Adgangskrav for Digital Design og Kommunikation (optagelse august 2018) For at søge om optagelse på IT-Universitetets kandidatuddannelse i Digital Design og Kommunikation skal du have en universitets-bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse. Har du en anden uddannelse (f.eks. en international uddannelse), der kan sidestilles med en universitets-bacheloruddannelse eller en professions-bacheloruddannelse, vil IT-Universitetet foretage en individuel vurdering af den pågældende uddannelse. Desuden skal du have bestået engelsk på B-niveau. Når du ansøger, skal du være opmærksom på, om du med din bacheloruddannelse opfylder følgende adgangskrav: 7,5 ECTS kursus eller projekt indenfor programmering eller databaser 7,5 ECTS kursus eller projekt inden for design-forskningsmetoder, herunder kvalitative eller kvantitative metoder, som anvendes i design eller samfundsvidenskabelig forskning Hvis du med din bacheloruddannelse ikke opfylder disse adgangskrav, skal du inkludere yderligere oplysninger i din ansøgning. Læs mere under 'Ansøgningsprocedure for kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation. En liste over danske bacheloruddannelser, der opfylder adgangskravene, er anført i bilaget. Bemærk venligst at listen ikke er udtømmende. Listen kan ændre sig, derfor vil vi råde dig til at tjekke den løbende. IT-Universitetet optager studerende med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, heriblandt studerende med internationale bacheloruddannelser. Sådan forbedrer du dine forudsætninger for optagelse på Digital Design og Kommunikation Hvis du er indskrevet på en bacheloruddannelse, hvor du ikke har kurser eller projektarbejde inden for programmering eller databaser, kan du forbedre dine forudsætninger for at blive optaget på kandidatuddannelsen i Digital Design og
Kommunikation ved at søge ind som gæstestuderende og tage ét af følgende kurser (udbydes af IT-Universitetet fra efteråret 2017): IT Foundations (efterårssemestret på bacheloruddannelsen i Global Business Informatics) Database Use & Design (forårssemestret på bacheloruddannelsen i Global Business Informatics) Hvis du er indskrevet på en bacheloruddannelse, hvor du ikke har kurser eller projektarbejde indenfor programmering eller databaser, kan du forbedre dine forudsætninger for optagelse på kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation ved at søge ind som gæstestuderende og tage ét af følgende kurser (udbydes af IT-Universitetet fra efteråret 2017): User Studies and Quantitative Methods (forårssemestret på bacheloruddannelsen i Digitale Medier og Design) Philosophy of Science (forårssemestret på bacheloruddannelsen i Digitale Medier og Design) Bemærk venligst at kurserne kan ændre sig. Vi vil derfor råde dig til at tjekke dem løbende. Bemærk også at tage kurser som gæstestuderende er ingen garanti for optagelse på kandidatuddannelsen. Hvis du ansøger uden at opfylde adgangskravene Hvis du ikke har bestået et kursus eller projekt på 7,5 ECTS indenfor programmering eller databaser og/eller et kursus eller projekt på 7,5 ECTS inden for designforskningsmetoder, og du ikke har mulighed for at tage et kursus inden for disse emner, før du ansøger, kan du stadig søge og optagelse på kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation. Som nævnt ovenfor, skal du dog inkludere yderligere information i din ansøgning (se 'Ansøgningsprocedure for kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation ). Hvis du bliver optaget på kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation uden at opfylde adgangskravene, er det en forudsætning, at du består et kursus inden for programmering eller databaser og/eller design-forskningsmetoder. Kurset vil begynde før semesterstart og køre sideløbende med dit første semester (læs mere under 'Information om optagelse ). Ansøgningsprocedure for kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation Når du ansøger, skal du uploade følgende dokumentation:
En kopi af dit bachelorbevis, herunder en udskrift af kurser og karakterer. Hvis din adgangsgivende uddannelse endnu ikke er afsluttet, skal du uploade en bekræftelse fra dit universitet med forventet tidspunkt for din færdiggørelse og en foreløbig eksamensudskrift. Hvis du afslutter din adgangsgivende uddannelse fra en dansk institution, behøver du kun at sende en foreløbig karakterudskrift. Et essay på maksimum én side (svarende til 2400 anslag) indenfor feltet digital design og kommunikation. Det specifikke emne vil blive offentliggjort mindst en måned forud for deadline. Dokumentation for engelsk på B-niveau eller en sprogtest. For uddybning af hvordan du kan dokumentere dine engelskkundskaber, kan du læse mere under afsnittet Dokumentation for engelsk på B-niveau. Et CV med en kort beskrivelse af dig og en beskrivelse af relevant erhvervsog/eller