En vej til flere og billigere energibesparelser



Relaterede dokumenter
- alternativer til oliefyr

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Energi i Hjarbæk. Rapport

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

En vej til flere og billigere energibesparelser

A. Baggrundsspørgsmål

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug

EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr kr. 0.

Evaluering af varmepumper

Energimærke. Lavt forbrug

Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udv. varmepumpe kwh Elvarme kr kr år

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 75 mm mineraluld.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Grøn energi til område fire

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr kr.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

Operate A/S oktober 2007

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr kr. 8.2 år

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Spændende hus med et meget lille energiforbrug og uden nævneværdige forslag til forbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: september

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

En vej til flere og billigere energibesparelser

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 6 kw P solcelleanlæg 5423 kwh el kr kr år

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Rørisolering i kælder. 237 m3 Fjernvarme 5920 kr kr. 1 år

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre kwh Elvarme 4110 kr kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript:

En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M: Rundspørge blandt jere December 8

Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark www.eaea.dk December 8

Teknisk bilag Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af. juni 5 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af. februar 8 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene 8-. I 5-aftalen blev det fastlagt, at der i 8 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 8 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 8 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest. februar 9. Energistyrelsen udbød den. marts 8 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af. april 8. Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport. Den foreliggende rapport er forfattet på engelsk af hensyn til arbejdsprocessen, da hovedforfatteren er udenlandsk.

Teknisk bilag Indhold Indledning... 5 Undersøgelsens formål og fokus... 5 Dataindsamling... 5 Om målgruppen... 6 Viden om og erfaring med energispareaktiviteter... 8 Viden om energispareprojekter... 9 Erfaringer med energispareprojekter... Planer om fremtidige energispareprojekter... 4 Brug af og tilfredshed med energirådgivere... Brug af energirådgivning... Erfaring med energirådgivning... 5 Energimærkning og tjek af varmeanlæg... 4 Energimærkning... 4 Tjek af varmeanlæg... 5 6 Konklusioner... 5 Bilag Spørgeramme og frekvenstabeller En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Indledning Denne rapport omhandler varmebesparelser set fra et brugerperspektiv.. jere, med større incitament for varmebesparelser end gennemsnittet, er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen. Halvdelen af jerne er kendetegnet ved, at de benytter elvarme, som enten primær eller supplerende varmeenergi. Mens den anden halvdel er kendetegnet ved, at de bor i ældre parcelhus på landet uden mulighed for kollektiv forsyning såsom naturgas eller fjernvarme. Undersøgelsens formål og fokus De jere, som er blevet interviewet til undersøgelsen, har alle gode økonomiske grunde til at igangsætte energibesparende aktiviteter. Parcelhusejerne må derfor anses for at have gode forudsætninger for at have konkrete erfaringer med energibesparelser på grund af betydelige energisparemuligheder (ved ældre ) eller høje energipriser/energiomkostninger (ved med elvarme eller som anvender olie). Undersøgelsens formål er altså at fremhæve slutbruger-perspektivet. Hvis ikke energispareaktiviteterne får fat i disse slutbrugere, som har stærke økonomiske incitamenter for at gennemføre tiltagene, kan der ikke forventes positive effekter (kritisk case). Rapporten tager udgangspunkt i målgruppens beskrivelse af konkrete gennemførte energibesparelser og har fokus på dens syn på energibesparelser og dens vurdering af de energispareaktiviteter, som de har gennemført. Dataindsamling De. jere er alle udtrukket fra BBR-registeret. Parcelhusejerne med elvarme er udvalgt efter BBR-registerets oplysninger om, at de har el som primær varmeenergikilde. Da registerets opdateringer er mangelfulde er jerne blev stillet et kontrolspørgsmål, inden selve interviewet er gået i gang. Det har medført, at ca. % er sorteret forud for interviewet. Ejerne af ældre er foruden opførelsesåret (mellem 9 og 96) udvalgt på det geografiske område, de er beliggende i. Det har været et udvælgelseskriterium, at husene ligger i områder (postnummer) af Danmark, hvor der ikke er fjernvarme eller naturgas. For begge grupper af jere har det været en forudsætning, at den interviewede ejer boligen. Sidder man som lejer i et parcelhus, har man ofte ikke den fornødne handlingskompetence til at lave varmebesparende initiativer på huset. Spørgerammer og frekvenstabeller findes i bilag. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

