Miljøredegørelse 2012

Miljøredegørelse 2012 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Generelle oplysninger... 1 Forord... 2 Præsentation af I/S Reno-Nord... 3 Miljøpolitik... 5 Væsentlige direkte og indirekte miljøpåvirkninger, energianlægget...6-9 Væsentlige direkte og indirekte miljøpåvirkninger, Rærup Deponi... 10-13 Miljømålsætninger og miljømål... 14-15 Miljøpræstationer, energianlægget...16-18 Miljøpræstationer, Rærup Deponi... 19-21 Lovbestemte miljøkrav... 22 Ordforklaring... 23 Bilag, energianlægget... 24-34 Bilag, Rærup Deponi... 35-40 MILJØREDEGØRELSE 2012 1

DS Certificering A/S erklærer at have verificeret, om nedenstående firma som angivet i miljøredegørelsen fra organisationen: I/S Reno-Nord Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst Rærup Deponi Halsvej 70, 9310 Vodskov Udfærdiget: 2014.01.17 EMAS Miljøverifikator: 6003 CVR nr.: 46076753 NACE-kode: 38.2 - Behandling og bortskaffelse af affald erklærer DS Certificering A/S, akkrediteret til påtegnede Nacekode og brancheområde, at have verificeret: Attest 636 om hele organisationen som angivet i miljøredegørelsen fra organisationen med registreringsnummer "MST" opfylder alle kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Ved min underskrift erklærer jeg: - at verifikationen og valideringen er udført i fuld overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1221/2009 - at resultatet af verifikationen og valideringen bekræfter, at intet tyder på mangler i efterlevelsen af gældende lovgivning - at data og oplysninger i organisationens miljøredegørelse, tegner et pålideligt, troværdigt og korrekt billede af alle organisationens aktiviteter inden for det omfang, der er angivet i miljøredegørelsen. Reference til miljøredegørelse: Miljøredegørelse, dateret 30.12.2013, affattet på dansk Reference til miljøledelsessystem: Miljøledelsessystem for I/S Reno-Nord, udgave af 23.10.2013 Anders Lindgren Ledelsens Repræsentant DS Certificering is a trademark belonging to Det Norske Veritas, Business Assurance Danmark A/S. Tuborg Parkvej 8 2900 Hellerup Danmark DS Certificering A/S indestår ikke for korrektheden af miljøredegørelsens oversættelse til andre sprog Dette dokument kan ikke sidestilles med EMAS-registrring. EMAS-registrering kan kun foretages af registreringsorganet i medfør af forordning (EF) nr. 1221/2009. Dette dokument kan ikke i sig selv anvendes som en meddelelse til offentligheden.

GENERELLE OPLYSNINGER VIRKSOMHED I/S Reno Nord Troensevej 2 9220 Aalborg Øst Telefon : 98 15 65 66 E-mail : renonord@renonord.dk www.renonord.dk CVR nr. : 46076753 ENERGIANLÆGGET Energianlægget er beliggende: Troensevej 2 9220 Aalborg Øst Telefon : 98 15 65 66 P-nummer : 1003387659 Branchekode 38.21.20 Bortskaffelse af affald med energiproduktion Biaktiviteterne omfatter følgende branchekoder: 38.22.00 Behandling og bortskaffelse af farligt affald (forbrænding) 38.11.00 Indsamling af ikke-farligt affald. RÆRUP DEPONI Rærup Deponi og genbrugsanlæg er beliggende: Halsvej 70, Rærup 9310 Vodskov Telefon : 98 29 23 30 P-nummer: : 1003387647 Branchekode 38.21.10 Behandling og bortskaffelse af ikke-farlig affald Biaktiviteterne omfatter følgende branchekode: 38.22.00 Behandling og bortskaffelse af farligt affald EKSTERN AUDITOR OG AKKREDI- TERET MILJØVERIFIKATOR DS Certificering MILJØREDEGØRELSE 2012 2

FORORD Det er med stolthed vi kan præsentere denne vores første miljøredegørelse, der er udarbejdet efter kravene i EMAS III. Stolthed, fordi den markerer, at vi nu har et certificeret miljøledelsessystem og dermed et bevis på at vi virkelig mener det, når vi siger, at vi vil arbejde for at minimere eller eliminere de miljøpåvirkninger, der fremkommer ved vores aktiviteter. Stolthed, fordi vi kan se, at det nytter at arbejde systematisk med miljøforbedringer, og stolthed fordi vi har formået at få udarbejdet og implementeret et certificeret miljøledelsessystem i en tid med mange andre presserende opgaver. I/S Reno-Nord har valgt at blive certificeret efter EN DS/ISO 14001 og registreret efter EMAS III. EMAS er en frivillig europæisk miljøledelsesordning og er det mest ambitiøse miljøledelsessystem en virksomhed kan bliver certificeret efter. Det betyder blandt andet at vi forpligter os til at: Løbende at forbedre miljøindsatsen udover hvad loven kræver Fastsætte en miljøpolitik og målsætninger for miljøarbejdet Offentliggøre en årlig miljøredegørelse Aktivt at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet Vores system, der er elektronisk baseret, omfatter alle de elementer der ligger til grund for at bliver certificeret efter ISO 14001 og registreret efter EMAS III. Derudover indgår der også elementer fra OHSAS 18001, der omhandler arbejdsmiljø. Efter vores opfattelse er det vanskeligt at lave et miljøledelsessystem uden også at forholde sig til arbejdsmiljø. Vi vil derfor i 2014 målrettet arbejde for en certificering efter OHSAS 18001, så vi også kan bevise det vi allerede ved, nemlig at vi i dagligdagen arbejder for også at minimere eller eliminere de arbejdsmiljøpåvirkninger der fremkommer ved vores aktiviteter. Miljødataperioden på energianlægget og deponiet følger kalenderåret, hvorfor nærværende miljøredegørelse omfatter år 2012. Næste redegørelse udkommer i foråret 2014. Miljøredegørelsen verificeres af DS Certificering. I/S Reno-Nord, den 30. december 2013 Henrik Skovhaug Direktør Thomas Lyngholm Miljøchef MILJØREDEGØRELSE 2012 3

PRÆSENTATION AF I/S RENO-NORD I/S Reno-Nord er en affalds- og energivirksomhed, der behandler affald fra borgere og virksomheder i 5 nordjyske kommuner. Disse kommuner er Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg. Det er vores mål, at affaldshåndteringen er effektiv og foregår med størst mulig hensyntagen til miljø og gode arbejdsforhold. Reno-Nords opgaver er: Brænde affald og producere el og fjernvarme af energien Sørge for miljørigtig deponering af affald på Rærup Deponi I/S Reno-Nord har hovedsæde på Troensevej 2, Aalborg Øst, hvor energianlægget er placeret. Udover energianlægget, er der på Troensevej også placeret en elektroniksorteringsafdeling samt et slaggeområde med sorteringsplads. I/S Reno-Nord er også ejer af et deponeringsanlæg på Halsvej i Rærup. På adressen er også placeret et nedknusningsanlæg for beton og tegl, en sorteringsplads for blandet affald, samt en oplagsplads til brændbart affald. Der er pt. 51 ansatte i I/S Reno-Nord, hvoraf 8 er placeret i Rærup. I/S Reno- Nord er et interessentskab med en politisk valgt bestyrelse. Bestyrelsen er øverste myndighed og ledelse. Bestyrelsen består af et til flere medlemmer fra hver interessentkommune: Formand, byrådsmedlem Kristian Schnoor... Aalborg Næstformand 2012-2013, byrådsmedlem Jørgen Hammer Sørensen... Mariagerfjord Byrådsmedlem Hildo Rasmussen... Brønderslev Byrådsmedlem Morten Marinus Jørgensen... Jammerbugt Byrådsmedlem Morten Lem... Rebild Byrådsmedlem Rasmus Brask... Aalborg Byrådsmedlem Mads Duedahl... Aalborg Byrådsmedlem Poul Erik Lyngdorf... Aalborg Byrådsmedlem John G. Nielsen... Aalborg Byrådsmedlem Tina Staun Sørensen... Aalborg Byrådsmedlem Mads Sølver Pedersen... Aalborg Byrådsmedlem Jane Østergaard... Aalborg Medarbejderrepræsentant Jens Aage Jensen... I/S Reno-Nord MILJØREDEGØRELSE 2012 4