undervisningserfaring. Hvis du har været indskrevet på en videregående uddannelse, men ikke afsluttet denne (i Danmark eller i udlandet), skal du uploade dokumentation for beståede eksamener fra uddannelsen. Enhver anden dokumentation af kvalifikationer, som er essentielle for din ansøgning. Yderligere oplysninger Hvis din bacheloruddannelse ikke dækker mindst 7,5 ECTS inden for programmering eller databaser og 7,5 ECTS inden for designforskningsmetoder, skal du sende ½ side, hvor du angiver hvilke af disse krav, du opfylder, og hvordan du gør det. Du kan udpege specifikke kurser eller projektaktiviteter, som du har afsluttet eller vil afslutte før semesterstart. Eksempler kunne være projektarbejde inden for programmering, kreative processer, kvantitative markedsundersøgelser eller projektarbejde, hvor du har anvendt kvalitative metoder til at studere mennesker i specifikke kontekster. Det er altid en god idé at kontakte studievejlederne på IT-Universitetet, hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen. Du kan skrive til dem på studievejledningen@itu.dk. Information om optagelse Hvis du bliver optaget på kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation, og din bacheloruddannelse ikke dækker mindst 7,5 ECTS inden for programmering eller databaser og/eller 7,5 ECTS indenfor design-forskningsmetoder, er det en forudsætning, at du består et kursus inden for programmering og/eller designforskningsmetoder. Kurset vil blive udbudt af IT-Universitetet. Kurset begynder før
semesterstart og kører sideløbende med dit første semester. Du vil modtage yderligere information om kurset efter optagelse. Hvis du er optaget med en ikke-dansk bacheloruddannelse, skal du medbringe dit oprindelige eksamensbevis, når du starter dine studier på IT-Universitetet. Eksamensbevis af kvalificerende eksamener Hvis dit eksamensbevis ikke er på engelsk eller et af de nordiske sprog, skal du sørge for, at en kopi af dine kvalificerende eksamener er oversat af en offentlig instans. Hvis du bliver optaget med en ikke-dansk uddannelse, skal du medbringe dit oprindelige eksamensbevis, når du starter dine studier på IT-Universitetet. Dokumentation for engelsk på B-niveau Du skal dokumentere, at du har engelskkundskaber svarende til mindst engelsk på gymnasialt B-niveau fra Danmark på én af følgende måder: Du har bestået engelsk på B-niveau i løbet af din gymnasiale eksamen fra Danmark (eller gennem supplering). Du har taget en relevant engelsktest med en vis score. Testresultatet må højst være 2 år gammelt. Krav til engelsktest: TOEFL papirbaseret testresultat: mindst 550 TOEFL IBT testresultat: mindst 80 IELTS (academic) testresultat: mindst 6.0 Cambridge Certificate of Proficiency in English: bestået Cambridge Certificate of Advanced English: bestået Du har taget en gymnasial eksamen eller en bacheloruddannelse gennemført på engelsk i Danmark, et andet EU-land, Norge, Island, Schweiz, USA, Canada, Sydafrika, Australien eller New Zealand. Du har en adgangsgivende bacheloruddannelse fra et dansk universitet (ikke professionshøjskole). Det er muligt at søge før, du har gennemført en evt. sprogtest/supplering. I så fald må du uploade dokumentation for, at du er indkaldt til en sprogtest/optaget på supplering. Du skal senest en måned før studiestart uploade resultatet af test/supplering i ansøgningsportalen. Hvis dit resultat ikke opfylder adgangskravene, vil din optagelse blive annulleret. Ansøgere, der ikke er EU/EØS statsborgere og som skal betale undervisningsafgift, skal dog senest 3 uger efter ansøgningsfristen uploade resultat af sprogtest/supplering. Universitetskoden for TOEFL er 9015. Der er ingen kode for IELTS.
Vurdering af din ansøgning Alle ansøgninger, der indeholder dokumentation for, at ansøgeren opfylder adgangskravene, vurderes. Vurderingen er baseret på: Karaktergennemsnit fra bacheloruddannelse Akademisk vurdering af essay Akademisk vurdering af relevansen af din bacheloruddannelse i forhold til kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation Relevant erhvervserfaring som angivet i CV Anden relevant dokumentation Udover de angivne adgangskrav inden for programmering/databaser og designforskningsmetoder, er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erhvervserfaring inden for eller hvis din bacheloruddannelse dækker emner som: Usability/User Experience Experience Design Design Processes and Design Thinking Interaction Design Co-design Business Design Digital Innovation Design Research Methods Interactive Media Design Web Communication Design
Bilag Liste over danske bacheloruddannelser, der opfylder adgangskravene Informationsvidenskab (AU) Digital Design (AU) IT-Bachelor (AU) Interaktionsdesign (AU) Bemærk venligst at listen ikke er udtømmende. Den kan ændre sig, så vi anbefaler dig derfor at tjekke den løbende.