NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
|
|
|
- Ella Eskildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur
2 RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen, og naturen er en del af jagten. Jagt er aktiv naturforvaltning. En vigtig del af fundamentet for Danmarks Jægerforbunds arbejde er: Natursynet RASKnatur Jagt- og naturpolitikkerne. De er begge vedtaget af repræsentantskabet, der er Danmarks Jægerforbunds øverste myndighed. Natursynet RASKnatur og Jagt- og naturpolitikkerne danner grundlag for, hvordan vi arbejder med at sikre muligheden for at benytte og beskytte naturen. Jægerne er aktive benyttere og beskyttere af naturen, og jægerne er en del af den aktive naturforvaltning - både når det gælder beskyttelse og bevaring af naturen og vildtet, og når det gælder om at høste af naturens overskud. Uden natur har vi ingen mulighed for at udøve vores jagtinteresser, og selve jagten er en del af en unik, bæredygtig naturoplevelse. Dette betyder, at vi i Danmarks Jægerforbund arbejder for, at lovgivningen om brug af naturen skal indrettes på en måde, hvor den ikke forhindrer andre i at bruge naturen. Samtidig skal jægerne have mulighed for at bruge naturen aktivt til jagt. Ligeledes arbejder vi for, at menneskers aktiviteter ikke må ske på bekostning af naturen eller på en måde, hvor vores handlinger får negativ betydning for vores efterkommere. Bæredygtig udvikling Vi arbejder for, at udvikling skal være bæredygtig. Bæredygtighed handler om at skabe gensidig respekt, hvor der både er plads til jagten og til, at befolkningen kan opleve naturen. Derfor skal der sikres en balance mellem de sociale, biologiske og økonomiske aspekter, som ligger til grund for vurdering af bæredygtigheden. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Brundtland-rapporten, 1987
3 RASKnatur 3 Naturen i Danmark er som udgangspunkt en kulturnatur, hvor bestemte naturtilstande fastholdes og er politisk bestemt. Naturen er konstant under påvirkning af menneskers aktiviteter af erhvervsmæssige og rekreativ karakter. Dette afspejles også i lovgivningen. Menneskets adfærd og holdninger ændrer sig over tid, ligesom naturen i Danmark og i landene omkring os gør det. Vi har derfor en dynamisk natur og et behov for en dynamisk tilgang til benyttelse og beskyttelse af naturen. RASKnatur Danmarks Jægerforbunds Natursyn bærer navnet RASKnatur, hvilket betyder: Rummelig natur Alsidig natur Sammenhængende natur Kulturpræget natur. Natursynet RASKnatur definerer, hvad Danmarks Jægerforbund står for i relation til den natur, vi udøver vores interesse i. Det vil sige, at natursynet dels er en programerklæring i forhold til politikere og andre organisationer, dels et rammeværktøj til forbundets tillidsfolk, politikere, medlemmer og medarbejdere i, hvad forbundets strategi på det natur- og jagtpolitiske område er.
4 RASKnatur 4 RUMMELIG natur En rummelig natur byder på masser af naturoplevelser for de brugere, der ønsker at benytte naturen aktivt igennem jagt, fiskeri, bærplukning, svampejagt, løb, mountainbike, ridning, fuglekiggeri, gåtur, spejdertur, mv. Jagt er en rekreativ aktivitet, hvor det nedlagte vildt, så vidt det er muligt, anvendes til føde, som trofæ eller på anden fornuftig måde. Naturen giver rum til oplevelser og mulighed for fordybelse. Oplevelser i naturen skal være tilgængelige for alle, uanset økonomisk formåen eller geografisk placering. Benyttelse af naturen kræver fokus på beskyttelse af naturen. Benyttelsen skal ske på et bæredygtigt grundlag, så naturen ikke lider overlast. Der er behov for en intelligent beskyttelse af naturen, herunder beskyttelse af særligt følsomme områder. Hvis benyttelse og beskyttelse skal gå hånd i hånd, kræver det en bred forståelse for og viden om naturen hos hele befolkningen. En sådan forståelse skal skabes gennem uddannelse og information, hvilket skal være med til at skabe medejerskab for bevaring af og respekt for naturen. Børn og unge er en særdeles vigtig formidlingsplatform i forhold til at skabe kendskab til, forståelse og respekt for naturen i fremtiden.
