Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke er set værre siden 193 ernes depression. Alligevel kommer en betydelig del af de ledige hurtigt tilbage i job. En væsentlig forklaring er den danske arbejdsmarkedsmodel også kaldet flexicurity hvor særligt fleksibiliteten og den aktive arbejdsmarkedspolitik mildner konsekvenserne af krisen. Mange kommer hurtigt tilbage i job også under lavkonjunkturer Andel nye ledige dagpengemodtagere i november, som er tilbage i job efter 4 og 8 uger Pct. 5 Efter 4 uger 45 4 35 Efter 8 uger 3 Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og DI-beregninger 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27
SIDE 2 På trods af en historisk stor økonomisk krise med mere end 15. større varslede fyringer siden november 1 lykkedes det for over en tredjedel af de nye ledige dagpengemodtagere at være tilbage i job efter otte uger. Udviklingen siden november viser, at det danske arbejdsmarked stadig er dynamisk i en økonomisk krise. Eksempelvis er der blandt de nye ledige fra november lidt flere, der kommet i job efter otte uger, end hvis man sammenligner med nye ledige samme måned under sidste lavkonjunktur i perioden 21-23. Flere nye ledige tilbage i job end i 21 23 Ledigheden er steget markant siden sommeren. Det gælder for stort set alle grupper i arbejdsstyrken, herunder også arbejdsmarkedets såkaldte kernetropper. I denne analyse defineres de, som nye ledige, der bliver ledige efter et år uden ledighed.2 Markant stigning i de nye ledige Markant stigning i nye ledige Tilgang af ny ledige dagpengemodtagere i november Personer Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og DI-beregninger 12 1 8 6 4 2 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Danmark står sammen med den øvrige verden midt i en historisk lavkonjunktur, som vi ikke har set magen til siden 193 ernes depression. Alligevel er antallet af nye ledige i november en smule under niveauet for antallet af nye ledige under seneste lavkonjunktur i 21-23. 1 2 I perioden november 27 februar var der ca. 3.5 større varslede fyringer (kilde: Jobindsats.dk). Denne analyse fokuserer ikke på kontanthjælpsmodtagere, da det kan være svært at sammenligne udviklingen i kontanthjælps modtagerne over tid bl.a. pga. af indføring at matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagerne i 24 og en løbende implemen tering. Det er kun match 1-3, der er pr. definition er ledige.
Selvom flere berøres af ledighed er det for en stor del kun tale om kortvarig ledighed. De danske ledige har i den nuværende situation stor fordel af fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked, hvor Danmark har den største fleksibilitet i Europa. SIDE 3 Det fleksible arbejdsmarked er en fordel Indretningen af den danske arbejdsmarkedsregulering og lovgivningen er med til sikre, at der trods den generelle nedgang stadig er mange nye jobåbninger. Danmark har den største fleksibilitet i Europa Grad af regulering af ansættelser og afskedigelser, Index -1 6 5 Anmærkning Indeks -1, hvor høje værdier indikerer høj grad af regulering World Bank, Doing Business (29) 4 3 2 1 Spanien Grækenland Portugal Tyskland Holland Østrig Irland Danmark Canada USA Frankrig Finland Norge Sverige Italien Belgien UK New Zealand Australien Analyser fra blandt andet Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at danske virksomheder hvert år, og forholdsvist uafhængigt af konjunkturerne, ansætter mellem 7. 8. nye medarbejdere. De mange årlige jobåbninger er med til at sikre, at ledige, som mister deres job, hurtigt kan få et nyt job på en virksomhed, der efterspørger arbejdskraft. Flere langtidsledige i kommer også i job Den økonomiske krise rammer også de langtidsledige3. Og den ellers positive udvikling der har været for de langtidsledige jobmuligheder vendte i november. Det er dog også sådan med dem, der var langtidsledige i november, at de kommer hurtigere i job, end de langtidsledige gjorde før 26. 3 Langtidsledige defineres som ledige med en ledighedsgrad på 8 pct. inden for det seneste år. De flere langtidsledige kommer i job