MILJØPOLITIK I/S Reno-Nord gennemfører miljørigtig håndtering og bortskaffelse af affald for kommuner, virksomheder og private. Vi tilstræber at besidde den nyeste viden på området og at anvende de mest energi- og miljørigtige teknologier i vores processer. I/S Reno-Nords medarbejdere medvirker i fællesskab til at levere kvalitetsbevidst og troværdig servicering af vore kunder og øvrige interessenter. Under I/S Reno Nords politik for Miljø, Arbejdsmiljø og Kvalitet vil vi arbejde for: princippet om mest mulig genanvendelse eller energiudnyttelse af affaldet at håndterings- og behandlingsmetoder tilrettelægges ud fra miljømæssige, arbejdsmiljømæssige og økonomiske betragtninger at inddrage hensynet til miljø og arbejdsmiljø ved valg af og i samarbejdet med leverandører at sikre at virksomhedens aktiviteter lever op til gældende lovkrav og andre bestemmelser systematisk at forebygge forurening og arbejdsskader, og sætte mål for løbende forbedringer at sikre en åben dialog med medarbejdere og andre interessenter Inden for affaldsbranchen opleves stigende krav om dokumentation af miljøpræstationer, samtidig med at der en forventning om løbende forbedringer af effektiviteten. I/S Reno-Nord har vurderet, at fokus på miljø, arbejdsmiljø og kvalitet hænger sammen og har derfor valgt at styre miljø, arbejdsmiljø og kvalitet i et integreret ledelsessystem, som er under opbygning. I første omgang er det miljødelen i det integrerede ledelsessystem, der certificeres. I/S Reno-Nord har opbygget og implementeret et miljøledelsessystem, der modsvarer kravene i både DS/ISO 14001 og EMAS-forordningen. Miljøledelsessystemet er forankret i det elektroniske ledelsessystem D4, der også anvendes af organisationen i øvrig driftsmæssig sammenhæng. Det integrerede ledelsessystem består af en række procedurer og instruktioner, der tilsammen skal være med til at indfri de opstillede miljøforbedringsmål og sikre miljømæssig korrekt adfærd og undgå unødige miljøpåvirkninger. MILJØREDEGØRELSE 2012 5

VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER ENERGIANLÆGGET Energianlæggets hovedaktivitet er forbrænding af affald med energiudnyttelse. De biaktiviteter, der udføres inden for energianlæggets matrikel er: Sortering og oplagring af slagger samt Omlastning og sortering af affald omfattet af producentansvarsreglerne (elektronik, hvidevarer og batterier). Energianlægget omdanner affald fra de fem interessentkommuner til elektricitet og fjernvarme. I/S Reno Nord forsyner 16.000 husstande med varme og 35.000 husstande med elektricitet. Affaldet består af: Dagrenovation og storskrald fra private husholdninger Forbrændingsegnet affald fra interessentkommunernes genbrugspladser Erhvervsaffald Affald fra andre affaldsselskaber og kommuner som ikke er interessent i Reno-Nord Farligt affald I/S Reno-Nord har to ovnlinjer, ovnlinje 3 og 4. Det overordnede forbrændingskoncept for begge ovnlinier er et udmuret/kedelkølet forbrændingskammer med masseforbrænding på en bevægelig rist. Dette er den generelt anvendte teknologi for affaldsforbrænding overalt i verden. Ovnlinje 4 er det nyeste anlæg og det anlæg, hvor affaldsforbrænding primært finder sted. OVNLINJE 4 Ovnlinje 4 er idriftsat i 2005 og har en kapacitet på 22,5 tons pr. time ved en brændværdi i affaldet på 10,7 GJ/ton. Det svarer til, at der kan behandles mindst 180.000 tons affald årligt på anlægget. Udnyttelsen af affaldets brændværdi er stor. Ovnrummet i ovn 4 er udført efter princippet midtstrøms forbrænding med kedlen trukket helt ned i fyrrummet. Ovnrummet er således kedelkølet med keramisk beklædte, gastætte svejste membranrørvægge/paneler, der danner fyrrummenes lofter, mens væggene er beklædt med korrosionsbestandigt metal. Ved kedelkøling opnås højere virkningsgrad, idet der kan køres med lavere luftoverskud. Dette er en nyere teknologi, hvilket er grunden til, at den ikke er anvendt i forbindelse med ovn 3, der er idriftsat i 1991. Til at rense røggassen fra ovnlinje 4 er der tilsvarende etableret omfattende røggasrensningsudstyr, der består af: et denox-anlæg i form af et SNCR-anlæg (rensning for kvælstofilter) et elektrofilter til udskillelse af partikler (flyveaske) et to-trins scrubberanlæg til udskillelse af saltsyre, hydrogenfluorid, kviksølv og svovldioxid en kondenserende scrubber til dioxinfjernelse en venturiscrubber til finrensning af støv I forbindelse med røggasrensningen på ovnlinje 4 bliver der dannet processpildevand. Processpildevandet fremkommer ved den energioptimering, der finder sted ved kondensering af røggassen fra ovnlinje 4. Virksomhedens udledning af processpildevand er dermed direkte afhængig af drift af ovnlinje 4. Processpildevand fra røggasrensning på ovnlinje 4 ledes efter omfattende rensning direkte til Limfjorden. Rensning af processpildevandet foregår ved: Neutralisering Rensning for ammoniak (ammoniakstripning) Reaktionstanke, hvor der sker neutralisering, fældning og flokkulering (fjernelse af tungmetaller) Sedimentation (bundfældning af udfældede tungmetaller og andet uopløst materiale) Finrensning ved sand-/kulfiltrering Endelig neutralisering før udledning MILJØREDEGØRELSE 2012 6

OVNLINJE 3 Den ældste ovnlinje, ovnlinje 3, er idriftsat i 1991 og har en kapacitet på ca. 10 tons pr. time ved en brændværdi på 10,7 GJ/ton. Anlægget er ikke i daglig drift, men er i 2007 opgraderet således, at det er driftsklart som reserveanlæg og kan overholde alle gældende miljøkrav. Ovnlinje 3 bruges som supplement til ovnlinje 4 i forbindelse med reparation og store affaldsmængder, der skal håndteres. Ovnrummet i ovn 3 er foret med ildfaste materialer og er udført med luftkøling af de mest udsatte dele for at reducere påsmeltning af slagge/aske på væggene. Til at rense røggassen fra ovnlinje 3 er der etableret omfattende røggasrensningsudstyr, der består af: et denox-anlæg i form af et SNCR-anlæg (rensning for kvælstofilter) et semitørt røggasrensningsanlæg med en GSA-reaktor med tilhørende cyklon og restproduktrecirkulation til udskillelse af partikler et posefilter til udskillelse af dioxin og finrensning for støv, kviksølv, saltsyre og svovldioxid Der dannes ikke processpildevand ved rensning af røggassen fra ovn 3. Fordeling af driften mellem ovnlinje 3 og 4 har betydning for mængden af de forurenende stoffer, der udledes til hhv. luft og vand samt dannelse af restprodukter og affald. Siden 2008 har driftsfordelingen mellem de to ovnlinjer været følgende: ANTAL DRIFTSTIMER PR. ÅR 2008 2009 2010 2011 2012 Ovnlinje 4... 8.085 8.113 6.522 8.322 7.993 Ovnlinje 3... 0 693 1.394 0 538 Ved forbrænding af affald er den største mængde restprodukt slagge. Forbrændingsslagge er den rest af det indfyrede affald, der ikke kan brænde, og som tages ud i bunden af forbrændingsovnene. Der dannes cirka 200 kg slagge pr. ton indfyret affald i Reno-Nords forbrændingsanlæg. Sædvanligvis består slaggen af ca. 98-99 % uorganisk materiale og 1-2 % ikke forbrændt organisk materiale. På Reno- Nord sorteres slaggen, så jern og værdifulde metaller som for eksempel aluminium, rustfrit stål, kobber bliver genanvendt. I/S Reno-Nord har et samarbejde med førende entreprenører inden for oparbejdning af slagger og arbejder løbende på at få optimeret sorteringsprocesser, sådan at genanvendelsen af ressourcerne i slaggerne er optimal. Slagge fra affaldsforbrænding kan genanvendes i bygge- og anlægsarbejder med gode resultater, idet slagge erstatter traditionelle materialer, primært råjord og sand. Det er en forudsætning for genanvendelsen, at slaggen lever op til kravene i den såkaldte restproduktbekendtgørelse. Reno-Nord sikrer løbende ved analyser, at slaggerne overholder de miljøkrav, der stilles til genanvendelse af restprodukter. Resultater af slaggeanalyser for 2012 kan ses i bilagsdelen. Slagge kan anvendes til bundsikringslag for eksempel ved etablering af veje, stier eller fundamenter. Slaggen fra forbrændingen oplagres på en dertil indrettet plads bag energianlægget. I/S Reno-Nord forbrænder visse typer af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. For at håndtere disse typer affald er der krav om, at affaldet indfyres direkte i ovnen, og altså ikke afleveres i affaldssiloen som andre affaldstyper. I/S Reno- Nord fik i 2009 etableret et elevatoranlæg, der sikrer dette. VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER Følgende miljøforhold i forbindelse med driften af energianlægget medfører væsentlige direkte miljøpåvirkninger: MILJØREDEGØRELSE 2012 7

Frembringelsen af røggasser, som bl.a. indeholder saltsyre, svovldioxid, dioxin, kulilte, kvælstofilter, tungmetaller og støv. Som ovenfor beskrevet renses røggassen i avanceret røggasrensningsanlæg. Dannelsen af forurenet spildevand i forbindelse med rensningen af røggassen fra ovnlinje 4. Spildevandet udledes efter grundig rensning til Limfjorden. Produktion af restprodukter fra røgrensningsanlægget. Frembringelse af slagger. Udover ovennævnte direkte miljøpåvirkninger er der indirekte miljøpåvirkninger fra transport af affaldet. Jo længere væk affaldet kommer fra energianlægget, jo større er den indirekte miljøpåvirkning. Der er også indirekte miljøpåvirkninger fra egentransport af firmaets ansatte i forbindelse med aktiviteter udenfor energianlægget. Der er endvidere indirekte miljøpåvirkninger knyttet til den fraktion af affald, der er omfattet af producentansvarsreglerne (elektronik, hvidevarer og batterier), og som modtages til omlastning og sortering. Sortering af elektronikaffaldet på genbrugspladserne er indirekte miljøpåvirkning. Jo bedre sortering på genbrugspladserne, jo mindre sortering og færre affaldsmængder på I/S Reno-Nord. Samtidig er håndteringen af elektronikaffaldet på modtageanlæggene også en indirekte miljøpåvirkning. Endelig er indirekte miljøpåvirkninger fra håndtering af det elektronikaffald samt pap og papir, der frasorteres på energianlægget til videre behandling andre steder. De indirekte miljøpåvirkninger er ikke opgjort. På flowdiagrammet vises en oversigt over væsentligste indgående og udgående massestrømme og miljøpåvirkninger. De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. Udviklingen i energianlæggets forbrug og udledninger er kommenteret i afsnittet MILJØPRÆSTATIONER. MILJØREDEGØRELSE 2012 8

ELPRODUKTION: 105.547 MWh SALG TIL NETTET: 88.105 MWh RØGGASSER EGET FORBRUG: 17.442 MWh AFFALD MODTAGET: Dagrenovation... 91.038 tons Storskrald... 21.611 tons Erhvervsaffald... 47.045 tons Miljøfarligt affald... 15.145 tons Mellemdeponeret affald... 2.289 tons I alt... 177.128 tons BIOBRÆNDSEL: Træflis direkte silo... 2.367 tons Træflis lager til silo... 781 tons Biobrændsel tilført fra kontrolleret losseplads... 52 tons I alt... 3.200 tons FORBRUG: Elektricitet... 21.169 MWh Diesel m.m.... 14 tons Fyringsolie... 53 tons Syrer/baser... 405 tons Kalk, røgrensningsanlæg. 1.006 tons Vand, Romdrup Å... 11.154 m 3 Vandværksvand... 77.551 m 3 Spædevand til kedler (fra fjernvarmenet)... 496 m 3 Perkolat fra Rærup... 1.254 tons EL- PRODU- CERENDE ANLÆG ANLÆG ENERGIANLÆG 2012 UDGÅEDE MÆNGDER: Elektricitet... 88.105 MWh Fjernvarme... 372.053 MWh RESTPRODUKTER AFSAT TIL SPECIALDEPONI: Fraført flyveaske... 2.985 tons Fraført filterkager... 178 tons Fraført filterkager 2... 105 tons Fraført gips... 203 tons Fraført restprodukt fra semitørt anlæg... 166 tons AFSAT TIL GENANVENDELSE: Fraført slagge... 41.797 tons Fraført stort forbrændingsjern... 1.781 tons Fraført småt forbrændingsjern... 192 tons Fraført ikke-magnetiske metaller... 458 tons Fraført jern og metalskrot fra aflæssehal... 15 tons Plast til genanvendelse... 570 kg Pap/papir... 5.980 kg SPILDE- VAND OFFENTLIG KLOAK- SYSTEM: 11.897 m 3 LIM- FJORDEN: 43.118 m 3 De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. MILJØREDEGØRELSE 2012 9

VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER RÆRUP DEPONI Deponiets hovedaktivitet er deponering af affald, der ikke er egnet til genbrug eller forbrænding samt sortering og nedknusning af bygge- og anlægsaffald, som derefter genanvendes. Herudover er der mellemlagring af brændbart storskrald og industriaffald samt modtagelse, behandling og oparbejdning af biobrændsel. Affald, der indeholder en blanding af deponeringsegnet affald og affald til forbrænding og/eller genanvendelse, kan afleveres på pladsen til sortering. Personalet på deponiet sorterer herefter affaldet, således at mængden af affald til genanvendelse og/eller forbrænding optimeres og mindst muligt deponeres. Sorteringen foregår maskinelt. Deponiet modtager affald til deponering fra de 5 interessentkommuner. Der sker en grundlæggende karakterisering af alt affald, der afleveres til deponering, så det sikres, at der sker en korrekt håndtering af affaldet. Deponeringsegnet affald inddeles i 3 såkaldte affaldsklasser. Disse er: Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Affaldet klassificeres på baggrund af affaldets egenskaber. Mineralsk affald udgør omkring en tredjedel af det affald, der deponeres og består bl.a. af eksempelvis flyveaske og slagger fra andre forbrændingsprocesser end affaldsforbrænding, diverse affald fra mekanisk overfladebearbejdning af metal og plast (brugte slibematerialer mm.), bygnings- og nedrivningsaffald (eksempelvis mineraluld anvendt til isolering, byggemateriale og andet materiale forurenet med olie eller lignende, hvor genanvendelse/rensning ikke er mulig), bygnings- og nedrivningsaffald forurenet med asbest eller lignende mm. Blandet affald udgør i størrelsesordenen to tredjedele af det affald, der deponeres og består af mange forskellige affaldstyper, der ikke kan genanvendes, herunder eksempelvis forskelligt plastaffald, forskellige typer batterier, opsuget materiale fra vejbrønde, sand fra rensning af kloakker, jord og sten, der ikke kan genanvendes på grund af fremmedlegemer, diverse bygningsmaterialer, der ikke kan genanvendes på grund af indhold af forskellige stoffer (asbest og PCB) mm. Farligt affald udgør en meget lille del af det affald, der deponeres på deponiet. Det farlige affald består af mange forskellige typer affald, herunder affald fra forskellige kemiske processer, affald fra forskellige fremstillingsvirksomheder, affald fra overbehandling af metal og plast, træ indeholdende farlige stoffer mm. Som ovenfor beskrevet sker der på deponiet også modtagelse, sortering og nedknusning af bygge- og anlægsaffald. Efter knusning sælges de stabiliserede materialer til anvendelse i anlægsprojekter, herunder stabilisering af veje og lignende. VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER Følgende miljøforhold i forbindelse med driften af den kontrollerede losseplads medfører væsentlige direkte miljøpåvirkninger: Den væsentligste miljøparameter, der kendetegner hovedaktiviteten, er udledning af perkolat. Det er spildevand, der dannes, når det regner, og vandet siver ned igennem affaldet. Pladsen er forsynet med membran og drænsystem, således at perkolatet ledes til kloak og videre til rensningsanlæg og dermed undgås forurening af grundvandet. Støj fra kørsel med lastbiler til og fra området, af- og pålæsning samt intern kørsel med kompaktor og gummihjulslæsser. Støj i forbindelse med drift af knuseranlægget. Støv i forbindelse med aflæsning, neddeling og kompaktering af affaldet samt fra kørsel med lastbiler på tørre grusbelagte køreveje. Udover ovennævnte direkte miljøpåvirkninger er der indirekte miljøpåvirkninger knyttet til aktiviteterne på deponiet. Sorteringen af affaldet hos kunderne samt transport af affaldet udgør en indirekte miljøpåvirkning. Dette gælder både det affald, der modtages til deponering, nedknusning, til mellemlager til brændbart lager og til sortering. Herudover udgør den eksterne entreprenørs drift af nedknusningsanlægget også en indirekte miljøpåvirkning. MILJØREDEGØRELSE 2012 10

Endvidere sker der indirekte miljøpåvirkninger fra de transportører, som kører til og fra anlægget med affald. De indirekte miljøpåvirkninger er ikke opgjort. Udviklingen i deponiets forbrug og udledninger er kommenteret i afsnittet MILJØPRÆSTATIONER. MILJØREDEGØRELSE 2012 11

På flowdiagrammerne vises en oversigt over væsentligste indgående og udgående massestrømme og miljøpåvirkninger. De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. DEPONERINGSANLÆG AFFALD MODTAGET: Deponering... 20.894 tons Dieselolie... 78.185 l El... 88.488 kwh Vandværksvand... 196 m 3 Nedbør... 625 mm Smøreolie... 400 l DEPONERINGSANLÆG 2012 Udstødningsgas CO 2... 207 tons Perkolat... *38.210 m 3 Perkolat afleveret til energianlæg... 1.254 tons Olieaffald... 684 l * Heraf 6.988 m 3 fra RGS 90 anlæg. De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. OPARBEJDNING AFFALD MODTAGET: Oparbejdning... 27.622 tons Dieselolie... 31.935 l El... 58.466 kwh Brøndvand... 100 m 3 Smøreolie... 200 l OPARBEJDNING 2012 Fraførte materialer....31.604 tons Udstødningsgas CO 2... 85 tons Jern til oparbejdning... 48 tons Olieaffald... 342 l De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. MILJØREDEGØRELSE 2012 12

MIDLERTIDIG OPLAGRING, FORBRÆNDINGSEGNET / IMPRÆGNERET TRÆ / BIOBRÆNDSEL AFFALD MODTAGET: Erhvervsaffald... 1.560 tons Storskrald... 3.940 tons Shredderaffald... 4.230 tons Kreosotbehandlet træ... 1.133 tons Forbrændingsegnet fra sortering... 162 tons I alt... 11.025 tons Biomasse... 2.503 tons MIDLERTIDIG OPLAGRING, FORBRÆNDINGSEGNET / IMPRÆGNERET TRÆ / BIOBRÆNDSEL 2012 FRAFØRT TIL ENERGIANLÆG: Mellemlageret affald fra mellemlager... 8.325 tons Biomasse: Energianlæg... 52 tons De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. BLANDET AFFALD TIL SORTERING BLANDET AFFALD TIL SORTERING: Lagerbeholdning... 150 tons Genbrugspladser... 277 tons Erhverv... 1.362 tons Brændbart neddeling/lager... 498 tons I alt... 2.287 tons SORTERINGSPLADS 2012 FRAFØRT TIL: Deponi... 748 tons Forbrænding... 162 tons Genbrug: Jern... 9 tons Kabler og ledninger... 0 tons Specialbehandling: Gips... 427 tons PVC... 88 tons Imprægneret træ... 1.287 tons Elektronik affald... 2 tons I alt... 2.723 tons De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. MILJØREDEGØRELSE 2012 13