5 ALSIDIG natur Danmarks Jægerforbund arbejder for at beskytte den eksisterende natur og de oprindelige danske naturtyper i videst mulig omfang, så fremtidige generationer også kan få glæde af og opleve en alsidig natur. Vi skal sikre sammenhængende levesteder til de hjemmehørende arter, og vi skal skabe grobund for en mangfoldig natur og biodiversitet. Der skal være plads til naturlig genindvandring af hjemmehørende arter. Vi ønsker at sikre, at der er områder, hvor naturen kan få frit spil og alene være påvirket af naturlige processer. Hjemmehørende versus invasive arter Invasive arter er i Biodiversitetskonventionens beslutning VI 23, defineret, som "ikke-hjemmehørende dyr og planter, der ved menneskets hjælp er spredt til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og påvirker den naturligt hjemmehørende biodiversitet negativt". Hjemmehørende arter er derimod arter, der er inden for deres naturlige, geografiske udbredelsesområde. Når man taler om hjemmehørende arter, taler man normalt om perioden efter den seneste istid. Natur- og vildtpleje Vi mener, at natur- og vildtpleje skal ske under hensyntagen til naturen og vildtet, og for at øge jagtmuligheder, eller som et led i flytning af andre arter, der er hjemmehørende i den danske natur. Det skal ske bæredygtigt og med henblik på at forbedre biodiversiteten. Udsættes eller flyttes der arter, skal der fastsættes jagttid på arterne, når bestanden når et niveau, hvor jagt vil være bæredygtig.
6 RASKnatur 6 SAMMENHÆNGENDE natur Sammenhængende natur er medvirkende til en velfungerende og unik natur med spredningsmuligheder for flora og fauna. En sammenhængende natur kan skabe storslåede landskaber, der for visse befolkningsgrupper er en vigtig faktor i opfattelse af, hvad der er natur, og hvad der skal til for at få gode natur-oplevelser. Danmarks Jægerforbund mener derfor at udbygning og ikke mindst bevarelsen af vores sammenhængende natur er vigtig. Vi ser målrettede virkemidler i at skabe mere og bedre sammenhængende natur ved at sikre netværk af levende hegn og søer, vildtforvaltningslav hos flere lodsejere og jægere, kollektive naturplaner hos flere lodsejere, mere langsigtet (20-30 år) naturplanlægning med inddragelse af lodsejere, samt jordfordeling. Vi mener, både store og små naturprojekter har deres berettigelse. Vi mener, at mere og en sammenhængende natur i Danmark er vejen frem, hvis vi skal bidrage til EUs mål om at standse tabet af biodiversitet i Der skal være plads til sammenhængende og storslået natur i vores land, og der skal tages hensyn til denne, når der f.eks. sker udbygning af beboelsesområder og infrastruktur. Den sammenhængende natur skal kunne bruges og opleves på nært hold, men brugen skal samtidig afpasses og om nødvendigt afgrænses, så naturen ikke slides og skades unødigt. Dette gælder også i forbindelse med anlæggelse af infrastruktur og udvikling af byerne. Ikke mindst kysterne og ådalene byder på en unik natur, der dels giver plads til levesteder og dels giver plads til rekreative muligheder.