Teknisk bilag Om målgruppen Dette kapitel beskriver kort de to målgrupper, som har deltaget i undersøgelsen. Som nævnt indledningsvist omfatter målgruppen enten husejere, der bor i ældre på landet, hvor der ikke er central varmeforsyning, eller i hvor den primære eller sekundære varmeenergikilde er elvarme. Den samlede beskrivelse af målgruppen er samlet i nedenstående tabel. Tabel :Fakta om målgrupperne huse på landet (n = 5) Elvarme (n = 59) Gennemsnitligt boligareal 7 m 4 m Gennemsnitligt antal personer i husstanden,4,6 Primær energikilde (top ) Olie Brænde Træpiller El Brænde Varmepumpe Gennemsnitlig udgift til varme pr. år (både primær og supplerende varmekilder men uden arbejdstid) 6.9 kr. 7.464 kr a Gennemsnitlig arbejdstid ved energikilde (fx brænde) 4 timer 8 timer Som det fremgår af Tabel, ligger det gennemsnitlige boligareal for begge grupper på cirka 4 m. Det samlede boligareal pr. hus er i knap halvdelen af tilfældene 4m eller derover, og mellem en tredjedel og en fjerdedel af husene er mellem m og 9m. En stor andel af husene er altså så store, at der alene pga. størrelsen er mange penge at spare ved at gennemføre energibesparelser. a Tallene er udregnet med udgangspunkt i de faktiske tal, som boligejerne har opgivet i interviewet. Der er dog flere boligejere, som har angivet en pris, der umiddelbart synes urealistisk lav. Lægger man derfor grænsen ca. der, hvor udgiften svarer til det, man ville have, hvis det kun drejer sig om et varmtvandsforbrug (. kwh), så svarer det for huse med elvarme til 5.4 kr./år (,8 kr./kwh) og for olies vedkommende.6 kr./år (, kr./kwh). Energipriserne er fra 7 og er taget fra Dansk Energis rådgiverguide. Sorteres der - med udgangspunkt i disse antagelser - husstande fra med en urealistisk lav årlig varmeudgift bliver gennemsnittet i stedet 7.46 kr. for ældre huse på landet og 8.6 kr. for huse med elvarme. 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag I knap to tredjedele af tilfældene bebos husstandene af en eller to personer, mens der i omkring en fjerdedel af husstandene bor fire eller flere personer. Figur : Andele af husstande i ældre huse på lande fordelt på årlig varmeudgift 5 5 5-9.999 kr. om året.-4.999 kr. om året 5.-9.999 kr. om året.-4.999 kr. om året +5. kr. om året Respondenter, der bor i ældre huse på landet bruger i gennemsnit 6.9 kr. om året på at opvarme deres huse. Respondenter, der bor i med elvarme, bruger i gennemsnit 7.464 kr. om året på opvarmning. Disse tal indeholder dog nogle nuancer, der er værd at nævne. Mere end en tredjedel i begge grupper bruger mere end. kr. om året på at opvarme deres huse. En tredjedel bruger mellem 5. og. kr. om året, mens den sidste tredjedel bruger under 5. kr. om året. Disse fordelinger illustreres i Figur og Figur. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

Teknisk bilag Figur : Andele af husstande med elvarme fordelt på årlig varmeudgift 5 5 5-9.999 kr. om året.-4.999 kr. om året 5.-9.999 kr. om året.-4.999 kr. om året +5. kr. om året Der er kun en lille forskel på størrelsen af varmeudgifterne mellem ældre på landet og med elvarme. Det vil sige, at de to grupper kan forventes at have nogenlunde lige store incitamenter for at gennemføre varmebesparelser. Med den relativ høje omkostning til opvarmning kan disse forventes at vide mere og have mere erfaring med energisparetiltag end den gennemsnitlige danske husejer. Dansk Energis rådgiver guide arbejder ud fra en standard familie med to voksne og to børn. Ifølge guiden vil en sådan familie i et typisk hus på m fra 975 forventes at have et varmebehov på 9.5 kwh/år hvoraf ca.. kwh/år går til opvarmning af brugsvand. Hvis strømmen koster ca.,5 kr./kwh (pris fra 7), så svarer det til et samlet årligt forbrug på små. kroner. Dette er en del højere end den udgifter størstedelen af respondenterne har oplyst. Denne forskel skyldes formentlig primært, at husejerne supplerer med andre billigere energiformer og måske kun opvarmer dele af huset og måske endda kun noget af tiden. Både olie og elvarme suppleres typisk af brænde. 86 af respondenter angiver brænde som primær energikilde og disse supplerer så med el (56 husstande) og olie (6 husstande). De husstande som anvender helt andre energikilder som primær kilde bruger oftest brænde som supplement. Viden om og erfaring med energispareaktiviteter Dette kapitel omhandler målgruppernes kendskab til varmebesparende initiativer samt deres viden om, hvor de skal henvende sig, hvis de skal have gennemført varmespareprojekter. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Viden om energispareprojekter Samlet set ved tre fjerdedele af de respondenter, der bor i med elvarme, hvor man kan få information om og hjælp til at gennemføre varmespareprojekter. Det tilsvarende tal for respondenter, der bor i ældre på landet, er cirka 5%. Denne fordeling illustreres i Tabel. Der er altså især en stor andel af folk, der bor i med elvarme, som ved, hvor man kan få information om og hjælp til at gennemføre varmespareprojekter. For respondenter, der bor i ældre på landet, er det trods alt stadig halvdelen, der ikke kunne svare positivt på spørgsmålet. Resultaterne stemmer dog generelt godt overens med formodningen om, at disse befolkningsgrupper vil være relativt veloplyste om deres muligheder for besparelser. Tabel :Ved du, hvor kan man få information om og hjælp til at gennemføre varmespareprojekter? huse på landet Elvarme 5% 75% 6% 49% 5% 7% (n = ) % % % Som det kan ses i Tabel, er det primært håndværkere og Internettet, som ejere af ældre huse kender til, som kilde til information og hjælp om varmespareprojekter. Det er interessant, at kun 6% af de forbrugere, som bor i ældre hvor olie typisk er den primære varmekilde, nævner olieselskaber som en kilde til information om varmebesparende tiltag. Blandt ejerne af huse med elvarme er det naturligt nok elselskaber, som de fleste i gruppen henviser til, mens det er Internettet, som næst flest referer til. Andet -kategorien, som er ret markant for begge forbrugergrupper, dækker hovedsageligt over kommunale energikonsulenter eller andre medarbejdere fra kommunernes tekniske forvaltninger samt generel information fra medierne herunder fjernsyn (inkl. reklamer), radio og aviser/magasiner. Udover kommuner og medier nævnes også både Forbrugerstyrelsen og Energistyrelsen. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