SIDE 4 De langtidsledige kommer hurtigere i job end før 26 Andel langtidsledige dagpengemodtagere i uge 44, som er tilbage i job efter 4 og 8 uger Pct. Efter 4 uger 18 16 De langtidsledige kommer hurtigere i job end før 26 14 Efter 8 uger 12 1 Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og DI-beregninger Andel nye ledige dagpengemodtagere i november, som er tilbage i job efter 4 og 8 uger 8 6 4 2 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Blandt de langtidslediges dagpengemodtagere, der var ledige i uge 44 i, var syv pct. tilbage i job efter fire uger, og efter otte uger var 14 pct. tilbage i job. Andelen af langtidsledige, der kom tilbage i job efter henholdsvis fire og otte uger er på et højere niveau end under sidste lavkonjunktur i 21-23. 14 pct. af de langtidsledige er i job efter 8 uger Der er umiddelbart tre forklaringer på de kortere ledighedsforløb for langtidsledige i november end for langtidsledige i perioden før 24. 1. Fra 24 til var Danmark inde i en højkonjunktur, hvor der var betydelig mangel på arbejdskraft. Det har lettet alle lediges vej til job, og har blandt andet betydet, at antallet af langtidsledige i uge 44 er faldet fra ca. 8. i 24 til ca. 2. i. Højkonjunktur 2. Der er ført en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik de seneste år med fokus på, at alle ledige er jobsøgende og skal stå til rådighed. Siden midten af 199 erne har der været forskellige stramninger af arbejdsmarkedspolitikken, herunder intensivering af den aktive arbejdsmarkedspolitik og forkortelsen af dagpengeperioden. Stramningen af arbejdsmarkedspolitikken har forbedret strukturerne på arbejdsmarkedet og har betydet, at det stort set ikke længere er muligt at have længere passive forløb på dagpenge. En mere aktiv national arbejdsmarkedspolitik 3. Endvidere viser flere analyser, at virksomhedernes sociale engagement generelt været stigende i siden 199 erne (SFI () Årbog, Virksomhedernes Sociale Engagement ). Virksomhedernes stigende sociale engagement
SIDE 5 Hvilke ledige rammes særligt af den økonomiske krise? Ledigheden rammer faggrupperne forskelligt. Det er særligt de a-kasser, som har mange medlemmer ansat som timelønnede i private erhverv, der rammes hårdt af den økonomiske krise. Den økonomiske krise rammer forskelligt I det nedenstående opdeles de ledige i otte forskellige grupper (jf. faktaboks side 7). Det er særligt a-kasser inden for byggeri, metalarbejdernes a-kasse og 3F der har oplevet en markant stigning i ledigheden fra juni, hvor ledigheden var på sit laveste niveau. Særligt byggeri, metal, 3F rammes Markant flere dagpengemodtagere Udviklingen i ledigheden for a-kassegrupper, sæsonkorrigeret Juni Februar 29 Procent Antal 1.31 3.469 236 2.438 Metal 893 2.817 216 1.925 NNF 521 914 76 393 3F 9.337 16.371 75 7.34 Teknik 1.824 2.846 56 1.22 HK 4.393 5.274 2 881 Funktionærer og Tjenestemænd 4.2 4.643 16 641 Akademikere 4.129 4.52-2 -77 Øvrige 7.795 13.856 78 6.61 Byggeri Ændring i ledighed Danmarks Statistik og DI-beregninger Der synes at have været en væsentlig mindre stigning blandt funktionærer og tjenestemænd samt i HK. Mere moderate stigninger for funktionærer og HK Der synes derimod at have været i et mindre fald i den sæsonkorrigerede ledighed for akademikere i perioden. Mindre fald for akademikere I gruppen af øvrige a-kasser er det Kristelig A-kasse og Danske Lønmodtageres A-kasse, der har oplevet de største stigninger i ledigheden.
SIDE 6 Hvor hurtigt kommer de forskellige grupper af ledige i job under den økonomiske krise? Selv om der har været en særlig stor stigning i antallet af ledige i de a-kasser, som har mange medlemmer ansat som timelønnede i private erhverv, er det omvendt også dem, der kommer hurtigst tilbage i job. Ledige i byggeri og metal kommer stadig relativt hurtigt i job Andel nyledige i november 27 og, der er i job efter 8 uger Pct. 7 27 6 5 4 Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og DI-beregninger 3 2 1 Metal Byg 3F Funktionærer Øvrig mv. a-kasser NNF Akademikere HK Teknik Mere end 6 pct. af de nye ledige i november i Metalarbejdernes a-kasse var tilbage i job efter otte uger. Det er 11 procentpoint flere end i samme periode året før. Blandt nye ledige inden for byggeri i november var godt 4 pct. tilbage i job efter otte uger. Ledige inden for byggeri har længere ledighedsperioder Den mest negative udvikling i varigheden af ledighedsforløbene er sket for de nye ledige inden for NNF. Andelen af ledige i NNF, der er i job efter otte uger er næsten halveret i perioden november 27 november. For de øvrige fem grupper af ledige er varigheden af ledighedsforløbene steget. det samme gælder inden NNF Overordnet set er der flere, der bliver ramt af ledighed, og andelen af ledige, der er tilbage i job efter otte uger er faldet, men for alle otte grupper af ledige er der, trods den økonomiske krise, stadig et betydeligt antal ledige, der kommer tilbage i job relativt hurtigt
Faktaboks: De 8 a-kassegrupper 3F: 3F Akademikere: AKK, CA, IAK, MA og Erhvervssprolige Byggeri: EL-faget, TIB samt Byggefagenes a-kasse Funktionærer mv.: BUPL-A, DSA, DLF-A, FFA, FTF-A, SLA, STA samt Journ., Komm. og Sprog HK: HK Metal: Metalarbejdere Teknik: Business, Funktionærer og Servicefag,Ledere, Teknikere og PROSA Øvrig a-kasser: ASE, DANA, Forsvaret, Kristlig a-kasse, DLA og FOA artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH SIDE 7
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 33 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk