AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

Transkript

1 ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T E [email protected] a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

2 Amager Ressourcecenter (ARC) er et fælleskommunalt selskab ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby kommuner. Selskabet tager imod og behandler restaffald fra byens borgere og virksomheder og forsyner den med genbrugsmaterialer, elektricitet og fjernvarme. Med etableringen af Amager Bakke, der erstatter ARC s 0 år gamle affaldsforbrændingsanlæg, har København fået verdens mest moderne og miljørigtige affaldsbaserede energianlæg, der samtidig producerer 0% mere energi. Amager Bakke flytter grænserne for ressourceoptimering med en energieffektivitet, der slår alle rekorder, og muligheden for at genanvende materialer, der ellers ville skulle bortskaffes. Samtidig er de valgte tekniske løsninger på anlægget med til at sikre en grøn og fleksibel drift. Amager Bakke i tal Fylder.000 m svarende til 7 fodboldbaner Der i alt.00 stk. 0 meter lange jernbetonpæle til jordankre Der er brugt.000 m beton til fundamenter og vægge Mængden af stål til udstyr og bygning er ca..000 ton Der er installeret ca..800 ventiler Amager Bakke har i alt ca. 80 pumper, blæsere og kompressorer Anlægget overvåges af ca..00 måleinstrumenter Der er lagt ca. 0 km kabel Computerne, der overvåger og styrer anlægget, håndterer mere end.000 forskellige signaler København har fået billigere og mere bæredygtig elektricitet, fjernvarme og genanvendelse af materialer. På samme tid kan de nyde udsigten fra toppen af det imponerende bygningsværk.

3 Det tekniske anlæg Det tekniske anlæg på Amager Bakke har to parallelle linjer, der består af følgende hoveddele. Affaldsmodtagelse Anlægget har kapacitet til at modtage tons affald om året. Alt affald registreres og vejes, og der udtages stikprøvekontroller for at minimere risikoen for, at der kommer farligt eller ikke-forbrændingsegnet affald i ovnen. Ovn Til selve den termiske behandling af affaldet anvendes risteteknologi for at sikre høj og stabil driftstilgængelighed og udbrænding af affaldet. Kedel Varmen fra røggassen fra ovnen køles i kedlen ved at producere højtryksdamp. Anlægget har høje dampparametre, hvilket giver høj el-produktion. Røggasrensningsanlæg Anlægget er udstyret med et elektrofilter, SCR-teknologi og våd røggasrensning. Med disse teknologier sikres lavest mulige emissioner. Anlægget har røggaskondensering med varmepumper, hvilket sikrer maksimal energiproduktion. Turbine og generator Anlægget har en fælles dampturbine for at sikre størst mulig elproduktion. Produktionen af el og varme er fleksibel, så der kan reguleres afhængig af behovet i energisystemet. 6 Vandbehandling Vaskevandet fra røggasrensning renses i mange trin, inden det udledes til Øresund. Kondensatet fra røggaskondensering er efter rens- ning så rent, at det kan bruges til fjernvarmevand og lignende. 7 Restprodukthåndtering Metaller udsorteres til genanvendelse, og slagge anvendes til vejbygning. El- og SRO-anlæg Hele processen forsynes af et el-anlæg og bindes sammen af et Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg (SRO), der sørger for optimal drift Anlægsdata Kapacitet: x tons/time Nedre brændværdi:, GJ/ton Variation: 8- GJ/ton Dampprod.: x 7 tons/time Dampparametre: 70 bar/0 C Våd røggasrens med SCR og røggaskondenseringssystem Elproduktion: 7 MW Fjernvarmeprod.: 90 MW Egetforbrug: 7, MW Nettovirkningsgrad: 07% (basis nedre brændværdi) Idriftsættelsesår: 06 6

