Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Relaterede dokumenter
Er det vold hvis...?

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

Aldersfordeling. Indledning. Data

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Hvordan er dit selvværd?

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Transskribering af interview med Nanna

Nu bliver det seriøst!

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING

Den som flaskehalsen peger på...!"

Min mor eller far har ondt

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Kæreste nej tak- opgaver

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

DEN MODERNE FAMILIE. Et undervisningsforløb til en 8. klasse på en tysk Gemeinschaftsschule

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

Du er klog som en bog, Sofie!

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

Jeg har min Gud til at se mig

Vi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Projekt god start. Intro i 1.g på AG nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Voldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen.

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Transkript:

Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem et år. Han er dybt ulykkelig over bruddet og har lige siden grædt hver dag. Samtidig har han haft svært ved at sove, og er begyndt at ryge hash. Han har slet ikke lyst til nogle af de ting, der ellers plejer at gøre ham i godt humør at være sammen med vennerne, feste, gå i biografen og spille fodbold. Nogle aftener har han tænkt, at det ville være en lettelse at begå selvmord. Så kunne hans kæreste for alvor se, hvad hun har været skyld i. Hvad er der galt med Peter? Er Peter psykisk syg, fordi han har selvmordstanker? Tror I, at brugen af hash eller alkohol kan give psykiske problemer? Hvad tror I, vil hjælpe Peter?

CASE 2: VORES SYN PÅ OS SELV S Y K I A T R I F O N D E Sara er 15 år. Hun har en dejlig familie, som hun for det meste kommer godt ud af det med. Saras venner beskriver hende som sød, køn og rigtig god at snakke med, men sådan ser Sara slet ikke sig selv. Hun synes, at hun er grim og totalt kikset. Hun hader at se sig selv i spejlet, og hun hader at blive fotograferet. Hun synes, at andre altid siger rigtige og kloge ting, mens alt det, der kommer ud af hendes mund, lyder forkert. Sara og hendes omgivelser har altså helt forskellige opfattelser af, hvordan hun er. Hvad er Saras problem? Hvorfor kan der være så stor forskel på, hvordan Sara opfatter sig selv i forhold til, hvordan hendes omgivelser opfatter hende? Er et menneskes selvforståelse altid den samme, eller kan den variere/ændre sig? Hvilken betydning har selvforståelse for et menneskes psykiske sundhed? Hvad kan hjælpe Sara til en mere positiv opfattelse af sig selv?

CASE 3: HVORNÅR DRIKKER FORÆLDRE FOR MEGET? Camilla er 14 år. Hun bor sammen med sine forældre og to mindre søskende. Camillas mor drikker sig engang imellem fuld i hverdagene. Så bliver hun ander-ledes. Camilla bryder sig ikke om det. Hun prøver at passe godt på sine mindre søskende, så de ikke skal opleve, at deres mor er fuld. Camilla kan være nervøs for at invitere veninder hjem, hun er bange for, at hendes mor er fuld, derfor er de tit hjemme hos veninderne. Camillas veninder ved ikke, at Camillas mor drikker sig fuld i hverdagene. Camilla synes, det er pinligt, og vil helst holde det skjult for omverdenen. Det er indtil videre ikke så svært for Camilla, for hun klarer sig godt i skolen, har søde veninder og er for det meste glad. Engang imellem bliver hun rigtig sur og rasende på sin mor, men hun siger det ikke til nogen og holder sine følelser skjult. Andre gange tænker Camilla på, om det måske er hendes skyld, at hendes mor drikker sig fuld. Hvordan tror I, Camilla har det? Kan det være Camilla skyld, at hendes mor drikker sig fuld? Hvorfor siger Camilla ikke noget til sin mor? Har Camilla brug for at tale med nogen?

CASE 4: HVORDAN PÅVIRKER OMSORGSSVIGT BØRN OG UNGE? Kasper er 12 år. Hans forældre er skilt, og Kasper bor skiftevis hos sin mor og far. Kaspers far kan godt finde på at slå ham bagi eller give ham en lussing, hvis han ikke overholder deres aftale. Andre gange kan han finde på at slå Kasper umotiveret. Kasper finder aldrig rigtig ud af, hvad han har gjort galt. Kasper tør ikke at fortælle, at hans far slår ham, han er nemlig også rigtig glad for sin far og vil ikke gøre ham sur eller skuffe ham. Der er også mange dage, hvor Kasper og hans far hygger sig rigtig meget sammen. De går f.eks. tit i biografen og tager på fisketure. Nogle gange giver Kaspers far udtryk for, at Kasper er en skuffelse. F.eks. hvis han ikke får gode karakterer eller vinder i karate. Nogle gange siger han også helt uden grund, at han ikke kan kende sig selv i Kasper og siger, at han bliver i tvivl om, hvor vidt Kasper overhovedet er hans barn. Hvordan tror I, at Kasper har det? Hvordan tror I, det påvirker Kasper psykisk at blive slået? Hvordan tror I, det påvirker Kasper psykisk at få at vide, at han er en skuffelse? Hvorfor dækker Kasper over sin far? Er det Kaspers skyld, at han bliver udsat for fysisk og psykisk vold? Hvem kan Kasper tale med?

CASE 5: DET PERFEKTE LIV Nanna er 15 år. Hun klarer sig godt i skolen og skal snart i gymnasiet. Hun er vellidt blandt lærere og har mange gode venner i og udenfor klassen. Hun er vant til altid at klare sig godt i fagene og er også rigtig god til gymnastik, som hun går til tre gange om ugen. Hun er dygtig til mange ting, og har derfor også mange ambitioner for fremtiden. Nanna gør sig meget umage for at klare sig godt. Hun stræber efter at score de højeste karakterer, være den bedste veninde, gå på elite gymnastikholdet og være en datter, som forældrene kan være stolte over. Nanna bliver sur på sig selv, hvis hun ikke lever op til sine egne forventninger eller de forventninger, som hun tror, andre har til hende. Hvis hun ikke klarer sig godt nok, presser hun sig selv endnu hårdere. Hun får negative tanker om sig selv, hvis hun ikke føler sig god nok, derfor gør hun alt, hvad hun kan, for altid at være god. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i grupper: Hvordan tror I, det er at være Nanna? Hvorfor tror I, det er vigtigt for Nanna altid at være den bedste? Hvordan tror I, Nannas selvværd er? Hvordan kan Nanna synes, hun er god nok, selv om hun ikke er perfekt?

CASE 6: HVORNÅR ER MAN GLAD FOR AT VÆRE DEN, MAN ER? Thomas har tidligere været faglig dygtig i klassen. Han har været en af de drenge, der godt kunne lide at spille computerspil i frikvartererne og har gået meget sammen med en bestemt gruppe drenge. De sidste par måneder er Thomas begyndt på mange nye ting. Han går ikke så meget op i det faglige længere, og han er stoppet med at spille computerspil i frikvartererne. Thomas er i stedet for begyndt til basket og har skiftet tøjstil. Han er også begyndt at lytte til noget andet musik og går nu sammen med en ny gruppe drenge. Thomas forældre er bekymrede. De synes, at Thomas er blevet et andet menneske. Hvorfor tror I, at Thomas har forandret sig så meget? Er det almindeligt at have lyst til at lave om på sig selv? Er der grund til, at Thomas forældre skal bekymre sig? Hvordan tror I, Thomas har det?