Teknisk bilag Tabel : Hvilke steder kender du, hvor man kan få information om og hjælp til at gennemføre varmespareprojekter? huse på landet (n = 84) Elvarme (n = 87) Håndværkere 6% 7% Butikker % % Elselskaber 7% 58% Gasselskaber % 6% Olieselskab 6% % Fjernvarmeselskaber % 4% Elsparefonden 8% 5% Energitjenesten % 5% Udstyrsleverandører % % Rådgivende ingeniører 5% % Familie og bekendt % % Energimærkningsrapport % % Internettet 9% 6% Andet % 5% Som det kan aflæses i Tabel 4, kan mere end otte ud af ti respondenter svare bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de kan nævne nogle generelle eksempler på varmesparetiltag, som man kunne gennemføre. Det tyder på, at de fleste respondenter i målgruppen ved, hvor mulighederne for varmebesparelser ligger, men at de endnu ikke har taget til tilløb til at undersøge, hvor man så kan få hjælp og information om gennemførelsen af dem. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 4:Kan du nævne nogle generelle eksempler på varmesparetiltag, man kunne gennemføre? huse på landet Elvarme 85% 87% 86% 5% % 4% (n = 9) % % % Erfaringer med energispareprojekter Hvor forrige afsnit berørte den viden, som husejerne har om mulige varmespareforslag, så omhandler dette afsnit målgruppens konkrete erfaringer. Tilsammen har over halvdelen af respondenterne gennemført varmebesparende tiltag inden for de sidste tre til fem år. Flere respondenter, der bor i ældre på landet end respondenter, der bor i med elvarme, har gennemført varmebesparende tiltag. Dette resultat står i kontrast til de tal, der er vist i Tabel 5 hvor det var jere med elvarme, som besad den største viden om varmebesparende projekter. Tabel 5: Har du/i i løbet af de sidste -5 år gennemført varmebesparende tiltag, som fx isolering af huset eller forbedring af varmeforsyningen, for at opnå varmebesparelser? huse på landet Elvarme 6% 47% 54% 9% 5% 46% (n = 9) % % % Planer om fremtidige energispareprojekter Blandt de respondenter, som indenfor de seneste tre til fem år har gennemført varmebesparende tiltag, er det omkring halvdelen, som overvejer, at gennemføre yderligere varmebesparende projekter. Denne fordeling vises i Tabel 6. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 6:Overvejer du/i at gennemføre yderligere varmespareprojekter? huse på landet Elvarme 5% 44% 48% 49% 56% 5% (n = 54) % % % Der tegner sig ikke umiddelbart noget billede af, at de boligejere som endnu ikke har gennemført varmeprojekter, har større planer om at gennemføre nogle i den nærmeste fremtid. Særligt blandt husejere med elvarme er andelen, som forventer at gennemføre energibesparende tiltag indenfor tre år, relativ lille. Kun 8% af de husejere, der har elvarme og som endnu ikke har gennemført varmebesparende tiltag, forventer at gøre det i den nærmeste fremtid. Som Tabel 7 viser det, er den tilsvarende andel blandt ejere af ældre huse på landet på 4%. Tabel 7:Overvejer du/i at gennemføre energibesparende tiltag indenfor de næste år? huse på landet Elvarme 4% 8% % 59% 7% 67% (n = 46) % % % Overordnet set er respondenter, der bor i ældre på landet, mere tilbøjelige til at gennemføre varmebesparende projekter. Og flere af dem der allerede har gennemført varmebesparende projekter, er også mere villige til at gøre det igen i fremtiden. Der er dog ikke en meget stor forskel mellem de to grupper. Overordnet set er de begge meget villige til at gennemføre varmebesparende projekter. 4 Brug af og tilfredshed med energirådgivere Dette kapitel omhandler husejernes brug af og tilfredshed med energirådgivningen. Brug af energirådgivning Halvdelen af respondenterne med elvarme modtog rådgivning eller hjælp vedrørende udførelse og valg af teknisk løsning. For respondenter, der bor i ældre på landet, var der også flest, der modtog rådgivning eller hjælp om udførelse og valg af teknisk løsning En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag (9%). Derudover har mellem og 7% i begge grupper svaret, at de modtog hjælp eller rådgivning om størrelsen på den mulige besparelse og om størrelsen på investeringen. Den præcise fordeling vises i Tabel 8. Man kan altså konkludere, at respondenterne først og fremmest har søgt hjælp og rådgivning om, hvordan de i praksis skulle gennemføre varmespareprojektet og om hvilken løsning, der var den bedste. Dernæst har de været interesseret i besparelsens og investeringens størrelse. Tabel 8:Hvad modtog du/i rådgivning eller hjælp om? huse på landet (n = 4) Elvarme (n = ) Mulige/relevante varmespareprojekter 9% % Størrelse på besparelse % 7% Størrelse på investering % % Valg af teknisk løsning 9% 49% Valg af udstyrsleverandør 6% 9% Valg af håndværker 9% 7% Udførelse 9% 5 & Andet, hvilket: 9% % Ved ikke 4% % Respondenterne havde mulighed for at afgive flere svar. Erfaring med energirådgivning Omkring tre-fjerdedele af respondenterne i begge grupper svarede, at den rådgivning og hjælp, som de modtog, var vigtig eller meget vigtig for, at projektet blev gennemført. Det illustreres i Tabel 9. Det vil sige, at målgruppen ikke nødvendigvis ved særlig meget konkret om, hvordan varmespareprojekter gennemføres i praksis. Men de søger i stedet hjælp og rådgivning derom, og de anerkender, at den hjælp og rådgivning som de får, er vigtig for projektets gennemførelse. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 9:Hvor vigtig var denne rådgivning eller hjælp for, at du/i fik gennemført projektet? huse på landet (n = ) Elvarme (n = 95) Meget vigtig 45% 5% Vigtig % % Mindre vigtig 4% % Ikke vigtig % 6% I alt % % 5 Energimærkning og tjek af varmeanlæg Energimærkning Kun % af de respondenter, der bor i ældre huse på landet, svarer, at de har fået energimærket deres hus. Det tilsvarende tal for respondenter med elvarme er 5%. Dette på trods af at 5-% har købt huset efter år. I forbindelse med salg af hus er det obligatorisk med et energimærke. Rundspørgen viser, at blandt de. private husejere med elvarme og private husejere med oliefyr, som har købt huset fra og med 997, mener % ( husejere), at deres hus er energimærket. Blandt de som har købt hus i perioden 997-5 mener kun 6% at have energimærke, mens der blandt de som har købt hus i perioden 6-8 er 54%. Det lader altså til, at kun lidt mere end halvdelen af de huse, der sælges i dag, har det påkrævede energimærke. Kun 4 af de 76 husstande, som har købt hus i perioden 6-8, har fået udstedt et energimærke, uden at det var i forbindelse med købet. Og af de 76 udtaler, at energimærkningen har indgået i deres købsbeslutning. Til trods for dette kan kun meget få oplyse, hvilket mærkningsniveau deres hus ligger på. Dette gælder alle respondenterne. 4 af de husejere med energimærke har gennemført nogle af de forslag til besparelser, som er nævnt i energimærkningsrapporten. Det drejer sig især om isolering af vægge, gulve, kælder (48%), nye vinduer og døre (4%) og isolering af loft (4%). Men 79% mener, at det er meget sandsynligt, at de ville også have gennemført disse besparelsestiltag, hvis ikke energimærkningsrapporten havde påpeget muligheden. Blandt de nyere husejere (6-8) drejer det sig om 85%. Det vil sige, at additionaliteten for de realiserede besparelser er omkring %. 4 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tjek af varmeanlæg Blandt de 4 private husejere med olie som primær energikilde, har 6 (76%) fået tjekket deres opvarmningsanlæg, heraf 56 indenfor perioden 6-8. Det lader til, at interessen for et tjek er stigende. For eksempel fik husejere tjekket deres varmeanlæg i 6, i 7 og 4 i 8. Blandt de 56 er 67 blevet tilbudt information om varmebesparelser i forbindelse med tjekket. Kun husstande af den samlede stikprøve er uopfordret blevet kontaktet af nogen med forslag eller hjælp til gennemførelse af varmebesparelser, først og fremmest af olieselskaberne, elselskaber og håndværkere. Og kun i et tilfælde blev der tilbudt tilskud. 6 Konklusioner Halvdelen af respondenter, der bor i ældre huse på landet, ved, hvor de kan få hjælp til og information om varmebesparelser. 6% af dem har gennemført varmebesparende tiltag (inden for de sidste tre til fem år), og 5% overvejer at gennemføre yderligere tiltag. 74% af respondenterne med elvarme ved, hvor de kan få hjælp til og information om varmebesparelser. 47% har gennemført varmebesparelser (inden for de sidste tre til fem år), og 44% overvejer at gennemføre yderligere tiltag. 9% af respondenterne, der bor i ældre huse på landet, og som har gennemført energibesparelser, havde brug for hjælp til valget af teknisk løsning. Ligeså mange havde brug for hjælp til udførelsen. De tilsvarende tal for respondenter med elvarme er på 49% og 5%. Mellem en tredjedel og en fjerdedel af de to grupper nævnte Internettet, som det sted, hvor de vidste, at man kunne få information om energibesparelser. 5% af respondenterne med elvarme nævnte elselskaberne, og 5% nævnte Elsparefonden. 6% af respondenterne, der bor i ældre på landet, nævnte håndværkere og elselskaber. 5% af respondenterne med elvarme nævnte elselskaberne som et sted man kunne få personlig rådgivning om energibesparelser. 5% nævnte Elsparefonden. Omkring halvdelen (6% og 49%) i begge grupper svarede, at de havde fået hjælp fra håndværkere til at gennemføre energibesparelser, og 4% i begge grupper svarede, at de havde fået hjælp fra familie eller bekendte. 95% af de respondenter, der havde modtaget rådgivning fra håndværkere, var tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen. 9% af dem der søgte information på Internettet, var tilfredse eller meget tilfredse med informationen, og 8% af dem der fik rådgivning fra elselskaberne, var tilfredse eller meget tilfredse med den. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