4 Affaldet modtages og behandles Forbrændingsegnet affald modtages i aflæssehallen i den østlige ende af bygningen (). Aflæssehallen holdes i undertryk for at minimere lugtgener til omgivelserne. Affaldet læsses ned i affaldssiloen (). Ved hjælp af to kraner () blandes affaldet i siloen, inden det fødes ind i de to ovne. Blanding af affald sikrer, at den efterfølgende forbrænding og røggasrensning forløber optimalt. Det blandede affald føres ind på en bevægelig rist () i hver af de to ovne. Hver rist er meter bred og meter lang. Ristene har perforeringer, hvorigennem der tilføres luft. Lufttilførslen og den høje temperatur (over.000 C) får affaldet til at brænde. Når affaldet når enden af risten, er næsten al energien i affaldet frigivet som varm røggas. Indendørs aflæssehal Affaldssilo Rist Slaggesilo Sten, grus, metal m.v, som ikke kan brænde, samt asken fra det udbrændte affald, kaldet slagge, falder for enden af risten ned i et vandbad og skubbes derefter ved hjælp af slaggepusheren ned i slaggesiloen (). Affaldskraner Vidste du at... Amager Bakke har en affaldssilo med en kapacitet på ca..000 tons svarende til ca. ugers leverance af affald Amager Bakke har to identiske ovnlinjer, der hver kan behandle tons affald i timen Over 99% af al energien i affaldet frigives under forbrændingen Luft, som er nødvendig for forbrændingsprocessen, suges fra affaldssiloen, så der ikke slipper lugt ud til omgivelserne Forbrændingen er i drift /7, der er altid mindst en ovnlinje i drift, og hver ovnlinje kan være i drift uafbrudt i næsten to år

5 Affaldet omdannes til energi Varmen, der frigives i hver ovn, bruges til at omdanne vand til højtryksdamp i de to kedler. Kedlerne består af tætsiddende rør, hvori der løber vand ved højt tryk. Den varme røggas løber på ydersiden af disse rør og overfører derved varmen til vandet. På denne måde produceres der højtryksdamp. Højtryksdampen produceret i de to kedler føres sammen i en fælles dampskinne, inden den ledes til dampturbinen, hvor der produceres strøm, og derefter til fjernvarmevekslere, hvor der produceres fjernvarme. I dampturbinen udvider dampen sig gennem en række skovlblade, der sidder på en aksel. I takt med at dampen presses mod skovlbladene, omdannes varmeenergien til bevægelsesenergi, der får turbineakslen til at rotere. Den roterende aksel er forbundet til en generator, der omdanner denne roterende bevægelsesenergi til elektricitet. 7 MW varme En del af energien i dampen kan ikke omdannes til elektricitet. Denne energi bliver brugt til at genopvarme det kolde fjernvarmevand, inden det sendes retur til fjernvarmenettet. Dette sker i fjernvarmevekslerne. Amager Bakke kan regulere produktionen af elektricitet og fjernvarme, så den tilpasses behovet. Er der brug for meget elektricitet, ledes al dampen gennem turbinen. Er der derimod stort fjernvarmebehov, ledes dampen uden om turbinen og direkte i fjernvarmevekslerne. Brændsel BP: FJV: RGK: VP: Kedel Anlæg Kedel Anlæg RGK VP By-pass Fjernvarmeveksler Røggaskondensering Varmepumpe Damp BP Turbine & generator FJV FJV FJV AML: CTR: T-ind: Energinet kv El Max. 7 MJ/s AML Energimåler Amagerland (fjernvarmenet) Centralkommunernes Max. 6 MW 7 MJ/s CTR (T-ind/T-ud/FLOW) Transmissionsselskab I/S (fjernvarmenet) Temperatur-ind 7 MW varme 90 MW varme 6 MW el Kraftvarmedrift uden varmepumpe Høj el-virkningsgrad Normalt varmebehov 7 MW el Netto el Med varmepumpe Brutto varme 0 MW el Med varmepumpe og bypass af turbine Meget vind, eller højt varmebehov Vidste du at... Knap 90% af energien fra affaldet bliver til højtryksdamp Amager Bakke producerer op mod 7 tons højtryksdamp med en temperatur på 0 C og et tryk på 70 bar pr. time Amager Bakke producerer ved normal drift,7 MWh fjernvarme og 0,8 MWh elektricitet for hvert ton affald, der behandles Amager Bakke har fleksibelt design, så produktionen kan tilpasses det aktuelle fjernvarmebehov i København