MILJØMÅLSÆTNINGER OG MILJØMÅL I/S Reno-Nord har ikke tidligere fastsat miljømål for væsentlige miljøpåvirkninger, men har løbende arbejdet på at sikre, at virksomhedens aktiviteter lever op til de krav, der følger af lovgivningen, godkendelser og tilladelser. I forbindelse med certificeringen af miljødelen i det integrerede ledelsessystem blev der for 2013 for første gang opstillet en konkret målsætning og mål. MÅLSÆTNING: I/S Reno Nord vil arbejde for at minimere eller eliminere de miljøpåvirkninger som fremkommer ved vores aktiviteter. For at nå målsætningen, blev der opstillet flere konkrete mål. Disse, samt de opnåede resultater, kan ses herunder: MILJØMÅL 2013 1. Fra 2013 og fremover skal slam fra slamcontainere på Troensevej have været igennem filterpresser, således at vandindholdet er blevet reduceret med ca. 10 %, inden det køres til Tyskland. Dette skal måles ved en analyse af vandindholdet før og efter presning. Det langsigtede mål er at separere de to spildevandsstrømme, således at slammet kan genanvendes i slaggehåndteringen. Slammet er blevet presset inden afsendelse, og analyserapporter viser, at vi har reduceret vandindholdet i slam fra slamcontainere med de ønskede 10 %. Der arbejdes videre med det langsigtede mål i 2014. 2. Frasorteringen af ikke-magnetiske metaller i slaggen skal øges med 5 % fra 2012 til 2013, set i forhold til den totale mængde behandlet slagge. Målet er ikke nået. Vi havde en forventning om at vi kunne øge frasorteringen af ikke-magnetiske metaller ved at undgå at vande slaggen, således at der blev sorteret i den tørre slagge. Dette viste sig i praksis ikke at være tilfældet. Vi kan ikke umiddelbart se en sammenhæng mellem manglende vanding og øget frasortering af metaller. 3. På Rærup skal det totale dieselforbrug reduceres med 3 % i 2013 i forhold til 2012 set i forhold til den totale mængde behandlet affald. Der er indkøbt en enkelt ny maskine og samtidig sat fokus på medarbejdernes adfærd i forbindelse med kørsel i maskiner. Dette har resulteret i en reduktion i dieselforbruget med 13 %. 4. På Rærup Deponi skal strømforbruget til belysning i perioden 2013-2014 reduceres i forhold til 2012. Strømforbrug til belysning kan i dag ikke skelnes fra strømforbrug til opvarmning, hvorfor der skal opsættes bi-måler i 2013, så disse fremover kan adskilles. Der er derfor ikke sat tal på den ønskede besparelse på belysning i 2013, men det totale elforbrug bør alligevel falde i 2013 i forhold til forbruget i 2012 som følge af en lang række energibesparende tiltag. Der er opsat bi-måler, samt iværksat energibesparende tiltag. Resultatet kan endnu ikke måles. Der arbejdes videre med målet i 2014. 5. Andelen af affald som udsorteres til deponering fra sorteringspladsen på Rærup skal reduceres med 10 % i 2013 i forhold til 2012, set i forhold til den total modtagne mængde affald til sortering. Miljømålet er undervejs ændret til også at omfatte affald til deponi. Målet er ikke opnået. Det har vist sig at være svært at opnå den ønskede reduktion i udsortering til deponi. Vi arbejder videre med dette i en lidt ændret form i 2014. MÅLSÆTNINGER OG MÅL 2014 Målsætningen er den samme som 2013: I/S Reno Nord vil arbejde for at minimere eller eliminere de miljøpåvirkninger som fremkommer ved vores aktiviteter. MILJØREDEGØRELSE 2012 14

På baggrund af resultaterne fra miljømålene 2013 samt en gennemgang af de væsentligste miljøpåvirkninger har vi i 2014, besluttet os for at arbejde med følgende miljømål: ENERGIANLÆGGET: 6. AT FORBEDRE KVALITETEN AF DET RENSEDE SPILDEVAND Dannelse af spildevand er en af vores væsentlige miljøpåvirkninger, og kviksølv er en af vores farligste miljøgifte. Ved hjælp af opsætning af kontinuerlig måler til måling af kviksølv, vil vi optimere doseringen af fældningskemikalier. 7. REDUKTION AF RESTPRODUKTER TIL BORTSKAFFELSE VED EKSPORT INDEN UDGANGEN AF 2015 En af energianlæggets væsentlige miljøpåvirkninger er produktion af restprodukter. Ved at separere de to spildevandsstrømme kan slaggeperkolat holdes adskilt fra øvrigt spildevand. Derved kan slam fra slaggeperkolat føres tilbage til slaggelageret og genanvendes. Derved kan den slamfraktion der pt. sendes til specialdeponi i Tyskland i stedet genanvendes. 8. REDUKTION AF VANDFORBRUG MED 20.000 M 3 I 2014-2015 SET I FORHOLD TIL 2013 Udnyttelse af kondensat fra scrubber 3. 9. NEDBRINGE ELFORBRUGET MED 10.000 KWH I 2014 I FORHOLD TIL 2013 10.000 kwh svarer ca. til gennemsnitsforbruget i 2 husstande på 2 voksne og 2 børn. Reduktionen skal ske bl.a. ved opsætning af energibesparende lamper i aflæssehal. 10. REDUCERE RISIKOEN FOR SILO BRANDE Etablering af termoovervågning af silo. RÆRUP DEPONI: 11. MÆNGDEN AF UDLEDT PERKOLAT SKAL REDUCERES 5 % I 2014 I FORHOLD TIL 2013 SET I FOR- HOLD TIL DEN SAMLEDE MÆNGDE NEDBØR Udledningen af perkolat er en væsentlig miljøpåvirkning. Vi vil arbejde på en reduktion ved hjælp af recirkulation af perkolatet. 12. ØGE FOKUS PÅ MILJØRIGTIG SORTERING AF AFFALD, ved at: - afholde en medarbejder workshop med fokus på sortering - øge antallet af stikprøver på affald til blandet deponi, fra 2 til 4 om måneden - forbedre tilbagemeldingerne til affaldsleverandører og evt. myndighed både ved stikprøver og hvor der ellers konstateres fejlsorteret affald. Udspringer af miljømål nr. 5 fra 2013 13. DIESELFORBRUGET SKAL REDUCERES MED 3 % I 2014 I FORHOLD TIL 2013 SET I FORHOLD TIL DEN TOTALE MÆNGDE BEHANDLEDE AFFALD Vi ønsker at sænke dieselforbruget yderligere. 14. STRØMFORBRUGET TIL BELYSNING I PERIODEN 2013-2014 SKAL REDUCERES I FORHOLD TIL 2012 Strømforbrug til belysning kan før bimåler blev opsat midt i 2013, ikke adskilles. Der er derfor ikke sat tal på den ønskede besparelse på belysning i 2013-2014, men det totale elforbrug bør alligevel falde i 2013-2014 i forhold til forbruget i 2012 som følge af en lang række energibesparende tiltag. Fortsættelse af miljømål nr. 4 fra 2013 MILJØREDEGØRELSE 2012 15