Teknisk bilag Blandt dem, som har et energimærke, har % gennemført nogle af de besparelser, som er nævnt i energimærket. 79% af disse svarer at det er meget sandsynligt at besparelserne ville være realiseret selv om energimærkningsrapporten ikke havde beskrevet muligheden. Der er usikkerhed om disse tal, da kun få har besvaret (hhv. 8 og 4 besvarelser). Interessen for tjek af varmeanlæg blandt de ældre er stigende. 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Bilag Spørgeramme og frekvenstabeller En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

Notat EVALUERING AF DEN SAMLEDE ENERGISPA- REINDSATS SPØRGESKEMA TIL TELEFONINTERVIEWS. NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 8 Postboks 65 DK-8 Århus C Telefon 87 4 Fax 87 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 9495 WP5.: med centralvarme og oliefyr.. september 8 - FINAL Intro: Godaften. Jeg ringer fra NIRAS Konsulenterne. Vi er ved at gennemføre en undersøgelse for Energistyrelsen om varmeforbruget i danske husholdninger. Kan vi få lov til at tale med den person, der ved mest om husstandens varmeforbrug? [Svar fra respondenten: ) Det er mig fortsæt med nedenstående tekst. ) Det er en anden Gentag teksten forfra]. Må jeg stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse - det tager godt minutter? A. Baggrundsspørgsmål Først vil jeg gerne stille dig nogle generelle spørgsmål om huset samt, hvilken varmekilde der benyttes og varmeforbrugets størrelse.. Ejer du boligen? (Belyser: Har de magt til at foretage ændringer i huset) Hvis nej, så afsluttes interview.. Hvilket årstal har du købt huset? (Belyser: Spiller husets alder noget for svarene) [Til intervieweren: Hvis respondenten ikke kan huske, hvilket årstal huset er købt, så skriv ] Angiv årstal: C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

