal bygherren indgive anmeldelse til Roskilde Kommune, hvis en renovering eller nedrivning vedrører mere end 10 m 2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet med nedrivning eller renovering frembringer mere end 1 ton affald. Hvis byggearbejdet indebærer udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 1977, skal der foretages en screening og kortlægning af termoruder. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af nedenstående Tabel 5. 1) Bygherrens navn og adresse. 2) Dato. 3) Bygherrens underskrift. 4)..ejendommens adresse og matrikelbetegnelse. 5) De forventede affaldsmængder og -typer. 6) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. Tabel 5, anmeldelsens indhold, når bygningerne eller anlæggene er opført eller renoverede før 1950 og efter 1977, og der ikke skal ske udskiftning af termoruder, der kan være fremstillede i perioden 1950 1977.. 15
Anmeldelse ved nybyggeri C. Anmeldelse ved nybyggeri Rent, uforurenet bygge- og anlægsaffald skal ikke anmeldes til kommunen ved nybyggeri. Derimod skal farligt affald altid anmeldes til kommunen. Der gælder ingen nedre mængde- eller arealgrænse for affaldet eller byggearbejdet, når farligt affald skal anmeldes. Anmeldeskemaer til brug for anmeldelse af byggeog anlægsaffald Anmeldelsesskemaer findes på www.roskilde.dk/byggeaffald. Nedrivning hvor affaldet sorteres umiddelbart. 16
TRIN 3 Sortering af bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald skal så vidt muligt genbruges eller genanvendes. Det er et krav i lovgivningen for at spare nye ressourcer og landarealer til deponier. Sortering af rene fraktioner af bygge- og anlægsaffald Som hovedregel skal bygge- og anlægsaffald i det omfang fraktionerne forekommer på stedet sorteres i mindst.følgende fraktioner: 1...natursten, f.eks. granit og flint. 2...Uglaseret tegl (mur- og tagsten). 3...Beton. 4...Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton. 5...Jern og metal. 6...gips. 7...stenuld. 8...Jord. 9...Asfalt. 10...Blandinger af beton og asfalt.. Det sorterede affald skal være rent for alt andet end mørtel og eventuelt armeringsjern. Tagsten fra nedrivning. Frasorterede mursten til genbrug. Frasorteret trykimprægneret træ. Træet skal håndteres som farligt affald. Undtagelser for sortering på stedet Hvis den samlede mængde affald fra et bygge- og anlægsarbejde ikke overstiger 1 ton, kan det undlades at sortere affaldet på stedet, men affaldet skal så i stedet anvises af kommunen til sortering. Usorteret bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, kan også, på visse betingelser 1, sendes til sortering på et sorteringsanlæg, som er registreret i Affaldsregistret som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. Sortering af forurenet byggeog anlægsaffald Noget bygge- og anlægsaffald indeholder skadelige stoffer i et sådant omfang, at det ikke kan genanvendes eller genbruges, men må behandles, så de skadelige stoffer fjernes, eller affaldet må deponeres sikkert. Hvis bygge- og anlægsaffaldet indeholder skadelige stoffer i nærmere angivne mængder, skal affaldet klassi.-. ficeres som farligt affald jf. affaldsbekendtgørelsens klassificeringsregler. 1..Hvis det kan dokumenteres, at der foreligger en aftale om modtagelse af affald til sortering mellem bygherren og modtageranlægget med angivelse af, hvilke affaldsfraktioner, der er tale om. Aftalen må kun omhandle en eller flere af de ovennævnte 10 fraktioner. 17
Når der forekommer farligt affald ved byggearbejder m.m., må de forskellige typer farligt affald ikke blandes sammen, og farligt bygge- og anlægsaffald skal holdes adskilt fra andet affald. Hvis bygge- og anlægsaffaldet indeholder mindre mængder skadelige stoffer, men ikke skal klassificeres som farligt affald, skal dette affald også holdes adskilt fra det øvrige affald af hensyn til mulighederne for at genanvende det uforurenede affald. Hvor rent skal affaldet være for at kunne genanvendes? På www.roskilde.dk findes der en oversigt over, hvilke grænseværdier for forurenende stoffer, der er gældende for, at det pågældende byggeog anlægsaffald kan genanvendes. Frasorteret gipspladeaffald. Gipspladeaffald kan anvendes til fremstilling af nye gipsplader. Ældre tagpap fra nedrivning. Ældre tagpap kan indeholde tjærestoffer. Tagpap deponeres eller genanvendes. Eternitplader. Ældre eternitplader indeholder asbest. Pladerne skal deponeres, og må ikke slås i stykker. Nedknust beton og armeringsjern. Betonen genanvendes og jernet smeltes om. Mineraluld. Miniraluldsaffald skal håndteres som farligt affald, idet mineraluld frigiver sundhedsskadelige fibre. Affald af eternitplader oplagret i strid med reglerne. Eternitplader skal tages hele ned og må ikke beskadiges, da de afgiver farlige asbestfibre. Beskadigede plader skal være forsvarligt emballerede i støvtæt emballage. Frasorteret hårdt PVC affald til genbrug. Blød PVC deponeres. Rent træ frasorteret til genbrug. Imprægneret træ skal frasorteres. Vinduesrammer forurenet med PCB fra monterede PCB-holdige termoruder. Skal som udgangspunkt bortskaffes som farligt affald. 18
TRIN 4 Behandling og bortskaffelse Direkte genbrug og genanvendelse En del byggematerialer og bygningsdele kan genbruges umiddelbart til samme eller lignende formål, som de oprindeligt var fremstillet til. De typer af uforurenet bygge- og anlægsaffald, der er angivet i nedenstående skema, må uden tilladelse anvendes til genbrug til samme eller beslægtede formål, som materialerne har været brugt til hidtil, f.eks. genbrug af mursten, tegl eller gipsplader i byggeri m.v. 1)..natursten, f.eks. granit og flint. 2)..Uglaseret tegl (mur- og tagsten). 3)..Beton. 4)..Blandinger af materialer fra natur.sten, uglaseret tegl og beton. 5) Jern og metal. 6) Gips. 7) Stenuld. Tabel 6, byggeaffald, der uden tilladelse kan genbruges. Kan affaldet genbruges af bygherren selv, spares der flest ressourcer. Det skal tænkes tidligt ind i byggeprojektet. Hvis affaldet ikke kan bruges af bygherren selv, kan mange bygningsdele og brugte byggematerialer ofte afsættes til andre byggerier eller til virksomheder, der har specialiseret sig i at købe og sælge brugte byggematerialer. Se eksempler på.kommunens hjemmeside. www.roskilde.dk/byggeaffald. Modtageanlæg og indsamlingsvirksomheder m.v. Hvis bygherren ikke selv kan sørge for, at affaldet genbruges, kan det overdrages til én eller flere af følgende, som skal være registreret i Affaldsregistret (se. https://www.affaldsregister.mst.dk ):..Et genanvendelsesanlæg eller et anlæg, som behandler affald til genbrug...en godkendt indsamlingsvirksomhed. En indsamlingsvirksomhed kan være en transportvirksomhed, som er godkendt til at overtage ansvaret for affald. En almindelig transportvirksomhed overtager ikke ansvaret for det affald, virksomheden transporterer...et kommunalt behandlingsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret, fordi det har godkendelse til at modtage kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, i modsætning til andre kommunale behandlingsanlæg...forhandlere og mæglere. Disse har ikke altid selv affaldsanlæg eller transportvirksomhed. De køber og sælger affald, eller de sørger for at formidle kontakt mellem affaldsproducenten og købere. Virksomheder, der kun modtager affald fra egne produkter eller kun fra en snæver kreds eller kun modtager specifikke produkter, er undtaget fra kravet om registrering i Affaldsregistret. Private borgere og bygherrer m.fl. kan ofte med fordel bruge en genbrugsplads eller en kommunal ordning. Læs om Roskilde Kommunes genbrugspladser her:. www.karanoveren.dk/genbrugs.pladser Bortskaffelse af affald til forbrænding, deponering og særlig behandling Uforurenet affald, der hverken kan genbruges eller afleveres til et genanvendelsesanlæg, skal forbrændes eller deponeres efter anvisning fra kommunen. Roskilde Kommune anviser affald til forbrænding til aflevering på Roskilde Kraftvarmeanlæg, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde. Læs mere om modtagereglerne for forbrændingseg.net affald på www.karanoveren.dk. Affald til deponi anvises til aflevering på Miljøcenter Audebo, Hagesholmvej 7, 4532 Gislinge. Bemærk, at en affaldsdeklaration skal udfyldes på forhånd. Deklarationen kan findes på www.karanoveren.dk/audebo-. miljoecenter. Nogle typer af bygge- og anlægsaffald må hverken genbruges eller genanvendes. Det gælder f.eks. asbestholdigt affald eller andet affald, som indeholder skadelige stoffer i mængder, der kan skade miljø eller sundhed. Kommunen anviser dette affald til bortskaffelse ved deponering eller behandling, f.eks. ved forbrænding, så stoffernes skadelige effekter elimineres. Kommunens anvisning afhænger bl.a. af, hvor stor koncentrationen af de skadelige stoffer er. 19