MILJØPRÆSTATIONER ENERGIANLÆGGET Nedenstående er der opgjort nøgleindikatorer for aktiviteterne på energianlægget. Nøgleindikatorerne for energianlægget er opgjort pr. ton affald modtaget til forbrænding *. I bilagsdelen er der uddybende gjort rede for både ressourceforbrug og miljøpåvirkninger i forbindelse med drift af energianlægget. Nøgleindikator Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Affald modtaget til forbrænding *... tons 181.114 189.879 158.233 184.307 177.128 Energieffektivitet (Samlet elforbrug)... MWh 21.480 20.675 19.928 21.007 21.169 Energieffektivitet... MWh/ton 0,12 0,11 0,13 0,11 0,12 Materialeforbrug (Syrer/baser) **... tons 488 499 478 416 405 Materialeudnyttelse... kg/ton 2,7 2,6 3,0 2,3 2,3 Materialeforbrug (kalk til røgrens)**... tons 1.128 1.183 765 1.093 1.006 Materialeudnyttelse... kg/ton 6,2 6,2 4,8 5,9 5,7 Vandforbrug (vand fra Romdrup Å)... m 3 186 2.064 9.123 994 11.154 Forbrug af vand fra Romdrup Å... l/ton 1,0 10,9 57,7 5,4 63,0 Vandforbrug (vandværksvand)... m 3 69.782 70.415 77.282 75.106 77.551 Forbrug af vandværksvand... l/ton 385, 3 370,8 488,4 407,5 437,8 Affald (Samlet til genanvendelse) ***... tons 28.595 54.852 18.948 37.715 50.601 Affald til genanvendelse... kg/ton 0,29 0,12 0,20 0,29 Affald (Samlet til specialdeponi) ****... tons 3.136 3.714 3.115 3.479 3.637 Affald til specialdeponi... kg/ton 17,3 19,6 19,7 18,9 20,5 Biodiversitet (Samlet areal for energianlægget... m 2 102.604 102.604 102.604 102.604 102.604 Biodiversitet...m 2 /ton 0,57 0,54 0,65 0,56 0,58 Emission af støv... kg ~ 0 ~ 0 159 ~ 0 332 Emission af støv... g/ton ~ 0 ~ 0 1 ~ 0 1,9 Emission af total kulstof (TOC)... kg 232 484 52 ~ 0 1.421 Emission af total kulstof (TOC)... g/ton 1,2 2,6 0,3 ~ 0 8,0 Emission af kulilte (CO)... kg 8.499 3.918 3.095 1.858 3.698 Emission af kulilte (CO)... g/ton 46,9 20,6 19,6 10,0 20,9 Emission af saltsyre (HCl)... kg 465 1.447 494 ~ 0 190 Emission af saltsyre (HCl)... g/ton 2,6 7,6 3,1 ~ 0 1,1 Emission af svovldioxid (SO 2)... kg 1.280 8.601 3.099 1.395 4.489 Emission af svovldioxid (SO 2)... g/ton 7,1 45,3 19,5 7,7 25,3 Emission af kvælstofilter (NO x)... kg 205.733 201.418 110.306 211.814 163.742 Emission af kvæstofilter (NO x)... g/ton 1.135 1.061 697 1.149 924 * Tallene er baseret på data fra vores vejesystem. Affald, der er vejet ind, men stadig ligger i siloen og dermed ikke er forbrændt ved årsskiftet, indgår derfor også i disse tal. Dette affald bidrager ikke til emissioner mv., men er alligevel benyttet til beregning af nøgleindikatorer. Fremover vil vi vurdere hvor meget affald der ligger over i siloen ved årsskiftet, så vi kan opgive nøgleindikatorer pr. ton forbrændt affald. ** Materialeforbrug er baseret på registreringer af indkøbte materialer for de pågældende år. *** Samlet mængde affald til genanvendelse, bestående af slagger, forbrændingsjern, ikke-magnetiske metaller fra slagger, jern- og metalskrot fra aflæssehal, plast til genanvendelse samt pap/papir. **** Samlet mængde affald til specialdeponi, bestående af flyveaske, filterkager, gips og restprodukt fra semitørt anlæg. MILJØREDEGØRELSE 2012 16

Som nøgleindikatorerne og de uddybende opgørelser i bilagsdelen viser, er der variationer i både behandlede affaldsmængder, forbrug og udledninger, herunder restprodukternes sammensætning og mængde. Dette skyldes flere faktorer, der alle i varierende grad har indflydelse på de opgjorte forbrug og udledninger. Af betydende faktorer kan især nævnes fordeling af drift mellem anlæggets to ovnlinjer, de betingelser, der er for driften samt den aktuelle sammensætning af affaldet mm. Som tidligere nævnt foregår affaldsforbrænding primært på ovnlinje 4, der er det nyeste anlæg og udstyret med den nyeste teknologi indenfor røggasrensning. Ovnlinje 3 er 14 år ældre end ovnlinje 4 og har en mindre effektiv energiudnyttelse og en anden form for røggasrensning. Selv om der på ovnlinje 3 anvendes en anden teknologi til røggasrensning, sikrer denne renseteknologi stadig, at gældende emissionsgrænser overholdes. ENERGIEFFEKTIVITET År med mange driftstimer på ovnlinje 3 vil give et andet billede af energiudnyttelsen, idet virkningsgraden på ovn 3 er væsentlig lavere end virkningsgraden på ovn 4. Samtidig kan forholdet mellem produktion af el og varme variere, dels som konsekvens af fejl på turbine-generatordelen på ovnlinje 4, dels som konsekvens af svingende markedsvilkår for salg af el. Driften i 2010 var atypisk, idet turbinen på ovnlinje 4 var ude af drift i flere måneder på grund af et havari. Der blev således i en lang periode overvejende forbrændt affald på ovnlinje 3. I det omfang der ikke var tilstrækkelig kapacitet på ovn 3, blev der suppleret med drift af ovn 4, men udelukkende med produktion af fjernvarme. På grund af havari på turbinen på ovnlinje 4 blev der i 2010 heller ikke håndteret så stor affaldsmængde som de øvrige år. MATERIALEFORBRUG Vedrørende opgørelse af materialeforbrug, herunder forbrug af syrer/baser og kalk til røggasrensning er tallene for 2010 jævnfør ovenstående svært sammenlignelige med tallene for de øvrige år, idet der i 2010 var tale om atypisk driftsforhold ovn 4 og ovn 3 imellem. VANDFORBRUG Som et supplement til andre vandressourcer kan der til særlige formål anvendes oppumpet vand fra Romdrup Å. Den forbrugte mængde vand fra Romdrup Å afhænger af flere parametre, herunder bl.a. vandstanden i åen på tidspunktet for behovet og hvor å-vand har kunnet erstatte andre vandkvaliteter. Vand fra Romdrup Å anvendes bl.a. til opblanding af kalk til røggasrensningsanlægget ved ovnlinje 3 (GSA-reaktoren) og er siden 2009 også anvendt til dæmpning af støvgener i forbindelse med neddeling af affald. Variationen i forbrug af vand fra Romdrup Å skyldes derfor flere driftsmæssige forhold. Generelt vil der være et stort vandforbrug i forbindelse med den våde røggasrensning, der foretages på ovnlinje 4. Hertil anvendes vandværksvand. Der arbejdes til stadighed på at optimere processen, så den bliver mere eller mindre selvbærende og derfor ikke i så stor udstrækning kræver vandværksvand tilført processen. Udover til røggasrensningen på ovnlinje 4 anvendes vandværksvand ligeledes til opblanding af kalk til røggasrensning på ovnlinje 3 og til kedelvandsfremstilling til ovnlinje 4. De udsving, der er i opgørelse af forbrug af vandværksvand, skyldes dermed driftsmæssige forhold og de variationer, der forekommer i driften. AFFALD Affald, der afhændes til genanvendelse, er direkte afhængig af mængde og sammensætning af det affald, der forbrændes samt afsætningsmuligheder. Slagger produceres løbende ved forbrændingsprocessen og opbevares i mellemdepot, indtil en passende mængde findes og sortering finder sted. Den oparbejdede slagger modnes i miler på anlægget og afsættes til genanvendelse i takt med, at der kommer godkendte projekter, hvor slaggen kan anvendes. Den opgivne mængde viser ikke den løbende producerede mængde, men den afsatte mængde, hvorfor der kan forekomme forskydninger årene imellem. Affald, der afsættes til specialdeponi, er restprodukter fra drift af ovnlinjerne. Affaldet består af flyveaske, filterkager og gips fra drift af ovnlinje 4 samt restprodukter fra røggasrensningen ved ovnlinje 3. Udsving i de opgjorte mængder skyldes dermed driftsmæssige forhold, herunder driftstimer på hhv. ovnlinje 4 og 3. EMISSIONER Som nævnt tidligere er der forskel på den renseteknologi, der anvendes på ovnlinje 4 og ovnlinje 3. Udsving i de forskellige emissionsparametre kan derfor i stor grad forklares ved antallet af driftstimer på de to ovnlinjer, hvor selv få driftstimer på ovnlinje 3 kan give udsving i de opgjorte emissioner. Eksempelvis vil røggasrensningen på ovnlinje 4 med kraftig elektrofilter og efterfølgende vådskrubbere sikre, at støvemissionen altid ligger under detektionsgrænsen, mens det for ovn 3 er tilstanden på poserne i posefilteret, der er bestemmende for støvemissionen. MILJØREDEGØRELSE 2012 17