. Hvor mange personer bor i husstanden? (Belyser: ca. varmebehov) Angiv antal: person(er). 4. Hvilken energikilde bruger du/i primært til at varme huset op? [Til interviewer: Sæt ét kryds] Olie El Brænde Naturgas 4 Fjernvarme 5 Træpiller 6 Halm 7 Flaskegas 8 Petroleum 9 Varmepumpe Solvarme Andet, hvilken: Ved ikke Interview afsluttes, hvis der svares enten naturgas (svar 4) eller fjernvarme (svar 5). 5. Benytter du/i en supplerende energikilde til at varme huset op? [Til interviewer: Hvis respondenten ikke ved, hvad du mener; supplerende energikilder er fx brænde, solvarme, træpiller.] Hvis nej gå til spørgsmål 7 og ekskluder spørgsmål 8 og 9 C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

6. Hvilke(n) supplerende energikilde(r) benytter du/i? [Til interviewer: Sæt gerne flere kryds. Hjulpen] Olie El Brænde Naturgas Fjernvarme Træpiller Halm Gas Petroleum Varmepumpe Solvarme Andet, hvilket: Ved ikke (udelukker alle andre) 7. Hvor mange penge bruger du/i årligt på at varme huset op, når vi taler om jeres primære energikilde? [Til interviewer: Hvis der svares ved ikke, så forsøg at få respondenten til at komme med et bud. Fastholder respondenten at ville svare 'ved ikke' så gå videre til næste spørgsmål uden at skrive noget.] kr./år. 8. Hvor mange timer bruger du/i årligt på aktiviteter, der har at gøre med din/jeres supplerende energikilde? [Det kan fx være at samle brænde, hugge brænde m.m.] (Belyser: Estimat af omkostning) [Til interviewer: Hvis der svares ved ikke, så forsøg at få respondenten til at komme med et bud. Fastholder respondenten at ville svare 'ved ikke' så gå videre til næste spørgsmål uden at skrive noget.] timer 9. Hvor mange penge bruger du/i årligt på at varme huset op, når vi taler om jeres supplerende energikilde (eksklusiv de timer de bruger)? [Til interviewer: Hvis der svares ved ikke, så forsøg at få respondenten til at komme med et bud. Fastholder respondenten at ville svare 'ved ikke' så gå videre til næste spørgsmål uden at skrive noget.] kr./år. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

4 B. Kendskab til og vurdering af varmebesparelsesaktiviteter. Nu vil jeg gerne spørge lidt ind til dit kendskab til generelle varmespareaktiviteter.. Ved du, hvor man kan få information om og hjælp til at gennemføre varmespareprojekter? (Belyser: Kendskab til støttekilder) Hvis nej gå til spørgsmål 5.. Hvilke steder kender du, hvor man kan få information om og hjælp til at gennemføre varmespareprojekter? [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke:. Har du været i kontakt med nogle af stederne? Hvis nej gå til spørgsmål 5. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

5. Hvilke steder har du været i kontakt med? (Belyser: Faktisk kontakt til støttekilder) [Til intervieweren: Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten. Sæt gerne flere kryds]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke: Ved ikke (udelukker alle andre) 4. Hvor tilfreds var du med deres rådgivning? (Belyser: Tilfredshed) Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds 4 Ved ikke 5. Kan du nævne eksempler på nogle varmesparetiltag? (Belyser: Konkret viden) [Til intervieweren: Varmesparetiltag er ting som isolering, nye vinduer og døre, tætning, varmegenvinding i forbindelse med ventilation, solvarme mm.] Hvis nej gå til del C. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

6 6. Hvilke varmesparetiltag kender du? [Til interviewer: Uhjulpet. Sæt gerne flere krydser] Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Indjustering af varmeanlæg Ny automatik til styring af varmesystemet Nyt fyr Ny brændeovn Ny varmepumpe Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke C. Faktisk brug af varmesparetilbud Nu vil jeg gerne spørge ind til, om du selv har gennemført varmebesparende projekter. 7. Har du/i i løbet af de sidste -5 år gennemført varmebesparende tiltag, som fx isolering af huset eller forbedring af varmesystemet, for at opnå varmebesparelser? (Belyser: Konkret erfaring) Hvis nej spring til del E. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

7 8. Hvad er de største varmebesparelser, du/i har gennemført i løbet af de sidste -5 år? [Til intervieweren: Sæt op til kryds. Hjulpet. Respondenterne må selv bestemme, om de tænker på investering, tid, besparelse eller andet. Bare det projekt de mener, var størst for dem]. Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Indjustering af varmeanlæg Ny automatik til styring af varmesystemet Nyt fyr Ny brændeovn Ny varmepumpe Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke 9. Hvilket af disse projekter er det største, som du/i har gennemført? [Til intervieweren: Sæt ét kryds. Respondenterne må selv bestemme, om de tænker på investering, tid, besparelse eller andet. Bare det projekt de mener, var størst for dem]. Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Indjustering af varmeanlæg Ny automatik til styring af varmesystemet Nyt fyr Ny brændeovn Ny varmepumpe Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke. Var der aspekter i forbindelse med at gennemføre projektet, som du/i var usikre på? (Belyser: Kendskab til støttekilder) Hvis ja inkluder spørgsmål. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

8. Hvilke aspekter var du/i usikre på? (Belyser: Hvad havde de brug for støtte til /tillægges værdi) [Til intervieweren: Sæt højst kryds. Hjulpet.] Mulige/relevante af varmespareprojekter Størrelse på besparelse Størrelse på investering Valg af teknisk løsning Valg af udstyrsleverandør Valg af håndværker Udførelse Andet, hvilket: Ingen usikkerhed alle andre) (Udelukker. Modtog du/i hjælp eller rådgivning i forbindelse med projektet? Ved ikke Hvis der svares nej eller ved ikke, springes til afsnit D.. Hvad modtog du/i rådgivning om? (Belyser: hvad fik de støtte til) [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Hjulpet.] Mulige/relevante varmespareprojekter Størrelse på besparelse Størrelse på investering Valg af teknisk løsning Valg af udstyrsleverandør Valg af håndværker Udførelse Andet, hvilket: Ved ikke/husker ikke alle andre) (Udelukker C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