7 RASKnatur 7 KULTURPRÆGET natur Den danske natur er stærkt præget af jordbrug og andre kulturmæssige påvirkninger. Naturen har først og fremmest været benyttet som levegrundlag og senere som rekreativt område. Derfor er naturen kultiveret og tilpasset de behov, vi som mennesker har haft og fortsat har. I nogle områder er driften af jorden så intensiv, at arealer er uden fødekæder og dermed uden grundlag for et reelt naturindhold, ligesom det økologisk rum og grundlag for biodiversitet er fraværende på flere lokaliteter. Danmarks Jægerforbund mener, at forvaltningen skal være afbalanceret, så der kan skabes et fornuftigt levegrundlag for land- og skovbruget, uden at det skader de naturlige levesteder for vildtet og dets fødegrundlag. Det skal ske på en måde, som understøtter et samfundsmæssigt ønske om en sund og varieret biodiversitet. Der er behov for at skabe eller sikre mere jagt, samt bevare arter. Naturforvaltningen skal ske på et dynamisk og tilpasningsdygtigt grundlag. Jagten er en del af en aktiv naturforvaltning. Jagt skal ske på et bæredygtigt grundlag, så der også er rum for bæredygtig jagt for fremtidige generationer. Samtidig skal der være plads til andre(s) naturinteresser. Jagttider skal fastsættes på baggrund af juridiske, biologiske og etiske vurderinger om jagtens bæredygtighed. Arter, der kan bære en jagttid, skal have en sådan, hvorimod regulering skal ske, hvor der konkret sker omfattende skade på økosystemer, afgrøder, ejendom, mennesker m.v. Jagttiderne skal så vidt muligt og hvor det er relevant forankres lokalt og tilpasses lokale forhold. Natur- og vildtpleje Vi mener, at natur- og vildtpleje skal ske så det kan integreres i et moderne og effektivt jordbrug. Vi mener, at den rette natur- og vildtpleje kan være nødvendig for at skabe velfungerende biotoper. Naturog vildtpleje kan skabe et naturligt fødegrundlag og opveje manglende eller utilstrækkelige levesteder. Natur- og vildtpleje må ikke skabe unaturlige bestande eller være skadelig for vildtet. Det må ikke hindre andres mulige jagtlige oplevelser.
8 RASKnatur 8 Danmarks Jægerforbund Molsvej Rønde Tlf RASKnatur er Danmarks Jægerforbunds natursyn. Natursynet er vedtaget af Danmarks Jægerforbunds repræsentantskab på repræsentantskabsmødet 30. april 2016 Med 862 lokale jagtforeninger og medlemskaber er Danmarks Jægerforbund en af landets store grønne organisationer. Danmarks Jægerforbund varetager danske jægeres interesse ved at kæmpe for mest muligt jagt og natur April Alle rettigheder forbeholdes.
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1
Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig
Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Jægerforbundets strategi
Strategi 2013-2017 Jægerforbundets strategi Repræsentantskabet i Danmarks Jægerforbund vedtog i 2010 en strategi for perioden frem til 2012 Den kommende strategiperiode løber fra 2013-2017, hvorved den
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
JAGT- OG NATURPOLITIK. RASKnatur
JAGT- OG NATURPOLITIK RASKnatur RASK NATUR 2 INDHOLD INDHOLD... 2 Indledning... 3 RUMMELIG natur... 4 Jagten... 4 Adgang... 4 Beskyttede områder... 5 Støjende aktiviteter... 5 Forståelse for naturen...
Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Naturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
S T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Ringvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested
DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested Vildtforvaltningsrådet er mødestedet for skarpe holdninger til den danske natur og vildtforvaltning. Men det er også stedet, hvor man lytter til
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Danmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Kap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion
Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,
VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur
Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og projektområdet strækker sig over 230 ha. Området er domineret
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, [email protected] Evaluering af DNs fredningsstrategi
På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
En ny national plan for for for artsforvaltning
En ny national plan for for for artsforvaltning Biodiversitetssymposium 28.-29. januar 2015 Af Michael Grell [email protected] Naturstyrelsen, Biodiversitet og arter NLK Anbefaling 1: Klare mål og strategier
INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN
INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Naturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
