Stormøde, den 9. maj 2012 Projekt: Forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland Praksisorienteret forskning og forvaltning: Skov- & Landskab, Københavns Universitet Lokale aktører. 15. Juni Fonden. 2012-2014 VELKOMMEN!!
Program Velkomst og præsentation. Projektet formål og aktiviteter. Kronvildtbestandene på Sjælland, herunder lidt om optællingsmetoder. Skovdrift og kronvildt. Forsøg med krondyr som naturplejere. Pause. Hvordan kan du bidrage? Debat.
Projektets formål At skabe et viden- og samarbejdsgrundlag til at sikre tilpasning og integrering af kronvildtet i skov- og landskabsforvaltningen, så ulemper i forhold til skov- og landbrug kan undgås eller minimeres. at fremme en optimal og bæredygtig forvaltning af bestandene i forhold til oplevelser, jagt og naturpleje.
Kortlægning Bestanden nu og i fremtiden Kortlægning: Bestandsstørrelse, udbredelse og spredningsmønstre. Krystalkuglen: Hvordan vil bestandene udvikle sig og spredes? Kan vi opstille mål for delbestande?
Værktøjskasse Projektet skal udvikle en forvaltningsværktøjskasse Metoder til optælling og bestandsestimering. Metoder til hensigtsmæssig anvendelse af biotoper som kronvildtområder (føde, ro, afværgning etc.). Metoder til afværgning/begrænsning af vildtskader (afgrødevalg, hegning, regulering, ro etc.). Metoder og strategier til sikring af føderessourcer for kronvildt (naturlig føde, vildtagre, fodring etc.). Metoder og strategier til bæredygtig afskydning.
Samarbejde og formidling Projektet skal styrke det lokale samarbejde Hjortevildtgrupper, laug, myndigheder og NGO er. Udvikle en hjemmeside, der kan anvendes som en fælles platform og leve videre efter projektet. Udvikle et netværk, der kan leve videre efter projektet. Formidle projektresultater videnskabeligt, populært og igennem demonstrationsprojekter. Afholde en række møder, herunder mindst to stormøder.
Spørgsmål så langt???
Bestand og udbredelse Datasæt Vildtudbytte. Optegnelser i jagtblade siden 1995. Kronvildtjægere (spørgebrev). Webportal Danmarks Fugle og Natur. Tal fra enkeltpersoner, laug etc.
Vildtudbyttet Sjælland (ekskl. Jægersborg, inkl. hegn i øvrigt) 250 200 150 100 50 0 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 Gennemsnitlig årlig vækstrate over de sidste 10 år = 13 %.
Vildtudbyttet
Optegnelser i jagtblade Udbytte 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1200 1000 800 600 400 200 0 "Bestand" År Bestande (senvinter) Kilde: Jæger 09/2011
Indberetning på Fugle og Natur Siden 2002: 58 observationer i alt uden for Dyrehaven. I alt > 200 dyr/spor af dyr. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Nøgletal (ekskl. Jægersborg) Samlet 1120 dyr, korrigeret efter angivelse af 785 dyr (Jæger 9/2011) Udbyttet er på ca. 180 dyr (2010/2011) formentlig en del større i sidste sæson. De største bestande står i Tisvilde Hegn, Saltbæk Vig og Torbenfeldt. 300 250 200 150 100 50 0
Geografisk inddeling Kan vi finde en logisk opdeling i delområder? Nuværende udbredelse (kerneområdestatus). Afgrænset af kendte barrierer. Helheder med større skove? Kommunegrænser (udbytte). Ejendomsgrænser (forvaltning).
NØ NV MV MØ SV SMV SMØ SØ
Registreringsmetoder generelt set Vildtudbytte Nationalt Kommune Lokalt Ejendom Tællinger Regionalt Lokalt Ejendom Registrering af observationer Internet Andre databaser (offentlige, private). Projekter Mærkning (GPS etc.) Termisk udstyr
Registreringsmetoder generelt set Vildtudbytte Nationalt Kommune Lokalt Ejendom Tællinger HUSK den Regionalt 16. MAJ Lokalt Ejendom Registrering af observationer Internet Andre databaser (offentlige, private). Projekter Mærkning (GPS etc.) Termisk udstyr as
Konkrete metoder på lokalt plan Direkte - observation dag og nat (projektør eller termisk udstyr). Totaltællinger (har kun relevans, hvis bestandsområdet dækkes). Punkt- og transekttællinger (har kun relevans i større områder og giver mest trendtal). Registrering af bestandssammensætning (mere på næste slide). Mere tilfældig registrering af dyr. Mærkning og genregistrering af dyr. Vildtkameraer og video. Brug af offentligt tilgængelige databaser eller private setups. For flere detaljer: How many deer? A Field Guide to Estimating Deer Population Size Brenda A. Mayle, Andrew J. Peace & Robin M.A. Gill. 1999.