9 4. Hvem modtog du/i rådgivning fra? (Belyser: Hvem gav støtten) [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke: Ved ikke 5. Hvordan foregik rådgivningen? (Belyser: er en bredde af tilbudstyper efterspurgt) [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Hjulpet.] Via telefonen Over Internettet Ansigt til ansigt hjemme hos dig/jer Ansigt til ansigt ude 6. Hvor vigtig var denne rådgivning for, at du/i fik gennemført projektet? (Belyser: additionalitet) Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig 4 Ved ikke C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

D. Fremtidig handling respondenter der tidligere har gennemført energisparetiltag. De næste spørgsmål handler om, hvorvidt du/i har planer om at gennemføre yderligere varmebesparende tiltag i fremtiden. 7. Overvejer du/i at gennemføre yderligere varmespareprojekter? Ved ikke Hvis nej eller ved ikke spring til spørgsmål 5. 8. Hvilke varmespareprojekter mener du/i, er mest relevante at gennemføre i dit/jeres tilfælde? [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Indjustering af varmeanlæg Ny automatik til styring af varmesystemet Nyt fyr Ny brændeovn Ny varmepumpe Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke 9. Ville du/i have brug for hjælp eller rådgivning i forbindelse med gennemførelsen af denne/disse energibesparelse(r)? Ved ikke Hvis nej eller ved ikke springes til spørgsmål. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

. Hvem ville du kontakte for at få hjælp og rådgivning? [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke: Ved ikke (Udelukker alle andre) E. Fremtidig handling respondenter der ikke tidligere har gennemført energisparetiltag. De næste spørgsmål handler om, hvorvidt du/i har planer om at gennemføre varmespareprojekter i fremtiden.. Overvejer du/i at gennemføre energibesparende tiltag indenfor de næste år? Ved ikke Hvis nej eller ved ikke gå til blok F. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

. Hvilke energibesparende tiltag overvejer du/i at gennemføre? [Til intervieweren: Nævn - ting. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Indjustering af varmeanlæg Ny automatik til styring af varmesystemet Nyt fyr Ny brændeovn Ny varmepumpe Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke. Ville du/i have brug for hjælp eller rådgivning i forbindelse med gennemførelsen af disse energibesparelser? Ved ikke Hvis nej eller ved ikke spring til blok F. 4. Hvem ville du kontakte for at få hjælp og rådgivning? [Til intervieweren: Sæt højst kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke: Ved ikke (Udelukker alle andre) C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

F. Betyder energisparemærkning af huset noget for realisering af besparelser? Nu vil jeg gerne stille dig et par spørgsmål i forbindelse med energimærkeordningen for huse. 5. Er jeres hus energimærket? Ved ikke Hvis nej eller ved ikke gå til del G. 6. I hvilket årstal blev det energimærket? (Belyser: Type af information og format i rapport. Giver indtryk af hvor lang tid det tager at f anbefalinger realiseret) Angiv årstal: 7. Hvornår blev huset energimærket? 5 eller tidligere 6 eller senere Hvis 5 eller tidligere inkluder spørgsmål 4, hvis 6 eller senere inkluder spørgsmål 4 8. Var det i forbindelse med salg/køb af huset, at du/i fik en energimærkningsrapport? (Belyser: Efterspørges mærket i andre situationer) Ved ikke 9. Har energimærkningen indgået i købsbeslutningen af jeres hus (fx i prisfastsættelsen)? Ved ikke/ikke relevant C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

4 4. Hvilket mærkeniveau fra A-G har huset? [Til interviewer: Spørgsmålet er som udgangspunkt uhjulpet, men intervieweren må gerne læse svarkategorierne op, hvis respondenten beder om det.] A B C D 4 E 5 F 6 G 7 Ved ikke 4. Hvilket mærkeniveau fra A-C5 har huset? [Til interviewer: Spørgsmålet er som udgangspunkt uhjulpet, men intervieweren må gerne læse svarkategorierne op, hvis respondenten beder om det.] A A A A4 4 A5 5 B 6 B 7 B 8 B4 9 B5 C C C C4 4 C5 5 Ved ikke 4. Har du/i gennemført nogle af de forslag til besparelser, som er nævnt i energimærkningsrapporten? (Belyser: Effekt af mærkning) Hvis nej gå til afsnit G C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

5 4. Indenfor hvilken kategori har du/i gennemført energisparetiltag? [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds] Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Indjustering af varmeanlæg Ny automatik til styring af varmesystemet Nyt fyr Ny brændeovn Ny varmepumpe Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke 44. Hvor sandsynligt er det, at I ville have gennemført denne/disse energibesparelse(r), hvis ikke energimærkningsrapporten havde beskrevet muligheden? (Belyser: additionalitet) [Vær opmærksom på om respondenten har nævnt et enkelt eller flere gennemførte varmesparetiltag i det foregående spørgsmål - omformuler spørgsmålet så det passer. Sæt ét kryds.] Meget sandsynligt Sandsynligt Mindre sandsynligt Ikke sandsynligt 4 Ved ikke G. Kontakt med olieselskaberne for nylig Nu vil jeg gerne høre lidt om, hvornår du sidst har været i kontakt med dit energiselskab. 45. Har du/i på et tidspunkt fået tjekket jeres opvarmningsanlæg? /ved ikke Hvis der svares /ved ikke spring til blok H. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

6 46. Hvornår fik du/i tjekket jeres opvarmningsanlæg sidst? [Hvis respondenten ikke vil komme med et bud, eller aldrig har fået tjekket anlægget, så skriv ] Angiv årstal: - - - - 47. Tilbød dit energiselskab dig information om og forslag til varmebesparelser? Ved ikke 48. Er du/i uopfordret blevet kontaktet af nogen med forslag/hjælp til gennemførelse af energisparetiltag? Ved ikke 49. Hvem er du/i uopfordret blevet kontaktet af? [uhjulpet] Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Andet, hvilke: Ved ikke 5. Har du/i gennemført spareforslagene? Ved ikke 5. Hvordan bidrog de til at gennemføre besparelsen? Tilskud Rådgivning Andet, hvilke: Bidrog ikke C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