Love, vejledninger links m.m. Affaldshåndteringsregler Håndteringsreglerne for forskellige affaldstyper fremgår af Roskilde Kommunes regulativ for erhvervsaffald, kommunens regulativ for husholdningsaffald samt af affaldsbekendtgørelsen. På Roskilde Kommunes hjemmeside, www.roskilde.dk, er håndteringen nærmere beskrevet, ligesom regulativerne findes her. Affaldsbekendtgørelsen findes på. www.retsinformation.dk. Lovgivning af særlig betydning for håndtering af bygge- og anlægsaffald: Affaldsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1309 af 18/12/2012 om affald med senere ændringer). Restproduktbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1662 af 21/12/2010 om anvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald med senere ændringer). Asbestbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1502 af 21/12/2004 om asbest med senere ændringer). Affaldsregisterbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1305 af 17/12/2012 affaldsregistret og om godkendelse som.indsamlingsvirksomhed med eventuelle senere ændringer). Støj, midlertidige aktiviteter Bygge- og anlægsarbejde medfører ofte støj og eventuelt støv og øget trafik i lokalområdet. Bygge-, anlægs- og nedknusningsaktiviteter, som skal foregå på bestemte steder eller på bestemte tidspunkter, skal i visse tilfælde anmeldes til kommunen i forvejen på et særligt skema. Se nærmere på Roskilde Kommunes hjemmeside, www.roskilde.dk/byggeaffald. Yderligere oplysninger, links m.m. Nærmere oplysninger om bygge- og anlægsaffald kan fås ved henvendelse til Teknik og Miljø, www.roskilde.dk. Nyttige links: PCB-Guiden: www.pcb-guiden.dk (PCB-Guiden indeholder målrettet information om PCB i bygninger til borgere, virksomheder og kommuner. Der står en række myndigheder bag guiden). SBi-anvisning 241, 2013: Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Anvisningen beskriver, hvordan man afklarer, om en bygning har et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima som følge af PCB-forurening. Anvisningen forklarer desuden, hvordan man gennemfører en kortlægning for at kunne sortere PCB-holdigt byggeaffald korrekt. SBi-anvisning 242, 2013: Renovering af bygninger med PCB. Anvisningen beskriver, hvordan en PCB-renoveringsproces overordnet forløber og gør rede for mulige afhjælpningsmetoder, de enkelte metoders fordele og ulemper, samt praktiske aspekter forbundet med renoveringen, herunder affaldshåndtering og beskyttelse af mennesker og miljø. Sikkerhed ved arbejde med bygningsdele, der indeholder PCB: http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/15-andre-sprog/ tilsyn-paa-tysk-engelsk-polsk-og-litauisk/dansk-ny/pcbarbejdepdf.ashx (Folder med de grundliggende regler for arbejde med PCB-holdige byggematerialer). At-intern instruks 3/2011 om PCB i bygninger: http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoemner/kemi-og-stov/pcb-i-. arbejdsmiljoet.aspx. PCB Vejledning, Dansk Asbestforening, 2010: http://www.asbest.dk/pcb-vejledning.pdf (Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-sanering). Byggematerialer med asbest, SBi-anvisning 229, 1. udgave 2010. (Indeholder beskrivelser af byggematerialer med.asbest. Publikationen er rigt illustreret). Industriens Branchemiljøråd: http://www.i-bar.dk/ (Industriens Branchemiljøråd er sammensat af fagforbund og organisationer for arbejdsgivere. Udgiver bl.a. vejledninger mv. om arbejde med affald og farlige stoffer). Arbejdstilsynet: www.arbejdstilsynet.dk (vejledninger m.m. om arbejdsmiljø ved byggearbejder, affaldshåndtering m.v.). Miljøstyrelsen: www.mst.dk (her kan bl.a. findes en lang række publikationer om farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald under Publikationer ). Retsinformation: www.retsinformation.dk (alt dansk lovgivning). Tekst og fotos: Miljø, genanvendelse og affald (CVR 32423884) og Roskilde Kommune Tegninger: Gregers Jensen (CVR 18157746) Design og tryk: Kailow Graphic oktober 2013. 20
Byggeaffald styr på sorteringen AVV
Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering. Er du bygherre, håndværker, entreprenør, selvbygger, arkitekt eller lignende? Reglerne er ens for alle: Alt bygge- og anlægsaffald skal sorteres korrekt og afleveres på godkendte modtageanlæg. Tilmeld din virksomhed ordningen»mærk Affaldet«, hvis I har mindre mængder affald og vil benytte AVVs genbrugspladser. Sortér og aflevér rigtigt Ved større byggerier foregår sorteringen på byggepladsen i forskellige containere, der tømmes af en godkendt transportør og afleveres direkte til godkendte modtageanlæg. Find listerne over godkendte transportører og modtageanlæg på Miljøstyrelsens hjemmeside, https://www. affaldsregister.mst.dk. AVV er også godkendt, selv om det ikke fremgår af listerne. Se mere på www.avv.dk Hvem har ansvaret? Det er altid bygherrens ansvar, at affaldet er sorteret korrekt, når det afleveres. Skab overblik Håndtering af bygge- og anlægsaffald på byggepladsen kræver overblik. Et overblik, som rådgiverne kan skabe i udbudsfasen eller ved byggeriets start. Sorteringen af affald på byggepladsen bør være beskrevet i udbudsmaterialet retningslinjerne fremgår af Miljøministeriets Bekendtgørelse 1415 og kommunens regulativ for erhvervsaffald. Få det hos din kommune eller AVVs affaldskonsulent. Mindre mængder affald Mindre mængder affald kan du aflevere på AVVs genbrugspladser. Det kræver blot, at virksomheden er tilmeldt ordningen»mærk Affaldet«. Læs mere om denne ordning på www.avv.dk/erhverv
Økonomi og regler Det kan betale sig Når du afleverer affald til forbrænding og på deponiet, betaler du en statsafgift pr. ton. Afleverer jeres virksomhed derimod affald til genanvendelse, kan der være en økonomisk gevinst. Derudover kommer det også miljøet til gode, når affaldet går til genanvendelse. Kontakt AVVs affaldskonsulent for information om, hvordan affaldet skal være sorteret. På den måde kan du undgå fejlsortering og derved ekstraregninger. Køreplan for bortskaffelse af byggeaffald Anmeld større mængder affald fra anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering til kommunen. Opstil containere på byggepladsen til de enkelte affaldstyper, så affaldet sorteres korrekt i henhold til sorteringsvejledningen (se flappen). Sørg for, at containerne er tydeligt mærket med skilte. Skilte kan downloades fra www.avv.dk/erhverv Informér og vejled byggepladsens personale om sorteringen. Sortér affaldet. Anvend godkendte transportører. Aflevér til godkendte behandlingsanlæg. Affaldet skal anmeldes til kommunen Projekter, der skaber byggeaffald, skal på forhånd anmeldes til kommunen. På anmeldelsen til kommunen skal du oplyse affaldstyper, skønnede mængder og hvilke modtageanlæg, du påtænker at benytte. Du finder anmeldelsesskemaet på din kommunes hjemmeside eller ved at ringe til dem. Hjørring Kommune Team Erhverv Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Tlf.: 7233 6730 www.hjoerring.dk Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Rådhusgade 5 9330 Dronninglund Tlf.: 9945 4545 www.bronderslev.dk