% 15 10 5 Gruppestørrelse (1-70)
Indirekte Konkrete metoder på lokalt plan Censorsystemer Bidtryk på afgrøder og træer browsing lines Spor og sporalder (præparering af sporbed) Brunstpladser Fald Tælling til estimering af tæthed. Tælling af faldomsætning dvs. hvor meget nyt fald kommer der til. Dette kan ske generelt, i plots, på transekter etc.
Spørgebrevsundersøgelse foreløbige resultater Oplysninger om 57 nedlagte krondyr. 31 voksne dyr, 6 etårsdyr, 14 kalve, 6 ukendt. Af de 31 voksne dyr var 24 hjorte og 7 hinder. 5 skudt i dyrehaver. Jagtform og revirstørrelse. 14 20 15 10 5 0 12 10 8 6 4 2 0 <10 10-100 100-500 >1000
Spørgsmål så langt???
...at sikre tilpasning og int egrering af kronvildtet i skov- og landskabsforvaltningen, så ulemper i forhold til skov- og landbrug kan undgås eller minimeres... Grundidé (hypotese):... jo bedre man kan sikre vildtets adgang til føde skjul og dækning områder, hvor det altid har fred... jo bedre kan det forhindres, at vildtet skaber problemer andre steder... Fotos: Torben Lynge Madsen
Samarbejde, samtale og gensidig forståelse er afgørende for, at konflikter undgås og fordelene ved integreret forvaltning kan høst es Skovdyrkeren kan øge skovens bærekapacit et ved at minimere eller helt undgå brugen af kulturhegn etablere planterige foryngelser og kulturer etablere lysåbne arealer, enge og vildtagre Foto: Torben Lynge Mads en
Vildtvenlige og -robuste kulturer - skovkulturer som vi ldtbiotoper Forsøg på St. Hjøllund v. Nr. Snede del af større område med nåletræplantage stor bestand af kronvildt samt en del råvildt forsøg anlagt 2002-2006, i alt ca. 32 ha uden hegn, men med små kontrolhegn hovedtræarter: Bøg, eg, lærk, douglas, ahorn og spidsløn hjælpearter: Birk, røn og gyvel 8 ha forsøgsareal pr. år i 4 år 50/50% med og uden hjælpetræarterne 10-15.000 kr/ha
Vildtvenlige og -robuste kulturer - skovkulturer som vildtbiotoper Juni 2008; 6. vækstsæson Februar 2011; eft. 9. vækstsæson Juni 2008; 6. vækstsæson Skovrejsning v ed Vejle løvskov m. meget råvildt sået forår 2003 såning af bøg, avnbøg, ask, eg samt skovæble, hæg, tjørn, rose og kvalkved i skovbryn plantede hjælpetræarter, poppel og rødel dækafgrøde ingen efterfølgende pleje intet hegn 8 10.000 kr/ha
... Jægeren må tage ansvar og sørge for at vildtbestanden er i balance med området s bærekapacit et!... holde bestanden på et passende niveau til gavn for sundheden og måske også trofækvaliteten?
Forstyrrelsesfri zoner Skoven 6/7-2006
The Kinzua Quality Deer Cooperati ve http://www.kqdc.com/ Home Hunt the KQDC Quality Habitat Quality Deer Hunter Satisfaction Monitoring Map & Access Driving Directions Deer Science Management Updates Get Involved Hunting Licenses Banquet Donors Contact Us Ca. 30.000 ha
The Kinzua Quality Deer Cooperative
I naturplejen kan kronv ildtet bidrage til at opretholde den ønskede plejetilstand evt. i kombination m. maskinel behandling - og måske billiggøre og supplere plejen Foto: Torben Lynge Mads en
Krondyr vedligeholder lyngheder og blåtopkær i Thy og ved Grærup Sø Foto Ole Knudsen
Effekt af krondyr på naturindhold Saltbæk Vig Fotos: Christiansen & Leth, Saltbæk Vigs Flora
Spørgsmål så langt???
PAUSE
Hvordan kan du bidrage? Bidrag Indberet observationer af kronvildt på webportal Danmarks Fugle og Natur. Aktørerne i forvaltningen. Organisation af forvaltningen. Deltag i spørgeundersøgelser, tællinger og andre aktiviteter.
DEBAT