7 H. Baggrundsvariable 5. Til slut vil gerne jeg høre, hvilket årstal du er født? Angiv årstal: 9 5. Læs ikke op! Noter køn: Mand Kvinde 54. Vi er nu gennem alle spørgsmålene. Mange tak for hjælpen. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_olie_dec8.doc

Notat EVALUERING AF DEN SAMLEDE ENERGISPA- REINDSATS SPØRGESKEMA TIL TELEFONINTERVIEWS. NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 8 Postboks 65 DK-8 Århus C Telefon 87 4 Fax 87 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 9495 WP5.: Parcelhuse med elvarme. september 8 - FINAL Intro: Godaften. Jeg ringer fra NIRAS Konsulenterne. Vi er ved at gennemføre en undersøgelse for Energistyrelsen om varmeforbruget i danske husholdninger. Kan vi få lov til at tale med den person, der ved mest om husstandens varmeforbrug? [Svar fra respondenten: ) Det er mig fortsæt med nedenstående tekst. ) Det er en anden Gentag teksten forfra]. Må jeg stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse - det tager godt minutter? A. Baggrundsspørgsmål Først vil jeg gerne stille dig nogle generelle spørgsmål om huset samt, hvilken varmekilde der benyttes og varmeforbrugets størrelse.. Ejer du boligen? (Belyser: Har de magt til at foretage ændringer i huset) Hvis nej, så afsluttes interview.. Hvilket årstal har du købt huset? (Belyser: Spiller husets alder noget for svarene) [Til intervieweren: Hvis respondenten ikke kan huske, hvilket årstal huset er købt, så skriv ] Angiv årstal: C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

. Hvor mange personer bor i husstanden? (Belyser: ca. varmebehov) Angiv antal: person(er). 4. Hvilken energikilde bruger du/i primært til at varme huset op? [Til intervieweren: Sæt ét kryds ] (Belyser: Krydstjek har vi fat i de rigtige) Olie El Brænde Naturgas 4 Fjernvarme 5 Træpiller 6 Halm 7 Flaskegas 8 Petroleum 9 Varmepumpe Solvarme Andet, hvilken: Ved ikke Indsæt filter: svares der olie (), naturgas (4) eller fjernvarme (5), så afsluttes interviewet. 5. Benytter du/i en supplerende energikilde til at varme huset op? (Belyser: Bruges el som supplement. Dækker ellen hele deres varmebehov.) [Til interviewer: Hvis respondenten ikke ved, hvad du mener; supplerende energikilder er fx brænde, solvarme, træpiller.] 6. Hvilke(n) supplerende energikilde(r) benytter du/i? [Til interviewer: Sæt gerne flere kryds. Hjulpen] Olie El Brænde Naturgas Fjernvarme Træpiller Halm Gas Petroleum C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

Varmepumpe Solvarme Andet, hvilket: Ved ikke (udelukker alle andre) 7. Læs ikke højt! Har respondenten nævnt elvarme som primær eller supplerende energikilde? (Hvis svaret er nej så afsluttes interview. [Interviewer noterer selv dette svar på baggrund af de to foregående spørgsmål] Hvis nej afslut interview, og spring til spørgsmål 5. 8. Hvor mange penge bruger du/i årligt på at varme huset op, når vi taler om jeres primære energikilde? (Belyser: Omkostning og dermed også grad af økonomisk incitament til at realisere besparelsesmuligheder.) [Til interviewer: Hvis der svares ved ikke, så forsøg at få respondenten til at komme med et bud. Fastholder respondenten at ville svare 'ved ikke' så gå videre til næste spørgsmål uden at skrive noget. Forbruget af el anvendes primært til elvarme, men også belysning m.m. Den samlede elregning i et hus med elvarme er typisk mellem. og. kr. kr./år. 9. Hvor mange timer bruger du/i årligt på aktiviteter, der har at gøre med din/jeres supplerende energikilde? [Det kan fx være at samle brænde, hugge brænde m.m.] (Belyser: Estimat af omkostning) [Til interviewer: Hvis der svares ved ikke, så forsøg at få respondenten til at komme med et bud. Fastholder respondenten at ville svare 'ved ikke' så gå videre til næste spørgsmål uden at skrive noget.] timer C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

4. Hvor mange penge bruger du/i årligt på at varme huset op, når vi taler om jeres supplerende energikilde (eksklusiv de timer de bruger)? [Til interviewer: Hvis der svares ved ikke, så forsøg at få respondenten til at komme med et bud. Fastholder respondenten at ville svare 'ved ikke' så gå videre til næste spørgsmål uden at skrive noget.] kr./år. Ved ikke B. Kendskab til og vurdering af varmebesparelsesaktiviteter. Nu vil jeg gerne spørge lidt ind til dit kendskab til generelle varmespareaktiviteter.. Ved du, hvor man kan få information om og hjælp til at gennemføre varmespareprojekter? (Belyser: Kendskab til støttekilder) Hvis nej gå til spørgsmål 6.. Hvilke steder kender du, hvor man kan få information om og hjælp til at gennemføre varmespareprojekter? [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

5 Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke:. Har du været i kontakt med nogle af stederne? Hvis nej gå til spørgsmål 6. 4. Hvilke steder har du været i kontakt med? (Belyser: Faktisk kontakt til støttekilder) [Til intervieweren: Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten. Sæt gerne flere kryds]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke: Ved ikke (udelukker alle andre) 5. Hvor tilfreds var du med deres rådgivning? (Belyser: Tilfredshed) Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds 4 Ved ikke 6. Kan du nævne eksempler på nogle varmesparetiltag? (Belyser: Konkret viden) [Til intervieweren: Varmesparetiltag er ting som isolering, nye vinduer og døre, tætning, varmegenvinding i forbindelse med ventilation, solvarme mm.] C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