Affaldssortering Affald til forbrænding Affald til forbrænding går til AVVs forbrændingsanlæg. Affaldet må ikke indeholde farligt affald genanvendelige materialer affald til deponi Brændbart affald skal sorteres i stort og småt brændbart. Affaldet må ikke være i lange baner eller være stærkt støvende. Vær opmærksom på, at AVV kan opkræve sorteringstillæg, hvis affaldet til forbrænding indeholder farligt affald, genanvendelige materialer eller affald til deponi. Se mere i særskilt folder om modtageregler for forbrændingsegnet affald eller på www.avv.dk Affald til genanvendelse De genanvendelige affaldstyper skal frasorteres og afleveres på et godkendt modtageanlæg, f.eks. AVVs det kan ofte være en økonomisk gevinst at aflevere til genanvendelse. Genanvendeligt affald er bl.a.: pap og plast træ rene sten-, tegl-, og betonmaterialer Natursten, uglaseret tegl (mur og tagsten) samt beton kan ofte genanvendes, f.eks. til opbygning af mark- og skovvej og må uden tilladelse anvendes som erstatning for primære råstoffer. Husk at anmelde det til kommunen senest to uger før påbegyndelse. Affald til deponi Affald til deponi (losseplads) går til AVVs miljøanlæg. Affaldet må ikke indeholde: genanvendeligt affald brændbart affald farligt affald Der skal udfyldes deklaration på affaldet, inden det kan afleveres til deponi. Find deklaration samt vejledning på www.avv.dk. Asbestaffald skal anmeldes til kommunen. Affald til specialbehandling Affald til specialbehandling (miljøfarligt affald m.m.) går bl.a. til Modtagestation Vendsyssel. Affaldet skal altid frasorteres uanset mængde, da det kræver særlige behandlingsmetoder af hensyn til miljøet. Flydende farligt affald skal så vidt muligt afleveres i originalemballage eller afleveres i godkendte beholdere, og det skal tydeligt fremgå af emballagen, hvad den indeholder. Affald til specialbehandling er bl.a.: kemikalier og opløsningsmidler maling PCB-holdigt byggeaffald Fakta om PCB PCB-holdigt byggeaffald kræver særlig opmærksomhed. Læs mere om PCB på www.pcb-guiden.dk eller branchevejledningen»håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer«på www.bar-ba.dk
Gør det nemt AVVs affaldskonsulent kommer gerne på besøg for at rådgive om indretning af affaldssorteringen. Overblik over regler og modtageanlæg Se din kommunes regulativ for erhvervsaffald det findes bl.a. på hjemmesiden www.avv.dk Brug for listen over godkendte modtageanlæg og vognmænd? Find den på Miljøstyrelsens hjemmeside https://www.affaldsregister. mst.dk eller ring til Miljøstyrelsen på tlf. 7254 4000. Det er en god ide at udnævne én medarbejder til ansvarlig for byggepladsens affald: sortering, antal containere, skiltning, tømning m.m. Det sikrer, at affaldet sorteres korrekt, og at der genanvendes mest muligt. På www.avv.dk kan du udskrive de mest anvendte skilte, som kan placeres på containerne. AVVs affaldskonsulent kommer gerne på besøg og giver råd til indretning af byggepladsens egen sorteringsplads. Det koster jer ikke noget. Kontakt og information Har du spørgsmål til sorteringen, eller vil jeres virksomhed have besøg af en affaldskonsulent? Ring til AVV på tlf. 9623 6644. 541-444 Svanemærket tryksag www.vestergaards.com
Sorteringsguide Hiv ud og hæng op! Affaldstyper Forbrænding Genanvendelse Deponi Specialbehandling Asfalt X Asbest X Batterier X Blyakkumulatorer X Brandhæmmende materialer X Elektriske og elektroniske apparater X Eternit med og uden asbest X Flamingo X Fugemasse og kit X Gips, nyt og gammelt X Glas, knust X Glaseret tegl, toiletter og håndvaske X Hårde hvidevarer X Isolering, rockwool, glasuld (nyt afskær, rester) X Isolering, rockwool, glasuld (gammelt, beskidt) X Jern og metal X Jord, forurenet X X Jord, rent X X Kemikalieaffald X Keramik X Ledning og kabler X Linoleum gulvbelægninger (PVC fri) X Lysstofrør og lavenergipærer X Maling X Murbrokker, beton, uglaseret tegl, fliser X Olietanke, indtil 2500 l X Pap, forurenet X Pap, rent X Papir X Plastdunke X Plastfolie, farvet X Plastfolie, klart X Plastfolie flere lags/laminater X PVC (tagrender, kloakrør m.v. af hård PVC) X Småt brændbart X Stort brændbart X Spejle X Spildolie X Spraydåser X Tagpap X Tapet X Termoruder med rammer X Termoruder uden rammer X Træaffald, spånplader X X Træ, imprægneret X Træ, nyt rent og ikke behandlet X Træbeton X Vinylgulve (blød PVC) X Værktøj med genopladelige batterier X
SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering af bygninger og anlæg, når arbejdet vedrører et areal større end 10 m 2 eller frembringer mere end 1 ton affald - eller vedrører udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 1977 eller frembringer farligt affald - også selvom arbejdet vedrører et areal mindre end 10 m 2 eller frembringer under 1 ton affald. Ved nybyggeri skal der kun ske anmeldelse af farligt bygge- og anlægsaffald, se anmeldeskemaet herfor på www.roskilde.dk/byggeaffald. SKEMAET INDEHOLDER: Skemaet indeholder 5 underskemaer: Skema 1 Grundoplysninger Udfyldes af professionelle og private bygherrer Skema 2 Screeningsskema for PCB-holdige byggematerialer Udfyldes af professionelle og private bygherrer Skema 3 Kortlægnings- og anmeldeskema for PCB-holdigt affald Udfyldes af professionelle og private bygherrer Skema 4 Anmeldeskema for ikke-farligt bygge- og anlægsaffald Udfyldes af professionelle og private bygherrer Skema 5 Anmeldeskema for farligt bygge- og anlægsaffald Udfyldes af professionelle og private*) bygherrer En vejledning til udfyldning af skemaet findes på sidste side *) se bemærkningen i Skema 5, øverst vedr. private bygherrer. ANMELD SENEST 2 UGER FØR ARBEJDET PÅBEGYNDES: Anmeldelse skal af bygherren indgives skriftligt til kommunen senest 2 uger, før byggearbejdet påbegyndes. Reglerne er fastsat i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Bek. nr. 1309 af den 18. december 2012 med eventuelle senere ændringer). Virksomheden skal opbevare en kopi af anmeldelsen. DET UDFYLDTE SKEMA SKAL SENDES TIL: Roskilde Kommune Tlf. nr.: 46 31 30 00 Affald og genbrug E-mail: byggeaffald@roskilde.dk Rådhusbuen 1 4000 Roskilde ANMELDEREN SKAL BEKRÆFTE RIGTIGHEDEN AF DE AFGIVNE OPLYSNINGER: Bygherren bekræfter hermed rigtigheden af de i denne anmeldelse angivne oplysninger, herunder afgivne oplysninger i Skema 1 til og med Skema 5. Dato: Underskrift: Navn: Se vejledningen på sidste side. ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 1
Skema 1 - Grundoplysninger SKEMA 1 - GRUNDOPLYSNINGER Udfyldes af professionelle og private bygherrer Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse: Ejendommens adresse: Postnr.: By: Ejendommens matrikelbetegnelse Dato for indgivelse af anmeldelsen Bygherren: Navn: CVR nr.: Adresse: Tlf. nr.: E-mail: Postnr.: By: Eventuel kontaktperson Navn: Tlf. nr.: E-mail: Byggeledelse (Skal udfyldes, hvis det ikke er bygherren, der står for byggeledelsen): Navn: CVR nr.: Adresse: Tlf. nr.: E-mail: Postnr.: By: Eventuel kontaktperson Navn: Tlf. nr.: E-mail: Entreprenører: 1 Navn: CVR nr.: Adresse: Tlf. nr.: E-mail: Postnr.: By: Eventuel kontaktperson Navn: Tlf. nr.: E-mail: 2 Navn: CVR nr.: Adresse: Tlf. nr.: E-mail: Postnr.: By: Eventuel kontaktperson Navn: Tlf. nr.: E-mail: ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 2