Driften med ovnlinje 4 giver som hovedregel ikke anledning til dannelse af total kulstof (TOC), bl.a. fordi anlægget er udstyret med støttebrændere. Dette er ikke tilfældet på ovnlinje 3, hvorfor forbrænding af affald med lave brændværdier under uheldige omstændigheder kan forårsage emission af total kulstof (TOC). Dette kan forekomme, når affaldssiloens indhold primært består af dagrenovation. Variationer i emission af total kulstof (TOC) skyldes dermed både den aktuelle drift af ovnlinjerne og affaldets sammensætning. Emissionen af svovldioxid ligger lavt i både 2008 og 2011. Dette hænger sammen med, at der i disse to år ikke har været drift af ovnlinje 3. Emissionen af kvælstofilter (NOx) ligger lavt i 2010. Dette hænger sammen med, at der i dette år var ekstraordinær megen drift på ovnlinje 3. På dette tidspunkt var trimning af røggasrensningsanlægget på ovnlinje 3 ikke optimal, hvorfor der blev doseret ammoniak til fjernelse af kvælstofilter (NOx) på den sikre side, hvilket forklarer den lave emission af kvælstofilter (NOx). I 2012 blev der indført NOx-afgift, hvorfor det ved optimering af røggasrensningsanlægget er valgt at reducere emissionen af kvælstofilter (NOx), således at der renses længere ned end til emissionsgrænsen. UDLEDNING AF SPILDEVAND I bilagsdelen er der gjort rede for, hvor meget spildevand, der afledes fra energianlægget. De afledte mængder spildevand er direkte afhængige af driften på anlægget, hvorfor der kan forekomme variationer, der skyldes driftsmæssige forhold. Reno-Nord har bl.a. tidligere anvendt vådrensning af kedlen ved kedelrevisioner. Dette gav anledning til en del ekstra spildevand, som via en opsamlingstank blev renset i et mobilt renseanlæg. Efter skifte til tørrensning af kedlen (ved sandblæsning) er dette mobile renseanlæg nedtaget. Imidlertid har lækager på flere kølesystemer delvis ophævet den vandbesparelse, der var ved ikke længere at foretage vådrensning af kedlen. Der arbejdes på en løsning til at reducere omfanget af den ekstra udledning af spildevand. MILJØREDEGØRELSE 2012 18

MILJØPRÆSTATIONER RÆRUP DEPONI For deponiet er der opgjort to sæt nøgleindikatorer. Dette er hhv. nøgleindikatorer for deponeringsanlægget, inkl. aktiviteter i forbindelse med midlertidig oplagring (mellemlager) og sorteringsplads samt nøgleindikatorer for oparbejdning. For aktiviteter på deponeringsanlægget mm. er nøgleindikatorer opgjort pr. ton deponeret affald. Nøgleindikator Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Deponeret affald... tons 36.104 28.652 28.423 24.237 20.894 Elforbrug... MWh 86,57 71,27 90,05 72,97 88,49 Energieffektivitet... MWh/ton 0,0024 0,0025 0,0032 0,0030 0,0042 Materialeforbrug (Smøreolie)... l 1571 344 604 444 600 Materialeudnyttelse... l/ton 0,044 0,012 0,021 0,018 0,029 Totalt vandforbrug (Vandværksvand)... m 3 497 186 82 158 196 Vandforbrug... l/ton 13,8 6,5 2,9 6,5 9,4 Affald (Olieaffald)... l 533 1.238 934 1.002 684 Affald (Olieaffald)... l/ton 0,015 0,043 0,033 0,041 0,033 Biodiversitet *... m 2 59.997 59.997 59.997 59.997 59.997 Biodiversitet...m 2 /ton 1,66 2,09 2,11 2,48 2,87 Emissioner (Udstødningsgas, CO 2)... tons 166 144 256 225 207 Emissioner... kg/ton 4,6 5,0 9,0 9,3 9,9 * Arealet på deponi, der anvendes i dag er 40.097 m 2. Mellemlager til midlertidig oplagring dækker et areal på 12.000 m 2, mens sorteringspladsen dækker et areal på 7.900 m 2. Tilsammen udgør disse arealer i alt 59.997 m 2. MILJØREDEGØRELSE 2012 19

Areal udlagt til oparbejdning er 24.750 m 2. For aktiviteter på oparbejdningsanlægget er nøgleindikatorer opgjort pr. ton oparbejdet affald. Nøgleindikator Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Affald modtaget til oparbejdning *... tons 53.713 26.454 24.520 31.871 27.622 Elforbrug... MWh 57,20 47,09 59,50 48,21 58,47 Energieffektivitet... MWh/ton 0,0011 0,0018 0,0024 0,0015 0,0021 Materialeforbrug (Smøreolie)... l 1.571 236 302 222 200 Materialeudnyttelse... l/ton 0,029 0,009 0,012 0,007 0,007 Totalt vandforbrug (Brøndvand)... m 3 199 100 100 100 100 Vandforbrug... l/ton 3,7 3,8 4,1 3,1 3,6 Affald til genanvendelse (Jern til oparbejdning)... tons 151 69 85 124 48 Affald til genanvendelse... ton/ton 0,003 0,003 0,004 0,004 0,002 Affald (olieaffald)... l 533 850 466 1.002 1.026 Affald... l/ton 0,010 0,032 0,019 0,031 0,037 Biodiversitet **... m 2 24.750 24.750 24.750 24.750 24.750 Biodiversitet...m 2 /ton 0,46 0,94 1,01 0,78 0,90 Emissioner (Udstødningsgas, CO 2)... tons 229 199 30 73 85 Emissioner... kg/ton 4,3 7,5 1,2 2,3 3,1 * Samlet mængde modtaget til oparbejdning, bestående af hhv. asfalt, beton klar til knusning, beton, tegl/beton med jord, tegl med jord/stor beton samt affald, kategoriseret som Genbrug 4. ** Oparbejdningsaktiviteterne dækker et areal på 24.750 m 2. Som nøgleindikatorerne og de uddybende opgørelser i bilagsdelen viser, er der variationer i både mængder af affald, der modtages til deponering, forbrug og udledninger. Aflevering af affald til deponering følger generelt konjunkturen i samfundet. De år, hvor der er megen aktivitet indenfor bygge- og anlægssektoren, kommer der relativt mere affald til deponering end de år, hvor der er lavkonjunktur. De udsving i mængder af affald, der modtages til deponering følger således den generelle samfundsudvikling. Forbrug af både el, smøreolie og vand følger i stor grad den mængde affald, der modtages til deponering. Dog er der i nogle år andre forhold, der har haft betydning for forbrugets størrelse. Administrationsbygningen er elopvarmet. Det relativt større elforbrug i bl.a. 2012 skyldes især en meget kold vinter, hvor opvarmningsbehovet var stort. Der er installeret en bimåler, der fremadrettet registrerer elforbrug til opvarmning af administrationsbygning. I 2008 var det et stort anlægsarbejde på deponiet, hvor der var tilsluttet en skurvognsby, der blev forsynet med vand. Dette forklarer det ekstra store vandforbrug i 2008. I 2012 var der frostsprængning af et vandrør, der på grund af rørets placering først blev opdaget efter et stykke tid, hvorfor der i en periode var lækage af vand. MILJØREDEGØRELSE 2012 20