6 Røggassen renses Når røggassen har forladt kedlen, skal den renses. Først ledes røggassen igennem et el-filter (), som fjerner langt størstedelen af det luftbårne støv, kaldet flyveaske. Herefter ledes røggassen igennem en katalysator (), der ved tilførsel af ammoniak er i stand til at fjerne NOx. 6 Efter katalysatoren føres røggassen igennem to skrubbere. Den første skrubber () vasker røggassen for saltsyre (HCl), kviksølv og andre uønskede stoffer, mens den anden skrubber () fjerner SO ved tilsætning af kalk. Ved at bruge kalk til at fjerne SO dannes gips som restprodukt. 8 7 Røggassen føres herefter igennem to kondenserende skrubbere (), hvor vanddamp i røggassen kondenserer og derved afgiver varme. Denne varme overføres ved hjælp af varmevekslere og varmepumper til fjernvarmenettet. I den første kondenserende skrubber tilsættes aktivt kul for at finrense røggassen for dioxin og kviksølv, og de kondenserende skrubbere fungerer desuden som ekstra rensningstrin for bl.a. HCl og SO. Det sidste rensningstrin er et vådt støvfilter (6), som fjerner de sidste fine støvpartikler, der måtte være i røggassen. El-filter Katalysator 6 Kondenserende skrubber Vådt støvfilter. skrubber Sugetræksblæser 7 Røgen suges igennem hele rensningsprocessen ved hjælp af sugetræksblæseren (7). Sugetræksblæseren holder hele ovn/kedel og røggasrensningssystemet i undertryk, så der ikke slipper urenset røg ud i bygningen eller miljøet. Lige inden skorstenen (8) passerer røggassen en målestation, som løbende registrerer indholdet af forurenende stoffer og dermed overvåger, at miljøkrav overholdes.. skrubber Røggaskanal til skorsten Vidste du at... Miljøet skånes, ved at Amager Bakke har et af verdens mest effektive røggasrensningsanlæg, bl.a. med over 9% rensning for NOx, to uafhængige systemer for dioxinrensning og flere trin for rensning for HCl og SO Amager Bakke er som det første forbrændingsanlæg i Danmark udrustet med katalysator for NOx-rensning (såkaldt SCR-system) Røggaskondenseringssystemet står for ca. 0% af Amager Bakkes samlede energiproduktion 8

7 Restprodukterne renses og genanvendes Størstedelen af det faste produkt fra forbrænding af affald er slagge. Slagge består af den del af affaldet, der ikke kan brænde, fx grus, metal og asken fra det udbrændte affald. Slaggen fra Amager Bakke transporteres til et centralt sorteringsanlæg, hvor metaller udsorteres til genanvendelse, inden slaggen klargøres til brug i vejbygning. Ved at bruge slagge i vejbygning undgås udvinding af nye grusmaterialer. Flyveaske, som er fint, luftbåren støv, frasorteres i anlæggets filtre. Flyveaske indeholder høje koncentrationer af tungmetaller og andre sporstoffer, som var en del af det indkomne affald. Flyveaske nyttiggøres som erstatning for kalk til neutralisering af industrielle restprodukter. Herefter placeres det i et nedlagt kalkbrud. En lille mængde slam fra rensning af skrubbervæske placeres i samme kalkbrud, og det sker indtil videre også for gips fra udskillelsen af SO. Gipsen er dog så ren, at det er realistisk på sigt at nyttiggøre den, fx til produktion af gipsplader, og derved erstatte udvundet gips fra naturen. En del af det indkomne affald bliver efter processen til rent, næsten saltfrit vand. Der udvindes mere vand, end anlægget selv bruger. Dette vand er meget rent og kan genbruges i fx fjernvarmenettet. Eventuelt overskud udledes til Øresund. Vidste du at... Fra slaggen udsorteres 0- kg metaller til genanvendelse pr. ton affald Der produceres 0-00 kg slagge pr. ton affald, som nyttiggøres til at bygge veje Flyveaske og gips genbruges i en industriel proces, hvor man miljøsikkert genskaber landskabet i et nu nedlagt kalkbrud

8 Energianlæg indeni skibakke udenpå Udover at være et energieffektivt og miljørigtigt anlæg er Amager Bakke et ambitiøst bud på, hvordan et grønt energianlæg kan kombineres med rekreative arealer, der giver plads til eventyr, leg og bevægelse. Amager Bakke er udformet som en bakke, hvor selve tagfladen stilles til rådighed for offentligheden. Med sine 8 meters højde er Amager Bakke Københavns største bjerg og udgør et markant vartegn for byen. På tagfladen har byens borgere mulighed for at udøve bjerg- og idrætsaktiviteter. Udover en skibakke er der på tagfladen etableret grønne områder, der kan bruges til ophold, spadsereture, løb og andre bjergaktiviteter. Og fra toppen af Amager Bakke kan de besøgende nyde den enestående udsigt over byen og Øresund. Amager Bakke er stedet, hvor bevægelse møder bæredygtighed.