Skema 1 - Grundoplysninger 3 Navn: CVR nr.: Adresse: Tlf. nr.: E-mail: Postnr.: By: Eventuel kontaktperson Navn: Tlf. nr.: E-mail: Særlige oplysninger Byggeår for ejendommen og eventuelle renoveringssår: Byggeperiode Byggeriet påbegyndt / år måned Byggeriet afsluttet / år måned Hvis nedrivning eller renovering vedrører en bygning eller et anlæg, der er renoveret i perioden 1. januar 1950 31. december 1977, skal oplysninger om renoveringsperioden oplyses nedenfor. Er der foretaget renoveringer på bygninger eller anlæg i perioden 1. januar 1950 31. december 1977? Ja Nej Sæt kryds. Hvis ja, udfyldes nedenstående skema. Renoveringsår Renoveringen påbegyndt / år måned Renoveringen afsluttet / år måned Renovering 1 Renovering 2 Renovering 3 Renovering 4 Renovering 5 Renovering 6 Renovering 7 Renovering 8 Renovering 9 Renovering 10 Tilføj om nødvendigt flere renoveringer ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 3
Skema 2 - Screeningsskema SKEMA 2 SCREENINGSSKEMA Udfyldes af professionelle og private bygherrer Skal udfyldes når bygningen eller anlægget: er opført eller renoveret i perioden 1950 1977, og arbejdet vedrører mere end 10 m 2 af bygningen eller anlægget, eller affaldsmængden er større end 1 ton. Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko for, at der kan være anvendt PCBholdigt materiale. Der skal derfor, jf. affaldsbekendtgørelsen, foretages en screening af bygningen eller anlægget eller dele heraf ved renovering, inden byggearbejdet påbegyndes. Dette gøres ved at besvare følgende spørgsmål: Findes der i bygninger: Elastiske fuger omkring døre og vinduer, der kan være fra perioden 1950-1977? Ja Nej Elastiske fuger ved samling af facade- eller vægelementer, der kan være fra perioden 1950-1977? Elastiske fuger som dilatationsfuger mellem bygningselementer, der kan være fra perioden 1950-1977? Termoruder (vinduer med forseglede dobbelte ruder), der kan være fra perioden 1950-1977? Maling, der kan være fra perioden 1950-1977? Gulvmasse, der kan være fra perioden 1950-1977? Andre materialer, der mistænkes for at indeholde PCB? (Hvis JA angiv hvilke materialer, der er tale om) Hvis der er svaret JA til et af de ovenstående spørgsmål, skal der jf. 79 i affaldsbekendtgørelsen foretages en kortlægning af de bygningsdele, som kan indeholde PCB. Bygherren skal i øvrigt være opmærksom på, at elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer, pumper, samt højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer, der vurderes at være fra perioden 1950-1986 kan indeholde PCB, og skal håndteres som PCB-holdigt affald. Findes det nævnte udstyr m.m. i bygningerne m.v.? Ja Nej Hvis der er svaret JA til det ovenstående spørgsmål, skal der jf. 79 i affaldsbekendtgørelsen foretages en kortlægning af det udstyr/de bygningsdele, som kan indeholde PCB. Findes der i anlæg (f.eks. broer og vejanlæg, men ikke tekniske anlæg): Elastiske fuger, der kan være fra perioden 1950-1977? Ja Nej Maling, der kan være fra perioden 1950-1977? Andre materialer, der mistænkes for at indeholde PCB? (Hvis JA angiv hvilke materialer, der er tale om) Hvis der er svaret JA til et af de ovenstående spørgsmål, skal der jf. 79 i affaldsbekendtgørelsen foretages en kortlægning af de bygningsdele, som kan indeholde PCB. Kilde: Efter screeningsskema fra Bekendtgørelse om affald nr. 1309 af den 18. december 2012 (affaldsbekendtgørelsen). Hvis der kan svares ja til et eller flere af spørgsmålene i skemaet, fortsættes med Skema 3 Kortlægning- PCB-holdigt affald. ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 4
SKEMA 3 KORTLÆGNING PCB-HOLDIGT AFFALD Skema 3 Kortlægning PCB-holdigt affald Udfyldes af professionelle og private bygherrer Kortlægningen skal gennemføres, når der kan svares ja til et eller flere spørgsmål ved screeningen, jf. Skema 2. Skemaet er opdelt i to dele. Skema 3, Del 1 vedrører selve kortlægningen Skema 3, Del 2 vedrører oplysninger om identificeret PCB-holdigt affald Skema 3, Del 1 - Kortlægning Ved kortlægningen skal nedenstående udfyldes. Om nødvendigt skal der anmeldes yderligere oplysninger. Navn: Oplysninger om den, der udfører/har udført kortlægningen af bygningen Firmanavn: Adresse: Tlf. nr.: Postnr.: By: E-mail: Hvornår er kortlægningen foretaget? Kortlægningens påbegyndelse Kortlægningens afslutning Dato måned år Dato måned år Prøvetagning Beskriv, hvilken vurdering, der har ligget til grund for udtagning af repræsentative materialeprøver til analyse for indhold af PCB i de forskellige materialetyper og vedlæg analyserapporter. Vedlæg eventuelt skitser og/eller fotos. ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 5
Skema 3 Kortlægning PCB-holdigt affald Placering og identifikation af PCB-holdigt materiale i bygningen eller anlægget Placering af PCB-holdigt materiale angives ved beskrivelse og/eller med billede eller tegning, hvor der kan opstå tvivl. Illustrationer kan indsættes her sammen med beskrivelsen eller vedlægges som bilag til anmeldelsen. Angiv, hvordan de identificerede PCB-holdige byggematerialer er afmærkede. Håndtering af PCB-holdigt materiale Beskriv, hvordan hver enkelt af de forskellige PCB-holdige materialetyper er planlagt fjernet og håndteret (metode til fjernelse, emballering, foranstaltninger mod spredning af PCB ved arbejdet, etc.): ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 6
Skema 3 Kortlægning PCB-holdigt affald På baggrund af bl.a. kortlægningen og kemiske analyser af de PCB-holdige materialer, udfyldes nedenstående skema Skema 3, Del 2: PCB-holdigt affald PCB-holdigt affald EAKkode Forventet mængde Mængdeenhed (Mængden skal angives i kg, liter, ton eller kubikmeter) Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver - mg PCB pr. kg Den forventede behandling eller modtager af affaldet Sammensætning. Her oplyses om affaldet er flydende eller fast Emballering Anvendt transportør PCB-holdige fugemasser f.eks.: Elastiske fuger omkring døre og vinduer Elastiske fuger ved samling af facade- eller vægelementer Elastiske fuger som dilatationsfuger mellem bygningselementer 17 09 02 PCB-holdig beton eller murværk 17 09 02 PCB-holdig maling 17 09 02 PCB-holdige termoruder 17 09 02 PCB-holdige gulvbelægninger 17 09 02 PCB-holdige kondensatorer 17 09 02 Andet bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB 17 09 02 ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 7
Skema 3 Kortlægning PCB-holdigt affald PCB-holdigt affald EAKkode Transformatorer og kondensatorer, som indeholder PCB 16 02 09 Forventet mængde Mængdeenhed (Mængden skal angives i kg, liter, ton eller kubikmeter) Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver - mg PCB pr. kg Den forventede behandling eller modtager af affaldet Sammensætning. Her oplyses om affaldet er flydende eller fast Emballering Anvendt transportør Kasseret udstyr, som indeholder eller er forurenet med PCB, bortset fra affald henhørende under 16 02 09 Andet, beskriv: 16 02 10 ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 8
Skema 4 Ikke-farligt bygge- og anlægsaffald SKEMA 4 IKKE-FARLIGT BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Udfyldes af professionelle og private bygherrer Udfyldes ved alle nedrivninger og renoveringer af bygninger og anlæg, når arbejdet vedrører et areal større end 10 m 2 eller frembringer mere end 1 ton affald uanset byggeår og renoveringsår. Affaldstyper, der forventes at fremkomme ved arbejdet EAK Forventet mængde i ton Beton 17 01 01 Forventet behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet Transportør Mursten 17 01 02 Tegl og keramik 17 01 03 Blandinger af beton, mursten, tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under 17 01 06 (17 01 06, se Skema 4 - Farligt bygge- og anlægsaffald) 17 01 07 Træ 17 02 01 Glas 17 02 02 Plast 17 02 03 Bitumenholdige blandinger, bortset fra affald henhørende under 17 03 01 (17 03 01, se Skema 4 - Farligt bygge- og anlægsaffald) 17 03 02 Kobber, bronze, messing 17 04 01 Aluminium 17 04 02 Bly 17 04 03 Zink 17 04 04 Jern og stål 17 04 05 Tin 17 04 06 Blandet metal 17 04 07 ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 9
Skema 4 Ikke-farligt bygge- og anlægsaffald Affaldstyper, der forventes at fremkomme ved arbejdet EAK Forventet mængde i ton Kabler, bortset fra affald henhørende under 17 04 10 (17 04 10, se Skema 4 - Farligt bygge- og anlægsaffald) Forbrændingsegnet affald Ikke-forbrændingsegnet affald til deponi Asbestholdige byggematerialer ikke støvende, f.eks. hele og ubeskadigede eternitplader. (Støvende eternitplader med asbest er farligt affald, se skema 5 under 17 06 06). Andet, beskriv: 17 04 11 17 06 05 Forventet behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet Roskilde Kraftvarmeanlæg, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde Miljøcenter Audebo, Hagesholmvej 7, 4532 Gislinge Miljøcenter Audebo, Hagesholmvej 7, 4532 Gislinge Transportør ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 10
Skema 5 Farligt bygge- og anlægsaffald SKEMA 5 - FARLIGT BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Udfyldes af professionelle og private*) bygherrer Udfyldes ved alle nedrivninger og renoveringer af bygninger og anlæg uanset det areal arbejdet vedrører og den affaldsmængde, der fremkommer - og uanset byggeår og renoveringsår. Private behøver ikke at udfylde dette skema.*)private bygherrer skal kun udfylde dette skema, hvis arbejdet vedrører mere end 10 m 2 eller samlet frembringer mere end 1 ton affald, farligt som ikke farligt. EAKkode Mængde Affaldstyper, der forventes at fremkomme ved arbejdet Enhed (Mængden skal angives i kg, liter, ton eller kubikmeter) Emballering ( f.eks. tromle, dunk, tank, container m.v.) Sammensætning. Her oplyses indholdsstoffer, evt. koncentration og om affaldet er flydende eller fast Egenskaber, der gør affaldet farligt (f.eks. Giftig, Ætsende m.m. Se eventuelt også sikkerhedsdatablade) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet Den forventede modtager af affaldet Isolationsmateriale indeholdende asbest 17 06 01 Miljøcenter Audebo, Hagesholmvej 7, 4532 Gislinge Asbestholdige byggematerialer, støvende f.eks.: 17 06 06 Beskadigede eternitplader, herunder tagplader Rørisoleringsmateriale indeholdende asbest Gulvbelægninger indeholdende asbest (f.eks. visse typer asfaltgulve, vinylgulve m.m.) Fliseklæbematerialer Ventilationskanaler indeholdende asbest (eternitkanaler) Rør indeholdende asbest Beskriv affaldet: Anvendt transportør Isolationsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer (bortset fra asbest, se ovenfor) Eksempler: Opskumningsmidler (Chlorfluorcarboner) Flammehæmmere Beskriv affaldet: 17 06 03 Chlorfluorcarboner, HCFC og HFC (køleanlæg) Beskriv affaldet: 14 06 01 Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer 17 01 06 ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 11
Skema 5 Farligt bygge- og anlægsaffald Affaldstyper, der forventes at fremkomme ved arbejdet EAKkode Mængde Enhed (Mængden skal angives i kg, liter, ton eller kubikmeter) Emballering ( f.eks. tromle, dunk, tank, container m.v.) Sammensætning. Her oplyses indholdsstoffer, evt. koncentration og om affaldet er flydende eller fast Egenskaber, der gør affaldet farligt (f.eks. Giftig, Ætsende m.m. Se eventuelt også sikkerhedsdatablade) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet Den forventede modtager af affaldet Anvendt transportør Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer 17 02 04 Eksempler: Imprægneret træ Emner malet med tungmetalholdig maling Beskriv affaldet: Bitumenholdige blandinger indeholdende kultjære 17 03 01 Eksempler: Asfalt fra ældre vejbelægninger Asfaltgulve Tagbelægninger Beskriv affaldet: Kultjære og tjærede produkter Eksempler: Tjæret træ Tagbelægninger Beskriv affaldet: 17 03 03 Metalaffald forurenet med farlige stoffer Eksempler: Emballager, der indeholder eller har indeholdt farlige stoffer Malede emner, f.eks. emner malet med blyholdig maling Beskriv affaldet og de farlige stoffer: 17 04 09 Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre farlige stoffer Beskriv affaldet og de farlige stoffer: 17 04 10 ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 12
Skema 5 Farligt bygge- og anlægsaffald Affaldstyper, der forventes at fremkomme ved arbejdet EAKkode Mængde Enhed (Mængden skal angives i kg, liter, ton eller kubikmeter) Emballering ( f.eks. tromle, dunk, tank, container m.v.) Sammensætning. Her oplyses indholdsstoffer, evt. koncentration og om affaldet er flydende eller fast Egenskaber, der gør affaldet farligt (f.eks. Giftig, Ætsende m.m. Se eventuelt også sikkerhedsdatablade) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet Den forventede modtager af affaldet Anvendt transportør Jord og sten indeholdende farlige stoffer Beskriv de farlige stoffer: 17 05 03 Gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer 17 08 01 Eksempler: Materialer malet med tungmetalholdig maling Beskriv de farlige stoffer: Kviksølvholdigt bygnings- og nedrivningsaffald Eksempler: Plasticmaling fra før 1980 Frølagre, der har indeholdt kviksølvbejdset såsæd Spild fra ældre varmeanlæg Beskriv affaldet: 17 09 01 Andet bygnings- og nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende farlige stoffer 17 09 03 Beskriv affaldet og de farlige stoffer: ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 13
Hvis oplysninger om PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald ikke er anført i Skema 3, 2. del (fordi det berørte areal er under 10 m 2 eller der fremkommer under 1 ton affald eller der ikke udskiftes termoruder fra perioden 1950-1977), skal oplysningerne anføres i det nedenstående skema. Skema 5 Farligt bygge- og anlægsaffald PCB-holdigt affald EAKkode Forventet mængde Mængdeenhed (Mængden skal angives i kg, liter, ton eller kubikmeter) Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver - mg PCB pr. kg Angivelse af, hvordan de identificerede PCB-holdige materialer er afmærkede i bygningen Den forventede behandling eller modtager af affaldet Sammensætning. Her oplyses om affaldet er flydende eller fast Emballering Anvendt transportør Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB (f.eks. PCB-holdige fugemasser, PCBholdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer) Beskriv affaldet: 17 09 02 Transformatorer og kondensatorer, som indeholder PCB Beskriv affaldet: 16 02 09 Kasseret udstyr, som indeholder eller er forurenet med PCB, bortset fra affald henhørende under 16 02 09 Beskriv affaldet: 16 02 10 ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 14
