! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus, der hed Dansk som 2. sprog i fagene. Det var et mindre, ret nyt kursus dengang. Det kom jeg så på og må indrømme, at da så jeg lyset bl.a. på grund af en meget dygtig underviser, Peter Müller, fra Ellekærskolen, men også fordi jeg pludselig kunne se, hvordan man egentlig burde undervise tosprogede i matematik. Jeg så nye muligheder for at udvikle det matematiske sprog. Efter kurset kom jeg med i en arbejdsgruppe i Århus Kommune, som skulle hedde Sproget i matematikken, SIMprojektet. Hvem sad med i arbejdsgruppen? Der var folkeskolelærere, seminariumlærere, forskere, lingvister og folk fra skoleforvaltningen. Det var et halvpolitisk forum. Det var rigtig spændende og udfordrende. På det tidspunkt fik jeg et barselsvikariat for en seminarielærer. Og siden har jeg været ansat på VIA med to faste hold samt nogle dage på det store diplomkursus. Derudover er jeg begyndt at undervise på egen hånd i andre kommuner. Hvorfor er det så vigtigt at klæde folk i skoler og institutioner på til det her? Ja, vi taler jo alle sammen om, hvor dårligt vores to-sprogede børn klarer sig i skolen. Vi kan se, hvor dårlige eksamensresultaterne er i 9. klasse. Men de klarer sig faktisk endnu dårligere i matematik, end de gør i dansk. Man har jo i mange år talt om modersmåls-undervisning, om begrebet teknisk læser og om sprogudvikling i
dansksproget. Tidligere var det dansklærerne, der havde ansvaret for børnenes sproglige udvikling. Indtil for 4 år siden sagde jeg selv til skole/hjemsamtaler, at når bare barnet fik lært at læse, skulle det nok få styr på matematikken. Det helt nye i dag er efter min mening at alle faglærere er ansvarlige for elevens sproglige udvikling. Den anden nye ting er, at vi i dag betragter matematik som et sprog på linje med engelsk, dansk, tysk og fransk og serbo-kroatisk. Det er et sprog, man skal lære. Men er det ikke først fra 3. og 4. klasse, at man skal begynde på det her? Nej, det er jo netop den store fejl ved de fleste af de bogsystemer, der findes på markedet, at i 1. 3. klasse er matematikbogen en udfyld-ningsbog, hvor man sidder og skriver svar. Pludselig, når man kommer i 4. eller 5. kl., har man en masse tekst. Det er lige præcis der, hvor de tosprogede falder fra, fordi de aldrig har brugt de tekniske redskaber i matematik til at løse konkrete problem-stillinger. Kan du give et par eksempler på, hvordan du kan undervise på en anderledes måde i indskolingen? Det der skal udvikles er jo det matematiske sprog. Og for at gøre det har jeg tre ting, der skal tilgodeses i hver aktivitet. For det første er det at bruge hverdagssproget. For det andet skal der være noget konkret at kigge på og arbejde med. Og for det tredje skal man gøre brug af matematik- sproget. Hvis man f.eks. går ned til købmanden og køber en is til 5 kroner og et stykke slik til 3 kroner, så skal man samtidig kunne sige: Hvad er det for et regnestykke jeg laver og springe over i symbolsproget: 5 plus 3 er lig med 8. Samtidig skal man også kunne sidde med de konkrete penge i hånden. Der kunne gives mange andre eksempler, men det er de her tre ben, der er forudsætningen for en vellykket aktivitet. Du laver også regnehistoier. Hvad er det? Det er vigtigt, at man har en fælles kontekst. Man kan f.eks. lave en historie om en aktivitet, som klassen har haft sammen. Det kan være en tur på lejrskole, en udflugt til den gamle by eller et besøg hjemme hos mig i Ry. Så laver jeg en historie om det, hvor der er nogle matematiske spørgsmål, der skal besvares undervejs. F.eks. i 1. og 2. kl. noget om togbilletter: hvad man kan spare ved at købe klippekort og den slags. Det kan også være i dansk, hvor de får matematik-eventyr, hvor der kan være nogle regnestykker undervejs eller en idrætsdag, hvor de skal finde
resultaterne og sammenholde dem med hinanden. Kræver tankegangen mere forberedelse af matematiklæreren? Ja, i begyndelsen. Men efterhånden som jeg har prøvet det nogle gange, bruger jeg ikke mere tid, end jeg gjorde før. Har du testresultater inden for denne undervisningsform? Nej, det er så nyt endnu, så der endnu ikke foreligger resultater. Jeg er overbevist om, at det her er godt, men jeg kan endnu ikke bevise det rent statistisk. Vi prøvede faktisk under SIM-projektet at få forskere med, men det var for dyrt at få rigtige statistikere fra universitetet med dengang. ikke kun fag-fagligt. Før i tiden gav vi jo bare denne gruppe nogle flere regnestykker, når de var først færdige. Nu kan vi udfordre dem sprogligt og bede dem om at formulere noget skriftligt eller mundtligt eller måske lave nogle opgaver til de andre. Det har gjort det nemmere for mig at undervisningsdifferentiere. I dansk har vi et begreb som teknisk læser. Er der nogle paralleller til det i matematikken? Ja, vi bruger faktisk udtrykket en teknisk regner. Man kan godt regne, men har svært ved at bruge det i en sammenhæng. Når jeg har matematik, træner jeg ord. Vi øver ord, som er vigtige i matematik. Typisk har vi ugens ord på tavlen i klassen. Det kan være foran, bagved, højre, venstre, midt imellem osv. Jeg er meget bevidst om at træne før-faglige ord. Nogle lingvister har lavet en ordliste på en 4-5 sider med de ord, der optræder hyppigst i matematik. Og de ord træner vi, ligesom man kan gøre det i dansk. Jesper, er det kun de tosprogede, der har gavn af det her? Nej, det har vist sig, at mange børn med dansk som modersmål også har meget gavn af undervisningsformen. En del børn har brug for at få udviklet deres sproglige kompetencer. Men vi oplever faktisk også, at vi kan udfordre de fagligt stærke elever sprogligt og
Er der forståelse og vilje til at give ressourcer til dansk som 2. sprog? Ja, der bliver afsat midler til det bl.a. også i børnehaverne. I et par kommuner underviser jeg børnehavepædagogerne i, hvordan de kan arbejde med sproget, så børnene faktisk har nogle af de her ting med i bagagen, når de kommer i skole. Til sidst: er indsatsen til gavn for integrationen? Ja, i høj grad. Vi er nødt til at sørge for, at de tosprogede får en skolegang, hvor de kan være med på lige fod med alle andre. Og det her er én af måderne. De skal lære at læse og skrive som alle andre, men også lære at kunne begå sig kommunikativt og sprogligt, så de kan klare sig lige så godt til eksamen og på længere sigt få lige så gode uddannelser som børn med dansk som modersmål. Det er selvfølgelig også vigtigt at få hjemmenes opbakning, men hvis de oplever, at deres børn får skabt skole-glæde, så er det første skridt i hvert fald taget.