6 Hvis nej gå til del C. 7. Hvilke varmesparetiltag kender du?(belyser: Konkret viden) [Til interviewer: Uhjulpet. Sæt gerne flere kryds. Ikke nødvendigvis tiltag, som respondenten selv har gennemført] Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Korrekt brug af varmeanlæg Ny brændeovn Ny varmepumpe Ny automatik til styring af varmesystemet Nye elradiatorer (inkl. termostater) Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke C. Faktisk brug af varmesparetilbud De næste spørgsmål handler om, hvorvidt du/i selv har gennemført nogle varmespareprojekter. 8. Har du/i i løbet af de sidste -5 år gennemført varmebesparende tiltag, som fx isolering af huset eller forbedring af varmesystemet, for at opnå varmebesparelser? (Belyser: Konkret erfaring) Hvis nej spring til del E. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

7 9. Hvad er de største varmebesparelser, du/i har gennemført i løbet af de sidste -5 år? [Til intervieweren: Sæt op til kryds. Hjulpet. Respondenterne må selv bestemme, om de tænker på investering, tid, besparelse eller andet. Bare det projekt de mener, var størst for dem]. Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Korrekt brug af varmeanlæg Ny brændeovn Ny varmepumpe Ny automatik til styring af varmesystemet Nye elradiatorer (inkl. termostater) Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke. Hvilket af disse projekter er det største, som du/i har gennemført? [Til intervieweren: Sæt ét kryds. Respondenterne må selv bestemme, om de tænker på investering, tid, besparelse eller andet. Bare det projekt de mener, var størst for dem]. Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Korrekt brug af varmeanlæg Ny brændeovn Ny varmepumpe Ny automatik til styring af varmesystemet Nye elradiatorer (inkl. termostater) Solvarme Andet, hvilke: C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

8 Ved ikke. Var der aspekter i forbindelse med at gennemføre projektet, som du/i var usikre på? (Belyser: Kendskab til støttekilder) Hvis ja inkluder spørgsmål.. Hvilke aspekter var du/i usikre på? (Belyser: Hvad havde de brug for støtte til /tillægges værdi) [Til intervieweren: Sæt højst kryds. Hjulpet.] Mulige/relevante af varmespareprojekter Størrelse på besparelse Størrelse på investering Valg af teknisk løsning Valg af udstyrsleverandør Valg af håndværker Udførelse Andet, hvilket: Ingen usikkerhed alle andre) (Udelukker. Modtog du/i hjælp eller rådgivning i forbindelse med projektet? Ved ikke Hvis der svares nej eller ved ikke, springes til afsnit D. 4. Hvad modtog du/i rådgivning om? (Belyser: hvad fik de støtte til) [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Hjulpet.] Mulige/relevante varmespareprojekter Størrelse på besparelse Størrelse på investering Valg af teknisk løsning Valg af udstyrsleverandør Valg af håndværker Udførelse Andet, hvilket: C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

9 Husker ikke/ved ikke alle andre) (Udelukker 5. Hvem modtog du/i rådgivning fra? (Belyser: Hvem gav støtten) [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke: Ved ikke 6. Hvordan foregik rådgivningen? (Belyser: er en bredde af tilbudstyper efterspurgt) [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Hjulpet.] Via telefonen Over Internettet Ansigt til ansigt hjemme hos dig/jer Ansigt til ansigt ude 7. Hvor vigtig var denne rådgivning for, at du/i fik gennemført projektet? (Belyser: additionalitet) Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig 4 Ved ikke C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

D. Fremtidig handling respondenter der tidligere har gennemført energisparetiltag. De næste spørgsmål handler om, hvorvidt du har planer om at gennemføre yderligere varmebesparende tiltag i fremtiden. 8. Overvejer du/i at gennemføre yderligere varmespareprojekter? Ved ikke Hvis nej eller ved ikke spring til spørgsmål 6. 9. Hvilke varmespareprojekter mener du/i, er mest relevante at gennemføre i dit/jeres tilfælde? [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Korrekt brug af varmeanlæg Ny brændeovn Ny varmepumpe Ny automatik til styring af varmesystemet Nye elradiatorer (inkl. termostater) Solvarme Andet, hvilke: Ved ikke. Ville du/i have brug for hjælp eller rådgivning i forbindelse med gennemførelsen af denne/disse energibesparelse(r)? Ved ikke Hvis nej springes til spørgsmål 6. C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc

. Hvem ville du kontakte for at få hjælp og rådgivning? [Til intervieweren: Sæt gerne flere kryds. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Håndværkere Butikker Elselskaber Gasselskaber Olieselskab Fjernvarmeselskaber Elsparefonden Energitjenesten Udstyrsleverandører Rådgivende ingeniører Familie og bekendte Energimærkningsrapport Andet, hvilke: Ved ikke (Udelukker alle andre) E. Fremtidig handling respondenter der ikke tidligere har gennemført energisparetiltag. De næste spørgsmål handler om, hvorvidt du har planer om at gennemføre varmebesparende tiltag i fremtiden.. Overvejer du/i at gennemføre energibesparende tiltag indenfor de næste år? Ved ikke Hvis nej eller ved ikke gå til blok F.. Hvilke energibesparende tiltag overvejer du/i at gennemføre? [Til intervieweren: Nævn - ting. Uhjulpet svarkategorierne skal ikke læses op for respondenten]. Isolering af vinduer Isolering af døre Isolering af loft Isolering af vægge, gulve og kælder) Nye vinduer og døre Tætning (dvs. at lukke huller og sprækker) Korrekt brug af varmeanlæg C:\Users\Kirsten\Projects_8\85 Dansk evaluering\ Final report\tekniske bilag\m_spsk_parcel_el_dec8.doc