ANVENDELSE AF SKEMAET Vejledning Når renoveringen eller nedrivningen vedrører: et areal større end 10 m 2 - eller der ved arbejdet fremkommer mere end 1 ton affald - eller der ved arbejdet skal udskiftes termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 1977 - eller der ved arbejdet fremkommer farligt affald gælder det, at: - alle bygherrer - professionelle som private - der foretager nedrivning eller renovering af bygninger eller anlæg, skal anvende dette skema til screening, kortlægning og anmeldelse. Anmeldelse skal ske skriftligt til kommunen senest 2 uger inden arbejdet går i gang. Omfanget af anmeldelsen afhænger af bygge- og renoveringsperioden Anmeldelsens indhold afhænger af, hvornår bygningen eller anlægget er blevet opført eller eventuelt renoveret, samt af, om en screening for PCB i bygningen eller anlægget viser, om det er sandsynligt, at der er PCB i bygningen eller anlægget. I perioden 1950 1977 blev der i byggeriet anvendt en række materialer, der indeholdt PCB. PCB er både sundhedsskadeligt og miljøskadeligt, og ved renoveringsarbejde eller nedrivning af bygninger og anlæg fra denne periode, skal der undersøges for indhold af PCB. Bygninger og anlæg opført eller renoverede uden for denne periode, skal - som det er beskrevet i det følgende - ikke undersøges på samme måde som bygninger og anlæg fra perioden 1950 1977. Bygninger og anlæg opført eller renoverede i perioden 1950-1977 Undersøgelse af bygninger og anlæg fra denne periode indledes ved en screening. Ved screeningen anvendes Skema 2. Positivt screeningsresultat bygninger og anlæg fra 1950-1977 Hvis resultatet af screeningen er positivt, hvilket betyder, at der er en eller flere bygningsdele, der kan indeholde PCB, skal bygherren foretage en kortlægning af de dele af en bygning eller et anlæg, som kan indeholde PCB. Resultatet af kortlægningen samt de identificerede affaldstyper, der indeholder PCB m.m. skal registreres. Hertil anvendes Skema 3. Der kan anvendes bilag, hvis der ikke er plads i skemaerne. Ikke farligt bygge- og anlægsaffald skal registreres i Skema 4, og farligt bygge- og anlægsaffald i Skema 5. Bemærk oplysningerne om PCB-holdigt affald til sidst i Skema 5. Negativt screeningsresultat - bygninger og anlæg fra 1950 1977 Hvis resultatet af screeningen er negativt, hvilket betyder, at der ikke ved screeningen er fundet bygningsdele, der med væsentlig sandsynlighed indeholder PCB, skal der ikke foretages kortlægning, men der skal anmeldes en række oplysninger om affaldet til kommunen ved brug af Skema 4 og Skema 5. Bygninger og anlæg opført eller renoverede før 1950 og efter 1977 Bygninger og anlæg opført eller renoverede før 1950 og efter 1977 formodes ikke at indeholde PCB-holdige byggematerialer. De skal derfor ikke screenes ved nedrivning eller renovering. Der skal dog ske anmeldelse af en række oplysninger om affaldet til kommunen ved brug af Skema 4 og Skema 5. Bekræftelse af de afgivne oplysninger samt Grundoplysninger og Særlige oplysninger i Skema 1 De afgivne oplysninger skal bekræftes med bygherrens underskrift på side 1. Alle skal udfylde Skema 1, Grundoplysninger på side 2. Hvis der foretages screening - dvs. at bygninger eller anlæg er opført eller renoverede i perioden 1. januar 1950 31. december 1977 - skal Særlige oplysninger på side 3 også udfyldes. Når renoveringen eller nedrivningen vedrører: gælder det at: et areal mindre end 10 m 2 eller, der ved arbejdet fremkommer mindre end 1 ton affald, og der ikke skal udskiftes termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977, det kun er det farlige affald, der skal anmeldes til kommunen ved brug af Skema 5. Det gælder også i sådanne tilfældeved disse forhold PCB-holdigt affald, der skal anmeldes ved brug af den sidste del af Skema 5. Private bygherrer skal kun udfylde dette skema, hvis arbejdet vedrører mere end 10 m 2 eller samlet frembringer mere end 1 ton affald, farligt som ikke farligt. Ikke farligt bygge- og anlægsaffald skal i disse tilfælde ikke anmeldes til kommunen. Yderligere oplysninger kan fås hos Affald og genbrug, 46 31 30 30 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE, AFFALD OG GENBRUG, RÅDHUSBUEN 1, 4000 ROSKILDE - Tlf.: 46 31 30 00 E-mail: byggeaffald@roskilde.dk 15
DAKOFA-Guideline: Klassificering af farligt affald på 5 minutter Farligt affald klassificeres efter reglerne i den ændring af affaldsbekendtgørelsen, som trådte i kraft 01.06.15 (Bekendtgørelse nr. 715 af 13.05.15). Der er tale om en gengivelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december 2014 om ændring af affaldsrammedirektivets (direktiv 2008/98) bilag III om egenskaber, der gør affald farligt, som igen er en light-udgave af klassificeringsreglerne efter CLP-forordningen (1272/2008, konsolideret frem til og med 01.06.2015), samt gennemførelse af Kommissionens afgørelse (2014/955/EU) om ændring af beslutning 2000/532/EF vedrørende listen over affald. Klassificeringen sker i to trin: 1. trin: Find affaldet i EAK-listen. Hvis det dér er markeret som farligt, betragtes det som udgangspunkt som farligt. Hvis der findes en spejlindgang, hvor affaldet både kan være farligt og ikke-farligt, fortsættes til skridt 2. Det samme gælder, hvis affaldsproducenten finder, at klassificeringen i EAK ikke holder for det pågældende affald. 2. trin: Hvis spejlindgang i EAK (eller tvivl om klassificering), klassificeres affaldet ud fra koncentrationen af - samt de farlige egenskaber ved - de stoffer i affaldet, der kan gøre det farligt. 1. trin: Find affaldet i EAK-listen (affaldsbekendtgørelsens bilag 2) I affaldsbekendtgørelsens bilag 2 (listen over affald) beskrives det i afsnit 3, hvorledes en given affaldstype lokaliseres i listen: De forskellige typer affald på listen er identificeret ved den sekscifrede kode for affaldet og kapitelkoderne på henholdsvis to og fire cifre. For at identificere hvilken kode, affaldet skal henføres til, skal der tages udgangspunkt i kapiteloverskriften på to cifre. En affaldskode for affaldet findes på følgende måde: 1) Affaldskilden, hvilket er den aktivitet, som affaldet er produceret ved, identificeres i kapitel 01 til 12 eller 17 til 20, og affaldets sekscifrede kode identificeres (bortset fra koder, der ender på 99 i disse kapitler). En virksomheds aktiviteter vil afhængigt af omstændighederne skulle klassificeres under flere kapitler. 2) Kan der ikke findes en passende affaldskode i kapitel 01 til 12 eller 17 til 20, søges det pågældende affald i kapitel 13, 14 og 15. 3) Kan ingen af disse koder anvendes, identificeres affaldet i henhold til kapitel 16. Version september 2015
4) Er affaldet heller ikke opført i kapitel 16, anvendes kode 99 (affald ikke andetsteds specificeret) i det kapitel i listen, der svarer til den under nr. 1 identificerede aktivitet. 2. trin: Hvis spejlindgang Hvis 1. trin ender i spejlindgange, hvor affaldet både kan være farligt og ikke-farligt, skal man: a) identificere det eller de stoffer i affaldet, der kan gøre det farligt, b) bestemme koncentrationen af disse, c) slå op i ECHA s database over farlige stoffer og finde ud af, hvilke farlige egenskaber (fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætnings-kode(r)) stofferne er tillagt, og d) sammenligne koncentrationerne af stofferne med de grænseværdier, der ifølge affaldsbekendtgørelsens bilag 4 gælder for de respektive egenskaber. Hvis grænseværdien overskrides, klassificeres affaldet med den af spejlindgangene, der er markeret som farlig (og omvendt). Hvis flere stoffer i affaldet har samme egenskaber, skal koncentrationerne af dem for de fleste sundhedsskadelige egenskabers vedkommende lægges sammen, og summen skal overholde grænseværdien, hvis affaldet skal kunne klassificeres efter den ikke-farlige EAK-indgang. Processen i 2. trin er nøjere beskrevet nedenfor: Det siger bekendtgørelsen: Ifølge affaldsbekendtgørelsens bilag 2, afsnit 4 gælder følgende for affald, som både kan tildeles koder som farligt og ikke-farligt affald: 1) En kode i listen over affald markeret som farligt affald med en specifik eller generel henvisning til "farlige stoffer" skal kun benyttes for affald, der indeholder relevante farlige stoffer, som gør, at affaldet udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der fremgår af bilag 4. 2) En farlig egenskab vurderes efter bilag 4. Egenskaber og grænseværdier: Affaldsbekendtgørelsen bilag 4 giver i alt 15 gode grunde til, at et stof kan være farligt, nemlig i form af 15 forskellige egenskaber (HP 1-15, hvor HP står for Hazardous Property (farlig egenskab)). For nogle af disse egenskaber er der fastsat grænseværdier for, hvornår de pågældende stoffer gør det affald farligt, som de forekommer i, men det gælder ikke for alle. F.eks. giver det ikke mening at fastsætte grænseværdier for de fysiske/kemiske egenskaber (som f.eks. hvornår et stof gør affald brandfarligt eller eksplosivt). For de sundhedsskadelige stoffer er der fastsat. I tabel 1 nedenfor er det oplistet hvilke egenskaber, der findes grænseværdier for. For de øvrige egenskaber kan det kun fastsættes eksperimentelt, om affaldet udviser den pågældende egenskab (om det f.eks. er eksplosivt), og affaldsbekendtgørelsen henviser til hvilke metoder, der i givet fald Version september 2015 2