Udsving i mængden af affald til genanvendelse skyldes primært at mængden af beton der modtages til oparbejdning varierer. Jern til oparbejdning er armeringsjern der sorteres fra beton. I 2012 er der således modtaget 2500 tons mindre beton end i 2011. Derudover kan der også være en tidsmæssig forskydning der giver anledning til udsving. Udsving i mængden af olieaffald er afhængig af, hvornår olieaffaldet bliver afhentet. Der kan således være en tidsmæssig forskydning, der giver anledning til udsving i de opgjorte mængder. Udledningen af udstødsgasser er direkte afhængig af dieselolieforbruget. Forbrug af dieselolie fremgår af bilagsdelen. Forbruget af dieselolie er direkte afhængig af omfanget af aktiviteter på deponiet. Der er megen fokus på adfærd, herunder håndtering og rutiner i forbindelse med affaldsdeponeringen for til stadighed at optimere driften. Fra deponiet afledes perkolat til det kommunale spildevandssystem. Perkolatmængde og indhold i perkolatet fremgår af bilagsdelen. Den afledte perkolatmængde er direkte afhængig af nedbørsmængde det pågældende år. Udsving i de udledte indholdsstoffer i perkolatet afhænger både af nedbøren (udvaskningsgrad) og sammensætning af affaldet på det pågældende tidspunkt, hvor målinger gennemføres. Alle grænseværdier for udledning af perkolat overholdes med god margin. MILJØREDEGØRELSE 2012 21

LOVBESTEMTE MILJØKRAV Både aktiviteterne på energianlægget og deponiet er reguleret af en række vilkår i miljøgodkendelser og spildevandsafledningstilladelser. I bilagsdelen er der for både energianlægget og deponiet gjort rede for, hvilke listepunkter hhv. hovedaktivitet og biaktiviteter er omfattet af, samt hvilke miljøgodkendelser og spildevandsafledningstilladelser driften de to steder miljømæssigt er reguleret af. ENERGIANLÆGGET Generelt har I/S Reno-Nord levet op til de fastsatte krav, med undtagelse af enkeltstående episoder på energianlægget, primær forårsaget af mekaniske svigt, som alle er indberettede iflg. vilkår i miljøgodkendelse. Den maksimale udledning af spildevand på 40.000 m 3 blev overskredet, idet der blev udledt 43.118 m 3. Der arbejdes med en vilkårsændring samt løbende procestiltag til reduktion af spildevandsmængden, der stammer fra røggasrensningen ved ovnlinje 4. I/S Reno-Nord fører løbende egenkontrol med udledningen af spildevandet. Egenkontrollen viser, at alle krav hvad angår koncentration og udledte stofmængder er overholdt. I bilagsdelen er vist data for de sidste 5 år sammenholdt med stillede grænseværdier. RÆRUP DEPONI I/S Reno-Nord har i 2010 tilsluttet sig Deponets charter for bæredygtig deponering og vil dermed arbejde for, at der tages miljøhensyn både på kort sigt i driftsfasen og på langt sigt efter nedlukningen, uden at det medfører et for stort og langvarigt forbrug af ressourcer. Perkolat ledes til det kommunale spildevandssystem. Der er lavet i alt 4 stikprøvemålinger i 2012. Resultatet af disse målinger viser, at samtlige grænseværdier er overholdte med god margin. Et rådgivende firma har i juni 2004 udarbejdet en rapport om ekstern støj, som konkluderer at grænseværdien på 55 dba overholdes såvel i den nuværende som i den fremtidige driftssituation. I bilagsdelen er vist data for de sidste 5 år sammenholdt med stillede grænseværdier. MILJØREDEGØRELSE 2012 22

ORDFORKLARING CFC-gas... detektionsgrænse... EBK-temperatur... eluat-koncentration... emissioner... GJ... kg... kwh... m 3... mg/l... ml/l... ng... mm... MW... MWh... kølemiddel, som består af klor, fluor og kulstof nedre grænse for hvad man kan måle temperatur i efterforbrændingszonen på et forbrændingsanlæg koncentration af et stof i væsken fra et udvaskningsforsøg udledninger giga joule kilogram kilo watt time kubikmeter milligram per liter milliliter per liter nanogram millimeter mega watt mega watt time Nm 3... normal m 3 perkolat... ph... recipient... totalalkalinitet... TS... verifikationsmålinger... afledning/spildevand surhedsgrad: En opløsning med ph7 er neutral. Er ph lavere end 7 er væsken sur (en syre). Er ph højere end 7 er væsken basisk (alkalisk) vandløb, sø, fjord eller hav hvortil der udledes spildevand udtryk for basestyrken af et stof/væske tørstof kontrol af anlægsmålerudstyr... mindre end... større end MILJØREDEGØRELSE 2012 23

Bilag INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

BILAG. ENERGIANLÆGGET MODTAGET TIL FORBRÆNDING 2008 2009 2010 2011 2012 Dagrenovation... tons 98.059 94.615 92.668 99.190 91.038 Storskrald... tons 26.559 24.116 19.540 23.808 21.611 Erhvervsaffald... tons 48.496 36.945 29.646 42.321 47.045 Miljøfarligt affald Malingsaffald mm. *... tons 5.597 6.169 6.085 7.510 5.695 Olieholdigt affald... tons 336 218 156 488 88 Kreosot imprægneret træ... tons 2.167 6.786-222 155 Shredderaffald... tons - - - - 8.111 Klinisk risikoaffald og medicin... tons - 877 809 1.036 1.096 Mellemdeponeret affald... tons 21.053 9.329 9.732 2.289 I alt modtaget... tons 181.114 189.879 158.233 184.307 177.128 * Malingsaffald og lignende fra genbrugspladser og erhverv udgør størstedelen af denne fraktion. Derudover mindre mængder opløsningsmidler, spraydåser og pesticider. BIOBRÆNDSEL TIL FORBRÆNDING 2008 2009 2010 2011 2012 Træflis direkte silo... tons 1.537 4.045 2.367 Træflis lager til silo... tons 397 1.139 781 Neddelte trærødder lager direkte silo... tons 92 - Biobrændsel tilført fra losseplads... tons 1.369 1.766 52 I alt modtaget... tons 3.303 7.042 3.200 ART OG MÆNGDE AF FORURENENDE STOFFER, DER UDLEDES TIL LUFT Inden røggassen sendes ud i atmosfæren er langt hovedparten af de miljøbelastende stoffer renset fra i anlæggets røgrensningsanlæg. De resterende miljøbelastende stoffer i røggassen er opgjort på følgende side. MILJØREDEGØRELSE 2012 24