finder anvendelse. Tabel 1: Oversigt over de 15 farlige egenskaber, der kan gøre affald farligt, med angivelse af, hvorvidt der er fastsat grænseværdier herfor. For hver egenskab, der er tillagt grænseværdier, findes forskellige kombinationer af fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætningskode(r), som udløser forskellige grænseværdier (altså en art gradbøjning af de enkelte egenskaber, der således kan være mere eller mindre farlige). Grænseværdierne fremgår af affaldsbekendtgørelsens bilag 4, men gengives på en mere overskuelig form i Bilag 1 og 2 til denne guideline, hvor også summeringsregler og afskæringsværdier (se nærmere nedenfor) for de enkelte kombinationer er medtaget. I Bilag 1 er grænseværdierne således oplistet efter egenskab, og i Bilag 2 oplistet efter farlighed (med de kombinationer, der udløser lavest grænseværdi øverst), idet sidstnævnte oplistning er god til at skærpe opmærksomheden om de farligste stoffer, når affaldet skal klassificeres. Oplistningen af grænseværdier efter farlighed (som i Bilag 2) er gengivet i Tabel 2 (uden de supplerende informationer om afskæringsværdier og summeringsregler): Version september 2015 3
Tabel 2: Grænseværdierne for de enkelte egenskaber (kombinationer af fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætningskode(r)), oplistet efter farlighed (laveste grænseværdier øverst): Når de stoffer i affaldet, der kan gøre det farligt, er identificeret, er øvelsen at finde ud af, hvilke koncentrationer, de findes i, og hvilke kombinationer af fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætnings-kode(r) og dermed også grænseværdier -, der knytter sig til de pågældende stoffer. Bestem koncentrationerne af de farlige stoffer Koncentrationerne må man typisk analysere sig frem til (med mindre man kender eller kan beregne - den præcise sammensætning fra f.eks. et produktblad eller tilsvarende). Find fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætningskode(r) Fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætnings-kode(r) kan man slå op i den harmoniserede liste over farlige stoffer, som dels findes i CLP-forordningens Bilag VI, Tabel 3.1, dels i en opdateret, webbaseret og søgbar ECHA-database. I denne database kan søges via stofnavn (på engelsk) og/eller via et eller flere af de identifikationsnumre, som kemikalier er tildelt (f.eks. CAS-, EC- eller Index-nr. databasen skelner selv imellem dem), idet man så også lige skal huske at klikke af, at man kun vil søge i harmoniserede stoffer, og at man accepterer vilkårene. Se eksempel i Figur 2. Version september 2015 4
Figur 2: Screen-dump fra ECHAs database, søgeformularen. Så får man en eller flere valgmuligheder (stoffer) listet (se i bunden af Figur 2), og klikker man på dem, får man for hvert stof et skærmbillede med alle oplysninger om Fareklasse- og kategorikode(r) samt Faresætnings-kode(r) (på engelsk hhv. Hazard Class and Category Code(s) og Hazard Statement Code(s)) samt eventuelle særlige grænseværdier. Se eksempel (screen-dump) nedenfor i Figur 3, hvor der er søgt på lead componds, Index-Number 082-001-00-6. Øvelsen er så blot at sammenholde disse Fareklasse- og kategorikode(r) samt Faresætningskode(r) med grænseværdierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 4 (eller langt lettere i Tabel 2 og/eller bilag 1 (eller 2) til denne guideline), herunder at identificere den laveste grænseværdi og så finde ud af, om det pågældende stof forekommer i koncentrationer over eller under denne grænseværdi. Version september 2015 5
Figur 3: Screen-dump fra ECHAs database, opslag vedr. blyforbindelser. I eksemplet med blyforbindelser er de fundne kombinationer af fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætnings-kode(r) med tilhørende grænseværdier markeret med rødt i nedenstående Tabel 3, og det ses, at Repr. 1A, H360Df falder ud som den med lavest grænseværdi (0,3%), der således bliver grænseværdien for, hvornår blyforbindelser gør affald farligt. Version september 2015 6
Tabel 3: Som Tabel 2, nu med fareklasser og kategorikoder samt faresætningskoder for blyforbindelser markeret med rødt. Særlige grænseværdier Det er uafklaret, om de særlige grænseværdier, der er tillagt visse stoffer, skal tillægges betydning ved klassificering af farligt affald. EU Kommissionen har dog i den forbindelse overfor Miljøstyrelsen oplyst, at det er deres opfattelse, at der ikke er grundlag for at tillægge de særlige grænseværdier vægt ved klassificeringen af affald. Summeringsregler, herunder afskæringsværdier Såfremt der forekommer forskellige stoffer med samme fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætningskode(r) i affaldet, skal koncentrationerne heraf summeres inden for visse sundhedsskadelige egenskaber, men ikke andre, og kun i det omfang de hver især overskrider nogle nærmere fastsatte afskæringsværdier. Summeringsreglerne, herunder afskæringsværdierne, fremgår af affaldsbekendtgørelsens Bilag 4 og er indsat i oplistningerne i bilag 1 og 2 til denne vejledning, samt vist på kort form i figur 4-6. Version september 2015 7
Figur 4-6: Summeringsregler og afskæringsværdier, kort fortalt Version september 2015 8
Nogle særlige forhold omkring visse egenskaber (økotoksisitet) og visse stofgrupper (POP s og kulbrinter): Økotoksisk Affaldsbekendtgørelsens bilag 4 fastsætter ikke grænseværdier for HP 14 Økotoksisk ( Affald, der indebærer eller kan indebære øjeblikkelige eller efterfølgende risici for en eller flere dele af miljøet ), men det fremgår, at den farlige egenskab HP 14 tillægges på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i bilag VI til Rådets direktiv 67/548/EØF eller som det kaldtes: stofdirektivet. Det kan tolkes sådan, at såfremt et affaldsprodukt består af ét stof, og dette stof er klassificeret med miljøfare efter de hidtidige regler, så må det fortsat skulle klassificeres som farligt affald. Det hjælper imidlertid ikke stort, når det handler om affald, som jo i kemikalielovgivningens forstand er en blanding, og derfor hidtil har skullet klassificeres efter det såkaldte præparatdirektiv (99/45/EF), som den nye forordning om farligt affald (1357/2014) af uransagelige grunde ikke længere henviser til. Særligt hvad angår egenskaben farlig for vandmiljøet, har Miljøstyrelsen i forbindelse med DAKOFAs arbejde med revision af listen over stoffer, der kan gøre jord til farligt affald, udtalt, at styrelsen indtil EU- Kommissionen måtte nå frem til nogle grænseværdier - lader det være op til den enkelte kommune at beslutte, om denne fareegenskab skal tillægges vægt ved klassificeringen, og hvis kommunen beslutter dette, vil det efter styrelsens opfattelse virke fornuftigt at anvende de grænseværdier, som præparatdirektivet foreskrev. CLP-forordningen rummer i Bilag VII en oversættelsestabel mellem faresætningskoderne efter CLPdirektivet og farebetegnelser og R-sætningerne efter stof- og præparatdirektiverne. Version september 2015 9
Det fremgår heraf, at faresætningskoderne for farligt for vandmiljøet svarer til følgende farebetegnelser og R-sætninger i det gamle præparatdirektiv, hvor de havde de i parentesen anførte grænseværdier: Aquatic Acute 1/Cronic 1, H400/H410 = N;R50/53 (0,25%) Aquatic Cronic 2, H411 = N;R51/53 (2,5%) Aquatic Cronic 3, H412 = N;R52/53 (25%) For stoffer, der er tildelt faresætningskoderne H400-H412, vil de anførte grænseværdier således være gældende i det omfang økotoksicitet tillægges betydning ved klassificering. I eksemplet med blyforbindelser (se ovenfor) er det faktisk af betydning, om økotoksicitet tillægges betydning. Det ses således af Figur 3, at blyforbindelser er klassificeret med såvel Aquatic Acute 1, H400 som Aquatic Cronic 1, H410, og derfor har en grænseværdi på 2.500 mg/kg, hvis økotoksisitet tillægges betydning (og ikke 3.000 mg/kg, som tilfældet ellers er). POP-stoffer: Ifølge affaldsbekendtgørelsens Bilag 4, afsnit 2, gør POP-stoffer uafhængigt af eventuel klassificering efter ovenstående regler - affald farligt, når de forekommer i koncentrationer på eller over grænseværdierne i Bilag IV til POP-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte med senere ændringer). De pågældende POP s med tilhørende grænseværdier er indsat i Figur 4. Figur 4: Grænseværdier for POP s Version september 2015 10
Kulbrinter: Kulbrinter (f.eks. olie- og benzin-forureninger i jord) kan gøre affaldet farligt, men det er vanskeligt her at anvende den harmoniserede liste over farlige stoffer i ECHAs database, da den alene medtager veldefinerede kulbrinter med kendte kulstofkædelængder m.v.. I forbindelse med klassificering af shredderaffald (hvis klassificering kan afhænge af indholdet af kulbrinter, dersom indholdet af toksiske metaller m.v. er lavt) er der i Miljøprojekt 1662, 2015 kapitel 4 udviklet en vejledning til vurdering af kulbrinter. Hovedpunkterne i den vejledning er optaget som bilag til DAKOFAs liste over stoffer, der kan gøre jord til farligt affald, hvor der tillige er indsat et flow-diagram for klassificeringen, udviklet af Miljøprojektets forfattere Hyks & Hjelmar, DanWS. DAKOFAs liste over grænseværdier for stoffer, der kan gøre jord som affald til farligt affald DAKOFA har udarbejdet en liste over små hundrede stoffer, der kan gøre forurenet jord som affald til farligt affald. Mange af disse stoffer er typisk også stoffer, der kan gøre alle mulige andre typer affald farligt, og listen gengiver klassificeringerne for de enkelte stoffer. Den kan således være en genvej ved klassificering af farligt affald generelt. Listen findes her på DAKOFAs hjemmeside https://dakofa.dk/emne/farligt-affald/ Nogle vigtige kilder Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 715 af 13.05.15, bilag 2 og 4 Direktiv 99/45/EF vedrørende klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (Præparatdirektivet). ECHA s søgefunktion i EU s harmoniserede liste over klassificerede, farlige stoffer. Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december 2014 om ændring af affaldsrammedirektivets (direktiv 2008/98) bilag III Kommissionens afgørelse (2014/955/EU) om ændring af beslutning 2000/532/EF vedrørende listen over affald. Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP-forordningen 1272/2008, konsolideret frem til og med 01.06.2015) Kommissionens forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004) om persistente organiske miljøgifte med senere ændringer (POP-forordningen) Miljøprojekt nr. 1662, 2015: Klassificering af shredderaffald ud fra indhold af kulbrinter. Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (stofdirektivet). Version september 2015 11
Bilag 1 Fareklasse og kategorikode(r) Faresætningskoder GV (%) GV (mg/kg) Type Afskæringsværdi, % Summeres HP 4 Irriterende hudirritation og øjenskader Skin corr. 1A H314 1-5 10.000-50.000 HP4 1 Ja og med Skin corr. 1B og 1C under HP8 Eydam. 1 H318 10 100.000 HP4 1 Ja Skin irrit. 2 H315 20 200.000 HP4 1 Ja og med Eye irrit. 2 Eye irrit. 2 H319 20 200.000 HP4 1 Ja og med Skin irrit. 2 HP 5 Specifik målorgantoksicitet (STOT)/aspirationstoksicitet STOT SE 1 H370 1 10.000 HP5 Nej STOT SE 2 H371 10 100.000 HP5 Nej STOT SE 3 H335 20 200.000 HP5 Nej STOT RE1 H372 1 10.000 HP5 Nej STOT RE2 H373 10 100.000 HP5 Nej Asp. Tox. 1 H304 10 100.000 HP5 Ja HP 6 Akut toksicitet Acute Tox. 1 (Oral) H300 0,1 1.000 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 2 (Oral) H300 0,25 2.500 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 3(Oral) H301 5 50.000 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 4 (Oral) H302 25 250.000 HP6 1 Ja Acute Tox. 1 2.500 (Dermal) H310 0,25 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 2 25.000 (Dermal) H310 2,5 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 3 150.000 (Dermal) H311 15 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 4 (Dermal) H312 55 550.000 HP6 1 Ja Fareklasse og Faresætnings- Afskæringsværdi, % GV (%) GV (mg/kg) Type kategorikode(r) koder Summeres Acute Tox. 2 (Inhal.) H330 0,5 5.000 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 3 (Inhal.) H331 3,5 35.000 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 4 (Inhal.) H332 22,5 225.000 HP6 1 Ja HP 7 Kræftfremkaldende Carc. 1A H350 0,1 1.000 HP7 Nej Carc. 1B H350 0,1 1.000 HP7 Nej Version september 2015 12
Fareklasse og Faresætnings- Afskæringsværdi, % GV (%) GV (mg/kg) Type Summeres kategorikode(r) koder Carc. 2 H351 1 10.000 HP7 Nej HP 8 Ætsende Skin corr. 1A H314 5 50.000 HP8 1 Skin corr. 1B H314 5 50.000 HP8 1 Skin corr. 1C H314 5 50.000 HP8 1 Ja og med Skin corr. 1B og 1C Ja og med Skin corr. 1A og 1C Ja og med Skin corr. 1A og 1B HP 10 Reproduktionstoksisk Repr. 1A H360 0,3 3.000 HP10 Nej Repr. 1B H360 0,3 3.000 HP10 Nej Repr. 2 H361 3 30.000 HP10 Nej HP 11 Mutagen Muta. 1A H340 0,1 1.000 HP11 Nej Muta. 1B H340 0,1 1.000 HP11 Nej Muta. 2 H341 1 10.000 HP11 Nej HP 13 Sensibiliserende Skin Sens. 1 H317 10 100.000 HP13 Nej Resp. Sens. 1 H334 10 100.000 HP13 Nej Version september 2015 13
Bilag 2 Grænseværdier, rangordnet (laveste først) Fareklasse og Faresætningskode(r) (mg/kg) værdi, % GV Afskærings- GV (%) Type kategorikode(r) Summeres? Acute Tox. 1 (Oral) H300 0,1 1.000 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 1 (Inhal.) H330 0,1 1.000 HP6 0,1 Ja Carc. 1A H350 0,1 1.000 HP7 Nej Carc. 1B H350 0,1 1.000 HP7 Nej Muta. 1A H340 0,1 1.000 HP11 Nej Muta. 1B H340 0,1 1.000 HP11 Nej Acute Tox. 2 (Oral) H300 0,25 2.500 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 1 (Dermal) H310 0,25 2.500 HP6 0,1 Ja Repr. 1A H360 0,3 3.000 HP10 Nej Repr. 1B H360 0,3 3.000 HP10 Nej Acute Tox. 2 (Inhal.) H330 0,5 5.000 HP6 0,1 Ja Skin corr. 1A H314 1 10.000 HP4 1 Ja STOT SE 1 H370 1 10.000 HP5 Nej STOT RE1 H372 1 10.000 HP5 Nej Carc. 2 H351 1 10.000 HP7 Nej Muta. 2 H341 1 10.000 HP11 Nej Acute Tox. 2 (Dermal) H310 2,5 25.000 HP6 0,1 Ja Repr. 2 H361 3 30.000 HP10 Nej Acute Tox. 3 (Inhal.) H331 3,5 35.000 HP6 0,1 Ja Acute Tox. 3(Oral) H301 5 50.000 HP6 0,1 Ja Skin corr. 1B H314 5 50.000 HP8 1 Ja og med Skin corr. 1A og 1C Ja og med Skin corr. H314 5 50.000 HP8 1 Skin corr. 1C 1A og 1B Eydam. 1 H318 10 100.000 HP4 1 Ja STOT SE 2 H371 10 100.000 HP5 Nej STOT RE2 H373 10 100.000 HP5 Nej Asp. Tox. 1 H304 10 100.000 HP5 Ja Skin Sens. 1 H317 10 100.000 HP13 Nej Resp. Sens. 1 H334 10 100.000 HP13 Nej Acute Tox. 3 (Dermal) H311 15 150.000 HP6 0,1 Ja Skin irrit. 2 H315 20 200.000 HP4 1 Ja, og med Eye irrit. 2 Eye irrit. 2 H319 20 200.000 HP4 1 Ja, og med Skin irrit. 2 STOT SE 3 H335 20 200.000 HP5 Nej Acute Tox. 4 (Inhal.) H332 22,5 225.000 HP6 1 Ja Acute Tox. 4 (Oral) H302 25 250.000 HP6 1 Ja Acute Tox. 4 (Dermal) H312 55 550.000 HP6 1 Ja Version september 2015 14